INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

28 <strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong> rundt i regionen han arbeJder blandt fortidens synder Jens Peter Johansen nærmest personificerer arbejdsmedicin i nordjylland. han var med til at tegne fagets retningslinjer, da specialet blev etableret, ligesom han var med til at opbygge den arbejdsmedicinske klinik på aalborg sygehus. Af Ulf Joel Jensen Foto: Poul Rasmussen Historien om det lægelige speciale arbejdsmedicin er på mange måder også historien om det moderne Danmarks udvikling. Fra industrisamfundets bagkant til informationssamfundets højtid. Fra en tid med klare skel mellem faggrupper og store modsætninger mellem arbejdsgiver og -tager til nutidens konsensussøgende stemning på arbejdsmarkedet. Selvom man har beskæftiget sig med feltet arbejdsmedicin i meget længere tid, så blev specialet først grundlagt herhjemme i 1980. Og ledende overlæge Jens Peter Johansen fra Aalborg Sygehus’ Arbejdsmedicinsk Klinik var i sin tid med til at skrive specialets retningslinjer. Dengang var problemstillingerne nogle helt andre end i dag, fortæller han: - Tidligere var det helt klart hjerneskader efter opløsningsmidler, der optog det meste af vores tid. De udgjorde måske halvdelen af vores patienter, og min første publikation handlede om trykkeriarbejdernes arbejdsmiljø. I dag er vi et helt andet sted. Det er i sig selv en succeshistorie, at vi fuldkommen har fået bekæmpet opløsningsmiddelskaderne – dem ser man slet ikke mere. I stedet for arbejder vi i langt højere grad med de psykologiske belastninger på arbejdsmarkedet, med stress osv. Fra skepsis til respekt Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg blev grundlagt med ansættelsen af Jens Peter Johansen i 1981. Og selvom der i alle årene har været stor politisk opbakning til klinikken og stor offentlig bevågenhed omkring deres arbejde, så blev de i de første år mødt med stor skepsis og modstand, når de tog på besøg på virksomhederne: - Vi påpegede jo nogle forhold, som ikke var i orden. Nogle arbejdsgange, som gjorde arbejderne syge. Vi havde et tæt samarbejde med Arbejdstilsynet og – hvad enten vi brød os om det eller ej – en stor opbakning fra fagbevægelsen. Så på den måde var vi i opposition til virksomhedslederne. Det er klart: De brød sig ikke om, at vi kom rendende på deres virksomheder, fortæller Jens Peter Johansen. Men også det har ændret sig. I dag er klinikken og deres arbejde højt respekteret i industrien og blandt virksomhederne – og i dag er et af hovedområderne for Jens Peter Johansen og hans kolleger også arbejdsfastholdelse: Altså at rådgive virksomhederne om, hvordan de kan indrette arbejdspladser, så de kan fastholde medarbejdere, der ellers af forskellige helbredsmæssige årsager er på vej helt ud af arbejdsmarkedet. Ensidigt gentaget arbejde – en evergreen - Men selvom mange ting har ændret sig radikalt over 25-30 år, så er der desværre også problemstillinger, som er lige så væsentlige i dag som i 80’erne. Det gælder f.eks. slid i bevægeapparatet efter ensidigt gentaget arbejde. Det fyldte meget dengang, og det gør det også i dag, selvom der kommet nye variationer til, f.eks. museskader, siger Jens Peter Johansen. Hans egen indgang til specialet og drivkraften til et helt arbejdsliv i arbejdsmedicinens tegn udspringer af et socialt engagement, en lyst til at rette op på fortidens synder – og en glæde ved at bygge først et speciale siden en stor selvstændig afdeling op fra grunden. - Det har været nogle spændende år i ekspansionens tegn. Jeg var første og eneste overlæge i 1981. I dag er vi fem. Plus en række uddannelsesstillinger. Plus et stort sekretariat. Plus tre psykologer. Det er i sig selv historien om et speciale, der vinder fodfæste og finder sin plads blandt de øvrige lægelige specialer. Historien om en succes Man kunne også sige, at det var historien om en succes. Men spørger man Jens Peter Johansen selv om de støre succeser gennem årene, er hans fokus lidt anderledes – nemlig det kliniske og patientorienterede: - Først og fremmest må jeg vel igen nævne, at vi er lykkedes med at udrydde malersyndromet. Det er sket i samarbejde med fagbevægelse og virksomheder – og er en meget væsentlig bedrift. Dernæst har vi også haft et rigtigt godt samarbejde med kræftafdelingerne for at opspore de arbejdsbetingede kræftformer – f.eks. lungehindekræft som følge af asbest. Den ledende overlæge fortsætter i samme spor og nævner bl.a. også et forskningssamarbejde med Århus Universitet om
astma i landbruget, før han runder selve klinikkens udvikling: - Det er da også en succes, at vi gennem alle årene har været en eftertragtet uddannelsesafdeling, som har formået at rekruttere og uddanne en række fremragende folk, som jeg i dag kan se placeret rundt om i landet i gode, centrale stillinger. Rekrutteringsudfordringen Allerede få år efter oprettelsen af klinikken kunne Jens Peter Johansen konstatere, at omkring en tredjedel af alle klinikkens patienter havde behov for en eller anden form for social opfølgning. Desuden var det også klart, at de erfaringer, personalet på Arbejdsmedicinsk Klinik fik med patienterne, var væsentlige for netop den sociale opfølgning, for vurdering af revaliderings- og pensionssager mv. Det førte til, at Socialmedicinsk Enhed i 1997 blev oprettet som en selvstændig enhed under Arbejdsmedicinsk Klinik. I dag er der tilknyttet ni læger og fire psykologer til enheden. - Men det er også klart, at der har været sten på vejen. Lige nu står vi i en situation, hvor det er svært at rekruttere til specialet. Det er en stor udfordring for os. Vi har patienter, der må vente i op til fire måneder. Og vi har svært ved at opretholde vores forskningsarbejde, når der mangler hænder, forklarer Jens Peter Johansen. - I den ideelle verden bruger en arbejdsmediciner en tredjedel af sin tid på klinisk patientarbejde, en tredjedel på undervisning og formidling – f.eks. rettet mod virksomheder. Den sidste tredjedel skal være helliget forskningen. For hvor vores kliniske arbejde består i at rette op på fortidens synder, så er det gennem forskningsindsatsen, at vi fremover bliver i stand til at forebygge skaderne. Derfor er det så vigtigt, at vi har tiden til at forske. Og derfor er det meget vigtigt, at vi også fremover kan rekruttere til vores fag, slutter han. Ledende overlæge Jens Peter Johansen var med til at støbe det første fundament for arbejdsmedicinen i 1980 og har siden bygget sten på sten oven på specialet.
Page 1 and 2: nr. 1 april 2009 3. årgang Profess
Page 3 and 4: Psykiatridirektør Per Lund Sørens
Page 5 and 6: hVem bestemmer, hVad der sKal med i
Page 7 and 8: Januar 2009 Den nu forhenværende a
Page 9 and 10: Med sin ansættelse i Aalborg blive
Page 11 and 12: tema: socialrådgiVere i grænselan
Page 13 and 14: Værdsatte - og Vigtige - Jeg ser i
Page 15 and 16: Kommunerne har et ansVar Vi skal be
Page 17 and 18: anvisninger på, hvordan man konkre
Page 19 and 20: Lise, der er 52 år, fik sit først
Page 21 and 22: Vi fortsætter Lean-arbejdet Hvilke
Page 23 and 24: Første egentlig nederlag kom, da h
Page 25 and 26: årsmøde i dansK selsKab for sPise
Page 27: De fem regioner er netop nu i gang
Page 31 and 32: er patienterne, det drejer sig om -

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?