AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Forskningen er et led i et stort EU-projekt, kaldet BaSysBio (Bacillus SystemBiologi), der har til formål at finde nye metoder til at bekæmpe uønskede bakterier. Chip-on-chip Chip’en, der skal udvikles på DTU, vil blive anvendt til forskellige typer forsøg, hvorfra en bred vifte af information vil udspringe, forklarer lektor Hanne Jarmer på Center for Biologisk Sekvensanalyse „Først og fremmest vil chippen blive designet uden nogen form for forudindtagelse, det vil sige uden brug af anden information end selve DNA-sekvensen. Herved vil det være muligt at bestemme den fysiske placering og organisering af både kendte og endnu ukendte gener,“ siger Hanne Jarmer. Chippen vil også blive benyttet til at måle, i hvor stor udstrækning hvert enkelt gen udtrykkes under en lang række forskellige vækstbetingelser. Endelig vil chippen også indgå i det sidste trin i en såkaldt Chromatin ImmunoPrecipitation-on-chip (ChIPon-chip) procedure, hvorved de områder i DNA-sekvensen, som binder proteiner, der medvirker til reguleringen af gener, vil kunne findes. DTU-forskerne vil –ud over chip’en - bidrage til den bioinformatiske analyse af de store mængder af data, som vil udspringe af BaSysBio-projektet, hvorfra nye opdagelser med potentiel stor betydning inden for om- SCIeNCe Show NeTvæRK Peter hoFFMann „Næste år skal vi mødes i Bonn,“ fortæller Louise Haaning med et stort smil. Sammen med Line Brøgger har hun lige været på et fem-dages kursus i den hollandske universitetsby Leiden. Opholdet handlede ikke rigtig om Fysik og Nanoteknologi, som pigerne læser til hverdag på DTU. I stedet skiftedes de 40 deltagere til at vise hinanden, hvordan man laver et Science- Show, der både underholder og vækker tilskuernes interesse for teknik og naturvidenskab. Kurset var arrangeret af EuroPhy- sicsFun og foregik fra den 26. til den 30. marts. Deltagerne, der kom fra ti forskellige lande, brugte formiddagen på at fortælle hinanden om deres shows. Om eftermiddagen gik skulle science folkene gå mere praktisk til værks og selv prøve at udføre de eksperimenter, som de andre havde med hjemmefra. SySteMBIologI er et ungt og særdeles lovende videnskabeligt felt, idet det integrerer alle kundskaber og teknologier, som har mulighed for at bidrage til en større forståelse af biologiske systemer. Denne fremgangsmåde, som er baseret på omfattende multi-disciplinær formåen, er meget krævende både med hensyn til fysiske input og finansielle udgifter. BaSysBio er et af de første forskningsinitiativer, der har potentiale til at konkurrere med amerikanske projekter inden for området. råder som medicin, miljø og produktion vil kunne ekstraheres. BaSysBio-projektet vil benytte bakterien Bacillus subtilis, som modelorganisme til at opnå indsigt i den overordnede struktur af de netværk, som regulerer den bakterielle metabolisme. Ved at samle de bedste forskerhold i Europa med speciale i hver deres felt – fra molekylærbiologi til bioinformatik – vil teknologier designet til kvantitative målinger af biologiske processer i stor skala tilpasses og benyttes i projektet for at tilvejebringe data. „Disse data vil kunne anvendes til fremstilling af avancerede matematiske modeller, som herefter vil kunne oversætte de enorme mængder information til noget, som ikke bare giver mening biologisk set, men som vil være interessante og give helt nye opdagelser,“ siger Hanne Jarmer. Projektet vil føre til en bredere forståelse af patogenese, altså bestemmelse af de nøgleprocesser, som gør bakterien „infektionskampklar“ og herved identificere egnede mål Nu kan vi spørge hinanden til råds og fortælle hinanden, når vi finder på nye eksperimenter, så på den måde kan vi måske alle sammen lave nogle bedre shows.“ loUISe haanIng, DtU ScIenceShow „Det var sjovt at se, hvordan de andre laver deres show,“ siger Louise Haaning. Line Brøgger fortsætter: „Ja, nogen laver kun et show om året, men det er så til gengæld kæmpestort med laserlys og alt mulig. Og så var der et par fra Brasilien, som laver to shows for børn om dagen. De havde selv bygget deres forsøg af genbrugsmaterialer, fordi de ikke har så mange penge til at købe udstyr for,“ siger hun. Testet i felten Turen handlede ikke kun om at vise sine eksperimenter til andre studerende. På den sidste dag tog alle shows deres eksperimenter med ind til Leiden, hvor der stod en række boder og ventede. „Så skulle vi lave ScienceShow for borgerne i Leiden. Det var sjovt, for vi kunne virkelig se, hvordan publikum for nye lægemidler mod infektioner. Denne nye type lægemidler er medicin, som ikke direkte dræber bakterien, men som i stedet nedsætter dennes evne til at vokse i det inficerede væv, således at patientens eget immunforsvar får bedre mulighed for at besejre infektionen. miltbrand og stafylokokker Det er en almen opfattelse, at omfattende brug af denne type medicin vil minimere fremkomsten af resistente sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor disse også ofte betegnes som „fremtidens lægemidler“. „Metoderne og opdagelserne vil mere eller mindre direkte blive overført til to sygdomsfremkaldende organismer, som begge er nærtbeslægtede med Bacillus subtilis. Det drejer sig om Bacillus anthraxis, som er kendt for at forårsage miltbrand, og Staphylococcus aureus, der er hovedaktøren i de infektioner, som patienter typisk får i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. Show og ballade Formidling der fænger, var målet, da to af DtU’s af Science Showere tog af sted på studietur til leiden i holland reagerede på de forskellige shows,“ fortæller Louise Haaning. ScienceShow netværk „Vi har da fået nogle ideer til eksperimenter, som vi bare skal have lavet,“ siger Line Brøgger. „Der var blandt andet et eksperiment, hvor en ventilator blæser luft op gennem et stort rør. Så kunne man fange en badebold i luftstrømmen over røret, så den blev ved med at svæve over røret,“ siger hun. Ud over gode ideer til nye shows fik de to også skabt kontakter til andre ScienceShows i Europa. „Nu kan vi spørge hinanden til råds og fortælle hinanden, når vi finder på nye eksperimenter, så på den måde, kan vi måske alle sammen lave nogle bedre shows,“ siger Louise Haaning fra DTU ScienceShow. Ved at oparbejde en bedre forståelse af de systemer, som tillader mikroorganismer at tilpasse sig det miljø, de lever i, vil BaSysBio eksempelvis fremme udnyttelsen af mikroorganismers evne til at rense forurenede områder eller anvendelsen som erstatning for skadelige kemiske processer,“ siger Hanne Jarmer. Med miljøvinklen på projektet ligger også et økonomisk aspekt, idet modelorganismen, Bacillus subtilis, allerede i stor udstrækning benyttes som produktionsorganisme i en lang række industrier lige fra lægemiddelproduktion til landbrug. en europæisk udfordring Projektet involverer 15 europæiske forskerhold og et enkelt australsk, og har til formål at udvikle systembiologiske teknikker, som vil gøre det muligt at undersøge gen-regulering i global skala for modelorganismen Jacques Remacle, som er leder af Genomics and Systems Biology i Europa-Kommissionen, offentliggjorde for nylig det fælleseuropæiske projekt, BaSysBio ved et møde på INRA Centre Jouy-en-josas i Frankrig. Den viden, som kommer ud af studierne af Bacillus subtilis, vil blive overført til pathogene bakterier, hvorved vejen er banet for nye vigtige opdagelser med mulig anvendelse inden for sundhed og miljø. Den Europæiske Union bidrager med 12 millioner euro til dette projekt over en 4-årig periode. Louise Haaning og Line Brøgger står på en magnet, der svæver et par centimeter over den supernedkølede superleder. FoTo KatarIna SUSMan
Fusion og flotte resultater Jeg har i de senere år, når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, haft den glæde at kunne berette om universitetets gode resultater og den positive udvikling, der på alle områder har fundet sted. I år er det imidlertid en ganske særlig glæde for mig at sætte mig til tastaturet. og glæden skyldes jo, at der i 2006 fra mange, mange medarbejdere ikke kun på DTU, men også på Forskningscenter Risø, på Danmarks Fødevareforskning, på Danmarks Fiskeriundersøgelser, på Danmarks Rumcenter og på Danmarks TransportForskning blev lagt store kræfter i at sikre en fusion. Ikke, at de respektive bestyrelser ikke også havde deres at se til i den forbindelse. Det havde vi! men langt hovedparten af æren tilkommer de medarbejdere, videnskabelige, tekniske såvel som administrative, der på alle institutioner har arbejdet positivt for fusionen og som gennem flid og dygtighed i tidligere år har skabt de resultater, der gør, at vi med rette kan sige, at den 1. januar 2007 blev eliteuniversitetet, Danmarks Tekniske Universitetet – DTU, født. Rammerne er nu på plads, men vi må ikke tro, at succesen er i hus, eller at den kommer af sig selv! Det rigtigt hårde arbejde med at udnytte synergier og finde effektiviseringer er først lige begyndt. Derfor er det også glædeligt at se, hvor mange der deltager aktivt i de forskellige arbejdsgrupper, underarbejdsgrupper og under-underarbejdsgrupper. Jeg vil også gerne på bestyrelsens vegne kvittere for det arbejde, der allerede er lavet og som har gjort det muligt for os, kun 4 måneder inde i det nye år, at træffe beslutning om, at oprette Risø som et nationalt laboratorium for vedvarende energi. Jeg føler mig overbevist om, at universitetet herved har skabt en helt unik platform for international spydspidsforskning i energiteknologier – ikke kun til gavn for universitetet, dets forskere og studerende, men også, og måske vigtigst, til gavn for Danmarks TyveRI MIchael Strangholt Kostbart computertyveri Natten til den 26. marts i år var DTU i Lyngby vidner til et dramatisk tyveri af en samling CPU’er fra HPC-centret i bygning 306. Ved at smadre en ellers sikret rude foran computeren, kunne ukendte gerningsmænd fjerne 72 computerchip med en samlet regnekraft på 484 GB RAM. „Det er en utrolig ærgerlig sag, for det har sinket folks arbejde ganske betydeligt. Heldigvis er der ikke forsvundet forskningsdata, Det var i bygning 306 at endnu ukendte gerningsmænd stjal de værdifulde CPU’er. og der er allerede identificeret én person fra overvågningsbåndene, som har været inde i bygningen omkring gerningstidspunktet,“ siger universitetsdirektør Claus Madsen, der understreger, at DTU har været varsomme med at give oplysninger om tyveriet på grund af efterforskningen. I begyndelsen af maj forventes de stjålne dele at være erstattet. muligheder i vidensøkonomien. Jeg vil også godt her kvittere for Rumcentrets gode start, for oprettelsen af Food DTU og Fiskeriundersøgelsernes fusionsinitiativer og jeg forventer også, at perspektiverne på trafik- og transportområdet vil udmønte sig snart. Når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at fusionens rammebetingelser ikke helt kan leve op til den store indsats eller matche de muligheder, der kendes fra f.eks. erhvervslivets fusioner. Det er vist første gang i verdenshistorien, at en fusion mellem 6 institutioner på 10 forskellige geografiske lokaliteter forventes gennemført uden fusionsomkostninger, sådan som det politisk er fastlagt! Derfor skal alle også være klar over, at det er universitetet selv, der skal skabe resultaterne. og dem er der også i 2006 skabt rigtigt mange af. bestyrelsen har set årsrapporterne for de fem sektorforskningsinstitutioner. De har alle opfyldt meget store dele af de (i øvrigt alt for) mange resultatmål, der er opstillet for forskningen og dens anvendelse i myndighedsbetjeningen. Det er flot! De økonomiske resultater er derimod ikke helt så entydigt positive. Den årsrapport for 2006 bestyrelsen just har godkendt for det ”gamle” DTU, rummer nogle af de flotteste resultater jeg har set i min tid som bestyrelsesformand. Jeg kan ikke omtale dem alle, men nøjes med at glæde mig over, at: – en donation fra A.P. møller og hustru Chastine mc-Kinney møllers Fond til almene Formaal giver mulighed for at etablere en forskningsfacilitet ”second to none” inden for elektron nanoskopi. – Adgangsbegrænsningen er slået igennem på ½ af alle bacheloruddannelser. – 21 studerende fra ikke eU-/eØS-lande, vurderer at DTU er så attraktivt et universitet, at de har været villige til at betale fuld tuition fee, – Universitetets forskning mål på impact ligger på niveau med internationalt førende tekniske universiteter som TU münchen og eTh, Zürich. – Siemens med et forskningsbudget på ca. 43 mia. kr. har valgt at indgå en strategisk samarbejdsaftale med DTU som det første universitet uden for Tyskland. – DTU sammen med TU münchen har grundlagt elitenetværket „The european Alliance in Science and Technology“, og – DTU har etableret „Nordic 5 Tech“ sammen med de 4 førende tekniske universiteter i Norden. med 2006’s gode resultater fra alle institutioner i frisk erindring, er jeg stadig sikker. Fusionen var rigtig og med snilde, sikker ledelse og sund økonomi får vi også gevinsterne i hus. MogenS BUnDgaarD-nIelSen, BeStyrelSeSForManD FoTo Bo Jarner
Page 1: mission possible Det var ikke et be
Page 5 and 6: 8901 fac u lt y o f s c i e n c e u
Page 7 and 8: Lei, American Lead Software Develop
Page 9 and 10: DIgITAL ADmINISTRATIoN MIchael Stra
Page 11 and 12: Se arbejdsgruppernes medlemmer, kom
Page 13 and 14: det bare skal være der og virke. S
Page 15 and 16: ��
Page 17 and 18: Tag på Summer School ... og sæt d
Page 19 and 20: hURTIge SANDheDeR - hALTeNDe TRovæ
Page 21 and 22: 2. sektion Fighting bacteria with b
Page 23 and 24: World’s fastest network convened

AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?