INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

14 INDSIGT & UDSYN tema: socialrådgivere i grænseland? På lige fod – og På Vagt - med vores specialviden, supplerer vi det, kommunerne kan. Vores opgave er ganske enkelt en anden, siger socialrådgiverne i børne- og ungdomspsykiatrien, der nu også trækker en stor del af læsset med at vagtdække Psykiatrisk skadestue. Af informationsmedarbejder Lene Horsholt På bordet ligger den tændte mobiltelefon, der på et øjeblik kan ændre Marian Johansens arbejdsdag. Hun og de øvrige socialrådgivere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling ser gerne, at politikere og andre får et mere nuancerer syn på, hvad deres faggruppe beskæftiger sig med: - Der er meget stor forskel på, om man er socialrådgiver i kommunen eller på et psykiatrisk sygehus, og fordi vi her i afdelingen har strammet meget op på vores patientforløb, er forskellen blevet endnu mere markant. Der er ingen af mine nuværende opgaver, som en socialrådgiver i kommunen også har, konstaterer Marian Johansen. Kvalitet og tværfaglighed - I alle forløb har vi fokus på både de biologiske, psykologiske og sociale forhold, og vi arbejder tværfagligt ved, at alle faggrupper bidrager med deres specifikke kompetence. Det giver helt sikkert mere kvalitet i arbejdet, supplerer Dorte Raabjerg. - Som socialrådgivere er vi bl.a. meget med i udredningen, og efterfølgende rådgiver vi kommunerne om de støttende tiltag, de kan iværksætte. Vores mål er at give dem en større forståelse for de behov, som de psykiatriske patienter og deres familier har, tilføjer hun. Klaus Eberhardt kom fra et job i en kommune, da han blev ansat for to år siden. Det var et stort spring – og ret forvirrende i starten. Der var mange ”kokke” med omkring den enkelte patient, men de problemstillinger, patienterne kommer med, er jo netop også så komplekse, at de kun kan løses tværfagligt, siger han. Afdelingens seks socialrådgivere – heraf to vikarer – har nok at se til. Hilda Jakobsen oplister nogle af opgaverne: - Vi laver oplæg til konferencer, udarbejder underretninger, udtalelser og epikriser. Vi afholder familiesamtaler og varetager diverse opfølgning og koordination i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Hertil kommer de indirekte ydelser, fx er vi med i afdelingens Åbent Hus-arrangementer, hvor vi rådgiver kommunerne og PPR – et tilbud, der er meget efterspurgt. Skadestuen oveni Tilbage til mobiltelefonen på bordet, der stadig er tavs. Ringer den pludselig, er det fordi personale fra psykiatrisk skadestue har brug for assistance fra en medarbejder med børne- og ungdomspsykiatrisk kompetence. Hilda Jakobsen og Dorte Raabjerg Marian Johansen og Klaus Eberhardt - På alle hverdage har én af os socialrådgivere tilkaldevagt. Er der børn eller unge, der har overnattet i skadestuen, deltager vagten i et morgenmøde kl. 9, og kommer der nye patienter i løbet af dagen, er vagten sammen med lægen med til at vurdere de akutte behov. På den måde agerer vi buffer for lægerne her i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, fortæller Marian. - Skadestuen har førsteprioritet den dag, man har vagt, og det giver visse begrænsninger, fx kan man ikke booke familiesamtaler til den dag, supplerer Klaus, der erkender, at det kan være svært at få tiden til at slå til. - Den ekstra opgave med skadestuen har ikke medført, at der er tilført ekstra timer, og det kan naturligvis mærkes, understreger Marian. De fire kolleger er dog enige om, at samarbejdet med skadestuen fungerer fint, og internt i afdelingen oplever de, at både kolleger og afdelingsledelse anerkender deres arbejde. - De ser os som en ligeværdig part af behandlerteamet – i modsætning til Sundhedsstyrelsen, der fortsat afviser at ligestille os med andre faggrupper. Det er stærkt utilfredsstillende, slutter Marian Johansen.
Kommunerne har et ansVar Vi skal begrænse arbejdet på de områder, hvor det efter loven er kommunernes ansvar at løse opgaverne, men der vil også fremover være brug for socialrådgivere i Psykiatrien. Af psykiatridirektør Per Lund Sørensen Socialrådgivere har bestemt en fremtid i Psykiatrien i Region Nordjylland, og det kan ikke udelukkes, at der på sigt bliver flere af dem. Der, hvor der i vores regi skal udføres mindre socialrådgiverarbejde, er på det, man socialrådgiVerne tæller iKKe med kan kalde de traditionelle socialrådgiveropgaver (Servicelov m.v.) og altså konkret de opgaver, som efter loven skal udføres af kommunerne. Der er vi nødt til at begrænse vores indsats. Jeg er helt på det rene med, at virkeligheden mange steder i vores organisation opleves således, at kommunerne ikke har de nødvendige kompetencer til arbejdet med psykisk syge borgeres sociale sager, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt, at ”vi selv løser opgaven”. Det kan vi bare ikke blive ved med, når der ikke er penge til alt. Så den type opgaver skal der blive færre af i de kommende år. Andre opgaver Når jeg så samtidig siger, at socialrådgiverne har en fremtid i Psykiatrien, skal det ses i lyset af, at de til andre typer af opgaver kan være særdeles værdifulde medarbejdere. Her tænker jeg fx på typer af opsøgende arbejde i ambulante enheder, indsamling af information ved anamnese samt visse koordinerende opgaver i forhold til enkelte patienter eller grupper af patienter - og der kan sikkert findes flere og andre eksempler. For mig – og for psykiatriledelsen – er budskabet blot, at vi skal begrænse ar- Når en psykiatrisk patient mødes med fx en læge eller en sygeplejerske tæller det som et ambulant besøg, der udløser penge fra staten, men er det en socialrådgiver, patienten mødes med, kommer der ingen penge. Det skyldes, at man i Sundhedsstyrelsen ikke definerer socialrådgiverne som sundhedsfagligt personale, og derfor kan deres besøg ikke indberettes til det såkaldte Landspatientregister (LpR) – og honoreres efter en given takst, sådan som det sker, når fx lægens og sygeplejerskens afholdte besøg bliver registreret. Giver denne skarpe skelnen fortsat mening, når personalemangel indenfor andre faggrupper gør, at socialrådgiverne i tiltagende grad deltager i udredning og behandling? INDSIGT & UDSYN tema: socialrådgivere i grænseland? 15 bejdet på de områder, hvor det efter loven er kommunernes ansvar at løse opgaverne. Alle ydelser har værdi Vi står så med en særlig problemstilling, idet bl.a. socialrådgiveres aktiviteter og ydelser i forhold til den enkelte patient ikke ”tæller med” i de aktivitetsopgørelse, der laves i diverse statistikker m.v. Sådan er det - men det er ikke i orden, og i psykiatriledelsen ser vi meget gerne, at reglerne bliver lavet om. Vi påpeger problemet ved enhver given lejlighed og argumenterer i forhold til både Danske Regioner (og tidligere Amtsrådsforeningen), Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Senest har vi i et høringssvar til Danske Regioner og Sundhedsministeriet vedr. den nye lov om udvidet behandlingsret for voksne psykisk syge klart anført, at de gældende regler bør ændres, så det bliver muligt at tælle alle ydelser med - uanset hvilken faggruppe, der har udført aktiviteterne. For alles ydelser er værdifulde. - Dialogen med kommunerne i forbindelse med fx udskrivning er i hvert fald ikke blevet lettere efter kommunalreformen. Selv for os professionelle er det vanskeligt at navigere i det kommunale system med den høje grad af specialisering. Vi skal ofte udfinde i hvert fald to aktører i det kommunale system, når vi skal udskrive. Vi har også besvær med at ”afsætte” de udskrivningsklare patienter, fordi tilbud i det offentlige til netop vores målgruppe ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Det medfører let en tilbøjelighed til at ”sande til” i afdelingerne, hvor der samtidig er et modsatrettet krav om hurtigere flow. Tommy Kjær Rask Jensen, ledende socialrådgiver, Retspsykiatrisk afdeling
Page 1 and 2: nr. 1 april 2009 3. årgang Profess
Page 3 and 4: Psykiatridirektør Per Lund Sørens
Page 5 and 6: hVem bestemmer, hVad der sKal med i
Page 7 and 8: Januar 2009 Den nu forhenværende a
Page 9 and 10: Med sin ansættelse i Aalborg blive
Page 11 and 12: tema: socialrådgiVere i grænselan
Page 13: Værdsatte - og Vigtige - Jeg ser i
Page 17 and 18: anvisninger på, hvordan man konkre
Page 19 and 20: Lise, der er 52 år, fik sit først
Page 21 and 22: Vi fortsætter Lean-arbejdet Hvilke
Page 23 and 24: Første egentlig nederlag kom, da h
Page 25 and 26: årsmøde i dansK selsKab for sPise
Page 27 and 28: De fem regioner er netop nu i gang
Page 29 and 30: astma i landbruget, før han runder
Page 31 and 32: er patienterne, det drejer sig om -

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?