1 PRoJeKTLeDeLSe MIchael Strangholt <strong>DTU</strong> skal løfte de store eU- programmer FoTo Bo Jarner Folkene bag BioSim opfordrer flere til <strong>at</strong> tage springet og byde på koordin<strong>at</strong>orroller i eU-projekter Der ligger millioner af euro til forskningen i de store EU-netværk, og <strong>DTU</strong> leder i dag ét enkelt. Men det kunne og burde være flere, mener to af hovedpersonerne i BioSim-netværket, der arbejder med biosimulering og systembiologi til bekæmpelse af sygdomme. Som koordin<strong>at</strong>or er Erik Mosekilde forskningsleder af det store EU netværk BioSim. Han brugte seks måneders arbejdstid på <strong>at</strong> udforme ansøgningen, der i sidste ende blev godkendt af EU under det sjette rammeprogram med 40 partnere og en bevilling på 10,7 millioner euro over fem år. „Mange sygdomme har en genetisk baggrund, men miljømæssige faktorer spiller også ind, og vores levevaner påvirker genernes funktion. Sygdommene udspiller sig som regel på det cellulære niveau, og cellerne er også det primære mål for den medicinske behandling,“ forklarer professor Erik Mosekilde fra Institut for Fysik. Med mere end 200 aktive forskere repræsenterer BioSim EU’s største systembiologiske forskningsinds<strong>at</strong>s under det sjette rammeprogram. BioSim er samtidig et af de meget få større forskningsnetværk, der koordineres fra dansk side. Projektet har i alt 40 partnere, hvoraf 26 er akademiske grupper (inklusiv fire hospitaler), 10 er virksomheder og fire er n<strong>at</strong>ionale lægemiddelstyrelser; den danske, hollandske, spanske og svenske. De 40 grupper består af 200 forskere og 60 Ph.d. studerende. Netværket involverer 19 forskningsprojekter, hvori de forskellige grupper samarbejder på tværs af de akademiske discipliner og biologiske fagområder. De 19 forskningsprojekter er opdelt under seks sektioner. Opd<strong>at</strong>ering af arbejdsbeskrivelse fylder hvert år ca. 250 sider. Den periodiske aktivitetsrapport fylder 120 sider og den periodisk ledelsesrapport 170 sider. Hertil kommer revisionserklæringer og Form C som tilsammen fylder 160 sider. Endelig er der forskningsresult<strong>at</strong>erne i form af videnskabelige artikler og rapporter på ca. 800 sider. Selv om det administr<strong>at</strong>ive arbejde ved <strong>at</strong> lede et projekt af BioSims størrelse kan virke afskrækkende, så tror folkene bag BioSim, <strong>at</strong> vejen frem er flere EU-hovedroller til <strong>DTU</strong>. Det handler om ledelse Anne Marie Clemensen er den administr<strong>at</strong>ive leder for BioSim netværket med ansvar KonFerencer og MØDer I BIoSIM 2007 • Møde med eU’s regulerende myndigheder (the hague, 18. maj) • Møde med nIh (washington, 25.-26. maj) • From complex Systems theory to clinical neurology, Dresden 4-8 juni 2007 • 3rd BioSim conference, Potsdam 10-14 oktober, 2007 • BioSim/ eUFePS outreach conference Basel 5-7 december 2007 • yderligere tre konferencer, workshops og PhD skoler medarrangeres årligt f.eks. FeBS Systems Biology School, Page Pharmacokinetics conference, Simul<strong>at</strong>ion workshop for regul<strong>at</strong>ors • Fire årlige møder med governing Board Scientific advisory Board og Joint Steering group + besøg hos lokale grupper forskellige skoler I europa. for økonomien, rådgivning vedr. de lovmæssige og aftalemæssige forhold i kontrakten, kontraktændringer, kommunik<strong>at</strong>ion imellem forskerne i projektet og EU, udarbejdelse af årsrapport, udbygning af hjemmeside, arrangering af møder og meget mere. „Som institution skal vi blive bedre til <strong>at</strong> dele vores erfaringer inden for projektledelse på tværs af universitetet. Vi står over for mange udfordringer og stor konkurrence med hensyn til <strong>at</strong> opnå bevillinger fra det syvende rammeprogram. Derfor skal vi gøre en inds<strong>at</strong>s, så det bliver mere <strong>at</strong>traktivt for forskerne <strong>at</strong> søge bevillinger fra EU. Vi skal opbygge kompetencer som forskerne kan trække på, ikke kun på det økonomiske og juridiske område, men også på ledelsesområdet,“ siger Anne Marie Clemensen. Anne Marie Clemensen mener, <strong>at</strong> danske forskningsinstitutioners muligheder for i fremtiden <strong>at</strong> hente større projektbevillinger fra EU i høj grad vil afhænge af, <strong>at</strong> vi får opbygget den kompetence og infrastruktur, der er nødvendig for <strong>at</strong> få projekterne til <strong>at</strong> blomstre. „Vi vil blive vurderet på vores succes i tidligere projekter, koordineret af universitetet. Derfor er det utrolig vigtigt <strong>at</strong> bakke op om 260 forskerstillinger er knyttet til BioSim-netværket. Selvom det er en administr<strong>at</strong>iv mundfuld er gevinsterne i netværkene store, mener professor Erik Mosekilde fra de forskere der sidder med koordin<strong>at</strong>orfunktionen En stor del af den støtte, man kan tilbyde forskere, er på det økonomiske og juridiske område, men samtidigt kræver koordinering af et større forskningsprojekt også andre kompetencer som kommunik<strong>at</strong>ion – både til <strong>at</strong> samle og formidle inform<strong>at</strong>ion men også til konfliktløsning,“ siger Anne Marie Clemensen I Anne Maries øjne rækker de udfordringer, som ledelsen af større EU projekter indebærer langt ud over økonomien og juraen. „I EU-forstand er BioSim et virtuelt institut, og projektledelsen kan sammenlignes med en mindre virksomhed. En markant forskel er dog, <strong>at</strong> der ikke findes administr<strong>at</strong>ive underafdelinger, man kan uddelegere opgaverne til,“ siger Anne Marie Clemensen Celler mål for behandling BioSims formål er <strong>at</strong> demonstrere, hvordan systembiologien kan bruges i praksis. Udfordringen ligger i <strong>at</strong> illustrere, hvorledes mekanisme-baserede m<strong>at</strong>em<strong>at</strong>iske modeller kan anvendes i den farmaceutiske industri til <strong>at</strong> reducere omkostningerne ved udvikling af ny medicin og i hospitalssektoren til <strong>at</strong> optimere behandlingen af den enkelte p<strong>at</strong>ient. Desuden håber forskerne, <strong>at</strong> de m<strong>at</strong>em<strong>at</strong>iske modeller kan medvirke til <strong>at</strong> nedsætte behovet for dyreforsøg. BioSim har seks aktivitetsområder, hvoraf de fire er rel<strong>at</strong>eret til behandlingen af langvarige og livstruende sygdomme, nemlig kræft, diabetes, hjerte-kar sygdomme og forskellige mentale sygdomme. Inden for hvert af disse områder kombineres avanceret eksperimentelt arbejde med modelformulering på forskellige biologiske niveauer, fra det genetiske og molekylære niveau over cellernes interne processer og gensidige vekselvirkning til organernes funktion og organismens overordnede kontrol. For hvert af de fire aktivitetsområder rel<strong>at</strong>eret til sygdomme er der i netværket en hospitalsafdeling, som udfører eksperimentel p<strong>at</strong>ientbehandling, for eksempel mod kræft i tyktarmen. „Paul Brousse-hospitalet i Paris behandler for eksempel p<strong>at</strong>ienter med tyktarmskræft ved hjælp af kronoterapi. Ved denne behandlingsform udnytter man det forhold, <strong>at</strong> organismens døgnrytme influerer på celledelingen, således <strong>at</strong> cellerne har tendens til <strong>at</strong> dele sig på et bestemt tidspunkt af døgnet. Denne synkroniseringsmekanisme virker imidlertid forskelligt for normale celler og for kræftceller, og ved <strong>at</strong> docere det kræftbekæmpende lægemiddel på et bestemt tidspunkt af døgnet kan man opnå en forøgelse af dets effektivitet på ca. 25 %, uden <strong>at</strong> skaderne på de normale celler øges,“ forklarer Erik Mosekilde. Et femte aktivitetsområde omf<strong>at</strong>ter udvikling af nye m<strong>at</strong>em<strong>at</strong>iske analysemetoder, identifik<strong>at</strong>ion af gennetværk og modellering af systemer af mange vekselvirkende celler eller funktionelle enheder, og det sjette område er ansvarlig for kommuik<strong>at</strong>ion af netværkets result<strong>at</strong>er til offentligheden. „Vi er næsten halvvejs gennem projektforløbet. Netværkets deltagere har tilsammen skrevet mere end 120 videnskabelige artikler og rapporter, lavet foldere og andet offentligt tilgængeligt m<strong>at</strong>eriale om projektet, redigeret en bog og en række særnumre af intern<strong>at</strong>ionale tidsskrifter om biosimulering, åbnet to hjemmesider samt afholdt fem større konferencer om biosimulering. De fleste partnere i netværket har modtaget meget store supplerende bevillinger som direkte eller indirekte result<strong>at</strong> af deres deltagelse i BioSim netværket. Vi kan ikke andet end <strong>at</strong> sige <strong>at</strong> det går godt,“ siger Erik Mosekilde.
Tag på Summer School ... og sæt dit eget præg på fremtidens København Grontmij | Carl Bro udfordrer i samarbejde med Københavns Kommune studerende til <strong>at</strong> give deres bud på en trafi kvision for København 2030. Som deltager på vores Summer School får du en enestående mulighed for <strong>at</strong> sætte dit præg på en metropol i udvikling, når du – sammen med andre udvalgte studerende – udarbejder en trafi kvision for København. Samtidig får du indblik i, hvordan et intern<strong>at</strong>ionalt videnhus samarbejder med off entlige instanser om komplekse problemstillinger. Læs mere om Summer School, der bliver afholdt på vores hovedkontor i Glostrup i uge 35, og send din ansøgning på www.trafi kvision.dk Deadline for tilmelding er 7. maj. ZORNIG
Change language