AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet
AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet
1 FRemTIDeNS FoRSKNINgSNeT lInDa greVe BenDIxen verdens hurtigste netværk mødes på DTU Fremtidens forskningsnet er bygget med lysledere – men rettet mod brugerne Størst båndbredde, trådløst netværk på universiteter i hele Europa, videodistribueret forskning og undervisning. Det er ambitionerne for de europæiske forskningsnet. Her arbejdes hele tiden for at være verdens hurtigste og at tilbyde de bedste og mest relevante tjenester til forskere og studerende. Den 21. til 24. maj mødes de på DTU for at få inspiration og ny viden – og dele ud af erfaringer. DTU, UNI•C og Forskningsnettet står bag arrangementet. visioner for internet Når TERENA Networking Conference (TNC) skydes i gang d. 21. maj på DTU er det med over 450 internationale netværksfolk på rækkerne i Oticonsalen. Konferencen afholdes hvert år i maj og i år er det Danmarks tur til at være værter. Dorte Olesen er både administrerende direktør for UNI•C og præsident for TERENA, som er foreningen af europæiske forskningsnet. Hun ser frem til konferencen fordi den er vigtig for sammenholdet og udviklingen. „Det er på TNC, de europæiske nationale forsknings- og uddannelsesnet præsenterer deres ideer og visioner – hvad virker og hvad vil man gerne have til at virke – og samtidig er det en mulighed for at høre de store in- meDICooPTIK MarIanne ryDe Faglig synergi mellem DTU og Risø gav bIoP-centret en førerposition når hospitalerne i dag kan diagnosticere hudkræft ved hjælp af optik og laser, så skyldes det ikke mindst at risø- og DtU-forskere i 1999 indgik et samarbejde om at udvikle brugen af optik til medicinske formål Da Risø- og DTU-forskere i 1999 aftalte at samarbejde på det endnu ret uudforskede område biomedicinsk optik, var det ud fra rent faglige grunde og en tro på at fælles anstrengelser kunne føre til en samfundsnyttig effekt. „Det var op ad bakke de første år; men forskelligheden gjorde os stærke, og resultatet var virkelig værd at kæmpe for,“ ternationale navne fra områder der er oppe i tiden,“ siger hun. Blandt de store navne er Max Ibel fra Google Schweiz og Claudia Natanson fra engelske Diageo samt andre hovedtalere. Men ud over de store oplæg er der alle fire dage fire parallelle spor, hvor de lokale organisa- siger centerleder Paul Michael Petersen, OFD, og institutdirektør Anders Bjarklev, COM•DTU. Det var ikke fordi de havde for lidt at lave i forvejen; DTUs COM-center var for eksempel netop i de år rigeligt optaget af arbejdet med fiberoptik til telekommunikation. Men ideerne spirede når forskerne mødte hinan- tioner kan vise deres resultater, ideer og projekter frem. Danmark på vej i superligaen Ud over UNI•C er også Forskningsnettet og DTU dybt involveret i at få de mange kræ- Dorte Olesen, direktør for UNI•C glæder sig til at høre Max Ibel og Claudia Natanson og alle de andre oplæg på årets TNC. IT-chef Steen Pedersen ser frem til at blive inspireret af ideer og tiltag hos andre forskningsnet. den, blandt andet i Dansk Optisk Selskab, og på et tidspunkt var de så „modne“ at Jørgen Kjems bad Paul Michael Petersen om at skrive et oplæg til et centersamarbejde. Deltagerne kom desuden fra IMM, MIC og Institut for Fysik på DTU, fra Herlev og Marselisborg Hospital og fra fire firmaer som arbejdede med laser-systemer. vende netværksbrugere til at føle sig godt tilpas under konferencen. Netsekretariatschef for Forskningsnettet og IT-chef på DTU Steen Pedersen glæder sig til at være vært. Han siger: „Det giver altid enorm inspiration til nye tiltag og ting, der kan gøres bedre at være sammen med resten af det europæiske netværkssamfund.“ Interessen er i år ekstra høj fordi Forskningsnettet har ansøgt om midler til at opgradere til optisk netværk. Det vil bringe Danmark op blandt de hurtigste i Europa. „Netop nu er vi på spring til at gå med på den seneste udvikling, etablering af en netværkstruktur med egne sorte fibre og eget optisk udstyr, som giver helt nye muligheder for meget høj kapacitet og for at tilpasse netværkets egenskaber og muligheder til konkrete forskningsopgaver,“ siger Steen Pedersen. europas netværk bliver mindre Antallet af deltagere på TNC stiger og arbejdet med netværk bliver højere og højere prioriteret år for år. Internettet fylder mere og mere i forskning, undervisning og uddannelse og det bliver i højere og højere grad betragtet som noget, „Vi var tidligere ude end nogen andre i Danmark, og mange rynkede på næsen over dette usædvanlige initiativ på sundhedsområdet; men vi var selv overbevis- te om at det var rigtigt,“ fortæller Paul Michael. „Vi havde heller ingen særlige bevillinger; vi havde faktisk kun en oprigtig interesse
det bare skal være der og virke. Steen Pedersen siger: „For at vi ’netværksmennesker’ kan servicere vores brugere – som jo er alle der kommer på universiteterne – på en ordentlig måde, både til den daglige kommunikation og til særligt krævende forskningsopgaver, skal vi have kendskab til det samlede netværk fra den lokale bruger til den fjerne bruger.“ Netop udfordringerne i at studerende og forskere er mere og mere mobile og forskning foregår på tværs af universiteter er udgangspunktet for en af de nye trends indenfor forskningsnet, nemlig føderationer. Ved at stole på hinanden, have fælles politikker og retningslinier og hjælpes ad med udviklingen, skabes tjenester som single sign on, det trådløse internet „eduroam“ og friere adgang til nationale og internationale biblioteksressourcer. På den måde er TNC med til at lette hverdagen og fremtiden for også danske studerende og forskere. n TNC kan følges via live stream fra tnc2007.terena.org. Læs mere om konferencen på samme side. Hvad Forskningsnettet tilbyder lige nu, finder du på www.forskningsnettet.dk Det har været spændende at samarbejde med fagfolk på andre områder. vi har skullet lære os et nyt sprog. Det har kostet længere tid, men det har været en meget givende proces, ikke mindst fordi det ikke bare har handlet om teoretiske diskussioner, men også resulteret i løsninger på konkrete problemer“ anDerS BJarKleV, InStItUtDIreKtØr, coM•DtU for at bruge vores faglige viden på et nyt område,“ supplerer Anders Bjarklev. Tværfaglig undervisning Økonomien var altså ikke god i starten, og der gik da også flere år før der kom rigtigt gang i de internationale publikationer. Ret INNovATIoN MarIanne ryDe Fælles Risø/DTUprojekt i venture Cup semifinalen InMold Biosystems blandt fem vindere Endnu en ide fostret på Risø er på vej til at danne grundlag for en opstarts- virkomhed. Ideen er at støbe biomole- kyler direkte ned i plastik, navnet er InMold Biosystems; og i sidste uge fik det kommende firma et blåt stempel for sin forretningsmæssige bæredygtighed i form af en semifinaleplads i universitetskonkurrencen Venture Cup. Morten Hansen, som nu er ph.d.- studerende i BIO, modtog prisen på 10.000 kr. Morten Hansen startede på Risø som innovationspilot for et år siden. Hans primære opgave var at sætte sig ind i en nyudviklet metode til at støbe proteiner ind i plastikoverflader og skabe kontakt til firmaer som kunne få glæde af den. Ideen, der var udviklet af Niels Bent Larsen og Susan Blak Nyrup fra Risø sammen med Henrik Pranov fra DTU, viste sig at kunne bære, og Morten meldte projektet til Venture Cup for at få støtte til at udarbejde en forretningsplan for et kommende firma. Projektet blev dog „kun“ nummer 13 ud af 69, så det blev ikke nomineret i fase 1 der sluttede i december 2006. Men Morten slog sig ikke til tåls med den vurdering. Han ringede til et jury- hurtigt fik centeret dog etableret et nyskabende undervisningstilbud hvor Risø-forskerne med Peter E. Andersen som ankermand var stærkt involveret, og hvor også forskellige læger deltog. Undervisningen nød desuden godt af de mange faciliteter som DTU og Risø tilsammen rådede over, og af muligheden for kliniske eksperimenter på sygehusene. medlem, Ole Bitsch-Jensen, og fik forelagt ideen så fængende for ham, at virksomheden fik en ny chance. „Det var markedsdelen som i første omgang var for dårlig; men Ole satte mig i forbindelse med to personer som kunne hjælpe os videre med den, og det var åbenbart netop hvad der skulle til,“ fortæller Morten. Så torsdag den 22. marts stod han på scenen i Marmorhallen på KVL (nu Københavns Universitet) for at modtage en check på 10.000 kroner sammen med InMolds teknologiekspert, Henrik Pranov, og Jan Buch Andersen som er den nytilkomne markedsekspert. Prisen blev overrakt af Ole Bitsch-Jensen som også er investeringsmanager hos SEED Capital – og indstillet på at forsyne InMold Biosystems med den nødvendige startkapital. biologi til implantater Det bliver nu i første omgang ikke Morten der kommer til at løbe firmaet i gang, for han har i mellemtiden sadlet lidt om og er begyndt på et ph.d.-studium i BIO med Niels Bent Larsen og Thomas Kledal som vejledere. „Det blev et virkelig godt alternativ til den normale DTU-undervisning, og det tiltrak også mange nye ph.d.-studerende, blandt andet vakte det interesse hos mange studerende uden for DTU,“ fortæller Paul Michael. BIOP-centeret har efterhånden etableret flere gode traditioner for ph.d.’erne, blandt andet en sommerskole på Ven hvert andet år. Og BIOP Graduate School har nu i to omgange fået midler fra forskningsrådene. Synergi frem for konkurrence Tiden har med al ønskelig tydelighed vist at initiativet var rigtigt. „I dag har centeret en god økonomi, og det er internationalt anerkendt inden for medicinske anvendelser af optik. Vi deltager i mange rammeprogrammer, er støttet af Højteknologifonden og flere EU-bevillinger, og området nyder i det hele taget en høj status på grund af sin åbenlyse effekt i samfundet,“ siger Paul Michael. „Vi var nogle af de første – mange er fulgt efter.“ Men succesen er ikke kun kommet fordi tiden har været med denne forskning. Paul Michael og Anders fremhæver også begge „Jeg indså at det er det faglige og ikke det økonomiske som er min boldgade, og jeg ville gerne trænge dybere ned i et enkelt aspekt af denne forskning,“ siger Morten. Ideen bag det nye firma er som sagt at lette processen med at placere et biologisk materiale på en plastikoverflade, og Mortens projekt går ud på at undersøge om det også kan lade sig gøre med biomolekyler, der ikke angribes af immunforsvaret. „Det kan for eksempel være relevant i forbindelse med kunstige hjerteklapper. Hvis man kan coate dem med molekyler der ligner patientens eget væv tilstrækkeligt, så kan man måske bedre få kroppen til at tolerere det kunstige plastmateriale,“ fortæller han. Forretningsfaglig support Morten slipper nu ikke InMold helt; han vil stadig arbejde med på at gøre forretningsplanen så god at den har en chance for at vinde tredje og sidste runde af Venture Cup som afsluttes til maj. Der følger en masse vejledning og kontakter med deltagelsen i Venture Cup, og Morten har også fået oprettet et specialkursus i entrepreneurship hos DTUlektor John Heebøll som har vejledt flere af de nominerede hold i konkurrencen. Kurset kan både give gode input til den endelige forretningsplan og ECTS-points til Morten. Men når det kommer til den egentlige opstart på firmaet, bliver Mortens opgave i første omgang sekundær fordi han vil prioritere sin ph.d.-eksamen. Først derefter kan der blive tale om en aktiv deltagelse som iværksætter med nye ideer og forskningsmæssigt input til InMold Biosystems. den fine synergi mellem deltagernes meget forskelligartede kompetencer – og så det at der på intet tidspunkt har været tale om indbyrdes konkurrence. „Det har været spændende at samarbejde med fagfolk på andre områder. Vi har skullet lære os et nyt sprog. Det har kostet længere tid, men det har været en meget givende proces, ikke mindst fordi det ikke bare har handlet om teoretiske diskussioner, men også resulteret i løsninger på konkrete problemer,“ siger Anders. Først og sidst er det forskelligheden som er styrken efter Anders og Paul Michaels opfattelse: „Den har givet deltagerne en masse rent fagligt, og den har været en styrke over for vores kunder, både de studerende, læger og erhvervsfolk. Det er altid bedre med forskellige retter på menuen i stedet for den sædvanlige biksemad!“ 1
- Page 1 and 2: mission possible Det var ikke et be
- Page 3 and 4: Fusion og flotte resultater Jeg har
- Page 5 and 6: 8901 fac u lt y o f s c i e n c e u
- Page 7 and 8: Lei, American Lead Software Develop
- Page 9 and 10: DIgITAL ADmINISTRATIoN MIchael Stra
- Page 11: Se arbejdsgruppernes medlemmer, kom
- Page 15 and 16: �����������
- Page 17 and 18: Tag på Summer School ... og sæt d
- Page 19 and 20: hURTIge SANDheDeR - hALTeNDe TRovæ
- Page 21 and 22: 2. sektion Fighting bacteria with b
- Page 23 and 24: World’s fastest network convened
det bare skal være der og virke. Steen Pedersen<br />
siger:<br />
„For <strong>at</strong> vi ’netværksmennesker’ kan servicere<br />
vores brugere – som jo er alle der<br />
kommer på universiteterne – på en ordentlig<br />
måde, både til den daglige kommunik<strong>at</strong>ion<br />
og til særligt krævende forskningsopgaver,<br />
skal vi have kendskab til det samlede netværk<br />
fra den lokale bruger til den fjerne<br />
bruger.“<br />
Netop udfordringerne i <strong>at</strong> studerende og<br />
forskere er mere og mere mobile og forskning<br />
foregår på tværs af universiteter er udgangspunktet<br />
for en af de nye trends indenfor<br />
forskningsnet, nemlig føder<strong>at</strong>ioner. Ved<br />
<strong>at</strong> stole på hinanden, have fælles politikker<br />
og retningslinier og hjælpes ad med udviklingen,<br />
skabes tjenester som single sign on,<br />
det trådløse internet „eduroam“ og friere<br />
adgang til n<strong>at</strong>ionale og intern<strong>at</strong>ionale biblioteksressourcer.<br />
På den måde er TNC med til<br />
<strong>at</strong> lette hverdagen og fremtiden for også danske<br />
studerende og forskere.<br />
n TNC kan følges via live stream fra<br />
tnc2007.terena.org. Læs mere om<br />
konferencen på samme side. Hvad<br />
Forskningsnettet tilbyder lige nu,<br />
finder du på www.forskningsnettet.dk<br />
Det har været spændende <strong>at</strong> samarbejde med<br />
fagfolk på andre områder. vi har skullet lære os<br />
et nyt sprog. Det har kostet længere tid, men det har<br />
været en meget givende proces, ikke mindst fordi<br />
det ikke bare har handlet<br />
om teoretiske diskussioner,<br />
men også resulteret i løsninger<br />
på konkrete problemer“<br />
anDerS BJarKleV, InStItUtDIreKtØr, coM•DtU<br />
for <strong>at</strong> bruge vores faglige viden på et nyt<br />
område,“ supplerer Anders Bjarklev.<br />
Tværfaglig undervisning<br />
Økonomien var altså ikke god i starten, og<br />
der gik da også flere år før der kom rigtigt<br />
gang i de intern<strong>at</strong>ionale publik<strong>at</strong>ioner. Ret<br />
INNovATIoN MarIanne ryDe<br />
Fælles Risø/<strong>DTU</strong>projekt<br />
i venture<br />
Cup semifinalen<br />
InMold Biosystems blandt fem vindere<br />
Endnu en ide fostret på Risø er på vej<br />
til <strong>at</strong> danne grundlag for en opstarts-<br />
virkomhed. Ideen er <strong>at</strong> støbe biomole-<br />
kyler direkte ned i plastik, navnet<br />
er InMold Biosystems; og i sidste uge<br />
fik det kommende firma et blåt stempel<br />
for sin forretningsmæssige bæredygtighed<br />
i form af en semifinaleplads i<br />
universitetskonkurrencen Venture Cup.<br />
Morten Hansen, som nu er ph.d.-<br />
studerende i BIO, modtog prisen på<br />
10.000 kr.<br />
Morten Hansen startede på Risø som<br />
innov<strong>at</strong>ionspilot for et år siden. Hans<br />
primære opgave var <strong>at</strong> sætte sig ind i en<br />
nyudviklet metode til <strong>at</strong> støbe proteiner<br />
ind i plastikoverflader og skabe kontakt<br />
til firmaer som kunne få glæde af den.<br />
Ideen, der var udviklet af Niels Bent Larsen<br />
og Susan Blak Nyrup fra Risø sammen<br />
med Henrik Pranov fra <strong>DTU</strong>, viste<br />
sig <strong>at</strong> kunne bære, og Morten meldte<br />
projektet til Venture Cup for <strong>at</strong> få støtte<br />
til <strong>at</strong> udarbejde en forretningsplan for<br />
et kommende firma. Projektet blev dog<br />
„kun“ nummer 13 ud af 69, så det blev<br />
ikke nomineret i fase 1 der sluttede i december<br />
2006.<br />
Men Morten slog sig ikke til tåls med<br />
den vurdering. Han ringede til et jury-<br />
hurtigt fik centeret dog etableret et nyskabende<br />
undervisningstilbud hvor Risø-forskerne<br />
med Peter E. Andersen som ankermand var<br />
stærkt involveret, og hvor også forskellige<br />
læger deltog. Undervisningen nød desuden<br />
godt af de mange faciliteter som <strong>DTU</strong> og Risø<br />
tilsammen rådede over, og af muligheden for<br />
kliniske eksperimenter på sygehusene.<br />
medlem, Ole Bitsch-Jensen, og fik forelagt<br />
ideen så fængende for ham, <strong>at</strong> virksomheden<br />
fik en ny chance.<br />
„Det var markedsdelen som i første<br />
omgang var for dårlig; men Ole s<strong>at</strong>te mig<br />
i forbindelse med to personer som kunne<br />
hjælpe os videre med den, og det var<br />
åbenbart netop hvad der skulle til,“ fortæller<br />
Morten.<br />
Så torsdag den 22. marts stod han på<br />
scenen i Marmorhallen på KVL (nu Københavns<br />
<strong>Universitet</strong>) for <strong>at</strong> modtage en<br />
check på 10.000 kroner sammen med<br />
InMolds teknologiekspert, Henrik Pranov,<br />
og Jan Buch Andersen som er den<br />
nytilkomne markedsekspert. Prisen blev<br />
overrakt af Ole Bitsch-Jensen som også<br />
er investeringsmanager hos SEED Capital<br />
– og indstillet på <strong>at</strong> forsyne InMold<br />
Biosystems med den nødvendige startkapital.<br />
biologi til implant<strong>at</strong>er<br />
Det bliver nu i første omgang ikke Morten<br />
der kommer til <strong>at</strong> løbe firmaet i gang,<br />
for han har i mellemtiden sadlet lidt om<br />
og er begyndt på et ph.d.-studium i BIO<br />
med Niels Bent Larsen og Thomas Kledal<br />
som vejledere.<br />
„Det blev et virkelig godt altern<strong>at</strong>iv til den<br />
normale <strong>DTU</strong>-undervisning, og det tiltrak<br />
også mange nye ph.d.-studerende, blandt andet<br />
vakte det interesse hos mange studerende<br />
uden for <strong>DTU</strong>,“ fortæller Paul Michael.<br />
BIOP-centeret har efterhånden etableret<br />
flere gode traditioner for ph.d.’erne, blandt<br />
andet en sommerskole på Ven hvert andet<br />
år. Og BIOP Gradu<strong>at</strong>e School har nu i to omgange<br />
fået midler fra forskningsrådene.<br />
Synergi frem for konkurrence<br />
Tiden har med al ønskelig tydelighed vist <strong>at</strong><br />
initi<strong>at</strong>ivet var rigtigt.<br />
„I dag har centeret en god økonomi, og<br />
det er intern<strong>at</strong>ionalt anerkendt inden for medicinske<br />
anvendelser af optik. Vi deltager i<br />
mange rammeprogrammer, er støttet af Højteknologifonden<br />
og flere EU-bevillinger, og<br />
området nyder i det hele taget en høj st<strong>at</strong>us<br />
på grund af sin åbenlyse effekt i samfundet,“<br />
siger Paul Michael. „Vi var nogle af de første<br />
– mange er fulgt efter.“<br />
Men succesen er ikke kun kommet fordi<br />
tiden har været med denne forskning. Paul<br />
Michael og Anders fremhæver også begge<br />
„Jeg indså <strong>at</strong> det er det faglige og ikke<br />
det økonomiske som er min boldgade,<br />
og jeg ville gerne trænge dybere ned i et<br />
enkelt aspekt af denne forskning,“ siger<br />
Morten.<br />
Ideen bag det nye firma er som sagt <strong>at</strong><br />
lette processen med <strong>at</strong> placere et biologisk<br />
m<strong>at</strong>eriale på en plastikoverflade, og<br />
Mortens projekt går ud på <strong>at</strong> undersøge<br />
om det også kan lade sig gøre med biomolekyler,<br />
der ikke angribes af immunforsvaret.<br />
„Det kan for eksempel være relevant i<br />
forbindelse med kunstige hjerteklapper.<br />
Hvis man kan co<strong>at</strong>e dem med molekyler<br />
der ligner p<strong>at</strong>ientens eget væv tilstrækkeligt,<br />
så kan man måske bedre få kroppen<br />
til <strong>at</strong> tolerere det kunstige plastm<strong>at</strong>eriale,“<br />
fortæller han.<br />
Forretningsfaglig support<br />
Morten slipper nu ikke InMold helt; han<br />
vil stadig arbejde med på <strong>at</strong> gøre forretningsplanen<br />
så god <strong>at</strong> den har en chance<br />
for <strong>at</strong> vinde tredje og sidste runde af Venture<br />
Cup som afsluttes til maj.<br />
Der følger en masse vejledning og kontakter<br />
med deltagelsen i Venture Cup,<br />
og Morten har også fået oprettet et specialkursus<br />
i entrepreneurship hos <strong>DTU</strong>lektor<br />
John Heebøll som har vejledt flere<br />
af de nominerede hold i konkurrencen.<br />
Kurset kan både give gode input til den<br />
endelige forretningsplan og ECTS-points<br />
til Morten.<br />
Men når det kommer til den egentlige<br />
opstart på firmaet, bliver Mortens opgave<br />
i første omgang sekundær fordi han vil<br />
prioritere sin ph.d.-eksamen. Først derefter<br />
kan der blive tale om en aktiv deltagelse<br />
som iværksætter med nye ideer<br />
og forskningsmæssigt input til InMold<br />
Biosystems.<br />
den fine synergi mellem deltagernes meget<br />
forskelligartede kompetencer – og så det <strong>at</strong><br />
der på intet tidspunkt har været tale om indbyrdes<br />
konkurrence.<br />
„Det har været spændende <strong>at</strong> samarbejde<br />
med fagfolk på andre områder. Vi har skullet<br />
lære os et nyt sprog. Det har kostet længere<br />
tid, men det har været en meget givende<br />
proces, ikke mindst fordi det ikke bare har<br />
handlet om teoretiske diskussioner, men<br />
også resulteret i løsninger på konkrete problemer,“<br />
siger Anders.<br />
Først og sidst er det forskelligheden som<br />
er styrken efter Anders og Paul Michaels opf<strong>at</strong>telse:<br />
„Den har givet deltagerne en masse rent<br />
fagligt, og den har været en styrke over for<br />
vores kunder, både de studerende, læger og<br />
erhvervsfolk. Det er altid bedre med forskellige<br />
retter på menuen i stedet for den sædvanlige<br />
biksemad!“<br />
1
Change language