AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet

1
PRoJeKTLeDeLSe MIchael Strangholt
DTU skal løfte
de store eU-
programmer
FoTo Bo Jarner
Folkene bag BioSim opfordrer
flere til at tage springet og byde på
koordinatorroller i eU-projekter
Der ligger millioner af euro til forskningen i
de store EU-netværk, og DTU leder i dag ét
enkelt. Men det kunne og burde være flere,
mener to af hovedpersonerne i BioSim-netværket,
der arbejder med biosimulering og
systembiologi til bekæmpelse af sygdomme.
Som koordinator er Erik Mosekilde forskningsleder
af det store EU netværk BioSim.
Han brugte seks måneders arbejdstid på at
udforme ansøgningen, der i sidste ende blev
godkendt af EU under det sjette rammeprogram
med 40 partnere og en bevilling på 10,7
millioner euro over fem år.
„Mange sygdomme har en genetisk baggrund,
men miljømæssige faktorer spiller
også ind, og vores levevaner påvirker genernes
funktion. Sygdommene udspiller sig som
regel på det cellulære niveau, og cellerne er
også det primære mål for den medicinske behandling,“
forklarer professor Erik Mosekilde
fra Institut for Fysik.
Med mere end 200 aktive forskere repræsenterer
BioSim EU’s største systembiologiske
forskningsindsats under det sjette rammeprogram.
BioSim er samtidig et af de meget få
større forskningsnetværk, der koordineres fra
dansk side.
Projektet har i alt 40 partnere, hvoraf 26 er
akademiske grupper (inklusiv fire hospitaler),
10 er virksomheder og fire er nationale
lægemiddelstyrelser; den danske, hollandske,
spanske og svenske.
De 40 grupper består af 200 forskere og
60 Ph.d. studerende. Netværket involverer
19 forskningsprojekter, hvori de forskellige
grupper samarbejder på tværs af de akademiske
discipliner og biologiske fagområder. De
19 forskningsprojekter er opdelt under seks
sektioner.
Opdatering af arbejdsbeskrivelse fylder
hvert år ca. 250 sider. Den periodiske aktivitetsrapport
fylder 120 sider og den periodisk
ledelsesrapport 170 sider. Hertil kommer
revisionserklæringer og Form C som tilsammen
fylder 160 sider. Endelig er der forskningsresultaterne
i form af videnskabelige
artikler og rapporter på ca. 800 sider.
Selv om det administrative arbejde ved at
lede et projekt af BioSims størrelse kan virke
afskrækkende, så tror folkene bag BioSim, at
vejen frem er flere EU-hovedroller til DTU.
Det handler om ledelse
Anne Marie Clemensen er den administrative
leder for BioSim netværket med ansvar
KonFerencer og MØDer I BIoSIM 2007
• Møde med eU’s regulerende myndigheder
(the hague, 18. maj)
• Møde med nIh (washington, 25.-26. maj)
• From complex Systems theory to
clinical neurology, Dresden 4-8 juni 2007
• 3rd BioSim conference,
Potsdam 10-14 oktober, 2007
• BioSim/ eUFePS outreach conference
Basel 5-7 december 2007
• yderligere tre konferencer, workshops
og PhD skoler medarrangeres årligt
f.eks. FeBS Systems Biology School,
Page Pharmacokinetics conference,
Simulation workshop for regulators
• Fire årlige møder med governing Board
Scientific advisory Board og Joint Steering
group + besøg hos lokale grupper
forskellige skoler I europa.
for økonomien, rådgivning vedr. de lovmæssige
og aftalemæssige forhold i kontrakten,
kontraktændringer, kommunikation imellem
forskerne i projektet og EU, udarbejdelse af
årsrapport, udbygning af hjemmeside, arrangering
af møder og meget mere.
„Som institution skal vi blive bedre til at
dele vores erfaringer inden for projektledelse
på tværs af universitetet. Vi står over
for mange udfordringer og stor konkurrence
med hensyn til at opnå bevillinger fra det
syvende rammeprogram. Derfor skal vi gøre
en indsats, så det bliver mere attraktivt for
forskerne at søge bevillinger fra EU. Vi skal
opbygge kompetencer som forskerne kan
trække på, ikke kun på det økonomiske og
juridiske område, men også på ledelsesområdet,“
siger Anne Marie Clemensen.
Anne Marie Clemensen mener, at danske
forskningsinstitutioners muligheder for i
fremtiden at hente større projektbevillinger
fra EU i høj grad vil afhænge af, at vi får
opbygget den kompetence og infrastruktur,
der er nødvendig for at få projekterne til at
blomstre.
„Vi vil blive vurderet på vores succes i tidligere
projekter, koordineret af universitetet.
Derfor er det utrolig vigtigt at bakke op om
260 forskerstillinger er knyttet til BioSim-netværket. Selvom det er en administrativ mundfuld er gevinsterne i netværkene store, mener professor Erik Mosekilde fra
de forskere der sidder med koordinatorfunktionen
En stor del af den støtte, man kan
tilbyde forskere, er på det økonomiske og
juridiske område, men samtidigt kræver koordinering
af et større forskningsprojekt også
andre kompetencer som kommunikation
– både til at samle og formidle information
men også til konfliktløsning,“ siger Anne
Marie Clemensen
I Anne Maries øjne rækker de udfordringer,
som ledelsen af større EU projekter indebærer
langt ud over økonomien og juraen.
„I EU-forstand er BioSim et virtuelt institut,
og projektledelsen kan sammenlignes
med en mindre virksomhed. En markant forskel
er dog, at der ikke findes administrative
underafdelinger, man kan uddelegere opgaverne
til,“ siger Anne Marie Clemensen
Celler mål for behandling
BioSims formål er at demonstrere, hvordan
systembiologien kan bruges i praksis. Udfordringen
ligger i at illustrere, hvorledes mekanisme-baserede
matematiske modeller kan
anvendes i den farmaceutiske industri til at
reducere omkostningerne ved udvikling af
ny medicin og i hospitalssektoren til at optimere
behandlingen af den enkelte patient.
Desuden håber forskerne, at de matematiske
modeller kan medvirke til at nedsætte behovet
for dyreforsøg.
BioSim har seks aktivitetsområder, hvoraf
de fire er relateret til behandlingen af langvarige
og livstruende sygdomme, nemlig kræft,
diabetes, hjerte-kar sygdomme og forskellige
mentale sygdomme. Inden for hvert af disse
områder kombineres avanceret eksperimentelt
arbejde med modelformulering på forskellige
biologiske niveauer, fra det genetiske
og molekylære niveau over cellernes interne
processer og gensidige vekselvirkning til organernes
funktion og organismens overordnede
kontrol.
For hvert af de fire aktivitetsområder relateret
til sygdomme er der i netværket en
hospitalsafdeling, som udfører eksperimentel
patientbehandling, for eksempel mod kræft i
tyktarmen.
„Paul Brousse-hospitalet i Paris behandler
for eksempel patienter med tyktarmskræft
ved hjælp af kronoterapi. Ved denne behandlingsform
udnytter man det forhold, at organismens
døgnrytme influerer på celledelingen,
således at cellerne har tendens til at dele
sig på et bestemt tidspunkt af døgnet. Denne
synkroniseringsmekanisme virker imidlertid
forskelligt for normale celler og for kræftceller,
og ved at docere det kræftbekæmpende
lægemiddel på et bestemt tidspunkt af døgnet
kan man opnå en forøgelse af dets effektivitet
på ca. 25 %, uden at skaderne på
de normale celler øges,“ forklarer Erik Mosekilde.
Et femte aktivitetsområde omfatter udvikling
af nye matematiske analysemetoder,
identifikation af gennetværk og modellering
af systemer af mange vekselvirkende celler
eller funktionelle enheder, og det sjette område
er ansvarlig for kommuikation af netværkets
resultater til offentligheden.
„Vi er næsten halvvejs gennem projektforløbet.
Netværkets deltagere har tilsammen
skrevet mere end 120 videnskabelige artikler
og rapporter, lavet foldere og andet offentligt
tilgængeligt materiale om projektet, redigeret
en bog og en række særnumre af internationale
tidsskrifter om biosimulering, åbnet to
hjemmesider samt afholdt fem større konferencer
om biosimulering. De fleste partnere i
netværket har modtaget meget store supplerende
bevillinger som direkte eller indirekte
resultat af deres deltagelse i BioSim netværket.
Vi kan ikke andet end at sige at det går
godt,“ siger Erik Mosekilde.