INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

22 INDSIGT & UDSYN landsindsatsen mod angst ”Jeg bliver til ingenting, hvis jeg glemmer de positive ting” hedder Poul Pavas billede i baggrunden . Sådan er det også for Signe Sejersen, der med et aktivt liv holder sin sygdom i baggrunden - nu glæder Jeg mig til hVer ny dag Før var angsten i forgrunden og forhindrede Signe i at få det liv, hun havde tænkt sig. I dag er det anderledes – nu er det Signe selv, der bestemmer. Vendepunktet kom, da hun byttede en ensom og isoleret tilværelse ud med et mere aktivt liv med indhold og netværk. Hun har nu så meget overskud, at hun hjælper andre i Psykiatriens Bruger-til-Bruger Team. Af informationsmedarbejder Lene Horsholt - Jeg var bange for alting og det hele på én gang. Angstanfaldene ramte som lyn fra en klar himmel, typisk to gange om ugen. De fyldte mig med en følelse af uvirkelighed; jeg vidste godt, hvem jeg selv var, men alt andet var kaos. Jeg kunne ikke orientere mig og ikke finde hoved og hale i tingene. Alt blev til rod omkring mig, og sanserne kørte på højtryk. Hjertet hamrede, jeg svendte, og mine øjne flimrede og var vidt åbne. Sådan fortæller 62-årige Signe Sejersen om de angstanfald, der har været en del at hendes liv i mere end 25 år. I dag er hun kommet ud på den anden side, men er stadig afhængig af medicin og belastet af de bivirkninger, det medfører. - Det er mere end to år siden, jeg sidst har haft et angstanfald, men jeg lever med angsten på den måde, at jeg er bange for den vender tilbage, så jeg slipper nok aldrig helt af med den, siger hun. Verden har åbnet sig I dag har Signe en aktiv tilværelse, hvor hun ikke mindst prioriterer at være noget for andre: - Når hver dag slutter, føles det godt at vide, at jeg har gjort noget for en anden, siger hun. Hun får nok aldrig svar på, hvorfor hun blev syg, og dvæler ikke mere så meget ved det spørgsmål. Hun fokuserer på nuet og er glad for livet. Hun oplever at verden har åbent sig mere og mere for hende, og bl.a. er det blevet til flere rejser, hvoraf en gik helt til Kina. Især det seneste år har været godt for hende. Hun har uddannet sig til brugerlærer, har styrket venskaber og netværk - og er vokset med de nye udfordringer, hun har givet sig selv. Bl.a. holder hun nu også foredrag om sin sygdom. - Nu glæder mig til hver ny dag, siger hun. Livet gik i stå Det lå ikke i kortene, at psykisk sygdom skulle komme til at spænde ben for Signes livsdrømme og -planer. Hun voksede op på landet, havde en tryg barndom og var glad for at gå i skole. En UG-pige med tjek på tingene. Som den eneste fra sin klasse fortsatte hun i gymnasiet og blev matematisk student med et flot gennemsnit.
Første egentlig nederlag kom, da hun siden måtte opgive det medicin-studium, hun var gået i gang med, men Signe kom stærkt igen: Hun uddannede sig til folkeskolelærer, fik job og blev også gift og fik barn. Da Signes søn i 1981 var tre år gammel, blev hun syg for første gang. Hun fik en depression og kom i behandling, men fik det ikke godt nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I 1983 fik hun så sit første angstanfald. - Det var meget voldsomt og skræmmende, for jeg vidste jo ikke, hvad det var. Det første anfald kom, mens jeg sad i min bil, og det næste kom under en stor familiefest. Siden fulgte mange flere - og tiden mellem anfaldene var præget af angsten for, hvornår det ville ske igen. Jeg sørgede altid for, at jeg havde penge til en taxa, når jeg tog nogen steder hen; jeg ville være sikker på, at jeg kunne komme hjem i en fart, siger Signe. Hun kom i medcinsk behandling hos sin egen læge, og det hjalp noget, men gjorde hende ikke rask, og de kommende år blev ret triste og ensomme for hende. Hun boede i en lille by på Djurland, hvor der ingen tilbud var til mennesker med psykisk sygdom, så hun levede meget isoleret – og set i bakspejlet – uden tilstrækkeligt indhold i tilværelsen. - Mit liv stod faktisk stille i de år, siger hun. Aalborg på godt og ondt På et tidspunkt traf hun en beslutning, der skulle vise sig at få stor betydning: Hun flyttede til Aalborg, og her fandt hun de tilbud, hun før havde savnet. Hun kom på SIND-Daghøjskole, hvor hun mødte ligesindede, som hun fik et godt forhold til, og hvor hun kunne fordybe sig i forskellige emner, som betød noget for hende, bl.a. litteratur og filosofi. I Aalborg fandtes også psykiatrisk sygehus, hvor Signe valgte at lade sig indlægge i 1999 – i håb om, at hun her ville få tilbudt kognitiv behandling, som hun havde læst og hørt meget om. Det håb blev dog gjort til skamme. I det hele taget blev indlæggelsen lidt af en nedtur for hende. Hun fik frataget sin medicin, angtanfaldene blev igen hyppige, og hun dulmede dem med alkohol, når hun var hjemme i weekenden. Da hun skulle udskrives, mente hendes behandler, at hun skulle på et psykiatrisk plejehjem, og på det tidspunkt havde hun det så dårligt, at hun affandt sig med, at det var det, der skulle ske. Heldigvis var kommunen af en anden opfattelse, og Signe fik i stedet kontakt til Støttecenter Tinghusgade i Nørresundby – og fra da af gik det stille og roligt fremad. Her fik hun den støtte, hun havde brug for, og hun fandt nye venner, som hun kunne dele sine interesser med. Selvhjælpsbøger og samtaler Med til historien hører, at Signe i samarbejde med sin egen læge hen ad vejen har fundet frem til den medicin, der hjælper hende bedst. Senest er ét præparat blevet udskiftet med et andet, og det har medført, at hun har tabt sig hele 14 kilo, og det i sig selv har givet nyt mod på tilværelsen. Gennem årene har hun tygget sig gennem stakkevis af bøger – heraf mange selvhjælpsbøger, som har givet hende nyttige redskaber til selv at tage ansvar for sit liv, og også bøger om Recovery og Empowerment har givet hende ny viden og inspiration. Bøgerne er også i centrum, når hun hver uge som ansat i Psykiatriens Bruger-til- Bruger Team er på arbejde på Brandevej. Her kører hun rundt til sengeafsnittene med sin bogvogn og er parat til en snak med de patienter, der har lyst til det. - Jeg henvender mig til dem, spørger hvordan de har det, og så er samtalen allerede godt i gang. Min fornemste opgave er at lytte og forstå, og mange giver udtryk for, at det er rart at tale med en, der selv kender angsten – og som nu har fået det så meget bedre. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv savnede samtaler, da hun var indlagt, og derfor er hun glad for nu at kunne give dette tilbud til patienterne. Som del af Bruger-til-Bruger Teamet kommer Signe ofte i Psyk-Info på Mølleparkvej, hvor hun har fået en god og varm modtagelse. - Det er blevet lidt af et tilholdssted for mig – og har klart medvirket til, at jeg nu fået et helt andet syn på Pykiatrien, siger hun. INDSIGT & UDSYN landsindsatsen mod angst 23 For nylig er Signe også begyndt at arbejde som frivillig i Angstforeningens telefonrådgivning, og for at styrke sine kompetencer skal hun senere på året deltage i et kursus om evidensbaseret coaching. Lettet og glad Alt i alt er meget begyndt at lykkes for Signe, og angsten slipper mere og mere sit tag. Hun oplever, at hun ikke mere er bange for at tage ansvar og involvere sig – og glæden har fundet vej til hendes dagligdag. Der er dog én ting, hun ikke kan ændre: Hun ville gerne have haft flere børn, men turde ikke, da sygdommen holdt sit indtog. Hun er meget taknemmelig for, at hendes sygdom ikke gjorde, at hendes søn i sin tid blev fjernet fra hjemmet, og i dag mærker hun en stor lettelse over at se, at hun tilsyneladende ikke har givet angsten videre til ham. Han er i dag 29 år og uddannet civilingeniør. - Og han har altid været der for mig og bakket mig op, slutter Signe. psykiatriFondens kampagne ”Landsindsatsen mod Angst” er nu nået til Nordjylland, og derfor sætter også Indsigt & Udsyn her i 2009 fokus på denne meget udbredte psykiske sygdom: Omkring 350.000 danskere har angst her og nu, og ca. dobbelt så mange vil få angst på et eller andet tispunkt i livet. Læs mere om kampagnen på www. landsindsatsenmodangst.dk. Læs mere om de nordjyske aktiviteter på www.psyk-info.rn.dk. kontakt psykiatriens Informationscenter (psyk-Info), hvis du vil vide mere om psykiatriens Bruger-til- Bruger team. telefon 96 31 12 18.
Page 1 and 2: nr. 1 april 2009 3. årgang Profess
Page 3 and 4: Psykiatridirektør Per Lund Sørens
Page 5 and 6: hVem bestemmer, hVad der sKal med i
Page 7 and 8: Januar 2009 Den nu forhenværende a
Page 9 and 10: Med sin ansættelse i Aalborg blive
Page 11 and 12: tema: socialrådgiVere i grænselan
Page 13 and 14: Værdsatte - og Vigtige - Jeg ser i
Page 15 and 16: Kommunerne har et ansVar Vi skal be
Page 17 and 18: anvisninger på, hvordan man konkre
Page 19 and 20: Lise, der er 52 år, fik sit først
Page 21: Vi fortsætter Lean-arbejdet Hvilke
Page 25 and 26: årsmøde i dansK selsKab for sPise
Page 27 and 28: De fem regioner er netop nu i gang
Page 29 and 30: astma i landbruget, før han runder
Page 31 and 32: er patienterne, det drejer sig om -

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?