INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

28
INDSIGT & UDSYN
rundt i regionen
han arbeJder blandt
fortidens synder
Jens Peter Johansen nærmest personificerer arbejdsmedicin i
nordjylland. han var med til at tegne fagets retningslinjer, da
specialet blev etableret, ligesom han var med til at opbygge
den arbejdsmedicinske klinik på aalborg sygehus.
Af Ulf Joel Jensen
Foto: Poul Rasmussen
Historien om det lægelige speciale arbejdsmedicin
er på mange måder også historien
om det moderne Danmarks udvikling.
Fra industrisamfundets bagkant til informationssamfundets
højtid. Fra en tid
med klare skel mellem faggrupper og store
modsætninger mellem arbejdsgiver og
-tager til nutidens konsensussøgende
stemning på arbejdsmarkedet.
Selvom man har beskæftiget sig med feltet
arbejdsmedicin i meget længere tid, så
blev specialet først grundlagt herhjemme
i 1980. Og ledende overlæge Jens Peter Johansen
fra Aalborg Sygehus’ Arbejdsmedicinsk
Klinik var i sin tid med til at skrive
specialets retningslinjer. Dengang var
problemstillingerne nogle helt andre end i
dag, fortæller han:
- Tidligere var det helt klart hjerneskader
efter opløsningsmidler, der optog det meste
af vores tid. De udgjorde måske halvdelen
af vores patienter, og min første publikation
handlede om trykkeriarbejdernes
arbejdsmiljø. I dag er vi et helt andet sted.
Det er i sig selv en succeshistorie, at vi fuldkommen
har fået bekæmpet opløsningsmiddelskaderne
– dem ser man slet ikke
mere. I stedet for arbejder vi i langt højere
grad med de psykologiske belastninger på
arbejdsmarkedet, med stress osv.
Fra skepsis til respekt
Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg blev
grundlagt med ansættelsen af Jens Peter
Johansen i 1981. Og selvom der i alle årene
har været stor politisk opbakning til klinikken
og stor offentlig bevågenhed omkring
deres arbejde, så blev de i de første år
mødt med stor skepsis og modstand, når
de tog på besøg på virksomhederne:
- Vi påpegede jo nogle forhold, som ikke
var i orden. Nogle arbejdsgange, som gjorde
arbejderne syge. Vi havde et tæt samarbejde
med Arbejdstilsynet og – hvad enten
vi brød os om det eller ej – en stor opbakning
fra fagbevægelsen. Så på den måde
var vi i opposition til virksomhedslederne.
Det er klart: De brød sig ikke om, at vi kom
rendende på deres virksomheder, fortæller
Jens Peter Johansen.
Men også det har ændret sig. I dag er klinikken
og deres arbejde højt respekteret i
industrien og blandt virksomhederne – og
i dag er et af hovedområderne for Jens Peter
Johansen og hans kolleger også arbejdsfastholdelse:
Altså at rådgive virksomhederne
om, hvordan de kan indrette arbejdspladser,
så de kan fastholde medarbejdere, der
ellers af forskellige helbredsmæssige årsager
er på vej helt ud af arbejdsmarkedet.
Ensidigt gentaget arbejde – en evergreen
- Men selvom mange ting har ændret sig radikalt
over 25-30 år, så er der desværre også
problemstillinger, som er lige så væsentlige
i dag som i 80’erne. Det gælder f.eks. slid i
bevægeapparatet efter ensidigt gentaget
arbejde. Det fyldte meget dengang, og det
gør det også i dag, selvom der kommet nye
variationer til, f.eks. museskader, siger Jens
Peter Johansen.
Hans egen indgang til specialet og drivkraften
til et helt arbejdsliv i arbejdsmedicinens
tegn udspringer af et socialt engagement,
en lyst til at rette op på fortidens
synder – og en glæde ved at bygge først et
speciale siden en stor selvstændig afdeling
op fra grunden.
- Det har været nogle spændende år i ekspansionens
tegn. Jeg var første og eneste
overlæge i 1981. I dag er vi fem. Plus en
række uddannelsesstillinger. Plus et stort
sekretariat. Plus tre psykologer. Det er i
sig selv historien om et speciale, der vinder
fodfæste og finder sin plads blandt de øvrige
lægelige specialer.
Historien om en succes
Man kunne også sige, at det var historien
om en succes. Men spørger man Jens Peter
Johansen selv om de støre succeser gennem
årene, er hans fokus lidt anderledes – nemlig
det kliniske og patientorienterede:
- Først og fremmest må jeg vel igen nævne,
at vi er lykkedes med at udrydde malersyndromet.
Det er sket i samarbejde med
fagbevægelse og virksomheder – og er en
meget væsentlig bedrift. Dernæst har vi
også haft et rigtigt godt samarbejde med
kræftafdelingerne for at opspore de arbejdsbetingede
kræftformer – f.eks. lungehindekræft
som følge af asbest.
Den ledende overlæge fortsætter i samme
spor og nævner bl.a. også et forskningssamarbejde
med Århus Universitet om