landinspektøren - Ida
landinspektøren - Ida
landinspektøren - Ida
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>landinspektøren</strong><br />
TIDSSKRIFT FOR KORTLÆGNING OG AREALFORVALTNING<br />
NR. 1 | FEBRUAR 2006
NR. 1 | JANUAR 2006<br />
43. BIND | 115. ÅRGANG<br />
Udgivet af:<br />
Den danske Landinspektørforening<br />
Lindevangs Allé 4<br />
2000 Frederiksberg<br />
Telefon 38 86 10 70<br />
Telefax 38 86 02 52<br />
E-mail: ddl@ddl.org<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Asger Sonne Kristensen (ask)<br />
E-mail: ask@geopartner.dk<br />
Redaktionssekretær:<br />
Karsten L. Willeberg (klw)<br />
E-mail: klw@cowi.dk<br />
Redaktionsudvalg:<br />
Søren Ellegaard, Niels Henrik Vad<br />
Jensen, Birthe Voer Nielsen, Jens Chr.<br />
Rasmussen, Trine Heinemann, Peter<br />
Cederholm, Anne Kjølhede Revald<br />
Grafisk sekretær:<br />
Vibeke Bo Clemens<br />
E-mail: clemens2@mail1.stofanet.dk<br />
Tegning af abonnement:<br />
Den danske Landinspektørforening<br />
Sekretær Bente Samsøe<br />
Annoncetegning:<br />
Morten Pugholm Rasmussen<br />
Telefon 61 55 37 47<br />
E-mail: mpr@geopartner.dk<br />
Priv. adr.: Højvang 16, 9600 Års<br />
Tryk:<br />
P.J. Schmidt, Vojens<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
ISSN 0105-4570<br />
<strong>landinspektøren</strong><br />
TIDSSKRIFT FOR KORTLÆGNING OG AREALFORVALTNING<br />
DANISH JOURNAL FOR MAPPING AND LAND-USE<br />
Indhold:<br />
Ddl.org 2<br />
Faglige artikler:<br />
Fotogrammetri – før, nu og i fremtiden. Af Svend Elgaard 3<br />
Ejendomsret til fællesjorder. Af Lars Ramhøj<br />
Bestemmelse af landskabskarakter og digital feltregistrering.<br />
9<br />
Af Ole Hjort Caspersen m.fl. 15<br />
Blandede boligtyper. Af Pernille Mikkelsen m.fl.<br />
Mobil kortlægning – integration af linielaserscanner på<br />
21<br />
DyRoS. Af Morten Pugholm Rasmussen m.fl. 27<br />
Øvrigt indhold:<br />
Nyt fra AAU 33<br />
Faglig kommentar 40<br />
Bogomtaler 43<br />
Personalia 46<br />
Forsidebillede: ”Fikspunkt” i Salcantay passet ca. 4700 m.o.h. Andesbjergene,<br />
Peru. Salcantay i baggrunden når op i 6271 m.o.h. Billedet er<br />
taget på en 5-dages vandretur til Machu Picchu, den glemte<br />
Inkaby der blev genopdaget i 1911 (foto: Lars Linholt Christensen).
2<br />
| DDL.ORG |<br />
DdL.org<br />
Fremtidssikring<br />
Bestyrelsen har igennem det sidste<br />
halvandet år gennemført et større<br />
ud redningsarbejde omkring vores<br />
fremtidige økonomi og mulighederne<br />
for fortsat at servicere vores medlemmer<br />
på et højt niveau. Vi har i denne<br />
sammenhæng også undersøgt mulige<br />
former for sekretariatsmæssigt samarbejde<br />
med andre professionsforeninger.<br />
Det er vigtigt at understrege, at vi<br />
alene ser på det administrative set-up<br />
– altså organisationen af sekretariatets<br />
opgaver. Vi vil naturligvis fastholde<br />
den politiske autonomi og det faglige<br />
perspektiv til fremme af de bedst mulige<br />
vilkår for landinspektørstanden i<br />
Danmark. Set fra medlemmernes stol,<br />
skal DdL og de tilsluttede foreninger<br />
fortsat fungere som medlemmernes<br />
forening med hensyn til servicering<br />
og betjening, eget telefonnummer,<br />
personlig betjening, eget tidsskrift og<br />
meddelelsesblad, efteruddannelse,<br />
Nyborg møde – og alt det vi kender.<br />
Men hvorfor er det så, at vi skal se på<br />
dette? Vi er jo ret bevidste om, at vi har<br />
et meget velfungerende sekretariat,<br />
som mange misunder os i både ind- og<br />
udland. Der er flere grunde til dette.<br />
For det første bør enhver forening<br />
med passende mellemrum foretage<br />
et sådant servicecheck for at se om det<br />
administrative set-up matcher fremtidens<br />
udfordringer. For det andet vil der<br />
blive problemer med at opretholde det<br />
økonomiske grundlag for vores akti-<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
viteter i det nuværende regi. Endelig<br />
for det tredje er der p.t. en almindelig<br />
tendens indenfor AC-organisationerne<br />
til at se på mulighederne for at varetage<br />
opgaverne i forskellige former for<br />
sekretariatsmæssigt samarbejde.<br />
Analyserne pegede ret hurtigt på, at<br />
der reelt kun er to mulige løsninger<br />
og reelt kun to mulige samarbejdspartne<br />
re. Enten kan vi indgå i et sekre tariats<br />
mæssigt samarbejde med Jordbrugsakademikerne<br />
og Dyrlægerne<br />
(JA/DDD), som netop har etableret et<br />
fælles sekretariat for de to organisationer<br />
i nyindrettede lokaler på Emdrupvej<br />
i København. Dette sekretariat ejes i<br />
fællesskab og hver organisation betaler<br />
forholdsmæssigt til sekretariatets drift<br />
på baggrund af det registrerede træk på<br />
sekretariatets ydelser. JA/DDD har tilsammen<br />
ca. 9.300 medlemmer, hvoraf<br />
5.800 er erhvervsaktive. Eller vi kan<br />
indgå en kontrakt om sekretariatsmæssig<br />
betjening fra Ingeniørforeningen<br />
Danmark (IDA). Vi vil her få varetaget<br />
vores servicebehov og løst opgaverne<br />
i et professionelt regi til en aftalt pris<br />
baseret på nærmere aftalte retningslinier<br />
for serviceringen. IDA har til<br />
huse i nybyggede lokaler på Kalvebod<br />
Brygge i København med en stab på<br />
ca. 150 ansatte. IDA er den største AC<br />
organisation med ca. 61.000 medlemmer,<br />
hvoraf de 40.000 erhvervsaktive.<br />
Begge mulige partnere er stærkt interesseret<br />
i at indgå et samarbejde med<br />
DdL omkring sekretariatsbetjeningen.<br />
Dette samarbejde kan naturligvis også<br />
udstrækkes til andre aktiviteter alt efter<br />
ønske og behov samt fagligt og politisk<br />
perspektiv. I begge modeller vil der<br />
være tale om betydelige besparelser i<br />
størrelsesordenen 2 mill. kr. om året.<br />
Ikke uventet har der været en del<br />
dis kussion i baglandet omkring disse<br />
ting. Men efter indgående overvejelser<br />
er der nu enighed om at pege på IDA<br />
som samarbejdspartner. Vi vil indlede<br />
forhandlinger med IDA om den endelige<br />
kontrakt her i februar måned. Vi<br />
forventer at have dette på plads inden<br />
generalforsamlingen i september, således<br />
at flytningen kan effektueres pr.<br />
1. januar 2007. Dvs. samtidig med at<br />
kommunalreformen træder i kraft.<br />
Det er bestyrelsens opfattelse, at disse<br />
overvejelser omkring sekretariatsbetjeningen<br />
har været både relevante<br />
og nødvendige for at sikre foreningens<br />
fremtid. Og det vil denne kontrakt med<br />
IDA leve op til fuldt ud. Vi vil kunne<br />
fremtidssikre foreningen både med<br />
hensyn til servicering og økonomi. Vi vil<br />
samtidig opnå en række fordele ved at<br />
indgå i et sekretariatsfællesskab med<br />
ganske betydelige udviklingsressourcer.<br />
Og vi vil naturligvis holde fast i vores<br />
politiske autonomi og standmæssige<br />
identitet – vores fælles historie om man<br />
vil. Her ligger foreningens helt basale<br />
funktion. Og det er den funktion, vi skal<br />
fremtidssikre.<br />
Stig Enemark<br />
Formand
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
Fotogrammetri – før, nu og i<br />
fremtiden<br />
Af landinspektør Svend Elgaard, fagkoordinator Kort & GIS, Anlægsområdet, Vejdirektoratet, e-mail: sve@vd.dk.<br />
Jeg deltog i september 2005 i fotogrammetrisk<br />
uge på universitetet i Stuttgart.<br />
Årets udgave af den fotogrammetriske<br />
uge var nummer 50 i rækken, og det<br />
benyttede man bl.a. til et tilbageblik på<br />
hele historien omkring arrangementet<br />
og udviklingen inden for fotogrammetrien<br />
i den periode, hvor arrangementet<br />
har været afholdt Samtidig blev den<br />
nyeste forskning og praktisk anvendelse<br />
af fotogrammetri præsenteret.<br />
Det inspirerede mig til at skrive denne<br />
artikel, hvor jeg kort vil omtale historikken<br />
omkring den fotogrammetriske uge<br />
og fotogrammetrien med en kobling til<br />
forholdene i Danmark. Jeg vil referere<br />
nogle af de mest interessante indtryk,<br />
jeg fik på konferencen, og give mit bud<br />
på nogle fremtidsperspektiver.<br />
Fotogrammetrisk uge 1909 – 2005<br />
Fotogrammetrisk uge blev afholdt for<br />
første gang i Jena den 4.-9. oktober<br />
1909 under navnet ”Feriekursus i stereofotogrammetri”,<br />
arrangeret af Dr.<br />
Carl Pulfrich. Formålet med kurset var<br />
angiveligt at udbrede kendskabet til<br />
brug af stereofotogrammetri og Carl<br />
Zeiss Jenas instrumenter til brug indenfor<br />
stereofotogrammetrien. Konceptet<br />
med ”Feriekurser” arrangeret af Carl<br />
Zeiss Jena blev forsat frem til 2. verdenskrigs<br />
udbrud i 1940, kun afbrudt<br />
af 1. verdenskrig.<br />
Efter 2. verdenskrig startede man<br />
for fra, ikke kun indenfor afholdelsen<br />
af fotogrammetrisk uge, men også<br />
indenfor produktion af fotogrammetrisk<br />
udstyr i Tyskland, da Carl Zeiss Jena blev<br />
delt i 2 firmaer, et på hver sin side af<br />
jerntæppet: Carl Zeiss Jena i Østtyskland<br />
og Zeiss Oberkochen i Vesttyskland.<br />
Firmaerne konkurrerede om at udvikle<br />
udstyr til fotogrammetrien, samtidig<br />
med at der var en hård konkurrence,<br />
især på fotogrammetriske udtegningsinstrumenter<br />
fra Wild i Schweiz.<br />
Fotogrammetrisk uge startede igen<br />
i 1951 som et samarbejde mellem<br />
det Tekniske Universitet i München<br />
og Zeiss Oberkochen. Dette koncept,<br />
hvor fotogrammetrisk uge arrangeres<br />
i et samarbejde mellem et universitet<br />
og firmaet Zeiss Oberkochen, med en<br />
kombination af præsentation og den<br />
nyeste forskning fra universiteter og<br />
gennemførte projekter, samt præsentation<br />
af Zeiss Oberkochens nyeste<br />
Figur 1. Stereokomparator fra Carl Zeiss Jena præsenteret i 1901 [1].<br />
produkter indenfor fotogrammetri,<br />
har været benyttet frem til 2001. I<br />
1999 indgik Zeiss dog et joint venture<br />
med Intergraph i firmaet Z/I-Imaging<br />
som herefter overtog Zeiss’ rolle som<br />
medarrangør. I perioden 1965 til 1971<br />
blev fotogrammetrisk uge afholdt i<br />
samarbejde med Universitet i Karlsruhe<br />
og siden 1973 i samarbejde med det<br />
Tekniske Universitet i Stuttgart. De<br />
seneste to gange i 2003 og 2005 har<br />
universitetet i Stuttgart indbudt andre<br />
systemleverandører til at deltage som<br />
medarrangører på lige fod med Z/Iimaging.<br />
Det har de øvrige betydende<br />
firmaer på markedet benyttet sig af,<br />
og det har medført, at produktpræsentationerne<br />
er blevet mere varierende,<br />
og det har været muligt at vurdere<br />
de forskellige produkter i forhold til<br />
hinanden.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
3
4<br />
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
Milepæle i den fotogrammetriske<br />
udvikling<br />
Den egentlige start på stereofotogrammetrien<br />
var omkring år 1900. Dr. Carl<br />
Pulfrich præsenterede i 1901 den første<br />
stereokomparator, som gjorde det muligt<br />
at måle x-parallakser i et billedsæt,<br />
- og dermed måle højdeforskelle.<br />
Brugen af stereofotogrammetri på jorden<br />
og i luften blev herefter løbende<br />
udviklet. Udviklingen i kortlægningen<br />
fra luften tog fart omkring 1. verdenskrig,<br />
hvor flyvemaskiner begyndte at<br />
blive benyttet til fotograferingen. Der<br />
var samtidig en løbende forbedring af<br />
den fotografiske kvalitet, ved udvikling<br />
af kameraer med lysstærke objektiver<br />
og korte lukketider samt udvikling af<br />
fotogrammetriske præcisionsinstrumenter.<br />
Denne udvikling betød, at<br />
flyfotogrammetrien allerede i trediverne<br />
blev benyttet til en stor del af<br />
de topografiske kortlægninger.<br />
I forbindelse med 2. verdenskrig blev<br />
der udviklet nye film og emulsionstyper,<br />
der gav en væsentligt forbedret<br />
fotografisk kvalitet og samtidig var<br />
udviklingen af instrumenterne nået<br />
et stade, der gjorde det muligt at foretage<br />
fotogrammetrisk kortlægning<br />
i store målforhold. Det næste store<br />
spring i udviklingen var, da computere<br />
blev tilgængelige, hvilket gjorde det<br />
muligt at gennemføre elektroniske<br />
punktregistreringer og blokudjævninger<br />
at aerotriangulationsmålinger, og<br />
dermed reducere antallet af markmålte<br />
paspunkter betragteligt uden tab af<br />
nøjagtighed.<br />
Omkring 1980 slog brugen af den<br />
fotogrammetriske digitale kortlægning<br />
for alvor igennem med brug af<br />
analytiske fotogrammetriinstrumenter<br />
og interaktive geografiske systemer<br />
(IGS-systemer) til editering og udplotning<br />
af kort. Samtidig hermed blev<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 2. Eksempel på et analytisk stereoinstrument – Planicomp C140 [produktblad Zeiss<br />
Oberkachen].<br />
analoge instrumenter udstyret med<br />
elektroniske registreringsenheder, så<br />
de kunne benyttes til digital kortlægning.<br />
Overgangen fra den analoge til<br />
den digitale kortlægning var et meget<br />
markant skift i produktionsmetoden og<br />
det skete som en glidende proces op<br />
igennem firserne.<br />
Omkring midten af halvfemserne begyndte<br />
den digitale fotogrammetri at<br />
slå igennem. Med digital fotogrammetri<br />
menes brugen af digitale billeder i<br />
stedet for almindelige negativer eller<br />
diapositiver. I den digitale fotogrammetri<br />
er det muligt at halv- eller helautoma<br />
tisere en række processer, så som<br />
måling af overgangspunkter til aerotriangulation,<br />
måling af terrænmodeller<br />
og produktion af ortofoto. Netop<br />
digitale ortofoto har indtil dato været<br />
den store gevinst ved den digitale<br />
fotogrammetri, idet produktionen i høj<br />
grad er automatiseret, og der samtidig<br />
har vist sig et stort marked for ortofoto<br />
til mange forskellige anvendelser. Indtil<br />
nu har den digitale flyfotogrammetri<br />
næsten fuldstændigt været baseret på<br />
almindelige flyfoto, der er scannet i<br />
specielle fotogrammetriske scannere,<br />
men her i 2005 er brugen af digitale<br />
kamera til flyvefotografering for alvor<br />
slået igennem, således at hele produktionsprocessen<br />
er digitaliseret. Der<br />
er endvidere sket en stor udvikling<br />
indenfor den direkte absolutte orientering<br />
af optagepositionen for kameraet,<br />
ved at integrere kameraet med GPS- og<br />
IMU udstyr 1 .<br />
Fotogrammetrisk udviklingen i<br />
Danmark<br />
Fotogrammetrisk kortlægning i Danmark<br />
har indtil ca. 1990 været fordelt<br />
således at kortlægning i små målforhold<br />
blev udført af Geodætisk Institut,<br />
og kortlægning i store målforhold som<br />
hovedregel blev udført af private firmaer.<br />
Dog har DSB og efterfølgende Banestyrelsen<br />
haft en egen fotogrammetrisk<br />
produktion helt frem til 2005, hvor<br />
den er blevet virksomhedsoverdraget til<br />
Blominfo. Efter sammenlægning af Geodætisk<br />
Institut og Matrikeldirektoratet<br />
i Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), har<br />
KMS over en årrække afviklet den inter-<br />
1 GPS: Global Potitions System og IMU: Inertial Measurement Unit. Ved at integrere GPS og IMU med kameraet, kan man opnå en absolut<br />
orientering af kameraets optageposition og retning, der er så nøjagtig, at det til nogle formål ikke er nødvendigt at bruge paspunkter og<br />
aerotriangulation.
ne fotogrammetriproduktion og udbudt<br />
al deres fotogrammetriske kortlægning.<br />
Min viden begrænser sig i store træk<br />
til den fotogrammetriske kortlægning,<br />
som er udført i de private fotogrammetriske<br />
firmaer, så jeg vil i det efterfølgende<br />
koncentrere mig om dette.<br />
Kortlægning i store målforhold fra fotogrammetri<br />
startede i Danmark i midten<br />
af tresserne, hvor der var en stigende<br />
efterspørgsel efter teknisk kortlægning<br />
af større områder til større anlægsprojekter<br />
som f.eks motorvejsanlæg<br />
samt byggemodning. I slutningen af<br />
1950’erne startede firmaet Aerokort,<br />
og i årene derefter kom yderligere to<br />
firmaer til: LLO (Landinspektørernes<br />
Luftopmåling) og Geoplan (en del af<br />
ingeniørfirmaet Kampsax) og senere<br />
i 1970 Scankort. Alle firmaer stod for<br />
hele produktionsprocessen fra flyfotograferingen<br />
til leveringen af det endelige<br />
kort til kunden. Efter beslutningen<br />
om indførelsen af naturgas i Danmark,<br />
skete der en stor udvikling indenfor den<br />
fotogrammetriske kortproduktion i Danmark.<br />
De regionale naturgasselskaber<br />
besluttede fra starten at arbejde med<br />
digital kortlægning, og stillede derfor<br />
krav til de fotogrammetriske firmaer,<br />
om at de skulle levere digitale kort<br />
som geografisk grundlag for deres<br />
ledningsnet. Dette betød, at firmaerne<br />
i starten af firserne fik mulighed for /<br />
blev tvunget til at indføre den digitale<br />
kortlægning på et meget tidligt tidspunkt,<br />
og det betød, at man i Danmark<br />
i midten af firserne var på et meget højt<br />
teknologisk stade med hensyn til digital<br />
kortlægning. Denne udvikling blev<br />
hjulpet af, at man i branchen havde<br />
held af, at standardisere arbejdet i samarbejde<br />
med kunderne og fagtekniske<br />
organisationer. Nogle eksempler på<br />
denne standardisering er det neutrale<br />
udvekslingsformat DSFL-formatet og de<br />
tekniske kortstandarder T og TK-standarder<br />
fra 1988, 1993 og 1999.<br />
I midten af firserne tilbød firmaet Geomasters<br />
fotogrammetrisk kortlægning i<br />
konkurrence med de eksisterende, og<br />
det betød at der blev en fornyet konkurrence<br />
på markedet. Omkring 1990 opkøbte<br />
Geoplan konkurrenterne Aerokort<br />
og Geomasters. Firmaet kørte videre<br />
under navnet Kampsax Geoplan, og<br />
nogenlunde samtidig indgik Scankort<br />
og LLO et tæt samarbejde i en fælles<br />
firmastruktur som senere blev til en<br />
egentlig fusion. Disse 2 firmaer var op<br />
igennem halvfemserne de betydende<br />
fotogrammetriske firmaer i Danmark,<br />
indtil det norsk ejede firma Blominfo<br />
etablerede sig i Danmark i slutningen<br />
af halvfemserne. Kampsax og hermed<br />
Kampsax Geoplan er senere overtaget<br />
af Cowi, og der er således i dag 3<br />
fotogrammetriske aktører i Danmark;<br />
Blominfo, Cowi og Scankort, der alle<br />
tilbyder en bred vifte af fotogrammetriske<br />
ydelser.<br />
Indenfor de seneste 10 til 15 år er<br />
der sket en internationalisering af<br />
branchen, således at firmaerne i dag<br />
har en stor del af deres omsætning i<br />
udlandet, samtidig med at de alle tre<br />
har, eller er i gang med at etablere<br />
sig med produktionskapacitet i tredje<br />
verdens lande, på samme måde som<br />
tekstilindustrien tidligere har gjort.<br />
Denne udflytning af produktionen har<br />
sammen med den teknologiske ud-<br />
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
vikling og effektiviseringer betydet, at<br />
prisen på fotogrammetrisk kortlægning<br />
er tæt på at være halveret inden for de<br />
seneste 10 år.<br />
Produktsortimentet er udover de<br />
al mindelige fotogrammetriske kort,<br />
højdemodeller produceret enten ved<br />
fotogrammetri eller brug af luftbårne<br />
laserscannere, ortofoto i store og små<br />
målforhold fra nye og ældre billeder og<br />
senest 3D-modeller af byområder og<br />
flyvefotografering med brug af digitale<br />
kamera samt stedfæstede skråbilleder<br />
med høj opløsning.<br />
Phowo 2005<br />
Som tidligere nævnt kom inspirationen<br />
til artiklen efter deltagelsen i fotogrammetrisk<br />
uge i Stuttgart den 4. til 9. september<br />
2005, og jeg vil referere nogle<br />
af de indtryk, jeg fik på konferencen.<br />
Mit overordnede indtryk var, at brugen<br />
af digitalkameraer nu for alvor er slået<br />
igennem, og at produktionsmetoderne<br />
bliver mere og mere automatiserede,<br />
så produktionsomkostninger og -tid<br />
for den traditionelle fotogrammetri reduceres<br />
betragteligt. Desuden er tendensen,<br />
at fotogrammetriprodukter og<br />
-applikationer bliver udviklet, så de er<br />
rettet mod den almindelige forbruger,<br />
Figur 3. Eksempel på digitalt kamera installeret i et fly. Her er det Leicas ADS40 [2].<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
5
6<br />
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
hvor de tidligere fortrinsvis har været<br />
rettet mod specialister. Jeg vil i det følgende<br />
kort referere nogle udvalgte emner<br />
jeg fandt interessante:<br />
• Brug af digitale kamera til flyfotografering.<br />
• Direkte orientering af billeder.<br />
• Automatiseret modeldannelse.<br />
• 3D-bymodeller.<br />
• Forbedrede nøjagtigheder/opløsning<br />
ved laserscanning.<br />
• Fotogrammetri med små fjernbetjente<br />
enheder.<br />
Digitale kamera til flyfotografering<br />
Når der tales om digitale kameraer til<br />
flyfotografering tænkes her på storformat<br />
kamera, der kan erstatte de normale<br />
analoge flyfotokameraer med en<br />
negativ størrelse på 23cm x 23cm. Det<br />
vil sige, at der er tale om kamera på<br />
ca. 100 Mpixels.<br />
Der er 3 systemer på markedet i<br />
dag, hvor de 2 fra henh. Vexcel og<br />
Intergraph fungerer som et normalt<br />
kamera, der leverer et billede som en<br />
centralprojektion. Det 3. fra Leica der er<br />
en push-broom scanner, der scanner i<br />
linjer i flyveretningen. På figur 3 er vist<br />
et eksempel på Leicas kamera monteret<br />
i et fly. Jeg vil ikke gå nærmere ind i<br />
fordele og ulemper ved de to forskellige<br />
teknologier, men blot konstatere,<br />
at de begge fungerer godt i praksis.<br />
Der er i dag på verdensplan solgt ca.<br />
90 systemer, og september 2005 var<br />
forventningen, at der inden årsskifte<br />
2005/2006 er solgt ca. 100 systemer.<br />
I Danmark har Cowi to Vexcel-kamera<br />
og Blominfo har i koncernen 4 Vexcelkamera<br />
fordelt på deres forskellige<br />
datterselskaber i udlandet.<br />
Fordelen ved de digitale flyfotokamera<br />
er, at man sparer fremkaldelse og scanning<br />
af film, idet stort set al produktion<br />
i dag foregår ud fra digitale billeder.<br />
Man undgår herved også ridser og støv<br />
på filmen og opnår skarpere billeder.<br />
Desuden er der en større radiometrisk<br />
dynamik i de digitale sensorer end i de<br />
fotografiske film, og det betyder bl.a.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 4. Skannet film (skannet (- pixelstørrelse 15 μm) og Vexcel UltraCam digitalt billede<br />
med pixelstørrelse på terræn på 12,5 cm. Film målforhold 1:8000 optaget med RMK TOP<br />
kamera. UltraCam flyvehøjde 1400 m. Billederne dækker 55 m gange 60 m [3].<br />
at man kan udtrække flere detaljer i<br />
skyggeområder eller alternativt fotografere<br />
under dårlige vejrbetingelser.<br />
Figur 4 viser et eksempel, hvor samme<br />
område optaget med henh. et analogt<br />
kamera med efterfølgende scanning og<br />
et digitalt kamera (Vexcel UltraCam).<br />
Som det fremgår af figuren er det<br />
digitale billede (til højre) væsentligt<br />
skarpere end det tilsvarende analoge<br />
scannede billede.<br />
Direkte orientering af flyfoto<br />
Der er ikke kun indenfor kameraverdenen,<br />
der er sket et skred i udviklingen,<br />
men også indenfor metoderne til orientering<br />
af flybillederne. Tidligere har<br />
det været nødvendigt at benytte et fast<br />
defineret antal paspunkter på jorden<br />
for at opnå en god nøjagtighed i registrerede<br />
data. Ved at anvende ”direkte<br />
georeferering” af billederne i kombination<br />
med aerotriangulation, kan antallet<br />
af paspunkter på jorden begrænses<br />
til nogle få stykker, uden tab af nøjagtighed.<br />
Direkte georeferering betyder,<br />
at man kan bestemme kameraets optage-position<br />
direkte ved måling i optageøjeblikket<br />
(dog efterfulgt af efterprocessering<br />
efter flyvning). Position<br />
bestemmes ved en kombination af<br />
GPS- og IMU-systemer, der er integreret<br />
med kameraet. Som jeg forstod metoden,<br />
er der lavet forsøg, hvor man ef-<br />
ter følgende gennemfører en automatiseret<br />
aerotriangulation, hvor man<br />
benytter de målte kamerapositioner<br />
som opretningsgrundlag og måler et<br />
begrænset antal paspunkter på jorden.<br />
Herefter kan man opnå en nøjagtighed<br />
i registreringen, der er lige så god som<br />
med den traditionelle metode, hvor der<br />
måles et stort antal paspunkter på jorden<br />
med efterfølgende aerotriangulation.<br />
I princippet skulle det kunne lade<br />
sig gøre at registrere helt uden brug af<br />
paspunkter og aerotriangulation, men<br />
erfaringen viser, at det er hensigtsmæssigt<br />
med en aerotriangulation og<br />
enkelte paspunkter.<br />
Automatiseret modeldannelse<br />
I et spændende foredrag af prof. Förstner<br />
fra universitetet i Bonn blev der<br />
præsenteret status på real time fotogrammetri.<br />
Det som gjorde indtryk på<br />
mig var, at han dagen før havde optaget<br />
nogle foto af banegården i Stuttgart, og<br />
efterfølgende havde lavet en automatiseret<br />
behandling af billederne, hvorved<br />
han havde fået løst den relative<br />
orientering af billederne og genereret<br />
en simpel 3D-model af bygningen.<br />
Automatiseringen er dog begrænset til<br />
at kunne genkende det samme objekt<br />
eller mønster i de overlappende billeder,<br />
og derved lave en relativ orientering<br />
af billederne via en stråleudjæv-
Figur 5. Eksempel på en 3D-bymodel. Forskellen på billedet til højre og billedet til venstre,<br />
er at billedet til højre er suppleret med tekstur [5].<br />
ning. Efterfølgende måles parallakser<br />
og dermed højdeforskelle i billederne<br />
og der genereres en sky af punkter.<br />
Det er ikke muligt at lave automatisk<br />
objektgenkendelse og konstruktion ud<br />
fra billederne, og der er intet der tyder<br />
på, at det bliver muligt indenfor en<br />
overskuelig fremtid. Det vil stadig i en<br />
lang periode fremover kræve menneskelig<br />
fortolkning at producere teknisk<br />
kort ud fra foto.<br />
3D-bymodeller<br />
Produktion af 3D-bymodeller med 2D<br />
tekstur på bygningerne er ved at blive<br />
en standardløsning, der kan rekvireres<br />
til forholdsvis lave omkostninger. Dette<br />
skyldes, at arbejdsprocesserne og softwaren<br />
er modnet og at de forholdsvis<br />
omfattende manuelle arbejder henlægges<br />
til tredjeverdens lande. På figur 5<br />
er vist et eksempel på en 3D-bymodel,<br />
hvor den er vist med og uden tekstur.<br />
Forbedrede nøjagtigheder/opløsning<br />
ved laserscanning<br />
Laserscanning er i en rivende udvikling,<br />
der går imod scannere med større<br />
og større nøjagtighed. På konferencen<br />
præsenterede firmaet IGI en lasercanner,<br />
der have en opløsning på 0,5 cm,<br />
og de havde forsøgt at opmåle en motorvej<br />
i Tyskland, hvor det var muligt at<br />
se sporkøringen. Sammen med denne<br />
højdemodel, blev der optaget flyfoto<br />
med et 22 Mpixel kamera, der viste et<br />
meget detaljeret billede af vejen. På<br />
figurerne 6 og 7 nedenfor ses eksempler<br />
på data fra systemet.<br />
Fotogrammetri med små fjernbetjente<br />
enheder<br />
I den mere kuriøse del, præsenterede<br />
IGI også en lille flyvende enhed Digi FLY,<br />
som kunne bruges til fotogrammetri<br />
med et småbilledkamera. DigiFLY er<br />
vist på figur 8.<br />
DigiFLY kan udstyres med et småbilledkamera<br />
og programmeres til at flyve i<br />
Figur 6. Stor detaljeringsgrad i billeder [4].<br />
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
fastlagte ruter, og lave en fotomission<br />
i miniformat evt. over en arkæologisk<br />
udgravning eller lignende. DigiFLY<br />
blev præsenteret under foredraget på<br />
Phowo, hvor den fløj rundt i salen til<br />
stor underholdning for os alle. DigiFLY<br />
i den præsenterede udgave vejede 1<br />
kg, og kunne løfte en vægt på 0,3 kg<br />
svarende til et 7,2 Mpixel kamera. Den<br />
havde en operationstid på en ½ time<br />
og operationsafstand på 0,5 km. Den<br />
positioneres med GPS eller styres med<br />
en fjernbetjening og den stabiliseres<br />
med en IMU.<br />
Fremtidsperspektiver<br />
Der er for mig ingen tvivl om, at der i<br />
fremtiden stadig vil ske en kraftig udvikling<br />
indenfor området fotogrammetri,<br />
og at dataudbuddet bliver mere og<br />
mere omfattende og detaljeret samtidig<br />
med, at produktionstiden for de<br />
Figur 7. Tværsnit med en målenøjagtighed så man kan se sporkøring i vejbanen [4].<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
7
8<br />
| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />
Figur 8. DigiFLY. Til venstre er DigiFLY foldet sammen til transport, og til højre er den klar til<br />
operation og monteret med et 7,2 Mpixel kamera [4].<br />
enkelte produkter bliver kortere og<br />
kortere. Principielt kan ortofotoproduktionen<br />
teknisk set fuldt automatiseres,<br />
hvis man udstyrer et fly eller en<br />
helikopter med et digitalt kamera og<br />
en laserscanner samt et GPS- og IMUsystem.<br />
Det digitale kamera optager<br />
billeder og laserscanneren måler en<br />
terrænmodel og der sker en direkte<br />
georeferering af begge enheder vha.<br />
GPS/IMU-systemer. Når data er registreret,<br />
sker der en række automatiske<br />
beregningsprocesser, og ud i den anden<br />
ende kommer ortofotoet ”on the fly”.<br />
Jeg vurderer, at dette vil kunne være<br />
virkelighed i løbet af nogle år.<br />
Produktion af almindelige stregkort<br />
forventer jeg ikke bliver væsentligt<br />
automatiseret i den nærmeste fremtid,<br />
men jeg forventer, at 3D modeller vil<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
blive mere udbredt end i dag og at<br />
stort set alle projekter i fremtiden bliver<br />
visualiseret og vurderet i 3D-modeller,<br />
som en integreret del beslutningsprocessen.<br />
Hele automatiseringen af processerne<br />
vil fortsætte, og det vil også betyde,<br />
at der vil blive mange nye anvendelser<br />
af fotogrammetrien helt ude hos<br />
den enkelte forbruger. Man kan f.eks.<br />
forestille sig en familie, der ønsker at<br />
få møbleret sin stue, starter med at<br />
fotografere stuen med deres almindelige<br />
digitale kamera og behandler<br />
billederne automatisk i deres fotogrammetriske<br />
program på computeren, der<br />
danner en 3D-model af stuen. Familien<br />
kan så bestykke modellen med møbler,<br />
lamper mm. ved brug af forskellige<br />
services, som møbelleverandører ud-<br />
byder på internettet. Familien laver<br />
således en virtuel indretning af stuen,<br />
som de kan vurdere samlet inden de<br />
afgiver bestilling på nye møbler. Dette<br />
perspektiv er nok ikke lige om hjørnet,<br />
men jeg anser det for realistisk indenfor<br />
en overskuelig fremtid.<br />
Referencer<br />
1. Dieter Frisch (Phowo 2005): The Photogrammetric<br />
Week Series – A Centennial<br />
Success Story.<br />
2. Michael Cramer (Phowo 2005): 10 Years<br />
ifp Test site Wainingen/Enz: An Iindependent<br />
Performance Study.<br />
3. Franz Leberl, Michael Gruber (Phowo<br />
2005): ULTRACAM-D: Understanding some<br />
Noteworthy Capabilities.<br />
4. Christian Grimm, Jens Kremer (Phowo<br />
2005): DigiCam and Litemapper – Versatile<br />
Tools for Industrial projects.<br />
5. Jan Böhm (Phowo 2005): Terrestrial Laser<br />
Scanning – A Supplementary Approach for<br />
3D Documentation and Animation.<br />
6. Wolfgang Förstner (Phowo 2005): Real-<br />
Time Photogrammetry.<br />
7. Ole Brande Lauridsen: Fotogrammetri. 7.<br />
udgave. Aalborg Universitetscenter 1988.
Ejendomsret til fællesjorder<br />
Af lektor, landinspektør lic.geom. Lars Ramhøj, Aalborg Universitet, e-mail: lr@land.aau.dk.<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
Rundt om i landet ligger der rester af det gamle dyrkningsfællesskab. Det er arealer, som formelt<br />
er herreløse. Så længe der ikke er en tinglyst adkomsthaver, er der kun begrænsede muligheder<br />
for at foretage retlige dispositioner og matrikulære ændringer, der involverer sådanne<br />
arealer. I artiklen redegøres der for adkomstforholdene til disse fællesjorder og for de retlige<br />
problemstillinger, man skal være opmærksom på, når adkomsten ønskes fastslået.<br />
Fællesjorders opståen<br />
De store landboreformer i 1700-tallet<br />
indebar en fuldstændig ændring<br />
af landbruget. Udskiftningen brød det<br />
tidligere dyrkningsfællesskab og skabte<br />
nye selvstændige driftsenheder, som i<br />
vid udstrækning overgik til selveje eller<br />
arvefæste.<br />
Udskiftningen omfattede dog primært<br />
dyrkningsjorden. Og selv om udskiftningsforordningen<br />
foreskrev dyrkningsfællesskabets<br />
fuldstændige opløsning 1 ,<br />
forblev visse arealer uudskiftede. Det<br />
omfatter arealer med fællesfunktioner,<br />
f.eks. vandinger, sand- og lergrave og<br />
færdselsarealer, gadekær og grønninger<br />
i landsbyerne. Disse arealer<br />
blev i matriklen og på matrikelkortet<br />
betegnet ved angivelse af ordet ”fælles”<br />
(”vanding”, ”ler-” eller ”sandgrav”)<br />
samt ”gade”. Sådanne jorder benævnes<br />
i det følgende ”fællesjorder”.<br />
Baggrunden for den manglende udskiftning<br />
af disse arealer var, at deres<br />
be nyttelse og udnyttelse tilkom fællesskabet.<br />
De skulle altså anvendes efter<br />
udskiftningen, som de blev inden. Disse<br />
arealer repræsenterer derfor rudimen-<br />
ter af det tidligere dyrkningsfællesskab,<br />
hvorfor ejendomsretten til arealerne<br />
som udgangspunkt må søges i besiddelses<br />
forholdene før udskiftningen.<br />
Under dyrkningsfællesskabet var det<br />
almindeligvis sådan, at størstedelen<br />
af gårdene var fæstegårde, der tilhørte<br />
herremanden (ejeren af hovedgården/godset),<br />
kronen eller kirken. Selv<br />
de bøndergårde, der var overgået til<br />
selveje, indgik som helt overvejende<br />
hovedregel i dette fællesskab. Fællesskabet<br />
bestod også af husmænd og<br />
håndværkere m.m., der normalt ikke<br />
ejede jord, men som kunne have rettigheder<br />
til dyrkningsjorden – typisk i form<br />
af græsningsrettigheder. Ejendomsretten<br />
til fællesjord tilkom som udgangspunkt<br />
dem, der ejede dyrkningsjorden<br />
– hvilket var de ejendomme, der var<br />
sat i hartkorn. Det er baggrunden for,<br />
at fællesjorden antages at tilkomme<br />
hartkornsejerne 2 . Som hovedregel var<br />
godset den største – i nogle tilfælde<br />
den eneste – ejer.<br />
Udskiftningen indebar ikke nogen<br />
æn dring af ejendomsforholdene. Det<br />
betyder, at ejerkredsen til fællesjorder<br />
også efter udskiftningen tilkom hartkornsejerne.<br />
Når en ejendom overgik<br />
til selveje, fik den også andel i fællesjorden.<br />
De jordløse husmænd fik ved udskiftningen<br />
tildelt et stykke af landsbyens<br />
dyrkningsjord som kompensation for<br />
deres brugsrettigheder til dyrkningsjorden.<br />
Der blev ikke foretaget refordeling<br />
af hartkornet, men husmændene<br />
betalte i stedet en afgift til hartkornsejeren<br />
3 . Det afspejler antagelig, at<br />
hus mændene ikke fik ejendomsretten<br />
til deres jordlod 4 . Først ved den<br />
efter følgende matrikulering blev også<br />
husmænd sat i hartkorn.<br />
Hertil kommer, at der i forbindelse<br />
med matrikulære forandringer efter<br />
ud skiftningen blev foretaget fordeling<br />
af hartkornet mellem de involverede<br />
ejendomme, hvilket i forbindelse med<br />
udstykning medførte, at der fremkom<br />
nye hartkornsejere. Her er det så spørgsmålet,<br />
om sådanne ejendomme – som<br />
”hartkornsejere” – også blev medejere<br />
af fællesjord?<br />
Disse forhold slører billedet af hvem,<br />
der tilhører ejerkredsen til fællesjorden.<br />
1 Forordning af 23. april 1781, § 6, hvorefter udskiftningsplanen skulle omfatte hele ”Byen” = landsbyen (ejerlavet).<br />
2 F.eks. Fl. Tolstrup, Landboret, 3. udg., Juristforbundets Forlag, 1968, s. 351.<br />
3 Johs. Steffensen, Matrikelvæsen, 1. del, DSR Forlag 1966, s. 44.<br />
4 Spørgsmålet om husmændenes besiddelsesforhold til jorden er tilsyneladende ikke undersøgt.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
9
10<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
Ejerkredsen kan derfor kun afgrænses<br />
på grundlag af historiske undersøgelser<br />
med henblik på at afgøre, om en<br />
ejendom tilhører kredsen af oprindelige<br />
hartkornsejere, er fremkommet ved<br />
fraskillelse fra en sådan hartkornsejendom,<br />
eller udgør en ejendom, som ikke<br />
fik tildelt hartkorn ved udskiftningen.<br />
Af praktiske grunde lægges det almindeligvis<br />
til grund, at ejerkredsen<br />
omfatter alle lodsejerne i ejerlavet 5 6 .<br />
Da ejerlavet imidlertid tabte sin funktion<br />
ved jordfællesskabets opløsning,<br />
findes der kun undtagelsesvis et bylav,<br />
der administrerer fællesjorden. Er der<br />
ikke et sådant bylav, er det lidet operationelt<br />
at disponere faktisk, retligt<br />
eller økonomisk over fællesjord, thi det<br />
forudsætter accept fra alle lodsejere i<br />
ejerlavet.<br />
I en række ejerlav i Nordsjælland<br />
mener Skov- og Naturstyrelsen, at ejendomsretten<br />
til fællesjorden tilkommer<br />
staten 7 . Ejerskabet begrundes med den<br />
”herlighedsret” der tilkom statskassen<br />
på det tidligere krongods (domæneejendomme),<br />
og at bønder ne ikke overtog<br />
herlighedsretten, da de (allerede) inden<br />
udskiftningen fik skøde på deres gårde,<br />
hvorfor de derfor snarere blev arvefæstere<br />
8 (jf. tilsvarende, at Valdemar Slot<br />
forbeholdt sig alle rettighederne til fællesjorderne<br />
i forbindelse med frasalg af<br />
bøndergodset). Om herlighedsretten<br />
kan begrunde ejendomsret for staten<br />
til fællesjorderne i disse områder er<br />
dog tvivlsomt.<br />
For det første er ordet herlighedsret<br />
ikke ensbetydende med ejendomsret,<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 1: Matr.nr. 50 Grønholt By, Grønholt udgør ifølge matriklen ”Byens Gade”. Gadejorden<br />
er beliggende i et af de ejerlav, hvor Skov- og Naturstyrelsen hævder at have ejendomsret-<br />
ten til fællesjorden.<br />
idet herlighedsretten kan omfatte forskellige<br />
begrænsede rettigheder; jagtretten,<br />
ret til ejerskifteafgift, krav på en<br />
arbejdsydelse, ret til gæsteri m.m. På<br />
krongodset omfatter herlighedsretten<br />
sandsynligvis alene jagtretten 9 . Altså<br />
en begrænset ret.<br />
For det andet må det konstateres, at<br />
landbrugsejendommene udgør private<br />
ejendomme som i andre dele af landet,<br />
hvor ejeren tilkommer den hele og<br />
fulde ejendomsret. Uanset at kongen<br />
måtte have forbeholdt sig herlighedsretten<br />
ved jordernes overgang til<br />
selveje, er denne rettighed over landbrugsjorden<br />
efterfølgende stiltiende<br />
eller udtrykkeligt blevet opgivet. Det<br />
kan være sket i h.t. forordning af 25.<br />
marts 1851 om ”Jagten og om Afløsning<br />
af Jagtretten”, der gav mu lighed<br />
for jagtrettens afløsning, fordi jagtretten<br />
på dyrkningsjorden naturligvis var<br />
til betydelig ulempe for driften. Har<br />
ejerne den fulde ejendomsret, er det<br />
vel også naturligt at forudsætte, at<br />
den inkluderer en medejendomsret til<br />
ejerlavets fællesjorder.<br />
Hvis det antages, at staten havde rettigheder<br />
over fællesjorden 10 bemærkes<br />
for det tredje, at det af ovennævnte<br />
lovs § 2 udtrykkeligt fremgår, at ”den<br />
Kongen forbeholdte Jagtret paa Fællig”<br />
bortfalder uden godtgørelse. Da<br />
ud skiftningen var gennemført på dette<br />
tidspunkt, må ordet ”fællig” rimeligvis<br />
henvise til de jorder, der fortsat var i<br />
5 U 1929.782/1 VLK: ”Begrebet ”Bymændene” maa i hvert Fald omfatte alle Ejere af Hartkorn ansatte Ejendomme, beliggende i vedkommende<br />
Landsbyes hele Ejerlav, uden hensyn til om de er Gaardmænd, Boelsmænd eller Husmænd.”<br />
6 Fr. Vinding Kruuse, Tinglysningsloven, Schultz Forlag, 1952, s. 145<br />
7 Omfattede knap 100 sogne i Nordsjælland og 4 på Lolland med i alt ca. 500 ejerlav, jf. by- og boligministerens besvarelse af et spørgsmål<br />
forelagt Boligudvalget: http://www.folketinget.dk/Samling/19981/udvbilag/BOU/L92_bilag11.htm.<br />
8 I hvert fald tilfældet i Københavns Amt, jf. Fridlev Skrubbeltrang, Det danske Landbosamfund 1500-1800, Den danske historiske Forening,<br />
1978, s. 293.<br />
9 Jf. Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Kulturhistorisk undersøgelse, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum, 2005:<br />
http://www2.skovognatur.dk/frederiksborg/nationalpark/Om_pilotprojektet/Nationalpark.pdf, s. 9 og 13.<br />
10 Det forekommer ikke sandsynligt, at staten (kongen) overhovedet skulle have interesse i jagtretten til fællesjorder.
fælleseje, altså fællesjorder. På den<br />
baggrund synes der end ikke at være<br />
grundlag for, at der tilkommer staten<br />
jagtrettigheder på fællesjorder under<br />
det tidligere krongods 11 .<br />
Hvis ejendomsretten til fællesjorden<br />
skulle tilkomme staten, må det derfor<br />
forudsætte et særligt retsgrundlag,<br />
der dokumenterer, at ejendomsretten<br />
til fællesjorden er forbeholdt ved<br />
overgangen til ”rigtigt” selveje 12 . At der<br />
er sket afhændelse af landbrugsjorden<br />
uden et sådant forbehold tyder for<br />
det fjerde lov af 27. januar 1852, om<br />
Domaine eiendommes Afhændelse,<br />
hvor der efter § 5 mod en kontant<br />
købesum eller en afgift kunne ske<br />
afhændelse af ”undværlige dele” af<br />
gadejorden, over hvilke Statskassen<br />
som godsejer havde en herlighedsret.<br />
Afhændelse forudsatte imidlertid bylavets<br />
accept, hvilket må skyldes, at der<br />
i 1852 var sket afhændelse til selveje<br />
uden forbehold om herlighedsretten til<br />
fællesjorden, idet bylavets samtykke<br />
ellers ikke havde været nødvendigt 13 .<br />
På denne baggrund synes herlighedsretten<br />
derfor ikke i sig selv at give et<br />
tilstrækkeligt grundlag for at kunne<br />
begrunde, at staten generelt har ejendomsret<br />
til fællesjorder i disse ”100<br />
sogne”.<br />
Har staten ikke ejendomsret, afviger<br />
forholdene i disse sogne ikke fra for-<br />
holdene i det øvrige land, og nedenstående<br />
regler gælder derfor også for<br />
disse områder.<br />
Fællesejet til fællesjord umuliggør i<br />
praksis retlige dispositioner over fællesjorden<br />
f.eks. i form af afhændelse,<br />
medmindre der eksisterer et bylav,<br />
der administrerer fællesjorden 14 – og<br />
bortset fra nedennævnte mulighed for<br />
at foretage ejendomsberigtigelse.<br />
Det er en nærliggende tanke, at fællesskabets<br />
kompetencer i dag varetages af<br />
kommunerne. Men det har domstolene<br />
imidlertid afvist 15 . Det er baggrunden<br />
for bestemmelsen i udstykningslovens<br />
§ 46, som indeholder en formodning<br />
for en kommunal ejendomsret til fællesjorden<br />
16 .<br />
Adkomst til fællesjord<br />
Udstykningslovens § 46 udgør et tilstrækkeligt<br />
grundlag for, at kommunen<br />
kan begære adkomsten til fællesjorder<br />
fastslået og til, at dommeren – uden at<br />
der fremlægges yderligere dokumentation<br />
– kan foretage indkaldelse med<br />
henblik på anerkendelse af kommunens<br />
ejendomsret. Denne mulighed<br />
har kun kommunerne, og den gælder<br />
alene fællesjorder.<br />
Anerkendelse af ejendomsretten<br />
sker på grundlag af den procedure,<br />
der fremgår af tinglysningslovens §<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
52a. Fremsættes der over for dommeren<br />
indsigelse mod den begærede<br />
ejendomsret, skal der søges forlig.<br />
Kendelse kan kun afsiges, hvis der ikke<br />
fremkommer indsigelse, eller hvis der<br />
opnås forlig.<br />
Kendelsen tager principielt kun stilling<br />
til kommunens adkomst, ikke til<br />
arealets grænser.<br />
I praksis er der imidlertid en række<br />
forhold, der kan komplicere bestræbelserne<br />
på at få afklaret ejendomsretten.<br />
For det første vil der normalt være<br />
uoverensstemmelser mellem fællesjordens<br />
registrerede og faktiske grænser.<br />
For det andet vil der kunne være<br />
individuelle rettigheder over dele af<br />
fællesjorden.<br />
Er der ikke fastslået nogen adkomsthaver<br />
til fællesjorden, giver den<br />
manglende adkomst for det tredje<br />
endvidere vanskeligheder, hvis der<br />
opstår uenighed om grænsen mod et<br />
sådant areal.<br />
Endelig bør selve adkomstproceduren<br />
overvejes nøje.<br />
Grænsehævd<br />
Mange fællesjorder har med tiden tabt<br />
deres funktion og betydning. Det gælder<br />
særlig vandinger samt ler- og sandgrave,<br />
som har ligget spredt i ejerlavet.<br />
Efter at de har henligget ubenyttet, er<br />
11 Kongens jagtret omfattede herefter alene Jægerborg Dyrehave.<br />
12 Hvilket muligvis først er sket i h.t lov nr. 373 af 30. juni 1919 om fæstegodsets overgang til selveje og om brug af huse på landet.<br />
13 Samstemmende Fl. Tolstrup, ibid. s. 351.<br />
14 Det er således formentlig ikke tilstrækkeligt, at et bylav alene varetager sociale formål, f.eks. arrangerer fester. Fremgår det derimod af<br />
bylavets vedtægter, at bylavet vedligeholder fællesjorden, må det være tilstrækkelig dokumentation for dispositionsberettigelsen, hvortil<br />
bemærkes, at tinglysningsmæssige dispositioner nødvendiggør, at bylavets ejendomsret er tinglyst, hvilket formentlig forudsætter ejendomsdom.<br />
15 U 1980.1077 ØLD og 1982.956 ØLD.<br />
16 Bestemmelsen har følgende ordlyd:<br />
Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere,<br />
og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune,<br />
medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.<br />
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen<br />
om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de<br />
tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
11
12<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
det ikke ualmindeligt, at de helt eller<br />
delvis er blevet dyrket under tilgrænsende<br />
ejendomme 17 . Derimod udgør<br />
en betydelig del af gadejordsarealet<br />
fortsat færdselsareal, typisk offentlige<br />
veje, som tilhører vejbestyrelsen<br />
(kommuneveje) 18 . Det medfører, at<br />
gadejorden i så fald reelt kun udgør<br />
de resterende arealer, f.eks. gadekær,<br />
grønninger og vejforløb, som ikke udgør<br />
offentlig vej.<br />
Har grænsen i marken bestået i hævdstid,<br />
kan denne grænse registreres ved<br />
ejendomsberigtigelse på grundlag af<br />
de særlige regler i bkg. nr. 650 af 7.<br />
juli 2003 om matrikulære arbejder<br />
(BMA), §§ 17 og 18, stk. 2. Disse regler<br />
udnytter den formodning for kommunal<br />
ejendomsret, der er udtrykt i udstykningslovens<br />
§ 46, idet kommunen<br />
– uanset, at adkomsten til fællesjorden<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
ikke er blevet fastslået – sammen med<br />
ejeren af den tilgrænsen de ejendom<br />
kan anerkende grænsen som ejendomsgrænse.<br />
Forholdet kan også<br />
berigtiges uden kommunens accept,<br />
hvis den ikke inden 8 uger har anmodet<br />
om at få fastslået sin adkomst til<br />
fællesjorden.<br />
Der er ikke i bestemmelsen krav om<br />
offentliggørelse eller om høring af interesseforeninger<br />
mv. Kommunen kan<br />
således formelt afgive erklæring uanset<br />
protester fra en borgergruppe 19 . I de<br />
tilfælde, hvor hele fællesjordsarealet er<br />
inddraget under en tilgrænsende ejendom,<br />
kan den matrikulære registrering<br />
også ske ved ejendomsberigtigelse<br />
efter ovenstående regler, hvis hævdsbetingelserne<br />
er opfyldt.<br />
Muligheden for at foretage ejendoms-<br />
berigtigelse af fællesjordsgrænser<br />
gælder generelt, og langt de fleste af<br />
disse sager rekvireres af ejeren af en<br />
ejendom, der grænser til et fællesjordsareal.<br />
Når en kommune forelægges<br />
sådanne sager, skal den som formodet<br />
ejer af fællesjorden acceptere den<br />
fastlagte grænse, men almindeligvis er<br />
kommunens interesse i disse spørgsmål<br />
behersket. Er kommunen ikke enig i, at<br />
der registreres en ændret grænse, er<br />
den henvist til at indlede adkomstproceduren<br />
efter udstykningslovens § 46.<br />
Bortset fra, at det i sig selv kan være<br />
økonomisk belastende for kommunen,<br />
løser det imidlertid ikke selve skelstriden.<br />
Hertil bemærkes, at en strid om<br />
skellet for det første kunne komplicere<br />
adkomstproceduren (se nedenfor). For<br />
det andet får kommunen i bedste fald<br />
kun herved anerkendt sin adkomst.<br />
Skelstriden består og må herefter løses<br />
Figur 2: Kommunernes interesse i fællesjorden er ofte knyttet til arealernes rekreative værdi, f.eks. gadekæret (foto: Beboerforeningen i<br />
Krarup, Fyn).<br />
17 Det må dog bemærkes, landsbyerne ved matrikuleringen typisk blev indmålt lemfældigt, hvorfor afvigelser mellem gadejordens grænser<br />
på matrikelkortet og forholdene i marken ikke nødvendigvis er udtryk for, at grænsen i marken er forandret. I praksis kan det være<br />
vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes et unøjagtigt kort eller at grænsen er ændret. Matrikulært har det imidlertid<br />
betydning at kunne foretage denne sondring. Uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og en uforandret grænse kan nemlig håndteres<br />
som en teknisk ændring uden partsmedvirken, fordi ejendomsforholdene er uforandrede (registreringen indebærer alene en opdatering<br />
af registerdata), hvorimod uoverensstemmelser, der skyldes en forandret grænse i marken, skal håndteres som en egentlig matrikulær<br />
forandring (ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel, sidstnævnte er kun mulig i de tilfælde, hvor ejendomsretten til fællesjorden er<br />
fastslået og lyst). Er der enighed om ejendomsgrænsernes beliggenhed i marken, er der naturligvis ikke noget til hinder for, at registreringen<br />
foretages i form af en matrikulær forandring også i tilfælde, hvor ejendomsgrænsen er uforandret, specielt fordi forskellen mellem<br />
teknisk ændring og ejendomsberigtigelse reelt kun er en erklæring fra parterne.<br />
18 Disse offentlige vejarealer kan også udskilles i matriklen på grundlag af ejendomsberigtigelse.<br />
19 De fleste landinspektører og kommuner vil dog nok overveje situationen, hvis der foreligger en situation, hvor der er uenighed mellem<br />
en tilgrænsende ejer og borgergruppen.
gennem en – ikke mindre bekostelig<br />
– skelforretning.<br />
Det er altså en alvorlig sag at sige<br />
nej til en ejendomsberigtigelse mod<br />
fællesjord 20 . I disse sager påhviler det<br />
derfor <strong>landinspektøren</strong> en særlig forpligtelse<br />
til at sikre sig, at grundlaget<br />
for ejendomsberigtigelsen ikke kan<br />
anfægtes.<br />
Men kommunen kan også selv have et<br />
ønske om at få anerkendt ejendomsretten<br />
til fællesjord.<br />
Adkomstproceduren<br />
Formålet med adkomstproceduren i<br />
udstykningslovens § 46 er at fastslå<br />
kommunens ejendomsret til fællesjord.<br />
Da fællesjorder er matrikulært identificerede,<br />
kan anmodningen henvise til<br />
matr.nr., ligesom arealets grænser er registreret<br />
(jf. således, at adkomstbegæringen<br />
skal henvise til et medfølgende<br />
kort over arealet og tilstødende ejendomme)<br />
21 .<br />
I de tilfælde, hvor fællesjordens grænse<br />
mod tilgrænsende ejendomme er<br />
forandret og har bestået i hævdstid,<br />
er indsigelse fra ejeren af den tilgrænsende<br />
ejendom tænkelig. En sådan<br />
indsigelse vil kunne have betydning<br />
for fællesjordens afgrænsning, men<br />
den anfægter jo reelt også kommunens<br />
ejendomsret til det pågældende<br />
grænseareal. Indsigelsen vil derfor let<br />
kunne betyde, at adkomstbegæringen<br />
afvises. Hvis kommunen kan anerkende<br />
denne grænse, er det muligt, at indsigelsen<br />
kan frafaldes på grundlag af<br />
en overenskomst mellem lodsejeren<br />
og kommunen om, at den ændrede<br />
grænse efterfølgende registreres som<br />
ejendomsgrænse. Herefter kan kendelse<br />
afsiges.<br />
En anden mulighed er, at man benytter<br />
den mulighed for forlig, bestemmelsen<br />
indeholder. Forliget kunne da indebære<br />
en anerkendelse af lodsejerens ejendomsret<br />
til den ændrede grænse. Hvis<br />
kendelsen både tager stilling til adkomsten<br />
og til grænserne, kan kendelsen<br />
dog ikke afsiges, før der kan refereres<br />
til det delareal af fællesjorden, kommu<br />
nens adkomst omfatter. Der må<br />
her efter enten ske ejendomsberigtigelse<br />
af de arealer, der er inddraget<br />
under tilgrænsende ejendom eller<br />
fore tages inddeling af fællesjorden<br />
omfattende den del, som kommunen<br />
ønsker adkomst på og de dele, der er<br />
inddraget under tilgrænsende ejendom.<br />
Adkomstproceduren må derfor<br />
sættes i bero med henblik på at få<br />
identificeret grænserne matrikulært.<br />
Når det er sket, kan kendelsen referere<br />
til de matrikulært identificerede arealer.<br />
Der er dog ikke noget til hinder for, at<br />
kendelsen alene tager stilling til kommunens<br />
adkomst og udtrykkeligt tager<br />
forbehold for den præcise afgrænsning,<br />
som så må afklares efterfølgende, evt.<br />
ved skelforretning.<br />
Disse vanskeligheder undgås, hvis<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
grænserne for de fællesjorder, adkomstbegæringen<br />
omfatter, forlods<br />
bliver gennemgået med henblik på at<br />
identificere og registrere forandringer<br />
i grænserne, således at adkomstbegæringen<br />
kan udformes, så den alene<br />
vedrører arealer, der ikke omtvistes.<br />
Det forudsætter, at uoverensstemmelsen<br />
er observeret. Problemet er dog, at<br />
en sådan undersøgelse, der typisk vil<br />
omfatte mange ejendomme, let bliver<br />
ganske bekostelig.<br />
Ejendomsdom<br />
Den, der mener at eje et areal uden<br />
at have fået adkomst på arealet, kan<br />
søge ejendomsdom med henblik på<br />
at få ejendomsretten fastslået. Det<br />
sker i h.t. retsplejelovens § 476. Dommen<br />
tager stilling til adkomsten til et<br />
be stemt areal – derfor også til arealets<br />
grænser.<br />
Denne fremgangsmåde må anvendes<br />
i tilfælde, hvor adkomstproceduren i<br />
udstykningslovens § 46 ikke kan bruges<br />
som følge af indsigelse (se ovenfor) 22 ,<br />
eller hvor der søges særskilt adkomst<br />
på en del af et fællesjordsareal, eller<br />
hvor andre end kommunen begærer<br />
adkomst på hele fællesjordsarealet.<br />
Forudsætningen for, at der kan ske<br />
indkaldelse efter denne bestemmelse<br />
er dels, at ansøgeren kan godtgøre/<br />
sandsynliggøre at have ejendomsret<br />
23 , dels at det pågældende areal<br />
er identificeret. Der sker altså en prø-<br />
20 Byrden lægges altså på kommunen, selv om interessen er lodsejerens. Det forekommer umiddelbart mere rimeligt, at det er den pågældende<br />
ejer, der må tage skridt til at godtgøre sin ejendomsret. Det skulle i givet fald ske ved at indlede en skelforretning. Men det er ikke<br />
muligt, hvis adkomsten til fællesjorden ikke er fastslået. Det er formentlig baggrunden for, at reglerne er skruet sammen, som de er. En<br />
anden løsning i disse særlige sager kunne være, at der – uanset udstykningsloves § 38 – var mulighed for at gå direkte til domstolene,<br />
såfremt det sker på grundlag af kortmateriale, hvor de omtvistede skelforhold er vist.<br />
21 Det kunne være nærliggende på én gang at søge adkomsten fastslået for et større antal fællesjorder (evt. alle) i kommunen. En sådan<br />
fremgangmåde kan dog være problematisk. Thi fremkommer der blot én indsigelse, som ikke kan afværges eller forliges (jf. det følgende)<br />
vil en sådan fællesanmodning kunne lide skibbrud, hvis dommeren finder indsigelsen begrundet. Da der ofte er uoverensstemmelse<br />
mellem de registrerede og de faktiske grænser, øges sandsynligheden for indsigelser jo flere arealer, anmodningen omfatter.<br />
22 Hvis der er uenighed mellem en tilgrænsende lodsejer og kommunen og fællesjordens grænse mod en tilgrænsende ejendom, kan der<br />
ikke fastlægges nogen grænse. Sagen truer da med at gå død, fordi en sådan uenighed må afklares gennem en skelforretning. Men<br />
den kan ikke afholdes, før kommunen har fået anerkendt sin ejendomsret til fællesjorden. Hvilket forudsætter at adkomsten er fastslået<br />
ved kendelse/dom. Der forudsætter, at grænsen ikke er omtvistet. Hvad den jo er. Løsningen er da formentlig, at dommeren foruden<br />
adkomstspørgsmålet også tager stilling til grænsens beliggenhed.<br />
23 U 1960.450 VLK: Adkomst ikke sandsynliggjort, hvorfor det var berettiget, at dommeren afviste at foretage offentlig indkaldelse.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
13
14<br />
| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />
velse af adkomstbegæringen inden,<br />
den foreskrevne procedure indledes.<br />
Normalt begrundes adkomsten med<br />
hævd, som derfor må underbygges 24 . Er<br />
ejendomsretten til arealet tilstrækkelig<br />
godtgjort, indebærer det på den anden<br />
side, at der skal afsiges kendelse, der<br />
anerkender adkomsten, såfremt der<br />
ikke fremkommer indsigelse.<br />
Indsigelse indebærer dog ikke nødvendigvis,<br />
at adkomstbegæringen<br />
afvises. Det sker kun, såfremt indsigelsen<br />
er velbegrundet og anfægter<br />
adkomstgrundlaget. Indsigelse om<br />
andre forhold, f.eks. om færdsels- eller<br />
ledningsrettigheder og ubegrundede<br />
indsigelser, kan afvises. Afviste<br />
begæringer og indsigelser, som ikke<br />
imødekommes, må herefter afklares<br />
gennem civile søgsmål.<br />
Identifikationen af arealet forudsætter,<br />
at arealets grænser er fastlagt.<br />
Det nødvendiggør, at arealets beliggenhed<br />
er angivet entydigt på et kort.<br />
Arealets grænser kan afmærkes med<br />
træpæle (men ikke med skelmærker)<br />
og vises på kortet med delnummer<br />
(f.eks. delnr. 2 af matr.nr. 72). Hvis<br />
det findes ønskeligt, er der dog ikke<br />
noget til hinder for, at arealet, inden<br />
sagen rejses for domstolene, tildeles<br />
et matrikelnummer gennem inddeling,<br />
som blot indebærer, at det pågældende<br />
fællesjordsareal bliver identificeret<br />
ved to matr.nre (eks. var fællesjorden<br />
betegnet ved matr.nr. 72, medfører<br />
ind delingen, at det fremover bliver<br />
identificeret ved matr.nre 72 a og 72<br />
b). I så fald afmærkes grænserne som<br />
skel. Denne fremgangsmåde kræver<br />
ikke skelerklæring og kan i øvrigt<br />
og så anvendes, hvis flere påberåber<br />
sig ejendomsret til forskellige dele af<br />
fællesjorden.<br />
Uanset om det pågældende areal er<br />
registreret ved matr.nr. eller ikke, må<br />
24 U 1997,1401 VLK: Begæring om adkomst på en sandgrav til fordel for en gruppe lodsejere afvist.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Klitbakkerne, Husby<br />
Kommunen ønskede at få anerkendt adkomst på et stort uudskiftet klitområde i Vestjylland.<br />
Under sagen fremkom der indsigelse fra ”hartkornsudvalget” bestående af 4<br />
lodsejere. Det medførte, at sagen blev henvist til civilt søgsmål. I den anledning tog<br />
hartkornsudvalget initiativ til at stifte et egentlig ejerlav for lodsejerne. Da det var<br />
sket, begærede ejerlavet ejendomsdom. Der blev givet tilladelse til indkaldelse, men<br />
allerede inden retsmødet begærede kommunen gennem et civilt søgsmål sagen afvist,<br />
eller at ejerlavet ikke fik anerkendt adkomsten, men at adkomsten i stedet blev<br />
tilkendt kommunen.<br />
Byretten lagde til grund, at arealet havde status som fællesjord og derfor tilhørte hartkornsejerne,<br />
og at udstykningsloven ikke havde ændret på udgangspunktet om, at<br />
fællesjord tilhører hartkornsejerne. Lodsejerne havde på forskellig måde gennem tiden<br />
udøvet råden over arealet, ligesom det tidligere sogneråd havde anset hartkornsejerne<br />
for at være ejere. Retten mente, at det ikke var afgørende, at hartkornsejerne<br />
ikke tidligere havde haft noget beslutningsorgan. På den baggrund blev kommunens<br />
påstande afvist (Retten i Ringkøbing, sag BS 1-453/1999).<br />
Vægtige indsigelser mod en adkomstbegæring fører meget let til, at der ikke kan<br />
afsiges kendelse. Er der flere der påberåber sig adkomst, kan der heller ikke indkaldes<br />
til ejendomsdom. Sagen må derfor håndteres gennem et civilt søgsmål. I det aktuelle<br />
tilfælde havde lodsejerne udøvet en vis råden. Så er det ikke afgørende, at ejerlav<br />
først stiftes med vedtægter i sagens anledning.<br />
der efter en dom, som anerkender<br />
adkomsten, ske udstykning af det pågældende<br />
areal. Herefter kan dommen<br />
lyses som adkomst.<br />
Skelforretninger mod fællesjord<br />
De uklare adkomstforhold til fællejorder<br />
er formentlig årsagen til, at det<br />
er undtagelsen, at der opstår tvist<br />
om grænsen mod fællesjorder. Selv<br />
om fællesjorder udgør samlede faste<br />
ejendomme, og grænserne mod tilgrænsende<br />
ejendomme er ejendomsgrænser,<br />
kan tvisten imidlertid kun<br />
søges afklaret ved skelforretning, hvis<br />
adkomsten til fællesjorden er afklaret<br />
(tinglyst). Bortset fra tilfælde, hvor der<br />
søges ejendomsdom, vil der af samme<br />
grund heller ikke kunne rejses sag ved<br />
domstolene, der involverer fællesjord.<br />
Hvis en kommune mener, at en tilgrænsende<br />
ejer råder uberettiget over fællesjord,<br />
f.eks. en del af gadejorden, kan<br />
den naturligvis gøre indsigelse over for<br />
den pågældende. Fører det ikke til det<br />
ønskede resultat, og er fællesjorden<br />
herreløs, er kommunen nødsaget til at<br />
gennemføre adkomstproceduren efter<br />
udstykningslovens § 46 med henblik på<br />
at få anerkendt sin adkomst, før skelspørgsmålet<br />
kan forfølges.<br />
Afrunding<br />
De ejendomsretlige forhold vedrørende<br />
fællesjorder fremtræder – som følge<br />
af disse jorders historiske baggrund<br />
– som en anomali i forhold til i forhold<br />
til andre fast ejendomme. Det skyldes<br />
disse arealers uregistrerede, kollektive<br />
ejerskab. De ejendomsretlige problemstillinger<br />
gælder dels, når det skal afklares<br />
hvem, der har ejerskabet i dag,<br />
dels når der konstateres forandringer<br />
af fællesjorders grænser mod tilgrænsende<br />
ejendomme.<br />
Som det fremgår af det foranstående,<br />
er der i lovgivningen anvist veje med<br />
henblik på at opnå afklarede ejendomsforhold.<br />
Men når disse veje betrædes,<br />
kan færden kompliceres af en række<br />
forhold. Det er det, der kan gøre arbejdet<br />
med fællesjorder til en – krævende<br />
– udfordring.
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
Bestemmelse af landskabskarakter<br />
og digital feltregistrering<br />
Af geograf Ole Hjorth Caspersen, lektor ved Inst. for Geografi og Internationale udviklingsstudier, RUC, e-mail: ohc@ruc.dk,<br />
og agronom Martin Kyhn, forskningsassistent ved Afd. for Skov og Landskab, KVL, e-mail: kyhn@kvl.dk.<br />
Igennem de sidste 3 år har en gruppe forskere arbejdet med udviklingen af en metode til analyse<br />
og bestemmelse af landskabets karakter. Metoden skaber et forbedret beslutningsgrundlag<br />
i forbindelse ved fremtidige vurderinger af landskabet og dets sårbarhed, og er rettet imod de<br />
nye reformkommuner. Samtidig er der udviklet en metode til digital feltregistrering, som medvirker<br />
til at skabe et mere homogent og ensartet grundlag for beslutninger i det åbne land.<br />
Indledning<br />
Behovet for et forbedret planlægningsgrundlag<br />
i det åbne land er i stigende<br />
grad blevet synliggjort igennem de senere<br />
års udvikling, der dels har været<br />
præget af en voldsom strukturudvikling<br />
i landbruget, dels af nye store arealudlæg<br />
til infrastruktur og nye boligområder.<br />
Som et resultat af dette arealpres<br />
opstod der i slutningen af 1990´erne en<br />
stigende erkendelse af det uhensigtsmæssige<br />
i, at landskabsforvaltningen<br />
bliver foretaget efter meget forskellige<br />
principper. Forskellene er især kommet<br />
til udtryk igennem amternes landskabsforvaltning,<br />
som er karakteriseret ved<br />
anvendelsen af forskellige metoder,<br />
hvilket har resulteret i et varieret og<br />
uensartet beslutningsgrundlag. De anvendte<br />
metoder har samtidig det fælles<br />
træk, at man både på regionalt og<br />
nationalt niveau især har fokuseret på<br />
udpegningen af områder med specielle<br />
kvaliteter og værdier. Fremgangsmåden<br />
er udmærket til at sikre specielt værdifulde<br />
landskaber, men en konsekvens<br />
af denne fokusering er, at man kun har<br />
meget få informationer om de mindre<br />
iøjefaldende landskaber, som udgør<br />
langt det største areal. Som følge af<br />
fokuseringen på de specielle landskaber<br />
og de tilknyttede kvaliteter er der<br />
opstået en mangel på viden om landskabet<br />
i almindelighed, f.eks. omkring<br />
udvikling, trusler og sårbarhed. Behovet<br />
for mere indgående viden om det<br />
”almindelige landskab” bliver åbenbar<br />
i samme øjeblik der fremkommer et<br />
ønske om placering af f.eks. nye større<br />
tekniske anlæg som højspændingsmaster,<br />
vindmøller, mobilmaster eller nye<br />
udlæg til boliger. Problemet aktualiseres<br />
i forbindelse med en stor del af<br />
landskabsforvaltningen flytter fra amterne<br />
til de nye reformkommuner. Fra<br />
1. januar 2007 får de nye regionplaner<br />
status som landsplandirektiv, og regionplanerne<br />
vil have denne status indtil<br />
kommunerne har indarbejdet dem i de<br />
kommende kommuneplaner.<br />
Behovet for en fornyelse af de anvendte<br />
metoder på landskabsområdet kom<br />
til at udgøre en del af Wilhjelmudvalgets<br />
kommissorium. Som en konsekvens<br />
af dette blev Forskningscenter for<br />
Skov & Landskab bedt om at fore tage<br />
en analyse af anvendte me toder til<br />
landskabsvurdering i Tyskland, Holland<br />
og Storbritannien samt i Danmark. Arbejdet<br />
resulterede i 2001 i en rapport<br />
(Caspersen et al. 2001) der bevirkede,<br />
at interessen for udviklingen af ny<br />
metode isæt blev rettet mod metoden<br />
Landscape Character Assessment. Denne<br />
metode blev udviklet i England og<br />
Skotland i begyndelse af 1990’erne på<br />
baggrund af problemstillinger meget<br />
lig dem der er skitseret her gældende<br />
for Danmark, og har efterfølgende<br />
været anvendt med succes. Det mest<br />
karakteristiske ved metoden er, at den<br />
ikke fokuserer på specielle landskaber,<br />
men derimod fortager en analyse og<br />
beskrivelse af alle landskaber. Dvs. at<br />
der foretages en beskrivelse af de specielle<br />
forhold ved det aktuelle landskab<br />
der bevirker, at det adskiller sig fra de<br />
omkringliggende landskaber, med andre<br />
ord beskriver metoden landskabets<br />
karakter. Landskabsanalysen afsluttes<br />
med en beskrivelse og vurdering af<br />
sårbarhed, trusler og udviklingsmuligheder,<br />
som kan identificeres for det<br />
pågældende landskabskarakterområde.<br />
Metoden er efterfølgende blevet overført<br />
til danske forhold og betegnes her<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
15
16<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
Landskabskarakter-metoden (LKM), og<br />
udviklingen er nu inde i sin afsluttende<br />
fase, som resulterer i at Skov- og Naturstyrelsen<br />
udarbejder en vejledning<br />
til de nye reformkommuner vedr. den<br />
påtænkte anvendelse. Denne vejledning<br />
offentliggøres i 2006.<br />
Nyskabelser<br />
Et vigtigt mål for udviklingen af en<br />
dansk metode til bestemmelse af landskabskarakter<br />
har været, at den skulle<br />
udnytte det bedste fra de forskellige<br />
metoder, som anvendes ved landskabsanalyse<br />
i Danmark. Metoden er derfor<br />
blevet udviklet i overensstemmelse<br />
med dette mål, hvilket bl.a. indebar et<br />
samarbejde med planlæggere og forvaltere<br />
i stat og amter. Projektarbejdet<br />
har været bygget op omkring fælles<br />
arbejdssessioner og fælles verifikationer<br />
af resultater i felten. Processen har<br />
været meget frugtbar og har bevirket,<br />
at metoden har kunnet tilpasses både<br />
til de eksisterende og til de kommende<br />
forvaltningsmæssige behov på området.<br />
Det har i denne forbindelse været<br />
et frugtbart samarbejde med især med<br />
Skov- og Naturstyrelsen og Århus, Fyns<br />
og Sønderjyllands amter om udviklingen<br />
af LKM.<br />
Et andet mål var at den udviklede metode<br />
skulle være operationel og rationel<br />
at anvende. Den skulle med andre ord<br />
kunne gennemføres forholdsvist hurtigt<br />
for et givent område. Dette ønske er<br />
blevet imødekommet ved at anvende<br />
GIS. LKM er, i modsætning til sin engelske<br />
forløber, baseret på en indgående<br />
anvendelse af GIS. Herved udnyttes<br />
det forhold, at der i dag findes en lang<br />
række landsdækkende digitale datasæt,<br />
som har en detaljeringsgrad og en<br />
kvalitet der imødekommer behovet for<br />
at arbejde med henholdsvis regionale<br />
og lokale analyser. Operationelt er den<br />
opdelt i en skrivebordsfase, en feltanalyse<br />
og til sidst en skrivebordsanalyse.<br />
For at kunne knytte feltarbejdet sammen<br />
med skrivebordsanalysen blev<br />
der udviklet en speciel GIS applikation<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
der bevirker, at man kan ”tage skrivebordet<br />
med i felten”. Applikationen<br />
muliggør, at man kan bruge digitale<br />
kort i felten og at der kan foretages<br />
en direkte inddatering i en database.<br />
Data kan lagres på den PC/PDA man<br />
har med i felten, eller hentes via en<br />
mobiltelefon og et web-interface. Korttemaerne<br />
omfatter foruden plan- og<br />
regiontemaer også de historiske kort,<br />
f.eks. Videnskabernes Selskabs kort fra<br />
slutningen af 1700-tallet samt de høje<br />
og lave målebordsblade som dækker<br />
1800- og 1900-tallet.<br />
Inddatering i felten sker igennem applikationen,<br />
som også registrerer de<br />
geografiske koordinater på de enkelte<br />
beskrivelsespunkter enten via en GPS<br />
eller ved klik på kortet. På samme<br />
måde tilknyttes evt. (digitale) fotos<br />
geografiske koordinater og en retningsangivelse.<br />
Tilsammen bevirker disse nyskabelser,<br />
at LKM på væsentlige områder adskiller<br />
sig fra den britiske metode, som<br />
den oprindelig udsprang fra. Samtidig<br />
er der i forhold til de danske traditioner<br />
tale om en af de første metoder, der<br />
Figur 1. Der blev opbygget en Windows Pocket PC baseret applikation som består af forskellige<br />
tematiske funktioner. Figuren illustrerer hvordan brugeren foretager registreringer i felten<br />
via pc og en tilkoblet GPS.
knytter de eksisterende traditioner<br />
indenfor planlæggere, geografer og<br />
landskabsarkitekter sammen i en ny<br />
fælles metode på landskabsområdet.<br />
Introduktion til metoden<br />
Analyse og beskrivelse og vurdering af<br />
landskabet er central for LKM. Metoden<br />
består af 8 faser (se fig. 2). Rent metodisk<br />
indledes den med, at der foretages<br />
en kort rekognoscering i det område<br />
som er i fokus. Dette gøres for at sikre<br />
de personer som foretager analysen<br />
et førstehånds-kendskab til området.<br />
Derefter udføres skrivebordsanalysen,<br />
som udgør fase 1 -6. Fase 1 Den naturgeografiske<br />
analyse og fase 2 Den kulturgeografiske<br />
analyse tilvejebringer<br />
de nødvendige informationer omkring<br />
naturgrundlaget og arealanvendelsen.<br />
Fase 3 Inddragelse af eksisterende<br />
planlægning: Under dette punkt inddrages<br />
andre sektorinteresser og eksisterende<br />
planlægning. Fase 4 Definition af<br />
landskabstype foretages der vurdering<br />
som resulterer i en definition af hvilken<br />
landskabstype det pågældende område<br />
tilhører. Fase 5-6 Udpegning og beskrivelse<br />
karakterområder omfatter definition,<br />
grænsedragning, beskrivelse af de<br />
udpegede karakterområder. Den fase<br />
kan også opfattes som regionalisering.<br />
Efter skrivebords-analysen foretages i<br />
fase 7 en verifikation og justering af<br />
skrivebordsanalysen i felten og samtidigt<br />
analyseres de rumligt-visuelle<br />
forhold. I fase 8 fortages den endelige<br />
vurdering og tilpasning af den afsluttende<br />
beskrivelse. I de forskellige faser<br />
af forløbet produceres tre digitale<br />
temaer, dels et der viser de naturgeografiske<br />
regioner, et andet der viser<br />
landskabskarakterområderne, og også<br />
tildeler dem en landskabstype. Endelig<br />
produceres et kort der illustrerer de visuelle<br />
og rumlige forhold. Foruden de<br />
tre kort produceres en beskrivelse af de<br />
naturgeografiske regioner og af landskabskarakterområderne,<br />
og metoden<br />
afsluttes med en vurdering af sårbarhed<br />
og udviklingsmuligheder for det<br />
pågældende område.<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
Figur 2. De 8 arbejdsfaser i landskabskaraktermetoden. Som det fremgår af figuren indledes<br />
analysen med at der tages stilling til den skala der skal arbejdes på idet valget har betydning<br />
for hvilke data og kort, som skal anvendes i forbindelse landskabsanalysen. I teksten refereres<br />
der til hver enkelt af de nummererede faser som fremgår af figuren.<br />
Praktisk anvendelse<br />
Det er vigtigt at beskrivelserne er opbygget<br />
over en fast struktur, som letter<br />
gennemførelse og anvendelse. Formålet<br />
er at give en præcis beskrivelse af<br />
landskabet med reference til højdepunkter,<br />
vandløb, skove/bevoksninger,<br />
herregårde, stednavne m.m. Angivelsen<br />
af disse referencer har vist sig<br />
at være værdifulde i beskrivelsen. Dels<br />
giver de læseren mulighed for at orientere<br />
sig på et kort sideløbende med<br />
gennemlæsningen, dels forstærker de<br />
præcisionen af selve beskrivelsen.<br />
Feltregistrering<br />
Feltarbejdet udgør en meget væsentlig<br />
del af LKM - specielt når det drejer<br />
sig om landskabsanalyse på regionalt<br />
og lokalt niveau. Ved hjælp af digitale<br />
data, GIS og beskrivelser, kan man<br />
foretage en omfattende beskrivelse af<br />
landskabskarakteren inden man tager<br />
i felten, men i definitionen af et landskabskarakterområde<br />
indgår der også<br />
en række forhold, som alene kan anskueliggøres<br />
i felten. I forbindelse med<br />
skrivebordsanalysen er det f.eks. ikke<br />
muligt at afgøre hvorvidt et hegn er<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
17
18<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
bredt eller smalt, om det består af løv<br />
eller nål og om det sammenhængende<br />
eller hullet og vindblæst. Ikke desto<br />
mindre er der tale om vigtige informationer<br />
og forhold, som kan have en afgørende<br />
betydning for, hvordan vi oplever<br />
landskabet. På samme måde er feltarbejdet<br />
en nødvendighed, når man skal<br />
analysere de rumlige og visuelle forhold,<br />
hvilke landskabselementer fremtræder<br />
markant, er der tale om åbent,<br />
transparent eller lukket landskab. Hvad<br />
er landskabet sårbart overfor og hvad<br />
er udviklingstendenserne.<br />
I forbindelse med udviklingen af<br />
LKM var der i projektgruppen enighed<br />
om, at der skulle etableres en speciel<br />
procedure og registreringsmetode<br />
omkring feltarbejdet. Formålet var at<br />
fjerne evt. efterfølgende usikkerheder<br />
omkring indsamlingen af data samt at<br />
sikre, at der blev anvendt ensartede<br />
definitioner mm. Registreringsmetoden<br />
er baseret på en udnyttelse af moderne<br />
IT-teknologi hvilket indebærer, at man<br />
så at sige tager skrivebordet med i<br />
felten. Figur 3 viser de enkelte komponenter<br />
der anvendes i forbindelse<br />
med analysen.<br />
Feltarbejdet indledes med, at man<br />
gennemkører det område som skal<br />
beskrives. Via den indledende skrivebordsanalyse<br />
er der udarbejdet et<br />
digitalt kort over foreløbige landskabskarakterområder,<br />
og i forbindelse med<br />
gennemkørslen udvælges typisk to<br />
til tre egnede beskrivelses-punkter i<br />
hvert karakterområde. Til det mobile<br />
GIS anvendes GIS software designet<br />
til Pocket PC, i dette tilfælde ArcPad®<br />
fra ESRI. ArcPad er et GIS-program<br />
med et begrænset antal funktioner til<br />
symbolisering og visning af kort. Der er<br />
mulighed for at hente informationer fra<br />
eksisterende vektordata, samt at lave<br />
simple editeringer i vektordata, men<br />
ArcPad understøtter ikke topologi.<br />
Med ArcPad Application Builder er<br />
der til ArcPad udviklet et digitalt<br />
inddateringsskema, som anvendes i<br />
forbindelse med inddateringen af de<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 3. Skrivebordet med i felten. PC, GPS, minidigizer og digitale kamera er uundværlige i<br />
felten. De er indbyrdes forbundne og sikrer dokumentation og ensartethed af feltarbejdet.<br />
De indsamlede data og den efterfølgende beskrivelse gemmes direkte i en database. Med<br />
en mobiltelefon kan data overføres til en central database.<br />
Figur 4. Inddatering af data fra beskrivelsespunktet i GIS databasen. Den geografiske placering<br />
i landskabet registreres ved klik på kortet eller automatisk fra GPS’en, der er tilkoblet<br />
PC’en.
Figur 5. Fotodokumentation. Ved hjælp af menubjælken kan man indsætte den geografiske<br />
position for de fotos som tages i forbindelse med feltarbejdet.<br />
Figur 6. Applikationens hovedmenu indeholder en oversigt over de forskellige muligheder,<br />
som kan anvendes til registrering af forskellige forhold i landskabet. Applikationen kombine-<br />
rer inddatering i skemaer med stedfæstelse på digitale kort. Menubjælken medvirker til en<br />
ensartet og veldefineret feltregistrering som samtidig er forholdsvis hurtig at udføre.<br />
ovennævnte oplysninger. Skemaet<br />
er opbygget med en kombination af<br />
inddaterings-felter, menuer med antal<br />
valgmuligheder via pop up menuer og<br />
radioknapper. Denne fremgangsmåde<br />
medvirker til, at beskrivelserne bliver<br />
formmæssigt ensartede og sikre at<br />
der anvendes den samme terminologi.<br />
Det bliver derfor mere enkelt at sammenholde<br />
beskrivelserne på trods af de<br />
udføres af forskellige personer.<br />
De rumlige og visuelle forhold, landskabets<br />
tilstand og udviklingstendenser<br />
samt landskabets sårbarhed behandles<br />
hver især på et specielt opslag i registreringsskemaet.<br />
Fotodokumentation<br />
Det er ofte en væsentlig fordel at kunne<br />
dokumentere et givent beskrivelse<br />
punkt med fotos i forbindelse med den<br />
efterfølgende bearbejdelse og dokumentation.<br />
Den udviklede applikation<br />
giver derfor mulighed for at registrere<br />
billedet og dets nummer, men derudover<br />
kan man anvende det indbyggede<br />
kompas i den tilkoblede GPS således, at<br />
hvis man foretager en fotoregistrering<br />
vil applikationen aflæse retningen på<br />
GPS’en og indtegne en indikation på<br />
grundkortet af den retning fotoet er ta-<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
get. Hermed opnås en enkel og præcis<br />
registrering af de fotos som tages i forbindelse<br />
med feltarbejdet.<br />
Markering af specielle forhold<br />
Der er til de endelige kort udviklet en<br />
speciel symbolik der anvendes til at repræsentere<br />
de forskellige forhold, form<br />
af linier, punkter eller arealer, som har<br />
betydning for oplevelsen af landskabskarakteren.<br />
Disse forhold registreres i<br />
felten via digitizeren. Det kan f eks.<br />
være skrænter som har betydning for<br />
landskabets karakter. Til hvert af disse<br />
specielt definerede forhold er der knyttet<br />
et GIS tema, og i de tilknyttede attributdata<br />
gemmes dato, registrant og<br />
evt. en tekst-forklaring og en retningsangivelse.<br />
Applikationen sørger for at<br />
det rigtige GIS tema bliver editerbart<br />
og gemmer automatisk registreringen<br />
hvilket ellers normalt kræver mange<br />
’klik’ i standard-udgaven af ArcPad.<br />
Ved anvendelse af denne procedure<br />
og den hertil udviklede applikation opnås<br />
en entydig og god dokumentation<br />
af feltarbejdet, hvilket bevirker at den<br />
efterfølgende beskrivelse bliver mere<br />
enkel at foretage.<br />
Efter feltarbejdet kan de registrerede<br />
elementer overføres til et GIS på kon-<br />
toret og umiddelbart udtegnes på<br />
forskelligt kortmateriale. Feltdata kan<br />
også overføres til en central database<br />
og genbruges i andre sammenhæng.<br />
Anvendelsesområder og fremtidige<br />
muligheder<br />
Projektarbejdet er blevet afsluttet i<br />
foråret 2005 og metoden er i sin fulde<br />
form blevet afprøvet på det regionale<br />
niveau i Fyns og Århus amter og i forbindelse<br />
med tre af pilotområderne<br />
til de evt. kommende nationalparker.<br />
Metoden var som udgangspunkt rettet<br />
mod en anvendelse på det regionale<br />
niveau, hvor den ville kunne indgå som<br />
et led i en sektorplan på landskabsområdet.<br />
Vilkårene for en implementering<br />
på amts-niveau er imidlertid ændret<br />
som følge af kommunalreformen,<br />
der indebærer at amterne nedlægges<br />
i 2007. Nedlæggelsen af amterne har<br />
aktualiseret anvendelsen af metoden<br />
på kommunalt niveau. Der er i de fleste<br />
kommuner endnu ingen speciel<br />
kompetence omkring landskabsforvaltningen<br />
i det åbne land, men LKM kan<br />
medvirke til at skabe det nødvendige<br />
forvaltningsgrundlag for kommunernes<br />
kommende landskabsforvaltning. Metoden<br />
har vist sig meget velegnet til at<br />
konsekvensvurdere effekten af forskellige<br />
forandringer af arealanvendelsen<br />
i det åbne land. Erfaringerne med applikationen<br />
til digital feltregistrering<br />
viser, at feltregistreringer fremover<br />
vil kunne foretages mere rationelt og<br />
ensartet på trods at den foretages af<br />
forskellige personer. Derved bliver det<br />
muligt at fastholde feltarbejdet som et<br />
centralt element i landskabsanalysen.<br />
Derudover sikrer metoden en god dokumentation,<br />
som kan anvendes til en<br />
række forskellige formål efterfølgende.<br />
Metoden vil også kunne medvirke til at<br />
GIS bliver introduceret til kommunerne<br />
som et vigtigt element i landskabsforvaltningen.<br />
Referencer<br />
Caspersen O.H., Nelleman V. 2004. Landskabsanalyse<br />
Pilotprojekt Mols Bjerge<br />
nationalpark. (http://www.skovognatur.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
19
20<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
dk/Emne/Nationalparker/).<br />
Caspersen O.H. 2002. Anvendelse af historiske<br />
kort i landskabsanalysen. Park og Landskabs<br />
Videnblade. 3.1-37. Forskningscentret<br />
for Skov & Landskab.<br />
Caspersen O.H., Nellemann V. 2005. Landskabskaraktermetoden<br />
- et kompendium.<br />
Skov & Landskab, Arbejdsrapport nr. 20.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Caspersen et al. 2001. Landskabsvurdering.<br />
En undersøgelse af internationale og danske<br />
metoder. Skov og Naturstyrelsen (rapport til<br />
Wilhjemudvalget).<br />
Kristensen, L.S., Madsen, L.M. 2005. Landskabskarakterkortlægning<br />
- erfaringer fra<br />
anvendelse i planlægning og forvaltning i<br />
England. Skov & Landskab, By- og Landsplans<br />
Videnblade. 9.4-7.<br />
SKELMÆRKER<br />
MV-MÆRKER<br />
SORTLAKEREDE SKELPÆLE<br />
GALVANISEREDE SKELPÆLE<br />
RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE<br />
SKELSØM<br />
MV-MÆRKESØM<br />
AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ<br />
DSM<br />
Da n s k sk e l m æ r k e fa b r i k<br />
Caspersen O.H, 2002. Landskabsvurdering i<br />
Holland. Skov & Landskab, By og landsplans<br />
Videnblade 9.4-3.<br />
Caspersen O.H., Nellemann V. 2003. En<br />
metode til bestemmelse af landskabskarakter<br />
i Danmark. Skov & Landskab, By – og<br />
Landsplans Videnblade 9.4-5.<br />
Nellemann V. m.fl. 2004. Landbrugsbygninger,<br />
landskab og lokal områdeplanlægning<br />
– metoder til landskabskaraktervurdering<br />
og økonomivurdering. Skov & Landskab,<br />
Rapport nr. 23.<br />
LEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER<br />
Stærkærvej 78, Stærkær 8850 Bjerringbro Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64<br />
e-mail: dsm99@mail.tele.dk eller via DdL’s hjemmeside: www.ddl.org
Blandede boligtyper<br />
– tagboliger og omdannelse af erhverv til bolig.<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
Af landinspektør Pernille Mikkelsen, J.P. Nissen, Roskilde, e-mail: j.p.nissen@plf.dk og landinspektør Malene Foldager<br />
Andersen, LE34, Ballerup, e-mail: mfa@le34.dk.<br />
Denne artikel bygger på et afgangsprojekt fra sommeren 2005 ved landinspektørstudiet. Projektets<br />
overordnede emne var blandede boligtyper, og projektet omhandlede bl.a. de ændringer<br />
omkring tagboliger og omdannelse af erhverv til boliger, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />
i juni 2004. I projektet blev der taget udgangspunkt i forhold af organisatorisk, økonomisk<br />
og retlig karakter, og målet var henholdsvis at identificere barrierer som kan hindre etablering<br />
af blandede boligtyper og at påpege forhold, der kan have betydning for den rådgivning<br />
som <strong>landinspektøren</strong> skal yde i forbindelse med opdelingen i ejerlejligheder. Formålet med<br />
denne artikel er at gøre opmærksom på de nævnte muligheder for ejerlejlighedsopdeling, men<br />
samtidig også at synliggøre nogle af de forhold der skal tages højde for ved opdelingen.<br />
Boligmanglen i de større byer og et<br />
ønske om at skabe fornyelse på bo lig -<br />
markedet dannede baggrund for de<br />
ændringer, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />
i 2004. Overordnet vedrører<br />
ændringerne etablering af tagboliger i<br />
uudnyttede tagetager og omdannelse<br />
af ledige erhvervslokaler til beboelse.<br />
Ændringerne giver mulighed for, at<br />
for skellige boligtyper kan blandes i<br />
sam me ejendom, f.eks. ved at der indrettes<br />
ejerlejligheder i tagetagen på en<br />
udlejningsejendom eller ved at ledige<br />
erhvervslokaler omdannes til ejerlejligheder<br />
i udlejningsejendomme med<br />
blandet bolig og erhverv. I det følgende<br />
gennemgås en del af projektets resultater<br />
vedrørende ejerlejlighedsopdeling<br />
af henholdsvis tagboliger og blandede<br />
bolig- og erhvervsejendomme.<br />
Tagboliger<br />
Tidligere var det udelukkende muligt<br />
at indrette ejerlejligheder i tagetagen<br />
på bygninger, der var opført efter den<br />
1. juli 1966 eller i bygninger, som i forvejen<br />
var opdelt i ejerlejligheder. Med<br />
de ændringer, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />
i 2004, er det blevet<br />
muligt, at bygninger der er opført den<br />
1. juli 1966 eller tidligere kan opdeles<br />
i ejerlejligheder, hvis der efter den 1.<br />
juli 2004 er blevet tilført én eller flere<br />
nye beboelseslejligheder enten i bygningens<br />
uudnyttede tagetage eller i en<br />
påbygget etage. De eksisterende boliger<br />
samt lokaler der anvendes til andet<br />
end beboelse skal efter opdelingen<br />
udgøre én ejerlejlighed, som ikke kan<br />
videreopdeles. Taglejlighederne kan<br />
etableres ved at udlægge tag etagen<br />
som én ejerlejlighed med flere boligenheder<br />
eller ved at etablere flere<br />
selvstændige ejerlejligheder. Hvis flere<br />
boliger udlægges som én ejerlejlig hed<br />
opnås, at denne lejlighed kan erhverves<br />
af en ejer med henblik på udlejning eller<br />
stiftelse af en andelsboligforening.<br />
De øvrige lejligheder i ejendommen<br />
ændrer ikke status ved, at tagetagen<br />
opdeles i ejerlejligheder, og dermed er<br />
det muligt at have boliger af forskellig<br />
Eksisterende<br />
Ny Udlejning Ejerlejlighed Andelsbolig Almene boliger<br />
Udlejning + + + -<br />
Ejerlejlighed + + + -<br />
Andelsbolig + + + -<br />
Almene boliger + - - +<br />
Figur 1: Kombinationsmuligheder ved etablering af nye tagboliger i eksisterende ejen-<br />
domme.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
21
22<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
type i samme bygning, f.eks. ejerlejligheder<br />
i tagetagen på en ejendom ejet<br />
af en privat andelsboligforening. Ejendomme<br />
tilhørende private andelsboligforeninger<br />
kan efter en lovændring<br />
den 1. juni 2005 på tilsvarende måde<br />
opdeles i ejerlejligheder – uanset opførelsestidspunkt,<br />
såfremt der etableres<br />
boliger i tagetagen eller i en påbygget<br />
etage.<br />
Råderet over tagetagen<br />
Tagboliger kan, jf. ejerlejlighedsloven,<br />
kun indrettes i uudnyttede tagetager,<br />
og det er dermed en forudsætning, at<br />
tagetagen ikke anvendes til erhverv<br />
eller beboelse. Da bolig- og erhvervsarealer<br />
registreres i BBR, kan der tages<br />
udgangspunkt i dette register. Selvom<br />
tagetagen ikke er udnyttet til erhverv<br />
eller beboelse, kan den godt være udnyttet<br />
på anden måde, der kan f.eks.<br />
være tørreloft, tidligere pigeværelser,<br />
pulterrum o.lign. Loftrummet kan således<br />
være udnyttet af ejendommens<br />
beboere i fællesskab, eller de enkelte<br />
beboere kan have en særskilt ret til at<br />
benytte dele af loftet, f.eks. et bestemt<br />
pulterrum. I sådanne tilfælde kan man<br />
ikke kalde tagetagen for uudnyttet,<br />
men den er heller ikke udnyttet i en<br />
sådan grad, at det er registreret i BBR,<br />
og der kan derfor godt indrettes boliger<br />
i tagetagen, såfremt ejendommens<br />
ejer eller ejerforeningen kan disponere<br />
over tagetagen.<br />
Brugsretten til tagetagen er dog ofte<br />
i en vis grad tillagt ejendommens<br />
beboere. I udlejningsejendomme, hvor<br />
der hører et pulterrum i tagetagen til<br />
de enkelte lejemål, kan ejeren, jf. lejeloven,<br />
opnå brugsret over tagetagen,<br />
hvis beboerne anvises et pulterrum<br />
andetsteds i bygningen. I ejerlejlighedsejendomme,<br />
hvor et evt. pulterrum<br />
i tagetagen er opdelt sammen<br />
med lejligheden og derfor ikke ligger<br />
i fællesejendom, men er særejendom,<br />
kan ejeren ikke tvinges til at opgive<br />
pulterrummet. Dette gælder også i de<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
tilfælde, hvor ejeren har en eksklusiv<br />
brugsret over pulterrummet, fordi det<br />
i den oprindelige vedtægt er angivet,<br />
at der til de enkelte lejligheder hører<br />
et nærmere bestemt pulterrum, og<br />
det gælder ligeledes i andelsboligforeninger,<br />
hvis det på andelsbeviset<br />
er angivet, at den eksklusive brugsret<br />
omfatter både en bestemt bolig og et<br />
bestemt pulterrum. I disse tilfælde kan<br />
det ikke efter en flertals beslutning<br />
bestemmes, at brugsretten til de pågældende<br />
pulterrum overdrages til de<br />
respektive foreninger. Ejerforeningen<br />
eller andelsboligforeningen må derfor<br />
gennem forhandlinger med ejeren/andelshaveren<br />
forsøge at opnå brugsretten<br />
til rummet, f.eks. ved at købe rummet<br />
eller ved at tilbyde et andet rum<br />
som kompensation for pulterrummet<br />
i tagetagen. I de tilfælde hvor der er<br />
opnået en eksklusiv brugsret, fordi det<br />
på en generalforsamling er besluttet<br />
at indføje i foreningens vedtægter, at<br />
der til hver lejlighed hører et nærmere<br />
bestemt pulterrum, kan denne brugsret<br />
også ophæves ved flertalsbeslutning.<br />
Hvis ejendommens ejer eller ejerforeningen<br />
ikke kan opnå brugsretten til<br />
tagetagen – enten fordi der ikke kan<br />
skaffes erstatningsrum til lejeren eller<br />
fordi en af ejerne ikke vil opgive rummet<br />
– kan tagetagen ikke udnyttes til<br />
ejerlejligheder.<br />
Økonomiske betragtninger<br />
Hvis det er besluttet, at der skal etableres<br />
tagboliger, kan dette ske ved at<br />
sælge byggeretten til en projektudvikler<br />
eller ved at ejerforeningen/ejeren<br />
selv vælger at stå som bygherre. Hvis<br />
byggeretten sælges til en projektudvikler,<br />
slipper ejeren/foreningen selv<br />
for at stå med de risici der er ved byggeriet.<br />
Hvis byggeriet bliver dyrere end<br />
antaget, eller lejlighederne ikke kan<br />
sælges til den forventede pris, er det<br />
således ikke ejeren eller foreningen,<br />
der kommer til at betale disse udgifter,<br />
og det er derfor en mere sikker løsning<br />
at sælge byggeretten til en projektud-<br />
vikler. Ejeren/foreningen skal således<br />
heller ikke selv stå for finansieringen<br />
af byggeriet.<br />
Ved salg af byggeretten til en projektudvikler<br />
er det almindeligt, at ejerne<br />
ikke modtager vederlag for salg af<br />
retten til at bygge i tagetagen, fordi<br />
pengene i stedet for anvendes til vedligeholdelsesarbejder<br />
mv. Ofte sker<br />
det ved, at prisen for tagetagen bliver<br />
betalt i form af renoveringsarbejder<br />
på ejendommen, som f.eks. et nyt<br />
tag, nye vinduer eller lignende. Ud<br />
over de ovennævnte faktorer betyder<br />
skatte mæssige forhold en del for valg<br />
af løsning i det enkelte tilfælde.<br />
Skattemæssige forhold<br />
De skattemæssige forhold ved etablering<br />
af tagboliger afhænger af flere forhold.<br />
For det første er beskatningsreglerne<br />
ikke ens for de forskellige boligtyper,<br />
og dertil kommer at beskatningen<br />
afhænger af, hvem der opfører og<br />
sælger boligerne.<br />
I udlejningsejendomme skal fortjenesten<br />
ved afståelse af et loftrum til en<br />
projektudvikler, beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovensbestemmel<br />
ser. Hvis der gennem ejertiden er<br />
foretaget afskrivninger på ejendommen,<br />
skal der endvidere tages hensyn<br />
til afskrivningslovens bestemmelser.<br />
Det betyder overordnet, at hvis der er<br />
af skrevet for meget på ejendommen,<br />
således at ejendommens afskrevne<br />
værdi er lavere end salgsprisen, skal<br />
denne fortjeneste beskattes. Hvis ejeren<br />
selv vil stå for byggeriet og salget af<br />
tagboligerne, skal ejeren også beskattes<br />
efter ejendomsavancebeskatningslovens<br />
regler.<br />
I ejerlejlighedsejendomme er de ejere,<br />
der selv bebor deres ejerlejlighed, fritaget<br />
for beskatning af fortjenesten ved<br />
et salg af byggeretten i tagetagen til en<br />
projektudvikler, jf. ejendomsavancebeskatningslovens<br />
§ 8 (parcelhusreglen).
Beskattes et<br />
salg af loftrummet<br />
til projektudvikler?<br />
Beskattes ejer/<br />
forening, hvis<br />
de selv står for<br />
byggeriet og<br />
salget?<br />
Det er en forudsætning, at loftrummet<br />
ejes af de enkelte ejere i forening,<br />
samt at salget sker på betingelse af, at<br />
der senere gennemføres en opdeling<br />
i ejerlejligheder og at ejendommens<br />
ejer eller ejerforeningen kan disponere<br />
over tagetagen. Såfremt ejerforeningen<br />
beslutter at fordele fortjenesten på<br />
anden måde end efter fordelingstal,<br />
vil differencen på en evt. højere fortjeneste<br />
derimod skulle beskattes. Hvis<br />
ejerlejligheden derimod ikke bebos af<br />
ejeren, men i stedet udlejes, skal ejeren<br />
beskattes af fortjenesten. Det samme<br />
er gældende, hvis ejerlejligheden anvendes<br />
til erhverv.<br />
Ved salg af byggeretten til en projektudvikler<br />
sker salget på betingelse af<br />
en efterfølgende opdeling, men hvis<br />
ejerforeningen selv vælger at stå for<br />
opførelse og salg af taglejlighederne,<br />
er det også ejerforeningen der skal stå<br />
for opdelingen. Ejerforeningen kommer<br />
dermed til at stå som sælgere, og da<br />
loftrummet er opdelt finder parcelhusreglen<br />
ikke anvendelse. Ejerforeningen<br />
får derimod status af selvstændigt<br />
skat tesubjekt og det indebærer, at der<br />
skal betales ejendomsavanceskat. Det<br />
samme er gældende, hvis loftrummet<br />
Udlejning Ejerlejlighed<br />
Nej, hvis loftrummet<br />
ikke er<br />
oopdelt og ejer<br />
bor i lejligheden<br />
Andelsbolig<br />
Ja<br />
Ja, hvis loftrummet<br />
ikke er opdelt<br />
og ejer ikke<br />
bor i lejligheden<br />
Ja, hvis loftrummet<br />
er opdelt<br />
Nej<br />
Ja Ja Ja<br />
Figur 2: Beskatningsforhold ved etablering af tagboliger.<br />
allerede er opdelt i en selvstændig ejerlejlighed,<br />
der ejes af ejerforeningen.<br />
Hvis en andelsboligforening sælger<br />
byggeretten til en projektudvikler, og<br />
loftrummet har været anvendt til erhverv<br />
(udlejet til ikke andelshavere),<br />
skal der betales skat af fortjenesten,<br />
hvorimod der ikke skal betales skat<br />
af fortjenesten, hvis arealet har været<br />
anvendt af andelshaverne. Hvis andelsboligforeningen<br />
selv står for byggeriet<br />
og det efterfølgende salg, kommer<br />
foreningen til at drive erhvervsmæssigdrift<br />
i forbindelse med byggeriet<br />
og salget, og derfor skal foreningen<br />
beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens<br />
regler.<br />
Drift af to foreninger<br />
Når der skal etableres to forskellige<br />
boligtyper i samme ejendom, er det<br />
i visse tilfælde nødvendigt at have to<br />
foreninger. Det giver ekstra administrationsomkostninger,<br />
og det afhænger af<br />
foreningernes størrelse, hvor store omkostningerne<br />
bliver. Honoraret til advokat/revisor<br />
vil typisk ligge på omkring<br />
1.000-1.400 kr. pr. lejlighed pr. år. Sammenholdes<br />
de ekstra omkostningerne<br />
med, at der bliver flere boliger og der-<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
med også flere til at betale øvrige fællesomkostninger,<br />
vil det i sidste ende<br />
formentlig være en økonomisk fordel<br />
for de nuværende beboere, at der bliver<br />
etableret flere boliger.<br />
Pant og belåning<br />
Hvis en tagetage skal sælges, mister<br />
de panthavere, der har pant i ejendommen,<br />
en del af det areal, der er stillet<br />
til sikkerhed for pantet. Det er derfor<br />
nødvendigt at relaksere pantet i ejendom<br />
men. I udlejningsejendomme og<br />
i andelsboligejendomme, hvor der<br />
oftest er få pantebreve, er der ingen<br />
særlige problemer ved relaksation af<br />
pantet, mens relaksationen i ejerlejlighedsejendomme,<br />
hvor der typisk er<br />
mange panthavere, kan give anledning<br />
til problemer.<br />
Pant i en ejerlejlighedsejendom<br />
Hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder,<br />
kan der være mange ejere og<br />
dermed også mange panthavere. Det<br />
kan derfor blive meget administrativt<br />
krævende og også temmelig bekosteligt<br />
at få relakseret pantet. Der er sket<br />
en regelforenkling ved ændring af lov<br />
om afgift af tinglysning mv. således,<br />
at der kun skal betales tinglysningsafgift<br />
på 1.400 kr. én gang, jf. § 7, stk. 2,<br />
men der skal fortsat betales et gebyr til<br />
banker eller kreditforeninger.<br />
I visse situationer kan relaksation undgås<br />
ved, at der udarbejdes en uska delighedsattest.<br />
Ifølge bestemmel serne i<br />
tinglysningsloven kan en uskadelighedsattest<br />
anvendes til relaksation af pantet,<br />
hvis det udskilte areal i forhold til<br />
ejendommens størrelse og værdi, kan<br />
udskilles uden fare for pantesikkerheden.<br />
Bestemmelsen tolkes imidlertid<br />
meget restriktivt af domstolene, og det<br />
må formodes, at et loftrum i langt de<br />
fleste tilfælde ikke kan udskilles uden<br />
samtykke fra panthavere.<br />
Nedskrivning eller indfrielse af lån?<br />
Beslutning om at etablere tagboliger i<br />
en ejerlejlighedsejendom kan vedta-<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
23
24<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
ges, når der er 2/3 flertal – både efter<br />
antal lejligheder og efter fordelingstal.<br />
Hvis et forslag om etablering af tagboliger<br />
vedtages, skal ejerforeningen<br />
indhente samtykke fra panthaverne.<br />
Hvis ejerforeningen i forbindelse med<br />
gennemførsel af relaksationen møder<br />
et krav fra en panthaver om ekstraordinære<br />
afdrag, må foreningen vælge<br />
at betale afdraget eller droppe tagboligprojektet.<br />
En ejer kan ikke tvinges til at<br />
betale et afdrag, men omvendt lider<br />
ejeren ingen økonomisk skade, hvis<br />
foreningen betaler afdraget, og ejerne<br />
kan derfor ikke modsætte sig denne<br />
beslutning.<br />
Udformning af vedtægter<br />
Ved opdeling i ejerlejligheder skal der<br />
stiftes en ejerforening, og når ejerforeningen<br />
kommer til at indeholde forskellige<br />
boligtyper, er der forhold som<br />
kræver særlig opmærksomhed i forbindelse<br />
med udarbejdelsen af vedtægter<br />
for foreningen. I vedtægten kunne<br />
det være fornuftigt indledningsvist at<br />
præsentere de forskellige boligtyper i<br />
ejerforeningen. Der kunne redegøres<br />
for hvilke boligtyper, og hvor mange<br />
boligenheder, hver ejerlejlighed indeholder.<br />
Det bør også præciseres, hvem<br />
der er medlem af foreningen – om det<br />
er en person eller en forening. Det skal<br />
ligeledes afklares, hvem der kan blive<br />
medlem af bestyrelsen, og hvor mange<br />
medlemmer der skal repræsentere<br />
hver boligtype. Det er vigtigt at undgå,<br />
at en beboergruppe kommer til at stå<br />
i en situation, hvor de ikke kan få indflydelse<br />
på de beslutninger, der træffes<br />
i ejerforeningen. Det skal derfor afklares<br />
efter hvilke regler afstemninger i<br />
foreningen skal afvikles. En mulighed<br />
kunne være, at der ved afstemninger<br />
skal være 2/3 flertal i alle beboergrupper,<br />
hvis et forslag skal vedtages. Det<br />
skal desuden afklares, om der er afgørelser,<br />
der kræver 100 pct. tilslutning,<br />
f.eks. optagelse af lån. Endelig skal der<br />
tages stilling til, hvem der har ret til at<br />
møde på generalforsamlingen, og det<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
kunne ud over medlemmerne f.eks.<br />
være medlemmer i en andelsboligforening,<br />
administratorer osv.<br />
I en ejerforening er det almindeligt, at<br />
vedtægten tinglyses pantstiftende for<br />
op til 41.000 kr. på de enkelte ejerlejligheder<br />
– som sikkerhed for ethvert<br />
tilgodehavende, ejerforeningen måtte<br />
få hos det pågældende medlem. Ved<br />
en ejerlejlighed bestående af fle re<br />
bo liger, der ejes af en udlejer, en<br />
an dels boligforening eller en almen<br />
bo lig organisation, kan vedtægten<br />
ikke tinglyses pantstiftende på den<br />
enkelte beboelseslejlighed. Det betyder,<br />
at selvom ejerlejligheden f.eks.<br />
indeholder 22 boliger kan vedtægten<br />
stadig kun tinglyses pantstiftende for<br />
maksimum 41.000 kr. Ejerforeningen<br />
har dermed ikke samme mulighed<br />
for at sikre et tilgodehavende, som<br />
hvis ejendommen bestod af 22 ejerlejligheder.<br />
Det skal afklares, om foreningen ønsker<br />
at anvende fordelingstal – og hvis det<br />
besluttes, kan der tilføjes en bestemmelse<br />
herom i vedtægterne. I ejerforeninger<br />
med blandede boligtyper vil<br />
man typisk anvende fordelingstal, fordi<br />
ejerlejlighederne ellers vil være ligestillede,<br />
og det vil i de fleste tilfælde være<br />
uhensigtsmæssigt.<br />
Blandede bolig- og erhvervsejendomme<br />
Den anden væsentlige ændring, som<br />
blev indført i ejerlejlighedsloven i<br />
2004, vedrører omdannelse af ledige<br />
erhvervslokaler til ejerlejligheder til<br />
beboelse. De nye bestemmelser øger<br />
muligheden for at omdanne erhvervslokaler<br />
til ejerboliger, idet det nu er<br />
blevet muligt at foretage ejerlejlighedsopdeling<br />
i blandede bolig- og erhvervsejendomme,<br />
som er opført 1.<br />
juli 1966 eller tidligere, førhen har det<br />
kun været muligt at opdele blandede<br />
ejendomme i ejerlejligheder, såfremt<br />
samtlige bygninger på ejendommen<br />
var opført efter 1. juli 1966.<br />
Betingelser for opdeling<br />
En ejendom bestående af blandet bolig<br />
og erhverv kan opdeles efter bestemmelserne<br />
i EJLL § 10a, hvis en række<br />
betingelser er opfyldt. Det samlede erhvervsareal<br />
af de på ejendommen beliggende<br />
bygninger skal udgøre mindst<br />
80 pct. af bygningernes samlede boligog<br />
erhvervsareal, og det er vel at mærke<br />
det areal, som var registeret i BBR<br />
den 31. december 2003. Herudover<br />
skal der på opdelingstidspunktet være<br />
ledige erhvervslokaler, som ikke må<br />
være blevet ledige, fordi lejemålet er<br />
opsagt af udlejeren, medmindre der er<br />
tale om misligholdelse fra lejerens side.<br />
I de ledige erhvervslokaler skal der<br />
kunne indrettes mindst lige så mange<br />
nye beboelseslejligheder, som der var<br />
registreret i BBR på hele ejendommen<br />
den 31. december 2003. Derudover er<br />
det et krav, at de nye be-boelseslejligheder<br />
skal have et bruttoetageareal<br />
på mindst 85 m2 og et tinglystareal på<br />
mindst 75 m2 .<br />
For at kunne udnytte mulighederne<br />
for opdeling i ejerlejligheder skal<br />
ejendommens ejer således råde over<br />
ledige erhvervslokaler som er tilstrækkelig<br />
store til, at der kan indrettes nye<br />
lejligheder, der opfylder arealkravene.<br />
Udlejeren kan ikke indgå tidsbegrænsede<br />
lejekontrakter med fremtidige<br />
lejere med henblik på at sikre ledige<br />
erhvervsarealer ved en senere omdannelse<br />
af erhvervslokaler til beboelse, da<br />
ønsket om en fremtidig omdannelse af<br />
erhvervslokalerne ifølge erhvervslejeloven<br />
ikke berettiger udlejeren til at anvende<br />
tidsbegrænsede lejekontrakter.<br />
Det er imidlertid uklart, hvem der rent<br />
faktisk fører kontrol med, at erhvervslokalerne<br />
ikke er blevet ledige som følge<br />
af opsigelse fra udlejerens side.<br />
De beboelseslejligheder, som i forvejen<br />
var i ejendommen, skal ikke<br />
opfylde størrelseskravene i EJLL § 10a,<br />
stk. 1, nr. 3, og kan udlægges som én<br />
ejerlejlighed bestående af flere bebo-
elseslejligheder eller de kan opdeles<br />
som selvstændige ejerlejligheder og<br />
derefter sælges, uanset størrelse. De<br />
eksisterende beboelseslejligheder kan<br />
dog ikke sælges som selvstændige<br />
ejerlejligheder, før der er etableret nye<br />
beboelseslejligheder. Endvidere står<br />
der i EJLL § 10a, stk. 4, at de nye beboelseslejligheder<br />
ikke kan overdrages, før<br />
en landinspektør med beskikkelse har<br />
attesteret, at hver enkelt lejlighed opfylder<br />
kvalitetskravene i EJLL § 10, stk.<br />
2, litra a-f og i. For beboelseslejligheder<br />
i ældre ejendomme er det normalt et<br />
krav for opdelingens gennemførelse,<br />
at en landinspektør har attesteret, at<br />
lejlighederne opfylder kvalitetskravene,<br />
dvs. at en opdeling normalt ikke kan<br />
gennemføres, hvis ikke kvalitetskravene<br />
kan opfyldes. Efter den direkte<br />
ordlyd i EJLL § 10a, stk. 4, ligger kravet<br />
om attestationen af kvalitetskravene<br />
ved overdragelsen af lejlighederne. Det<br />
betyder, at lejlighederne kan opdeles<br />
i ejerlejligheder uden, at kvalitetskravene<br />
er opfyldt, da de efter bestemmelsens<br />
ordlyd først skal være opfyldt,<br />
når lejlighederne sælges. Normalt er<br />
der imidlertid ingen der kontrollerer<br />
dette ved overdragelsen. Der er således<br />
tale om en uheldig formulering i EJLL<br />
§ 10a, stk. 4, og bestemmelsen skal<br />
sandsynligvis tolkes således, at kvalitetskravene<br />
skal være opfyldt allerede<br />
ved opdelingen i ejerlejligheder.<br />
Arealkravet<br />
Bestemmelsen om at erhvervsarealet i<br />
en blandet bolig og erhvervsejendom<br />
skal udgøre mindst 80 pct. af det samlede<br />
bolig og erhvervsareal, som det<br />
var registreret i BBR den 31. december<br />
2003, har vist sig at være ikke helt<br />
uproblematisk. Da registreringerne i<br />
BBR hovedsaligt er baseret på ejernes<br />
egne indberetninger, forekommer<br />
der en del fejl i registret bl.a. i arealregistreringerne.<br />
Begrundelsen for at<br />
skæringsdatoen er sat til 31. december<br />
2003 er, at denne dato ligger forud for<br />
fremsættelsen af lovforslaget, og derved<br />
kan en mulig omgåelse af regler-<br />
ne undgås. Der er set flere eksempler<br />
på, at opdeling i ejerlejligheder efter<br />
EJLL § 10a måtte opgives på grund af<br />
fejl i arealregistreringen i BBR. Da det<br />
er bygningernes areal, som det var registreret<br />
den 31. december 2003, der<br />
er afgørende for om opdelingen kan<br />
gennemføres, hjælper det ikke at rette<br />
fejlen, fordi dette ikke kan gøres med<br />
tilbagevirkende kraft.<br />
Videreopdeling<br />
Erhvervslokalerne i en blandet bolig- og<br />
erhvervsejendom kan videreopdeles i<br />
ejerlejligheder til beboelse, hvis der<br />
på et senere tidspunkt bliver ledige erhvervslokaler<br />
i ejendommen. Som det<br />
var tilfældet for den første opdeling,<br />
er det også en betingelse for videreopdelingen,<br />
at erhvervslokalerne ikke er<br />
blevet ledige som følge af opsigelse fra<br />
udlejeren, og endvidere skal de nye beboelseslejligheder<br />
opfylde kravene om<br />
et bruttoetageareal på mindst 85 m2 og<br />
et tinglyst areal på mindst 75 m2 .<br />
Der er dog mulighed for at indrette nye<br />
beboelseslejligheder, som er mindre<br />
end de 75 m 2 , men det forudsætter,<br />
at der er erhvervslejligheder, der ved<br />
den første opdeling er udlagt som ejerlejligheder<br />
med et mindre areal end<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
75 m 2 . Hvis disse erhvervslejligheder<br />
bliver ledige, kan de omdannes til beboelseslejligheder,<br />
som dermed bliver<br />
mindre end 75 m 2 .<br />
Økonomiske betragtninger<br />
Momsreglerne kan være en økonomisk<br />
barriere ved omdannelsen af erhverv<br />
til boligformål. Såfremt en erhvervsejendom<br />
eller et erhvervslejemål har<br />
været omfattet af en frivillig momsregistrering<br />
eller har været anvendt<br />
til momspligtige formål, har ejeren af<br />
ejendommen haft ret til at fratrække<br />
momsen af udgifter til reparation og<br />
vedligeholdelse, til- og ombygninger<br />
samt opførelse af fast ejendom.<br />
Hvis den momspligtige brug af ejendommen<br />
eller lejemålet ændres ved<br />
eksempelvis konvertering af erhverv<br />
til boliger, skal reguleringsbeløbet for<br />
resten af reguleringsperioden tilbagebetales<br />
til Told & Skat. Reguleringsperioden<br />
er ti år for opførelse samt til- og<br />
ombygninger og fem år for reparation<br />
og vedligeholdelse. Hvis ejeren har<br />
foretaget omfattende forbedringer af<br />
ejendommen indenfor de senere år,<br />
er det vigtigt at være opmærksom på<br />
denne regel.<br />
Figur 3: Blandede boligtyper efter de nye bestemmelser i ejerlejlighedsloven vil formentlig<br />
overvejende blive i form af almindelige ejerlejligheder i udlejnings- og andelsboligejen-<br />
domme.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
25
26<br />
| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />
Fremtidsudsigterne for blandede<br />
boligtyper<br />
Muligheden for at blande forskellige<br />
boligtyper er forholdsvis ny, og der er<br />
endnu ikke uarbejdet statistiske data<br />
for, i hvor stort et omfang muligheden<br />
udnyttes. Gennemførte interviews i<br />
projektet efterlader dog klart det indtryk,<br />
at det indtil nu er et meget begrænset<br />
antal boliger, der er opført efter<br />
de nye bestemmelser.<br />
Selvom der er flere forskellige muligheder<br />
for at blande boligtyperne, vil<br />
flere af disse næppe blive realiseret<br />
i fremtiden. I tagetager synes det<br />
u sand synligt, at der vil blive etableret<br />
almene boliger i udlejningsejendomme<br />
og at der vil blive etableret andelsboligforeninger<br />
i udlejnings- eller<br />
ejerlejlighedsejendomme. Alene den<br />
ret begrænsede plads i de fleste tagetager<br />
gør, at det bliver vanskeligt at få<br />
etableret et tilstrækkeligt antal boliger<br />
til at foreningen kan drives på fornuftig<br />
vis. Grundet det lave afkast på inve-<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
steringer i udlejningsboliger synes det<br />
heller ikke sandsynligt, at der vil blive<br />
etableret udlejningsboliger i tagetager<br />
på andelsbolig-, udlejnings, ejerlejlighedsejendomme.<br />
Blandede boligtyper<br />
i tagetager vil formentlig hovedsagligt<br />
blive i form af separate ejerlejligheder<br />
i tagetagen på enten udlejningsejendomme<br />
eller andelsbolig ejendomme.<br />
Ejerlejlighedslovens bestemmelser omkring<br />
omdannelse af erhverv til boliger<br />
er meget restriktive, hvilket sætter<br />
nogle begrænsninger for anvendelsen<br />
af lovens muligheder. Særligt kravet om<br />
at mindst 80 % af bygningernes areal<br />
er registreret som erhverv i BBR den<br />
31. december 2003 har vist sig at give<br />
problemer. I de tilfælde hvor mulighederne<br />
anvendes, vil en omdannelse<br />
formentlig udelukkende ske ved, at<br />
erhverv bliver omdannet til individuelle<br />
ejerlejligheder.<br />
Referencer:<br />
Peter Blok, Ejerlejligheder, 3. udgave, Juristog<br />
Økonomforbundets Forlag, 1995<br />
Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder<br />
(EJLL). LBK nr. 647 af 25.07.1995.<br />
Lovforslag L 190, Forslag til lov om ændring<br />
af lov om ejerlejligheder, lov om almene<br />
boliger samt støttede private andelsboliger<br />
m.v. og forskellige andre love, fremsat 24.<br />
marts 2004.<br />
Lov om ændring af lov om ejerlejligheder,<br />
lov om almene boliger samt støttede private<br />
andelsboliger m.v. og forskellige andre love.<br />
LOV nr. 488 af 09.06.2004.<br />
Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger<br />
og andre boligfællesskaber, lov<br />
om omsætning af fast ejendom og lov om<br />
ejerlejligheder (Oplysningspligt m.v. ved<br />
salg af andele i andelsboligforeninger under<br />
stiftelse og straf for salg af andelsboliger til<br />
overpris m.v.). LOV nr. 412 af 01.06.2005.<br />
Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse<br />
af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven).<br />
LBK nr. 975 af 21.09.2004.<br />
Bekendtgørelse af lov om leje. LBK nr. 920<br />
af 10.09.2004.
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
Mobil kortlægning – integration<br />
af linielaserskanner på DyRoS<br />
Af landinspektør Morten Pugholm Rasmussen, Geopartner Landinspektørgården, Silkeborg, e-mail mpr@geopartner.dk og<br />
landinspektør Lau Valentin Pedersen, Landinspektør Nord, Brønderslev, e-mail lvp@landnord.dk.<br />
Denne artikel præsenterer udvikling og test af en prototype på et mobilt kortlægningssystem,<br />
der gør brug af en laserskanner. Prototypen er en integration af en laserskanner fra SICK og<br />
DyRoS bilen fra Vejdirektoratet. Prototypen og tilhørende dokumentation påviser, at man billigt,<br />
hurtigt og uden gene for trafikken kan indsamle data til at generere en flademodel for en vej<br />
som grundlag for f.eks. en vejudvidelse eller -omlægning. Artiklen bygger på et afgangsprojekt<br />
på landinspektøruddannelsens 10. semester i foråret 2005 med samme titel som denne artikel,<br />
samt efterfølgende samarbejde med Vejdirektoratet.<br />
Bip ... Bip … Bip … Alle kender lyden<br />
fra kassen i supermarkedet, når man er<br />
ude at handle ind. Lyden er et signal til<br />
kassemedarbejderen om, at kasseapparatet<br />
har genkendt stregkoden og<br />
dermed prisen på varen. Men hvordan<br />
kan systemet egentlig genkende varen<br />
vha. stregkoden? Jo, bag glaspladen<br />
sidder en stregkodeskanner, som er<br />
en laserskanner, der måler på emnet,<br />
der holdes foran – i dette tilfælde en<br />
stregkode [Illustreret Videnskab, 2000].<br />
At forklare hvordan en laserskanner<br />
virker og dermed kan genkende en<br />
stregkode bliver hurtigt teknisk kompliceret<br />
og kan måske for nogle virke<br />
ret irrelevant i forhold til det at være<br />
landinspektør.<br />
Teknisk kompliceret ja –<br />
irrelevant nej, hvorfor forklares<br />
i det følgende.<br />
Laserskannere har som i ovennævnte<br />
eksempel været brugt i mange år<br />
(startede i 1974 i USA), men inden for<br />
landinspektør professionen er anvendelsen<br />
af laserskannere forholdsvis<br />
ny og dermed ikke udforsket til bunds<br />
eller udnyttet fuldt ud – endnu. Laserskannere<br />
af forskellige typer bliver<br />
anvendt til forskellige formål i mange<br />
land målingsinstrumenter. F.eks. til<br />
af standsmåling i totalstationer, og<br />
inden for de seneste 10 år er terrestriske<br />
laserskannere som selvstændige<br />
landmålingsinstrumenter også dukket<br />
op. De benyttes ofte i statiske målinger,<br />
men som følge af udviklingen<br />
indenfor direkte georeferering 1 bliver<br />
laserskannere også benyttet til målinger<br />
foretaget i bevægelse, f.eks. fra<br />
et fly eller en bil. Denne teknik er dog<br />
stadig på det tidlige stadie, men vi er<br />
overbeviste om, at laserskanning brugt<br />
som opmålingsteknik står foran en lys<br />
fremtid. Derfor er det vigtigt at have en<br />
1 Direkte georeferering indebærer, at opmålinger georefereres direkte vha. observationer fra den mobile platform, der foretager opmålin-<br />
gen.<br />
forståelse for og basal viden om, hvordan<br />
en laserskanner virker og dermed<br />
kan benyttes til landmåling.<br />
Som følge af ovennævnte fascination<br />
af laserskanning og relevansen i forhold<br />
til landinspektør professionen,<br />
var scenen for afgangsprojektet sat.<br />
Idéen til projektet opstod dog ikke i et<br />
supermarked ved kassen, men derimod<br />
gennem nogle idéer fra Vejdirektoratet,<br />
præsenteret af lic.geom. Jens Juhl fra<br />
AAU. I samarbejde med Vejdirektoratet<br />
blev disse tanker konkretiseret<br />
og præciseret, således at de dannede<br />
udgangspunkt for afgangsprojektet.<br />
Formål og forudsætninger<br />
Udgangspunktet var at arbejde hen<br />
mod en funktionsdygtig prototype på et<br />
bilbaseret Mobilt KortlægningsSystem<br />
(MKS), der anvendte en linielaserskanner<br />
til opmålingen. Formålet for projektet<br />
var derfor at undersøge, om der<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
27
28<br />
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
kunne opnås tilstrækkeligt gode nøjagtigheder<br />
ved målinger med laserskanneren,<br />
samtidig med at opmålingen<br />
foregik fra en bil i bevægelse.<br />
SICK havde i forbindelse med projektet<br />
været venlige at stille en linielaserskanner<br />
(2D skanner) til rådighed.<br />
Det var modellen LMS 211 Outdoor.<br />
Vejdirektoratet havde også stillet deres<br />
DyRoS bil til rådighed,og det var således<br />
denne bil, der udgjorde platformen<br />
for det MKS, vi integrerede SICK laserskanneren<br />
med. Laserskanneren<br />
og DyRoS bilen præsenteres nærmere<br />
efterfølgende.<br />
Overordnet fokuseres der i projektet<br />
på at udvikle nen prototype på et MKS<br />
til opmåling af kørebanen, set som ét<br />
objekt. Dette udformes som en sensor<br />
integration 2 af laserskanneren og den<br />
mobile platform som DyRoS udgør.<br />
Fokus i projektet var derfor:<br />
• Systemkonstruktion,<br />
• Systemkalibrering, og<br />
• Koordinatberegning.<br />
Vi afgrænsede os derimod fra:<br />
• Tidssynkronisering,<br />
• Softwareudvikling,<br />
• Efterfølgende databehandling, og<br />
• Automatiseret dataprocessering.<br />
Opmålingen repræsenteres ved en<br />
punkt sky fra laserskanneren, og ud<br />
fra punktskyen kan de ønskede informationer<br />
efterfølgende uddrages. Det<br />
kan f.eks. være hældnings-, længde- og<br />
tværprofiler eller vejstriber. Det vil sige,<br />
at der med prototypen tilvejebringes en<br />
punktsky, der gør det muligt efterfølgende<br />
at danne en nøjagtig flademodel<br />
af kørebanen, da den typiske anvendelse<br />
af modellen vil være i forbindelse<br />
med udvidelse eller omlægning<br />
af kørebanen. Kravet til den relative<br />
nøjagtighed af denne model er 0,5–1<br />
cm i højden og lidt over i planen. Den<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 1: Længdeopløsning og tværopløsning.<br />
Figur 2: SICK LMS 211 Outdoor.<br />
absolutte nøjagtighed skal være 1–3 cm<br />
for højde og plane koordinater.<br />
Vi har vurderet, at punkterne i punktskyen<br />
skal have en indbyrdes afstand<br />
på maksimalt 5-10 cm på tværs af kørebanen,<br />
og langs med kørselsretningen<br />
skal afstanden være ca. 1 meter, for at<br />
give et godt datagrundlag for modellering<br />
af kørebanen.<br />
Præsentation af laserskanneren<br />
LMS 211 Outdoor er en linielaserskanner3<br />
, produceret af det tyske firma SICK,<br />
og benyttes almindeligvis til f.eks. områdesikring<br />
og objekt måling/detektering<br />
[SICK, 2005]. Skanneren anvender<br />
et roterende spejl til at sende de enkelte<br />
laserstråler i forskellige retninger,<br />
princippet er skitseret i figur 3. Et skan<br />
(en rotation af spejlet) giver derved<br />
2 Integration af de anvendte instrumenter til ét samlet system i både hard- og softwaremæssig forstand.<br />
3 En linielaserskanner er defineret som en laserskanner, hvor lysstrålen udsendes således der dannes et 2D plan (laserpunkterne angives i<br />
2D koordinater).
en række punkter, der ligger på en linie.<br />
Bredden af et skan afgrænses af<br />
åbningsvinklen på 100°, som konkret<br />
er angivet ved en fysisk begrænsning<br />
i konstruktionen af laserskanneren.<br />
Punkttætheden i et skan afhænger af<br />
vinkelopløsningen, det vil sige vinklen<br />
mellem to laserstråler i et skan. Skanneren<br />
kan arbejde med en vinkelopløsning<br />
på enten 0,25°, 0,5° eller 1°.<br />
I projektet sættes vinkelopløsningen<br />
til 0,5° af hensyn til punkttætheden,<br />
som beskrevet ovenfor maksimalt skal<br />
være 5-10 cm på tværs af kørebanen.<br />
Med en åbningsvinkel på 100° giver et<br />
skan dermed 200 punkter. Laserskanneren<br />
måler tilfældige punkter, der måles<br />
altså ikke direkte til det objekt, der ønskes<br />
målt f.eks. bund af kørebanespor.<br />
Denne metode kaldes for ikke-selektive<br />
målinger i modsætning til selektive<br />
målinger, som kan foretages med<br />
f.eks. fotogrammetri eller måling med<br />
totalstation [Kaspar, 2004] Det er derfor<br />
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
nødvendig med relativt mange punkter<br />
for at kunne få et fornuftigt datagrundlag<br />
for modelleringen.<br />
Skanneren måler ligeledes efter puls<br />
metoden, eller på engelsk ”time of<br />
flight” princippet. Derfor er der ikke er<br />
tale om en konstant laserstråle, men<br />
en række meget korte laserpulser<br />
(”beams”) [SICK, 2005]. Det vil sige<br />
at afstanden beregnes ud fra tidsforskellen,<br />
fra en laserpuls afsendes, til<br />
det reflekterede signal returneres og<br />
modtages.<br />
Laserskanneren kan ifølge SICK måle<br />
intensiteten på retursignalet, hvormed<br />
det er muligt at korrigere målingerne<br />
og dermed opnå en højere nøjagtighed.<br />
Det skyldes, at forskellige materialer<br />
(afhængig af f.eks. farve og struktur)<br />
reflekterer lasersignalet forskelligt, og<br />
dermed går der kortere eller længere<br />
tid, inden laserskanneren har mod-<br />
Figur 3: Princippet for laserstrålens retninger ved anvendelse af roterende spejl [Kaspar,<br />
2004].<br />
taget den mængde retursignal, der<br />
er nødvendig for at kunne udregne<br />
tidsforskellen. Det er dog ikke lykkedes<br />
gennem projektet at uddrage disse<br />
informationer for retursignalet, hvilket<br />
har en negativ konsekvens for den<br />
samlede nøjagtighed, der kan opnås<br />
med målinger med MKSet.<br />
Præsentation af DyRoS<br />
DyRoS bilen benyttes i dag til rationel<br />
og præcis indmåling af langsgående<br />
vejlinier, som f.eks. midterstriber,<br />
kantlinier osv. [Jensen, 1999]. Bilen er<br />
positioneret og orienteret ved hjælp<br />
af henholdsvis en GPS og en orienteringsenhed<br />
kaldet smallPOS. Det er en<br />
inertial måleenhed, der bl.a. anvender<br />
to inclinometre (elektro-magnetisk<br />
hældningsmåler) og et odometer (digital<br />
triptæller) til orientering og positionering<br />
af bilen. Inclinometrene angiver<br />
bilens hældninger (pitch og roll), det vil<br />
sige hvordan bilen vipper om hhv. sin<br />
tværakse og sin længdeakse. Inclinometrene<br />
måler hældningerne i forhold<br />
til lodlinien, og det vil sige at pitch og<br />
roll angiver bilens hældninger absolut.<br />
GPSen angiver bilens position absolut i<br />
et givet koordinatsystem.<br />
Systemopbygningen<br />
Opbygningen af det samlede MKS er et<br />
grundlæggende led i udviklingen af et<br />
Figur 4: DyRoS bilen.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
29
30<br />
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
Figur 5: DyRoS bilen med den samlede konstruktion af platformen til positionerings- og<br />
orienteringsinstrumenterne og med laserskanneren implementeret.<br />
stabilt og pålideligt system. Billedet i<br />
figur 5 viser den samlede prototype på<br />
MKSet, med laserskanneren integreret<br />
på DyRoS. Der er flere forskellige aspekter<br />
i systemopbygningen og integrationen<br />
af laserskanneren på DyRoS. Et<br />
vigtigt aspekt er, at den konstruktion,<br />
der anvendes til monteringen af laserskanneren<br />
på bilen, er fuldstændig stiv<br />
og stabil over tid, hvilket sikres gennem<br />
systemkonstruktionen. Et andet aspekt<br />
er fastlæggelsen af de koordinatsystemer,<br />
der er nødvendige for at håndtere<br />
målingerne med det samlede MKS. De<br />
primære koordinatsystemer, der anvendes<br />
til håndteringen af dette MKS, er:<br />
body koordinatsystemet, laserskannerens<br />
koordinatsystem samt et ydre navigations<br />
koordinatsystem.<br />
Body koordinatsystemet defineres på<br />
selve bilen og er det koordinatsystem,<br />
der refereres til navigations koordinatsystemet.<br />
Laserskannerens koordinatsystem<br />
er det interne koordinatsystem,<br />
laserskanneren giver målingerne i.<br />
Disse to koordinatsystemer indgår som<br />
en fast del af MKSet, og de vil ligge fast<br />
i forhold til hinanden, på grund af den<br />
solide konstruktion. Dermed kan de parametre,<br />
der beskriver transformationen<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Navigations koordinatsystem<br />
Den valgte afbildning af jorden<br />
i et retvinklet koordinatsystem,<br />
der anvendes som referencesystem.<br />
Body koordinatsystem<br />
MKSets grundlæggende koordinatsystem,<br />
hvortil alle målinger<br />
relateres. Dette koordinatsystem<br />
relateres til navigationskoordinatsystemet.<br />
Laserskannerens koordinatsystem<br />
Laserskannerens interne koordinatsystem.<br />
Dette koordinatsystem<br />
relateres til body koordinatsystemet.<br />
fra laserskannerens koordinatsystem til<br />
body koordinatsystemet, fastlægges<br />
gennem en systemkalibrering. Det vil<br />
sige en fastlæggelse af de parametre,<br />
der skal anvendes til transformation af<br />
målinger fra laserskannerens koordinatsystem<br />
til body koordinatsystemet.<br />
Disse parametre udgør 3 flytninger og<br />
3 drejninger mellem de to koordinatsystemer.<br />
Laserskanneren er placeret bagerst på<br />
bilen, hængende ud over bagklappen.<br />
Den rettes ned mod kørebanen, og da<br />
den hænger ca. 2 m over kørebanen,<br />
giver det en skanbredde på ca. 4,6 m<br />
(ca. en kørebane), som skitseret på<br />
figur 6. Højden på ca. 2 m over kørebanen<br />
bevirker også, at tværopløsningen<br />
af punkterne i et skan vil variere<br />
mellem ca. 2 og 4 cm, hvilket opfylder<br />
kravet til tværopløsningen.<br />
Systemkalibrering<br />
Systemkalibreringen fastlægger som<br />
nævnt de interne dimensioner i MKSet<br />
og dermed de transformationsparametre,<br />
der kræves for at relatere målingerne<br />
fra laserskannerens koordinatsystem<br />
til body-koordinatsystemet.<br />
I et MKS er der mange fejlkilder, der<br />
vil have indflydelse på den endelige<br />
nøjagtighed. Det er både fejlkilder<br />
i georefereringen af MKSet, det vil<br />
sige observationerne fra GPSen og<br />
orienteringssensorerne og målingerne<br />
fra laserskanneren, men det er også<br />
usikkerhederne på parametrene fra<br />
systemkalibreringen. Usikkerhederne<br />
på disse parametre vil slå igennem<br />
som systematiske fejl, og derfor er det<br />
vigtigt at de minimeres. En nøjagtig<br />
systemkalibrering er derfor essentiel<br />
for at opnå en god nøjagtighed i<br />
opmålingerne med MKSet, og det er<br />
vigtigt, at de metoder, der anvendes<br />
til systemkalibreringen, er pålidelige<br />
og nøjagtige.<br />
Vi udviklede og testede to forskellige<br />
metoder til systemkalibrering. Forskellen<br />
på de to metoder er, at man ved<br />
den ene metode direkte måler parametrene<br />
til systemkalibreringen (Ud fra<br />
målingerne af de to koordinatsystemer<br />
i det samme lokale koordinatsystem,<br />
kan transformationsparametrene uddrages).<br />
Ved den anden metode
Figur 6: Skitse af eksempel på skanbredde og afstand mellem punkterne, ved en skan-<br />
ningshøjde på 2 m.<br />
Figur 7: Det lokale koordinatsystem anvendt ved kalibreringen, samt DyRoS bilens og skanliniens<br />
placering under kalibreringen.<br />
Direkte måling<br />
• Indmålingen af sensorkassen<br />
• Definition og indmåling af<br />
skancenter<br />
• Definition af og indmåling af<br />
skanlinien<br />
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
Beregning<br />
• Definition og indmåling af<br />
skancenter<br />
• Definition og indmåling af<br />
skanlinien<br />
• Måling med MKSet<br />
beregnes parametrene ud fra målinger<br />
med prototypen.<br />
Resultater<br />
Prototypen blev testet af tre omgange<br />
med henblik på at finde nøjagtigheden<br />
i højden og på tværs af vejen. Årsagen<br />
til dette er, at vi afgrænsede os fra at<br />
synkronisere tiden for laserskanneren<br />
og orienterings- og positioneringssensorerne.<br />
Dette er dog et problem, som<br />
teknisk set kan løses og det vil være<br />
nødvendigt for at opnå fuldt udbytte<br />
af systemet. På denne begrænsning<br />
blev de tre test udført som ”stop and<br />
go” test med en afstand mellem hvert<br />
skan, langs kørebanen, på 1 m. Synkroniseringen<br />
af tiden mellem enhederne<br />
i MKSet og den plane nøjagtighed fra<br />
GPSen, er de væsentligste faktorer der<br />
gør sig gældende for den samlede plane<br />
nøjagtighed i kørselsretningen. Da<br />
synkroniseringen af tiden ikke er foretaget,<br />
har det ikke været muligt at give<br />
en vurdering af den plane nøjagtighed i<br />
kørselsretningen. Alle test blev foretaget<br />
på samme måde i det samme testfelt,<br />
som var en vejstrækning på en ny<br />
vej lidt udenfor Skanderborg.<br />
Efter nogle succesfulde test blev både<br />
data fra en uafhængig opmåling af testfeltet<br />
og data fra opmålingen i de tre<br />
test modelleret i ArcView efter samme<br />
metode, hvilket er beskrevet nærmere<br />
i afgangsprojektet. Modellen for testfeltet<br />
blev herefter sammenholdt med<br />
modellen, for hver af de tre test og<br />
resultatet er præsenteret i tabel 1.<br />
Som det fremgår af tabel 1 er der en<br />
svag tendens til at resultaterne fra<br />
metoden ”Direkte måling” giver bedre<br />
nøjagtigheder i planen, hvorimod der<br />
i den plane afvigelse på tværs af kørebanen<br />
er en tendens til at metoden<br />
”Beregning” giver de bedste resultater.<br />
Billedet i figur 8 viser et eksempel på<br />
en sammenligning af modellen for<br />
testfeltet (den røde overflade) og modellen<br />
for test 2 ”Direkte måling” (den<br />
grønne overflade).<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
31
32<br />
| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />
Tabel med værdier middelværdier for højdeafvigelser, spredninger og nøjagtighed<br />
Konklusion<br />
Det har fra starten af projektet været<br />
et ønske at anvende en laserskanner<br />
som opmålingsinstrument i et MKS. Afgangsprojektet<br />
har vist at det kan lade<br />
sig gøre at udvikle en prototype, der<br />
gennem de kontrollerede test har vist<br />
at den kan levere målinger af en acceptabel<br />
præcision og nøjagtighed. Resultaterne<br />
vil uden tvivl kunne forbedres,<br />
hvis laserskanneren kan registrere<br />
intensiteten på retursignalet, hvorved<br />
målingerne kan korrigeres for de fejl<br />
som opstår som følge af forskellige materialers<br />
refleksionsevne. Derfor er det<br />
en klar anbefaling at man til opmåling<br />
anvender en laserskanner, der kan implementere<br />
denne korrektion.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Metoden ”Direkte måling” Metoden ”Beregning”<br />
Parameter Test 1 Test 2 Test 3 Test 1 Test 2 Test 3<br />
Spredning 12,3mm 17,5mm 14,3mm 9,3mm 15,2mm 9,9mm<br />
Middelværdi -1,5mm -5,7mm -19,2mm -10,2mm 14,4mm 28,2mm<br />
Nøjagtighed 12,4mm 18,4mm 24,0mm 13,8mm 20,9mm 29,8mm<br />
Tabel med type vejlinie og plan afvigelse mellem fysisk mål og målt i model.<br />
(på tværs af kørselsretningen)<br />
Type og antal 3 midt 2 midte 4 midte 4 midte 2 kant 2 kant<br />
2 kant<br />
2 midte 2 midte<br />
Plan afvigelse 44,6 mm 85,6 mm 32,3mm 22mm 28mm 25mm<br />
Tabel 1: Resultater fra de tre test, beregnet med parametrene for hver af de to metoder til<br />
systemkalibreringen, samt en sammenligning af målinger til vejlinierne.<br />
Figur 8: Sammenligning af to overflader – en<br />
overflade opmålt med MKSet (den grønne)<br />
og en overflade målt uafhængigt med<br />
totalstation (den røde).<br />
Grundlæggende fandt vi desuden følgende<br />
klare fordele ved at benytte et<br />
bilbaseret MKS til opmålingen:<br />
• Opmålingerne kan foretages med<br />
minimal gene for trafikken. Samtidig<br />
undgår man potentielle farlige<br />
situationer med statiske opmålinger<br />
i vejkanterne.<br />
• Det er en ”cost-effektive” løsning<br />
af større opgaver af samme beskaffenhed.<br />
• Der mulighed for at opnå automatiseret<br />
dataindsamling, hvilket<br />
mindsker tidsforbrug og dermed<br />
øger produktiviteten.<br />
• Mulighed for opmåling under broer<br />
og i tunneller (ved anvendelse af<br />
dead-reckoning).<br />
Med udgangspunkt i prototypen udviklet<br />
i afgangsprojektet er der nogle klare<br />
anbefalinger til forbedringer eller videreudvikling<br />
som er værd at nævne:<br />
• Korrektion for refleksion – typer af<br />
asfalt, vejstriber osv. (en eller flere<br />
typer).<br />
• Kalman filtrering er en nødvendighed<br />
for kørende målinger og det kan<br />
give bedre relative nøjagtigheder i<br />
forhold til den nuværende prototype.<br />
• Tidssynkroniseringen skal være bedre<br />
end 3 ms (ved 30km/t, hvilket<br />
giver 2,5cm i kørselsretningen).<br />
• Metode til systemkalibrering anbe-<br />
faler vi direkte måling.<br />
• Metode til test – samme type<br />
testfelt dog med bedre objekter til<br />
fastlæggelse af plane forskydelser.<br />
En af de ting, der er med til at gøre<br />
laserskanneren fra SICK (samt andre<br />
sammenlignelige skannere) attraktive<br />
i forbindelse med udviklingen af et<br />
MKS, er at de fås til relativt lave priser<br />
på under 50.000 kr. Det gør at de<br />
økonomiske aspekter i anskaffelsen<br />
af en laserskanner er overskuelige.<br />
Prototypen er ligeledes et bevis på at<br />
selv en billig laserskanner kan indgå i<br />
en prototype til landmålingsopgaver og<br />
den største udfordring i at udvikle et<br />
godt MKS ligger i sensorintegrationen,<br />
systemkonstruktionen og systemkalibreringen.<br />
Det er derimod også de<br />
mere økonomisk tunge opgaver, da<br />
det kræver en del tid at opnå viden<br />
og erfaring med udviklingen af et MKS<br />
samt teste prototyper inden et egentlig<br />
produktions dygtigt MKS er klar.<br />
Referencer<br />
Afgangsprojektets hjemmeside: http://<br />
www.plan.aau.dk/~05tm100 2/<br />
[Illustreret Videnskab, 2000]<br />
Illustreret Videnskab, 2000, nr. 11.<br />
http://www.illustrertvitenskap.com/Crosslink.jsp?d=103&a=147&id=6081_1<br />
[Jensen, 1999]<br />
Jensen, Henrik Vad; 1999; DyRoS 3 – en<br />
rationel opmåling af vejgeometri;<br />
Dansk Vejtidsskrift 6-7/99;<br />
http:// www.vejtid.dk<br />
[Kaspar, 2004]<br />
Kaspar, M et. al., Laser Scanning in civil<br />
engineering and land surveying, 2004, VEGA<br />
s.r.o. Hradec Králové.<br />
[SICK, 2005]<br />
SICK, 2005, LMS 200 / LMS 211 / LMS 220<br />
/ LMS 221 / LMS 291 – Laser Measurement<br />
Systems – Technical description;<br />
http://team.caltech.edu/members/SICK/<br />
LMS%20Technical%20Description.pdf
Nyt fra AAU<br />
Projektpraktik på landinspektøruddannelsen – en nyskabelse<br />
| NYT FRA AAU |<br />
Af landinspektør Esben Munk Sørensen, e-mail: ems@land.aau.dk og Stig Enemark, e-mail: enemark@land.aau.dk, begge<br />
Aalborg Universitet.<br />
I efteråret 2005 har det første hold landinspektørstuderende fra Aalborg Universitet været i projektpraktik<br />
på uddannelsens 9. semester. Erfaringerne er gode, og der er forventninger om, at<br />
denne nye studiemulighed vil udbygge samarbejdet mellem ”landinspektørarbejdspladser” og<br />
universitetet i Aalborg.<br />
Den nye studieordning<br />
Studieordningen for landinspektøruddannelsen<br />
er nu ”officielt” delt op i<br />
et bachelorforløb (første til tredje studieår)<br />
og et ”master-forløb” (fjerde og<br />
femte studieår). Dette vil gælde fuldt<br />
ud for de studerende som startede på<br />
3. semester september 2005. Men indholdet<br />
i masterforløbet blev sat i kraft<br />
for 7. semester allerede pr. september<br />
2004.<br />
Det hold landinspektørstuderende, som<br />
bliver kandidater i 2006, er dermed<br />
det første hold der har fulgt det nye<br />
specialiseringsforløb.<br />
På dette specialiseringsforløb kan de<br />
studerende kan følge ”3 linier” i deres<br />
specialisering. Der er et betydeligt<br />
kursusfællesskab på tværs af disse tre<br />
linier, hvilket muliggør, at disse kan<br />
gennemføres med relativt små hold.<br />
Specialiseringen i GIS kan også følges af<br />
geografi-studerende (cand. scient.).<br />
Herudover – og det er emnet for<br />
den ne artikel – er der mulighed for<br />
at de studerende på 9. semester kan<br />
vælge et forløb uden for AAU med et<br />
3 måneders projektpraktikforløb eller<br />
op til et helt semester ved et andet<br />
uni versitet i enten indland eller udland<br />
og få merit herfor.<br />
Endelig er der mulighed for et 9.<br />
se mester forløb på AAU. Her kan de<br />
studerende enten følge et 7. semester<br />
et andet sted på AAU – eksempelvis en<br />
af de tre andre retninger på landinspektøruddannelsen.<br />
De kan også vælge<br />
et rent projektsemester i forlængelse<br />
af forløbet på 7. og 8. semester, eller<br />
de kan vælge ”lang afgang”, som<br />
giver mulighed for at lave et 1-årigt<br />
afgangsprojekt, som forudsætter en<br />
betydelig indsamling af data eller større<br />
empirisk-teoretiske studier.<br />
Projektpraktik som studieelement<br />
På AAU´s civilingeniøruddannelser har<br />
det gennem en årrække netop på 9.<br />
semester været muligt at gennemføre<br />
projektpraktikforløb. Dette har medvirket<br />
til at udbrede kendskabet til AAU´s<br />
civilingeniører. Det har også givet de<br />
studerende et godt indblik i virksomhedernes<br />
arbejdsopgaver og udviklingsbehov.<br />
Dette har ført til at problemformulerin-<br />
gen i det efterfølgende speciale for de<br />
berørte studerende ofte er blevet påvirket<br />
af virksomhedernes udviklingsbehov<br />
og innovationsønsker. Hermed<br />
har projektpraktikforløbene medvirket<br />
til at styrke samarbejdet mellem universitets<br />
teoretiske forskningsmiljø og<br />
virksomhedernes behov for innovation<br />
og fornyelse.<br />
Asbjørn Hoff Ringgård Lauridsen var i pro-<br />
jektpraktik hos Sekretariatet for Jordbrugs-<br />
kommissionen for Nordjyllands Amt. Hans<br />
emne var Sekretariatets rådgivning og det<br />
fører til en ”model af rådgivningens indhold<br />
og proces”.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
33
34<br />
| NYT FRA AAU |<br />
Projektpraktik på landinspektøruddannelsen<br />
bygger på erfaringer fra<br />
civilingeniørområdet. Formålet er at<br />
gennemføre projektet på baggrund<br />
af den praksis der findes på praktikstedet.<br />
Samtidig får den studerende<br />
arbejdsmæssig erfaring med løsning<br />
af landinspektørfaglige opgaver. Praktikopholdet<br />
skal have naturligvis have<br />
relevans for landinspektørfagene og<br />
kan gennemføres i landinspektørpraksis<br />
eller anden relevant offentlig eller<br />
privat virksomhed i Danmark eller i<br />
udlandet. Praktikforløbet vil normalt<br />
være centreret om et fagligt emne<br />
eller problemstilling, som vurderes og<br />
analyseres på baggrund af praktikstedets<br />
praksis på området. Opgaverne,<br />
der bestrides, skal være på landinspektørfagligt<br />
niveau og indeholde<br />
selvstændige arbejdsprocesser og<br />
problemløsning under vejledning. Der<br />
er tale om et læringsforløb og ikke et<br />
ansættelsesforhold.<br />
Innovation<br />
Projektpraktikforløbet som studieelement<br />
er med andre ord ikke etableret<br />
for at genskabe den ”elevtid” som tidligere<br />
eksisterede på landinspektøruddannelsen<br />
mens denne foregik på<br />
Landbohøjskolen. Den gang var det en<br />
elevtid med et eksplicit formål om at<br />
skulle lære, hvordan arbejdet blev tilrettelagt<br />
og udført i en landinspektørforretning.<br />
Det er derimod et eksplicit formål med<br />
projektpraktikken at skabe mulighed<br />
for et praksisbaseret læringsforløb<br />
og samtidig etablere stadigt tættere<br />
samspil mellem praksis, forskning og<br />
uddannelse.<br />
Når de studerende har afsluttet forløbet<br />
på 7. og 8. semester vil de gennem kursus-<br />
og projektarbejdet have erhvervet<br />
en solid teoretisk viden indenfor de<br />
enkelte forskningsbaserede undervisningsområder.<br />
Herefter vil de have et<br />
godt udgangspunkt for - i et projektpraktikforløb<br />
– at udvikle deres evne til<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
at forstå og bearbejde problemstillinger<br />
i virkelighedens arbejdsliv.<br />
Med dette som fundament antages<br />
afgangsprojekternes indhold at blive<br />
præget af den indsigt, som de studerende<br />
har fået i virksomhedernes udviklingsønsker.<br />
Ved at forene dette med<br />
deres egne teoretiske færdigheder, kan<br />
de skabe ikke bare teoretiske løsninger<br />
i deres projekter men også løsninger,<br />
der er mere anvendelsesorienterede. Et<br />
moderne ord for dette er innovation.<br />
Projektpraktikkens faktiske indhold<br />
Indholdet i projektpraktikforløbet tilrette<br />
lægges af den studerende og beskrives<br />
som læringsmål. Det omfatter en<br />
række mål for, hvad den studerende<br />
skal opnå viden om, hvad der skal analyseres,<br />
hvilke metoder der anvendes,<br />
samt hvordan denne viden kan anvendes<br />
og vurderes.<br />
I forhold til det valgte praktiksted,<br />
for ventes den studerende desuden<br />
at kunne reflektere over egen læring,<br />
re degøre for erfaringer med praktiske<br />
arbejdsgange og metoder på praktikstedet<br />
samt at have forståelse for<br />
den pågældende organisation og dens<br />
rammevilkår.<br />
Praktikaftalen<br />
Forud for praktikopholdet indgås en aftale<br />
med den virksomhed, institution<br />
eller forvaltning, hvor projektpraktikken<br />
skal foregå.<br />
Omfanget skal normalt svare til ca. 3<br />
måneders fuldtidsarbejde. Derudover<br />
skal den studerende have tid til at<br />
ud arbejde en projektrapport samt<br />
en procesanalyse som grundlag for<br />
ek samen på 9. semester. Normalt forventes<br />
det, at praktikanten returnerer<br />
til universitetet ultimo november for at<br />
forberede dette.<br />
Praktikaftalen fastlægger også hvem<br />
der skal være vejleder fra AAU, og<br />
hvem der på praktikstedet skal være<br />
kontaktperson med relevant landinspektørfaglig<br />
baggrund. Denne skal<br />
fungere som ”daglig vejleder” eller<br />
”sparringspartner”. Inden for den aftalte<br />
faglige ramme for praktikprojektet<br />
aftaler praktikstedet og praktikanten<br />
selv de nærmere vilkår for landinspektørpraktikopholdet.<br />
Forberedelse af aftalerne<br />
Aftalerne om et projektpraktikforløb<br />
indgås i løbet af det forårssemester,<br />
som går forud for projektpraktiksemestret.<br />
Samtidig med at følge 8. semester<br />
opsøger den studerende et arbejdssted,<br />
der kan være vært for projektpraktikstedet.<br />
Dette skal forberedes<br />
i god tid, og det anbefales, at aftaler<br />
er på plads inden sommerferien påbegyndes.<br />
De første erfaringer i 2005<br />
I efterårssemestret 2005 var 12 landinspektørstuderende<br />
i projektpraktik.<br />
Erfaringerne har været gode. De studerende<br />
havde forholdsvis let ved at<br />
finde et projektpraktiksted og mødte<br />
positive reaktioner i forbindelse med<br />
de mange praktiske og aftalemæssige<br />
forhold.<br />
De 12 studerende var til eksamen<br />
med deres projektrapporter som evalueringsgrundlag<br />
i slutningen af januar<br />
2006. Generelt har der været tale om<br />
meget spændende læringsforløb for<br />
samtlige studerende med en god<br />
balance imellem teori, analyse og<br />
praksis. De enkelte forløb har naturligt<br />
nok været ganske forskellige. Nogle har<br />
fokuset på den faglige problemstilling<br />
og de analytiske tilgange med baggrund<br />
i praktikstedets praksis. Andre<br />
har taget udgangspunkt i praktikstedets<br />
praksis som grundlag for at udvikle ny<br />
viden og løsninger på identificerede<br />
områder. Men for alle forløb gælder,<br />
at semesterets tema med titlen ”Faglig<br />
og professionel udvikling” i høj grad er<br />
blevet opfyldt. Både de studerende og<br />
lærergruppen har været meget tilfredse<br />
med denne nye form for læring.
Kirsten Elvang Svendsen var i projektpraktik<br />
hos Sven Allan Jensens Byplantegnestue.<br />
Emnet var miljøvurdering af lokal- og<br />
kom muneplanlægning. Hun afsluttede projekt<br />
praktikken med at afholde et kursus<br />
for tegnestuens medarbejdere. Hun har<br />
desuden lavet en checkliste og vejledning<br />
i miljøvurdering.<br />
L-studienævnet er meget optaget af, at<br />
gøre praktikordningen endnu bedre.<br />
Der vil derfor blive lavet en mere systematisk<br />
erfaringsopsamling til L-studienævnet<br />
til brug for evt. justering og<br />
mulig forbedring af dette nye koncept<br />
for projektpraktik.<br />
Tag godt i mod det næste hold<br />
I løbet af foråret 2006 vil det næste<br />
hold af landinspektørstuderende indle-<br />
| NYT FRA AAU |<br />
De første hold projektpraktikstudenter fra Landinspektøruddannelsens 9. semester.<br />
Navn. Praktiksted<br />
Projektemne.<br />
Asbjørn Hoff Ringgård Lauridsen. Sekretariat for Jordbrugskommission Nordjyllands<br />
Amt.<br />
En undersøgelse af sekretariatets rådgivning til ansøgere og vejledning til Jordbrugskommissionen.<br />
Henriette Liisberg-Larsen. Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning.<br />
Bevarende lokalplanlægning i Hasseris.<br />
Kim Oberg Jessen. Sekretariat for Jordbrugskommission Sønderjyllands Amt.<br />
Landbrugslovens enkeltsagsbehandling.<br />
Kirsten Elvang Svendsen. Sven Allan Jensens Byplantegnestue.<br />
Miljøvurdering af lokal- og kommuneplaner.<br />
Maria Linnea Hellman Pedersen. Landinspektørerne Christensen – Kærn – Sidenius, P.<br />
Toft Jensens Eftf.<br />
Landinspektørfaglig rådgivning og landbrugsloven.<br />
Mikkel Kappel Jensen. COWI A/S, Aalborg Afd.<br />
Udvikling og implementering af Internet-GIS kortserver til brug i COWI.<br />
Niels Nørgaard Nielsen. Landinspektørfirmaet Søren Lange, Aalborg.<br />
Miljøvurdering af lokalplaner.<br />
Peter Erbs. Leica Geosystems A/S.<br />
Test af SpiderNet på GPS-referencen.<br />
Roar Juul Borgen. Landinspektørfirmaet Nellemann og Bjørnkær.<br />
Markkontrol af laserscanningsdata.<br />
Thomas Brogård. Landinspektørerne Hvenegaard A/S.<br />
System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse.<br />
Tine Ahrndt Andersen. Egtved Kommune. Strategisk Kommuneplanlægning.<br />
Tue Pelle Christiansen. Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret i<br />
Tønder.<br />
Evaluering af ejendomsmæssige forundersøgelser.<br />
de forhandlinger med arbejdssteder om<br />
at komme i projektpraktik. Der skal herfra<br />
lyde en opfordring om at modtage<br />
kommende projektpraktikstuderende<br />
på samme fornemme måde som har<br />
været tilfældet for det første hold.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
35
36<br />
| NYT FRA AAU |<br />
Nordisk samarbejde i praksis: Kandidat som landinspektør (DK) og lantmäteri ingeniør (S)<br />
– samtidigt<br />
Af Stig Enemark, e-mail: enemark@land.aau.dk, Esben Munk Sørensen, e-mail: ems@land.aau.dk, begge Aalborg Universitet<br />
og Boo G. Lilje, Lunds Tekniske Högskole, e-mail: boo.lilje@lantm.lth.se.<br />
Flere års samarbejde mellem Lunds Tekniske Högskola og Aalborg Universitet har nu resulteret<br />
i en aftale om det der internationalt kaldes ”Double Degree” på landinspektørområdet. Aftalen<br />
indebærer, at danske og svenske landinspektør/lantmäteri studerende, som følger en bestemt<br />
kombination af elementer på de to uddannelser, nu kan få kandidatgrad fra begge læreanstalter<br />
– samtidigt.<br />
Forhistorien<br />
I august 2004 var der på Aalborg Universitet<br />
(AAU) indledende forhandlinger<br />
mellem repræsentanter for L-studienævnet<br />
ved AAU og Lantmäteri-uddannelsen<br />
ved Lunds Tekniske Högskola<br />
(LTH). Mødet var et led i det samarbejde,<br />
som har eksisteret imellem de<br />
to institutioner siden begyndelsen af<br />
1990’erne. Formålet med mødet var<br />
at udvikle dette samarbejde til også<br />
at omfatte muligheden for, at landinspektør/lantmäteri<br />
studerende ved de<br />
to institutioner på visse vilkår kunne<br />
få en dobbelt kandidatgrad som både<br />
landinspektør fra AAU og Lantmäteri<br />
ingeniør fra LTH.<br />
Lantmäteri uddannelsen på Lunds Tekniske<br />
Högskola startede i begyndelsen<br />
af 1990’erne og blev opbygget med<br />
delvis inspiration fra landinspektøruddannelsen<br />
i Aalborg. De svenske<br />
”tema-terminer” svarer til en vis grad<br />
til AAU´s studiemodel med temaer for<br />
de enkelte semestre/projektenheder. I<br />
takt med opbygningen af den svenske<br />
uddannelse er samarbejdet mellem<br />
LTH og AAU blevet stadig mere intens.<br />
Dette har ført til et ønske om at styrke<br />
den såkaldte ”Lund/Aalborg-akse”. I<br />
et regionalpolitisk perspektiv er dette<br />
samarbejde særdeles interessant, da<br />
denne akse krydser hele Ørestads-regionen<br />
og omfatter dermed det danske<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
hovedstadsområde og Malmø-Lund<br />
området på svensk side.<br />
Målet med dette fælles samarbejde er<br />
at styrke begge uddannelsesmiljøer,<br />
således at hele Ørestadsregionen kan<br />
forsynes maksimalt med lantmäteri<br />
ingeniører og landinspektørkandidater<br />
med spidskompetencer indenfor geografisk<br />
information samt registrering,<br />
styring og forvaltning af fast ejendom<br />
Den særlige interesse fra dansk side<br />
i samarbejde er at tilbyde svenske<br />
lant mäteri studerende mulighed for at<br />
opnå kompetence indenfor de fag, der<br />
er nødvendige for at få beskikkelse,<br />
som landinspektør i Danmark. Omvendt<br />
får de danske studerende mulighed for<br />
at specialisere sig i ejendomsudvikling<br />
og -økonomi via uddannelsesforløb<br />
på LTH.<br />
Den særlige interesse fra svensk side<br />
er, at kunne uddanne kandidater, der<br />
er målrettet mod at kunne arbejde<br />
Den svenske civilingeniøruddannelse i lantmäteri ved LTU er i dag på 9 terminer – eller 4 ½<br />
studieår. Modellen er bygget op med tematerminer efter inspiration i den danske landin-<br />
spektøruddannelse. Muligvis forlænges den svenske civilingeniøruddannelse til 5 år for at<br />
blive tilpasset den europæiske ”Bologna-aftale”.
med landinspektørrelevante emner i<br />
Danmark, samt at uddanne kandidater,<br />
der kan opnå beskikkelse her efter<br />
gældende regler herfor. Hermed kan<br />
man også bidrage til at løse problemet<br />
med at forsyne det danske hovedstadsområde<br />
med det fornødne antal<br />
landinspektørkandidater.<br />
På denne baggrund af gode erfaringer<br />
med samarbejde og fælles målsætninger<br />
blev der indgået en aftale mellem<br />
AAU og LTH. Rektorerne fra de to<br />
respektive universiteter underskrev i<br />
slutningen af december 2005 en aftale<br />
om, at der gennem udveksling og merit<br />
på nærmere angivne vilkår er muligt at<br />
erhverve en ”dobbelt kandidatgrad”<br />
– en såkaldt ”Double Degree”.<br />
Studiemodellerne<br />
Studierne i Aalborg og i Lund står begge<br />
overfor samme udfordring med at<br />
tilpasse sine videregående uddannelser<br />
til den såkaldte Bologna-aftale,<br />
der fastlægger kravet om at de højere<br />
uddannelser opbygges med et 3årigt<br />
bachelor-forløb efterfulgt af et 2-<br />
årigt master-forløb frem til ”Master of<br />
Science” svarende til det danske kandidatniveau.<br />
Den danske landinspektøruddannelse<br />
har fuldt ud implementeret dette princip.<br />
Det har været forholdsvis enkelt, da<br />
uddannelsen allerede havde et ”fællesforløb<br />
på 3 studieår”, der nu er en<br />
bacheloruddannelse. Denne efterfølges<br />
at et 2-årigt forløb med mulighed for<br />
specialiseringer indenfor hhv. opmåling<br />
og kortlægning, geografiske informationssystemer<br />
eller arealforvaltning<br />
og planlægning. Disse 2-årige forløb<br />
er organiseret med 2 projektsemestre<br />
og et 9. semester forløb med valg<br />
mellem projektpraktik, udlandsophold<br />
eller et mere forskningspræget 1-årigt<br />
specialeforløb. Sidste og 10. semester<br />
er et afsluttende halvt år med et afgangsprojekt.<br />
I Sverige varer en civilingeniøruddannelse<br />
i lantmäteri 4 ½ år og består<br />
af 9 halvårlige tematerminer. Der er<br />
grundkurser der omfatter de første 6<br />
terminer og herefter er der avance-<br />
Den danske landinspektøruddannelse er i dag på 10 semestre med mulighed for et 9. semester<br />
udenfor universitetet, jfr. omtalen af projektpraktik i dette tidsskrift.<br />
| NYT FRA AAU |<br />
rede kurser i valgfrie forløb. I hvilket<br />
omfang Sverige indfører en 5-årig<br />
civilingeniøruddannelse er pt. ikke<br />
endeligt afklaret, men det er givet, at<br />
fordelingen mellem grundkurser (1. til<br />
6. termin) og avancerede kurser (7. og<br />
8. termin) fastholdes.<br />
Studenterne på Lantmäteri linien ved<br />
LTH læser 6 obligatoriske tematerminer.<br />
Disse udgør ”fællesstoffet” i<br />
den svenske lantmäteri uddannelse.<br />
På fjerde studieår – to terminer – kan<br />
de studerende specialisere sig i fastighetsbildning,<br />
fastighetsvärdering, og<br />
fastighetsforvaltning. Herudover har de<br />
svenske studerende mulighed for at<br />
alternativt at fortsætte efter 6. eksamenstermin<br />
med en teknisk geomatik<br />
specialisering på andre studieretninger<br />
ved LTH udenfor lantmäteri-uddannelsen.<br />
Den sidste og 9. tematermin er et<br />
eksamensarbejde, der skrives som en<br />
afhandling.<br />
Kravene til afgangsprojektet er i store<br />
træk de samme ved de to institutioner.<br />
Dog er eksamen på LTH under medvirken<br />
af en vejleder og eksaminator og<br />
der gives bedømmelsen godkendt/ikke<br />
godkendt. På AAU gives der karakter<br />
efter ”13-skalaen” og der medvirker<br />
en vejleder/eksaminator samt en eller<br />
flere eksterne censorer. Ved afslutning<br />
af et uddannelsesforløb, der fører til<br />
tildeling af dobbelt degree, skal der<br />
medvirke repræsentanter fra både<br />
AAU og LTH.<br />
Krav til studieforløb med ”double<br />
degree”<br />
Indholdet i aftalen mellem de to universiteter<br />
fører til, at en kandidat får en<br />
kandidatgrad fra begge læreranstalter,<br />
hvis et anbefalet studieforløb følges og<br />
afsluttes. Et generelt krav er, at mindst<br />
3 ”semestre/terminer” ud af den samlede<br />
uddannelse skal følges ved ”det<br />
andet” universitet.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
37
38<br />
| NYT FRA AAU |<br />
Aftalen blev i Aalborg underskrevet af Boo G. Lilje (formand for L-uddannelsesnævnet ved<br />
LTH), rektor ved AAU, Finn Kjærsdam, samt Stig Enemark, professor ved AAU og tidligere<br />
studieleder ved landinspektøruddannelsen (foto: Klas Borges).<br />
Danske landinspektørstuderende får nu mulighed for at opholde sig en del af uddannelsestiden<br />
i Nordens ældste universitetsby Lund. Mindst 3 semestre/terminers (halve studieår) ved LTH<br />
belønnes med en samtidig tildeling af både svensk civilingeniørgrad og dansk landinspektøreksamen.<br />
Tilsvarende for svenske lantmäteristuderende der læser i 3 semestre ved Aalborg<br />
Universitet. Campus på Lunds Tekniske universitet, hvor danske landinspektørstuderende nu<br />
får mulighed for at opholde sig en del af uddannelsestiden. Lund er nordens ældste universitetsby<br />
med masser af studenterkulturelle aktiviteter.<br />
I det følgende henvises til illustrationerne<br />
med de principielle modeller af<br />
de to uddannelser. Disse illustrationer<br />
viser hovedstrukturen for henholdsvis<br />
den svenske lantmäteriuddannelse og<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
den danske landinspektøruddannelse.<br />
Et akademisk år i Danmark består af<br />
2 semestre og i Sverige af 2 terminer<br />
(semester betyder som bekendt ferie<br />
på svenska).<br />
For at få en ”double degree” skal en<br />
svensk studerende følge de første 3<br />
stu dieår med de seks obligatoriske<br />
tematerminer i Sverige. Derefter skal<br />
den svenske student skifte til AAU<br />
og følge 5. og 6. semester. På 5. semes<br />
ter vil den svenske studerende<br />
indhente det forspring som den danske<br />
landinspektørstuderende har på<br />
opmålings- og kortlægningsområdet,<br />
mens 6. semester skal følges for at<br />
den svenske studerende kan erhverve<br />
sig den fornødne indsigt i det danske<br />
matrikulære system og dets processer.<br />
Herudover skal den svenske student<br />
følge enten 7. eller 9. semesters forløb<br />
og dermed opnå en fordybelse indenfor<br />
det valgte tema. Herefter skal den<br />
svenske studerende udføre et halvt års<br />
eksamensprojekt enten ved AAU eller<br />
LTH. Den svenske studerende kommer<br />
herved til at forlænge sine studier med<br />
et halvt år.<br />
For at få ”double degree” skal en dansk<br />
studerende følge de første 3 studieår<br />
med 6 semestre ved AAU. Herefter skiftes<br />
til LTH hvor den studerende følger<br />
terminerne 5, 6 og 7, det vil sige de<br />
obligatoriske terminer indenfor Fastighetsökonomi<br />
og Fastighetsbildning,<br />
samt det første af de valgfrie terminer<br />
på 7. tematermin. Herefter udarbejder<br />
den danske student sit afgangsprojekt<br />
ved landinspektøruddannelsen på<br />
AAU.<br />
I den kommende tid vil ordningen med<br />
”double degree” blive markedsført ved<br />
begge institutioner. Der er ansøgningsfrist<br />
hvert år pr. 15. april med start pr. 1.<br />
september. Der vil blive udarbejdet en<br />
særlig studievejledning som også vil indeholde<br />
forskellig praktisk information<br />
omkring boligsøgning mv.<br />
Aftalens videre perspektiv<br />
Umiddelbart lægger aftalen op til at<br />
skulle bruges af danske studerende ved<br />
AAU, der tager til LTH for at læse der og<br />
omvendt til Aalborg for svenske studerende<br />
bosiddende i Lund. Men der er<br />
principielt intet i vejen for, at potentiel-
le danske landinspektørstuderende kan<br />
søge optagelse på den svenske lantmäteri<br />
uddannelse i Lund, hvilket gør<br />
det muligt fortsat at bo i Københavnsområdet.<br />
Efter at have gennemført de<br />
første 3 studieår ved LTH kan den studerende<br />
så flytte til Aalborg for at læse<br />
i halvandet år og så færdiggøre sin uddannelse<br />
med et afgangsprojekt enten<br />
ved AAU eller LTH. På sigt kan man måske<br />
endda forestille sig, at AAU´s andel<br />
af det svenske lantmäteri uddannelse<br />
udbydes på Aalborg Universitets nyåbnede<br />
Campus i København.<br />
Læs om Aalborg Universitets nyetablerede<br />
Campus i København på adressen:<br />
http://www.aauk.dk/ - Den nye Campus<br />
ligger i tilknytning til Ingeniørhøjskolen<br />
i Ballerup og der udbydes her<br />
en række IKT-civilingeniøruddannelser<br />
efter AAU´s pædagogiske model.<br />
| NYT FRA AAU |<br />
Referencer:<br />
Enemark, S., Borges, K.E., Lilje, B.: Dubbla<br />
Examina. Svensk Lantmäteri Tidsskrift,<br />
februar 2006.<br />
Enemark, S.: Fremtiden kompetencer. Nordisk<br />
Landinspektørkongres, Träskända, Finland,<br />
8-10 July 2004. In: Maankäyttö 2a/2004,<br />
pp 52-55.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
39
40<br />
| FAGLIG KOMMENTAR |<br />
Faglig kommentar<br />
Danmarks højeste punkt igen igen …<br />
Af landinspektør Mike Boesen, e-mail: vasard.boesen@mail.dk<br />
I november 2005-udgaven af landinspek<br />
tøren bringes to indlæg af henholdsvis<br />
Viggo Rasmussen og undertegnede<br />
med kommentarer til artiklen<br />
”Danmarks højeste jordpunkter”, <strong>landinspektøren</strong>,<br />
september 2005.<br />
I november 2005-udgaven er tillige<br />
et svarindlæg til Viggo Rasmussens<br />
og mit indlæg fra forfatterne til den<br />
oprindelige artikel.<br />
I svarindlægget slår man fast, at<br />
”vore undersøgelser i dette område<br />
[ved gravhøjen på Ejer Bavnehøj] viser,<br />
at den naturlige overflade der ikke er<br />
højere end udenfor gravhøjen. Vi kan<br />
derfor afvise Mike Boesens idé om, at<br />
den naturlige overflade under gravhøjen<br />
er markant højere end udenfor”.<br />
Blev højen bortgravet?<br />
Spørgsmålet om hvorvidt gravhøjen på<br />
Ejer Bavnehøj blev fuldstændig bortgravet,<br />
da tårnet blev opført, mener<br />
jeg imidlertid stadig er åbent. Jeg er<br />
således blevet gjort bekendt med, at<br />
man i Horsens Folkeblad af 13. august<br />
1944 i et interview med gårdejer M.<br />
Mølgaard fra Ejer Bavnehøjselskabet<br />
kan læse: ”Jeg blev indvalgt i Aktieselskabets<br />
bestyrelse kort før Taarnet<br />
skulde bygges… og jeg kan huske, at<br />
Højen kun blev jævnet på Overfladen<br />
og Taarnets Fundament blev gravet<br />
ned i den”.<br />
Endvidere viser et foto fra tårnets<br />
opførelse, at postamentet står på sin<br />
plads mit i mellem tårnets ben. Dette<br />
indikerer, at højen ikke blev fuldstændigt<br />
bortgravet, da tårnet blev opført,<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
for havde man gjort dette, ville man<br />
efter al sandsynlighed have ventet med<br />
at genetablere postamentet til tårnet<br />
var helt færdigt for at det ikke skulle<br />
stå i vejen for byggeriet og eventuelt<br />
risikere at blive beskadiget. Når man<br />
i øvrigt på fotoet ser på overgangen<br />
mellem bearbejdet jord og uberørt<br />
grønsvær, virker gårdejer M. Mølgaards<br />
udsagn om at højen kun blev jævnet<br />
på overfladen sandsynlig.<br />
Nørlund upålidelig?<br />
I argumentationen i svarindlægget er<br />
der flere henvisninger til professor N.<br />
E. Nørlund. I nogle tilfælde lægges der<br />
stor vægt på Nørlunds undersøgelser,<br />
mens man i andre tilfælde ikke finder<br />
Nørlund helt så pålidelig eller direkte<br />
siger, at ”Nørlund begår en alvorlig<br />
fejl...”. Samtidig er det i den oprindelige<br />
artikel er anført, at det desværre<br />
ikke har været muligt at finde Nørlunds<br />
oprindelige notater fra opmålingen.<br />
Nørlund var som bekendt leder af<br />
Geodætisk Institut, og det tog ham 12<br />
år fra højdestridens start i 1941 at nå<br />
frem til en konklusion. Man må således<br />
formode, at Nørlund vidste, hvad han<br />
gjorde, og at han drog en kompetent<br />
konklusion. Skal Nørlunds konklusion<br />
imødegås, skal det ske gennem beviser.<br />
Der bør i denne forbindelse gøres<br />
et nyt forsøg på at finde Nørlunds notater,<br />
f.eks. i Rigsarkivet.<br />
Som det fremgår af mit tidligere indlæg,<br />
medgiver jeg gerne, at mine<br />
ind vendinger i høj grad er spekulation.<br />
Jeg finder imidlertid ingen grund til<br />
at ændre på den opfattelse, at mine<br />
indvendinger ikke er mere spekulative<br />
end det, der fremgår af den oprindelige<br />
artikel.<br />
Tag toppen af toppen<br />
For at få mere fast grund under fødderne<br />
må jeg derfor for det første endnu<br />
en gang efterlyse nogle for en landmåler<br />
klare betragtninger over middelfejlen<br />
på de gennemførte målinger<br />
med redegørelse for alle bidrag,<br />
både for målingerne selv, men navnlig<br />
vedrørende punktdefinitionerne – altså<br />
hvor ”skarpt” punkterne fremstår<br />
i marken.<br />
Jeg mener dernæst, at der er problemer<br />
med de definitioner af begrebet<br />
”højeste naturlige punkt”, som implicit<br />
fremgår af den oprindelige artikel og<br />
svarindlægget. Dette vil jeg gerne give<br />
et par eksempler på.<br />
Det anføres i svarindlægget, at ”det er<br />
korrekt, at Ejer Baunehøjs Venner kan<br />
bygge en høj, der er højere end Rodebuske.<br />
Gør de det, er Ejer Bavne høj<br />
Danmarks højeste jordpunkt”, underforstået,<br />
at det ikke gør Ejer Bavnehøj<br />
til Danmarks højeste naturlige terrænpunkt.<br />
Nej, dette er naturligvis rigtigt<br />
ud fra den anlagte betragtningsmåde:<br />
Er der først gravet af et naturligt terrænpunkt,<br />
kan dette punkt ikke genoprettes<br />
som naturligt terrænpunkt, men<br />
højst som jordpunkt. Føler nogen derfor<br />
trang til at ændre lidt på rangfølgen i
Figur 1: Byggeriet af tårnet på Ejer Bavnehøj 1924. Læg mærke til at postamentet ses mellem<br />
tårnets ben.<br />
Danmarks højeste naturlige terrænpunkter,<br />
skal må følgelig bruge en<br />
anden opskrift: Gå op på Møllehøj med<br />
en spade, tag et par græstørv væk og<br />
grav et par spadestik ned (eller bare så<br />
langt, at du er mere end 9 cm nede =<br />
forskellen til Rodebuske i Yding Skov).<br />
Læg så det hele på plads og vips, Møllehøj<br />
er nu ikke længere det højeste<br />
naturlige terrænpunkt og kan aldrig i<br />
evighed blive det igen. Det vil sige,<br />
jo, hvis der gror nogle træer op og de<br />
falder i en storm og jorden fra roden<br />
efterlader en forhøjning i terrænet, for<br />
så er det jo naturligt. Men hvad nu hvis<br />
de træer, der er faldet om, er plantet<br />
af mennesker – så er det vel ikke så<br />
naturligt, vel?<br />
Forvirring haves – klarhed ønskes<br />
En anden betragtning angående ”naturlighed”<br />
er inspireret af Stampe Villadsens<br />
reflektioner i anmeldelsen af<br />
bogen ”Guide til Danmarks Bjerge”<br />
| FAGLIG KOMMENTAR |<br />
– <strong>landinspektøren</strong>, november 2005.<br />
Stampe synes personligt, at en flere<br />
tusind år gammel gravhøj må have<br />
vundet ”hævd” på at være naturlig.<br />
Dette synspunkt må være en overvejelse<br />
værd, da man vel godt kan argumentere<br />
for, at sten-, bronze- og jernaldermennesker<br />
er ”natur”-mennesker<br />
på lige fod med (andre) dyr og planter<br />
og følgelig at det, disse mennesker har<br />
udrettet, må betragtes som ”naturligt”.<br />
Men hvis tårnet på Ejer Bavnehøj står i<br />
et par tusind år, har det da vundet hævd<br />
på samme måde som gravhøjen på Rodebuske?<br />
For begge dele er lige menneskeskabt.<br />
Og sådan kan man blive<br />
ved med at spekulere … Men det er<br />
blot spekulationer, der følger logisk af<br />
de synsmåder, der er anlagt i den oprindelige<br />
artikel.<br />
På baggrund af ovenstående mener<br />
jeg derfor, at man med lidt god vilje kan<br />
betragte den foretagne undersøgelse<br />
som en slags forundersøgelse, som nok<br />
giver fornyet input til tidligere tiders<br />
diskussioner, men ikke i sig selv giver<br />
en tilstrækkelig underbygget afklaring<br />
af forholdene.<br />
Man kan naturligvis med god ret<br />
diskutere, hvor stor en indsats denne<br />
sag kan bære – det er jo ikke ligefrem<br />
landets ve og vel, der står på spil. Men<br />
sagen har en bred interesse, som det<br />
f.eks. ses af, at Jyllands-Posten den 18.<br />
december 2005 brugte det meste af en<br />
side på en artikel om sagen.<br />
Og når man har sagt A, må man vel<br />
også sige B og sørge for, at sagen behandles<br />
gennem en solid undersøgelse,<br />
som ender med en rapport, hvor der<br />
efter god videnskabelig praksis er dokumentation<br />
for de foretagne opmålinger<br />
og undersøgelser. Det må fremgå,<br />
hvilke generelt anvendte (eventuelt<br />
internationale) definitioner og vedtagelser,<br />
der er anvendt på spørgsmålene<br />
om, hvornår et punkt er et naturligt<br />
terrænpunkt og hvornår der er tale om<br />
et menneskeskabt, kunstigt punkt. Man<br />
må herunder forholde sig til det internationale<br />
princip om primærfaktor og<br />
sekundærfaktor, som Viggo Rasmussen<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
41
42<br />
| FAGLIG KOMMENTAR |<br />
nævner i sit indlæg, for at have en fast<br />
definition af, hvornår man overhovedet<br />
kan tale om en selvstændig top.<br />
Kort sagt, jeg må efterlyse tre ting:<br />
1) Klar, holdbar, operationel og anerkendt<br />
definition af, hvad der kan<br />
betragtes som et ”naturligt” højdepunkt.<br />
2) Klare betragtninger over middelfejlene<br />
på koterne på højdepunkterne<br />
med alle bidrag til middelfejlen,<br />
herunder særligt hvor klart højdepunkterne<br />
overhovedet har kunnet<br />
defineres i marken.<br />
3) En videnskabelig velunderbygget<br />
rapport, der ved benyttelse af alt<br />
tilgængeligt materiale, redegør for<br />
ovenstående punkter og som til<br />
brug for skolebøger, leksika og folks<br />
almindelige interesse kan give et<br />
tilfredsstillende svar på, hvad der<br />
er Danmarks højeste punkt.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Figur 2: Farligt arbejde på Møllehøj! Nedgravning af ben til en bænk på Møllehøj kan koste<br />
Møllehøj værdigheden som højeste naturlige punkt i Danmark.<br />
AFSÆTNINGSPINDE & PÆLE<br />
AFSÆTNINGSPINDE & PÆLE<br />
Alle gængse dimensioner på lager.<br />
25 x 25mm<br />
32 x 32mm<br />
50 x 50mm<br />
Farver: Rød, blå, orange & grøn.<br />
SKELRØR 3/4“ m/ skelmærke i messing<br />
Galvaniseret 3/4“ skelrør, lg. 80 cm kr. 23,50<br />
Sortmalet 3/4“ skelrør, lg. 80 cm kr. 21,50<br />
(Meget attraktive kvantumsrabatter, RING)<br />
PRIMA KVALITET, LEVERING FRA DAG TIL DAG<br />
OVER HELE LANDET<br />
Alle priser er AB Kamp‘s Træhandel ApS samt<br />
excl. moms.<br />
www.kamps.dk<br />
KAMP’S TRÆHANDEL ApS<br />
Kagerup Stationsvej 57, 3200 Helsinge<br />
Tlf. 39-563884 – Fax 39-560361<br />
Introduktion<br />
FLUO TP<br />
Markeringsspray - Neonfarver<br />
Funktionsdygtig helt ned<br />
til -10 grader<br />
• Intet spild, tømmes fuldstændigt<br />
• Hurtigttørrende, også på fugtigt<br />
underlag<br />
• Slitagefast samt dækkende<br />
• Sikring mod uønsket ventilaktivering<br />
• 8 års funktionsgaranti<br />
REFLECT LIGHT<br />
Introduktion – Verdens Nyhed!<br />
Refleks på spray<br />
RING FOR MERE INFO.<br />
SAMT PRIS PÅ 39-563884
Bogomtaler<br />
Søn om far - Carsten Niebuhrs liv.<br />
Carsten Niebuhrs (i det følgende CN)<br />
søn, Barthold Georg Niebuhr (1776-<br />
1831) har skrevet en lille biografi om<br />
sin far.<br />
For den, der har læst CNs bøger: “Rejsebeskrivelse<br />
fra Arabien og andre<br />
omkringliggende lande” i to bind, vil<br />
CNs liv og virke fra 7. januar 1761 til<br />
20. november 1767 være kendt. De to<br />
bind er af mig omtalt i dette tidsskrifts<br />
nr. 3-04 (august 2004) på siderne 182-<br />
187 og i nr. 3-05 (september 2005) på<br />
siderne 422-432.<br />
Det er således den del af biografien,<br />
der omhandler perioderne 17. marts<br />
1733 (fødsel) til 6. januar 1761 og 21.<br />
november 1767 til 26. april 1815 (død),<br />
der interesserer mest.<br />
I biografien, der er skrevet i 1816,<br />
er også fyldige kommentarer til den<br />
syvårige rejseperiode.<br />
Barndom og uddannelse<br />
CN blev født på sin fars gård i Westerende<br />
Lüdingworth, der ligger ved Elbmundingen<br />
få kilometer syd for Cuxhaven,<br />
blandt velstående bønder på deres<br />
marskgårde.<br />
Han blev opdraget som bonde, men<br />
kom dog i latinskole uden at afslutte<br />
denne.<br />
Som meget her i tilværelsen forløber<br />
den styret af tilfædigheder, således<br />
også for CN.<br />
“En tvist om en landejendoms jordbesiddelser”<br />
og nødvendigheden af at<br />
skulle hente en landmåler fra en anden<br />
egn, bevirkede, at CN ved at uddanne<br />
sig som landmåler “ville få en profession<br />
og et mål i livet”.<br />
CN søgte til Bremen for at “få undervisning<br />
i praktisk geometri”. Dette<br />
og “undervisning hos en mere jævn<br />
praktiker” mislykkedes.<br />
CN rejste til Hamburg for at få den nødvendige<br />
matematiske undervisning.<br />
Også det mislykkedes, idet professoren<br />
tog til Jena, og CN måtte ty til privatundervisning.<br />
I Göttingen lykkedes det, men det<br />
kneb med økonomien, hvorfor CN<br />
lod sig hverve til det hannoveranske<br />
ingeniørkorps.<br />
Siden støttede et familiemedlem<br />
ham.<br />
Det var en professor ved universitetet i<br />
Göttingen, der tog initiativet til ekspeditionen<br />
til Arabien, men det var grev<br />
J. H. E. Bernstorff (1712-1772), der forhandlede<br />
med kong Frederik V (1723-<br />
1746-1766) og skaffede midlerne.<br />
CN fik stillet spørgsmålet: “Skulle<br />
De mon have lyst til at rejse til Arabien?”.<br />
CN var straks fast besluttet på at<br />
rej se, på betingelse af, at han fik halvandet<br />
års betalt forberedelsestid.<br />
CN ville øge sine kundskaber i matematik,<br />
tegning, praktisk mekanik, arabisk<br />
sprog og astronomi.<br />
Læreren i astronomi indviede CN i<br />
| BOGOMTALER |<br />
“hans metode til længdebestemmelse<br />
og hans månetabeller” og inddelte<br />
egenhændigt den kvadrant, CN skulle<br />
have med.<br />
CN fandt ikke sig selv værdig til at kalde<br />
sig professor. En titel som ingeniørløjtnant<br />
var tilstrækkelig.<br />
Det er ikke rosende ord, sønnen bruger<br />
om de rejsefæller, som faderen skulle<br />
have med.<br />
Filologen F. C. von Haven var uduelig<br />
og doven.<br />
Botanikeren P. Forsskål var fuldt<br />
rustet til opgaven, men paståelig,<br />
egensindig og hidsig.<br />
Læge C. C. Kramer var helt uduelig<br />
som læge.<br />
Maleren G. von Baurenfeind var ikke<br />
dårlig til at tegne, men han var udannet<br />
og drikfældig.<br />
Alt i alt ikke noget rart rejseselskab.<br />
Rejsen<br />
Første del af rejsen var på havet fra<br />
København til Konstatinopel (Istanbul}<br />
med ophold i Marseille og på Malta.<br />
Begge steder var CN genstand for stor<br />
opmærksomhed. CN mindedes siden<br />
sørejsen med stor fornøjelse.<br />
CN brugte sin viden til positionsbestemmelser.<br />
Fra Konstatinopel fortsatte rejsen til<br />
Alexandria, hvor man opholdt sig et<br />
helt år. CN udførte “kort over Nilens to<br />
arme samt et grundrids over Cairo”.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
43
44<br />
| BOGOMTALER |<br />
På et tyrkisk skib sejlede man fra Suez<br />
til Jedda og landet Yemen. CN gjorde<br />
observationer, således at han kunne<br />
fremstille et kort over Rødehavet.<br />
I Mokka døde F. C. von Haven. To måneder<br />
senere døde P. Forsskål. CN blev<br />
ramt af dysenteri og for eneste gang<br />
på den lange rejse blev CN offer for<br />
tungsindighed. Forståeligt nok, når man<br />
tager i betragtning, at Forsskål var CNs<br />
nærmeste rejsefælle.<br />
I Mokka, der var et frygteligt opholdssted,<br />
måtte man vente på skibslejlighed<br />
til Bombay.<br />
På sørejsen dør G. von Bauernfeind og<br />
tjeneren Berggren.<br />
CN fik - nu ene - en yderst hjertelig<br />
modtagelse i Bombay, både af civile<br />
og engelsk flådepersonel, som CN forærede<br />
søkortet over Rødehavet.<br />
Den oprindelige plan var, at CN skulle<br />
tage søvejen hjem, men CN besluttede<br />
at gøre “hjemrejsen ad landjorden”.<br />
Efter 14 måneder i Bombay sejlede CN<br />
til Muscat / Oman, hvorfra CN hastede<br />
videre mod Persepolis “det rigeste<br />
mindesmærke i Orienten”. Det blev<br />
“juvelen af alt, hvad han havde set”.<br />
I august 1999 opdagede professor<br />
emeritus, dr. theol. Søren Giversen her<br />
“nogle meget smukke, men prunkløse<br />
1700-talsbogstaver”. Der stod: C. NIE-<br />
BUHR 1765.<br />
CN rejste over Den persiske Havbugt til<br />
Basra. Herfra videre til Bagdad, Mosul<br />
og Aleppo.<br />
CN var glad for i Aleppo at møde<br />
“adskillige europæiske konsuler og<br />
købmænd” og “være blandt kvinder i<br />
et europæisk familieliv”.<br />
I Aleppo var der besked til CN om at<br />
tage til Cypern og kopiere fønikiske indskrifter,<br />
som CN imidlertid ikke fandt.<br />
CN kunne ikke modstå at benytte en<br />
skibslejlighed til Jaffa (Tel Aviv) og<br />
besøge Palæstina og Jerusalem.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Over Libanon rejste CN til Damaskus og<br />
herfra tilbage til Aleppo.<br />
CN påbegyndte nu en uafbrudt hjemrejse<br />
med en karavane til Bursa og<br />
over de vinterkolde bjerge i Taurus til<br />
Konstatinopel.<br />
Hurtigt gik det til Donau gennem Valakiet<br />
og Moldavien til Polen, igen på<br />
“en kristen stats jord”.<br />
CN traf Polens konge og brevvekslede<br />
siden flere år med kongen.<br />
Hjemme igen<br />
CN blev modtaget med stor hyldest. CN<br />
skulle nu aflægge rejseregnskab, men<br />
havde - ikke som den eneste i tidens<br />
løb - forsømt at skaffe bilag. Omkostningerne<br />
var under alle omstændigheder<br />
“et ret lille beløb”: 21.000 rigsdaler,<br />
idet CN havde betalt meget “af sin<br />
egen lomme”.<br />
Jeg har ved læsning af de to bind rejsebeskrivelser<br />
og denne biografi undret<br />
mig meget over, at der intet skrives om<br />
CNs rejsevaluta. Var det de kostbare,<br />
internationalt accepterede guldmønter,<br />
kaldet dukater ? Eller var det de siden<br />
1737 af Kurantbanken udstedte sedler<br />
? Disses værdi var enten fem eller ti<br />
rigsdaler, der svarede til to og fire ugers<br />
løn for en håndværker.<br />
Et andet regnskab var den beretning,<br />
CN skulle aflægge om rejsen. Til udgivelsen<br />
fik CN støtte fra den danske<br />
regering. Alle kobberpladerne blev<br />
udfærdiget på regeringens regning.<br />
Uheldigt for CN overtog J. F. Struensee<br />
(1737-1772) magten i Danmark, og CNs<br />
ven grev Bernstorff blev afskediget.<br />
Forfatteren skriver om “denne uhørte<br />
epokes forbryderiske magthavere”.<br />
Dengang som nu afholdtes bogmesser<br />
i Leipzig i påsken og i Frankfurt til Mikkelsdag<br />
(29. september).<br />
“Til mikkelmessen i 1772 udkom<br />
Beskrivelse af Arabien”.<br />
CN tog sig nær, at bogen blev nedvurderet<br />
og nedsablet, og CN blev dybt<br />
krænket herover.<br />
Et forsøg med en fransk oversættelse<br />
mislykkedes, idet en hollandsk forlægger<br />
udgav bogen i en bedre oversættelse<br />
end en “ulykkeligvis umådelig<br />
meget dårligere” ulæselig oversættelse<br />
fra København.<br />
CN tabte mange penge herved.<br />
CN fik tilbudt og havde stor lyst til en<br />
tillokkende rejse til Niger, men “pligten<br />
til først at afslutte Rejsebeskrivelsen<br />
holdt ham tilbage”.<br />
CN traf nu sit livs kærlighed og giftede<br />
sig i 1773. De fik en datter og en søn,<br />
forfatteren.<br />
1774 forelå ved bogmessen i Leipzig<br />
første bind af Rejsebeskrivelsen. Som<br />
mange andre forlæggere og forfattere<br />
tog CN selv til messen for at præsentere<br />
sit værk.<br />
De betydelige summer, CN havde sat<br />
over styr ved at være sin egen forlægger,<br />
bevirkede, at andet bind af Rejsebeskrivelsen<br />
først udkom i 1778.<br />
Holsten<br />
I 1778 begyndte CN “at længes væk<br />
fra den by, hvor han havde levet be-<br />
Carsten Niebuhr (1733 - 1815).
hageligt i ti år”.<br />
Regeringen var imødekommende og<br />
ansatte CN som landskriver i Meldorf,<br />
ca. 40 km nord for CNs fødested.<br />
I Meldorf var stille og forladt, men CN<br />
indrettede sig derefter og fandt det<br />
behageligt at leve i Ditmarsken.<br />
CN lod sig rive med i spekulation i<br />
aktier, men tabte “en betydelig sum<br />
på det”.<br />
CN savnede adgang til andre end<br />
sine egne bøger. Tomheden derved<br />
førte til “dumpt mismod”.<br />
Velgørende og glædeligt var det for CN,<br />
at der til Meldorf kom en ny landfoged,<br />
der var udgiver af tidsskriftet “Deutsches<br />
Museum”, og som “havde et<br />
meget smukt og righoldigt bibliotek”.<br />
CN begyndte at skrive artikler til dette<br />
tidsskrift.<br />
CN underviste sine børn og “fortalte<br />
historier om verdensaltet og Orienten<br />
i stedet for eventyr”.<br />
CN ønskede, at sønnen (forfatteren)<br />
skulle blive farens efterfølger som<br />
rejsende i Orienten, ja helst til Indien.<br />
Det blev dog ikke til noget.<br />
CN brevvekslede med mange og lånte<br />
villigt de, der ønskede det, aftegninger,<br />
grundrids, astronomiske stedsbestemmelser<br />
og rutebeskrivelser. “Den<br />
uovertræffelige nøjagtighed i Niebuhrs<br />
aftegninger” blev værdsat.<br />
Embedet<br />
CNs embedsforretninger bestod for<br />
størstedelens vedkommende i at inddrive<br />
skatter og føre regnskab. CN behandlede<br />
“de skattepligtige med en<br />
mildhed og en eftergivenhed”.<br />
CN blev af sine foresatte rost “for<br />
sin orden og samvittighedsfuldhed i<br />
embedsførelsen”, fik gagepålæg og<br />
bevilget en medhjælper i embedet.<br />
CN havde også “opsynet med landet<br />
foran digerne” og spekulerede på “om<br />
man kunne øge og fremskynde indvindingen<br />
af nyt land”.<br />
CN redegjorde overfor sønnen “om<br />
de grundlæggende regler i det gamle<br />
matrikelbogssystem”.<br />
Der indførtes en ejendoms- og brugsskat.<br />
Dette medførte, at “de gamle<br />
landbøger blev sat væk, og man måtte<br />
oprette et nyt matrikelbogssystem”.<br />
De sidste år<br />
CN var i 1792 døden nær på grund af en<br />
lungehindebetændelse. Denne og “en<br />
mærkelig vorteagtig udvækst under<br />
højre øje” svækkede CNs helbred.<br />
Købet af et moseområde bevirkede<br />
imidlertid “en yderst lykkelig forandring<br />
med hans helbred og humør”,<br />
og “ansporede ham til at vende tilbage<br />
til den profession, han havde haft i sin<br />
ungdom”. CN gav sig til at udforske<br />
“landbruget i gest og marsk” .Det gav<br />
ham adspredelse i “ sorgen over en<br />
ulykke”.<br />
Ulykken var branden i København 5.<br />
- 7. juni 1795. Samtlige kobberplader<br />
til CNs bøger var opbevaret og blev<br />
ødelagt hos en ven, hvis hus blev lagt<br />
i aske. Det var forståeligt, at CN tog sig<br />
ulykken nær.<br />
CN havde dog også den glæde at opleve<br />
anerkendelse fra videnskabelige<br />
selskaber i Göttingen, Sverige, Norge<br />
og Frankrig.<br />
| BOGOMTALER |<br />
Han var dansk statsråd, ridder af<br />
Dannebrog og blev af Ove Høegh Guldberg<br />
(1731-1808) tilbudt at blive adlet,<br />
men det ville han ikke. “Nej, svarede<br />
min far, den fornærmelse ville han ikke<br />
udsætte sin familie for”.<br />
Tiltagende blindhed, ophør med åreladninger,<br />
begyndende svimmelhed,<br />
slagtilfældelignende anfald og et lammet<br />
ben sled på CNs krop. Mæt af dage<br />
og uden dødskamp døde CN “i en alder<br />
af toogfirs år og seks uger”.<br />
Sønnens skudsmål om faren<br />
Han var “meget nøjsom, og da han<br />
var landmand drak han ikke andet end<br />
vand og mælk. Senere fulgte han skik<br />
og brug overalt”. Han var “livet igennem<br />
en ægte bonde”. “Der er absolut<br />
ingen tvivl om, at han var selvrådig”.<br />
“Han havde en yderst streng og ren<br />
moral. I alle forhold var han fordringsløs<br />
og opofrende”. “Han iagttog og opfattede”.<br />
CN bebrejdede sig selv de ting,<br />
han ikke havde nået at udføre. Det er<br />
tydeligt, at sønnen er stolt af sin far.<br />
Bogen er af ualmindelig høj kvalitet.<br />
Den er tilrettelagt af Mette og Eric<br />
Mourier, som fortjener stor ros.<br />
Indersiderne af papbindet og forsatspapiret<br />
er smukt dekoreret med<br />
tegninger af ansigter fra kobberstikkene<br />
i bind I af CNs rejsebeskrivelse.<br />
Desværre er typografien skæmmet<br />
af en mærkelig bue over “st” overalt,<br />
hvor denne bogstavsammensætning<br />
findes.<br />
Barthold Georg Niebuhr: Carsten Niebuhrs<br />
liv. 112 sider. Illustreret. Indbundet.<br />
198,00 kr. Forlaget Vandkunsten.<br />
Jørgen Staunskjær<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
45
46<br />
| PERSONALIA |<br />
Personalia<br />
Jørgen Hviid * 25. september 1935 † 9. januar 2005<br />
Fredag den 7. januar 2005 blev jeg<br />
ringet op af Jørgen, der spurgte mig om<br />
vi kunne løse en nivellementsopgave<br />
sammen tirsdag den 11.januar.<br />
Vi havde en hyggelig snak om, hvordan<br />
Jørgen lige havde været på kursus<br />
i MIA og at dette skulle følges op af<br />
praktiske øvelser som vi blev enige om,<br />
jeg kunne hjælpe med. Jeg foreslog,<br />
at vi da kunne tage fat på øvelserne<br />
samme dag – men da fredag eftermiddag<br />
var helliget turen til landstedet i<br />
Voldsted måtte dette udskydes til en<br />
bedre lejlighed.<br />
Alt dette fik en brat ende den 9.januar,<br />
dagen efter den voldsomme orkan,<br />
der især hærgede Nordjylland. Jørgen<br />
og hustru Marie var kommet hjem<br />
fra Voldsted og efter en besigtigelse<br />
af skaderne på bopælen følte Jørgen<br />
sig lidt utilpas og ville hvile sig lidt på<br />
sin seng.<br />
Han sov stille ind.<br />
Jørgens bortgang fik mig til at reflektere<br />
over vort gode samarbejde og støtte til<br />
hinanden gennem mange år..<br />
Mit første møde med Jørgen var hos<br />
Firmaet Nic. Nellemann, Ib Nellemann<br />
og Aksel Pedersen i Aalborg hvor jeg<br />
som praktikant flere gange assisterede<br />
Jørgen, der også dengang var et meget<br />
roligt gemyt var meget omhyggelig<br />
med sine målinger og der var altid<br />
stunder til en god pibe tobak.<br />
Jeg bemærkede tobakken Three<br />
Nunns og det var første gang jeg så en<br />
Zippo Lighter.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Efter en kort periode som assistent hos<br />
Landinspektør Bjørnkjær etablerede<br />
Jørgen sig i 1970 som selvstændig<br />
landinspektør med praksis i Hasseris<br />
Bymidte. Flyttede nogle år senere<br />
prak sis til boligen på Nordvestvej 6 i<br />
Hasseris.<br />
Jeg etablerede egen praksis i 1975<br />
og fandt megen støtte hos Jørgen og<br />
trak på hans erfaring med etablering af<br />
virksomhed og med driften af denne.<br />
I årene omkring 1980 var der en rivende<br />
udvikling på måleudstyrs-siden. Det<br />
var dyre instrumenter der fandtes på<br />
markedet og jeg besluttede mig for at<br />
købe eget instrument (brugt distomat)<br />
til billig penge. Her stoppede Jørgen<br />
mig og foreslog, at vi sammen skulle<br />
købe en ny totalstation med elektronisk<br />
målebog, en såkaldt datastak. Det var<br />
dyrt, og der var nogen diskussion om<br />
brugen af sådan en datastak. I 1988<br />
købte vi så fælles EDB udstyr af Jens<br />
Toft-Nielsen. Herefter kunne vi se fornuften<br />
i vort køb af datastak.<br />
Alt dette knyttede os tæt sammen og vi<br />
udførte mange arbejder sammen.<br />
Når vi målte i marken ville Jørgen<br />
helst være ”Medhjælp” og slå pæle i<br />
samtidig med, at han nød at slappe af<br />
med sin pibe.<br />
Der var særligt spil kørende mellem<br />
os omkring begrebet målebog.<br />
Jørgen førte som altid målebog og<br />
holdt løbende styr på alle målebøger<br />
med nummerering og henvisning hertil<br />
i sagerne og i sit kartotek.<br />
Jeg var slem til, efter EDM tidens indtog,<br />
alene at tage notater på bagsiden<br />
af en kuvert eller andet ved hånden<br />
værende stykke papir. Det syntes jeg<br />
var tilstrækkeligt, da alle data jo var<br />
lagret i datastakken.<br />
Dette førte til at Jørgen forærede<br />
mig en af sine nye målebøger. De dyre<br />
der var købt hos I.Chr. Pedersen.<br />
I den første tid med det nye målegrej<br />
havde Jørgen ikke udstyr til at<br />
tappe datastakken og måtte derfor<br />
manuelt hente alle data og notere<br />
ned på papir. Jeg havde anskaffet Commodore<br />
128 udstyr og kunne overføre<br />
data direkte til computer. Jeg tilbød<br />
ham derfor, at tappe data efter en<br />
større opmåling – ja tak sagde Jørgen<br />
– men netop dette datasæt gik tabt, da<br />
der gik kuk i overførslen – ny opmåling<br />
skulle der til, så siden var Jørgen ikke<br />
modtagelig for mine tilbud om dataoverførsel<br />
og tappede selv på sikker<br />
gammeldags vis.<br />
Jørgen var meget opfindsom og udtænkte<br />
et system til bygningsafsæt-
ning. Det var senere og også i dag til<br />
stor hjælp ved fri opstilling/afsætning.<br />
Da vi i 1994 skulle digitalisere matrikelkortet<br />
overlod Jørgen sin tildelte kvote<br />
af arbejdet i Aalborg Kommune til mig<br />
dette gjorde, at ”Vores” lille andel i det<br />
samlede arbejde, kunne ”betale sig”.<br />
Min erfaring på dette digitale felt kunne<br />
Jørgen så senere trække på, da nye krav<br />
inden for MIA blev obligatorisk.<br />
Vi skiftedes til at opbevare måleinstrumentet<br />
og når vi byttede var det mest<br />
mig der kom til Hasseris og hentede/<br />
bragte. Når jeg jo alligevel var i byen!<br />
Det var altid med en kop kaffe og dagens<br />
snak om løst og fast, om de lange<br />
tinglysnings tider, om datastak som<br />
ikke ville lystre, om indlægningskort<br />
på digital form.<br />
På en af vore fælles opgaver havde<br />
Jørgen ombygget en golfvogn til brug<br />
ved transport af skelrør – da kunne jeg<br />
ikke lade være at trække på smilebåndet,<br />
især når jeg vidste, at Jørgen ikke<br />
ligefrem elskede golf.<br />
På måleøvelser i Dyrehaven, hvor<br />
han havde mødt nogle snobbede<br />
golf spillere fra Københavns Golfklub<br />
var opstået et kompleks over for golfspillere.<br />
Jørgens hustru, Marie spiller golf,<br />
men kunne ikke få Jørgen med på banen<br />
af den grund som før nævnt.<br />
For i maj 2004 ringede Jørgen til mig<br />
og fortalte, at han var faldet og derfor<br />
Johan Hassing * 14. december 1918 † 26. februar 2005<br />
Johan Hassing var frisk og aktiv indtil<br />
han døde d. 26. februar 2005 efter kort<br />
tids sygdom.<br />
Hassing opvoksede i Frederikshavn,<br />
hvor faderen og bedstefaderen var<br />
malermestre. Bedstefaderen var også<br />
i en periode byens borgmester.<br />
Efter præliminæreksamen i Frederikshavn<br />
blev han student fra Hjørring<br />
Gymnasium. I 1939 påbegyndte han<br />
landinspektørstudiet på Landbohøjskolen.<br />
Den praktiske uddannelse i<br />
1942 foregik hos Luther Jørgensen i<br />
Frederikshavn. Efter landinspektøreksamen<br />
i 1943 vendte Hassing tilbage<br />
til Frederikshavn og fik ansættelse som<br />
assistent hos Luther Jørgensen. Herefter<br />
var Hassing ansat eller medejer af<br />
firmaet i mere end 45 år til han gik på<br />
pension i 1988.<br />
I 1947 blev Hassing kompagnon med<br />
Luther Jørgensen. Han blev i 1948 gift<br />
med Norma Christensen som på det<br />
tidspunkt var ansat firmaet. Norma<br />
og Johan fik 4 børn, tre drenge og en<br />
pige, men kun pigen havde faderens<br />
landmålerinteresser. Grethe blev landinspektør<br />
i 1980.<br />
Kompagniskabet med Luther Jørgensen<br />
varede til 1969 da Luther Jørgensen gik<br />
på pension. I 1957 var Chr. Thirup indgået<br />
i kompagniskabet. Jeg kom med<br />
i 1975 og vi 3 drev firmaet Hassing,<br />
Løhde og Thirup indtil Hassing udtrådte<br />
af kompagniskabet i 1986 og gik på<br />
pension i 1988.<br />
I fritiden deltog Hassing i mange år<br />
ak tivt i hjemmeværnets luftmeldetjeneste.<br />
I 1959 blev han optaget i<br />
Odd Fellow Loge 64 Julius Meyer. På<br />
hjem mefronten blev det i årenes løb til<br />
mange ferieture med telt rundt i Europa<br />
med børn og senere børnebørn. I 1970<br />
købte Norma og Johan husmandsstedet<br />
Nr. Budde i Rydal, hvor også mange<br />
sommerferier og fridage blev tilbragt.<br />
I firmaet var Hassing meget vellidt. Han<br />
var meget godmodig, altid forsonende<br />
| PERSONALIA |<br />
havde brug for min hjælp til aktuelle<br />
opgaver.<br />
Dette fald skyldtes, at han var besvimet<br />
på trappen og faldet ned med<br />
resultat af hjernerystelse og læsioner i<br />
hovedet. Det tror jeg var et forvarsel om<br />
det, der skete den 9. januar 2005.<br />
Jørgen var fra KVL i et af de ”små” hold,<br />
der var på en lille håndfuld 11 i alt mod<br />
mit hold der var på over 30.<br />
Jeg mindes Jørgen som en god og støttende<br />
kollega der på saglig og sober vis<br />
deltog i den faglige debat.<br />
Jørgen var en gentleman.<br />
Vestbjerg i december 2005<br />
Poul G. Kristensen (årgang 1968)<br />
og fornærmede ingen. Fra hans unge<br />
assistentår var han oplært til, at når<br />
man var i marken skulle der bestilles<br />
noget og det er ikke få landmænd,<br />
der trods Hassings korte ben, måtte<br />
op give at holde trit med ham ud over<br />
markerne.<br />
Med to yngre kompagnoner kom Hassing<br />
ikke rigtig med på EDB-udviklingen,<br />
men ”håndsvingeren” blev drejet<br />
med en hastighed, som vi nogen gange<br />
knap troede muligt.<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
47
48<br />
| PERSONALIA |<br />
Den gode fysik som blev opbygget i de<br />
unge år, hvor cyklen ofte måtte tages<br />
i brug ud i oplandet belæsset med<br />
både instrument og skelpæle, beholdt<br />
Chr. A. Thirup * 5. marts 1925 † 14. marts 2005<br />
Chr. Thirup døde d. 14.marts 2005 efter<br />
længere tids sygdom.<br />
Thirup voksede op i Skallerup ved<br />
Hjørring, hvor forældrene havde et<br />
gartneri.<br />
Han blev student fra Hjørring Gymnasium<br />
i 1944, påbegyndte landinspektørstudiet<br />
på Landbohøjskolen i 1945<br />
og fik sin eksamen i 1950.<br />
Den praktiske uddannelse fra 1948-<br />
1949 foregik hos Birk og Boe i Hjørring.<br />
Thirups store lidenskab i sine unge<br />
dage var atletik. Han var en dygtig<br />
mellemdistanceløber.<br />
Den gode grundkondition fik han<br />
ved at løbe i skovene og klitterne omkring<br />
Skallerup. Det blev både til jyske<br />
og danske mesterskaber og deltagelse i<br />
militærolympiaden i Rom i 1951.<br />
Efter sin eksamen var Thirup først ansat<br />
i landmålingsafdelingen ved KVL og<br />
derefter assistent hos Percival Nielsen<br />
i Hillerød.<br />
I 1951 blev han gift med Birthe, og<br />
selvom Birthe var fra København,<br />
besluttede de sig til i 1953 at flytte til<br />
Vendsyssel. Thirup fik igen ansættelse<br />
i Hjørring hos Birk & Boe indtil 1957,<br />
hvor han blev tilbudt kompagniskab<br />
med Luther Jørgensen og Hassing i<br />
Frederikshavn.<br />
Beskikkelser<br />
Miljøministeren har den 4. januar 2006<br />
meddelt beskikkelse som landinspektør<br />
til Esben Hansen, Virum og Henrik<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
Hassing hele livet. De sidste år holdt<br />
han den ved lige ved lange traveture<br />
rundt i byen, altid ifølge med sin store<br />
hvide pyrenærhund. Dette billede af<br />
Dette kompagniskab varede til Luther<br />
Jørgensen gik på pension i 1969.<br />
I 1975 kom jeg med i firmaet.<br />
Hassing gik på pension i 1986 og<br />
Thirup fortsatte som kompagnon til<br />
1992, men blev ved med at arbejde i<br />
firmaet indtil 1995.<br />
Birthe og Chr. Thirup fik 3 børn.<br />
Det var en stor sorg, da de i 1981<br />
mistede sønnen Erik ved en tragisk<br />
drukneulykke på Bali.<br />
Thirup var meget udadvendt, god til<br />
at skabe kontakter og tog ivrig del i<br />
byens liv.<br />
Thirup blev tidligt medlem af Lions<br />
Club og var ved sin død det ældste<br />
medlem i Frederikshavn.<br />
Fra 1968 – 1993 var Thirup også<br />
medlem af tilsynsråd/bestyrelse for<br />
Frederikshavn og Omegns Sparekasse-<br />
nu Spar Nord Bank.<br />
Thirup var fantastisk god til at formulere<br />
sig og god til at fortælle historier.<br />
Han havde altid en passende historie<br />
til en hver lejlighed og mange gange<br />
fortalt på vendelbomål.<br />
Sammen med hans retfærdighed<br />
og ærlighed, gjorde det ham til en god<br />
leder af firmaet.<br />
Evnen til at formulere sig havde Thirup<br />
arvet efter sin mor - Agathe Thirup<br />
– som i mange år skrev en ugentlig<br />
Kjær, Rødovre samt den 5. januar 2006<br />
meddelt beskikkelse til Thomas Hammer,<br />
Vanløse.<br />
den lille mand travende efter den<br />
store hvide hund vil stadig stå skarpt<br />
i erindringen, når vi tænker tilbage på<br />
Johan Hassing.<br />
Herluf Løhde<br />
artikel i Vendsyssel Tidende under<br />
mærket ”Bondekonen”.<br />
I skriftet ”Barn af Vendsyssel” nr.<br />
12 fra 1999 har Thirup på opfordring,<br />
skrevet en artikel om sit liv med titlen”<br />
Gartnerens Kesse”. Den er nok værd<br />
at læse!<br />
Thirups interesse for firmaets vé og<br />
vel var meget stor, mens han var en<br />
del af det, og han bevarede interessen<br />
lige til det sidste. Det var kun de<br />
sidste svære måneder, vi ikke fik hans<br />
ugentlige besøg til formiddagskaffen,<br />
hvor nyt fra byen og arbejdssituationen<br />
blevet vendt.<br />
Herluf Løhde
EIVA a/s<br />
Teglbaekvej 8-10<br />
DK-8361 Hasselager<br />
Denmark<br />
Phone +45 8628 2011<br />
Fax +45 8628 2111<br />
eiva@eiva.dk<br />
www.eiva.dk
Afsender:<br />
Den danske Landinspektørforening<br />
Lindevangs Allé 4<br />
2000 Frederiksberg