AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet

mission possible 

Det var ikke et besøg fra det ydre rum, men tæt på. hele 

besætningen fra nAsAs seneste mission lagde – sammen med 

europas første astronaut, svenske christer Fugelsang – vejen 

forbi DTU. og så åbnede de robocup. 

SySTembIoLogI MIchael Strangholt 

Hvis man er blevet inficeret med en bakterie, 

er det ofte afgørende for overlevelseschancerne 

at lægerne får bestemt hvilken bakterie, 

der er tale om. Flere bakterier udviser 

16 

Airbus vil have DTU’ere 

Frankrig og Tyskland er også med i den globale kamp 

om gode hoveder. Airbus – producenten af verdens største 

passagerfly – var med, da de to landes ambassader 

var på charmeoffensiv overfor de studerende i Lyngby. 

Udgiver | DTU Avisen UDgives AF DAnmArks Tekniske UniversiTeT (DTU), Anker engeLUnDs vej 1, 2800 Lyngby. DTU kAn konTAkTes på TLF. 45 25 25 25 og viA www.DTU.Dk. reDAkTionen kAn konTAkTes på TLF. 45 25 10 11 / 45 25 12 99. 

mAiL: reDAkTion@DTUAvisen.Dk Udkommer | DTU Avisen UDsenDes Den FørsTe mAnDAg i hver måneD, Dog ikke i sommerperioDen. deadline for næste nUmmer | 17. mAj 2007. Udsendelse | 4. jUni 2007. 

ansv. redaktør | DAn jensen. redaktør | michAeL sTrAnghoLT. redaktion | peTer hoFFmAnn, mAriAnne ryDe, heiDi koch TokLe, benTe schneiDer og LinDA greve benDixen. annoncer | iDA bAngerT. 

mAiL: Annonce@DTUAvisen.Dk design & tryk | DATAgrAF oplag | 10.000 ex. 

6 

gå efter store projekter 

gennem biosim huser DTU ledelsen af et af de 

største eU-forskningsprojekter. nu går det næste 

rammeprogram i gang, og folkene i biosims ledelse 

opfordrer kolleger til at gå efter de store projekter. 

Show og ballade 2 leder 3 Kostbart computertyveri 3 Studerende i nærkontakt med materialerne på risø 4 Bæredygtig udvikling 

højt på dagsordenen 4 en ny virksomhed om måneden 8 roseBot blev årets vinder af DtU robocup 2007 8 DtU går foran med 

elektronisk sagsbehandling 9 Fusionsgrupperne i arbejde 10 Verdens hurtigste netværk mødes på DtU 12 Faglig synergi gav 

BIoP-centret en førerposition 12 Fælles risø/DtU-projekt i Venture cup semifinalen 13 Øko-maraton 14 energi-oscar til risø 14 

Lektor Hanne Jarmer og hendes forskerkolleger skal lave en DNA-chip, som afdækker hele bakterien bacillus subtilis’ DNA-sekvens som led i et stort EU-projekt. 

Kamp mod og med bakterier 

Viden om bakteriers gener skal skabe afløseren for penicillin 

resistens mod penicillin, og samtidig bliver 

flere og flere mennekser syge af infektioner 

på hospitalerne. 

Et nyt EU-forskningsprojekt vil bidrage 

til udviklingen af ny teknologi, som vil mu- 

liggøre fremstillingen af avancerede tests til 

at opdage sygdomsfremkaldende bakterier. 

En gruppe forskere fra Biologisk Sekvens- 

19 

27 APRIL 2007 NR. 5 

FoTo Bo Jarner 

analyse på DTU, vil ud fra bakterien Bacillus 

subtilis’ DNA-sekvens designe et microarray 

– en DNA-chip, som dækker hele bakteriens 

arvemateriale. 

side 2

Forskningen er et led i et stort EU-projekt, 

kaldet BaSysBio (Bacillus SystemBiologi), der 

har til formål at finde nye metoder til at bekæmpe 

uønskede bakterier. 

Chip-on-chip 

Chip’en, der skal udvikles på DTU, vil blive 

anvendt til forskellige typer forsøg, hvorfra 

en bred vifte af information vil udspringe, 

forklarer lektor Hanne Jarmer på Center for 

Biologisk Sekvensanalyse 

„Først og fremmest vil chippen blive designet 

uden nogen form for forudindtagelse, 

det vil sige uden brug af anden information 

end selve DNA-sekvensen. Herved vil det 

være muligt at bestemme den fysiske placering 

og organisering af både kendte og endnu 

ukendte gener,“ siger Hanne Jarmer. 

Chippen vil også blive benyttet til at måle, 

i hvor stor udstrækning hvert enkelt gen 

udtrykkes under en lang række forskellige 

vækstbetingelser. Endelig vil chippen også 

indgå i det sidste trin i en såkaldt Chromatin 

ImmunoPrecipitation-on-chip (ChIPon-chip) 

procedure, hvorved de områder i 

DNA-sekvensen, som binder proteiner, der 

medvirker til reguleringen af gener, vil kunne 

findes. 

DTU-forskerne vil –ud over chip’en - bidrage 

til den bioinformatiske analyse af de 

store mængder af data, som vil udspringe af 

BaSysBio-projektet, hvorfra nye opdagelser 

med potentiel stor betydning inden for om- 

SCIeNCe Show NeTvæRK Peter hoFFMann 

„Næste år skal vi mødes i Bonn,“ fortæller 

Louise Haaning med et stort 

smil. Sammen med Line Brøgger har 

hun lige været på et fem-dages kursus i 

den hollandske universitetsby Leiden. 

Opholdet handlede ikke rigtig om 

Fysik og Nanoteknologi, som pigerne 

læser til hverdag på DTU. I stedet skiftedes 

de 40 deltagere til at vise hinanden, 

hvordan man laver et Science- 

Show, der både underholder og vækker 

tilskuernes interesse for teknik og naturvidenskab. 

Kurset var arrangeret af EuroPhy- 

sicsFun og foregik fra den 26. til den 

30. marts. Deltagerne, der kom fra ti 

forskellige lande, brugte formiddagen 

på at fortælle hinanden om deres 

shows. Om eftermiddagen gik skulle 

science folkene gå mere praktisk til 

værks og selv prøve at udføre de eksperimenter, 

som de andre havde med 

hjemmefra. 

SySteMBIologI er et ungt og særdeles lovende videnskabeligt felt, idet det 

integrerer alle kundskaber og teknologier, som har mulighed for at bidrage til en 

større forståelse af biologiske systemer. Denne fremgangsmåde, som er baseret 

på omfattende multi-disciplinær formåen, er meget krævende både med hensyn til 

fysiske input og finansielle udgifter. BaSysBio er et af de første forskningsinitiativer, 

der har potentiale til at konkurrere med amerikanske projekter inden for området. 

råder som medicin, miljø og produktion vil 

kunne ekstraheres. 

BaSysBio-projektet vil benytte bakterien 

Bacillus subtilis, som modelorganisme til at 

opnå indsigt i den overordnede struktur af 

de netværk, som regulerer den bakterielle 

metabolisme. Ved at samle de bedste forskerhold 

i Europa med speciale i hver deres felt 

– fra molekylærbiologi til bioinformatik – vil 

teknologier designet til kvantitative målinger 

af biologiske processer i stor skala tilpasses 

og benyttes i projektet for at tilvejebringe 

data. 

„Disse data vil kunne anvendes til fremstilling 

af avancerede matematiske modeller, 

som herefter vil kunne oversætte de enorme 

mængder information til noget, som ikke 

bare giver mening biologisk set, men som vil 

være interessante og give helt nye opdagelser,“ 

siger Hanne Jarmer. 

Projektet vil føre til en bredere forståelse 

af patogenese, altså bestemmelse af de nøgleprocesser, 

som gør bakterien „infektionskampklar“ 

og herved identificere egnede mål 

Nu kan vi spørge hinanden til råds og fortælle 

hinanden, når vi finder på nye eksperimenter, så på den 

måde kan vi måske alle sammen lave nogle bedre shows.“ 

loUISe haanIng, DtU ScIenceShow 

„Det var sjovt at se, hvordan de andre 

laver deres show,“ siger Louise Haaning. 

Line Brøgger fortsætter: 

„Ja, nogen laver kun et show om året, 

men det er så til gengæld kæmpestort 

med laserlys og alt mulig. Og så var der 

et par fra Brasilien, som laver to shows 

for børn om dagen. De havde selv bygget 

deres forsøg af genbrugsmaterialer, 

fordi de ikke har så mange penge til at 

købe udstyr for,“ siger hun. 

Testet i felten 

Turen handlede ikke kun om at vise sine 

eksperimenter til andre studerende. 

På den sidste dag tog alle shows deres 

eksperimenter med ind til Leiden, hvor 

der stod en række boder og ventede. 

„Så skulle vi lave ScienceShow for 

borgerne i Leiden. Det var sjovt, for vi 

kunne virkelig se, hvordan publikum 

for nye lægemidler mod infektioner. Denne 

nye type lægemidler er medicin, som ikke 

direkte dræber bakterien, men som i stedet 

nedsætter dennes evne til at vokse i det inficerede 

væv, således at patientens eget immunforsvar 

får bedre mulighed for at besejre 

infektionen. 

miltbrand og stafylokokker 

Det er en almen opfattelse, at omfattende 

brug af denne type medicin vil minimere 

fremkomsten af resistente sygdomsfremkaldende 

bakterier, hvorfor disse også ofte betegnes 

som „fremtidens lægemidler“. 

„Metoderne og opdagelserne vil mere eller 

mindre direkte blive overført til to sygdomsfremkaldende 

organismer, som begge 

er nærtbeslægtede med Bacillus subtilis. Det 

drejer sig om Bacillus anthraxis, som er kendt 

for at forårsage miltbrand, og Staphylococcus 

aureus, der er hovedaktøren i de infektioner, 

som patienter typisk får i forbindelse med en 

hospitalsindlæggelse. 

Show og ballade 

Formidling der fænger, var målet, da to af DtU’s af Science 

Showere tog af sted på studietur til leiden i holland 

reagerede på de forskellige shows,“ fortæller 

Louise Haaning. 

ScienceShow netværk 

„Vi har da fået nogle ideer til eksperimenter, 

som vi bare skal have lavet,“ siger 

Line Brøgger. 

„Der var blandt andet et eksperiment, 

hvor en ventilator blæser luft op gennem 

et stort rør. Så kunne man fange 

en badebold i luftstrømmen over røret, 

så den blev ved med at svæve over røret,“ 

siger hun. 

Ud over gode ideer til nye shows fik 

de to også skabt kontakter til andre 

ScienceShows i Europa. 

„Nu kan vi spørge hinanden til råds 

og fortælle hinanden, når vi finder på 

nye eksperimenter, så på den måde, 

kan vi måske alle sammen lave nogle 

bedre shows,“ siger Louise Haaning fra 

DTU ScienceShow. 

Ved at oparbejde en bedre forståelse af de 

systemer, som tillader mikroorganismer at 

tilpasse sig det miljø, de lever i, vil BaSysBio 

eksempelvis fremme udnyttelsen af mikroorganismers 

evne til at rense forurenede områder 

eller anvendelsen som erstatning for 

skadelige kemiske processer,“ siger Hanne 

Jarmer. 

Med miljøvinklen på projektet ligger også 

et økonomisk aspekt, idet modelorganismen, 

Bacillus subtilis, allerede i stor udstrækning 

benyttes som produktionsorganisme i en 

lang række industrier lige fra lægemiddelproduktion 

til landbrug. 

en europæisk udfordring 

Projektet involverer 15 europæiske forskerhold 

og et enkelt australsk, og har til formål 

at udvikle systembiologiske teknikker, som 

vil gøre det muligt at undersøge gen-regulering 

i global skala for modelorganismen 

Jacques Remacle, som er leder af Genomics 

and Systems Biology i Europa-Kommissionen, 

offentliggjorde for nylig det fælleseuropæiske 

projekt, BaSysBio ved et møde på 

INRA Centre Jouy-en-josas i Frankrig. Den 

viden, som kommer ud af studierne af Bacillus 

subtilis, vil blive overført til pathogene 

bakterier, hvorved vejen er banet for nye vigtige 

opdagelser med mulig anvendelse inden 

for sundhed og miljø. Den Europæiske Union 

bidrager med 12 millioner euro til dette 

projekt over en 4-årig periode. 

Louise Haaning og Line Brøgger står på en magnet, der svæver et 

par centimeter over den supernedkølede superleder. 

FoTo KatarIna SUSMan

Fusion og flotte resultater 

Jeg har i de senere år, når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, haft 

den glæde at kunne berette om universitetets gode resultater og den 

positive udvikling, der på alle områder har fundet sted. 

I år er det imidlertid en ganske særlig glæde for mig at sætte mig til tastaturet. 

og glæden skyldes jo, at der i 2006 fra mange, mange medarbejdere 

ikke kun på DTU, men også på Forskningscenter Risø, på Danmarks 

Fødevareforskning, på Danmarks Fiskeriundersøgelser, på Danmarks 

Rumcenter og på Danmarks TransportForskning blev lagt store kræfter 

i at sikre en fusion. Ikke, at de respektive bestyrelser ikke også havde 

deres at se til i den forbindelse. Det havde vi! men langt hovedparten af 

æren tilkommer de medarbejdere, videnskabelige, tekniske såvel som 

administrative, der på alle institutioner har arbejdet positivt for fusionen 

og som gennem flid og dygtighed i tidligere år har skabt de resultater, der 

gør, at vi med rette kan sige, at den 1. januar 2007 blev eliteuniversitetet, 

Danmarks Tekniske Universitetet – DTU, født. 

Rammerne er nu på plads, men vi må ikke tro, at 

succesen er i hus, eller at den kommer af sig 

selv! Det rigtigt hårde arbejde med at udnytte 

synergier og finde effektiviseringer er først 

lige begyndt. Derfor er det også glædeligt 

at se, hvor mange der deltager aktivt i de 

forskellige arbejdsgrupper, underarbejdsgrupper 

og under-underarbejdsgrupper. 

Jeg vil også gerne på bestyrelsens vegne 

kvittere for det arbejde, der allerede 

er lavet og som har gjort det muligt 

for os, kun 4 måneder inde i det 

nye år, at træffe beslutning om, at 

oprette Risø som et nationalt 

laboratorium for vedvarende 

energi. Jeg føler 

mig overbevist om, at 

universitetet herved 

har skabt en helt unik 

platform for international 

spydspidsforskning i energiteknologier 

– ikke kun til 

gavn for universitetet, dets 

forskere og studerende, 

men også, og måske vigtigst, 

til gavn for Danmarks 

TyveRI MIchael Strangholt 

Kostbart 

computertyveri 

Natten til den 26. marts i år var DTU i Lyngby 

vidner til et dramatisk tyveri af en samling 

CPU’er fra HPC-centret i bygning 306. 

Ved at smadre en ellers sikret rude foran 

computeren, kunne ukendte gerningsmænd 

fjerne 72 computerchip med en samlet regnekraft 

på 484 GB RAM. 

„Det er en utrolig ærgerlig sag, for det har 

sinket folks arbejde ganske betydeligt. Heldigvis 

er der ikke forsvundet forskningsdata, 

Det var i bygning 306 

at endnu ukendte 

gerningsmænd stjal 

de værdifulde CPU’er. 

og der er allerede identificeret én person fra 

overvågningsbåndene, som har været inde 

i bygningen omkring gerningstidspunktet,“ 

siger universitetsdirektør Claus Madsen, der 

understreger, at DTU har været varsomme 

med at give oplysninger om tyveriet på 

grund af efterforskningen. 

I begyndelsen af maj forventes de stjålne 

dele at være erstattet. 

muligheder i vidensøkonomien. Jeg vil også godt her kvittere for Rumcentrets 

gode start, for oprettelsen af Food DTU og Fiskeriundersøgelsernes 

fusionsinitiativer og jeg forventer også, at perspektiverne på trafik- og 

transportområdet vil udmønte sig snart. 

Når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at fusionens rammebetingelser 

ikke helt kan leve op til den store indsats eller matche de muligheder, 

der kendes fra f.eks. erhvervslivets fusioner. Det er vist første gang 

i verdenshistorien, at en fusion mellem 6 institutioner på 10 forskellige 

geografiske lokaliteter forventes gennemført uden fusionsomkostninger, 

sådan som det politisk er fastlagt! 

Derfor skal alle også være klar over, at det er universitetet selv, der 

skal skabe resultaterne. og dem er der også i 2006 skabt rigtigt mange 

af. bestyrelsen har set årsrapporterne for de fem sektorforskningsinstitutioner. 

De har alle opfyldt meget store dele af de (i øvrigt alt for) mange 

resultatmål, der er opstillet for forskningen og dens anvendelse i myndighedsbetjeningen. 

Det er flot! De økonomiske resultater er derimod ikke 

helt så entydigt positive. 

Den årsrapport for 2006 bestyrelsen just har godkendt for det ”gamle” 

DTU, rummer nogle af de flotteste resultater jeg har set i min tid som bestyrelsesformand. 

Jeg kan ikke omtale dem alle, men nøjes med at glæde 

mig over, at: 

– en donation fra A.P. møller og hustru Chastine mc-Kinney møllers 

Fond til almene Formaal giver mulighed for at etablere en forskningsfacilitet 

”second to none” inden for elektron nanoskopi. 

– Adgangsbegrænsningen er slået igennem på ½ af alle bacheloruddannelser. 

– 21 studerende fra ikke eU-/eØS-lande, vurderer at DTU er så attraktivt 

et universitet, at de har været villige til at betale fuld tuition fee, 

– Universitetets forskning mål på impact ligger på niveau med internationalt 

førende tekniske universiteter som TU münchen og eTh, Zürich. 

– Siemens med et forskningsbudget på ca. 43 mia. kr. har valgt at indgå 

en strategisk samarbejdsaftale med DTU som det første universitet uden 

for Tyskland. 

– DTU sammen med TU münchen har grundlagt elitenetværket „The 

european Alliance in Science and Technology“, og 

– DTU har etableret „Nordic 5 Tech“ sammen med de 4 førende tekniske 

universiteter i Norden. 

med 2006’s gode resultater fra alle institutioner i frisk erindring, er jeg 

stadig sikker. Fusionen var rigtig og med snilde, sikker ledelse og sund 

økonomi får vi også gevinsterne i hus. 

MogenS BUnDgaarD-nIelSen, BeStyrelSeSForManD 

FoTo Bo Jarner

FoTo MarIanne ryDe 

Nye UNDeRvISNINgSmULIgheDeR MarIanne ryDe 

Studerende i nærkontakt 

med materialerne på Risø 

laboratorieøvelser på risø er en del af et undervisningstilbud 

til studerende på medicin og teknologiuddannelsen 

I fiberlaboratoriet er noget der kunne blive 

en skål til julenødder, netop kommet ud af 

varmepressen. En plasticpose med julemænd 

og kaner er blevet klippet til og presset sammen 

med en fiberkomposit, og nu ser de 

stolte designere på at skålen får skåret kanterne 

af før de kan slibe den og gøre den færdig 

til brug. 

I et andet laboratorium er to grupper ivrigt 

i færd med at placere fiberprøver i trækmaskinerne, 

og i mødelokalerne sveder flere 

bæReDygTIgheD heIDI Koch toKle 

studerende over computerne som med det 

rette input kan beregne fibrenes holdbarhed 

og levere analyser og grafer over dagens arbejde. 

Som en ekstra bonus bliver der tid til en 

virtuel demonstration af elektronmikroskoperne, 

„så de studerende ved at de eksisterer 

og kan bruges til at undersøge materialerne,“ 

som Søren Fæster udtrykker det. 

Laboratorierne summer af liv, og mange 

teknikere og forskere hjælper med til at give 

de 45 studerende – i øvrigt lige mange piger 

og drenge – en udbytterig eftermiddag. 

Første hold på tværfaglig 

uddannelse 

De studerende startede for halvandet år siden 

på faget Medicin og Teknologi som er en 

helt ny kandidatuddanelse på DTU. En tredjedel 

af uddannelsen foregår på Panum-instituttet 

på Københavns Universitet, og resten 

Bæredygtig udvikling højt på dagsordenen 

Miljøminister Connie Hedegaard gæstede 

DTU i samme uge som FN´s sikkerhedsråd 

for første gang satte energi, sikkerhed og klima 

på dagsordenen. Ministeren deltog den 

20. april i konferencen „Visioner om bæredygtig 

udvikling“, som Master uddannelsen i 

teknisk miljøledelse havde arrangeret. 

„Tiden er igen moden for at diskutere 

bæredygtighed,“ fortæller John Holten-Andersen, 

programleder for den 10 år gamle 

uddannelse. „Vi kan se en spirende forståelse 

i befolkningen og erhvervsliv, og både internationalt 

og nationalt sættes nu initiativer i 

gang for at reducere kritiske miljøfaktorer“. 

Regeringen vil meget snart udsende et 

strategioplæg om en bæredygtig udvikling, 

som man håber kan samle bred opbakning 

i samfundet. Samtidig ser flere og flere virksomheder 

nødvendigheden af at skabe et klarere 

grundlag for at kunne agere bæredygtigt. 

På DTU har Institut for Produktion og Le- 

delse igennem en årrække opdyrket et fagligt 

miljø med ekspertise indenfor f.eks. livscyklusvurderinger, 

bæredygtighed og miljøregulering. 

På konferencen sammenfattede forskere 

fra instituttet de erfaringer, der viser, at der 

i de seneste 3 årtier er udviklet succesfulde 

innovationer som renere teknologi, nye energiteknologier 

og udvikling af boliger. 

En kontinuert politisk opmærksomhed er 

dog nødvendig, hvis den bæredygtige udvikling 

skal fortsætte. 

Formand for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, 

bestyrelsesformand Niels 

Due Jensen fra Grundfos, sagde på konferencen, 

at virksomheder med bæredygtige produkter 

kan sikre Danmark en styrkeposition 

internationalt. „Men vi mangler at tage stikket 

hjem,“ pointerede han. 

Problemet består ifølge Niels Due Jensen i 

at få de nye produkter afsat og spredt på det 

globale marked. Han slog fast, at efterspørgsel 

er nødvendig, hvis markedet skal være 

drivkraft for en bæredygtig udvikling. På sigt 

så skal kunder vægte bæredygtighed som en 

kvalitet ved produktet i lige så høj grad som 

funktionalitet, holdbarhed og design. Samtidig 

efterlyste han en øget forskningsindsats. 

Ifølge Connie Hedegaard er miljøteknologi 

allerede en milliardvirksomhed og et voksende 

eksportområde. Hun gjorde desuden 

opmærksom på, at vi sandsynligvis står overfor 

en firedobling af det globale forbrug i de 

næste 25 år, og at den globale vækst er kommet 

for at blive. 

„Det betyder, at vi i den grad har brug for 

ressourceeffektivitet, for energieffektivitet 

og for miljøeffektivitet. Og derfor også i den 

grad brug for forskning,“ sagde miljøministeren. 

Miljøministeren pegede også på en øget 

dialog mellem forskningsverden og den po- 

består af mere traditionelle DTU-fag, blandt 

andet strålingsfysik, biomekanik og biomaterialer. 

Fire Risø-forskere fra afdelingerne Materialeforskning 

og Polymerer har i årets første 

måneder holdt en række forelæsninger og 

teoretiske øvelser om bio-medikomaterialer. 

Men indsatsen er ikke stoppet ved det teoretiske 

input, for de har også sammensat et øvelsesforløb 

over to dage eftermiddage på Risø 

hvor teorien kunne blive omsat i praksis. 

Positive reaktioner 

„Man har hørt så meget om Risø; det er sjovt 

at komme herud og se hvad I egentlig laver 

på vores område.“ 

„Man kan bedre huske det man har lært, 

når man har arbejdet med det i praksis.“ 

„Det er meget motiverende at få lov at ’lege’ 

med materialerne, og det er sjovt at få en fornemmelse 

af en mere praktisk tilgang til faget. 

Her har folk et mere afslappet forhold til 

tallene. Hvis det ene ikke virker, prøver man 

noget andet. Vi kender ellers kun den teoretiske 

tilgang, hvor man går ud fra en regnemetode 

og bare skal have den til at virke.“ 

Sådan lyder det fra de studerende, som i 

det hele taget roser Risø-folkene for deres engagement 

og vilje til at gøre besøget og forelæsningerne 

på DTU gode og spændende for 

dem. „Det var rigtig fedt at føle at de havde 

god tid til os og rent faktisk gerne ville lære 

os noget,“ siger Dorthe. Og glæden går også 

den anden vej. Forskerne synes det er rart at 

møde de unge. „De er meget interesserede, og 

man kan mærke, at de har det godt med at få 

et par dage væk fra skolemiljøet,“ siger de. 

en øvelsesrække for alle 

danske universiteter 

Øvelsesforløbet er også blevet holdt for hold 

af designstuderende fra Syddansk Universitet, 

og det udbydes i det hele taget til universiteterne 

som kan bruge det på forskellige retninger. 

„Vi udvælger materialerne, så de er relevante 

for de fagområder, som de enkelte 

hold arbejder med,“ siger programleder Povl 

Brøndsted. 

Studerende på DTU får nu også glæde 

af laboratorieøvelser på Risø DTU. 

litiske arena. „Det, der foregår her [på DTU, 

red.], kan ende med at have betydning for 

hvad Danmark har at tilbyde verden.“ Hun 

efterspurgte, at forskere hurtigere melder ud 

om hvad der ligger i pipelinen og gør opmærksom 

på, hvis noget er undervejs. 

Miljøministeren mener, at der er brug for forskning i 

bæredygtig teknologi. 

FoTo Peter hoFFMann

8901 

fac u lt y o f s c i e n c e 

u n i versity of cope n h ag e n 

S t u d y e S c i e n c e 

- a n e w m a s t e r ’s d e g re e 

eScience is scientifi c research that to a large extent depends on the use of computers and modern information technology, for 

example, weather forecasting, seismic monitoring, protein structuring, gene mapping, and astrophysics. 

As computers have become larger and faster, eScience becomes increasingly important for all kinds of science, and therefore 

the Faculty of Science at the University of Copenhagen has decided to offer a new graduate degree in eScience. 

The eScience programme is for those students who through a Bachelor of Science degree (or similar engineering) degree have 

a solid foundation in a specifi c scientifi c fi eld and who would like to use modern technology to create new scientifi c insights. 

The programme is offered as an alternative to continuing in graduate study in the fi eld of your Bachelor´s. The idea is to mix 

the use of advanced information technology to your original fi eld of study so that you, for example, can use advanced mathematical 

models for simulation or to visualize large data sets. 

The new master’s degree is offered in collaboration with all the departments in the Faculty of Science. 

It will be based at the newly established eScience center. 

The degree programme is internationally oriented and will be offered in English. A degree in eScience will open up 

many opportunities both within high tech industry and academia including exciting PhD opportunities; for examples, 

see www.escience.dk. 

Application deadline and admission requirements 

The new eScience programme will start autumn 2007 and the application deadline is 

Monday 11 June 2007. 

In general, the admission requirement is a Bachelor of Science that includes certain 

mathematics and computer science courses, or a similar engineering degree. For details, 

consult www.escience.dk. If you have different qualifi cations, it may still be possible to 

enter the programme. It will also be possible to switch from another master’s programme 

to the new eScience programme. 

Further information 

During May and early June there will be a series of information meetings: for time and 

place, please refer to www.escience.dk or contact the Head of the eScience Programme, 

Professor Eric Jul, phone +45 35 32 14 14, eric@diku.dk, or the Study Advisor, Niels Peter 

Milthers, tlf. 35 32 42 22, nat-nsv@adm.ku.dk. 

The new eScience degree is one of many new degree programmes offered 

by the University of Copenhagen. Read more about similar programmes, for 

example, the Bioinformatics Programme, at www.studier.ku.dk.

RUmFART Peter hoFFMann 

Astronaut Joan Higginbotham og astronaut 

Nicholas Patrick ved deres foredrag på DTU. 

NASA astronaut Nicholas Patrick, ESA Astronaut Christer 

Fuglesang (den første skandinav i rummet), Videnskabsminister 

Helge Sander, NASA astronaut Joan Higginbotham, NASA 

astronaut Robert Curbeam, NASA astronaut Commander Mark 

Polansky og DTU’s rektor Lars Pallesen. Gruppen er fotograferet 

ved åbningen af DTU RoboCup. Forrest Frederik Sørensen, fra 

Kolding HTX og Julie Larsen fra Næstved HTX. 

beSØg FRA 

RUmmeT! 

Spørgelysten var stor, da en flok gymnasieelever 

mødte vaskeægte astronauter på DtU 

„Hvordan føles det ved take-off? 

Hvordan er det at være ene kvinde i 

rummet med mandlige kolleger? Hvad 

er din bedste og den værste oplevelse 

i rummet? Hvordan bliver jeg astronaut?“ 

Spørgsmålene kom i en lind strøm, 

da to vindere af DTU´s astronaut-konkurrence 

og 60 gymnasieelever fra 

Virum Gymnasium var kommet for at 

møde astronauterne og høre dem fortælle 

om deres tur i rummet. 

Og både astronauterne fra NASA og 

deres kollega, den svenske rumhelt, 

astronaut Christer Fuglesang fra European 

Space Agency fortalte med stor 

entusiasme og humor om deres oplevelser. 

Blandt andet kunne de færreste 

holde grinet tilbage, da Christer Fuglesang 

fortalte, at næsten hvert eneste 

øjeblik af rejsen hørte til hans bedste 

oplevelse på turen, og at det værste 

nok havde været hans lejlighedsvise 

kampe med rum-toiletterne. 

Astronauterne skiftedes til at kommentere 

en film fra missionen STS 

116, der gik til den internationale 

rumstation. De skulle op og aflevere 

en astronaut til stationen, og så skulle 

de naturligvis have en med hjem igen. 

Turen varede 12 dage, og de landede i 

Florida tre dage før jul. 

Med sig havde de 2 tons affald og 

udtjent udstyr, der ikke længere skulle 

bruges. 

To glade vindere 

Det har været fantastisk 

at give dem hånden og snakke 

med dem. helt fantastisk.“ 

FreDerIK SØrenSen, KonKUrrenceVInDer 

De to vindere af DTU’s online Astronaut-konkurrence 

Julie Larsen fra 

Næsved og Frederik Sørensen fra Kol- 

FoToS carSten BroDer hanSen 

ding var særligt inviteret og med under 

hele forløbet. De fik mulighed for 

personlig at møde og tale med astronauterne. 

Og der var ingen tvivl om, 

at de to HTX elever fik en særlig oplevelse 

med hjem fra DTU. 

„Det har været fantastisk at give 

dem hånden og snakke med dem. Helt 

fantastisk,“ siger Frederik Sørensen efter 

med de 5 astronauter. 

„Må jeg få gruppebilledet? Så skal 

det bare forstørres og op på væggen,“ 

sagde Julie Larsen da de to blev foreviget 

sammen med astronauterne.

Lei, American 

Lead Software 

Development Engineer 

Alexey, Belarusian 

Software Development 

Engineer 

Artem, Ukrainian 


Engineer in Test 

Emilia, Polish 


Engineer in Test 

software passionates 

Microsoft Development Center Copenhagen provides 

all employees with a clear way to grow and develop, 

always with a commitment to individual ambitions, 

targets, and results. We have a project-centric organization 

that gives everyone the opportunity to work with 

different products, different methods, and different 

Kim, Danish 

Lead Program 

Manager 

With 900 employees from more than 40 countries, Microsoft Development 

Center Copenhagen is an international community of software passionates 

with the expertise and resources to create cutting-edge software. 

We are in search of Software Development Engineers, Software Development 

Engineers in Test, Program Managers and other software specialists from 

around the world. 

technologies - in close collaboration with colleagues and 

managers who offer professional feedback and networks. 

Based on a fundamental respect for individual ways of 

working, we give ourselves the freedom to explore. 

This makes Microsoft Development Center Copenhagen 

a great workplace for people of passion and creativity. 

For more information visit www.microsoft.dk/passionates

INNovATIoN MIchael Strangholt 

en ny virksomhed om måneden 

– og en ny anmeldt opfindelse om ugen i 2006 

DTU er nu oppe på 300 anmeldte opfindelser 

siden forskerpatentloven trådt i kraft i 

2001. Samtidig viser opgørelserne over opstartsvirksomheder, 

at der i 2006 blev skabt 

11 nye virksomheder på DTU. 

„Vi er meget tæt på vores mål om at kunne 

lave én ny virksomhed om måneden og få 

anmeldt en ny opfindelse hver uge,“ siger 

chefkonsulent i Afdelingen for Forskning og 

Innovation, Susanne Schulz. 

virksomheder opstartede i 2006 

der bygger på DTU-teknologi 

Institut Virksomhed 

Bic Biogasol apS www.biogasol.dk 

Bic Mycoteq www.mycoteq.com 

Bic Fermenco apS www.fermenco.com 

coM SeMuS 

FyS adavlight a/S www.advalight.com 

FyS aQUaporin apS www.aquaporin.dk 

IMM enFor a/S www.enfor.dk 

IMM anna Jensen geotmatics www.ajgeomatics.com 

IMM epital apS www.epital.dk 

IMM teklatech www.teklatech.com 

KI ozZone www.ozzone.dk 

RoboT TeKNoLogI Bente SchneIDer 

Rosebot blev 

årets vinder af 

DTU RoboCup 2007 

Femten robotter dystede om titlen 

som robocup-vinder på DtU 

Publikum var mødt talstærkt op i Oticon Salen 

for at overvære den 11. RoboCup Finale, 

der bød på kompetente robotter, astronauter 

fra NASA og en speaker i topform. 

Om onsdagen blev de 15 bedste robotter 

udskilt ved en nervepirrende kvalifikationsrunde, 

og på finaledagen vandt robotten Rosebot 

ved at tage samtlige forhindringer og 

dermed få maks. point. 

Rosen sejrede igen 

Teamet bag Rosebot, softwareprogrammørerne 

Bjørn B. Smith og Bjarne Laursen fra den 

uafhængige elektronik- og ingeniørvirksomhed 

RoseTechnology A/S, vandt også DTU 

RoboCup 2006 med robotten Team Rose, 

men i år var banen udvidet med flere forhindringer, 

så der var til det sidste spænding om 

udfaldet. 

På en flot andenplads kom robotten Christine 

(opkaldt efter et autonomt køretøj i 

Stephen King-romanen af samme navn), 

som blev anført af Torsten Lund og Nana 

Der er opbakning – ikke kun juridisk – til 

forskere og studerende på DTU, når det 

handler om at få opfindelserne ud at arbejde. 

Penge til udvikling 

På få år er innovationsmidlerne og den forretningsmæssige 

rådgivning vokset betragteligt 

i DTU Innovation og SEED Capital. I dag 

råder SEED over 17 medarbejdere, der dæk- 

Schumacher fra Risø, DTU. Christine havde 

mulighed for at fremtvinge en tiebreak, men 

fejlede i den afgørende kørsel og måtte derfor 

se sig slået af Rosebot. Til gengæld blev 

Christine kåret som Bedste DTU-Robot. 

Tredjepladsen gik til robotten Wild Willy 

SE anført af den tidligere DTU-studerende 

Jonas Sølvhøj, som vandt DTU RoboCup i 

både 2004 og 2005. 

Nuttet design 

Designprisen gik i år til en robot med en helt 

anderledes fremdriftsform, nemlig SickSack, 

som kom fremad ved udelukkende at bevæge 

sin langstrakte krop i slangeagtige bevægelser. 

SickSacks nuttede bevægelser gjorde den 

straks til publikumsdarling, men den manglede 

styrken og koordinationsevnen til at 

længere end halvvejs gennem banen. 

Fighterprisen gik til Lille Knop med feltets 

yngste deltager, som havde fået fri fra en 

prøveeksamen i matematik i 8.klasse for at 

deltage i konkurrencen. 

ker en række brancher, hvor opfindelser fra 

DTU er i spil. 

„Vi er vokset fra fem til 17 medarbejdere 

på fem år, og dækker nu stort set alle forretningsområder, 

hvor der er højteknologi 

involveret,“ siger administrerende direktør i 

SEED Capital Ulla Brockenhuus-Schack. 

DTU Innovation administrerer i samarbejde 

med Symbion og SEED Capital både 

venturekapital og statslige innovationsmidler. 

Fonden skiller sig derfor ud fra traditionelle 

venturefonde ved at kunne investere både i 

de meget tidlige faser af nystartede virksomheder 

og i de senere faser via løbende kapitalindskud. 

Med en samlet pengekasse i ryggen 

på over én milliard kroner, er SEED og 

DTU Innovation ikke blot i stand til at lægge 

stiftelsessummen i en ny virksomhed. Ifølge 

Ulla Brockenhuus-Schack er der penge til at 

følge virksomheden videre. 

„Vi er nu så store, at vi kan være med i de 

næste runder af finansieringen af en virksomheds 

vækst helt frem til exit. Det betyder 

igen, at vi også er med fremme, når betalingen 

for en virksomhed falder,“ forklarer Ulla 

Brockenhuus-Schack. 

Det betyder blandt andet, at innovationssystemet 

kan lave enkeltinvesteringer på op 

til 50 millioner pr. gang. 


Ifølge Ulla 

Brockenhuus- 

Schack har 

SEED Capital 

midlerne til at 

følge med den 

kraftige vækst 

i innovationen 

på DTU. 

Vinderen Rosebut kørte sidste omgang til UG og fik maksimum point. Holdet vand også sidste år med Team Rose. 

FoTo roBocUP DtU

DIgITAL ADmINISTRATIoN MIchael Strangholt 

DTU går foran med elektronisk sagsbehandling 

DtU-Doc er navnet på det nye, digitale system til håndtering af dokumenter 

DTU i Lyngby har som et af de første 

danske universiteter fået et omfattende 

digitalt dokument- og sagsbehandlingssystem, 

„DTU-DOC“. DTU-DOC er netop 

taget i brug i administrationen. I løbet 

af 2007 skal DTU-DOC udbredes til 400 

administrative brugere. 

Mange manuelle rutiner på DTU bliver 

hermed erstattet af det nye elektroniske sags- 

og dokumenthåndteringssystem. DTU-DOC 

har til formål at forenkle sagsbehandlingen 

for de administrative funktioner på DTU, 

men der er også et vigtigt videndelingsaspekt. 

DTU-DOC vil fungere som en fælles 

database med alle DTU’s relevante dokumenter, 

så viden kan søges frem på tværs af 

institutter og afdelinger. DTU-DOC projektet 

har hele tiden handlet om ikke blot at sætte 

strøm til de eksisterende arbejdsgange men 

også nytænke og optimere de eksisterende 

arbejdsgange. 

„Personalesager eksempelvis er i dag primært 

papirbåren. Institutterne udfylder i 

dag en papirformular. Formularen puttes 

i en brun cirkulationskuvert, der bæres af 

et postbud fra institut til administrationen. 

Herefter registreres det i Journalen, hvorefter 

det bæres videre til personalekontoret, der 

efter endt sagsbehandling, bringer dokumentet 

tilbage til instituttet igen med postbudet,“ 

forklarer Pernille Daell, som har været projektleder 

på DTU-DOC. 

Fremover indtaster institutterne blot alle 

de nødvendige informationen direkte i DTU- 

DOC, hvor alle bilag fremover ligger elektronisk. 

Det giver mulighed for hurtigt at søge 

informationer frem og få overblik over et instituts 

sager. Det er slut med dobbelt bogholderi 

– personalesagen er kun ét sted elektronisk. 

Følsomme og fortrolige sager skærmes 

naturligvis af i DTU-DOC, således at sager 

kun ses af de personer, der må se dem. 

Find kontakten – og kontrakten 

Der er en masse medarbejdere, der ikke er 

typiske sagsbehandlere på DTU, som også 

kan også få stor glæde af DTU-DOC. Der er 

en masse hjælpefunktioner i forhold til styring 

af projekter og sager, som kan skabe 

overblik. I dag gemmer de fleste medarbejdere 

deres ting på egne drev, så det er i dag 

ikke muligt at søge viden på tværs. 

„Et institut, der vil købe et nyt værktøj til 

spørgeskemaundersøgelse, ville i DTU-DOC 

kunne søge på ’spørgeskemaundersøgelse’, 

og finde ud af, om andre på DTU har indgået 

aftale om et værktøj med et andet firma. På 

forskningsprojekterne vil det være muligt 

hurtigt at få overblik over et insituts projekter 

– og en masse andre søgemuligheder 

og svar. Det vil langt hurtigere give overblik 

og skabe genveje til viden end hvad vi kan i 

dag,“ siger Pernille Daell. 

DTU-DOC skal give en større fleksibilitet. 

Det vil være muligt hurtigere at hjælpe en 

kollega med dennes sager i forbindelse med 

sygdom fordi sagerne kan søges frem elektronisk. 

Det vil også være muligt at arbejde 

hjemme på sagerne elektronisk. Man er ikke 

afhængig af papirarkiver og den hidtidige 

Det vil langt hurtigere 

give overblik og skabe genveje til viden 

end vi kan det i dag.“ 

PernIlle Daell, ProJeKtleDer, DtU-Doc 

Journalfunktion i bygning 101 i Lyngby. Den 

nye Journal vil fremover have fokus på at 

videreudvikle, kvalitetssikre og sørge for uddannelse 

i DTU-DOC. Denne ændring sker, 

da registreringen af sager og dokumenter 

sker ude hos de medarbejdere, der arbejder i 

DTU-DOC. 

„Men det er klart, at DTU-DOC kun bliver 

en succes, hvis medarbejderne tager systemet 

til sig og bruger det til langt mere end til 

det, som lovgivningen foreskriver, så det bliver 

et videndelingssystem. Det er jo sådan, at 

der først skal gøres en indsats førend gevinsten 

kan høstes,“ siger Pernille Daell. 

FoTo carSten BroDer hanSen 

„Nøøj… det er en robot“. Man behøvede ikke at være forkromet for at gøre indtryk på de mange børn, som i år havde fået lov til at komme ind og se robotterne dyste. Men navnet til trods, nåede den ikke helt op på lysets hastighed.

10 

FUSIoN MarIa SKoU 

Fusionsgrupperne i arbejde 

hhv. 8 og 4 under-underarbejdsgrupper, som hver især 

behandler et fagligt specifikt emne for en helt ny uddannelse/retning/specialisering/spor, 

eller for nye faglige 

elementer i eksisterende uddannelser. 

nedenfor kan du læse om under-underarbejdsgruppernes 

opgaver og deadlines, ligesom du kan se hvem der 

er med i grupperne. 

Udredningen” har været behandlet i Direktionen samt 

drøftet i hsU (hovedsamarbejdsudvalget). Under samme 

hovedspor er rapporten fra analysegruppe risø afsluttet, 

behandlet i direktionen og drøftet i hsU. 

Derudover fortsætter arbejdet i arbejdsgruppen vedr. 

Uddannelse og Undervisning, hvor der er etableret fire 

underarbejdsgrupper om hhv. kandidatuddannelsen, 

diplomingeniøruddannelsen, efteruddannelse samt kurser 

og kursuspakker. Underarbejdsgrupperne om kandidatuddannelsen 

og diplomingeniøruddannelsen har nedsat 

arbejdsgrupper og underliggende underarbejdsgrupper 

til belysning af særlige faglige delemner, der endda kan 

nedsætte yderligere under-underarbejdsgrupper hvor 

nødvendigt. 

Denne struktur sikrer gennemsigtighed i processen og 

mulighed for at alle kan komme faglige og strukturelle 

idéer og input undervejs. 

siden sidste nummer af DTU Avisen har arbejdsgruppen 

vedr. mek og ipL under hovedsporet organisatoriske 

synergier afsluttet sit arbejde og rapporten ”mek-ipL 

Fusionen mellem DTU, risø, DFvF, DFiU, Drc og DTF 

har til formål at styrke Danmarks erhvervs- og samfundsliv 

med et større og stærkere teknisk eliteuniversitet. For 

at sikre fusionens succes, må der skabes synergier og 

findes effektiviseringer. Dette sker i en styret proces, opbygget 

i en struktur der dels fungerer som handlingsorienteret 

beslutningsramme, dels som et modtageapparat 

for bidrag fra relevante faglige grupper og enkeltmedarbejdere 

på det samlede universitet. 

strukturen består af hovedspor, med emnespecifikke 

merete reuss 

selvstændige områder, hvilket også fremgår af listen over 

faglige områder. 

n geomatics engineering 

n space Technology 

Under-underarbejdsgrupperne 

om kandidatuddannelsen 

UDDANNeLSeR 

materials science and engineering: 

helge elbrønd jensen, grethe winther (risø), Lars 

pilgaard (risø), marcel somers (ipL), Andy horsewell 

(ipL), merete reuss 

medlemmer 

aquatic engineering: 

helge elbrønd jensen, niels Axel nielsen (DFiU), Fritz 

köster (DFiU), merete reuss 

Under-underarbejdsgrupperne skal vurdere synergimuligheder 

for så vidt angår det faglige indhold, på 

et overordnet niveau vurdere erhvervslivets behov for 

kandidater med den givne faglige profil samt komme med 

et skøn vedrørende rekrutteringsgrundlaget. Da under-undergruppernes 

arbejde finder sted inden for en relativ kort 

tidsperiode kan disse forhold ikke analyseres systematisk, 

men kan alene baseres på vurdering og viden hos underundergruppernes 

medlemmer. 

Der kan ske udskiftning eller tilføjelse af nye medlemmer 

i den enkelte under-undergruppe undervejs i 

processen, idet gruppens diskussioner kan føre til at et nyt 

fagligt aspekt ønskes belyst. Desuden er der i tilknytning 

til Under-underarbejdsgrupperne oprettet et antal 

debatfora, for at give mulighed for at nuancere gruppernes 

arbejde med input og forslag fra DTU’s eksisterende 

institutter og uddannelser. Dette har bl.a. medført at 

hovedområdet energy er foldet ud til at indeholde tre 

kommissorium 

med baggrund i kommissoriet for underarbejdsgruppen 

om kandidatuddannelsen er det under-underarbejdsgruppernes 

opgave at beskrive de nærmere faglige rammer for 

etablering af nye kandidatretninger/særlige programmer 

eller videreudvikling af eksisterende retninger/specialiseringer. 

Arbejdsgruppen har identificeret i alt 6 faglige hovedområder, 

som danner grundstammen i de nye initiativer: 

• Uddannelse og 

Undervisning på DtU 

geomatics engineering og space technology (initiativerne 

varetages i samme under-undergruppe): 

helge elbrønd jensen, per knudsen (Drc), henning 

skriver (Drc), Allan Aasbjerg nielsen (imm) 

food technology: 

helge elbrønd jensen, Arne büchert (Food), vibeke sørensen 

(vet), Torger børresen (DFiU) 

tidsplan 

Under-undergruppernes arbejde afrapporteres løbende, 

dog senest 15. maj 2007. rapporterne vil indgå i den 

samlede afrapportering, som skal forelægges direktionen 

fredag den 30. maj (dvs. rapporten skal være færdig 

senest fredag den 25. maj 2007). 

energi: 

Brændselsceller: helge elbrønd jensen, Luise Theil 

kuhn (risø), ib chorkendorff (Fys), merete reuss 

Vindenergi: helge elbrønd jensen, Luise Theil kuhn 

(risø), jens nørkjær (mek), jacob østergaard (ørsted), 

cc.: grethe winther (risø) 

Energisystemer: helge elbrønd jensen, henrik bindslev 

(risø), Luise Theil kuhn (risø), grethe winther (risø), 

n Aquatic engineering 

n Food Technology 

n energy 

n brændselsceller 

n vind energi 

n energisystemer 

n materials science and engineering 

gunnar mohr, jens nørkjær (mek), søren Larsen (risø), 

Liselotte sørensen (risø) 

for at give mulighed for at nuancere gruppernes arbejde 

med input og forslag fra DTU’s eksisterende institutter og 

uddannelser. 

n geoinformatik 

Under-underarbejdsgrupperne om 

diplomingeniøruddannelsen 

geoinformatik: 

gunnar mohr, per knudsen (Drc), henning skriver (Drc) 

medlemmer 

tidsplan 

Under-undergruppernes arbejde afrapporteres til Undergruppen 

vedr. diplomingeniøruddannel-sen senest den 11. 

maj 2007. rapporterne vil indgå i den samlede afrapportering, 

som skal fo-relægges direktionen fredag den 30. 

maj (dvs. rapporten skal være færdig senest fredag den 

25. maj 2007). 

transport/logistik: 

gunnar mohr, niels buus kristensen (DTF), otto Anker 

nielsen (cTT), oli g. madsen (cTT) 

Under-underarbejdsgrupperne skal vurdere synergimuligheder 

for så vidt angår det faglige indhold, på et overordnet 

niveau vurdere erhvervslivets behov for diplomingeniører 

med den givne faglige profil samt komme med et 

skøn vedrørende rekrutteringsgrundlaget. Da under-undergruppernes 

arbejde finder sted inden for en relativt kort 

tidsperiode, kan disse forhold ikke analyseres systematisk, 

men alene baseres på vurdering og viden hos under-undergruppernes 

medlemmer. 

Der kan ske udskiftning eller tilføjelse af nye medlemmer 

i den enkelte under-undergruppe undervejs i processen, 

idet gruppens diskussioner kan føre til, at et nyt fagligt 

aspekt ønskes belyst. Desuden er der i tilknytning til 

under-underarbejdsgrupperne oprettet et antal debatfora, 

kommissorium 

med baggrund i kommissoriet for underarbejdsgruppen om 

diplomingeniøruddannelsen er det under-underarbejdsgruppernes 

opgave at beskrive de nærmere faglige rammer 

for etablering af nye diplomingeniøruddannelser, nye spor 

eller videreudvikling af eksisterende specialiseringer. 

Arbejdsgruppen har identificeret i alt 4 faglige hovedområder, 

som danner grundstammen i de nye initiativer: 

fødevaresikkerhed, -kvalitet og -kontrol: 

gunnar mohr, bjarke bak christensen (Food), bo jørgensen 

(DFiU), peter Ahrens (vet), jan martinussen (bic), 

mogens kilstrup (bic), jørgen risum (bic), Alan Friis 

(bic) 

vindenergi: 

n Transport/logistik 

n Fødevaresikkerhed, -kvalitet og -kontrol 

n vindenergi

Se arbejdsgruppernes 

medlemmer, kommissorier 

og deadlines på 

fusionsintranettet eller i 

DTUavisen nr. 3 2007 

bygNINgeR og 

FoRSKNINgSINFRASTRUKTUR 

• Bygninger og 

forskningsinfrastruktur 





DTUavisen nr. 3 og 4 2007 

ADmINISTRATIve 

STØTTeFUNKToNeR 

• Økonomi og økonomistyring 

• hr og ny stillingsstruktur 

• It på DtU 

• Kommunikation på DtU 

myNDIgheDSbeTJeNINg 





DTUavisen nr. 3 2007 

• Udvikling af myndighedsområdet 

på DtU 

6. mikro-nano/procesmodellering/ 

procesudvikling (mpp) 

7. strategi & Ledelse (pvL) 

8. Design & innovation/bæredygtighed (iob) 

udvikle og udbrede generiske ledelsesværktøjer centrale. 

Direktionen finder, at der med model 3 skabes et bedre 

udgangspunkt for en strategisk udvikling af såvel de 

relevante teknologier og teknologiplatforme som af design-, 

innovations- og ledelsesaktiviteterne på DTU. 

rapporten om den fremtidige organisering af mek og 

ipL skal – efter en behandling i samarbejdsudvalg – danne 

grundlag for det videre arbejde. 

ringen af forskning og uddannelse i ledelse og innovation 

samt forskning og undervisning i de basale maskintekniske 

discipliner. Der er fortalere for alle modeller i arbejdsgruppen. 

Det har været arbejdsgruppens mål, at kunne give 

en sådan fremstilling af problemkredsen, at der er skabt 

et beslutningsgrundlag for direktionen ved valg mellem 

modellerne. Der er derfor medtaget formuleringer, som 

ikke alle i arbejdsgruppen er enige i eller finder relevante. 

Direktionen har konkluderet, at det videre arbejde med 

at styrke udviklingen af fagområderne på mek og ipL 

bør tage udgangspunkt i model 3, der kort består i en 

overflytning af proces- og materialefagene til mek og en 

overflytning af design- og konstruktionsfagene til ipL. ved 

afgørelsen har direktionen lagt vægt på, at denne model 

vil skabe en større indre homogenitet i de to institutter. 

endvidere har direktionen fundet de i rapporten anførte 

betragtninger om produktion i netværk og behovet for at 

Rapport fra arbejdsgruppen 

om meK/IPL 

oRgANISAToRISKe 

SyNeRgIeR 

Arbejdsgruppen og tilhørende undergrupper har afsluttet 

deres arbejde (medlemmer, kommissorier og rapport på 

fusionsintranettet). 

nu foreligger den første rapport fra den række af arbejdsgrupper, 

der er nedsat i forbindelse med DTU’s implementering 

af fusionen. rapporten omhandler arbejdsgruppens 

overvejelser om den fremtidige organisering af de to 

institutter mekanik, energi og konstruktion (mek) og institut 

for produktion og Ledelse (ipL) samt en konklusion. 

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for de to 

institutter med prorektor knut conradsen som formand. 

rapportens indhold er blevet præsenteret på mek og ipL 

og offentliggøres nu for hele universitetet. 

rapporten indeholder de overvejelser og vurderinger, 

som er gjort af arbejdsgruppen omkring ipL og mek. Arbejdsgruppen 

fremhæver fire mulige modeller for organise- 

• risø i DtU 

• MeK og IPl på DtU 

afsluttede arbejdsgrupper – risø: 

Følgende underarbejdsgruppe under risø arbejdsgruppen 

har afsluttet sit arbejde: 

1. bæredygtige teknologier 

medlemmer, kommissorier og rapport kan ses på fusionsintranettet. 

afsluttede arbejdsgrupper – mek/ipl: 

Følgende underarbejdsgrupper har været nedsat 

under mek/ipL arbejdsgruppen: 

1. Faststofmekanik (FAm) 

2. konstruktion & produktudvikling (k&p) 

3. vand- og skibsbygning (skk) 

4. energiteknik & indeklima (eT&ik) 

5. metallurgi (mTU) 

11

1 

FRemTIDeNS FoRSKNINgSNeT lInDa greVe BenDIxen 

verdens hurtigste 

netværk mødes på DTU 

Fremtidens forskningsnet er bygget med lysledere – men rettet mod brugerne 

Størst båndbredde, trådløst netværk på universiteter 

i hele Europa, videodistribueret 

forskning og undervisning. Det er ambitionerne 

for de europæiske forskningsnet. Her 

arbejdes hele tiden for at være verdens hurtigste 

og at tilbyde de bedste og mest relevante 

tjenester til forskere og studerende. 

Den 21. til 24. maj mødes de på DTU for 

at få inspiration og ny viden – og dele ud af 

erfaringer. DTU, UNI•C og Forskningsnettet 

står bag arrangementet. 

visioner for internet 

Når TERENA Networking Conference 

(TNC) skydes i gang d. 21. maj på DTU er 

det med over 450 internationale netværksfolk 

på rækkerne i Oticonsalen. Konferencen 

afholdes hvert år i maj og i år er det Danmarks 

tur til at være værter. 

Dorte Olesen er både administrerende direktør 

for UNI•C og præsident for TERENA, 

som er foreningen af europæiske forskningsnet. 

Hun ser frem til konferencen fordi den 

er vigtig for sammenholdet og udviklingen. 

„Det er på TNC, de europæiske nationale 

forsknings- og uddannelsesnet præsenterer 

deres ideer og visioner – hvad virker og hvad 

vil man gerne have til at virke – og samtidig 

er det en mulighed for at høre de store in- 

meDICooPTIK MarIanne ryDe 

Faglig synergi mellem DTU og Risø 

gav bIoP-centret en førerposition 

når hospitalerne i dag kan diagnosticere hudkræft ved hjælp af optik og 

laser, så skyldes det ikke mindst at risø- og DtU-forskere i 1999 indgik et 

samarbejde om at udvikle brugen af optik til medicinske formål 

Da Risø- og DTU-forskere i 1999 aftalte at 

samarbejde på det endnu ret uudforskede 

område biomedicinsk optik, var det ud fra 

rent faglige grunde og en tro på at fælles anstrengelser 

kunne føre til en samfundsnyttig 

effekt. „Det var op ad bakke de første år; 

men forskelligheden gjorde os stærke, og 

resultatet var virkelig værd at kæmpe for,“ 

ternationale navne fra områder der er oppe i 

tiden,“ siger hun. 

Blandt de store navne er Max Ibel fra 

Google Schweiz og Claudia Natanson fra engelske 

Diageo samt andre hovedtalere. Men 

ud over de store oplæg er der alle fire dage 

fire parallelle spor, hvor de lokale organisa- 

siger centerleder Paul Michael Petersen, 

OFD, og institutdirektør Anders Bjarklev, 

COM•DTU. 

Det var ikke fordi de havde for lidt at lave 

i forvejen; DTUs COM-center var for eksempel 

netop i de år rigeligt optaget af arbejdet 

med fiberoptik til telekommunikation. Men 

ideerne spirede når forskerne mødte hinan- 

tioner kan vise deres resultater, ideer og projekter 

frem. 

Danmark på vej i superligaen 

Ud over UNI•C er også Forskningsnettet og 

DTU dybt involveret i at få de mange kræ- 

Dorte Olesen, direktør for UNI•C glæder sig til at høre Max Ibel og Claudia Natanson og alle de andre oplæg 

på årets TNC. IT-chef Steen Pedersen ser frem til at blive inspireret af ideer og tiltag hos andre forskningsnet. 

den, blandt andet i Dansk Optisk Selskab, og 

på et tidspunkt var de så „modne“ at Jørgen 

Kjems bad Paul Michael Petersen om at skrive 

et oplæg til et centersamarbejde. Deltagerne 

kom desuden fra IMM, MIC og Institut 

for Fysik på DTU, fra Herlev og Marselisborg 

Hospital og fra fire firmaer som arbejdede 

med laser-systemer. 

vende netværksbrugere til at føle sig godt 

tilpas under konferencen. Netsekretariatschef 

for Forskningsnettet og IT-chef på DTU 

Steen Pedersen glæder sig til at være vært. 

Han siger: 

„Det giver altid enorm inspiration til nye 

tiltag og ting, der kan gøres bedre at være 

sammen med resten af det europæiske netværkssamfund.“ 

Interessen er i år ekstra høj fordi Forskningsnettet 

har ansøgt om midler til at opgradere 

til optisk netværk. Det vil bringe 

Danmark op blandt de hurtigste i Europa. 

„Netop nu er vi på spring til at gå med 

på den seneste udvikling, etablering af 

en netværkstruktur med egne sorte fibre 

og eget optisk udstyr, som giver helt nye 

muligheder for meget høj kapacitet og 

for at tilpasse netværkets egenskaber og 

muligheder til konkrete forskningsopgaver,“ 

siger Steen Pedersen. 

europas netværk bliver mindre 

Antallet af deltagere på TNC stiger og 

arbejdet med netværk bliver højere og 

højere prioriteret år for år. Internettet 

fylder mere og mere i forskning, undervisning 

og uddannelse og det bliver i 

højere og højere grad betragtet som noget, 

„Vi var tidligere ude end nogen andre 

i Danmark, og mange rynkede på næsen 

over dette usædvanlige initiativ på sundhedsområdet; 

men vi var selv overbevis- 

te om at det var rigtigt,“ fortæller Paul Michael. 

„Vi havde heller ingen særlige bevillinger; 

vi havde faktisk kun en oprigtig interesse

det bare skal være der og virke. Steen Pedersen 

siger: 

„For at vi ’netværksmennesker’ kan servicere 

vores brugere – som jo er alle der 

kommer på universiteterne – på en ordentlig 

måde, både til den daglige kommunikation 

og til særligt krævende forskningsopgaver, 

skal vi have kendskab til det samlede netværk 

fra den lokale bruger til den fjerne 

bruger.“ 

Netop udfordringerne i at studerende og 

forskere er mere og mere mobile og forskning 

foregår på tværs af universiteter er udgangspunktet 

for en af de nye trends indenfor 

forskningsnet, nemlig føderationer. Ved 

at stole på hinanden, have fælles politikker 

og retningslinier og hjælpes ad med udviklingen, 

skabes tjenester som single sign on, 

det trådløse internet „eduroam“ og friere 

adgang til nationale og internationale biblioteksressourcer. 

På den måde er TNC med til 

at lette hverdagen og fremtiden for også danske 

studerende og forskere. 

n TNC kan følges via live stream fra 

tnc2007.terena.org. Læs mere om 

konferencen på samme side. Hvad 

Forskningsnettet tilbyder lige nu, 

finder du på www.forskningsnettet.dk 

Det har været spændende at samarbejde med 

fagfolk på andre områder. vi har skullet lære os 

et nyt sprog. Det har kostet længere tid, men det har 

været en meget givende proces, ikke mindst fordi 

det ikke bare har handlet 

om teoretiske diskussioner, 

men også resulteret i løsninger 

på konkrete problemer“ 

anDerS BJarKleV, InStItUtDIreKtØr, coM•DtU 

for at bruge vores faglige viden på et nyt 

område,“ supplerer Anders Bjarklev. 

Tværfaglig undervisning 

Økonomien var altså ikke god i starten, og 

der gik da også flere år før der kom rigtigt 

gang i de internationale publikationer. Ret 

INNovATIoN MarIanne ryDe 

Fælles Risø/DTUprojekt 

i venture 

Cup semifinalen 

InMold Biosystems blandt fem vindere 

Endnu en ide fostret på Risø er på vej 

til at danne grundlag for en opstarts- 

virkomhed. Ideen er at støbe biomole- 

kyler direkte ned i plastik, navnet 

er InMold Biosystems; og i sidste uge 

fik det kommende firma et blåt stempel 

for sin forretningsmæssige bæredygtighed 

i form af en semifinaleplads i 

universitetskonkurrencen Venture Cup. 

Morten Hansen, som nu er ph.d.- 

studerende i BIO, modtog prisen på 

10.000 kr. 

Morten Hansen startede på Risø som 

innovationspilot for et år siden. Hans 

primære opgave var at sætte sig ind i en 

nyudviklet metode til at støbe proteiner 

ind i plastikoverflader og skabe kontakt 

til firmaer som kunne få glæde af den. 

Ideen, der var udviklet af Niels Bent Larsen 

og Susan Blak Nyrup fra Risø sammen 

med Henrik Pranov fra DTU, viste 

sig at kunne bære, og Morten meldte 

projektet til Venture Cup for at få støtte 

til at udarbejde en forretningsplan for 

et kommende firma. Projektet blev dog 

„kun“ nummer 13 ud af 69, så det blev 

ikke nomineret i fase 1 der sluttede i december 

2006. 

Men Morten slog sig ikke til tåls med 

den vurdering. Han ringede til et jury- 

hurtigt fik centeret dog etableret et nyskabende 

undervisningstilbud hvor Risø-forskerne 

med Peter E. Andersen som ankermand var 

stærkt involveret, og hvor også forskellige 

læger deltog. Undervisningen nød desuden 

godt af de mange faciliteter som DTU og Risø 

tilsammen rådede over, og af muligheden for 

kliniske eksperimenter på sygehusene. 

medlem, Ole Bitsch-Jensen, og fik forelagt 

ideen så fængende for ham, at virksomheden 

fik en ny chance. 

„Det var markedsdelen som i første 

omgang var for dårlig; men Ole satte mig 

i forbindelse med to personer som kunne 

hjælpe os videre med den, og det var 

åbenbart netop hvad der skulle til,“ fortæller 

Morten. 

Så torsdag den 22. marts stod han på 

scenen i Marmorhallen på KVL (nu Københavns 

Universitet) for at modtage en 

check på 10.000 kroner sammen med 

InMolds teknologiekspert, Henrik Pranov, 

og Jan Buch Andersen som er den 

nytilkomne markedsekspert. Prisen blev 

overrakt af Ole Bitsch-Jensen som også 

er investeringsmanager hos SEED Capital 

– og indstillet på at forsyne InMold 

Biosystems med den nødvendige startkapital. 

biologi til implantater 

Det bliver nu i første omgang ikke Morten 

der kommer til at løbe firmaet i gang, 

for han har i mellemtiden sadlet lidt om 

og er begyndt på et ph.d.-studium i BIO 

med Niels Bent Larsen og Thomas Kledal 

som vejledere. 

„Det blev et virkelig godt alternativ til den 

normale DTU-undervisning, og det tiltrak 

også mange nye ph.d.-studerende, blandt andet 

vakte det interesse hos mange studerende 

uden for DTU,“ fortæller Paul Michael. 

BIOP-centeret har efterhånden etableret 

flere gode traditioner for ph.d.’erne, blandt 

andet en sommerskole på Ven hvert andet 

år. Og BIOP Graduate School har nu i to omgange 

fået midler fra forskningsrådene. 

Synergi frem for konkurrence 

Tiden har med al ønskelig tydelighed vist at 

initiativet var rigtigt. 

„I dag har centeret en god økonomi, og 

det er internationalt anerkendt inden for medicinske 

anvendelser af optik. Vi deltager i 

mange rammeprogrammer, er støttet af Højteknologifonden 

og flere EU-bevillinger, og 

området nyder i det hele taget en høj status 

på grund af sin åbenlyse effekt i samfundet,“ 

siger Paul Michael. „Vi var nogle af de første 

– mange er fulgt efter.“ 

Men succesen er ikke kun kommet fordi 

tiden har været med denne forskning. Paul 

Michael og Anders fremhæver også begge 

„Jeg indså at det er det faglige og ikke 

det økonomiske som er min boldgade, 

og jeg ville gerne trænge dybere ned i et 

enkelt aspekt af denne forskning,“ siger 

Morten. 

Ideen bag det nye firma er som sagt at 

lette processen med at placere et biologisk 

materiale på en plastikoverflade, og 

Mortens projekt går ud på at undersøge 

om det også kan lade sig gøre med biomolekyler, 

der ikke angribes af immunforsvaret. 

„Det kan for eksempel være relevant i 

forbindelse med kunstige hjerteklapper. 

Hvis man kan coate dem med molekyler 

der ligner patientens eget væv tilstrækkeligt, 

så kan man måske bedre få kroppen 

til at tolerere det kunstige plastmateriale,“ 

fortæller han. 

Forretningsfaglig support 

Morten slipper nu ikke InMold helt; han 

vil stadig arbejde med på at gøre forretningsplanen 

så god at den har en chance 

for at vinde tredje og sidste runde af Venture 

Cup som afsluttes til maj. 

Der følger en masse vejledning og kontakter 

med deltagelsen i Venture Cup, 

og Morten har også fået oprettet et specialkursus 

i entrepreneurship hos DTUlektor 

John Heebøll som har vejledt flere 

af de nominerede hold i konkurrencen. 

Kurset kan både give gode input til den 

endelige forretningsplan og ECTS-points 

til Morten. 

Men når det kommer til den egentlige 

opstart på firmaet, bliver Mortens opgave 

i første omgang sekundær fordi han vil 

prioritere sin ph.d.-eksamen. Først derefter 

kan der blive tale om en aktiv deltagelse 

som iværksætter med nye ideer 

og forskningsmæssigt input til InMold 

Biosystems. 

den fine synergi mellem deltagernes meget 

forskelligartede kompetencer – og så det at 

der på intet tidspunkt har været tale om indbyrdes 

konkurrence. 

„Det har været spændende at samarbejde 

med fagfolk på andre områder. Vi har skullet 

lære os et nyt sprog. Det har kostet længere 

tid, men det har været en meget givende 

proces, ikke mindst fordi det ikke bare har 

handlet om teoretiske diskussioner, men 

også resulteret i løsninger på konkrete problemer,“ 

siger Anders. 

Først og sidst er det forskelligheden som 

er styrken efter Anders og Paul Michaels opfattelse: 

„Den har givet deltagerne en masse rent 

fagligt, og den har været en styrke over for 

vores kunder, både de studerende, læger og 

erhvervsfolk. Det er altid bedre med forskellige 

retter på menuen i stedet for den sædvanlige 

biksemad!“ 

1

1 

bRæNDSToFØKoNomI Peter hoFFMann 

maraton 

De sidste to år har team 

roadrunners efterladt 

forfølgerne i en miljørigtig 

røgsky. I år udfordrer de 

derfor sig selv ved Shells 

eco Marathon i Frankrig 

Larmen fra motoren fylder værkstedshallen 

bag port 8. på energivej. Det lader ikke til at 

genere de studerende, der står lige inden for 

døren og arbejder. De er ved at smøre voks i 

de store forme, som skal bruges til at ”bygge” 

Prototype bilen. Lidt længere væk står 

positiv-formen til Urban Concept bilen, som 

giver et godt indtryk af, hvordan den færdige 

bil kommer til at se ud. Rundt omkring står 

de tomme skaller fra tidligere tiders økoracere. 

Den brugbare indmad er fjernet for at 

blive genbrugt i dette års konkurrence køretøjer. 

byttemotor 

De sidste to år har Urban Concept bilen vundet 

sin klasse suverænt. Hver gang med en 

ny rekord. Men i år regner Økobils-veteran 

Claus Suldrup Nielsen, der er med for fjerde 

gang, ikke med at slå rekorder. 

”Nej, det er jeg helt sikker på, vi ikke gør. 

PRISvINDeR MarIanne ryDe 

Jyoti Painuly fra UNEP Risø Centre har siden 

2003 arbejdet med at skaffe bæredygtig energi 

til tusindvis af indiske husstande i form af 

hjemmesolfangere finansieret på utraditionel 

vis. Og den 11. april blev arbejdet belønnet 

med den fornemme Energy Globe Award ved 

et tv-gallashow i EU-Parlamentets bygning i 

Bruxelles 

Prisen er blevet betegnet som en Oscar 

for vedvarende energi, den uddeles i de fem 

kategorier Jord, Ild, Vand, Luft og Ungdom. 

UNEP-projektet deltog i kategorien Ild og 

vandt 10.000 euro og en bronzestatuette. 

FoTo Peter hoFFMann 

Kim Hansen (tv) og Claus Suldrup skriver projektopgave om brint motoren, som skal give DTU Innovator ekstra motorkraft til Shell Eco Marathon. 

Vi har byttet om på motorerne i de to biler, 

så DME (dimetylæter) motoren nu skal 

trække DTU Dynamo, og brændselscelle motoren 

sidder i DTU Innovator,” siger han. 

DME motoren yder langt mindre end den 

brintdrevne brændselscellemotor, og derfor 

er der kommer DTU Dynamo næppe i nærheden 

af sidste års rekord på 810 km literen. 

Til gengæld har DTU Innovator fået en 

kraftigere motor, og da den både er indre og 

lettere end DTU Dynamo, er der store chan- 

energi-oscar til Risø 

Solenergi-projekt i Indien blev belønnet 

Hvert år konkurrerer over 700 tilmeldte del- 

tagere om prisen som går til projekter „which 

make careful and economical use of resources 

and employ alternative energy sources“. 

Det indiske solenergiprojekt er støttet af 

the UN Foundation og the Shell Foundation. 

Det er et samarbejde mellem UNEP, UNEP 

Risø Centret og to af Indiens største banker, 

Canara Bank og Syndicate Bank. Projektet 

bygger på et nyskabende finansieringssystem 

hvor enkelte husstande kan låne penge til 

solfangere til en reduceret rentesats. Systemet 

støtter almindelige menneskers adgang 

cer for, at DTU Innovator kører rigtig langt 

i år. 

”Den kan måske komme på på 2-3000 kilometer 

per liter brændstof, hvis alt går som 

det skal,” siger Claus Suldrup Nielsen, som i 

år skriver projektopgave om den brint drevne 

brændselscelle-motor. 

vises frem 

Fra den 11. til den 13. maj skal de to biler og 

til energi samtidig med at det styrker producenterne 

og udvikler markedet for solfangere. 

Markedet for bankfinansierede solfangeranlæg 

til hjemmebrug er siden projektets 

start vokset med 50 procent, og der er nu 20 

banker som tilbyder finansiering. 

100.000 mennesker i 18.000 private indiske 

husstande har således fået adgang til bæredygtig 

elektricitet. 

„Folk råber på elektricitet, men der mangler 

adgang til et stabilt net mange steder i 

Indien. Vi giver folk en mulighed for at gøre 

noget selv. Og netop det at initiativet ligger 

hos brugerne i stedet for hos institutionerne, 

gør udviklingen meget hurtigere,“ siger Jyoti 

Painuly. 

UNEP Risø Centret for Energi, Klima og 

Bæredygtig Udvikling bistår United Nations 

Environment Programme (UNEP) med at 

inddrage miljømæssige aspekter i energiplanlægning 

og policy på globalt plan, især i udviklingslande. 

de studerende til Nogaro, Frankrig. Så vil det 

vise sig, om de to biler kan stå distancen, når 

250 hold fra 20 forskellige lande skal dyste 

om at køre længst på literen. 

Bilerne bliver vist frem til offentligheden 

den 3. maj, hvor også Hans Kongelige Højhed 

Prins Joakim kommer på besøg DTU for 

se de nye biler. 

Efter fremvisningen bliver bilerne pakket 

på lastbiler og kørt den lange vej til Nogaro i 

Sydfrankrig. 

FoTo energy gloBe awarDS 

Skuespilleren Martin Sheen overrækker the Energy 

Globe Award til Jyoti Painuly fra UNEP Risø Centre 

ved en ceremoni i Bruxelles 11. april.

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

1 

PRoJeKTLeDeLSe MIchael Strangholt 

DTU skal løfte 

de store eU- 

programmer 


Folkene bag BioSim opfordrer 

flere til at tage springet og byde på 

koordinatorroller i eU-projekter 

Der ligger millioner af euro til forskningen i 

de store EU-netværk, og DTU leder i dag ét 

enkelt. Men det kunne og burde være flere, 

mener to af hovedpersonerne i BioSim-netværket, 

der arbejder med biosimulering og 

systembiologi til bekæmpelse af sygdomme. 

Som koordinator er Erik Mosekilde forskningsleder 

af det store EU netværk BioSim. 

Han brugte seks måneders arbejdstid på at 

udforme ansøgningen, der i sidste ende blev 

godkendt af EU under det sjette rammeprogram 

med 40 partnere og en bevilling på 10,7 

millioner euro over fem år. 

„Mange sygdomme har en genetisk baggrund, 

men miljømæssige faktorer spiller 

også ind, og vores levevaner påvirker genernes 

funktion. Sygdommene udspiller sig som 

regel på det cellulære niveau, og cellerne er 

også det primære mål for den medicinske behandling,“ 

forklarer professor Erik Mosekilde 

fra Institut for Fysik. 

Med mere end 200 aktive forskere repræsenterer 

BioSim EU’s største systembiologiske 

forskningsindsats under det sjette rammeprogram. 

BioSim er samtidig et af de meget få 

større forskningsnetværk, der koordineres fra 

dansk side. 

Projektet har i alt 40 partnere, hvoraf 26 er 

akademiske grupper (inklusiv fire hospitaler), 

10 er virksomheder og fire er nationale 

lægemiddelstyrelser; den danske, hollandske, 

spanske og svenske. 

De 40 grupper består af 200 forskere og 

60 Ph.d. studerende. Netværket involverer 

19 forskningsprojekter, hvori de forskellige 

grupper samarbejder på tværs af de akademiske 

discipliner og biologiske fagområder. De 

19 forskningsprojekter er opdelt under seks 

sektioner. 

Opdatering af arbejdsbeskrivelse fylder 

hvert år ca. 250 sider. Den periodiske aktivitetsrapport 

fylder 120 sider og den periodisk 

ledelsesrapport 170 sider. Hertil kommer 

revisionserklæringer og Form C som tilsammen 

fylder 160 sider. Endelig er der forskningsresultaterne 

i form af videnskabelige 

artikler og rapporter på ca. 800 sider. 

Selv om det administrative arbejde ved at 

lede et projekt af BioSims størrelse kan virke 

afskrækkende, så tror folkene bag BioSim, at 

vejen frem er flere EU-hovedroller til DTU. 

Det handler om ledelse 

Anne Marie Clemensen er den administrative 

leder for BioSim netværket med ansvar 

KonFerencer og MØDer I BIoSIM 2007 

• Møde med eU’s regulerende myndigheder 

(the hague, 18. maj) 

• Møde med nIh (washington, 25.-26. maj) 

• From complex Systems theory to 

clinical neurology, Dresden 4-8 juni 2007 

• 3rd BioSim conference, 

Potsdam 10-14 oktober, 2007 

• BioSim/ eUFePS outreach conference 

Basel 5-7 december 2007 

• yderligere tre konferencer, workshops 

og PhD skoler medarrangeres årligt 

f.eks. FeBS Systems Biology School, 

Page Pharmacokinetics conference, 

Simulation workshop for regulators 

• Fire årlige møder med governing Board 

Scientific advisory Board og Joint Steering 

group + besøg hos lokale grupper 

forskellige skoler I europa. 

for økonomien, rådgivning vedr. de lovmæssige 

og aftalemæssige forhold i kontrakten, 

kontraktændringer, kommunikation imellem 

forskerne i projektet og EU, udarbejdelse af 

årsrapport, udbygning af hjemmeside, arrangering 

af møder og meget mere. 

„Som institution skal vi blive bedre til at 

dele vores erfaringer inden for projektledelse 

på tværs af universitetet. Vi står over 

for mange udfordringer og stor konkurrence 

med hensyn til at opnå bevillinger fra det 

syvende rammeprogram. Derfor skal vi gøre 

en indsats, så det bliver mere attraktivt for 

forskerne at søge bevillinger fra EU. Vi skal 

opbygge kompetencer som forskerne kan 

trække på, ikke kun på det økonomiske og 

juridiske område, men også på ledelsesområdet,“ 

siger Anne Marie Clemensen. 

Anne Marie Clemensen mener, at danske 

forskningsinstitutioners muligheder for i 

fremtiden at hente større projektbevillinger 

fra EU i høj grad vil afhænge af, at vi får 

opbygget den kompetence og infrastruktur, 

der er nødvendig for at få projekterne til at 

blomstre. 

„Vi vil blive vurderet på vores succes i tidligere 

projekter, koordineret af universitetet. 

Derfor er det utrolig vigtigt at bakke op om 

260 forskerstillinger er knyttet til BioSim-netværket. Selvom det er en administrativ mundfuld er gevinsterne i netværkene store, mener professor Erik Mosekilde fra 

de forskere der sidder med koordinatorfunktionen 

En stor del af den støtte, man kan 

tilbyde forskere, er på det økonomiske og 

juridiske område, men samtidigt kræver koordinering 

af et større forskningsprojekt også 

andre kompetencer som kommunikation 

– både til at samle og formidle information 

men også til konfliktløsning,“ siger Anne 

Marie Clemensen 

I Anne Maries øjne rækker de udfordringer, 

som ledelsen af større EU projekter indebærer 

langt ud over økonomien og juraen. 

„I EU-forstand er BioSim et virtuelt institut, 

og projektledelsen kan sammenlignes 

med en mindre virksomhed. En markant forskel 

er dog, at der ikke findes administrative 

underafdelinger, man kan uddelegere opgaverne 

til,“ siger Anne Marie Clemensen 

Celler mål for behandling 

BioSims formål er at demonstrere, hvordan 

systembiologien kan bruges i praksis. Udfordringen 

ligger i at illustrere, hvorledes mekanisme-baserede 

matematiske modeller kan 

anvendes i den farmaceutiske industri til at 

reducere omkostningerne ved udvikling af 

ny medicin og i hospitalssektoren til at optimere 

behandlingen af den enkelte patient. 

Desuden håber forskerne, at de matematiske 

modeller kan medvirke til at nedsætte behovet 

for dyreforsøg. 

BioSim har seks aktivitetsområder, hvoraf 

de fire er relateret til behandlingen af langvarige 

og livstruende sygdomme, nemlig kræft, 

diabetes, hjerte-kar sygdomme og forskellige 

mentale sygdomme. Inden for hvert af disse 

områder kombineres avanceret eksperimentelt 

arbejde med modelformulering på forskellige 

biologiske niveauer, fra det genetiske 

og molekylære niveau over cellernes interne 

processer og gensidige vekselvirkning til organernes 

funktion og organismens overordnede 

kontrol. 

For hvert af de fire aktivitetsområder relateret 

til sygdomme er der i netværket en 

hospitalsafdeling, som udfører eksperimentel 

patientbehandling, for eksempel mod kræft i 

tyktarmen. 

„Paul Brousse-hospitalet i Paris behandler 

for eksempel patienter med tyktarmskræft 

ved hjælp af kronoterapi. Ved denne behandlingsform 

udnytter man det forhold, at organismens 

døgnrytme influerer på celledelingen, 

således at cellerne har tendens til at dele 

sig på et bestemt tidspunkt af døgnet. Denne 

synkroniseringsmekanisme virker imidlertid 

forskelligt for normale celler og for kræftceller, 

og ved at docere det kræftbekæmpende 

lægemiddel på et bestemt tidspunkt af døgnet 

kan man opnå en forøgelse af dets effektivitet 

på ca. 25 %, uden at skaderne på 

de normale celler øges,“ forklarer Erik Mosekilde. 

Et femte aktivitetsområde omfatter udvikling 

af nye matematiske analysemetoder, 

identifikation af gennetværk og modellering 

af systemer af mange vekselvirkende celler 

eller funktionelle enheder, og det sjette område 

er ansvarlig for kommuikation af netværkets 

resultater til offentligheden. 

„Vi er næsten halvvejs gennem projektforløbet. 

Netværkets deltagere har tilsammen 

skrevet mere end 120 videnskabelige artikler 

og rapporter, lavet foldere og andet offentligt 

tilgængeligt materiale om projektet, redigeret 

en bog og en række særnumre af internationale 

tidsskrifter om biosimulering, åbnet to 

hjemmesider samt afholdt fem større konferencer 

om biosimulering. De fleste partnere i 

netværket har modtaget meget store supplerende 

bevillinger som direkte eller indirekte 

resultat af deres deltagelse i BioSim netværket. 

Vi kan ikke andet end at sige at det går 

godt,“ siger Erik Mosekilde.

Tag på 

Summer 

School 

... og sæt dit eget præg på fremtidens København 

Grontmij | Carl Bro udfordrer i samarbejde med Københavns Kommune 

studerende til at give deres bud på en trafi kvision for København 2030. 

Som deltager på vores Summer School får du en enestående mulighed for 

at sætte dit præg på en metropol i udvikling, når du – sammen med andre 

udvalgte studerende – udarbejder en trafi kvision for København. 

Samtidig får du indblik i, hvordan et internationalt videnhus samarbejder 

med off entlige instanser om komplekse problemstillinger. Læs mere om 

Summer School, der bliver afholdt på vores hovedkontor i Glostrup i 

uge 35, og send din ansøgning på www.trafi kvision.dk 

Deadline for tilmelding er 7. maj. 

ZORNIG

“One of the things I like about 

doing my PhD here at BRICS 

Research School is that research 

doesn’t have to be a one-man job.” 

Michael Østergaard Pedersen 

– BRICS Research School 

Department of Computer Science 

PhD scholarships available at 

the University of Aarhus, Denmark 

An academic environment that is both dynamic and innovative depends on 

talented PhD students. That is why the University of Aarhus invites highly qualified 

students to apply for our PhD scholarships to attend graduate schools in: 

- Humanities 

- Health Sciences 

- Social Sciences 

- Theology 

- Science 

Application deadline: 15 May and 15 November 

Distinctive features of the University of Aarhus: 

- An international environment 

- Among the world’s elite: one of the top 200 

- A Nobel prizewinner 

- Extremely attractive campus – right in the centre of the city 

- 34,000 students 

- Approximately 9,000 members of staff 

More information at: www.au.dk/phd 

PhD 

U N I V E R S I T Y O F A A R H U S

hURTIge SANDheDeR – 

hALTeNDe TRovæRDIgheD 

jeg har nogle gange oplevet, at helt nye studerende 

på DTU begejstret refererede til artikler 

i illustreret videnskab, for derefter at blive 

klar over at de forenklede forklaringer sjældent 

kunne bære en mere videnskabelig ordentlig 

analyse. når studerende er et par år inde i deres 

studier, griner de andre studerende, hvis de 

præsenterer ’hurtige sandheder’ med illustreret 

videnskab som kilde. illustreret videnskab 

sælger godt, men er det virkelig det niveau, 

som DTU Avisen sigter efter? 

Artiklen „Det kosmiske økosystem“ i DTU 

Avisen april 2007 er et eksempel på, hvor 

grel videnskabsjournalistik kan se ud, når den 

skal præsenteres populært. Artiklen vælger 

uproblematiseret at præsentere nogle hurtige 

sandheder i stedet for at redegøre for den seriøse 

videnskabelige debat, der er om kosmisk 

stråling og solaktivitetens bidrag til at forklare 

de igangværende klimaeffekter. 

henrik svensmarks gruppes arbejde med 

kosmisk stråling er spændende, og det kunne 

STUDeNTeRReKRUTTeRINg Peter hoFFMann 

AIRbUS 

på DTU 

Studerende med udlængsel i maven og styr 

på deres karriereplanlægning kunne den 12. 

april få inspiration til et studieophold på 

universiteter i Tyskland og Frankrig eller få 

oplysninger om praktikmulighed på EADS. 

Den tyske og den franske ambassadør og deres 

uddannelsesattacheer samt de to EADS 

vicepræsidenter, Torsten Mölmann og Denis 

Gardin blev budt velkommen af rektor, Lars 

Pallesen. 

„’Et studieophold i udlandet er en vigtig 

del af en ingeniørs uddannelse. International 

erfaring efterspørges i stigende grad af 

virksomheder, der skal begå sig i global konkurrence. 

DTU studerende, der har tilbragt 

et halvt eller et helt år på et velanskrevet 

udenlandsk universitet, vender hjem med et 

uvurderligt fagligt og socialt netværk, som 

de kan trække på resten af livet. Det øger 

have været rigtig interessant at læse om, 

hvordan kosmisk stråling teorien forholder sig 

til drivhuseffekt teorien. Det kan man fx. læse 

om på det formodentlig mest respekterede 

diskussionsforum for klimaforandringer: www. 

realclimate.org. her diskuterer anerkendte 

klimaforskere åbent og kommenterer forskellige 

teorier som fx. kosmisk stråling teorien. Det er 

gængs videnskabelig metodik, at man forholder 

sin teori systematisk til de fremherskende 

forklaringsmodeller på et felt, særligt når man 

præsenterer banebrydende nytænkning. Derfor 

var jeg spændt da jeg endelig kom til ”solen er 

ikke den eneste faktor, som har stor betydning 

for jordens klima.”, fordi jeg tænkte, at det var 

her, debatten i forhold til drivhuseffekt teorien 

skulle præsenteres. men ak, drivhuseffekt 

teorien nævnes ikke en eneste gang gennem 

artiklen. 

i stedet præsenterer artiklen en række 

sandheder om kosmisk strålings afgørende 

betydning for klimaet på jorden uden på nogen 

måde at tydeliggøre, hvor usikre, reduktionistiske 

og debatterede disse sandheder er; ex 

„solen skaber klimaet“. når artiklen skriver at 

FoTo aIrBUS 

deres chancer for at få en spændende og udfordrende 

karriere,“ sagde Lars Pallesen i sin 

velkomsttale. 

Stor efterspørgsel 

EADS besøgte DTU for at fortælle de studerende 

om mulighederne for at deltage i 

det EU finansierede ERASMUS udvekslingsprogram, 

og muligheden for at lave ph.d.projekter 

hos EADS, som er det firma, der 

blandt andet producerer Airbus fly. 

Torsten Mölmann, vicepræsident med ansvar 

for HR var meget klar i sin opremsning 

af de kompetencer, der står i front i et internationalt 

selskab med over 13 000 ansatte, 

heraf flere tusinde ingeniører: 

„Vi rekrutterer folk med internationale 

kompetencer, unge ingeniører som jer selv, 

„… tankerne [har] efterhånden vundet fodfæste“ 

fremstår det som, at der ikke er debat om 

disse teorier. men de sandheder, der fremstilles 

i artiklen, er jo stærkt kontroversielle. Det 

kan man forvisse sig om ved fx. at læse ipcc 

wg2’s rapport. hvem et det, der er afsenderen 

af disse kontroversielle udsagn? i artiklen 

fremstår det ikke bare som svensmarks teorier 

men som institutionen DTU, der undsiger 

drivhuseffektteorien. eller er det blot illustreret 

DTU Avisen? 

Erik Hagelskjær Lauridsen 

Adjunkt, ipL 

svar: 

kære erik, 

Tak for dit indlæg. DTU Avisen er medarbejder- 

og studenteravis for hele DTU, og vi tilstræber 

at præsentere historier fra forskellige grene 

af organisationen. Du har helt ret i, at det er 

gængs videnskabelig metodik, at man forholder 

sin teori til systematisk til de fremherskende 

forklaringsmodeller på et felt. men DTU Avisen 

der har taget initiativ til at studere i udlandet 

og som dermed kan bidrage positivt til vores 

team,“ sagde han. 

en verden af muligheder 

Arrangementet var tilrettelagt af kontoret 

for Internationalt Samarbejde og de to landes 

ambassader. Hvert år drager ca. 200 DTU 

studerende på udlandsophold i Europa, USA, 

Australien eller Asien. 

Rejser man til Frankrig, Tyskland eller 

andet europæisk land er der god mulighed 

for at få et ERASMUS stipendium, der dækker 

leveomkostninger og rejseudgifter. Dertil 

kan søges private fonde til dækning af andre 

ekstraudgifter, og DTU udbyder også selv et 

antal stipendier til studerende, der vil rejse 

udenlands. 

1 

har ingen ambitioner om at være et videnskabeligt 

tidsskrift. vi vil bare gerne ud med 

historier, der fortæller om nogle af de mange, 

mange ting, der sker på DTU, både fagligt og 

socialt. i dette tilfælde – hvor vi omtaler henrik 

svensmarks bog og arbejdet bag – følger vi den 

linje, at også forudsætningsløse læsere skal 

kunne forstå størstedelen af indholdet, og andre 

forhåbentlig anspores til at søge yderligere 

oplysninger andetsteds. 

vi vil ikke dømme illustreret videnskab eller 

andres journalistiske behandling af videnskabeligt 

stof, men DTU Avisen vil blive ved med 

at præsentere DTU-forskeres arbejde og holdninger 

ud fra deres egne synspunkter og i en 

form, der appellerer til så mange som muligt. 

og hvis dét fører til en faglig debat – i dette 

tilfælde om klimaet – vil vi hellere end gerne 

lægge sider til en sådan. 

med venlig hilsen 

Michael Strangholt 

redaktør 

to vicepræsidenter fra producenten af verdens største 

passagerfly, aIrBUS380, european aeronautic Defense 

and Space, eaDS i Frankrig og tyskland, var mødt 

på DtU for at give de studerende lyst til at tilbringe 

nogle måneder af deres studie tid i udlandet 

Ansøgningsfrister annonceres på Campus 

Net, hvor man også kan læse rejserapporter 

over andre studerendes oplevelser. De Internationale 

Studievejledere og medarbejdere 

i Internationalt Samarbejde, bygning 101A 

er parat til at give informationer om muligheder 

på udenlandske universiteter for både 

Bachelor og Masterstuderende. De kan også 

yde individuel vejledning om de praktiske 

sider af et udlandsophold. 

„Vi vil gerne have, at flere DTU studerende 

oplever, hvad det vil sige at læse i udlandet. 

Derfor passer samarbejdet med ambassaderne 

og Airbus fint ind i vores strategi,“ siger 

vicedekan for Internationale Studerende, docent, 

Hans-Henrik Saxild.

THE POWER TO DRIVE 

YOUR fUTURE? 

You could be one of our future leaders 

MAERSK INTERNATIONAL TECHNOLOGY & SCIENCE PROGRAMME 

Are you about to graduate as an engineer or geoscientist? Or have you already 

graduated? If so, there may be an exciting future for you with A.P. Moller - Maersk. 

We offer a 2-year programme for graduates seeking an international career in a dynamic 

and challenging environment. 

Triple challenge 

During the programme you will work in one of our business units. We will challenge 

you in up to three different technical positions, giving you hands-on experience with 

the support of experienced colleagues. 

Combined theory and practice 

You will gain an overall perspective by alternating between your job and advanced 

theory training modules. The modules include innovation, entrepreneurship, project 

management, process management, operational technology, finance, commercial 

understanding, communication, business ethics and career development. 

www.maersk.com/mitas 

Challenging Opportunities 

Successful completion of the programme will ensure you a position with 

high responsibility and challenging opportunities as well as give you the 

foundation for becoming a future leader in the global A.P. Moller - Maersk 

Group. 

Focus and ambition 

You have the courage to challenge us. You are committed to 

excellence, ambitious, result-oriented and competitive. You 

are focused, innovative, self-motivated and you like to take 

responsibility. 

Find out more about the programme and how to apply. 

Today!

2. sektion 

Fighting bacteria with bacteria 

Knowledge of bacterial genes to create the replacement for penicillin 

For anyone who contracts a bacterial 

infection, the chances of recovery may 

well depend on whether the doctors can 

determine which strain is involved. A 

number of bacteria are resistant to penicillin 

and increasing numbers of people 

fall ill from infections contracted while 

hospitalized. 

A new EU research project will be 

instrumental in the development of new 

gene technology which will facilitate the 

design of advanced tests for detecting 

pathogenic bacteria. 

A group of researchers from the Center 

for Biological Sequence Analysis (CBS) at 

DTU will be using the DNA sequence of 

the bacterium Bacillus subtilis to design 

a microarray, a DNA chip covering the 

bacterium’s entire hereditary material. 

The research is part of a large-scale 

EU project, BaSysBio (Bacillus Systems 

Biology), the object of which is to find 

new methods for combating undesirable 

bacteria. 

„The chip that will be developed 

at DTU will be used for two types of 

studies, which will generate a wide array 

of data,“ explains Associate Professor 

27. APRIL 2007 NR. 5 

DTU in english 

Hanne Jarmer at the Center for Biological 

Sequence Analysis 

„Above all, the chip will be designed 

without any kind of assumptions, i.e. 

without using any information other 

than the DNA sequence itself. This will 

make it possible to determine the physical 

location and organization of both 

known and unknown genes,“ says Hanne 

Jarmer. 

The chip will also be used to measure 

the extent to which each individual gene 

is expressed under very diverse growth 

conditions. Finally, the chip will also be 

PHOTO Bo Jarner 

included as the last stage in a so-called 

Chromatin ImmunoPrecipitation-on-chip 

(ChIP-on-chip) procedure which will 

permit localization of the protein-binding 

areas in the DNA sequence which 

contribute to gene regulation. 

Besides supplying the chip, DTU 

researchers will be involved in bioinformatics 

analysis of the large volumes of 

data generated by the BaSysBio project, 

which will facilitate new discoveries with 

potentially great significance for areas 

such as medicine, the environment and 

manufacturing.


Visit from space 

the speakers took a barrage of questions when a group of high school students met real live astronauts at DtU 

„How do you feel at take-off? What’s it like 

to be the only woman in space with male 

colleagues? What is your best and worst 

experience in space? How can I become an 

astronaut?“ 

There was a steady stream of questions 

when the two winners of DTU’s astronaut 

competition and 60 high school students 

from Virum Gymnasium turned up to meet 

the astronauts and hear them talk about 

their space mission. 

And both the astronauts from NASA 

and their colleague, Swedish space hero, 

the astronaut Christer Fuglesang from the 

European Space Agency, recounted their 

experiences with great enthusiasm and 

humor. 

Few would have been able to suppress a 

giggle when Christer Fuglesang said that 

almost every minute of the journey was 

one of the best experiences on the mission, 

and that the worst had probably been his 

occasional struggles with the space toilets. 

The astronauts took it in turns to 

provide a commentary on a film from the 

STS 116 mission to the international space 

station. They were assigned to deliver one 

PHOTO carSten BroDer hanSen 

astronaut to the station, and would then 

naturally have to bring another one home. 

The expedition took 12 days, and they landed 

in Florida three days before Christmas. 

They returned with 2 tons of refuse and 

spent equipment. 

Academic synergies between DTU and Risø National 

Laboratory put BIOP-center in pole position 

The fact that hospitals are now able to 

diagnose skin cancer with the aid of optics 

and lasers is due not least to the collaboration 

started in 1999 between Risø and DTU 

researchers on developing the use of optics 

for medical science. 

In 1999, when researchers from the two 

institutions engaged in a collaborative 

project on biomedical optics, which at the 

time was a relatively unresearched field, 

they were driven by purely scientific objectives 

and the conviction that a joint effort 

would produce results of benefit to society. 

„It was an uphill struggle in the first few 

years, but the differences were mutually reinforcing, 

and the results were really worth 

fighting for,“ comments Paul Michael Petersen, 

OFD’s Head of Center, and Anders 

Bjarklev, the Director of COM-DTU. 

It wasn’t as if they didn’t have enough 

to do in the first place; at that time, DTU’s 

COM was heavily involved in a project on 

fiberoptics for telecommunications. But 

once the researchers started meeting up at 

forums such as the Danish Optical Society, 

new ideas were generated and these were 

eventually so ”mature” that Jørgen Kjems 

asked Paul Michael Petersen to draft a 

proposal for a center collaboration. Other 

participants came from the Department of 

Informatics and Mathematical Modelling 

(IMM), the Microelectronics Center (MIC) 

and the Department of Physics at DTU; 

from the Herlev and Marselisborg hospitals 

and from four laser systems firms. 

„We were quicker off the mark than 

anyone else in Denmark, and there were 

many who turned up their noses at this 

unusual initiative in the health sector, but 

we were convinced it was the right thing to 

do,“ comments Paul Michael. 

„Besides which, we didn’t have any 

funding to speak of, in fact just a genuine 

interest in applying our scientific expertise 

in a new field,“ adds Anders Bjarklev. 

So, project finances were not robust in 

the beginning, and several years passed 

before the international publications really 

got underway. However, before long, the 

Center had established an innovative 

educational program involving the Risø 

researchers with Peter E. Andersen as 

anchor, along with various clinicians. The 

training program also benefited from the 

many facilities at DTU’s and Risø’s disposal, 

and the opportunity for clinical trials 

at the hospitals. 

Over time, the BIOP Center has established 

a number of attractive traditions 

for the PhD students, such as a summer 

school on the Swedish island of Ven every 

other year. Meanwhile, the BIOP Graduate 

School has now twice been awarded funding 

by the Danish research councils. 

Time has shown that the initiative was 

manifestly justified. 

„Today, the Center has solid finances, 

and enjoys international recognition 

in medical applications for optics. We 

participate in many framework programs, 

and receive funding from the Danish 

High Technology Foundation plus several 

EU grants, and generally the field enjoys 

high status due to its obvious benefits for 

society,“ says Paul Michael. „We were some 

of the first – many have followed our lead.“

World’s 

fastest 

network 

convened at DTU 

the research network of the future is constructed out of fiber optics – but geared to the users 

The largest bandwidth, wireless networks 

at universities across Europe, videocasted 

research and teaching. These are the ambitions 

for the European research networks. 

Every effort is being made to be the fastest 

in the world and to offer the best and 

most relevant services to researchers and 

students. 

On May 21-24, they will be turning up 

at DTU to get inspiration and new insights 

– and to share their experiences. The event 

was organized by DTU, UNI•C and the 

Danish Research Network. 

When the TERENA Networking Conference 

(TNC) goes live on May 21 at DTU, 

the Oticon auditorium will receive more 

than 450 international network specialists. 

The conference is held annually in May 

and this year it is Denmark’s turn to host 

the event. 

Dorte Olesen is both the managing director 

of UNI•C and president of TERENA 

(Trans-European Research and Education 

Networking Association). She is looking 

forward to the conference because of its 

importance for alliances and development. 

„TNC is where the European national 

research and education networks present 

their ideas and visions – what works and 

what they hope to get working – while it 

is also an opportunity to listen to the big 

international names from forefront areas,“ 

she says. 

The big names include Max Ibel from 

Google Switzerland and Claudia Natanson 

from Diageo in the UK and other keynote 

speakers. But besides the main topics, 

there are four parallel tracks on all four 

days, in which the local organizations can 

present their findings, ideas and projects. 

Besides UNI•C, the Danish Research 

Network and DTU are intently involved 

in making the many demanding network 

users feel comfortable during the conferen- 

ce. The Head of Secretariat for the Danish 

Research Network and Head of IT at DTU 

is looking forward to acting as host. 

„It always provides huge inspiration for 

new initiatives and things that can be done 

better by joining forces with the rest of the 

European networked community.“ 

Interest this year is running particularly 

high because the Research Network has 

applied for funding to upgrade to optical 

networks. This will bring Denmark up 

among the fastest in Europe. 

„Right now we are poised to be a part of 

the latest development – the establishment 

of a network structure with dedicated 

black fiber and dedicated optical equipment, 

which offers brand new potentials 

for high capacity and for adapting network 

attributes and facilities to specific research 

tasks,“ says Steen Pedersen.

PH.D.-FOReLæsNINg 

Den 30. april 2007 kl. 14.00 holder Ph.d.-studerende 

Peter Lempel Søndergaard en forelæsning 

over emnet Finite discrete Gabor analysis 

i auditorium 49 bygning 303, Danmarks 

Tekniske Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved Institut 

for Matematik med docent dr.scient. Ole 

Christensen som vejleder og professor, dr.tech. 

Per Christian Hansen som medvejleder. 

Som censor medvirker 

professor Dr. Hans Feichtinger, lektor dr.scient. 

Edmund Christiansen og Ph.d. Lasse Borup. 

Ordstyrer er docent Tom Høholdt. For interesserede 

findes der et eksemplar af afhandlingen 

til gennemsyn på instituttet. 

Den 3. maj 2007 kl. 13.00 holder Ph.d.-studerende 

Mette Voldby Larsen en forelæsning 

over emnet Prediction of T-cell Epitopes for 

Therapeutic and Prophylactic Vaccines i auditorium 

062 bygning 208, Danmarks Tekniske 

Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved BioCentrum•DTU 

med lektor Ole Lund som vejleder. 

Som censor medvirker professor Zoltan 

Szallasi, professor Peter M. van Endert og 

professor Anders Krogh. Ordstyrer er lektor 

Morten Nielsen. For interesserede findes der 

et eksemplar af afhandlingen til gennemsyn på 

instituttet. 


Allan Gersborg-Hansen en forelæsning 

over emnet Topology Optimization of flow problems 

i auditorium 38 bygning 306, Danmarks 


Forskningsarbejdet er udført ved Institut for 

Matematik og Institut for Mekanik, Energi og 

Konstruktion, DTU med professor, dr.techn. 

Martin P. Bendsøe som vejleder og professor, 

dr.tech. Ole Sigmund som medvejleder. 

Som censor medvirker professor, Ph.d. Erik 

Lund, AAU, Dr. rer.nat. Carsten Othmer, Volkswagen 

AG og professor Olivier Pironnenau, Université 

Paris VI. Ordstyrer er lektor, Ph.d. Knud 

Erik Meyer, MEK. For interesserede findes der 

et eksemplar af afhandlingen til gennemsyn på 

instituttet. 


Axel C. Heimann en forelæsning over 

emnet Bioenergetics of transient and steadystate 

anaerobic redox processes relevant to 

groundwater contamination i auditorium 011 

bygning 113, Danmarks Tekniske Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved Institut 

for Miljø & Ressourcer med lektor Rasmus 

Jakobsen som vejleder og lektor Christian 

Blodau som medvejleder. 

Som censor medvirker seniorforsker Robert 

A. Sanford, lektor Bo Thamdrup og professor 

Barth Smets. Ordstyrer er docent Dieke 

Postma. For interesserede findes der et 

eksemplar af afhandlingen til gennemsyn på 

instituttet. 


AIRBUs at DTU 

Two vice presidents from EADS, the 

Franco-German European Aeronautic 

Defense and Space company, manufacturer 

of the AIRBUS 380, the world’s largest 

passenger jet, visited DTU to inspire 

students to spend a few months of their 

degree program abroad. 

On Thursday April 12, any career-minded 

students keen to go abroad could 

get inspiration for studying abroad at 

universities in Germany and France or 

find out about internships at EADS. The 

German and French ambassadors and 

their educational attachés, and the two 

EADS vice presidents, Torsten Mölmann 

and Denis Gardin, were welcomed by 

Rector Lars Pallesen. 

„A period spent studying abroad is 

an important part of a degree in engineering. 

Increasingly, companies who need 

to succeed in global competition are demanding 

international experience,“ said 

Lars Pallesen in his welcoming address. 

EADS visited DTU to tell students 

Den 15. maj 2007 kl. 14.00 holder ph.d.-studerende 

Bjarne Skovmose Kallesøe en forelæsning 

over emnet Aeroservoelasticity of Wind 

Turbines i bygning 414, rum 009, Danmarks 


Forskningsarbejdet er udført ved MEK, DTU, 

med lektor dr.techn. Jon Juel Thomsen som 

vejleder, og seniorforsker ph.d. Morten Hartvig 

Hansen, Forskningscenter Risø som medvejleder. 

Som censorer medvirker professor dr.techn 

Steen Krenk, DTU; associate professor ph.d. 

& Dr.Eng. Mikael A. Langthjem, Yamagata 

University; og director of CRES PhD Panagiotis 

K. Chaviaropoulos, Grælenland. 

For interesserede findes der et eksemplar af 

afhandlingen til gennemsyn på instituttet. 

Den 16. maj 2007 kl. 16.00 holder Ph.d.studerende 

Elsa Andersen en forelæsning over 

emnet Solar Combi Systems i auditorium 53 

bygning 208, Danmarks Tekniske Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved BYG•DTU 

med lektor Simon Furbo som vejleder. 

Som censor medvirker lektor Jørgen M. 

Schultz, professor Klaus Vajen og professor 

Björn Karlsson. Ordstyrer er lektor Jianhua 

Fan. For interesserede findes der et eksemplar 

af afhandlingen til gennemsyn på instituttet. 

about opportunities for participating in 

the EU-funded ERASMUS exchange program, 

and for undertaking PhD projects 

at EADS, the company responsible for 

manufacturing the Airbus. 

Torsten Mölmann, vice president and 

head of HR was very explicit in his enumeration 

of the skills most in demand 

in an international company with more 

than 13,000 employees, of which several 

thousand are engineers: 

„We recruit people with international 

Den 25. maj 2007 kl. 13.00 holder Ph.d.studerende 

Alexander Thür en forelæsning over 

emnet Compact Solar Combisystem. High 

Efficiency by Minimizing Temperatures i auditorium 

53 bygning 208, Danmarks Tekniske 

Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved Byg•DTU 

med lektor Simon Furbo som vejleder. 

Som censor medvirker lektor Jørgen M. 

Schultz, juniorprofessor Ulrike Jordan og 

teknisk doktor Bengt Perers. Ordstyrer er lektor 

Jianhua Fan. For interesserede findes der et 

eksemplar af afhandlingen til gennemsyn på 

instituttet. 

Den 8. juni 2007 kl. 13.30 holder Ph.d.studerende 

Gaëlle Lettier en forelæsning over 

emnet A story of recombination i mødelokale 1 

bygning 101A, Danmarks Tekniske Universitet. 

Forskningsarbejdet er udført ved BioCentrum•DTU 

med lektor Uffe Mortensen som 

vejleder. 

Som censor medvirker lektor Ivan Mijakovic, 

professor Andrés Aguilera og direktør Jiri 

Lukas. Ordstyrer er adjunkt Kiran Patil. For 

interesserede findes der et eksemplar af afhandlingen 

til gennemsyn på instituttet. 

skills, young engineers like yourselves, 

who have taken the initiative to study 

abroad, and who can thereby make a positive 

contribution to our team,“ he said. 

The event was hosted by the office 

for International Collaboration and the 

two countries’ ambassadors. Each year, 

some 200 DTU students set off to pursue 

studies abroad in Europe, the USA and 

Australia and Asia.

AIRBUs at DTU - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?