Uddannelsen på DTU De teknologiske liniefag Et ... - Institut for Fysik

1.
Introduktion til
Fysik og
Nanoteknologi
Mekanik og
fysisk
modellering
Matematik 1
2.
Introduktion til
Fysik og
Nanoteknologi
Termodynamik
og statistisk
fysik
Matematik 1
3.
Fagprojekt
Elektromagnetisme
for fysikere
Fysik og
En uddannelse for dig, der vil lære om fysik på højeste niveau –
og anvende din viden til at udvikle fremtidens nanoteknologi
Uddannelsen på DTU
Fysik og Nanoteknologi er en spændende bacheloruddannelse
på DTU, der fokuserer på nye områder inden for fysik med
innovations- og anvendelsesperspektiver.
Med en bachelor i Fysik og Nanoteknologi får du en solid
baggrund, der fungerer som indgang til en række
kandidatuddannelser, heriblandt Fysik og Nanoteknologi på
DTU. Uddannelsen på DTU består af 13-ugers perioder i
efteråret og i foråret samt 3-ugers perioder i januar og juni
måned.
Bachelorens opbygning
For at få en bachelor skal du have 180 ECTS point. Disse
fordeles i fire kasser: Naturvidenskabelige grundfag,
Teknologiske liniefag, Projekter og almene fag og endelig
Valgfri kurser. Der er ca. 1000 kurser på DTU, som du kan
vælge imellem, så du har mulighed for at sætte dit eget præg
på din uddannelse.
Et fagligt puslespil
Når nogle af de obligatoriske kurser sættes ind i en
semesteroversigt, kan det se ud som herunder – men det ligger
ikke fast. Det er kun kurserne på 1. semester og på en del af 2.
semester, som er fastlagt på forhånd. Derefter skal du selv
sammensætte dit studium alt efter hvilke fag du vil have og
hvornår. Det er også muligt at tage på et udlandsophold i løbet
af bacheloren. Dette kan fx gøres på 5. semester.
Naturvidenskabelige
grundfag 45 ECTS point
Teknologiske liniefag
45 ECTS point
De teknologiske liniefag
De teknologiske liniefag udgør kernefagligheden for en
bachelorlinie og af de 60 teknologiske liniefags-point, skal du
vælge mindst 45 point. Det betyder i praksis, at du skal vælge
mindst to af følgende kurser (i praksis vælger man typisk flere):
Biofysik, Optik og fotonik, Faststoffysik og nanoskala
materialefysik, Fabrikation af mikro- og nanostrukturer samt
Visualisering af mikro- og nanostrukturer.
Bachelorprojekt
Læs mere på www.dtu.dk/Fysik_og_Nanoteknologi
4.
Kvantemekanik
5.
Projekter og almene fag
45 ECTS point
Valgfri kurser
45 ECTS point
Udover kurserne i skemaet skal de teknologiske liniefag lægges ind samt tre kurser, der er obligatoriske for alle bachelorstuderende på DTU:
Grundlæggende kemi, Indledende programmering og Ingeniørfagets videnskabsteori. Resten af studiet fyldes op med valgfri kurser.
6.
Her ses eksempler på valgfri kurser:
>Laserteknik
> Relativitetsteori
> Lasere og fotonik
>Biomedicinsk optik
> Komplekse systemer og kaos
> Anvendt matematik for fysikere
> Faststofelektronik og mikroteknologi
> Introduktion til lab-on-a-chip teknologi
> Metoder og instrumenter til fysiske målinger

Nanoteknologi
Nanoteknologi er en fællesbetegnelse for skabelsen af nye materialer,
komponenter og processer gennem kontrol af materiale og struktur på
nanometerskala. DTU kan tilbyde aktiviteter fra enkelt-atom-design til
nanolitografiske produktionsmetoder. Her ses eksempler på nogle af de
spændende forskningsområder:
Design af materialer, atom-for-atom
Supercomputere og mikroskoper med atomar opløsning giver
os viden om, hvordan materialer opfører sig på atomart niveau.
Ved at kombinere eksperimenter med teori kan man designe
materialer med nye spændende egenskaber. Fagområdet
spænder hele vejen fra fundamental kvantefysik til industrielle
anvendelser. Der er mange udfordringer: Vi arbejder f.eks. med
at finde de nanomaterialer, der skal være kernen i
brændselsceller til fremtidens energiforsyning og med nye
nanoskala molekylære transistorer. Et af redskaberne er en
supercomputer, der består af 500 parallelforbundne pc’ere og
som bruges til at regne på nanostrukturerede materialer ud fra
en kvantemekanisk beskrivelse af atomernes vekselvirkninger.
Nanokredse til kvanteinformatik
Indenfor kvanteinformatik arbejdes med udvikling af elektriske
og optiske nanokredse til kvanteinformatik, dvs til
kvantecomputere og til kvantekryptografi. De eksisterende
computer- og kommunikationsteknologier bygger på binære
bits, "0" og "1", der repræsenteres makroskopisk inden for den
klassiske fysiks rammer. Fremtidens computere vil arbejde på
kvanteniveauet med såkaldte kvante-bits, der f.eks. kan bestå i
spinnet på et enkelt atom. Forskningen udføres i samarbejde
med flere danske og udenlandske grupper og er fokuseret på
nanoteknologier, der er baseret på spin-elektronik.
Nano-fotonik
Nye nanoteknologiske materialer og komponenter kan også
anvendes inden for optisk kommunikation. Ved at udnytte
”kvante-punkter”, som vi ofte beskriver som menneskeskabte
atomer, kan man bl.a. fremstille bedre lasere. Nanostrukturering
af et materiale kan også benyttes til at styre udbredelsen af lys:
I såkaldte fotoniske båndgabskrystaller kan man bl.a. bøje lys
om et hjørne og ændre udbredelseshastigheden. Det
langsigtede mål er at udvikle integrerede fotoniske
komponenter.
Biokemiske lab-on-a-chip systemer
Lab-on-a-chip teknologien er i hastig vækst i disse år. Målet er
at udvikle biokemiske analysesystemer på små mikrochips.
Eksempler på lab-on-a-chip systemer er sortering af biologiske
celler i mikrofluide kanalnetværk og anvendelse af chips til
forureningsanalyse. Vi forsker også i fundamentale problemer
vedrørende væskestrømning på nano- og mikroskala.
Integrerede nanosystemer
Inden for integrerede nanosystemer fokuses på udvikling og
karakterisering af top-down fremstillede nanokomponenter,
integration af disse med mikro- og biosystemer og på industriel
udnyttelse af de integrerede systemer. Eksperimentelle
teknikker omfatter blandt andet elektronstråle- og nanolitografi.
Læs mere på www.dtu.dk/Fysik_og_Nanoteknologi

på DTU
Projekter på bacheloren
I løbet af bacheloren laves der en række projekter af forskellig varighed. Nogle projekter laves alene, andre i grupper. Første gang
er allerede på 1. semester i 3-ugers perioden, hvor en konkret måleopgave, Konsulentopgaven, løses i et af DTU’s mange
forskningslaboratorier. På 3. eller 4. semester kan du vælge at lave dit Fagprojekt, som er et selvstændigt eksperimentelt eller
teoretisk arbejde. Og endelig afsluttes uddannelsen med et Bachelorprojekt. Herunder ses eksempler på aktuelle projekter:
Konsulentopgaver Fagprojekter Bachelorprojekter
> Karakterisering af femtosekund pulser
> Måling af tab i en polymer optisk fiber
> Måling og karakterisering af THz pulser
> Elektriske egenskaber af lipidmembraner
> Røntgen spektroskopi af
modelkatalysator
> Strukturen af nye materialer til
fotokatalyse
> Katalytisk aktivitet målt i mikroreaktorer
> Målinger af ingenting!
> Måling med magnetfeltssensorer
> Mikrobjælker til detektion af sprængstof
> Fabrikation til molekylær elektronik
> Mekaniske målinger af nanorør vha AFM
> Kontaktvinkler på superhydrofobe
overflader
Kandidatuddannelsen i Fysik og Nanoteknologi
Technology, economics, and management
Subject-area project-course
Vælg 2-3 kurser herfra:
> Nanophotonics – physics and devices
> Advanced quantum mechanics
> Nanosystems engineering
> Continuum physics
> Statistical physics
> Nonlinear optics
> Nanosystems engineering
> Non-linear dynamics and chaos
> Microtechnology and microsystems
> Advanced lab-on-a-chip technology
> Den elektrostatiske lifter
> Undersøgelser af fotoniske krystaller
> Studie af turbulens foresaget af en vinge
i en sæbefilm
> Multiple Scattering in Nanostructured
Media
> Microstructured polymer optical fibers for
biosensing
> Investigation of repulsive forces in a
microarray spot
> Design, fremstilling og test af
microfabrikeret flowcytometer
> Hydrogen Production by Photocatalysis
> MEMS baseret sprængstof detektion
> Vindmøller i vindtunnellen
> Pinched Flow Fractionation
> Coulomb vekselvirkning i halvleder
kvantepunkter
> Indkøring og test af nye super følsomme
mikroreaktorer
> Fabrication and characterization of nano
four-point probe
> Mikroreaktorer og katalytiske reaktioner
> Real-time målinger til det Elektroniske
Plaster: En labVIEW applikation
> Biosimulering af beta-celler
> Elektrokemisk og fotokatalytisk brint
udvikling på Cubanes
> Oxidering af CO ved hjælp af varme
elektroner
> Nitrogen i rustfrit stål - DFT beregninger
> Zink/luft-batterier - et DFT studium
Efter en bachelor i Fysik og Nanoteknologi er det naturligt at gå videre med en kandidatuddannelse inden for samme område. Når
man har en bachelor fra DTU og tager en kandidatuddannelse bliver man cand. polyt. (civilingeniør). Kandidatuddannelsen er
ligesom bacheloren opbygget af obligatoriske og valgfri kurser fordelt i fire kasser som vist herunder.
Generelle
retningskompetencer
30 ECTS point
Teknologisk
specialisering
30 ECTS point
Kandidatspeciale
30 ECTS point
Valgfri kurser
30 ECTS point
Eksempler fra listen med teknologiske
specialiseringskurser:
> Experimental Surface Physics
> Electronic Structure Methods
> Physics of Quantum Devices
> Advanced Biophysics
> Quantum Optics
> Biomedical Optics
>Micro Fabrication
> Fiber and Integrated Optics
> Theory of Lab-on-a-Chip Systems
> Fabrication of Nanophotonic Devices
> From Photonics to Optical Communications
På Fysik og Nanoteknologi kandidatuddannelsen findes der en række specialiseringer, f.eks. Atomic-scale physics, Nanosystems
engineering, Optics and photonics og Biophysics and complex systems. Det er også muligt at følge et specielt studieforløb, som
leder til en specialisering i Funktionelle nanostrukturer – et område hvor DTU har en stærk international forskningsprofil.
Læs mere på www.dtu.dk/Fysik_og_Nanoteknologi

Dit springbræt til fremtiden
Med en uddannelse inden for fysik og nanoteknologi fra DTU er der mange muligheder. Herunder ses nogle eksempler på hvad
man kan lave og på hvordan uddannelsen inden for fysik kan bruges i ens karriere.
En del af kandidaterne vælger at lave et ph.d. projekt. Dette giver dem mulighed for at forske inden for et område, de synes er
spændende. Man kan lave en ph.d. her på DTU eller man kan vælge at tage til et andet universitet – i Danmark eller i udlandet.
Andre kandidater går til industrien for at arbejde med industriel forskning, udvikling eller produktion. Der er også en del
højteknologiske virksomheder, som gerne ser at du har en ph.d. grad.
Som fysiker fra DTU kan du vælge at arbejde med det fagområde eller have den jobfunktion, som du synes er spændende. Med
en uddannelse inden for Fysik og Nanoteknologi fra DTU er det dig der bestemmer din fremtid!
Til stjernerne og tilbage igen
Med min specialisering indenfor optik har jeg allerede været helt ude ved
stjernerne og tilbage igen. I et samarbejde mellem Crystal Fibre og
European Southern Observatory kom jeg gennem mit eksamensprojekt til
at arbejde med instrumentering til nogle af verdens største teleskoper i
godt 3 år i sydtyskland. Det var spændende og udfordrende at arbejde i
en stor international organisation – både professionelt og personligt.
Da jeg kom tilbage i Danmark arbejdede jeg et par år med fremstilling af
meget specialiserede mikrooptiske komponenter hos Ibsen Photonics,
hvor fællesnævneren med mine tidligere arbejdsopgaver var optikken.
Nu arbejder jeg som produktionsingeniør hos Koheras, hvor jeg arbejder
med meget intense hvidlyskilder. Det giver udfordringer til ens
kompetencer både fagligt og menneskeligt at prøve noget nyt, men har
man viljen og lysten til at komme videre, så er fysik-uddannelsen fra DTU
en rigtig god basis at have.
Maja Albertsen, Koheras
Er oliebranchen sikker nok?
Efter at have gennemført min fysikuddannelse på DTU indenfor
matematisk modellering af biologiske systemer stod jeg med valget
mellem at fortsætte med en ph.d. eller det private erhvervsliv. Valget faldt
på det private, og jeg startede i et uddannelsesforløb hos Mærsk Olie og
Gas. Arbejdet afvekslede mellem turnus på en borerig i Nordsøen,
kontorarbejde og videreuddannelse i projektledelse.
Efter et år skiftede jeg til Rambøll Olie & Gas, hvor jeg arbejder i en risiko
og sikkerhedsafdeling. Her deltager jeg i og har ansvaret for offshore og
onshore projekter for forskellige internationale olieselskaber. Projekterne
omhandler oftest modellering af ulykkes-scenarier eller afholdelse af
workshops, hvor projekterne bliver gennemgået og alle risici
identificerede. Det kan fx være modellering af gasspredning eller Monte
Carlo simuleringer af tabt udstyr fra borerigge.
Til dagligt bruger jeg mine evner fra min fysik-uddannelse fra DTU
indenfor modellering og forståelse af komplekse systemer til hurtigt at
danne mig et overblik og komme frem til en løsning på de projekter, jeg
arbejder med.
Søren Møller, Rambøll Olie & Gas
Grundforskning og teknologiske anvendelser
Det var min store interesse for teknik og grundlæggende naturvidenskab
der i første omgang fik mig til at vælge fysik-uddannelsen på DTU.
Samtidig satte jeg stor pris på den store valgfrihed der var undervejs i
studiet. Jeg strøg direkte igennem både civilingeniør- og ph.d.-studiet,
hvor jeg forskede i katalyse og lagring af brint på grundvidenskabeligt og
nanoskala niveau. Det gav mig en god basis for at fortsætte mere
anvendelses orienteret hos Teknologisk Institut.
Her arbejder jeg på forskellige forsknings- og udviklingsprojekter om brint
og brændselsceller. Projekterne er generelt placeret tættere på industrien
og i nogle af dem bygger vi netop bro mellem det høje forskningsniveau
på DTU og den praktiske anvendelse i industrien.
Jakob Engbæk, Teknologisk Institut
Talent for at tænke logisk og knuse problemer
Fysik og matematik har altid været mine faglige hovedinteresser, men jeg
vil gerne have det koblet til praktiske anvendelser, så mit studievalg var
forholdsvist simpelt. Samtidig er de fremtidige muligheder mange - talent
for at tænke logisk og knuse problemer er nemlig efterspurgt i mange
brancher.
Som udgangspunkt har jeg studeret de grundlæggende fysiske fag, men
med tiden er jeg primært blevet fokuseret på kvantemekanik og
molekylære strukturer. For at få større indsigt i partikelfysik har jeg været
på sommerskoleophold ved CERN i Schweiz.
Som et supplement til SU’en har jeg undervejs i studiet været hjælpelærer
for andre studerende og for tiden er jeg studentermedhjælper hos
Amminex A/S, der videreudvikler brintpillen.
Da jeg finder det vildt fascinerende at se et produkt vokse frem, er mit
drømmejob at lede en udviklingsafdeling. Ultimativt vil jeg gerne
grundlægge en teknologibaseret virksomhed – noget der nok skulle være
muligt, da skuffen med tegninger og ideer er vokset støt i min tid på DTU.
Andreas Ammitzbøll, FN kandidat studerende
Elektroner, modellering og aktie optioner
Jeg arbejder i dag som leder for udviklingsteamet hos Atomistix, som laver
software til simulering af materialer og molekyler på nanoskala.
Udfordringen består i at tage den nyeste forskning inden for nano-fysik og
tilpasse den vores kommercielle software produkt.
Efter min kandidat i fysik fra DTU, valgte jeg at fortsætte med en ph.d. med
speciale i simulering af nanosystemer også på DTU. Da jeg var færdig,
havde jeg lyst til at prøve noget helt andet. Jeg blev ansat hos SimCorp,
hvor jeg arbejdede med beregning af finansielle nøgletal for bl.a.
obligationer og optioner. Dér var jeg i tre spændende år, men da jeg fik
muligheden for at arbejde med nano-fysik hos Atomistix, valgte jeg at skifte
arbejde. Det er en beslutning jeg ikke har fortrudt.
Fra specialiseret fysik til tværfagligt arbejde
Mikkel Bollinger, Atomistix
I løbet af min fysikuddannelse på DTU specialiserede jeg mig i fremstilling
af mikroteknologiske systemer. Jeg startede på ph.d.-uddannelsen efter
ingeniørstudiet, hvor jeg arbejdede på at udvikle integrerede mikrosystemer
til medicinsk analyse – lab-on-a-chip systemer. Projektet involverede både
design, fremstilling og afprøvning af systemerne, så det var nødvendigt at
samarbejde med biologer og læger.
I dag arbejder jeg som produktionsingeniør hos Sonion MEMS A/S, der
fremstiller verdens mindste serieproducerede mikrofon til brug i
mobiltelefoner og headsets. Her trækker jeg på min erfaring med mikrofremstilling
og de analyseværktøjer, jeg har fået gennem mine ph.d.studier.
En solid base med både teori og praksis
Kristian Smistrup, Sonion MEMS
Jeg har altid været meget interesseret i den nyeste teknologi, og derfor
valgte jeg at læse fysik på DTU. Under mit studie lærte jeg bl.a. om
nanoteknologi, som jeg fandt meget spændende. Min fysik-uddannelse gav
mig den nødvendige teoretiske viden om nano verdenen. Dette
kombinerede jeg med praktiske projekter i Danchips rentrumslaboratorie,
hvor jeg lærte at fremstille mikro- og nanoteknologiske komponenter.
Da jeg var ved at være færdig med mit studie blev jeg kontaktet af NIL
Technology, hvor jeg derefter startede som udviklingsingeniør. Hos NIL
Technology arbejder jeg med nano imprint litografi, som er en ny metode til
lave billigere nano komponenter, ved at stemple nanostrukturer i forskellige
materialer. Jeg arbejder både med design, udvikling og fremstilling af nanooverfladerne
på stemplerne.
Mikrostrukturer og faglige råd
Søren Dahl Petersen, NIL Technology
Jeg valgte Fysik og Nanoteknologi uddannelsen ud fra min faglige
interesse for matematik og fysik, og det må man sige denne bachelor
indeholder masser af. Grunden til ar valget faldt på DTU er at jeg godt kan
lide det praktiske aspekt som DTU tilbyder. Valgfriheden på DTU har også
været vigtig for mig.
Udover det rent faglige på DTU er der masser af muligheder for at
engagere sig socialt, hvilket jeg synes er vigtigt. Jeg har siddet i det faglige
råd for fysik og været formand i en periode. Herudover sidder jeg for tredje
år i institutstudienævnet, hvilket giver indflydelse på selve undervisningen
og uddannelsen. Udover det studenterpolitiske har jeg også været vektor i
2006, og er man til spas, gak og løjer er det helt sikkert noget der skal
prøves!
På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at læse kandidat i Fysik og
Nanoteknologi, og jeg er i øjeblikket på udlandsophold i Australien. Resten
af min kandidatuddannelse kommer nok til at handle om mikro- og
nanoteknologi i praksis.
Ninia Sejersen Almind, FN kandidat studerende
Læs mere på www.dtu.dk/Fysik_og_Nanoteknologi