06.01.2013 Views

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Lise, der er 52 år, fik sit første fleksjob i

2002 – kort tid efter, at hun var færdig

med sin specialuddannelse. Hun fik nu en

ny funktion som udviklingssygeplejerske,

hvor hun kunne gøre brug af den nye viden,

hun havde tilegnet sig.

Hun var i høj grad selv med til at forme

indholdet i jobbet, og det har netop stor

betydning, at man får lov til at bruge det,

man kan og brænder for, understreger hun

– og bakkes op af Marian, der véd, at det

langt fra er en selvfølge:

- Jeg fik den besked, at hvis jeg kunne arbejde

37 timer ved at sidde ved kassen i

Aldi, var det det, jeg skulle.

Hendes knæ er dog så dårligt, at fuld tid

ikke kommer på tale. Hun arbejder nu 20

timer om ugen – og det samme gør Lise,

der ikke i længden kunne holde til de 28

timer, hun først var sat til.

Året rundt – og rundt omkring

Siden oktober sidste år har Lise og Marian

udelukkende været beskæftiget med at undervise

Afdeling Nords patienter og deres pårørende

– et job de begge er meget glade for.

- Før var der undervisning forår og efterår,

men der opstod let ventetid og timingen

blev dårlig; patienterne og de pårørende

fik ikke tilbuddet, mens de havde mest

brug for det. Det kan vi gøre langt mere

fleksibelt nu, hvor tilbuddet er der hele

året, og hvor vi også underviser flere steder.

Fx har vi været i Frederikshavn, hvor

vi bl.a. fik hjælp af en socialrådgiver med

godt kendskab til de lokale forhold og muligheder

i netop den kommune.

Desuden lægger vi undervisningen på tidspunkter,

hvor de pårørende har reel mulighed

for at deltage, siger Lise Gross.

Udækkede behov

Det fornemste mål med undervisningen

er at give patienterne nogle redskaber, der

kan hjælpe dem til at styrke deres livskvalitet,

og forebygge genindlæggelser.

- Vi oplever desværre, at mange stadig har

det meget dårligt efter udskrivelse. Patienter

med skizofreni bliver tilbudt videre behandling

i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien,

men patienter med depression

udskrives ofte udelukkende med kontakt

til egen læge. De magter ikke alene at bruge

af de redskaber, de er blevet præsenteret

for, og har i det hele taget brug for mere

støtte. I nogle tilfælde kan vi tilbyde dem

mere undervisning, men det er tydeligt, at

de mangler mere intensiv opfølgning.

- I Aalborg findes et tilbud om længerevarende

kognitiv behandling, hvor patienterne

gradvis kan få genskabt deres selvværd

og tro på, at tingene kan lykkes. Vi ville

ønske, der fandtes et lignende tilbud i Afdeling

Nord, lyder det fra Lise og Marian.

Også mange pårørende er i stor fare for selv

at gå ned, hvis de ikke får hjælp. Derfor gør

Marian og Lise bl.a. meget for at udbrede

kendskabet til de tilbud, som de frivillige

foreninger har for denne målgruppe.

- For en del af patienterne kan det være

svært at komme af sted til undervisningen

- på grund af sygdommen. Hvis de udebliver,

følger vi op ved at tage kontakt, nogle

gange med sms, tilføjer Marian.

Stå fast på det du kan

I deres nye funktion gør de i høj grad brug af

deres mange års erfaring indenfor psykiatrien

– og på sin vis også de personlige erfaringer,

de har fået med sygdom og sagsforløb.

Allerhelst vil de motivere den enkelte patient

til at tage teten i sit eget liv, men samtidig erkender

de, at det var mere end svært at bevare

initiativet, da de selv var længst nede:

- Pludselig oplever man selv det, som patienterne

ofte giver udtryk for: At de bliver

mødt med mistro, og at deres ønsker ikke

tages alvorligt. At man ikke fokuserer på

de ressourcer, de har, men mere på paragraffer

og økonomi, siger Lise.

Alligevel er deres råd til andre, der havner

i en lignende situation: Vær aktiv gennem

hele forløbet. Gør op med dig selv, hvad du

kan og gerne vil, og fremlæg meget konkrete

forslag til, hvad jobindholdet kan være.

Særligt for Marian var sagsbehandlingen

både langsommelig og mangelfuld. På et

tidspunkt bad hun derfor om, at der blev

lavet et referat efter hvert møde med sagsbehandleren.

Det gjorde det nemmere at

holde fast i de aftaler, der blevet indgået.

INDSIGT & UDSYN

fleksjob

hVad er et fleKsJob?

Fleksjob er et tilbud om beskæftigelse

til mennesker, der på

grund af varigt nedsat arbejdsevne,

ikke kan få eller fastholde

et job på almindelige vilkår.

Det er kommunen, der visiterer

til fleksjob, og indholdet i jobbet

aftales individuelt.

kommunen kan være behjælpelig

med at finde et fleksjob, men

man kan også selv finde det og

efterfølgende få det godkendt af

kommunen.

Der udbetales fuld overenskomstmæssige

løn. Hvis en

medarbejder i fleksjob ikke kan

arbejde på fuld tid, modtager

arbejdsgiveren et kompenserende

tilskud.

Reglerne om fleksjob findes i

Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven).

socialt ansVar

”… ud fra et ønske om at udvise

socialt ansvar er det Region Nordjyllands

mål i videst muligt omfang

at fastholde og rekruttere medarbejdere

med nedsat arbejdsevne. ”

Uddrag fra Region Nordjyllands Politik

for mangfoldighed

19

Trods et arbejdsliv på lavere blus sætter

de begge stor pris på deres nye job, hvor

de har meget frie hænder til selv at planlægge,

hvordan de vil gribe tingene an. De

er også meget glade for den opbakning, de

har fået af både ledere og kolleger:

- De har hele tiden holdt fast i, at der er brug

for os. Det er guld værd, siger Lise Gross.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!