You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Serkur foran indgangen til Esbjerg Museum.<br />
I forbindelse med genoptrykket af denne artikel tjekkede<br />
vi på redaktionen om Serkur stadig er en del af oldtidsudstillingen.<br />
Svaret fra Ingrid Stoumann var: ” Ja, hunden<br />
står stadig og passer på jernalderhuset og bliver<br />
klappet flere gange om dagen...”<br />
den forhistoriske lille spidshund havde disse ulvekløer, men<br />
efter nærmere eftertanke, mener jeg nok jeg vil undlade<br />
at udtale mig herom, idet det kræver særdeles omhyggelige<br />
udgravningsmetoder at få disse små knogler med – og<br />
mange af vore fund er udgravet for længst i en tid, hvor man<br />
gik lidt hårdere til værks end vi gør i dag”.<br />
Noget af det fascinerende ved en Islandsk Fårehund er, at<br />
den på en og samme tid er en rigtig brugshund – selvstændig<br />
og modig, og en uovertruffen kælepotte der gerne sidder<br />
på skødet og ligger i arm. På spørgsmålet om hvorvidt<br />
vores forfædre brugte hunden som kæledyr, svarer Kim<br />
Aaris-Sørensen: ”Så ganske afgjort. Man skal altid minde<br />
hinanden om, at vore forfædre var akkurat som os selv. Det<br />
er blot omgivelserne og omstændighederne omkring vores<br />
menneskeliv der har ændret sig godt hjulpet af os selv”.<br />
I Skateholm mellem Ystad og Trelleborg i Skåne fandt<br />
man for nogle år siden en gravplads fra Jægerstenalderen,<br />
ca.5000 år f. Kr. og her var der flere hunde blandt de gravlagte.<br />
Nogle af dem var begravet med lige så stor omhu<br />
som deres mennesker. De var lagt i hvilestilling og dækket<br />
med okker, et rødt farvestof. En af hundene har fået halsen<br />
brækket og dette kan tolkes som at hunden har været en<br />
gravgave eller et offer.<br />
Også i Danmark er der fundet rester af de forhistoriske hunde.<br />
På Ertebøllebopladsen, syd for Løgstør, er der fundet en<br />
lille spidshund der har fået en pæn begravelse. På Ertebølletidens<br />
køkkenmøddinge (ca .5000 f.Kr.) er der fundet marvspaltede<br />
knogler, hvilket viser at hundene er blevet spist. Der<br />
har muligvis også knyttet sig religiøse forestillinger til gravlæggelsen<br />
af hunde.<br />
Helt op i vikingetiden har vi i Danmark brugt at begrave<br />
hunde sammen med deres herrer. ”Det er helt bevægende<br />
at se det lille skelet ligge rullet fredeligt sammen som i søvnen.<br />
Selvfølgelig kan det have været nogle børns elskede<br />
udgave af deres tidsalders Trofast, der her har fået afsked<br />
med honnør, m en det er ikke særligt sandsynligt. Det var<br />
aldrig almindeligt at pjatte med de hellige ting, og broen<br />
mellem livet og døden er til alle tider hellig og mystisk.<br />
I livet er hunden en god fører på farlige stier og den, der finder<br />
det livsvigtige bytte. Den vogter hjemmet og de andre<br />
tamme dyr, og måske gjorde dette alsidige virke det naturligt<br />
allerede for stenalderens mennesker i Norden at forbinde<br />
hunden med vejen til dødsriget, sådan som den blev det<br />
i de senere kulturer omkring Middelhavet” (P. V. Glob, 1982).<br />
I vores præsentationsfolder om racen står der, at man i den<br />
Islandske Fårehund har en lige line helt tilbage til stenalderen,<br />
og der er brugt forholdsvis meget plads i folderen på<br />
den ”historiske” hund. Hundens historiske dimension nyder<br />
stor interesse og den er en slags symbol på vores fællesnordiske<br />
identitet.<br />
Der er en kolossal interesse for vikingetiden og der er etableret<br />
flere ”foreninger” hvor danskere dyrker vores norrøne fortid.<br />
De tager rundt og laver opvisninger i kamp og viser sider<br />
af vikingekulturen - klædedragten, smedekunsten, skibene<br />
og den religiøse kult. Med til dette billede hører selvfølgelig<br />
også de dyr som vikingerne omgav sig med - repræsenteret<br />
ved den islandske hest og hund. Klædedragter, våben og<br />
smykker er rekonstruktioner af brugsting, mens hunden og<br />
hesten er levende og autentiske efterkommere af vikingetidens<br />
dyr. Det er måske dette forhold der er med til at gøre<br />
den Islandske Fårehund så fascinerende.<br />
REDAKTIONEN: Kim Aaris-Sørensen ejede på det tidspunkt, hvor<br />
artiklen blev skrevet selv en Islandsk Fårehund. Artiklen beskriver,<br />
at der var tale om, at det kunne være spændende at få Kim<br />
til at holde et foredrag, hvor vi kunne få del i mere af hans store<br />
viden om vores races forhistoriske aner. Dette foredrag er , så<br />
vidt vides, aldrig blevet til noget.<br />
HUNDENS HISTORIE<br />
FOTO UDLÅNT AF ESBJERG MUSEUM<br />
<strong>Jubilæumsnummer</strong> august 2007 |
Change language