INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland
INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland
INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nr. 1 april 2009 3. årgang<br />
Professor steinhausen tuner ind På aalborg:<br />
Vild med børn<br />
- og Viden om dem<br />
ny sPecialePlanlægning:<br />
Vi kæmper for at beholde det<br />
højtspecialiserede i regionen<br />
MAGASIN FOR pSykIAtRIeN<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong>
40 år i faget<br />
professor Steinhausen er fagspecialist af<br />
den fornemste klasse. Han er vild med<br />
børn – og vild med at udfylde de hvide<br />
pletter på videnskabens landskort!<br />
8-9<br />
tema: socialrådgivere i <strong>Psykiatrien</strong><br />
- Jeg ser lyst på fremtiden, men kan være<br />
bekymret for, hvordan det påvirker arbejdsglæden<br />
hos de meget engagerede og fagligt<br />
dygtige medarbejdere, at der<br />
vedvarende er delte meninger om deres<br />
funktion, siger Lene eli Larsen, ny ledende<br />
socialrådgiver i Afdeling Syd.<br />
11-15<br />
av mit knæ!<br />
et skadet knæ betød farvel til jobbet for<br />
SOSU-assistent Marian Stidsborg. Nu er hun<br />
tilbage i en ny funktion, hvor hun underviser<br />
patienter og pårørende.<br />
18-19<br />
fra nulpunkt til vendepunkt<br />
I mere end 25 år var det angsten, der<br />
styrede Signes liv – i dag er det<br />
Signe selv, der bestemmer.<br />
22-23<br />
indsigt & udsyn<br />
aPril 2009<br />
Leder 3<br />
Nyt om navne 4<br />
Hvem bestemmer, hvad der skal med i personalebladet? 5<br />
Videokonference – Så er der premiere! 6<br />
en afskedshilsen 7<br />
Portræt af professor hans-christoph steinhausen:<br />
- Jeg kan ikke holde op 8-9<br />
Mere forskning i klinikken 10<br />
tema: socialrådgivere i grænseland?<br />
teMA: Dokumentar – en socialrådgiver fortæller 11<br />
teMA: Vi skaber sammenhæng 12<br />
teMA: Værdsatte - og vigtige 13<br />
teMA: på lige fod - og på vagt 14<br />
teMA: kommunerne har et ansvar 15<br />
personalepolitikker med god brugsværdi 16-17<br />
fleksjob:<br />
Job med indhold trods skavanker 18-19<br />
temadag i gerontopsykiatrisk afdeling:<br />
Lean er let og ligetil 20-21<br />
landsindsatsen mod angst:<br />
- Nu glæder jeg mig til hver ny dag 22-23<br />
Opslagstavlen 24-25<br />
Rundt i regionen:<br />
Specialer: Vi kæmper for det højtspecialiserede 26-27<br />
Specialer: Han arbejder blandt fortidens synder 28-29<br />
Forskning: kompetencer ligger ikke i mursten 30-31<br />
tre svar fra ministeren 32
Psykiatridirektør Per Lund Sørensen, chefsygeplejerske Helle Jørgensen og<br />
cheflæge Jørgen Achton Nielsen<br />
Forårssolens stråler gør de fleste glade, og humøret stiger yderligere<br />
et par grader ved den første gennemlæsning af resultaterne<br />
fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU). De viser nemlig,<br />
at et stort flertal af <strong>Psykiatrien</strong>s medarbejdere oplever stort engagement<br />
på arbejdspladsen og føler sig motiveret til det daglige<br />
arbejde. De oplever også, at de kan bruge deres faglighed, og at<br />
deres leder har tillid til, at de kan løse opgaverne.<br />
Rigtig godt er det også at se, at langt de fleste af jer svarer bekræftende<br />
på, at I kan have det sjovt sammen. Det er ikke mindst vigtigt<br />
på en arbejdsplads som vores, hvor der er så meget alvor i det,<br />
vi arbejder med.<br />
Stor tilfredshed – og plads til forbedring<br />
Vi er meget glade for, at 73 % af jer svarer, at I samlet set er meget<br />
tilfredse eller tilfredse med at være ansat i <strong>Psykiatrien</strong>. Undersøgelsen<br />
peger dog også på, at der er områder med mindre tilfredshed.<br />
Fx er det ikke alle, der synes, at de arbejdsgange, de oplever, er velfungerende,<br />
og der er også ønske om mere erfaringsudveksling og<br />
mere indflydelse på, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres.<br />
Mange af jer giver også udtryk for, at I ikke ser MUS-samtalen<br />
som særlig værdifuld. Allerede her i foråret tages der initiativer,<br />
som gerne skal rette op på det, for i psykiatriledelsen tillægger vi<br />
netop MUS-samtalerne stor betydning, idet det ikke mindst er her<br />
de gensidige forventninger mellem arbejdspladsen og den enkelte<br />
medarbejder skal afstemmes og justeres.<br />
indsigt & udsyn – magasin for <strong>Psykiatrien</strong><br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Psykiatridirektør Per Lund Sørensen<br />
Redaktion og tekst:<br />
Informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
Forside: Anne Mette Welling<br />
Foto: <strong>Psykiatrien</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>,<br />
(hvor andet ikke er anført)<br />
Grafisk Design: SHRPA<br />
Layout: Prinfo Aalborg<br />
Tryk: Vesterkopi<br />
Oplag: 1.800<br />
leder<br />
lad os<br />
snaKKe om det!<br />
så kom resultaterne af medarbejder -<br />
til fredshedsundersøgelsen – et godt afsæt til<br />
yderligere at styrke <strong>Psykiatrien</strong> som en<br />
attraktiv og spændende arbejdsplads.<br />
Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at en stor del af jer ikke<br />
synes psykiatriledelsen er synlig. Det gør stort indtryk – og er helt<br />
sikkert noget, vi vil forholde os undersøgende og aktivt til.<br />
Brug resultaterne – og løft i flok<br />
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen var bestilt af <strong>Psykiatrien</strong>s<br />
MED-udvalg – med det klare formål at øge fokus på medarbejdertrivsel<br />
– og på at styrke <strong>Psykiatrien</strong> som en attraktiv arbejdsplads<br />
for både nuværende og kommende medarbejdere.<br />
Både Sektor MED og også de lokale samarbejdsudvalg får en vigtig<br />
rolle, når vi fremadrettet skal følge op på resultaterne – i en åben<br />
dialog mellem medarbejder- og lederrepræsentanter. Vi opfordrer<br />
også til, at I lokalt i de enkelte afsnit og enheder forholder jer til<br />
de temaer, som nu er bragt i spil. At I sammen glæder jer over de<br />
gode resultater - og også konstruktivt tager fat på de mere kritiske<br />
områder, som undersøgelsen har peget på.<br />
Alt i alt giver resultaterne os en bedre forståelse for, hvor og hvordan<br />
vi kan gøre det bedre – og dermed et værdifuldt bidrag til at<br />
forbedre vores arbejdsplads og samarbejde. Lad os tale åbent om<br />
resultaterne i hele organisationen – og sammen løfte vores fælles<br />
potentiale til at blive en endnu bedre arbejdsplads, hvor faglighed,<br />
læring, anerkendelse, glæde og trivsel er i højsædet!<br />
Med venlig hilsen<br />
Psykiatriledelsen<br />
Læs mere om <strong>Psykiatrien</strong> i <strong>Region</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong> på www.psykiatri.rn.dk<br />
Kontakt redaktionen på tlf. 96 31 13 28<br />
eller mail: lene.horsholt@rn.dk<br />
Deadline for næste nr: 5. maj 2009<br />
541 687<br />
Svanemærket tryksag
4<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
nyt om navne<br />
goddag og farVel til leKtorer<br />
overlæge ib scheel thomsen har fra årsskiftet valgt at lade sig pensionere fra sin tjans som lektor<br />
ved århus universitetshospital, aalborg Psykiatriske sygehus. han afløses af overlægerne<br />
Jens ivar larsen og Jens K. djernes.<br />
Af AC-fuldmægtig Mette Munk Heilesen,<br />
Forskningsenheden<br />
Ved en reception i Forskningsenheden den 4. februar 2009 blev der<br />
derfor sagt både farvel og goddag. På Universitetshospitalets vegne<br />
takkede Povl Munk-Jørgensen Ib Scheel Thomsen for det store arbejde,<br />
han har udført. Som den første lektor på Aalborg Psykiatriske<br />
Sygehus har han haft ansvar for at tilrettelægge og organisere<br />
undervisningen for de medicinstuderende.<br />
Ib Scheel Thomsen fortsætter nu med at arbejde i klinikken og vil<br />
fortsat også være involveret i flere forskningsprojekter.<br />
Nu også studerende på 11. semester<br />
Ved receptionen blev der også sagt goddag til de to nyudnævnte<br />
lektorer: Overlæge Jens K. Djernes (lektor) og Jens Ivar Larsen (ekstern<br />
lektor). Sammen med overlæge Hanne Prietzel fra Børne- og<br />
Ungdomspsykiatrien er det fremover dem, der skal stå for undervisningen.<br />
Siden slutningen af 1990’erne har der været medicinstuderende i<br />
<strong>Psykiatrien</strong>. Dengang stod somatikken for undervisningen på 8.<br />
og 9. semester - og <strong>Psykiatrien</strong> for 10. semester.<br />
ny afdelingsledelse i afdeling nord<br />
Thorkil Nielsen og Helle K. Jakobsen ved deres velkomstreception<br />
den 25. februar<br />
Fra efteråret 2008 har Aalborg Psykiatriske Sygehus også undervist<br />
studerende fra 11. semester, hvoraf det første hold for nylig har været<br />
til mundtlig eksamen, der endte med rigtig flotte karakterer.<br />
Ny ekstern lektor Jens Ivar Larsen, lektor Jens K. Djernes og afgående lektor Ib<br />
Scheel Thomsen. Hanne Prietzel kunne desværre ikke være til stede.<br />
Afdeling Nord på Brønderslev Psykiatriske Sygehus har fået ny<br />
afdelingsledelse: Helle K. Jakobsen og Thorkild Nielsen har fra<br />
nytår afløst Jytte Bergen og Svend Seitzberg.<br />
Den ny ledende oversygeplejerske i Afdeling Nord er kendt af<br />
mange, da Helle K. Jakobsen gennem flere år været afdelingssygeplejerske<br />
på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Hun har engageret<br />
sig meget i arbejdet med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed og<br />
har i januar 2009 afsluttet en Master-uddannelse i ledelse (MPA)<br />
fra Aalborg Universitet.<br />
Ny ledende overlæge er Thorkil Nielsen, der kommer fra et lignende<br />
job ved Lokalpsykiatrisk Center i Kjellerup i <strong>Region</strong> Midtjylland.
hVem bestemmer, hVad der<br />
sKal med i Personalebladet?<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
opfordring<br />
svaret er enkelt: det gør du! ring eller skriv til redaktøren med dine ideer og forslag.<br />
Fire gange om året modtager du dit helt<br />
eget eksemplar af <strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong> –<br />
og hvad kan du så bruge det til?! Forhåbentlig<br />
giver bladet dig indblik i noget af<br />
alt det, der sker rundt om i organisationen,<br />
og er herved med til at knytte de ca.<br />
900 ansatte i <strong>Psykiatrien</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
lidt tættere sammen.<br />
Men der står jo aldrig<br />
noget om min afdeling!<br />
Og har du tænkt på hvorfor …? Sikkert<br />
fordi redaktøren aldrig har hørt fra jer! Så<br />
læg hovederne i blød; der foregår helt sikkert<br />
også noget spændende, sjovt, anderledes<br />
eller på anden måde opsigtsvækkende<br />
hos jer, og hvorfor ikke dele det med andre<br />
i <strong>Psykiatrien</strong>?<br />
Jeg har da ikke tid til<br />
at sidde og skrive artikler!<br />
Sikkert ikke – og det behøver du heller<br />
ikke. Jeg hjælper gerne med at skrive din<br />
historie! Mange af artiklerne i <strong>INDSIGT</strong><br />
& <strong>UDSYN</strong> laves på baggrund af interview,<br />
hvor jeg tager ud og besøger medarbejdere<br />
på deres arbejdsplads. Jeg kommer også<br />
gerne på besøg hos jer!<br />
Hvis jeg skriver en artikel,<br />
bliver den så censureret?<br />
Nej - tværtimod. Jeg kan hjælpe med at<br />
skære din tekst til, så budskaberne kommer<br />
klarere frem. Som redaktør er det mit<br />
ansvar, at stoffet i bladet er læservenligt og<br />
let at gå til, og derfor er det ofte mig, der laver<br />
overskrift og indledning til artiklerne.<br />
Skal det hele være så rosenrødt?!<br />
Hvorfor står der ikke noget om det,<br />
der er svært - eller bare for dårligt?!<br />
Der findes ikke en regel om, at alle historier<br />
i bladet skal være super positive. Holdninger<br />
og synspunkter er meget velkomne<br />
i bladets spalter, så bare fyr løs! Husk det<br />
er jer, der færdes ude i det travle liv i afsnit<br />
og teams, der for alvor ved, hvor skoen<br />
trykker – og hvad det gør ved jer.<br />
Hvem sidder egentlig<br />
med i redaktionen?<br />
Bladet har ikke en redaktionsgruppe,<br />
men kun en redaktør. Det betyder ikke, at<br />
medarbejderne er sat uden for indflydelse<br />
– nærmest tværtimod: Alle er nemlig i<br />
princippet med i redaktionen. Så ring eller<br />
skriv til mig, om de emner, du/I gerne vil<br />
have fokus på – så finder vi ud af det.<br />
Er det psykiatriledelsen,<br />
der bestemmer?<br />
Nej, psykiatriledelsen afgør ikke, hvad der<br />
kommer med i bladet, men har ofte forslag<br />
til emner og er i nogle tilfælde med til at<br />
prioritere, hvilke historier, der skal bringes<br />
hvornår.<br />
Jeg vurderer løbende de forslag, jeg modtager,<br />
og de allerfleste kommer med i bladet<br />
i en eller anden form.<br />
det mener læserne<br />
Tak til jer, der deltog i januars on-line undersøgelse af Indsigt & Udsyn.<br />
Den gav pæne karakterer til personalebladet.<br />
Der var tale om en stikprøve-undersøgelse, der stoppede, da 75 tilfældigt udvalgte<br />
medarbejdere havde afgivet deres svar. Alligevel giver undersøgelsen nyttig<br />
viden om læsernes forventninger.<br />
Læsernes svar på spørgsmålet:<br />
Hvad synes du bør være formålet med personalebladet?<br />
At jeg får konkret viden om, hvad der sker på mit arbejde 89 %<br />
At jeg får sat ansigt på kolleger og hører om deres arbejde 68 %<br />
At jeg får information fra ledelsen 61 %<br />
At jeg får faglig viden, der er relevant for mit arbejde 47 %<br />
At finde de skæve vinkler og historier fra arbejdet 40 %<br />
At tilbyde et frikvarter i form af quizzer, konkurrencer m.v. 11 %<br />
Andet 4 %<br />
5<br />
Hvad er en egentlig en god historie …?<br />
Den gode historie skildrer den virkelighed,<br />
du oplever i <strong>Psykiatrien</strong>. Succesoplevelser<br />
og fine resultater er oplagt stof, men husk<br />
også det sociale liv og alt det, I er fælles<br />
om i hverdagen – også det sjove! Et godt<br />
foto kan også fortælle en historie – så send<br />
gerne mange flere billeder til mig!<br />
Nyd nu foråret – og god påske!<br />
Med venlig hilsen<br />
Redaktøren<br />
kontakt redaktøren Lene Horsholt<br />
på telefon 96 31 13 28 eller e-mail:<br />
lene.horsholt@rn.dk
6<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
ny teknologi<br />
VideoKonference<br />
– så er der Premiere!<br />
Så er der premiere! – Den 11. februar deltog lægerne fra Thy/Mors i deres første videokonference.<br />
Via skærmen fulgte de undervisningen, der fandt sted på Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
Kan man sidde i et mødelokale i Thisted<br />
og deltage i et kursus, der forgår i Aalborg?<br />
Ja, det kan man – og med godt<br />
udbytte. Det bekræfter lægerne fra distriktspsykiatrisk<br />
team Thy/Mors, der er<br />
meget tilfredse med, at der nu kan holdes<br />
videokonferencer i <strong>Psykiatrien</strong>. Det vil<br />
spare os for mange tidskrævende kilomter<br />
på landevejen, siger de.<br />
Af fuldmægtig<br />
Lis Hvass Markusen<br />
- Det er fantastisk så meget større koncentrationsevnen<br />
og udbyttet er, når vi<br />
sidder her i vante omgivelser og er mere<br />
friske. Samtidig slipper vi for 2 x 1½ times<br />
transport plus ½ time ekstra til at finde en<br />
parkeringsplads og komme ind i lokalet.<br />
Sådan lød den umiddelbare reaktion fra<br />
Britt Nymann-Mortensen ovenpå en succesfuld<br />
”premiere”, hvor hun og tre kolleger<br />
for første gang havde deltaget i et kursus<br />
ved hjælp af <strong>Psykiatrien</strong>s nyindkøbte<br />
udstyr til afholdelse af videokonference.<br />
Ønske godt modtaget<br />
Britt er 1. reservelæge i distriktspsykiatrisk<br />
team i Thy/Mors, og da hun og lægekollegerne<br />
fra teamet stod foran at skulle<br />
deltage i et obligatorisk 3-dages kursus<br />
i psykofarmakologi, der skulle foregå på<br />
Aalborg Psykiatriske Sygehus, var de klar<br />
over, at det ville koste dem mange lægetimer<br />
på landevejen.<br />
Det fik dem til at tænke i andre baner, for var<br />
der ikke her en fin anledning til at afprøve<br />
det nye udstyr i praksis? De lod forslaget gå<br />
videre til Uddannelsesafdelingen i Aalborg,<br />
og her var der god opbakning til det.<br />
Så den 11. februar gik det løs med premieren!<br />
Ved kursusstart sad de fire deltagere<br />
fra Thisted klar med det kursusmateriale,<br />
de forinden havde modtaget pr. mail, og<br />
det gik rigtig fint med at følge præsentationerne<br />
på skærmen.<br />
- Det tekniske udstyr i festsalen i Aalborg<br />
var en til lejligheden midlertidig etableret<br />
løsning til ”eksperimentet”. Forhåbent-<br />
lig bliver den nu gjort permanent, for det<br />
fungerede fint for os, siger Britt på egne og<br />
kollegernes vegne. *)<br />
Møder mellem Thisted og Brønderslev<br />
- Er vi to kolleger, der skal til møde/kursus<br />
i Aalborg, bruger vi tilsammen en hel lægearbejdsdag<br />
– uden patientkontakt og dermed<br />
også ydelser. Hvis vi i stedet kan blive<br />
her i Thisted, kan vi klare de mest presserende<br />
patient-opgaver i pauserne, så andet<br />
arbejde i huset ikke forsinkes, tilføjer Britt<br />
Nymann-Mortensen.<br />
Afdelingen i Thy/Mors har længe haft ønske<br />
om videokonferencer, og de har høje<br />
forventninger til fremtidig brug af den ny<br />
teknologi. Der er også installeret udstyr på<br />
Brønderslev Psykiatriske Sygehus, og det<br />
vil bl.a. blive anvendt ved konferencer om<br />
patienter fra Thy/Mors, der er indlagt på<br />
lukket afdeling i Brønderslev.<br />
- Vi er dog klar over, at ikke alle møder kan<br />
erstattes af videokonferencer. Nogle gange<br />
vil det fortsat være mest hensigtsmæssigt<br />
at mødes på traditionel vis, lyder det fra<br />
lægerne længst mod Vest.<br />
*) For øjeblikket arbejdes der på at afklare,<br />
hvad det vil koste at gøre ordningen permanent<br />
– og om der er penge til det, (red.).<br />
faKta<br />
planlægger du et møde, der med<br />
fordel kan afholdes som videokonference?<br />
Så kan du booke en tid ét<br />
af følgende steder:<br />
Aalborg psykiatriske Sygehus<br />
- Møde lokale A og Ledelsessekretariatet<br />
Brønderslev psykiatriske Sygehus<br />
- Lægegangen<br />
Distriktsteamet i thisted
Januar 2009<br />
Den nu forhenværende afdelingsledelse<br />
i Afdeling Nord, Svend Seitzberg<br />
og Jytte Bergen – Svend fortsætter<br />
som overlæge i <strong>Psykiatrien</strong>, mens<br />
Jytte har valgt at gå på efterløn<br />
Torsdag den 8. januar fejrede Psykiatriledelsen, at jeg afsluttede som ledende overlæge<br />
i Brønderslev – eller forhåbentligt mere korrekt: De fejrede mig i forbindelse med, at jeg<br />
afsluttede.<br />
Det var en dejlig eftermiddag med en god stemning. Jeg fik ikke talt med – men hilst på<br />
stort set alle de fremmødte, og følte en hjertelighed, som gjorde godt.<br />
Det var/er meget sværere at afslutte, end jeg havde troet. Man kan ikke rigtigt gøre ”det<br />
færdigt” men må - som jeg sagde ved festen - springe af i farten. Det hele fortsætter jo<br />
derud af, og farten er ikke blevet mindre de seneste år. Der er også blevet flere og flere til<br />
at stå for styret.<br />
Når man sådan skal slutte, må man også rydde kontoret – nogle har vist en fornemmelse<br />
af, hvad det har kostet af energi – og der fandt jeg en telefonliste fra sidst i 90’erne. Så<br />
kan man jo fundere over, hvor meget mere personale, der er nu. Den største stigning er<br />
administrativt. For mig at se, skyldes det i meget stor udstrækning, at alt nu skal kontrolleres<br />
og vurderes, så det er nødvendigt med det mere personale.<br />
Selvfølgelig har vi også fået flere penge, og vores sygehus her i Brønderslev er ved at være<br />
færdigrenoveret.<br />
Der er bare en ting, man ikke må glemme – for vores ”kunder”, patienterne, er det utroligt<br />
vigtigt, at der er stabilitet og forudsigelighed i vores funktion – så selv om det hele<br />
kører hurtigere, er det vigtigt, at der er ”stillekupeer”.<br />
Nå, men tilbage til festen. Jeg var glad for, at der kom så mange, og for Else-Marie, der<br />
foreslog, at vi skulle have fisk – og det fik vi. Frisk fisk, også det var jeg glad for!<br />
Det var virkelig et flot arrangement. Jo, jeg er meget glad for det og vil sige mange tak til<br />
Psykiatriledelsen for festen. Også tak til Else-Marie og hendes stab og til alle, der kom og<br />
ikke kom for de mange flotte og fine gaver.<br />
Mange, mange tak til alle.<br />
Svend K. Seitzberg<br />
Forhenværende ledende overlæge - og<br />
kommende leder af opsøgende psykoseteam<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
afskedshilsen loren ipsum 7
8<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
Portræt<br />
- Jeg Kan iKKe holde oP<br />
Hans-Christoph Steinhausen tilhører en<br />
lille eksklusiv skare, idet han er den ene af<br />
blot tre professorer i den danske børne-<br />
og ungdomspsykiatri. Odense og Århus<br />
har hver sin – og nu altså også Aalborg,<br />
idet Steinhausen er ansat i et nyoprettet<br />
professorat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />
afdeling. Her er hans primære opgave<br />
at inspirere afdelingens medarbejdere<br />
til aktiv forskning på højt niveau.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
Han udstråler den ro og autoritet, som<br />
en lang og succesrig karriere kan give.<br />
Fagspecialist af den fornemste klasse - på<br />
en afslappet, venlig og yderst omgængelig<br />
facon. Casual, men også kontant. Han ved,<br />
hvad han vil – og kan.<br />
Farverne på tøjet er denne formiddag dag<br />
afdæmpet pastel, helt anderledes end de<br />
stærke farver, som yndlingskunstneren,<br />
Marc Rothko, gør brug af i sine abstrakte<br />
billeder. For den travle professor Steinhausen<br />
er kunsten en god adspredelse,<br />
og ind imellem maler han også lidt selv.<br />
Trangen melder sig især, når han står ansigt<br />
til ansigt med en bar, hvid væg. Så<br />
kribler det i fingrene hos den kreative<br />
sjæl for at fylde pladsen ud med farver og<br />
former.<br />
Professor hans-christoph steinhausen er det nye, internationale<br />
trumfkort i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.<br />
trods snart 40 aktive år med sit fag, brænder han<br />
stadig så meget for det, at fritidsinteresserne kun kortvarigt<br />
får lov til at aflede hans opmærksomhed.<br />
så er han tilbage på sporet – i forskerens evige<br />
jagt efter svar og sammenhænge.<br />
nu vil han inspirere andre til at følge ham.<br />
De hvide pletter skal fyldes ud<br />
På samme måde er det med de hvide pletter<br />
på videnskabens landkort. De distraherer<br />
og motiverer ham på én og samme gang.<br />
Hans mission er at kortlægge og udfylde<br />
dem - og dermed finde svar på de mange<br />
ubesvarede spørgsmål, der stadig knytter<br />
sig til børne- og ungdomspsykiatrien:<br />
Hvordan opstår sygdommene? Hvordan<br />
udvikler de sig? Og hvad er det for en sårbarhed,<br />
der gør, at nogle mennesker bliver<br />
syge, mens andre går fri?<br />
Tvunget sporskifte<br />
Som den kløgtigste sporhund er han stadig<br />
så nysgerrig og målrettet i sin stræben efter<br />
svarene, at han hårdnakket trodser de kolde<br />
facts på sin fødselsattest. I 2008 måtte han<br />
dog acceptere, at han faldt for en aldersgrænse,<br />
da han fyldte 65 år. Han kunne<br />
derfor ikke fortsætte i jobbet som administrende<br />
overlæge og professor ved afdelingen<br />
for Børne- og Ungdomspsykiatri ved Universitetet<br />
i Zürich – og hvad gør man så?<br />
Steinhausen valgte at lægge karrieren om<br />
i stedet for at indstille den! Derfor står<br />
der nu især undervisning og vejledning<br />
på programmet sideløbende med, at han<br />
naturligvis fortsætter med selv at forske<br />
og være en aktiv del af det internationale<br />
netværk af eksperter indenfor børne- og<br />
ungdomspsykiatri, som han selv har været<br />
med til at opbygge gennem årene.<br />
Om han nogen sinde helt indstiller karrieren<br />
er tvivlsomt:<br />
- Jeg kan ikke stoppe, siger han.<br />
Musikken følger med<br />
Steinhausen er tysker – og barn af storbyen.<br />
Født i Berlin under 2. verdenskrig<br />
og opvokset i Hannover, hvor faderen var<br />
direktør for et pladeselskab, og for Steinhausen<br />
blev musikken derfor en naturlig<br />
livsledsager. I dag er det mest moderne<br />
jazz, han lytter til – håndplukker fra en<br />
anseelig samling af både lp’er og cd’er, og<br />
naturligvis flyttede i hvert fald noget af<br />
samlingen med, da han rykkede ind i den<br />
nye lejlighed i Aalborgs midtby.<br />
Han elsker at færdes i den gamle bydel og er<br />
spændt på at se, hvad havneområdet vil udvikle<br />
sig til. Men Salling?! Det er en ommer,<br />
synes han om det grå kolods i gågaden.<br />
Harmoni og færre ambitioner<br />
Han maler heller ikke kun med den blide<br />
pensel i sin karakteristik af det danske<br />
samfund:<br />
At så mange danskere vælger tidligt at forlade<br />
arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, har<br />
han svært ved at forstå. Faktisk vedgår han<br />
en smule undren over, at tingene kan fungerer<br />
så harmonisk og godt herhjemme, når<br />
danskerne ikke arbejder mere, end de gør.
Med sin ansættelse i Aalborg bliver Hans-Christoph Steinhausen Danmarks blot tredje professor i børne- og ungdomspsykiatri<br />
- Der er en tydelig forskel i kulturen. Der er<br />
mindre konkurrence her, også i det akademiske<br />
miljø. Samtidig er der heller ikke så<br />
meget prestige at opnå. Danskerne stræber<br />
ikke efter at blive de bedste, men er mere<br />
optaget af det sociale aspekt, at folk er<br />
sammen om noget, og at alle er med, lyder<br />
vurderingen fra Steinhausen.<br />
Han konverserer fint på dansk, men foretrækker<br />
indtil videre engelsk, når han nærmere<br />
skal forklare sig. Godt nok har han<br />
været gift med en kvinde fra Sønderjylland<br />
i snart rigtig mange år, men hun forlod<br />
Danmark som 22-årig, og dansk blev aldrig<br />
deres fælles sprog.<br />
Gennem årene har de jævnligt besøgt hustruens<br />
hjemland, og Steinhausen har bidt<br />
mærke i, at der på det seneste har indsneget<br />
sig en fjendtlighed overfor fremmede,<br />
som han ikke registrerede for år tilbage.<br />
En ærgerlig udvikling, synes han.<br />
Gode relationer<br />
Ægteparrets relationer til Danmark har<br />
naturligvis spillet ind, da Steinhausen<br />
besluttede sig for at vende blikket mod<br />
nord. At det netop blev Aalborg, der nu<br />
nyder godt af hans ekspertise, skyldes ikke<br />
mindst et godt venskab med Povl Munk-<br />
Jørgensen, leder af <strong>Psykiatrien</strong>s Forskningsenhed.<br />
Det var i sin tid ham, der<br />
formidlede kontakten til Børne- og Ung-<br />
domspsykiatrisk afdeling, hvor Steinhausen<br />
siden har deltaget i flere seminarer - til<br />
alles store tilfredshed.<br />
- Både ledelse og personale er meget opsat<br />
på at komme i gang, og de har været meget<br />
åbne overfor de ideer, jeg er kommet med,<br />
siger Steinhausen. Han ser det nu som en<br />
spændende udfordring at få forskningen<br />
til at blomstre og udforlde sig – og at styrke<br />
det potentiale, der findes i afdelingen.<br />
Registre lokkede<br />
Endelig har også en sidste ting spillet ind<br />
hos forskeren, der bare ikke kan holde op:<br />
- Danmark har nogle helt vidunderlige registre<br />
med data indsamlet over tre generationer.<br />
Kun få andre lande råder over et tilsvarende<br />
fint data-materiale, konstaterer<br />
Steinhausen og kan dårligt vente med at<br />
gå ombord i det.<br />
Registrene har tidligere været anvendt til<br />
at undersøge hyppigheden af psykiske lidelser,<br />
men Steinhausen håber nu at kunne<br />
nå ét eller flere skridt videre. Ikke mindst<br />
er han optaget af at undersøge, hvorfor der<br />
er øget forekomst af psykisk sygdom i nogle<br />
familier – herunder hvordan de psykiske<br />
sygdomme opstår, og hvordan de forløber.<br />
Han har flere ideer til yderligere undersøgelser<br />
og dataindsamling, som i den<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
Portræt<br />
9<br />
kommende tid vil tage yderligere form i et<br />
samarbejde med eksperter fra flere videnskabelige<br />
fagområder.<br />
Børnene blev hans skæbne<br />
Også fremover kommer fritidsinteresserne<br />
altså i anden række – både kunsten, musikken<br />
og også litteraturens store klassikere,<br />
fx Marcel Prousts fler-binds værk ”På<br />
sporet af den tabte tid”. Da Steinhausen<br />
læste det for mange år siden, forestillede<br />
han sig, at han senere hen ville fordybe sig<br />
i det, men det blev altså et helt andet spor,<br />
han kom til at følge.<br />
Men hvorfor blev det så netop børn og<br />
unge, han kom til at arbejde så helhjertet<br />
med gennem alle disse år?<br />
Han lyser op i et smil:<br />
- Fordi jeg er vild med børn – og altid har<br />
været det. Tilføjelsen, der følger, rummer<br />
både alvor og varme, for der ligger også en<br />
personlig skæbne bag: Da han og hustruen<br />
fik et barn født med et handicap, tændtes<br />
den glødende interesse for at trænge helt<br />
til bunds i de hemmeligheder, som vores<br />
hjener og gener genmmer på - og gløden er<br />
der stadig.<br />
(fortsættes på næste side)<br />
Foto: Anne Mette Welling
10<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
udvikling og forskning<br />
Prodekan Else Tønnesen lykønsker professor<br />
Steinhausen ved hans tiltrædelsesforelæsning<br />
på Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
cV i hoVedPuKter<br />
Læge (MD) og psykolog (ph.d.) –<br />
yderligere suppleret med en videnskabelig<br />
afhandling (svarende til<br />
Dr.med.) i psykosomatisk pædiatri,<br />
(Universitetet i Hamburg, 1976).<br />
1979: professor i børne- og ungdomspsykiatri<br />
ved Universitetet I<br />
Berlin.<br />
1987-2008: Leder af Afdelingen for<br />
Børne- og Ungdomspsykiatri ved<br />
Universitetet i Zürich.<br />
2008: Ansat som professor ved<br />
Aalborg psykiatriske Sygehus – Århus<br />
Universitetshospital (deltidsansættelse).<br />
Desuden æresprofessor ved Børne-<br />
og ungeafdelingen for klinisk psykologi<br />
ved Universitetet i Basel og<br />
professor emeritus ved Afdelingen<br />
for Børne- og Ungdomspsykiatri<br />
ved Universitet i Zürich.<br />
Forfatter, medforfatter og redaktør<br />
af mere end 50 bøger om forskellige<br />
emner indenfor børne- og ungdomspsykiatri.<br />
Har bidraget til mere end 650<br />
videnskabelige artikler i en lang<br />
række internationale tidsskrifter,<br />
håndbøger og monografier.<br />
Medredaktør af det internationalt<br />
anerkendte fagtidsskrift Acta<br />
psychiatrica Scandinavica og med i<br />
redaktionen for flere andre internationale<br />
tidsskrifter.<br />
Hans nuværende forskning omhandler<br />
psykopatologi med fokus<br />
på udviklingsforhold og forekomst,<br />
klinisk neuropsykiatrisk/-psykologisk<br />
og klinisk genetisk forskning<br />
samt forskning vedr. diagnostiske<br />
instrumenter til vurdering af psykisk<br />
sygdom hos børn og unge.<br />
mere forsKning<br />
i KliniKKen<br />
Før hørte hun om ham på store konferencer<br />
- nu bliver han en af hendes nærmeste<br />
kolleger. Psykolog Gry Kjærsdam Telléus<br />
skal være klinisk assistent for professor<br />
Steinhausen.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
- Der er helt bestemt interesse for at forske<br />
i afdelingen, men det er lidt af en balancegang<br />
at få tid til det hele, når vi også lever<br />
med en virkelighed, hvor der er konstant fokus<br />
på produktion og ydelser, siger psykolog<br />
Gry Kjærsdam Telléus, der på fjerde år<br />
er ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien.<br />
Hun er dog overbevist om, at det vil give et<br />
kæmpe boost til forskningsarbejdet, at afdelingen<br />
nu har allieret sig med professor<br />
Steinhausen.<br />
- Han har nogle meget konkrete visioner<br />
for afdelingen, og jeg oplever også, at han<br />
har god forståelse for, at vi er i en udviklingsfase,<br />
hvor flere gerne skal klædes på<br />
til at integrere forskning i det kliniske arbejde,<br />
siger Gry.<br />
Data med brugsværdi<br />
I juli sidste år blev hun indskrevet som<br />
ph.d.-studerende ved Århus Universitet<br />
med et projekt om kognitive deficits hos<br />
patienter med anorexi, og i samarbejde<br />
med Forskningsenheden har hun etableret<br />
en database, hvor forskellige oplysninger<br />
om disse patienter systematisk registreres.<br />
Sideløbende med forskningsaktiviteterne<br />
værdsætter Gry i høj grad den daglige kontakt<br />
med patienterne, og selv om hun i den<br />
kommende tid får en del nye opgaver, holder<br />
hun fast ved sin vante plads i Afsnittet<br />
for spiseforstyrrelser – og det gode samarbejde<br />
med kollegerne.<br />
Som klinisk assistent skal Gry Kjærsdam<br />
Telléus være med til at udvikle forskningen i<br />
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling<br />
- Som klinisk assistent skal jeg bl.a. bistå<br />
kollegerne med råd og vejledning og understøtte<br />
og opfange de ideer, de kommer<br />
med. Det, at vi nu er godt i gang med at<br />
indsamle og systematisere data, vil helt<br />
sikkert kaste flere undersøgelser af sig hen<br />
ad vejen, siger Gry Kjærsdam Telléus.<br />
Dobbelt faglighed<br />
Personligt ser hun det som en spændende<br />
udfordring, at forskningsaktiviteterne nu<br />
opprioriteres yderligere. Alligevel måtte<br />
hun tænke sig grundigt om, før hun sagde<br />
ja til den ny funktion, for det vil uvægerligt<br />
medføre, at hun må drosle ned på især sit<br />
terapeutiske arbejde, og det er hun knap så<br />
begejstret for.<br />
Til gengæld har hun store forventninger<br />
til samarbejdet med Steinhausen og ser<br />
det som en stor fordel, at han både er læge<br />
og psykolog; det mærkes tydeligt i hans tilgang<br />
til arbejdet. Hans mange gode forbindelser<br />
verden over er et andet kæmpe plus,<br />
og via en af disse har hun bl.a. fået kontakt<br />
til en neuropsykolog i Zürich, der arbejder<br />
med udvikling af neuropsykiatriske tests.<br />
De to har nu indledt et samarbejde.
tema: socialrådgiVere i grænseland?<br />
<strong>Psykiatrien</strong>s socialsocialrådgivere blev ramt af besparelser på 1,5 mio. kroner, da politikerne vedtog <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>s budget for<br />
2009. Nedskæringen blev begrundet med, at en del af socialrådgivernes opgaver er overgået til kommunerne. Men holder det? Eller er<br />
socialrådgiverne ufrivilligt havnet i et mudret grænseland, hvor det er uklart, hvem der skal gøre hvad? <strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong> undersøger<br />
på de kommende sider, hvordan <strong>Psykiatrien</strong>s socialrådgivere oplever samarbejdet med kommunerne, og hvad de aktuelt arbejder med.<br />
efter rigtig mange år på samme arbejdsplads er flere medarbejdere i døgnhuset i thisted på<br />
vej til at forlade arbejdsmarkedet.<br />
DOKUMENTAR: EN SOCIALRÅDGIVER FORTÆLLER<br />
Socialrådgiver Carsten Sørensen valgte at tage sagen i egen hånd, da en patient<br />
var godt på vej til at blive udskrevet til ingenting. Her følger Carstens autentiske<br />
beretning fra virkelighedens grænseland:<br />
”I sommeren 2008 blev en yngre mand midt i trediverne indlagt på Brønderslev Psykiatriske<br />
Sygehus. Han var ramt af depression og psykose, som senere overgik til<br />
en angstproblematik. Patienten havde ingen misbrugsproblemer.<br />
Patienten, der hele sit liv havde boet hjemme hos forældrene, havde mange vanskeligheder<br />
ved at håndtere almindelig daglig livsførelse og havde ikke lært/oparbejdet<br />
de fornødne kompetencer. I september 2008 hjalp vi ham derfor med at ansøge om<br />
socialpsykiatrisk boform og var i den forbindelse i dialog med kommunen, der gav<br />
os det indtryk, at de ville indstille patienten til et sådant tilbud.<br />
Udskrives – og hvad så?<br />
I januar 2009 kan patienten afsluttes i behandling. Det er afklaret, at han ikke<br />
mere kan bo hos forældrene, men desværre giver kommunen så afslag på det botilbud,<br />
der er ansøgt om. De vil i stedet bevillige socialpsykiatrisk bo-støtte –<br />
desværre med ikke-oplyst ventetid. En ikke ukendt problematik.<br />
Patienten står altså nu til udskrivelse uden socialpsykiatrisk støtte og er reelt<br />
boligløs. Jeg har i frisk erindring, at der fra politisk side er meldt ud, at socialrådgivere<br />
i <strong>Psykiatrien</strong> ikke skal lave ”almindelige socialrådgiveropgaver som<br />
økonomi og finde bolig”, så jeg vælger derfor at henvende mig til kommunen.<br />
Her får jeg oplyst, at de ikke har pligt til at finde en bolig og ikke praktisk<br />
kan yde hjælp i den konkrete sag; idet de kun har en ”rådgivnings- og vejledningsfunktion”.<br />
De oplyser dog, at patienten kan henvende sig til Svenstrupgård<br />
eller Blå Kors’ akutboliger, (begge primært tilbud for mennesker med misbrugsproblemer,<br />
hvilket denne patient som nævnt ikke har), og kommunens SKP-ordning kan<br />
assistere, hvis han ikke selv kan tage kontakt. En støtte-kontaktperson vil også<br />
kunne hjælpe/besøge patienten, mens han venter på socialpsykiatrisk bostøtte.<br />
I øvrigt er meldingen, at hvis der ikke er plads de nævnte steder, må patienten<br />
udskrives til gaden.<br />
Nok er nok<br />
Jeg tager herefter kontakt til SKP-ordningen, hvor jeg får oplyst, at de ikke kan<br />
hjælpe, at der ikke er plads på Blå Kors, og at Svenstrupgård plejer at afvise<br />
personer med psykisk sygdom/uden misbrugsproblemer.<br />
De oplyser også, at det ikke er meningen, at <strong>Psykiatrien</strong>s socialrådgivere skal<br />
henvise til den uvisiterede SKP-ordning, der ikke er en buffer for ventetid på<br />
socialpsykiatrisk bostøtte.<br />
Så tager jeg en beslutning: Jeg kontakter et boligselskab og hjælper herefter<br />
patienten med at ansøge om kommunegaranteret indskudslån og kontanthjælp. Herefter<br />
kan patienten udskrives hjem til sine forældre – nu med vished om, at han kan<br />
overtage en bolig inden for to uger.<br />
Jeg er helt klar over, at jeg herved trodsede den politiske beslutning om, at<br />
socialrådgivere i <strong>Psykiatrien</strong> ikke skal beskæftige sig med den slags problemstillinger.<br />
Men jeg er glad for, jeg gjorde det.”<br />
Eksemplet er fremsendt på vegne af socialrådgiverne i Afdeling Nord.
12<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
tema: socialrådgivere i grænseland?<br />
Vi sKaber sammenhæng<br />
Glem det stereotype billede af, at en socialrådgiver<br />
kun er en, der har styr på regler<br />
og paragraffer, lyder opfordringen fra<br />
socialrådgiverne i Thy/Mors. De vægter<br />
”det hele menneske” og guider patienter,<br />
der let farer vild i det kommunale system.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
- Vi blev frustrerede, når de unge fyre gentagne<br />
gange droppede ud af de tilbud, de<br />
fik – tilsyneladende fordi de ikke gad. Vi<br />
fik simpelthen ikke øje på de psykiske<br />
symptomer, de havde, husker Inge Fabricius<br />
fra de år, hvor hun var kommunalt<br />
ansat – i flere forskellige kommuner.<br />
Kathrine Thorninger genkender billedet.<br />
Mens hun arbejdede i kommunen, voksede<br />
hendes motivation for at komme til at<br />
forstå klienterne bedre, og det fik hende til<br />
at søge job i <strong>Psykiatrien</strong>.<br />
Vejviser i den kommunale labyrint<br />
Gruppen af socialrådgivere/socialformidlere<br />
i Afdeling Thy/Mors er ikke tvivl: De<br />
gør en forskel for patienterne. Især hjælper<br />
de dem med at finde rundt i det kommunale<br />
system, der i dag er så opsplittet, at<br />
patienterne sjældent kan nøjes med kun én<br />
kontaktperson:<br />
- Derfor har de svært ved at holde styr på,<br />
hvem de skal kontakte om hvad. Desværre<br />
oplever vi også, at afdelingerne ikke arbejder<br />
sammen og holder sig ajour med<br />
hinandens tilbud. Det hele er meget fragmenteret,<br />
og i værste fald er der relevante<br />
tilbud, patienterne aldrig får kendskab til<br />
– endsige glæde af, siger Claus Jørgensen.<br />
- Vi skal jo ikke udføre kommunens arbejde,<br />
men vi kan først og fremmest medvirke<br />
til at skabe helhed og sammenhæng i det,<br />
der foregår i patientens liv. Koodintation<br />
er derfor en meget væsentlig del af vores<br />
arbejde, og får vi ikke tingene til at hænge<br />
sammen, får det let store menneskelige<br />
konsekvenser, supplerer Susanne Rude.<br />
Susanne Rude, Kathrine Thorninger, Inge Fabricius og Claus Jørgensen - Tilsammen har de adskillige<br />
års erfaring med psykiatriske patienter<br />
- Mange kommunale sagsbehandlere mangler<br />
slet og ret viden om psykisk sygdom, og<br />
de fleste tager derfor godt imod den guidning,<br />
vi kan give dem, så de får en større forståelse<br />
for patienternes samlede situation,<br />
tilføjer Inge Fabricius.<br />
Socialrådgiver i felten<br />
- Mange tror, at socialrådgivere kun sidder og<br />
administrer regler og paragraffer, men den<br />
del fylder kun ganske lidt i min dagligdag.<br />
Det mester af tiden er jeg ude hos patienterne,<br />
fortæller Claus, der udgør den ene halvdel<br />
af Mobilteamet i Afdeling Thy/Mors.<br />
Han og kollegerne opfordrer til at droppe<br />
de stereotype forestillinger om, hvad forskellige<br />
faggrupper laver. Det vigtigste er, at<br />
alle bidrager til det tværfaglige samarbejde<br />
med det, de hver især er gode til, synes de.<br />
De fremhæver, at socialrådgiveruddannelsen<br />
er meget bred og helhedsorienteret.<br />
Den handler bl.a. meget om interaktion<br />
mellem mennesker.<br />
- Den del var jeg mest interesseret i – og<br />
valgte efterfølgende job ud fra det. Siden<br />
har jeg løbende suppleret med relevant<br />
efteruddannelse, fx i kognitiv terapi. Jeg<br />
ser mig selv som behandler, men en anden<br />
slags end fx min kollega i Mobilteamet,<br />
som er sygeplejerske. Sammen skaber vi en<br />
værdifuld helhed, siger Claus Jørgensen –<br />
en opfattelse, som deles af kollegerne.<br />
Sundhedsstyrelsen ude af trit<br />
Derfor finder de det også ude af trit med<br />
virkeligheden, når Sundhedsstyrelsen ikke<br />
godkender socialrådgivere som sundhedsfagligt<br />
personale:<br />
- De har det med at ramme ved siden af.<br />
Mens alle andre taler om opgaveglidning<br />
og effektivisering, går de den stik modsatte<br />
vej, når de fx melder ud, at sygeplejersker<br />
nu skal spørge lægerne, før de må udføre<br />
basale opgaver, de er fuldt kvalificerede til,<br />
konstaterer Inge Fabricius.<br />
Hun og kollegerne er enige om, at psykiatri<br />
aldrig kun må handle om piller og medicin.<br />
Heling af de sociale relationer har tilsvarende<br />
stor betydning for, at patienterne<br />
kan få et godt liv. Derfor er det en vigtig<br />
farve på paletten, der forsvinder, hvis socialrådgiverne<br />
dømmes ude, mener de.
Værdsatte - og Vigtige<br />
- Jeg ser ingen tegn på, at socialrådgiverne<br />
er på vej ud. Vi møder stor opbakning og er<br />
stort set med i alle patientforløb. Ofte er vores<br />
indsats med til at forhindre, at en indlæggelse<br />
må forlænges unødigt, fordi de sociale<br />
forhold ikke er afklaret, siger Lene Eli Larsen,<br />
ny ledende socialrådgiver i Afdeling Syd.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
Hvordan er det at tiltræde som leder for<br />
en faggruppe, der oveni en travl hverdag<br />
netop er blevet ramt af besparelser og gennem<br />
længere tid har været et emne til diskussion<br />
blandt poltikere og andre, der har<br />
mange meninger om, hvad socialrådgivere<br />
skal/ikke skal beskæftige sig med?<br />
Lene Eli Larsen har prøvet det. Den 15. januar<br />
begyndte hun i jobbet som ledende<br />
socialrådgiver i <strong>Psykiatrien</strong>s største afdeling,<br />
Afdeling Syd:<br />
- Socialrådgiverne var meget berørte af situationen<br />
og havde en hektisk og travl arbejdsdag<br />
som følge af reduktion af ressourcerne,<br />
men først og fremmest mødte jeg en<br />
gruppe, der var meget engagerede, fagligt<br />
stærke - og glade for deres arbejde. Som ny<br />
i jobbet fulgte jeg på skift dagligdagen for<br />
den enkelte socialrådgiver, og uanset om<br />
jeg var med på sengeafsnittene, i skadestuen<br />
eller i distriktspsykiatrien, faldt der fra<br />
alle sider mange anerkendende ord om det<br />
arbejde, socialrådgiverne udfører.<br />
Tyngende sociale problemer<br />
Socialrådgiverne i Syd havde i nogle stressende<br />
måneder været uden faglig leder,<br />
men blev i den fase godt bakket op afdelingsledelsen,<br />
der bl.a. deltog i faggruppemøderne.<br />
Også fra min første kontakt med<br />
afdelingsledelsen har det været tydeligt, at<br />
den faglighed socialrådgiverne bidrager<br />
med er værdsat, siger Lene Eli Larsen.<br />
Ikke uden grund, for ofte kan socialrådgiverne<br />
være med til at forhindre, at en indlæggelse<br />
bliver unødig lang:<br />
- Jo mere vi får afklaret, mens patienten<br />
er indlagt hos os, jo stærkere står patienten<br />
den dag, han eller hun skal udskrives.<br />
Omvendt er uløste sociale problemstillinger,<br />
fx vedr. bolig eller økonomi, en stor<br />
belastning, der kan forsinke patientens<br />
heling og mindske motivationen for at blive<br />
udskrevet. Vi kan netop være med til at<br />
fremme en positiv udvikling, der kan bære<br />
også efter udskrivning, understreger Lene<br />
Eli Larsen.<br />
Afsæt i Sundhedsaftalerne<br />
- Vi ser patienterne, når de er i den sværeste<br />
fase af deres sygdom. Her har de tydeligt brug<br />
for at blive guidet rundt i det opdelte kommunale<br />
system, hvor de ofte skal forholde sig<br />
til flere rådgivere, siger Lene Eli Larsen.<br />
Hun ser intet formål med at ”dyrke” en<br />
skyttegravskrig mellem region og kommuner,<br />
men tror langt mere på øget kommunikation<br />
mellem de to instanser:<br />
- Vi skal fortsætte den gode dialog om,<br />
hvordan vi i praksis udmønter de ret klare<br />
bestemmelser, som Sundhedsaftalerne indeholder<br />
vedrørende socialrådgiver-funktionen,<br />
siger hun.<br />
Arbejdsmiljøet påvirkes<br />
Og er tiden så ikke inde til at lukke diskussionen<br />
om, hvorvidt der fremover vil være<br />
socialrådgivere i <strong>Psykiatrien</strong>, for det vil der<br />
ganske givet, mener Lene Eli Larsen:<br />
- Jeg ser lyst på fremtiden, men kan være<br />
bekymret for, hvordan det vil påvirke arbejdsglæden<br />
hos medarbejdere, hvis diskussionerne<br />
om, hvad de skal og ikke skal,<br />
trækkes yderligere i langdrag.<br />
I faggruppen har der været stor åbenhed<br />
om både ansvarsområder og besparelser,<br />
og vi har været gode til at tale om tingene,<br />
men lad os nu slippe af med frygtscenarierne;<br />
alle kan jo se, der er brug for os, konstaterer<br />
Lene Eli Larsen.<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
tema: socialrådgivere i grænseland? 13<br />
- Som sygehusansatte repræsenterer<br />
vi en specialiseret del af socialrådgiverfaget.<br />
Vi deltager i det<br />
tværfaglige arbejde og hjælper med<br />
at ”oversætte” både indadtil og udadtil<br />
i systemerne. Desuden er vi<br />
lige ved hånden og med i stort set<br />
alle patientforløb. I Afdeling Syd<br />
er der nu truffet beslutning om,<br />
at der skal foretages social anamnese<br />
inden for de fem første døgn<br />
af en indlæggelse. Og hvis ikke vi<br />
skal gøre det, hvem skal så?, lyder<br />
det optimistisk fra Lene eli Larsen,<br />
nyansat ledende socialrådgiver i Afdeling<br />
Syd.<br />
Hun deltager selv deltids i det kliniske<br />
arbejde – og er meget glad for<br />
det.
14<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
tema: socialrådgivere i grænseland?<br />
På lige fod – og På Vagt<br />
- med vores specialviden, supplerer vi det, kommunerne kan. Vores opgave er ganske<br />
enkelt en anden, siger socialrådgiverne i børne- og ungdomspsykiatrien, der nu også trækker<br />
en stor del af læsset med at vagtdække Psykiatrisk skadestue.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
På bordet ligger den tændte mobiltelefon,<br />
der på et øjeblik kan ændre Marian Johansens<br />
arbejdsdag. Hun og de øvrige socialrådgivere<br />
i Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />
afdeling ser gerne, at politikere og andre<br />
får et mere nuancerer syn på, hvad deres<br />
faggruppe beskæftiger sig med:<br />
- Der er meget stor forskel på, om man er<br />
socialrådgiver i kommunen eller på et psykiatrisk<br />
sygehus, og fordi vi her i afdelingen<br />
har strammet meget op på vores patientforløb,<br />
er forskellen blevet endnu mere markant.<br />
Der er ingen af mine nuværende opgaver,<br />
som en socialrådgiver i kommunen<br />
også har, konstaterer Marian Johansen.<br />
Kvalitet og tværfaglighed<br />
- I alle forløb har vi fokus på både de biologiske,<br />
psykologiske og sociale forhold, og<br />
vi arbejder tværfagligt ved, at alle faggrupper<br />
bidrager med deres specifikke kompetence.<br />
Det giver helt sikkert mere kvalitet i<br />
arbejdet, supplerer Dorte Raabjerg.<br />
- Som socialrådgivere er vi bl.a. meget med<br />
i udredningen, og efterfølgende rådgiver vi<br />
kommunerne om de støttende tiltag, de kan<br />
iværksætte. Vores mål er at give dem en større<br />
forståelse for de behov, som de psykiatriske<br />
patienter og deres familier har, tilføjer hun.<br />
Klaus Eberhardt kom fra et job i en kommune,<br />
da han blev ansat for to år siden.<br />
Det var et stort spring – og ret forvirrende<br />
i starten. Der var mange ”kokke” med<br />
omkring den enkelte patient, men de problemstillinger,<br />
patienterne kommer med,<br />
er jo netop også så komplekse, at de kun<br />
kan løses tværfagligt, siger han.<br />
Afdelingens seks socialrådgivere – heraf to<br />
vikarer – har nok at se til. Hilda Jakobsen<br />
oplister nogle af opgaverne:<br />
- Vi laver oplæg til konferencer, udarbejder<br />
underretninger, udtalelser og epikriser.<br />
Vi afholder familiesamtaler og varetager<br />
diverse opfølgning og koordination i forhold<br />
til både interne og eksterne samarbejdspartnere.<br />
Hertil kommer de indirekte<br />
ydelser, fx er vi med i afdelingens Åbent<br />
Hus-arrangementer, hvor vi rådgiver kommunerne<br />
og PPR – et tilbud, der er meget<br />
efterspurgt.<br />
Skadestuen oveni<br />
Tilbage til mobiltelefonen på bordet, der stadig<br />
er tavs. Ringer den pludselig, er det fordi<br />
personale fra psykiatrisk skadestue har brug<br />
for assistance fra en medarbejder med børne-<br />
og ungdomspsykiatrisk kompetence.<br />
Hilda Jakobsen og Dorte Raabjerg Marian Johansen og Klaus Eberhardt<br />
- På alle hverdage har én af os socialrådgivere<br />
tilkaldevagt. Er der børn eller unge, der har<br />
overnattet i skadestuen, deltager vagten i et<br />
morgenmøde kl. 9, og kommer der nye patienter<br />
i løbet af dagen, er vagten sammen<br />
med lægen med til at vurdere de akutte behov.<br />
På den måde agerer vi buffer for lægerne<br />
her i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling,<br />
fortæller Marian.<br />
- Skadestuen har førsteprioritet den dag,<br />
man har vagt, og det giver visse begrænsninger,<br />
fx kan man ikke booke familiesamtaler<br />
til den dag, supplerer Klaus, der erkender, at<br />
det kan være svært at få tiden til at slå til.<br />
- Den ekstra opgave med skadestuen har<br />
ikke medført, at der er tilført ekstra timer,<br />
og det kan naturligvis mærkes, understreger<br />
Marian.<br />
De fire kolleger er dog enige om, at samarbejdet<br />
med skadestuen fungerer fint, og internt<br />
i afdelingen oplever de, at både kolleger og<br />
afdelingsledelse anerkender deres arbejde.<br />
- De ser os som en ligeværdig part af behandlerteamet<br />
– i modsætning til Sundhedsstyrelsen,<br />
der fortsat afviser at ligestille<br />
os med andre faggrupper. Det er<br />
stærkt utilfredsstillende, slutter Marian<br />
Johansen.
Kommunerne har et ansVar<br />
Vi skal begrænse arbejdet på de områder,<br />
hvor det efter loven er kommunernes ansvar<br />
at løse opgaverne, men der vil også<br />
fremover være brug for socialrådgivere i<br />
<strong>Psykiatrien</strong>.<br />
Af psykiatridirektør<br />
Per Lund Sørensen<br />
Socialrådgivere har bestemt en fremtid i<br />
<strong>Psykiatrien</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>, og det<br />
kan ikke udelukkes, at der på sigt bliver<br />
flere af dem.<br />
Der, hvor der i vores regi skal udføres mindre<br />
socialrådgiverarbejde, er på det, man<br />
socialrådgiVerne tæller iKKe med<br />
kan kalde de traditionelle socialrådgiveropgaver<br />
(Servicelov m.v.) og altså konkret<br />
de opgaver, som efter loven skal udføres af<br />
kommunerne. Der er vi nødt til at begrænse<br />
vores indsats. Jeg er helt på det rene med,<br />
at virkeligheden mange steder i vores organisation<br />
opleves således, at kommunerne<br />
ikke har de nødvendige kompetencer til<br />
arbejdet med psykisk syge borgeres sociale<br />
sager, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt,<br />
at ”vi selv løser opgaven”. Det kan<br />
vi bare ikke blive ved med, når der ikke er<br />
penge til alt. Så den type opgaver skal der<br />
blive færre af i de kommende år.<br />
Andre opgaver<br />
Når jeg så samtidig siger, at socialrådgiverne<br />
har en fremtid i <strong>Psykiatrien</strong>, skal det<br />
ses i lyset af, at de til andre typer af opgaver<br />
kan være særdeles værdifulde medarbejdere.<br />
Her tænker jeg fx på typer af opsøgende<br />
arbejde i ambulante enheder, indsamling<br />
af information ved anamnese samt visse<br />
koordinerende opgaver i forhold til enkelte<br />
patienter eller grupper af patienter<br />
- og der kan sikkert findes flere og andre<br />
eksempler.<br />
For mig – og for psykiatriledelsen – er<br />
budskabet blot, at vi skal begrænse ar-<br />
Når en psykiatrisk patient mødes med fx en læge eller en sygeplejerske tæller<br />
det som et ambulant besøg, der udløser penge fra staten, men er det en<br />
socialrådgiver, patienten mødes med, kommer der ingen penge.<br />
Det skyldes, at man i Sundhedsstyrelsen ikke definerer socialrådgiverne som<br />
sundhedsfagligt personale, og derfor kan deres besøg ikke indberettes til<br />
det såkaldte Landspatientregister (LpR) – og honoreres efter en given takst,<br />
sådan som det sker, når fx lægens og sygeplejerskens afholdte besøg bliver<br />
registreret.<br />
Giver denne skarpe skelnen fortsat mening, når personalemangel indenfor andre faggrupper<br />
gør, at socialrådgiverne i tiltagende grad deltager i udredning og behandling?<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
tema: socialrådgivere i grænseland? 15<br />
bejdet på de områder, hvor det efter loven er<br />
kommunernes ansvar at løse opgaverne.<br />
Alle ydelser har værdi<br />
Vi står så med en særlig problemstilling,<br />
idet bl.a. socialrådgiveres aktiviteter og<br />
ydelser i forhold til den enkelte patient<br />
ikke ”tæller med” i de aktivitetsopgørelse,<br />
der laves i diverse statistikker m.v. Sådan<br />
er det - men det er ikke i orden, og i psykiatriledelsen<br />
ser vi meget gerne, at reglerne<br />
bliver lavet om. Vi påpeger problemet ved<br />
enhver given lejlighed og argumenterer i<br />
forhold til både Danske <strong>Region</strong>er (og tidligere<br />
Amtsrådsforeningen), Sundhedsstyrelsen<br />
og Sundhedsministeriet.<br />
Senest har vi i et høringssvar til Danske<br />
<strong>Region</strong>er og Sundhedsministeriet vedr.<br />
den nye lov om udvidet behandlingsret<br />
for voksne psykisk syge klart anført, at de<br />
gældende regler bør ændres, så det bliver<br />
muligt at tælle alle ydelser med - uanset<br />
hvilken faggruppe, der har udført aktiviteterne.<br />
For alles ydelser er værdifulde.<br />
- Dialogen med kommunerne i forbindelse<br />
med fx udskrivning er i hvert fald ikke<br />
blevet lettere efter kommunalreformen.<br />
Selv for os professionelle er det vanskeligt<br />
at navigere i det kommunale system med<br />
den høje grad af specialisering. Vi skal<br />
ofte udfinde i hvert fald to aktører i det<br />
kommunale system, når vi skal udskrive.<br />
Vi har også besvær med at ”afsætte” de<br />
udskrivningsklare patienter, fordi tilbud i<br />
det offentlige til netop vores målgruppe<br />
ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Det<br />
medfører let en tilbøjelighed til at ”sande<br />
til” i afdelingerne, hvor der samtidig er et<br />
modsatrettet krav om hurtigere flow.<br />
Tommy Kjær Rask Jensen,<br />
ledende socialrådgiver, Retspsykiatrisk afdeling
16<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
Personalepolitik<br />
trivsel har fået sin helt egen politik i region nordjylland,<br />
og også en ny livsfasepolitik har set dagens lys. i alt har<br />
region nordjylland barslet med 11 nye personalepolitikker,<br />
- en ordentlig mundfuld, vil nogle sikkert mene, men<br />
<strong>Psykiatrien</strong>s sektor med-udvalg tager netop nu en tørn<br />
med af gøre politikkerne vedkommende og brugbare for dig.<br />
PersonalePolitiKKer<br />
med god brugsVærdi<br />
I en travl hverdag med mange gøremål er<br />
det sikkert ikke personalepolitikker, der<br />
optager dig mest. Men de er der - og kan<br />
pludselig blive meget nyttige.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
Bliver du fx alvorligt syg, er det <strong>Region</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong>s Fraværspolitik, der kommer<br />
i spil. Den indeholder bl.a. klare retningslinjer<br />
om, at arbejdspladsen skal være i løbende<br />
dialog med en medarbejder, der er<br />
syg, for så vidt muligt at sikre, at vedkommende<br />
kan blive i jobbet – og politikken<br />
har fokus på både rettigheder og pligter.<br />
Supplerende værktøjer<br />
- Der er jo altid en risiko for, at personalepolitikker<br />
ender som en masse fine<br />
ord, som kun et fåtal af de ansatte får<br />
kendskab, men jeg synes <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong><br />
denne gang har lagt sig i selen for at<br />
gøre politikkerne nærværende og brugbare.<br />
Bl.a. er flere af politikkerne suppleret<br />
med en redskabshåndbog, som punkt<br />
for punkt vejleder ledere og medarbejdere.<br />
Det er Fraværspolitikken et fint eksempel<br />
på, siger Carin Juul, der er næstformand<br />
for <strong>Psykiatrien</strong>s Sektor MED-Udvalg.<br />
En nærmere gennemlæsning af <strong>Region</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong>s Fraværspolitik vil i øvrigt<br />
afsløre, at der i store træk er tale om en<br />
tro kopi af <strong>Psykiatrien</strong>s nu forhenværende<br />
Sygdomspolitik, der viste sig at have et så<br />
hensigtsmæssigt indhold, at det nu udbredes<br />
til hele regionen.<br />
Lokalt tilsnit<br />
Carin Juul og de øvrige medlemmer af Sektor<br />
MED gør i disse uger et stort forarbejde<br />
med at gøre de nye personalepolitikker ”spiselige”<br />
for <strong>Psykiatrien</strong>s ca. 900 ansatte:<br />
- Vi gennemgår politikkerne en for en og<br />
diskuterer, hvad de helt konkret betyder<br />
for os i <strong>Psykiatrien</strong>. Vi skal naturligvis<br />
respektere de overordnede rammer, der<br />
udstikkes på regionalt niveau, men det er<br />
også vigtigt, at vi får suppleret med lokale<br />
tilføjelser og præcisering, når der er behov<br />
for det. Det har vi fx gjort med den nye<br />
Røgpolitik og med Rusmiddelpolitikken,<br />
siger Carin Juul.<br />
Trivsel frem i forreste række<br />
Sikkerhedsleder Preben Vesti understreger,<br />
at personalepolitikkerne i høj grad<br />
handler om arbejdsmiljø, og han fremhæver<br />
den helt nye Trivselspolitik som et godt<br />
eksempel. Den forpligter både ledere og<br />
medarbejdere til at tage fælles ansvar for<br />
et godt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer<br />
sundhed og arbejdsglæde. Et vigtigt formål<br />
med politikken er også at forebygge<br />
arbejdsbetinget stress.<br />
Også Trivselspolitikken suppleres af et<br />
hjælpeværktøj – i form af en omfattende<br />
Trivselshåndbog, som indeholder en række<br />
- Det er vigtigt med fælles spilleregler for alt det,<br />
der går på tværs af faggrænser, og som skaber<br />
den fælles kultur, vi har på arbejdspladsen, siger<br />
Carin Juul, næstformand i Sektor-MED<br />
- Den ny Trivselspolitik suppleres af en Trivselshåndbog,<br />
der giver gode råd om hvordan man<br />
konkret kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø,<br />
siger sikkerhedsleder Preben Vesti
anvisninger på, hvordan man konkret kan<br />
fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Den<br />
indeholder også gode råd om, hvordan<br />
man fx hjælper en kollega, der er ramt af<br />
stress, eller retter op på mistrivsel i en afdeling.<br />
Håndbogen indeholder også links<br />
til en række undersøgelser, artikler m.v.<br />
Alt i alt er håndbogen spækket med nyttig<br />
viden og vejledninger, og for at udbrede<br />
kendskabet til den, vil bl.a. <strong>Psykiatrien</strong>s<br />
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter<br />
få tilbudt undervisning i at<br />
anvende den.<br />
- I <strong>Psykiatrien</strong> har vi allerede gode erfaringer<br />
med at arbejde systematisk med både<br />
det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø<br />
ved hjælp af dynamisk APV (Arbejdspladsvurdering),<br />
og i Sektor MED har vi derfor<br />
besluttet også at gøre trivsel til et tema i<br />
den sammenhæng, fortæller Preben Vesti.<br />
I tråd med tiden<br />
<strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>s nye politikker afspejler<br />
fint tidens tendenser, fx er der formuleret<br />
en politik for mangfoldighed, som<br />
bl.a. har til formål at fremme integration<br />
og ligestilling.<br />
Desuden har <strong>Region</strong>en barslet med en<br />
Livsfasepolitik, der anerkender, at vores<br />
ønsker til jobbet ændrer sig undervejs i<br />
region nordJyllands<br />
11 Personale-<br />
PolitiKKer<br />
Arbejdsmiljøpolitik<br />
Fraværspolitik<br />
Livsfasepolitik<br />
Lønpolitik<br />
politik for mangfoldighed<br />
politik for ansættelser og<br />
afskedigelser<br />
politik for kompetenceudvikling<br />
politik for omstillingssituationer<br />
Rusmiddelpolitik<br />
Røgpolitik<br />
trivselspolitik<br />
livsforløbet, og at fx ældre medarbejdere<br />
kan have ønske om mere fleksible arbejdsforhold<br />
og nedsat tid.<br />
Også Livsfasepolitikken vil blive indarbejdet<br />
i APV, og sammen med Trivselspolitikken<br />
og Politik for kompetenceudvikling<br />
finder den også vej til et nyt koncept for<br />
MUS-Samtaler som for øjeblikket er under<br />
udarbejdelse.<br />
Ud til folket<br />
- Politikkernes mange fine ord får først<br />
værdi, når vi tager dem til os og begynder<br />
at arbejde aktivt med dem. Derfor har vi i<br />
Sektor MED meget fokus på at få politikkerne<br />
godt implementeret bredt i organisationen.<br />
Her i foråret 2009 vil vi introducere<br />
dem for de lokale samarbejdsudvalg<br />
(LMU’er), og der bliver også et par temadage,<br />
hvor alle medarbejdere inviteres til<br />
at deltage, fortæller Carin Juul, der i øvrigt<br />
opfordrer alle til at bruge lidt tid på at studere<br />
politikkerne.<br />
Personale PolitiKKer<br />
med i mus-samtalen<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
Personalepolitik<br />
Vi kender alle MUS-samtalen – og har forskellige tanker om den. Nogle synes,<br />
den er en god anledning til at få talt om arbejdsopgaver, uddannelsesmuligheder<br />
og arbejdsvilkår. Andre er knap så begejstrede for samtalens form og indhold –<br />
og dét, der kommer ud af den.<br />
MUS-samtalen bør være et vigtigt dialogredskab for medarbejdere og ledere, og<br />
for at styrke dens værdi gennemfører psykiatrien nu følgende tre indsatser:<br />
personalepolitikkerne om trivsel, kompetenceudvikling og livsfaseforhold skal<br />
indgå i MUS-samtalen.<br />
Lederen skal skærpe opmærksomheden på, hvordan medarbejderens behov<br />
for og/eller ønsker om kompetenceudvikling matcher afdelingens krav til nutidige<br />
og fremtidige kompetencer.<br />
to nye skemaer – ét til MUS for medarbejdere og ét til MUS for ledere – skal<br />
hjælpe den gode og konstruktive dialog på vej, og understøtte MUS-samtalens<br />
formål.<br />
kontakt psykiatriens HR-enhed på tlf. 96 3113 48, hvis du vil vide mere om MUS.<br />
Se også psykiatriens hjemmeside, www.psykiatri.rn.dk, under For personale -<br />
personaleforhold - MUS.<br />
17<br />
- I dagligdagen er vi jo meget optaget af<br />
det faglige, men det er vigtigt, at vi også<br />
har nogle spilleregler for alt det, der går<br />
på tværs af faggrænser, og som skaber den<br />
fælles kultur, vi har på arbejdspladsen. Det<br />
hjælper de nye personalepolitikker med til<br />
at give os, slutter Carin Juul.
18<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
fleksjob<br />
Job med indhold<br />
trods sKaVanKer<br />
Det gør ondt i dobbelt forstand, når fysiske<br />
smerter bider sig så fast, at det får<br />
varige konsekvenser for arbejdslivet. Det<br />
ved Lise Gross Pedersen og Marian Stidsborg<br />
alt om. Efter en hård tid er de nu<br />
begge ansat i fleksjob – og i fuld gang<br />
med at nytænke Afdeling Nords patient-<br />
og pårørendeundervisning.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
- Pludselig står man i en situation, hvor<br />
man må affinde sig med, at det er andre,<br />
der bestemmer, hvad der skal ske med en.<br />
Det gør noget ved ens selvværd, siger Lise<br />
Gross Pedersen om det forløb, hun skulle<br />
igennem, før kommunen godkendte hende<br />
til det fleksjob, hun ønskede sig, da hun på<br />
grund af en arbejdsskadet ryg ikke kunne<br />
fortsætte i sit fuldtidsjob som sygeplejerske<br />
på Afsnit N26 i Frederikshavn.<br />
For Marian Stidsborg har et dårligt knæ<br />
sat en varig stopper for et arbejdsliv på fuld<br />
tid. I juli sidste år måttet hun på grund<br />
af sygefravær vinke farvel til et job som<br />
SOSU-assistent på N26. Herefter fulgte et<br />
par rædselsfulde måneder, hvor hun ikke<br />
vidste, om hun var købt eller solgt: Var<br />
det helt slut med at arbejde, eller ville hun<br />
blive godkendt til et fleksjob – og i givet<br />
fald hvilket?<br />
50-årige Marian ville gerne fortsætte med<br />
at arbejde med psykiatri, som hun har<br />
gjort siden 1986, men afgørelsen lå nu i<br />
andres hænder.<br />
Tabte muligheder<br />
Både hun og Lise kan se tilbage på en tid<br />
med stor psykisk belastning oveni de fysiske<br />
smerter, og de har begge været igennem<br />
det store følelsesregister med frustrationer,<br />
stress, sorg og vrede. Troen på egne evner<br />
er blevet voldsomt udfordret undervejs.<br />
- Pludselig oplever man selv det, som patienterne ofte giver udtryk for: At de bliver mødt med mistro,<br />
og at deres ønsker ikke tages alvorligt, fortæller Lise Gross og Marian Stidsborg<br />
- Man er sårbar, og det går gradvis op for<br />
en, at en masse muligheder er tabt for altid.<br />
Også i det private liv rammes man af<br />
begrænsninger, fortæller Lise, der tidligere<br />
har dyrket hundetræning på eliteplan,<br />
men det kuperede terræn, som træningen<br />
ofte foregår i, medfører belastninger, som<br />
hendes ryg ikke mere vil være med til.<br />
Marian og hendes mand har tidligere været<br />
aktive motionscyklister og har tilbagelagt<br />
hundredevis af kilometer, bl.a. på ferieture<br />
i Italien, men nu må Marian nøjes med 10-<br />
20 kilometer, så vil knæet ikke mere.<br />
Indhold i jobbet<br />
For at blive godkendt til et fleksjob, skal<br />
man i arbejdsprøvning, der skal afklare,<br />
hvor mange timer, man kan arbejde - og<br />
med hvad. Både Marian og Lise er meget<br />
glade for, at deres arbejdsprøvning kom til<br />
at foregå på deres gamle arbejdsplads - i<br />
trygge og velkendte rammer og med fuld<br />
opbakning fra både ledelse og kolleger.
Lise, der er 52 år, fik sit første fleksjob i<br />
2002 – kort tid efter, at hun var færdig<br />
med sin specialuddannelse. Hun fik nu en<br />
ny funktion som udviklingssygeplejerske,<br />
hvor hun kunne gøre brug af den nye viden,<br />
hun havde tilegnet sig.<br />
Hun var i høj grad selv med til at forme<br />
indholdet i jobbet, og det har netop stor<br />
betydning, at man får lov til at bruge det,<br />
man kan og brænder for, understreger hun<br />
– og bakkes op af Marian, der véd, at det<br />
langt fra er en selvfølge:<br />
- Jeg fik den besked, at hvis jeg kunne arbejde<br />
37 timer ved at sidde ved kassen i<br />
Aldi, var det det, jeg skulle.<br />
Hendes knæ er dog så dårligt, at fuld tid<br />
ikke kommer på tale. Hun arbejder nu 20<br />
timer om ugen – og det samme gør Lise,<br />
der ikke i længden kunne holde til de 28<br />
timer, hun først var sat til.<br />
Året rundt – og rundt omkring<br />
Siden oktober sidste år har Lise og Marian<br />
udelukkende været beskæftiget med at undervise<br />
Afdeling Nords patienter og deres pårørende<br />
– et job de begge er meget glade for.<br />
- Før var der undervisning forår og efterår,<br />
men der opstod let ventetid og timingen<br />
blev dårlig; patienterne og de pårørende<br />
fik ikke tilbuddet, mens de havde mest<br />
brug for det. Det kan vi gøre langt mere<br />
fleksibelt nu, hvor tilbuddet er der hele<br />
året, og hvor vi også underviser flere steder.<br />
Fx har vi været i Frederikshavn, hvor<br />
vi bl.a. fik hjælp af en socialrådgiver med<br />
godt kendskab til de lokale forhold og muligheder<br />
i netop den kommune.<br />
Desuden lægger vi undervisningen på tidspunkter,<br />
hvor de pårørende har reel mulighed<br />
for at deltage, siger Lise Gross.<br />
Udækkede behov<br />
Det fornemste mål med undervisningen<br />
er at give patienterne nogle redskaber, der<br />
kan hjælpe dem til at styrke deres livskvalitet,<br />
og forebygge genindlæggelser.<br />
- Vi oplever desværre, at mange stadig har<br />
det meget dårligt efter udskrivelse. Patienter<br />
med skizofreni bliver tilbudt videre behandling<br />
i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien,<br />
men patienter med depression<br />
udskrives ofte udelukkende med kontakt<br />
til egen læge. De magter ikke alene at bruge<br />
af de redskaber, de er blevet præsenteret<br />
for, og har i det hele taget brug for mere<br />
støtte. I nogle tilfælde kan vi tilbyde dem<br />
mere undervisning, men det er tydeligt, at<br />
de mangler mere intensiv opfølgning.<br />
- I Aalborg findes et tilbud om længerevarende<br />
kognitiv behandling, hvor patienterne<br />
gradvis kan få genskabt deres selvværd<br />
og tro på, at tingene kan lykkes. Vi ville<br />
ønske, der fandtes et lignende tilbud i Afdeling<br />
Nord, lyder det fra Lise og Marian.<br />
Også mange pårørende er i stor fare for selv<br />
at gå ned, hvis de ikke får hjælp. Derfor gør<br />
Marian og Lise bl.a. meget for at udbrede<br />
kendskabet til de tilbud, som de frivillige<br />
foreninger har for denne målgruppe.<br />
- For en del af patienterne kan det være<br />
svært at komme af sted til undervisningen<br />
- på grund af sygdommen. Hvis de udebliver,<br />
følger vi op ved at tage kontakt, nogle<br />
gange med sms, tilføjer Marian.<br />
Stå fast på det du kan<br />
I deres nye funktion gør de i høj grad brug af<br />
deres mange års erfaring indenfor psykiatrien<br />
– og på sin vis også de personlige erfaringer,<br />
de har fået med sygdom og sagsforløb.<br />
Allerhelst vil de motivere den enkelte patient<br />
til at tage teten i sit eget liv, men samtidig erkender<br />
de, at det var mere end svært at bevare<br />
initiativet, da de selv var længst nede:<br />
- Pludselig oplever man selv det, som patienterne<br />
ofte giver udtryk for: At de bliver<br />
mødt med mistro, og at deres ønsker ikke<br />
tages alvorligt. At man ikke fokuserer på<br />
de ressourcer, de har, men mere på paragraffer<br />
og økonomi, siger Lise.<br />
Alligevel er deres råd til andre, der havner<br />
i en lignende situation: Vær aktiv gennem<br />
hele forløbet. Gør op med dig selv, hvad du<br />
kan og gerne vil, og fremlæg meget konkrete<br />
forslag til, hvad jobindholdet kan være.<br />
Særligt for Marian var sagsbehandlingen<br />
både langsommelig og mangelfuld. På et<br />
tidspunkt bad hun derfor om, at der blev<br />
lavet et referat efter hvert møde med sagsbehandleren.<br />
Det gjorde det nemmere at<br />
holde fast i de aftaler, der blevet indgået.<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
fleksjob<br />
hVad er et fleKsJob?<br />
Fleksjob er et tilbud om beskæftigelse<br />
til mennesker, der på<br />
grund af varigt nedsat arbejdsevne,<br />
ikke kan få eller fastholde<br />
et job på almindelige vilkår.<br />
Det er kommunen, der visiterer<br />
til fleksjob, og indholdet i jobbet<br />
aftales individuelt.<br />
kommunen kan være behjælpelig<br />
med at finde et fleksjob, men<br />
man kan også selv finde det og<br />
efterfølgende få det godkendt af<br />
kommunen.<br />
Der udbetales fuld overenskomstmæssige<br />
løn. Hvis en<br />
medarbejder i fleksjob ikke kan<br />
arbejde på fuld tid, modtager<br />
arbejdsgiveren et kompenserende<br />
tilskud.<br />
Reglerne om fleksjob findes i<br />
Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven).<br />
socialt ansVar<br />
”… ud fra et ønske om at udvise<br />
socialt ansvar er det <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>s<br />
mål i videst muligt omfang<br />
at fastholde og rekruttere medarbejdere<br />
med nedsat arbejdsevne. ”<br />
Uddrag fra <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>s Politik<br />
for mangfoldighed<br />
19<br />
Trods et arbejdsliv på lavere blus sætter<br />
de begge stor pris på deres nye job, hvor<br />
de har meget frie hænder til selv at planlægge,<br />
hvordan de vil gribe tingene an. De<br />
er også meget glade for den opbakning, de<br />
har fået af både ledere og kolleger:<br />
- De har hele tiden holdt fast i, at der er brug<br />
for os. Det er guld værd, siger Lise Gross.
20<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
lean<br />
- lean er let og ligetil<br />
Kan lean bruges til at skabe en lettere hverdag for patienter og personale?<br />
det blev undersøgt, da personalet på gerontopsykiatrisk afdeling i brønderslev mødtes<br />
til temadag, hvor de med godt resultat prøvede kræfter med tre udvalgte lean-værktøjer.<br />
der blev arbejdet igennem med masser af dialog og stort engagement, og afsluttende<br />
var der enighed om, at der er gode muligheder med lean.<br />
Af ledere og medarbejdere i<br />
Afdeling G<br />
Hvad er det patienterne værdsætter, og<br />
som positivt gør en forskel for dem? Det er<br />
de aktiviteter, Lean skal hjælpe os til at fokusere<br />
på. Den tid, vi bruger på direkte at<br />
skabe værdi for patienterne, kaldes i Leanterminologien<br />
for grøn tid, og den skal der<br />
være mest muligt af.<br />
Men hvad er så grøn tid i netop vores afdeling?<br />
Det havde vi gode drøftelser af<br />
på temadagen. Noget er afgjort grønt tid,<br />
fx patientsamtaler, behandling og pleje,<br />
mens andet kan diskuteres. Vores Leankonsulent<br />
Ole Wenderby var god til at udfordre<br />
os på vores forståelse og vaner – og<br />
hjælpe os med at fastholde patienternes<br />
perspektiv.<br />
Undervejs fik vi også øje på ”rød tid”, som<br />
bruges på aktiviteter, der ikke skaber værdi<br />
for patienterne. Det vil vi nu arbejde på at<br />
fjerne, og vi vil også gerne minimere den<br />
gule tid, så vi får frigjort flere timer til det,<br />
patienterne værdsætter.<br />
- Lean er ikke farligt. Tværtom er<br />
det en god øjenåbner til at tale<br />
om, hvad vi faktisk gør, og til<br />
at give personalegruppen nogle<br />
fælles mål og en fælles forståelse<br />
på tværs af faggrupper.<br />
pIA DyNNeS, SOCIALRÅDGIVeR<br />
På jagt efter stopklodser,<br />
tidsrøvere og fejlkilder<br />
På temadagen gik vi først i gang med at<br />
udarbejde værdistrømsanalyser – en slags<br />
forløbsbeskrivelser, hvor vi bl.a. beskrev<br />
processen ”Fra henvisning fra egen læge til<br />
slut” og vores nuværende udskrivelsesforløb.<br />
Også forløbet ”Journalens vej gennem<br />
systemet” tog vi fat på.<br />
En af analyserne viste, at depotbestilling<br />
kan være en rigtig tidsrøver. Kører alt, som<br />
det skal, tager opgaven 2 timer, men hvis<br />
vi løber tør for varer eller får de forkerte<br />
varer leveret, tager det i stedet 10 ½ time,<br />
set over en 14 dages periode. Blot ét eksempel<br />
på, hvor vigtigt det er at få fjernet<br />
de tidskrævende stopklodser og fejlkilder,<br />
der tilmed skaber både dårlig pleje og stor<br />
frustration!<br />
- Det er vigtigt at få undersøgt<br />
de daglige rutiner og få<br />
ændret de uhensigtsmæssige,<br />
der måtte være.<br />
Det kan Lean hjælpe os med.<br />
HANNe ANDeRSeN,<br />
AFDeLINGSSyGepLeJeRSke<br />
Vi vil nu arbejde videre med at analysere og<br />
forbedre vores arbejdsgange. Der er sikkert<br />
mere at komme efter.<br />
Tavlemødet – ret anderledes, men godt!<br />
I Lean er møder pr. definition gul tid –<br />
og dermed er der allerede en lille advarselslampe<br />
tændt: Bruger vi for meget tid på<br />
møderne, og kan vi gøre det mere effektivt?<br />
På temadagen forsøgte vi os med ”tavlemødet”,<br />
som pr. definition er kort og konkret:<br />
På max 15 minutter skal mødedeltagerne<br />
stående drøfte en bestemt problemstilling.<br />
Først ville vi helst blive siddende, men den<br />
gik ikke! Vi måtte op at stå ved tavlen, og<br />
lynhurtig fik vi en meget konstruktiv snak<br />
om et af de problemer, vi havde identificeret<br />
tidligere på dagen.<br />
Dynamikken blomstrede, vi brainstormede,<br />
fandt løsninger, besluttede deadline,<br />
og aftalte, hvem der er ansvarlig for det<br />
videre arbejde.<br />
Tavlemødet matcher for øvrigt fint tænkningen<br />
i kvalitetscirklen med de fire trin<br />
”Plan”, ”Do”, ”Study” og ”Act”.<br />
- Dejligt, at dagen vekslede<br />
mellem teori og praksis,<br />
så vi også øvede os i at bruge<br />
værktøjerne på det,<br />
vi kender fra hverdagen.<br />
HANNe ANDReASeN, LÆGeSekRetÆR
Vi fortsætter Lean-arbejdet<br />
Hvilken farve tid havde vores temadag? I<br />
hvert fald var tiden givet godt ud! Vi var<br />
alle parate til at høre om Lean og til at blive<br />
udfordret på vores rutiner. Vi fik afdramatiseret<br />
Lean og lærte at bruge tre konkrete<br />
værktøjer, der viste sig at være nyttige og<br />
lette at gå til. Sammen fik vi identificeret<br />
nogle problemstillinger og fundet gode<br />
løsninger, der kan lette hverdagen på Afdeling<br />
G - til fordel for både patienter og<br />
personale.<br />
- Vores brug af tavlemødet<br />
viste, at forandringsledelse<br />
og implementering ikke<br />
behøver at være et kæmpe<br />
projekt med lang<br />
sagsbehandling.<br />
BODIL pORSGAARD<br />
DIStRIktSSyGepLeJeRSke<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
lean<br />
- Tavlemødet var dejligt<br />
målrettet,<br />
kort og konkret<br />
21<br />
Jette HARBOe, SyGepLeJeRSke<br />
- Meget teori om forandringsledelse<br />
formidles ofte tungt<br />
og svært. Sådan bør Lean<br />
ikke formidles. Vi har set,<br />
at det kan gøres simpelt og let<br />
kan bringes i anvendelse.<br />
Temadagen var startskuddet.<br />
Nu er vi i gang, og det giver<br />
bestemt mening at fortsætte.<br />
BODIL GRAMkOW ANDeRSeN,<br />
OVeRLÆGe
22<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
landsindsatsen mod angst<br />
”Jeg bliver til ingenting, hvis jeg glemmer de positive ting” hedder Poul Pavas billede i baggrunden . Sådan er det også for Signe Sejersen, der med et aktivt<br />
liv holder sin sygdom i baggrunden<br />
- nu glæder Jeg mig til hVer ny dag<br />
Før var angsten i forgrunden og forhindrede<br />
Signe i at få det liv, hun havde tænkt<br />
sig. I dag er det anderledes – nu er det<br />
Signe selv, der bestemmer. Vendepunktet<br />
kom, da hun byttede en ensom og isoleret<br />
tilværelse ud med et mere aktivt liv med<br />
indhold og netværk. Hun har nu så meget<br />
overskud, at hun hjælper andre i <strong>Psykiatrien</strong>s<br />
Bruger-til-Bruger Team.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
- Jeg var bange for alting og det hele på én<br />
gang. Angstanfaldene ramte som lyn fra en<br />
klar himmel, typisk to gange om ugen. De<br />
fyldte mig med en følelse af uvirkelighed; jeg<br />
vidste godt, hvem jeg selv var, men alt andet<br />
var kaos. Jeg kunne ikke orientere mig og<br />
ikke finde hoved og hale i tingene. Alt blev<br />
til rod omkring mig, og sanserne kørte på<br />
højtryk. Hjertet hamrede, jeg svendte, og<br />
mine øjne flimrede og var vidt åbne.<br />
Sådan fortæller 62-årige Signe Sejersen<br />
om de angstanfald, der har været en del at<br />
hendes liv i mere end 25 år. I dag er hun<br />
kommet ud på den anden side, men er stadig<br />
afhængig af medicin og belastet af de<br />
bivirkninger, det medfører.<br />
- Det er mere end to år siden, jeg sidst har<br />
haft et angstanfald, men jeg lever med<br />
angsten på den måde, at jeg er bange for<br />
den vender tilbage, så jeg slipper nok aldrig<br />
helt af med den, siger hun.<br />
Verden har åbnet sig<br />
I dag har Signe en aktiv tilværelse, hvor<br />
hun ikke mindst prioriterer at være noget<br />
for andre:<br />
- Når hver dag slutter, føles det godt at<br />
vide, at jeg har gjort noget for en anden,<br />
siger hun.<br />
Hun får nok aldrig svar på, hvorfor hun<br />
blev syg, og dvæler ikke mere så meget ved<br />
det spørgsmål. Hun fokuserer på nuet og<br />
er glad for livet.<br />
Hun oplever at verden har åbent sig mere<br />
og mere for hende, og bl.a. er det blevet<br />
til flere rejser, hvoraf en gik helt til Kina.<br />
Især det seneste år har været godt for<br />
hende. Hun har uddannet sig til brugerlærer,<br />
har styrket venskaber og netværk<br />
- og er vokset med de nye udfordringer,<br />
hun har givet sig selv. Bl.a. holder hun nu<br />
også foredrag om sin sygdom.<br />
- Nu glæder mig til hver ny dag, siger hun.<br />
Livet gik i stå<br />
Det lå ikke i kortene, at psykisk sygdom<br />
skulle komme til at spænde ben for Signes<br />
livsdrømme og -planer. Hun voksede op på<br />
landet, havde en tryg barndom og var glad<br />
for at gå i skole. En UG-pige med tjek på<br />
tingene. Som den eneste fra sin klasse fortsatte<br />
hun i gymnasiet og blev matematisk<br />
student med et flot gennemsnit.
Første egentlig nederlag kom, da hun siden<br />
måtte opgive det medicin-studium, hun<br />
var gået i gang med, men Signe kom stærkt<br />
igen: Hun uddannede sig til folkeskolelærer,<br />
fik job og blev også gift og fik barn.<br />
Da Signes søn i 1981 var tre år gammel,<br />
blev hun syg for første gang. Hun fik en<br />
depression og kom i behandling, men fik<br />
det ikke godt nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.<br />
I 1983 fik hun så sit første<br />
angstanfald.<br />
- Det var meget voldsomt og skræmmende,<br />
for jeg vidste jo ikke, hvad det var. Det første<br />
anfald kom, mens jeg sad i min bil, og det<br />
næste kom under en stor familiefest. Siden<br />
fulgte mange flere - og tiden mellem anfaldene<br />
var præget af angsten for, hvornår<br />
det ville ske igen. Jeg sørgede altid for, at jeg<br />
havde penge til en taxa, når jeg tog nogen<br />
steder hen; jeg ville være sikker på, at jeg<br />
kunne komme hjem i en fart, siger Signe.<br />
Hun kom i medcinsk behandling hos sin<br />
egen læge, og det hjalp noget, men gjorde<br />
hende ikke rask, og de kommende år blev ret<br />
triste og ensomme for hende. Hun boede i<br />
en lille by på Djurland, hvor der ingen tilbud<br />
var til mennesker med psykisk sygdom, så<br />
hun levede meget isoleret – og set i bakspejlet<br />
– uden tilstrækkeligt indhold i tilværelsen.<br />
- Mit liv stod faktisk stille i de år, siger hun.<br />
Aalborg på godt og ondt<br />
På et tidspunkt traf hun en beslutning, der<br />
skulle vise sig at få stor betydning: Hun<br />
flyttede til Aalborg, og her fandt hun de<br />
tilbud, hun før havde savnet. Hun kom på<br />
SIND-Daghøjskole, hvor hun mødte ligesindede,<br />
som hun fik et godt forhold til,<br />
og hvor hun kunne fordybe sig i forskellige<br />
emner, som betød noget for hende, bl.a. litteratur<br />
og filosofi.<br />
I Aalborg fandtes også psykiatrisk sygehus,<br />
hvor Signe valgte at lade sig indlægge<br />
i 1999 – i håb om, at hun her ville få tilbudt<br />
kognitiv behandling, som hun havde læst<br />
og hørt meget om. Det håb blev dog gjort<br />
til skamme. I det hele taget blev indlæggelsen<br />
lidt af en nedtur for hende. Hun fik<br />
frataget sin medicin, angtanfaldene blev<br />
igen hyppige, og hun dulmede dem med<br />
alkohol, når hun var hjemme i weekenden.<br />
Da hun skulle udskrives, mente hendes<br />
behandler, at hun skulle på et psykiatrisk<br />
plejehjem, og på det tidspunkt havde hun<br />
det så dårligt, at hun affandt sig med, at<br />
det var det, der skulle ske.<br />
Heldigvis var kommunen af en anden opfattelse,<br />
og Signe fik i stedet kontakt til<br />
Støttecenter Tinghusgade i Nørresundby –<br />
og fra da af gik det stille og roligt fremad.<br />
Her fik hun den støtte, hun havde brug for,<br />
og hun fandt nye venner, som hun kunne<br />
dele sine interesser med.<br />
Selvhjælpsbøger og samtaler<br />
Med til historien hører, at Signe i samarbejde<br />
med sin egen læge hen ad vejen har<br />
fundet frem til den medicin, der hjælper<br />
hende bedst. Senest er ét præparat blevet<br />
udskiftet med et andet, og det har medført,<br />
at hun har tabt sig hele 14 kilo, og det<br />
i sig selv har givet nyt mod på tilværelsen.<br />
Gennem årene har hun tygget sig gennem<br />
stakkevis af bøger – heraf mange selvhjælpsbøger,<br />
som har givet hende nyttige<br />
redskaber til selv at tage ansvar for sit liv,<br />
og også bøger om Recovery og Empowerment<br />
har givet hende ny viden og inspiration.<br />
Bøgerne er også i centrum, når hun hver<br />
uge som ansat i <strong>Psykiatrien</strong>s Bruger-til-<br />
Bruger Team er på arbejde på Brandevej.<br />
Her kører hun rundt til sengeafsnittene<br />
med sin bogvogn og er parat til en snak<br />
med de patienter, der har lyst til det.<br />
- Jeg henvender mig til dem, spørger hvordan<br />
de har det, og så er samtalen allerede<br />
godt i gang. Min fornemste opgave er at<br />
lytte og forstå, og mange giver udtryk for,<br />
at det er rart at tale med en, der selv kender<br />
angsten – og som nu har fået det så meget<br />
bedre.<br />
Hun lægger ikke skjul på, at hun selv savnede<br />
samtaler, da hun var indlagt, og derfor<br />
er hun glad for nu at kunne give dette<br />
tilbud til patienterne.<br />
Som del af Bruger-til-Bruger Teamet kommer<br />
Signe ofte i Psyk-Info på Mølleparkvej,<br />
hvor hun har fået en god og varm modtagelse.<br />
- Det er blevet lidt af et tilholdssted for mig<br />
– og har klart medvirket til, at jeg nu fået<br />
et helt andet syn på Pykiatrien, siger hun.<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
landsindsatsen mod angst<br />
23<br />
For nylig er Signe også begyndt at arbejde<br />
som frivillig i Angstforeningens telefonrådgivning,<br />
og for at styrke sine kompetencer<br />
skal hun senere på året deltage i et<br />
kursus om evidensbaseret coaching.<br />
Lettet og glad<br />
Alt i alt er meget begyndt at lykkes for Signe,<br />
og angsten slipper mere og mere sit tag.<br />
Hun oplever, at hun ikke mere er bange for<br />
at tage ansvar og involvere sig – og glæden<br />
har fundet vej til hendes dagligdag.<br />
Der er dog én ting, hun ikke kan ændre:<br />
Hun ville gerne have haft flere børn, men<br />
turde ikke, da sygdommen holdt sit indtog.<br />
Hun er meget taknemmelig for, at<br />
hendes sygdom ikke gjorde, at hendes søn<br />
i sin tid blev fjernet fra hjemmet, og i dag<br />
mærker hun en stor lettelse over at se, at<br />
hun tilsyneladende ikke har givet angsten<br />
videre til ham. Han er i dag 29 år og uddannet<br />
civilingeniør.<br />
- Og han har altid været der for mig og<br />
bakket mig op, slutter Signe.<br />
psykiatriFondens kampagne ”Landsindsatsen<br />
mod Angst” er nu nået til<br />
<strong>Nordjylland</strong>, og derfor sætter også<br />
Indsigt & Udsyn her i 2009 fokus<br />
på denne meget udbredte psykiske<br />
sygdom: Omkring 350.000 danskere<br />
har angst her og nu, og ca. dobbelt<br />
så mange vil få angst på et eller<br />
andet tispunkt i livet.<br />
Læs mere om kampagnen på www.<br />
landsindsatsenmodangst.dk.<br />
Læs mere om de nordjyske aktiviteter<br />
på www.psyk-info.rn.dk.<br />
kontakt psykiatriens Informationscenter<br />
(psyk-Info), hvis du vil vide<br />
mere om psykiatriens Bruger-til-<br />
Bruger team. telefon 96 31 12 18.
oPslagstaVlen<br />
nordisK musiKteraPi -<br />
Konference i aalborg<br />
- med deltagelse af bl.a. Daniel Stern<br />
30. april til 3. maj mødes over 200 musikterapeuter fra<br />
mange lande – dog især de nordiske – i Aalborg til den 6.<br />
nordiske musikterapikonference.<br />
konferencen finder sted på Aalborg Universitet, og<br />
selvom den favner musikterapiens kliniske områder<br />
bredt, står musikterapi i psykiatrien markant på<br />
konferenceprogrammet.<br />
Highlights fra programmet:<br />
Fredag den 1. maj:<br />
Dr. Daniel Stern holder keynote om ”Dynamiske vitalitetsformer”<br />
tre timers seminar om musikterapi i psykiatrien – med<br />
professor Inge Nygaard pedersen fra Musikterapiklinikken<br />
som indleder og ordstyrer og med psykiatriens<br />
musikterapeuter som oplægsholdere.<br />
Lørdag den 2. maj:<br />
Dr. Christian Gold fra Bergens Universitet holder keynote<br />
om musikterapi som en evidensbaseret psykoterapiform<br />
– bl.a. i psykiatrien.<br />
Dr. Daniel Stern leder en tre timer lang video-workshop,<br />
hvor han ud fra sine klinisk baserede teorier kommenterer<br />
videoeksempler fra musikterapeutisk praksis.<br />
Læs om program og tilmelding på www.6mt9.aau.dk.<br />
- eller kontakt lektor Lars Ole Bonde, Musikterapiklinikken,<br />
for yderligere oplysninger.<br />
telefon 96 31 13 45, e-mail: laob@rn.dk.<br />
OBS!<br />
Der er for første gang gennemført<br />
landsdækkende<br />
tilfredshedsundersøgelse i<br />
børne- og ungdomspsykiatrien.<br />
Læs om de fine nordjyske<br />
resultater på<br />
www.psykiatri.rn.dk.<br />
BRØD-HJUL TIL<br />
PÅSKEFROKOSTEN<br />
Du skal bruge:<br />
½ pakke gær, 3½ dl. lunken vand, 1dl. ymer,<br />
100g. havregryn, 100g. emmentaler eller mild<br />
ost, 6 soltørrede tomater, 3 spsk. hakkede<br />
pinjekerner, 1½ tsk. salt, 420g. mel<br />
Pynt: revet ost eller sesamfrø<br />
Sådan gør du:<br />
Udrør gæren i lunken vand og tilsæt de<br />
øvrige ingredienser og ælt dejen smidig.<br />
Hæver et lunt sted i en 1 time.<br />
Dejen deles i 20 stykker, der samles i en<br />
ring og efterhæver i 20 min.<br />
Drysses med revet ost og bages i 20 min<br />
ved 200 c i miden at ovnen.<br />
ældre-ProJeKtet fortsætter<br />
Også i 2009 har Center for Selvmordsforebyggelse fokus på mistrivsel<br />
blandt ældre – med opbakning fra Velfærdsministeriet, der har<br />
valgt at forlænge projektperioden for det såkaldte Ældre-projekt med<br />
yderligere et år.<br />
Projektleder Elene Fleischer og kollegerne i Centret arbejder derfor videre<br />
med at uddanne nøglepersoner på regionens sygehuse samt etablere<br />
kurser og netværk for personale i den kommunale ældresektor.<br />
Flere oplysninger om kommende aktiviteter på<br />
www.selvmordsforebyggelse.rn.dk.
årsmøde i dansK selsKab<br />
for sPiseforstyrrelser<br />
Aalborg Psykiatriske Sygehus, 20. og 21. april 2009<br />
Dagene byder på flere spændende oplæg:<br />
John Morgan (UK)<br />
Males and eating disorders<br />
Runi Børresen (NO)<br />
køn, sexualitet og spiseforstyrrelser<br />
Hans-Christoph Steinhausen (CH)<br />
Outcome of eating disorders<br />
Ulf Wallin (SE)<br />
Rädd för att äta - skillnader och likheter för pojkar och flickor<br />
Gry Kjærsdam Telléus (DK)<br />
Spiseforstyrrelser og kognitiv funktioner samt database<br />
Pris: kr. 1000 (+ middag til favorabel pris). Deltagelse kræver medlemskab<br />
af DSS.<br />
Flere oplysninger på www.danskselskabforspiseforstyrrelser.dk<br />
Flere oplysninger om tilmelding m.v. ved henvendelse til:<br />
Distriktssygeplejerske Inger Becker, Børne- og<br />
Ungdomspsykiatrisk Afdeling<br />
96 31 15 96 / 26 33 60 95, inger.becker@rn.dk<br />
international<br />
Konference om<br />
ældre og selVmord<br />
4-6. november 2009 på Hotel<br />
Hvide Hus, Aalborg<br />
Oplæg ved eksperter på området<br />
fra både ind- og udland.<br />
Mød bl.a. Diego de Leo (AUS),<br />
professor, MD – yeates Conwell<br />
(USA), professor, MD – Magda<br />
Waern (SV), MD – Hirofumo<br />
Oyama (Japan), phD – Jan Beskow<br />
(SV), professor, phD Annette<br />
erlangsen (USA), phD og Lars<br />
Larsen (Dk), ass. professor, phD.<br />
Flere oplysninger på www.selvmordsforebyggelse.rn.dk<br />
motionsrum på bPs<br />
indviet med manér!<br />
Stemningen var høj da et superflot motionsrum<br />
blev indviet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus<br />
den 3. marts.<br />
Psykiatridirektør Per Lund Sørensen<br />
klipper snoren …<br />
Rengøringschef Wenche Olaussen sammen med Lone Henriksen,<br />
der er klar til dagens første cykeltur<br />
hVorfor gå, når man Kan cyKle …?<br />
Kald det Lean eller kald det bare sund fornuft: Rengøringsafdelingen,<br />
der servicerer hele Brønderslev Psykiatriske Sygehus,<br />
har anskaffet sig en cykel, der dagligt sparer medarbejderne for<br />
rigtig mange skridt rundt på sygehusets vidtstrakte område.<br />
- Vi sparer tid, kan have mere med os og får god motion, lyder<br />
det fra de friske folk i Rengøringen.<br />
Ledende overlæge Thorkil Nielsen<br />
siger de bevingede ord …<br />
Og så er det tid til sunde snacks …
26<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
rundt i regionen<br />
ny sPecialePlanlægning:<br />
Vi KæmPer for det høJtsPecialiserede<br />
Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger<br />
og – som noget helt nyt – eksplicitte<br />
krav til de højtspecialiserede behandlinger<br />
inden for hvert lægeligt speciale. Det kan<br />
betyde, at enkelte behandlinger fremover<br />
ikke kan varetages her i regionen. Kampen<br />
for at bevare Aalborg Sygehus som et<br />
højtspecialiseret sygehus er gået i gang.<br />
Af Ulf Joel Jensen<br />
Tegning: Bruno Jacobsen<br />
- Det er meget vigtigt for Aalborg Sygehus<br />
og hele <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>, at det går os<br />
godt i specialeplanlægningen. Det handler<br />
først og fremmest om, at sikre de nordjyske<br />
borgere de rigtige behandlingstilbud. Men<br />
det handler også om, at de højtspecialiserede<br />
funktioner er vigtige for, at vi kan opretholde<br />
status som universitetshospital – og i<br />
sidste ende handler det om fastholdelse og<br />
rekruttering af personale, indleder cheflæge<br />
Tove Nilsson fra Aalborg Sygehus.<br />
Hun er det ene medlem af to i den regionale<br />
baggrundsgruppe, der indsamler og<br />
videreformidler hospitalernes input til<br />
specialeplanlægningen. Den anden er kontorchef<br />
Mikkel Grimmeshave fra Planlægning,<br />
Kvalitet og Analyse i <strong>Region</strong>shuset.<br />
Og han er helt på linje med Tove Nilsson:<br />
- Hvis vi mister den højt specialiserede<br />
funktion i et speciale, så kan man godt<br />
frygte for rekrutteringen til specialets hovedfunktion<br />
i hele regionen. Men selvom<br />
<strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong> volumenmæssigt er<br />
sårbar, så er vi forhåbningsfulde – vi har<br />
vores argumenter i orden, understreger<br />
Mikkel Grimmeshave.<br />
Universitetssamarbejdet er nøglen<br />
Sårbarheden går på, at Sundhedsstyrelsen<br />
på forhånd har meldt ud, at de højtspecialiserede<br />
behandlinger som udgangspunkt<br />
hører hjemme på mellem et og tre sygehuse<br />
på landsplan. Og eftersom patientgrundlaget<br />
spiller en vigtig rolle for tildelingen<br />
af behandlingerne, så er landets befolkningsmæssigt<br />
mindste region naturligt<br />
nok i farezonen.<br />
Når både Grimmeshave og Nilsson så alligevel<br />
er forhåbningsfulde på regionens vegne<br />
i ”specialekampen”, hænger det sammen<br />
med, at Aalborg Sygehus er en velfungerende<br />
del af Århus Universitetshospital med en<br />
høj forskningsandel og et stort og velfungerende<br />
sygehus. Tove Nilsson forklarer:<br />
- Vi er i en gunstig situation, fordi vi længe<br />
før specialeplanlægningen overhovedet gik<br />
i gang har været i dialog med Århus Universitetshospital<br />
og bl.a. har lavet specialegennemgange<br />
med dem. Hver for sig er vi<br />
ikke så store, men f.eks. på hjerteområdet<br />
bliver vi tilsammen så store, at vi skaber en<br />
balance mellem Øst- og Vestdanmark.<br />
Tæt samarbejde med Århus<br />
- To regioner kan sammen ansøge Sundhedsstyrelsen<br />
om at varetage en højtspecialiseret<br />
behandling gennem en såkaldt<br />
formaliseret samarbejdsaftale. Det kræver,<br />
at regionernes sygehuse har fælles retningslinjer,<br />
fordeler patienterne imellem<br />
sig osv., forklarer Mikkel Grimmeshave.<br />
- Og det er vi naturligvis helt igennem indstillet<br />
på, supplerer Tove Nilsson: - Vi vil<br />
både lave fælles audits og journalgennemgange,<br />
og hvad der ellers er nødvendigt<br />
for at sikre et ensartet tilbud på tværs af<br />
sygehusene. Det vigtige er, at vi fastholder<br />
de nødvendige højtspecialiserede behandlinger<br />
her i regionen.<br />
For selvom Tove Nilsson godt kan se meningen<br />
i at samle nogle områder på færre<br />
steder i Danmark, og Mikkel Grimmeshave<br />
på forhånd anser det for sandsynligt, at<br />
der er behandlinger, regionen slet ikke vil<br />
søge om at få, så er der også områder, hvor<br />
det er tvingende nødvendigt at fastholde<br />
funktionen i regionen.<br />
Det superakutte skal bevares<br />
- Det kan f.eks. være højtspecialiserede<br />
kirurgiske behandlinger, der opstår som<br />
superakutte komplikationer under en almindelig<br />
operation. Der vil det i mange<br />
tilfælde ikke være muligt at overflytte patienten<br />
til Århus midt under operationen<br />
– og derfor er det nødvendigt, at vi i regionen<br />
har de fornødne ekspertiser til det<br />
højtspecialiserede, forklarer Tove Nilsson.<br />
- På samme måde mener vi også, at hjertecenter<br />
og den højtspecialiserede kræftbehandling<br />
skal forblive i regionen. Fordi<br />
vi leverer høj kvalitet i behandlingen forholdsvis<br />
tæt på borgerne. Desuden er der<br />
brug for vores kapacitet i en tid med stor<br />
fokus på at minimere ventetiderne, kræft-<br />
og hjertepakker osv., siger Mikkel Grimmeshave<br />
og fortsætter:<br />
- Det er ikke usandsynligt, at nogle behandlinger<br />
vil forsvinde fra <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>.<br />
Det må vi se i øjnene. Men det vil være de<br />
områder, hvor vi har færrest patienter. Sådan<br />
er logikken i systemet. Og derfor tror<br />
jeg, at vi skal se på patienterne og på antallet<br />
af behandlinger – i stedet for at fokusere<br />
på antallet af funktioner.<br />
- På nuværende tidspunkt er det umuligt<br />
at sige, hvor mange behandlinger vi kommer<br />
til at afstå, og hvor mange vi beholder.<br />
Men eftersom vi kan lave samarbejder<br />
inden for universitetshospitalet, så har vi<br />
også muligheden for at beholde en række<br />
behandlinger – og det er vigtigt. Det er vigtigt<br />
for os i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>, men det<br />
er også vigtigt for <strong>Region</strong> Midtjylland. For<br />
det er kun med vores patienter, at de bliver<br />
større end Syddanmark, så vi er med til at<br />
sikre dem funktioner akkurat som omvendt.<br />
Det er også væsentligt at have med,<br />
slutter Tove Nilsson.
De fem regioner er netop nu i gang med at<br />
dokumentere over for Sundhedsstyrelsen,<br />
hvilke specialer de hver især kan<br />
varetage på højeste niveau.<br />
sPecialer Kan Vare tages På tre niVeauer:<br />
Hovedfunktionsniveau er de almindelige<br />
sygehusfunktioner, tidligere kaldet<br />
basisfunktioner. Sundhedsstyrelsen<br />
stiller ingen krav, men kommer med<br />
anbefalinger.<br />
<strong>Region</strong>sfunktionsniveau er et nyt<br />
begreb for mere specialiserede sygehusfunktioner.<br />
placeres typisk ét sted<br />
i en region.<br />
Højt specialiseret niveau er de mest<br />
specialiserede funktioner og det<br />
højeste niveau i Danmark. kan typisk<br />
placeres 1-3 steder i landet.<br />
De specialiserede funktioner skal godkendes<br />
af Sundhedsstyrelsen. Derfor<br />
skal vi leve op til kravene i specialevejledningerne,<br />
hvis regionen skal varetage<br />
en specialiseret funktion – kravene<br />
varierer fra speciale til speciale.<br />
Aalborg Sygehus er det sygehus, der<br />
har flest specialiserede funktioner, men<br />
også psykiatrien, Anæstesien, Ortopædkirurgien<br />
og Sygehus Vendsyssel<br />
kan forvente at få tildelt specialiserede<br />
funktioner i varieret omfang.<br />
Tidshorisont:<br />
Sygehuse og sektorer har i marts indsendt<br />
deres indmeldinger til regionens<br />
administration, som laver den samlede<br />
specialeansøgning. Derefter bliver de<br />
behandlet politisk i forretningsudvalget<br />
og regionsrådet i maj måned,<br />
inden de 1. juni 2009 bliver sendt til<br />
Sundhedsstyrelsen.<br />
Sundhedsstyrelsen forventer at melde<br />
ud om placering af specialiserede<br />
funktioner i efteråret 2009.
28<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
rundt i regionen<br />
han arbeJder blandt<br />
fortidens synder<br />
Jens Peter Johansen nærmest personificerer arbejdsmedicin i<br />
nordjylland. han var med til at tegne fagets retningslinjer, da<br />
specialet blev etableret, ligesom han var med til at opbygge<br />
den arbejdsmedicinske klinik på aalborg sygehus.<br />
Af Ulf Joel Jensen<br />
Foto: Poul Rasmussen<br />
Historien om det lægelige speciale arbejdsmedicin<br />
er på mange måder også historien<br />
om det moderne Danmarks udvikling.<br />
Fra industrisamfundets bagkant til informationssamfundets<br />
højtid. Fra en tid<br />
med klare skel mellem faggrupper og store<br />
modsætninger mellem arbejdsgiver og<br />
-tager til nutidens konsensussøgende<br />
stemning på arbejdsmarkedet.<br />
Selvom man har beskæftiget sig med feltet<br />
arbejdsmedicin i meget længere tid, så<br />
blev specialet først grundlagt herhjemme<br />
i 1980. Og ledende overlæge Jens Peter Johansen<br />
fra Aalborg Sygehus’ Arbejdsmedicinsk<br />
Klinik var i sin tid med til at skrive<br />
specialets retningslinjer. Dengang var<br />
problemstillingerne nogle helt andre end i<br />
dag, fortæller han:<br />
- Tidligere var det helt klart hjerneskader<br />
efter opløsningsmidler, der optog det meste<br />
af vores tid. De udgjorde måske halvdelen<br />
af vores patienter, og min første publikation<br />
handlede om trykkeriarbejdernes<br />
arbejdsmiljø. I dag er vi et helt andet sted.<br />
Det er i sig selv en succeshistorie, at vi fuldkommen<br />
har fået bekæmpet opløsningsmiddelskaderne<br />
– dem ser man slet ikke<br />
mere. I stedet for arbejder vi i langt højere<br />
grad med de psykologiske belastninger på<br />
arbejdsmarkedet, med stress osv.<br />
Fra skepsis til respekt<br />
Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg blev<br />
grundlagt med ansættelsen af Jens Peter<br />
Johansen i 1981. Og selvom der i alle årene<br />
har været stor politisk opbakning til klinikken<br />
og stor offentlig bevågenhed omkring<br />
deres arbejde, så blev de i de første år<br />
mødt med stor skepsis og modstand, når<br />
de tog på besøg på virksomhederne:<br />
- Vi påpegede jo nogle forhold, som ikke<br />
var i orden. Nogle arbejdsgange, som gjorde<br />
arbejderne syge. Vi havde et tæt samarbejde<br />
med Arbejdstilsynet og – hvad enten<br />
vi brød os om det eller ej – en stor opbakning<br />
fra fagbevægelsen. Så på den måde<br />
var vi i opposition til virksomhedslederne.<br />
Det er klart: De brød sig ikke om, at vi kom<br />
rendende på deres virksomheder, fortæller<br />
Jens Peter Johansen.<br />
Men også det har ændret sig. I dag er klinikken<br />
og deres arbejde højt respekteret i<br />
industrien og blandt virksomhederne – og<br />
i dag er et af hovedområderne for Jens Peter<br />
Johansen og hans kolleger også arbejdsfastholdelse:<br />
Altså at rådgive virksomhederne<br />
om, hvordan de kan indrette arbejdspladser,<br />
så de kan fastholde medarbejdere, der<br />
ellers af forskellige helbredsmæssige årsager<br />
er på vej helt ud af arbejdsmarkedet.<br />
Ensidigt gentaget arbejde – en evergreen<br />
- Men selvom mange ting har ændret sig radikalt<br />
over 25-30 år, så er der desværre også<br />
problemstillinger, som er lige så væsentlige<br />
i dag som i 80’erne. Det gælder f.eks. slid i<br />
bevægeapparatet efter ensidigt gentaget<br />
arbejde. Det fyldte meget dengang, og det<br />
gør det også i dag, selvom der kommet nye<br />
variationer til, f.eks. museskader, siger Jens<br />
Peter Johansen.<br />
Hans egen indgang til specialet og drivkraften<br />
til et helt arbejdsliv i arbejdsmedicinens<br />
tegn udspringer af et socialt engagement,<br />
en lyst til at rette op på fortidens<br />
synder – og en glæde ved at bygge først et<br />
speciale siden en stor selvstændig afdeling<br />
op fra grunden.<br />
- Det har været nogle spændende år i ekspansionens<br />
tegn. Jeg var første og eneste<br />
overlæge i 1981. I dag er vi fem. Plus en<br />
række uddannelsesstillinger. Plus et stort<br />
sekretariat. Plus tre psykologer. Det er i<br />
sig selv historien om et speciale, der vinder<br />
fodfæste og finder sin plads blandt de øvrige<br />
lægelige specialer.<br />
Historien om en succes<br />
Man kunne også sige, at det var historien<br />
om en succes. Men spørger man Jens Peter<br />
Johansen selv om de støre succeser gennem<br />
årene, er hans fokus lidt anderledes – nemlig<br />
det kliniske og patientorienterede:<br />
- Først og fremmest må jeg vel igen nævne,<br />
at vi er lykkedes med at udrydde malersyndromet.<br />
Det er sket i samarbejde med<br />
fagbevægelse og virksomheder – og er en<br />
meget væsentlig bedrift. Dernæst har vi<br />
også haft et rigtigt godt samarbejde med<br />
kræftafdelingerne for at opspore de arbejdsbetingede<br />
kræftformer – f.eks. lungehindekræft<br />
som følge af asbest.<br />
Den ledende overlæge fortsætter i samme<br />
spor og nævner bl.a. også et forskningssamarbejde<br />
med Århus Universitet om
astma i landbruget, før han runder selve<br />
klinikkens udvikling:<br />
- Det er da også en succes, at vi gennem alle<br />
årene har været en eftertragtet uddannelsesafdeling,<br />
som har formået at rekruttere<br />
og uddanne en række fremragende folk,<br />
som jeg i dag kan se placeret rundt om i<br />
landet i gode, centrale stillinger.<br />
Rekrutteringsudfordringen<br />
Allerede få år efter oprettelsen af klinikken<br />
kunne Jens Peter Johansen konstatere,<br />
at omkring en tredjedel af alle klinikkens<br />
patienter havde behov for en eller anden<br />
form for social opfølgning. Desuden var<br />
det også klart, at de erfaringer, personalet<br />
på Arbejdsmedicinsk Klinik fik med<br />
patienterne, var væsentlige for netop den<br />
sociale opfølgning, for vurdering af revaliderings-<br />
og pensionssager mv.<br />
Det førte til, at Socialmedicinsk Enhed i<br />
1997 blev oprettet som en selvstændig enhed<br />
under Arbejdsmedicinsk Klinik. I dag<br />
er der tilknyttet ni læger og fire psykologer<br />
til enheden.<br />
- Men det er også klart, at der har været<br />
sten på vejen. Lige nu står vi i en situation,<br />
hvor det er svært at rekruttere til specialet.<br />
Det er en stor udfordring for os. Vi har patienter,<br />
der må vente i op til fire måneder.<br />
Og vi har svært ved at opretholde vores<br />
forskningsarbejde, når der mangler hænder,<br />
forklarer Jens Peter Johansen.<br />
- I den ideelle verden bruger en arbejdsmediciner<br />
en tredjedel af sin tid på klinisk patientarbejde,<br />
en tredjedel på undervisning<br />
og formidling – f.eks. rettet mod virksomheder.<br />
Den sidste tredjedel skal være helliget<br />
forskningen. For hvor vores kliniske<br />
arbejde består i at rette op på fortidens synder,<br />
så er det gennem forskningsindsatsen,<br />
at vi fremover bliver i stand til at forebygge<br />
skaderne. Derfor er det så vigtigt, at vi har<br />
tiden til at forske. Og derfor er det meget<br />
vigtigt, at vi også fremover kan rekruttere<br />
til vores fag, slutter han.<br />
Ledende overlæge Jens Peter Johansen<br />
var med til at støbe det første fundament<br />
for arbejdsmedicinen i 1980 og har<br />
siden bygget sten på sten oven på specialet.
30<br />
<strong>INDSIGT</strong> & <strong>UDSYN</strong><br />
rundt i regionen<br />
KomPetencer ligger iKKe i mursten<br />
forskning hører også til på<br />
de små, regionale sygehuse.<br />
det er sygehus Vendsyssel<br />
et godt eksempel på. gode<br />
forskningsvilkår handler<br />
mere om mennesker, end det<br />
handler om geografi, lyder<br />
det fra sygehusets<br />
professor i klinisk patologi.<br />
Af Ulf Joel Jensen<br />
Foto: Poul Rasmussen<br />
Snart får han selskab af både sekretær,<br />
laborant og et par ph.d.-studerende, men<br />
i dag udgør den nyudnævnte professor<br />
Ulrik Baandrup en lille enmandshær som<br />
Sygehus Vendsyssels kliniske forskningscenter.<br />
Og, lyder det fra den anden ende<br />
af sygehusets geografi, som sådan er han<br />
mere end velkommen.<br />
I Brønderslev sidder nemlig udviklingsterapeut<br />
Helle Rovsing Jørgensen. Hun er en<br />
efterhånden temmelig erfaren ud i kombinationen<br />
af fysioterapi og forskningsprojekter<br />
– og på nogle områder også erfaringsramt:<br />
- Der er ingen tvivl om, at forskningen er i<br />
fremdrift her på sygehuset. Og der er heller<br />
ingen tvivl om, at det kliniske forskningscenter<br />
er meget velkomment. Jeg har<br />
mødt stor opbakning til vores projekter<br />
fra ledelsen – men jeg har i flere tilfælde<br />
savnet en mere organisatorisk støtte, fortæller<br />
hun.<br />
Forskningens ildsjæle<br />
Ulrik Baandrup opstiller tre grundvilkår<br />
for forskningen i et hvilket som helst miljø:<br />
- Det er rigtigt, når Helle Rovsing Jørgensen<br />
siger, at rammerne skal være i orden.<br />
Der skal være opbakning i administrationen,<br />
og der skal være mulighed for at facilitere<br />
forskningen – hjælp til at søge økonomisk<br />
støtte, juridisk opbakning osv.<br />
- Dernæst må forskningen gerne give resultater.<br />
Hvis vi kan påvise, at vores projekter<br />
lykkes, så stiger opbakningen, og flere får<br />
mod på at kaste sig over det. Det bider sig<br />
ligesom i halen.<br />
- Men allervigtigst er det faktisk, at der er<br />
nogen, der har lyst til at forske. Forskning<br />
skal være sjovt. Ellers bliver det ikke til<br />
noget. Forskning er for ildsjæle, forklarer<br />
Ulrik Baandrup.<br />
Tænk hvis vi lykkes…<br />
Og en ildsjæl, det er præcis, hvad Helle Rovsing<br />
Jørgensen er. Hun blander sig. Hun vil<br />
påvirke, hun vil flytte, hun vil udvikle og<br />
ændre på patienternes virkelighed. For det
er patienterne, det drejer sig om – også når<br />
hun forsker.<br />
- Forskningen skal være tæt på dagligdagen.<br />
Den skal forholde sig til rigtige kliniske<br />
problemstillinger, som vi møder til<br />
hverdag i terapien. Det er derfor, vi gør det:<br />
For at sikre, at patienterne i sidste ende får<br />
ydelser af høj, faglig kvalitet. Tænk, hvis vi<br />
lykkes…<br />
Selvom forskningen fordrer ildsjæle, er der<br />
stadig al mulig grund til at arbejde med<br />
rammerne, understreger Ulrik Baandrup:<br />
- Når man f.eks. tager initiativ til et klinisk<br />
forskningscenter her på Sygehus Vendsyssel,<br />
så er det med håbet om, at vi får skabt et miljø,<br />
der kan være med til at sparke nye forskningsprojekter<br />
i gang. Og ikke bare blandt<br />
læger, men også blandt det øvrige kliniske<br />
personale. Det kan også få en gunstig betydning<br />
for rekrutteringen, hvis vi kan skabe<br />
nogle nye muligheder for de unge.<br />
Udviklingsterapeut Helle Rovsing Jørgensen og ledende overlæge Ulrik Baandrup er glade for den plads,<br />
de får til at forske på Sygehus Vendsyssel – for opbakning fra ledelsen er vigtigt, hvis ildsjælene skal fordybe sig.<br />
- Det handler blandt andet om opbakning<br />
fra ledelsen. Som professor har jeg delvist<br />
lagt mit kliniske virke bag mig, og derfor<br />
har ledelsen valgt at ansætte en anden i<br />
min kliniske stilling. Forskningen bliver<br />
altså prioriteret.<br />
- Dernæst handler det om, at man ved at<br />
trække på mine erfaringer, mit netværk<br />
og mine mange år som forsker, kan hjælpe<br />
yngre og mindre erfarne forskerkolleger på<br />
vej. Det er ikke sikkert, at jeg ved noget om<br />
deres projekter, men jeg kan i hvert fald give<br />
dem opbakning og klap på skulderen, og<br />
jeg kan sikkert også hjælpe dem videre til<br />
økonomisk, juridisk eller teknologisk bistand<br />
i systemet, forklarer Ulrik Baandrup.<br />
Eksport til resten af EU<br />
Helle Rovsing Jørgensens forskningserfaring<br />
er for en stor dels vedkommende bundet<br />
op på to store kliniske projekter. Først<br />
et samarbejde med Center for Sansemotorisk<br />
Interaktion på Aalborg Universitet<br />
om elektrisk terapi til apopleksipatienter.<br />
Og siden et forsøg med hjemmetræning i<br />
samarbejde med Hammel Neurocenter og<br />
Sygehus Fyn.<br />
Hvor det første projekt kan være med til at<br />
sætte en helt ny standard for el-træning i<br />
Danmark, er projektet med hjemmetræning<br />
nu blevet en del af et større EU-projekt<br />
og skal blandt andet eksporteres til<br />
Portugal.<br />
- Det er vi da stolte af. Vi får mulighed for<br />
at sætte vores fingeraftryk på de europæiske<br />
retningslinjer for hjemmetræning heroppe<br />
fra Vendsyssel, smiler hun. Og Ulrik<br />
Baandrup bakker op:<br />
- Det er jo et rigtigt godt eksempel på, at<br />
god og vigtig forskning ikke kun er noget,<br />
læger udfører – og på at mange forskningsprojekter<br />
sagtens kan foregå på de små sygehuse.<br />
Kompetencer sidder altså i mennesker<br />
– ikke i murstenene omkring dem!
tre sVar fra ministeren<br />
den 1. december 2008 var minister for sundhed og forebyggelse, Jacob axel nielsen,<br />
gæst på aalborg Psykiatriske sygehus – et besøg han selv havde taget initiativ til ud fra et<br />
ønske om at få mere indsigt i den nordjyske indsats på psykiatri-området.<br />
Af informationsmedarbejder<br />
Lene Horsholt<br />
Det blev en god dag, hvor ministeren bl.a. hørte oplæg om retspsykiatri,<br />
børne- og ungdomspsykiatri og Team børn af psykisk<br />
syge. Desuden var der rundvisninger på både Mølleparkvej<br />
og Brandevej.<br />
Men hvad fik ministeren så ud af sit besøg? Det har <strong>INDSIGT</strong><br />
& <strong>UDSYN</strong> spurgt ham om:<br />
Hvilket indtryk fik du generelt<br />
af <strong>Psykiatrien</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong>?<br />
- Jeg havde et rigtig godt besøg i psykiatrien oppe i <strong>Region</strong><br />
<strong>Nordjylland</strong>. Det var virkelig spændende med egne øjne at se en<br />
lukket afdeling og på klods hold opleve hverdagen for psykisk<br />
syge patienter. Jeg var imponeret over det flotte stykke arbejde,<br />
som personalet udfører hver dag. Jeg oplevede en meget positiv<br />
stemning selv på de afdelinger, der hver dag arbejder med svære<br />
menneskelige problemstillinger.<br />
Var der ting, der overraskede dig, i det du så og hørte?<br />
- Jeg var imponeret over det flotte nybyggede psykiatriske hospital<br />
på Brandevej. Det er den slags moderne faciliteter, vi skal<br />
have i hele landet. Det er målet med de massive sygehusinvesteringer,<br />
vi har på tegnebrættet lige nu.<br />
Hvad ser du som den største<br />
udfordring for den nordjyske psykiatri?<br />
- Vi ser jo desværre et stigende behov for psykiatrisk behandling<br />
i vores samfund især blandt børn og unge. Det kræver, at<br />
vi øger behandlingsudbuddet og tænker i nye baner. Her spiller<br />
den nye behandlingsret for børn og unge en vigtig rolle. Vores<br />
velfærdssamfund kendes på, hvilken behandling vi giver de allersvageste.<br />
Derfor må vi inddrage al ledig kapacitet til at behandle<br />
dem, der har behov.<br />
Foto: SUM