Jubilæumsnummer - Forside

HILSEN FRA ISLAND
| Islandshunden
af Gudrun Ragnars Gudjohnsen
Så smukt har en islænding beskrevet vores hund, og
hvor har han ret, hunden passer perfekt ind i den islandske
natur og falder på enhver måde ind i naturen
og bliver en del af den.
Det var denne følelse, beundring og kærlighed til racen som
tændte ideen om behovet for samarbejde for at bevare den
Islandske Fårehund i dens oprindelighed.
Den Islandske Fårehund er en del af den islandske kulturarv og binder, som JØRGEN METZDORFF
skulpturen “Sólfar” (Jón Gunnar Árnason), på smuk vis Islands fortid og nutid sammen.
I adskillige år, helt fra begyndelsen af 70´erne, prøvede jeg at
følge racens udvikling både her på Island og i Skandinavien,
det var en interessant og lærerig oplevelse. Der fandtes adskillige
typer, både store og små hunde, kraftige og spinkle,
langhårede og korthårede og de dækkede næsten hele
farveskalaen, men fælles for alle var deres blide og venlige
gemyt. Jeg tror at grunden til den store variation i type var,
at bønderne her på Island avlede mere på nyttige egenskaber
end på udseende. Der fandtes f.eks. gamle myter om,
at hunde med dobbelte ulvekløer skulle være bedre hyrdehunde
og ligeledes de som havde en tydelig nakkeknude.
Det har sikkert også haft indflydelse på valg af avlsdyr.
Der er en morsom gammel historie om en bonde, som var
kendt for at have fremragende hyrdehunde, så alle ville have
hvalpe fra ham, men det lykkedes dog ikke altid at frembringe
lige gode arbejdsresultater. Nogen spurgte ham, hvad
der var hans hemmelighed med hundene, og til det svarede
han, at det ikke var nogen hemmelighed, at ejeren ofte ikke
havde samme gode forstand som hunden.
KUNSTVÆRK
Et levende KUNSTVÆRK i Islands natur
Det var også ganske slående før i tiden, at man på udstillinger
kunne se mange forskellige typer i ringen, til mange
dommeres fortvivlelse; hvad var egentlig den rigtige type? I
dag er dette blevet meget bedre med en mere typemæssig
ensartethed i ringen.
Inden jeres IF-klub startede, fandtes en racerepræsentant for
Islandske Fårehunde i DKK, nemlig Susanne Frohn Nielsen
på Skovridergården, som gjorde et fantastisk pionerarbejde
for racen i Danmark, hvor både rådgivning til andre og eget
avlsarbejde havde en stor betydning for racens start i Danmark.
Jeg gik længe med ideen om, at vi havde brug for et internationalt
samarbejde, hvis det skulle lykkes at bevare racens
egenskaber, helbred og udseende ind i fremtiden. Jeg så
for mig, at der eventuelt ville blive avlet forskellige typer og
temperament, og med det snævre avlsmateriale vi havde,
var der fare for, at racen ville forvandles fra sin oprindelighed
eller udryddes helt.
Omkring 1994-1995 skete der så det her på Island, at der
blev stiftet, uden for Hundaræktarfélag Íslands (HRFI), en piratklub
“Fjári” med den hensigt at markedsføre hunde som
en “eksportvare”, for på den måde at skaffe ekstra indtægter
til bønderne. Det var en helt ny måde at se hundeavl på,
som både HRFI og DIF gik stærkt imod, og som ledte til konfrontationer
mellem bøndernes forening og HRFI.
Gudrun er formand for ISIC-komiteen, som
hvert år arrangerer møde i ISIC med deltagelse
af specialklubberne for Islandske Fårehunde
i Island, Norge, Sverige, Finland,
Danmark, Tyskland og Holland. Desuden
er USA og Canada tilknyttet sammenslutningen.
Gudrun har desuden været formand for
den Islandske Kennelklub HRFI og for specialklubben
for Islandske Fårehunde på
Island, DIF. Hun fik sin første Islandske Fårehund
i en alder af 8 år, da der endnu ikke
blev stambogsført hunde på Island.
Fra 1975 opdrættede Gudrun Islandske
Fårehunde under kennelnavnet Garða,
hvorfra der også er mange efterkommere i
Danmark. dag er Gudrun – ud over at være
formand for ISIC – C-dommer i gruppe 5,
og har senest dømt Islandske Fårehunde i
Danmark i Herning i 2003.