Sommer 2006 03 - Glas med garanti

06 Nyheder i glas 

og stål 

14 UV-limning skaber nye 

muligheder 

GLAS 

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK 

SOMMER 2006 03 

19 Historier støbt i glas

Danfoss Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen Facadeentreprenør: H. S. Hansen 

Viden der bringer mennesker videre 

Viden om glas--- 

Det kræver særlig omtanke at anvende glas til konstruktioner. 

Rambøll udvikler sammen med byggebranchens parter nye 

innovative anvendelsesmuligheder. 

www.ramboll.dk

GLAS 

Glarmestertidender 

Tidsskrift for Glarmesterlauget 

i Danmark 

Sommer 2006 • 03 

Udgiver 

Glarmesterlauget i Danmark 

Gothersgade 160 

1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

Redaktion 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Lise Lotte Beck Iversen 

Casper Christensen 

Adam Pade 

Annoncer 

Forlaget Coronet A/S 

P.H. Lings Allé 4 

2100 København Ø 

T 3525 3400 

F 3525 3401 

M glas@forlaget-coronet.dk 

ISSN 

1604-8016 

Tryk 

Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S 

Næste udgave 

20. november 2006 

Redaktionen slutter 1. november 

GLAS udsendes fi re gange om året til 

medlemmerne af Glarmesterlauget i 

Danmark og disses medarbejdere samt 

til fagets samarbejdspartnere blandt 

leverandører, rådgivere og teknikere i 

et oplag på 6.300. 

Abonnement 

Kr. 200,- ex. moms 

KOMMENTAR 

Glas – 

med garanti 

På hovedlaugsforsamlingen 2006 besluttedes det 

enstemmigt på baggrund af hovedbestyrelsens indstilling, 

at Glarmesterlaugets markedsføringskampagne GLAS MED 

GARANTI forlænges i hvert fald yderligere to år. 

GLAS MED GARANTI har givet gode resultater. Det nye 

logo er blevet overtaget af medlemmerne, som nu i stigende 

grad bruger det i markedsføringen. 

GLAS MED GARANTI har betydet, at Glarmesterlauget 

med sin garantiordning blandt 51 serviceområder med blandt 

andre tømrere, autoreparatører, malere og advokater indgår 

på en fl ot 6. plads af de 51 vurderede områder. 

Glarmesterfaget er dermed det 

håndværksfag, som forbrugerne har 

mest tillid til, og hvor man, blandt de 

repræsentativt udvalgte 1800 adspurgte, 

blandt andet oplever den bedste service, 

for eksempel når der skulle være fejl ved 

en udført opgave. 

Vi har derfor et godt grundlag for 

at fortsætte GLAS MED GARANTI 

kampagnen, som stiller krav til en fair markedsføring og til 

godt håndværksmæssigt udført arbejde. 

Dette gælder alle områder, hvad enten vi taler om 

billedindramning, udskiftning af fl ækruder, udskiftning 

eller reparation af bilruder samt udførelse af interiør- eller 

facadeopgaver. 

Også i dette nummer af GLAS spænder vi vidt – fra en 

glasbro ved Grand Canyon til UV-limning, og ind imellem er 

der blandt andet artikler om CE-mærkning, forsatsløsninger 

og glaskunst. 

På de indre linier ser vi på hovedlaugsforsamlingens 

strukturbeslutning, den endeligt afsluttede konkurrencesag, 

fremtidsgruppens tur til Tyskland og Italien samt noget om 

den nye Autoglarmester-pris. 

God læselyst! 

Hans-Georg Nielsen 

Direktør

�� 

�� 

Verdens mindste kran 

✓ Max loft 3,4 m x 3 tons ✓ Totalbredde 1,38 m 

✓ Max. bom-længde 15,5 m ✓ Dieseldrevet 

✓ Max. tryk 0,36 kg/cm2- gør den i stand 

til at færdes på alle underlag, 

lige som lillebroderen! 

Farbriksparken 24 

2600 Glostrup 

Tlf. 39 56 19 30 

www.sømod.nu 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

næst 

Rustbeskyttelse af 

gamle beslag 

BYG-ERFA har udgivet et nyt 

Erfa-blad, ”Rustbeskyttelse af 

gamle beslag”, hvor det både 

gennemgås, hvornår eksisterende 

vinduesbeslag anbefales 

udskiftet, og hvornår det kan 

svare sig at efterbehandle - og 

i givet fald hvordan. 

Uden disse overvejelser inden 

malebehandlingen igangsættes, 

er der risiko for, at selv 

omhyggeligt istandsatte, ældre 

vinduer allerede efter få år 

fremstår med rustne beslag, 

Anla Glas i Silkeborg, dansk importør 

og forhandler af kulørt 

glas til kunstbrug samt ikke 

mindst arrangør af både inspirerende 

og faglige kurser i at 

arbejde kunstnerisk med glasset, 

har indgået en samarbejdsaftale 

med specialvareproducenten 

Schott Scandinavia om 

at henvise kunder til hinanden. 

Baggrunden er, at der åbenbart 

kan herske tvivl om, hvem der 

forhandler hvad. 

Anla Glas er en 15 år gammel 

handelsvirksomhed ejet 

og ledet af Ann Rosendahl. Ann 

Rosendahl har en baggrund 

som professionel restaurator af 

blandt andet kirkevinduer, men 

et lige lovlig lille marked drev 

hende til også at gå handelsvejen. 

Virksomheden – der i alt 

AKTUELT 

Leverandører indgår 

samarbejdsaftale 

Byggeomkostningsindeks 

for glarmesterarbejde 

som trænger til en kærlig 

hånd. 

I erfaringsbladet gennemgås 

dels, hvordan forskellige typer 

beslag skal behandles, dels en 

række rustbehandlingssystemer 

samt hvilke systemtyper - 

fx vand-, epoxy- og oliebaserede 

produkter - der er bedst 

egnede. 

Se en PDF af erfaringsbladet 

på internet-adressen www. 

byg-e rfa.dk. 

tæller syv medarbejdere – har 

formået at tiltrække både danske 

og udenlandske kunstnere 

som lærekræfter på den vifte 

af kurser, der udbydes hvert år. 

Således er Anla Glas ikke alene 

import- og kursusvirksomhed, 

men tillige træfpunkt for kreative 

og kunstneriske kræfter. 

Schott Danmark er en del af 

en amerikansk koncern, der under 

en lang række varemærker 

forhandler en bred vifte af 

glastyper til mere teknologiske 

formål – lige fra laserdioder og 

displays til løsninger for autobranchen 

og medicinalindustrien. 

Inden for byggeriet leverer 

Schott produkter inden for 

brandsikring med glas, ikke-refl 

ekterende glas og belysningsløsninger. 

2005K2 20005K1 2005K4 2006K1 

Glarmesterindeks 

Ialt 99,7 100 100,3 101,1 

Materialer 99,9 99,7 99,7 98,3 

Arbejdsomkostninger 

99,4 100,3 100,8 103,9 

Kilde: Danmarks Statistik 

4 GLAS 03 2006

03 2006 GLAS 

AKTUELT 

Det nyeste i glas 

Med over 60.000 kvadratmeter udstilling af det 

nyeste inden for glasområdet, er Glasstec-udstillingen 

24.-28. oktober i Düsseldorf den bedste 

mulighed for et kig i krystalkuglen på de 

nye muligheder med glas, som hele tiden udvikles. 

I år vil der blandt andet være fokus på glassets 

mulighed for at være en bærende konstruktion 

og et vigtigt materiale for moderne 

bygningers facade, tage og foyerer. Et andet 

væsentligt vækstområde er glassets øgede anvendelse 

i interiør, hvor der vil kunne fi ndes inspiration 

til anvendelse af glas til gulve og lofter 

såvel som vægge, trapper og møbler. Et 

tredje område med stor udvikling er funktionsmuligheder 

i glas, for eksempel styring af dagslyset, 

selvrengøring, og elektrisk regulerbare ruder. 

Glasstec forventer, at der vil være cirka 1.000 

forskellige udstillere af materialer og maskiner. 

På en særudstilling vil arkitekt Stefan Behling 

fra Fosters & Partners, London, sammen med 

Stuttgart Universitet præsentere det seneste i 

produkter, teknologier, trends og design under 

overskriften ”Fremtidens bolig”. 

Uanset om man er arkitekt, ingeniør, glarmester 

eller anden med interesse for glas, vil 

Glasstec 2006 være en oplagt mulighed for at 

hente ny viden og inspiration om glas. 

Se mere om udstillingen på www.glassteconline.com. 

OLE G. JØRGENSEN 

Rådgivende Ingeniørfirma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • DK - 8260 Viby J. 

Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dk 

Glas er i mere 

end en forstand 

et bærende 

materiale i 

den nye DR-by 

10 TEKNIK 

Hvad kan glas klare? 

11 GLARMESTERI 

Billige AB 92-garantistillelser 

– en overset medlemsfordel 

12 TEKNIK 

Energibesparelser 

anno 2006 

konstruktioner 

• aluminium 

• stål 

• glas 

• natursten 

INDHOLD 

19 

Historier støbt 

i glas 

24 

06 

Grand Canyon 

Skywalk 

14 GLARMESTERI 

UV-limning skaber nye 

muligheder 

22 TEKNIK 

Ny CE-mærkning giver 

bedre kvalitet 

23 TEKNIK 

De små prikker i glasset 

SOMMER 2006 03 

FORSIDEN: Glaskunstneren Lene Bødker bruger 

stenhuggerens metoder til sin kunst. Her et uddrag af 

”På kanten“. Læs side 19 (foto: GLAS). 

planlægning og bygherrerådgivning 

5

Ved Amager fælled ligger en efter 

danske forhold gigantisk 

byggeplads. DR´s store satsning 

”DR byen” har siden 2002 været under 

opførelse. Segment 1 stod færdig i 

slutningen af 2005, mens segment 2 

forventes færdig i slutningen af 2006. Når 

byggeriet af segment 3 og 4 afsluttes, er 

DR byen komplet. 

Allerede nu er det tydeligt, at der er 

tale om en ”by”. Byggepladsen er endog 

en meget velordnet by. 

Udover at være en af Danmarks 

absolut største byggepladser i nyere tid 

skal DR byen også være den sikreste. 

Alle, som arbejder på DR Byens byggeplads, 

skal gennemgå et sikkerhedskursus 

på 2 timer med afsluttende eksamen. 

Også for glarmestre 

Ambitionsniveauet for byggeriets 

praktiske gennemførelse har også været 

højt – ind imellem for højt. Projekteringen 

af byggeriet er ofte foregået sideløbende 

med udførelsen. De ændringer, 

det har medført i arbejdets art og 

omfang, har betydet store udfordringer 

GLARMESTERI 

Nyheder 

i glas og stål 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • En buet glasvæg med en radius 

på 50 meter og et cylindrisk nyhedsstudie i glas. Disse har været 

nogle af glarmesteropgaverne i forbindelse med den kommende 

DR by i Ørestad. 

for de entreprenører, der har været 

involveret i projektet. 

Glarmestre Snoer og Sønner har i to 

omgange arbejdet på DR´s enorme 

byggeplads som underentreprenører for 

konsortiet ”DR komplet”. 

»I Segment 1 har vi til DR´s såkaldte 

”Master Control Center” lavet en buet 

glasvæg med en radius på 50 meter,« 

fortæller Henrik Torp og fortsætter: 

»Glasvæggen er dobbelt af hensyn til 

væggens lydisolerende funktion – 30 cm 

er der mellem glassene. De 16 mm tykke 

laminerede glas er fastgjort til gennemgående 

profi ler i top og bund og fuget 

sammen med vandklar VHB tape.« 

Også i Segment 2 har Glarmestre 

Snoer og Sønner haft opgaver. Segment 2 

bliver DR Byens nyhedshus. Sports- og 

nyhedsredaktionerne skal sidde her 

sammen med blandt andre DR Underholdning 

og DR Arkiv og Research. 

Bygningen fremstår med glasfacader 

mod øst, vest og nord. Bag den nordvendte 

glasfacade er et fem etager højt 

atrium. Atriet er overdækket af et glastag 

og afgrænses mod syd af svungne 


Store billede: Det 

store nyhedsstudie, 

hvor TV-Avisen skal 

sende fra, som det 

så ud i maj 2006. 

Små billeder, denne 

side: Detaljer fra 

Nyhedsstudiets 

glasgulv og 

glasskydevæg. 


balkoner. Fra balkonerne er der adgang 

til kontorer og mødelokaler. Et cirkulært 

nyhedsstudie er placeret midt i det store 

atrium. Når nyhedsstudiet står færdigt 

sidst på året, vil der ikke være længe til, 

at vi alle kan se TV-aviser fra denne 

glascylinder. 

Arkitektfi rmaet bag segment 2, 

DISSING+WEITLING, vandt opgaven i 

konkurrence med fi re andre store 

arkitektfi rmaer. Dommerkomiteen 

fremhæver i deres bemærkninger 

rummet omkring nyhedsstudiet som 

”umiddelbart det mest spændende, 

funktionelle og bedst tænkte forslag 

blandt de indsendte projekter.” 

Glarmesterarbejde for 

viderekommende 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S lægger i 

øjeblikket sidste hånd på glasarbejdet i 

nyhedsstudiet. Arbejdet har fra start til 

slut været en udfordring ud over det 

sædvanlige. Allerede i 2003 vandt 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S 

opgaven. 

»Oprindeligt var nyhedsstudiet 

7

SEGMENT 1: 

Funktion: Huser blandt andet generaldirektørens 

stab, DR Kultur, DR Dokumentar 

og DR Ung. 

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen A/S 

Ingeniører: Carl Bro A/S 

Bygningens 

længde: 102 meter 

Bygningens 

bredde: 108 meter 

Bygningens højde: 

28 meter 

Antal etager: 7 

Areal: Ca. 51.000 m2 

inkl. kælder 

BYGGEPROCES: 

Byggegrube: Påbegyndt 

juni 2002 

Råhuse: Påbegyndt 

marts 2003 

Facademontering: Påbegyndt 

august 2003 

Færdigt hus: April 2005 

8 

SEGMENT 2: 

Funktion: Huser blandt andet sports- og 

nyhedsredaktionerne samt DR Underholdning 

og DR Arkiv og Research. 

Arkitekt: DISSING+WEITLING 

Ingeniører: NIRAS A/S og 

Ove Arup & Partners 

Bygningens 

længde: 108 meter 

Bygningens bredde: 57 meter 

Bygningens højde: 28 meter 

Antal etager: 7 

Areal: Ca. 32.000 

m2 inkl. kælder 

BYGGEPROCES: 

Byggegrube: Påbegyndt 

september 2003 

Råhuse: Påbegyndt 

marts 2004 

Facademontering: Påbegyndt 

december 2004 

Færdigt hus: Sidste halvår 2006 

udformet som en glastønde med en 

højde på 10 m og en diameter på 8 m,« 

fortæller Henrik Torp og fortsætter: »De 

buede 48 mm tykke glas skulle fuges 

sammen, så cylinderen fremstod uden 

synlige profi ler. Det stiller selvfølgelig 

høje krav til fugemassens egenskaber. 

Arkitekterne ønskede transparente 

fuger, men den fugeleverandør, de havde 

valgt, kunne kun levere en egnet 

fugemasse i sort, meget sort og ekstra 

sort. Det var meget svært at forklare.« 

Konstruktionen blev efter mange 

overvejelser opgivet. 

Nyhedsstudiet har i sin nuværende 

form samme højde og diameter som den 

oprindelige, men der er tilføjet en solid 

stålkonstruktion. Nyhedsstudiet er delt i 

to etager – en nedre etage i ca. 6 meters 

højde, der skal benyttes som TV studie 

og en øvre etage i 4 meters højde, der 

skal indeholde teknik. Tykkelsen af de 

buede laminerede glas er nu kun 12 mm 

i stedet for de oprindelige 48 mm. Nyt er 

også den meget store glasskydedør. 

Skydedøren gør det muligt at åbne ca. 

halvdelen af TV studiet ved at skyde de 

buede glas til side. 

I nyhedsstudiet står Glarmestre Snoer 

GLAS 03 2006

og Sønner for montering af de buede 

glasvægge, to glasgulve og et glastag. De 

ananasformede gulv- og tagelementer 

danner en cirkelformet gang om 

nyhedsstudiets kerne. Glasvæggene er 

fastgjort til et stålprofi l i top og bund 

med 14 mm mellem glassene. 

Leverandørsamarbejde 

over landegrænser 

Glassene er bestilt hos Tambest i Finland, 

der er kendt for at kunne levere bøjet 

bygningsglas i store dimensioner. 

Tambest har efterfølgende købt det 

jernfattige glas hos Schott i Tyskland, 

fordi glassene skulle antirefl eksbehandles 

efter en teknik, som kun Schott mestrer. 

Afslutningsvis er glassene blevet bøjet og 

lamineret hos Tambest. 

Det er selvsagt en produktionsproces 

med mulighed for mange smuttere. 

Bortset fra en lille forsinkelse i leveringen 

har der dog ikke været noget at 

udsætte på glasleverandørernes arbejde. 

Kludder 

i tidsplanen 

Glassene var klar til levering uge 27 i 

2005. På det tidspunkt var byggepladsen 


GLARMESTERI 

ikke klar til at modtage glasset, der så 

blev leveret til et lager i Finland. To 

kasser blev senere sendt til Danmark for 

at give arkitekterne mulighed for at 

besigtige glasset. I uge 51 2005 skulle 

monteringen være startet, men det blev 

først i uge 7, 2006. Siden har monteringen 

været præget af afbrydelser. Tvivl 

om, hvorvidt stålkonstruktionen kunne 

holde til belastningen samt andre 

entreprenørers arbejde på byggepladsen 

har givet mange ufrivillige pauser. 

Glassene er sat i med sug og kran. 

»Vi har fået lavet et specialbygget sug, 

der kan håndtere det bøjede glas. Sugets 

kapacitet er for bøjet glas 400 kg og for 

plant glas 1 ton. De bøjede glasvægge 

vejer hver 197 kg, og elementerne til 

glasgulvet vejer hver især 187 kg,« 

beretter Henrik Torp og understreger, at 

det ikke er billigt at have kran og sug 

stående ubrugt på grund af forsinkelser. 

Sidste hånd 

på værket 

»Forsinkelserne og de mange ændringer 

gør det næsten umuligt at kalkulere 

sådan en opgave. Forudsætningerne om, 

at man kan udføre arbejdet kontinuer- 

Store billede side 8: Svalegang bag buede glasvægge i 

nyhedsstudiets periferi. Store billede denne side: Den 

buede glasvæg i segment 1. Øverst: Montering af et 

197 kg tungt glassegment. 

ligt, og at man kan komme til at arbejde 

til aftalt tid er skredet gang på gang,« 

påpeger Henrik Torp. 

Der mangler nu kun to gulvelementer. 

Det ufærdige glasgulv led overlast 

ved en uautoriseret rundvisning. En 

ældre dame, der havde bevæget sig ind 

bag en afspærring og ud på det ufærdige 

gulv, styrtede gennem gulvet. Glaselementet 

var endnu ikke fastgjort tilstrækkeligt. 

Damen overlevede heldigvis faldet 

og skulle være i god behold. 

Detaljerne bliver drøftet til det sidste. 

Mellem de enkelte glas i glasvæggen er et 

lodret mellemrum på 14 mm. Af 

lydmæssige årsager bør mellemrummet 

fuges. Her går de æstetiske ønsker og 

kravet om gode lydreducerende egenskaber 

ikke hånd i hånd. Indtil videre 

fremstår glassene uden lodrette fuger. 

Trods de mange udfordringer er 

Henrik Torp fra Glarmestre Snoer og 

Sønner A/S glad for at have arbejdet med 

en så krævende opgave. Fagligt har det 

været fantastisk spændende. Det færdige 

resultat glæder vi os til at bringe billeder 

af i et senere nummer nr. af GLAS. 

9

Hvad kan 

glas klare? 

AF CASPER CHRISTENSEN • Selv om man skal bruge en diamant for 

at kunne skære i glas, har glasset sine svagheder. Men dem kan man 

tage højde for, så eksempelvis ruder i et bare to år gammelt byggeri 

ikke skal skiftes over en bank. 

forsommeren var Glarmester 

I Svensson, Hvidovre, ude på 

en ikke unormal opgave. Han 

skulle skifte 90 ruder i et to år 

gammelt lejlighedsbyggeri på 

Islands Brygge. Grunden til, at 

ruderne skulle skiftes var, at de 

var anløbne, havde ridser eller 

var skadede på anden vis. 

Udskiftningen skete ved, at 

ruden, der er monteret i et Ideal-element, 

blev afmonteret, 

hejst ned på jorden, hvor ruden 

blev skiftet og derefter hejst op 

igen. For at realisere dette var 

det nødvendigt at bruge en 

kran til at hejse ruderne op og 

ned, da bygningerne var op til 

ni etager høje. 

Arbejdet tog to til tre uger 

for fi re mand. 

Under normale omstændig- 

heder regner man med, at ruder 

kan holde i mange år. Det 

logiske spørgsmål bliver derfor: 

Hvad er det, der skader ruderne 

– hvad kan glas klare? 

Umiddelbart tænker mange, 

at glas må være meget stabilt 

og holdbart, da det kræver en 

diamant for at skære i det. Men 

glas har sine svagheder. 

I forbindelse med et byggeri 

kan man ved at tage højde for 

glassets svagheder undgå at 

skulle skifte ruderne efter ganske 

kort tid som følge af reklamationer. 

Skaderne på glas kan deles 

op i to hovedgrupper: Belægningsskader 

og mærker/ridser. 

BELÆGNINGSSKADER 

Når regnvand løber ned over 

TEKNIK 

nyt murværk eller beton, vil 

der dannes en basisk opløsning, 

der optager opløselige silikatforbindelser 

fra facadematerialet. 

Løber denne væske 

ned over en rude, vil nogle af 

silikatforbindelserne udskilles 

på ruden. Fjernes denne belægning 

ikke, vil den resultere i 

en ætsning af ruden, der vil 

gøre ruden anløben. 

Det skal derfor forhindres, at 

regnvand kan løbe fra overliggende 

facader ned over glas. 

Dette gøres enten ved at placere 

vinduet tilbagetrukket i 

facaden, eller ved at bortlede 

det nedstrømmende vand. 

Glas er modstandsdygtigt 

over for de fl este syreforbindelser 

– med undtagelse af 

dem, der indeholder fl our. Flourholdige 

syreforbindelser vil 

ætse glasoverfl aden og gøre 

den anløben. 

Ved facaderengøring skal man 

derfor undgå både basiske og 

fl ourholdige rengøringsmidler. 

Yderligere belægninger, som 

typisk vil komme af luftforurening 

og snavs, kan afhjælpes 

ved at vaske glasset jævnligt. 

Sidder belægningen for længe, 

kan der komme varige mærker 

på glasset. Man bør som minimum 

vaske ruderne forår og 

efterår, og i forbindelse med 

byggeri endnu oftere, da der vil 

være megen snavs i luften. 

MÆRKER/RIDSER 

En hyppig årsag til ridser er sand 

på ruden. For at undgå ridser er 

det nødvendigt at skylle ruden 

grundigt med rigelige mængder 

vand, før ruden pudses. 

Undgå slibning og svejsning 

i nærheden af glas. Slibespåner 

og svejsegnister har så høje 

temperaturer, at de kan smelte 

ind i glasset. Kan dette ikke 

undgås, skal ruden dækkes af. 

Ligeledes skal mørtelstænk 

fjernes omgående, for at undgå 

ætsning. 

Kilde: BYG-ERFA 


Det kan være bekosteligt at stille de fornødne 

arbejdsgarantier efter AB92. Men byggefagene 

har et billigt og enkelt tilbud. 

Byggefagenes Fælles Garantiselskab 

(BFG) drives i et 

samarbejde mellem byggebranchens 

organisationer, herunder 

Glarmesterlauget. 

BFG er udelukkende oprettet 

for at sikre medlemsvirksomhederne 

bedst mulige vilkår, 

når de stiller ar bejdsgarantier 

efter AB 92. 

BFG har indgået en aftale 

med Dansk Kaution, som er det 

selskab, der stiller garantierne. 

Priserne og vilkårene er bedre 

end dem, de fl este mindre 

virksomheder selv er i stand til 

at forhandle sig frem til, og da 

garantierne stilles af Dansk 

Kaution, undgår man samtidig, 

at de tæller med, når virksomhedens 

samlede låntagning 

”popper op” på bankdirektørens 

skærm. 

Det er en meget stor likviditetsmæssig 

fordel. 


Det fungerer også i praksis 

meget professionelt – det går 

hurtigt, når vi anmoder om udstedelse 

eller nedskrivninger, 

og der er hele tiden overblik og 

styr på tingene, og vi har en 

mulighed for via internettet at 

følge med i status for vore garantier. 

BFG-ordningen er blevet 

endnu bedre nu, fordi den gamle 

ordning med kontante indskud 

er fjernet, årsgebyret er 

blevet minimeret til 500 kr. + 

moms pr. år. 

Endelig er muligheden for 

en garantiramme, som fastsættes 

individuelt, nu forhøjet 

fra 8 til 20 millioner kr. Og så 

er præmiesatsen pr. 1. januar 

2006 sat ned til 0,9 procent 

p.a. 

”GARANTIPAKKENPLUS” 

Også det nye produkt, Garanti- 

BYGGEFAGENES FÆLLES GARANTISELSKAB 

(BFG) TILBYDER 2 ORDNINGER 

A-ordningen – Puljeordningen. Max garantiramme 20 

mio.kr., der fastsættes individuelt efter sædvanlig 

kreditvurdering af virksomheden. Provisionssatsen udgør 

p.t. 0,9% p.a. Der kræves ikke kontant indskud og som 

udgangspunkt ikke sikkerhed for garantirammen. 

B-ordningen – GarantiPakkenPlus. Specielt egnet for 

mindre virksomheder med mindre garantibehov. 

Maksimal garantiramme er 3 mio.kr. med sikkerhed. Max 

garantiramme på 500.000 kr. uden sikkerhed, lempelig 

kreditvurdering. Deltagere i BFG opnår 10% rabat på 

årspræmien til Dansk Kaution på GarantiPakkenPlusordningen. 

Yderligere oplysninger, 

se www.BFGgaranti.dk 

GLARMESTERI 

Billige AB 92-garantistillelser 

– en overset medlemsfordel 

PakkenPlus, burde have stor interesse 

for specielt vores mindste 

medlemsvirksomheder. 

GarantiPakkenPlus tilgodeser 

mindre virksomheders 

behov for på en enkel og 

o ver sku elig måde at dække 

virk somhedernes garantibehov, 

op til 3 millioner kr. 

Den nye løsning er attraktiv 

for virksomheder, der ønsker 

en standardiseret løsning med 

faste vilkår, hvor alle omkostningerne 

er kendt på forhånd. 

I GarantiPakkenPlus opkræves 

der ikke gebyrer og provisioner 

for hver enkelt garanti, 

og dermed slipper man for en 

eventuel minimumstarif, som 

ellers ofte kræves ved mindre 

arbejder og mindre garantibeløb. 

I stedet betaler virksomheden 

et fast årligt beløb, der står 

i forhold til den valgte garantiramme. 

Og som deltager i BFG opnår 

man 10 procent rabat på 

Dansk Kautions priser. 

Vil du vide mere om dine 

muligheder for at stille garanti 

gennem Byggefagenes Fælles 

Garantiselskab, så klik ind på 

www.BFGaranti.dk eller kontakt 

BFG’s sekretariat på tlf. 33 

93 46 60. 

Effektiv lyd-og 

EnergiForsatsløsning 

Pilkington Optilam Phon K Glass 

Lydreducerende energiglas. 

Løs begge isoleringsønsker på en gang! 

Ved at vælge et lydlamineret energiglas 

opnås alle fordele samtidig. 

1+1 forsatsløsning U=1,8W/m 2 K Rw= 46dB 

Se mere på www.bygningsbevaring.dk www.pilkington.dk 

11

Energibesparelser 

anno 2006 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • Der fi ndes masser af prisgunstige 

løsninger på at gøre vinduerne energisparevenlige – uden at pille 

ved de originale facadeudtryk. 

over fem år har Glarmester- 

I lauget haft kraftig fokus på 

de energibesparelser, der kan 

hentes ved at vælge bedre vinduesløsninger. 

En stor del af 

indsatsen har drejet sig om de 

energibesparelser, der kan opnås 

ved energiforbedring af 

gamle vinduer uden at ødelægge 

det originale facadeudtryk. 

FORETRÆKKER SYNLIGE 

FORBEDRINGER 

Siden 2001 har EnergiForsatsGruppen 

under Glar mesterlauget 

arbejdet for at 

fremme kendskabet til e nergiforsatsløsningerne. 

Det har været kendt i man- 

ge år, at forbrugere har tendens 

til at bruge penge på synlige 

forbedringer af for eksempel 

køkkenet og badeværelset frem 

for ”usynlige” energibesparende 

tiltag. Det er imidlertid ikke 

småpenge, der kan spares ved 

energirigtig renovering. I 2004 

gennemførte Rockwool en 

gennemgribende renovering af 

en 161 kvadratmeter stor murermestervilla. 

Blandt andet 

blev der monteret forsatsvinduer 

med 4 mm energiglas ved 

alle vinduer. Det samlede resultat 

blev en besparelse på 

22.300 kr. årligt. 

Der er vægtige årsager til at 

kaste opmærksomheden på 

vindueskonstruktionen, når det 

TEKNIK 

gælder energibesparelser. Især 

hvis der er tale om energiforbedring 

af gamle vinduer med 

et lag glas er besparelsespotentialet 

enormt. 

I 2001 blev der etableret en 

ABC-klassifi kation af energiruder. 

I 2005 fulgte en ABC-klassifi 

kation af vinduer og forsatsvinduer. 

NYE KRAV 

FRA 2006 

Når det gælder renovering, har 

bygningsreglementet indtil 

april 2006 ikke stillet krav til 

vinduers energimæssige egenskaber. 

Fra 1. april 2006 stiller 

bygningsreglementet krav til 

de energimæssige egenskaber 

De tre klassiske forsatsløsninger: 

Skydeforsatsvinduer 

(store billede), koblede 

løsninger (nedenfor) og 

sidehængte forsatsrammer 

monteret i karmen. 

ved facadevis vinduesudskiftning 

og facadevis energiforbedring 

med forsatsvinduer. 

MINDST LIGESÅ 

GODE EGENSKABER 

Vinduet udgør en væsentlig 

del af bygningens facadeudtryk. 

Den bedste måde at bevare 

det originale facadeudtryk på 

er naturligvis at bevare de vinduer, 

bygningen er født med. 

Og det kan faktisk både lade 

sig gøre og betale sig i langt de 

fl este tilfælde. 

Et ældre renoveret vindue 

med en energiforsatsløsning 

har energi- og støjreducerende 

egenskaber, der er mindst lige 


så gode som et nyt vindue 

anno 2006. 

Dertil kommer, at der i dag 

fi ndes et væld af forskellige 

løsninger. Overordnet fi ndes 3 

typer forsatsløsninger, nemlig 

• sidehængte forsatsrammer 

monteret i karmen 

• skydeforsatsvinduer 

• koblede løsninger 

Sidehængte forsatsrammer i 

træ med energiruder er i energimæssig 

sammenhæng den 

mest effektive løsning. Den sidehængte 

løsning kan give anledning 

til besvær i forbindelse 

med udluftning, idet potteplanter 

og andet udstyr i vindueskarmen 

ofte skal fl yttes, 

før vinduet kan åbnes. 

Er det et problem, kan det 

løses ved at vælge en skydeforsatsløsning 

eller en koblet løsning. 

HVORDAN VIRKER ENERGI- 

FORSATSLØSNINGER? 

En energiforsatsløsning opfører 

sig som en solfanger. Ved at 

placere et hardcoated energiglas 

eller en energirude i en 

forsatsramme bag det eksisterende 

vindue er det muligt at 

holde den langbølgede varmestråling 

tilbage, samtidig med 

at sollys og solenergi får lov at 

passere ind i stuerne. Det er 

den tynde metalbelægning på 


TEKNIK 

energiglasset, der gør forskellen. 

HVOR MEGET KAN 

MAN SPARE? 

I energiruder forbedres isoleringsevnen 

yderligere ved at 

anvende en særlig luftart som 

for eksempel argon eller krypton 

i glasmellemrummet. Anvendes 

et lag energiglas i forsatsrammen 

skal glasset være 

hardcoated, da softcoated 

energiglas ikke er ridsefast. 

Softcoated energiglas anvendes 

i energitermoruder. 

Energiklasse A, B eller C siger 

ikke noget om, hvor meget 

man kan spare i det konkrete 

tilfælde. Energiklassen 

er udelukkende en rettesnor 

for valg af løsning. Derfor har 

EnergiForsatsGruppen på deres 

hjemmeside www.energiforsatsgruppen.dk 

lavet en ”Energiberegner”, 

hvor forbrugere og 

deres rådgivere kan beregne, 

hvor meget der kan spares ved 

at vælge en konkret forsatsløsning. 

Beregningen starter med at 

brugeren skal angive, hvordan 

det eksisterende vindue ser ud 

og hvor stort det er. Efterfølgende 

bliver brugeren bedt om 

at vælge forsatsprodukt. Den 

opnåelige besparelse angives i 

kWh/m2 over en fyringssæson. 

Det er herefter muligt at gange 

forbruget i kWh op med antal 

m2 vinduesareal samt den aktuelle 

pris pr. kWh. 

Er der eksempelvis tale om 

et dannebrogsvindue med et 

lag glas og målene 120 x 150 

cm, kan spares 240 kWh/m2 

årligt ved at få monteret en sidehængt 

træforsatsløsning 

med 3 mm energiglas. Er der i 

huset et vinduesareal på 20 m2 

bliver den samlede årlige besparelse 

på 4800 kWh. Ved en 

fjernvarmepris på 75 øre pr. 

KWh kan der spares hele 3600 

kr. om året. 

MONTERING 

For at undgå kondensproblemer 

er det vigtigt, at forsatsløsningen 

er tæt mod det varme 

rum og udluftes mod det 

fri. I almindelighed opnås tilstrækkelig 

udluftning mod det 

fri ved at undgå tætningslister 

på det eksisterende vindue. 

Monteres et lag energiglas i 

energiforsatsrammerne, skal 

belægningen vende mod mellemrummet 

mellem de eksisterende 

vinduesrammer og 

forsatsrammerne. Monteres 

energiruder i forsatsrammerne, 

skal energiglasset sidde som 

inderste lag glas, dvs. energibelægningen 

sidder på 5. glasoverfl 

ade talt udefra. Placering 

af energiglas som midterste 

lag glas kan føre til termisk 

brud. 

ØGET 

KOMFORT 

Vinduer, der isolerer dårligt, giver 

kuldenedfald. Kuldenedfald 

er den nedadrettede luftbevægelse, 

der skyldes afkøling af 

luften på indersiden af ruden. 

Energiforsatsløsninger giver 

varme ruder og mindre kuldenedfald. 

Montering af forsatsrammer 

giver ikke alene mulighed for 

varme fødder og varmebesparelser. 

Det giver også en overordentlig 

effektiv støjreduktion. 

Det er muligt at opnå en 

reduktion i støjniveauet på op 

til 45-50 dB. Dette kræver dog 

en lydrude i forsatsrammen. 

Forsatsrammen skal være 

monteret i en separat forsatskarm 

i en afstand på 

mindst 30 cm fra den eksisterende 

vinduesramme. Med forsatsløsninger 

kan der generelt 

forventes en reduktion af støjen 

på 35 dB. 

YDERLIGERE 

INFORMATION 

www.energiforsatsgruppen.dk 

www.rockwool.dk 

www.energivinduer.dk 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

13

UV-limning skaber 

nye muligheder 

UV-hærdende lim er oprindelig 

udviklet til fremstillingaf 

elektroniske komponenter. 

I dag er der udviklet 

UV-lime, som giver limning af 

glas helt nye dimensioner. Konstruktioner, 

som for bare få år 

siden var utænkelige, kan nu 

udføres med UV-limningsteknikken. 

Limen anvendes eksempelvis 

til fremstilling af 

montre, glasmøbler og endog 

til bærende søjlekonstruktioner. 

Afhængig af den specifi kke 

limtype kan UV-hærdende lim 

anvendes til sammenføjning af 

glas med glas samt glas med 

træ, metal eller sten. Hærdningen 

sker ved hjælp af UV-stråler 

med en bølgelængde på 

315-400 nm. Afhængig af glastykkelse 

og lystransmittans, 

limfl adernes størrelse og strålingseffekten 

vil strålingstiden 

variere fra 10 sekunder til 5 

minutter. Hærdningen foregår 

uafhængigt af ilt, men efter 

bestråling med UV-lys. Når limen 

er hærdet bliver den fuldstændig 

transparent. En egenskab 

der betyder, at visse 

UV-lime også kan anvendes 

ved limning af optiske komponenter. 

IKKE 

VANDBESTANDIG 

Limen er meget hård og stabil, 

men ikke vand- eller fugtbestandig. 

Dette gælder alle UVhærdende 

lime. Visse produ- 

Montre på Lillehammer 

Kunstmuseum til 

udstilling af kunsthåndværk. 

center mener at have 

UV-hærdende lime med forbedret 

vandbestandighed, men 

erfaringen har vist, at vandbestandigheden 

stadig er overordentlig 

begrænset. Limen kan 

under ingen omstændigheder 

anvendes til limning af akvarier. 

GLARMESTERI 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • Blandt nutidens glarmesterarbejder 

er UV-limningen en af de discipliner, der kræver størst omhu 

og nøjagtighed. Men den giver muligheder! Læs her om, hvordan 

konstruktioner, der for få år siden var utænkelige, i dag kan lade sig 

gøre. 


Udendørs anvendelse kan 

ikke anbefales. Anvendes limen 

til sammenføjning af glas i for 

eksempel baderum eller andre 

rum med stor luftfugtighed, 

skal fugten holdes ude af limfugen 

ved en forsegling med 

siliconefugemasse. 

Efterbehandling af limfugerne 

med eksempelvis silikoneolie 

eller lak er ikke nok. 

PLANLÆGNING 

Limningen skal planlægges ud 

fra limens præmisser. Valg af 

lim afhænger blandt andet af 

konstruktionens udseende og 

funktion samt de belastninger, 

som konstruktionen udsættes 

for. Selvom limen er utrolig 

stærk, bør åbne konstruktioner 

undgås. Det vil sige konstruktioner 

med kun en limfl ade mellem 

glaskant og fl ade. Med 

mindre der er tale om en limning 

af to glasfl ader, bør i hvert 

fald to af glassets sider være 

fastgjort. 

NØJAGTIGHED 

Blandt nutidens glarmesterarbejder 

er UV-limningen en af 

de discipliner, der kræver størst 

omhu og nøjagtighed. 

Kravet til nøjagtig udførelse 

gælder både tilskæring, slibning 

og limning. Målet med 

nøjagtig tilskæring og slibning 

er at skabe størst mulig limfl ade. 

Alle limfl ader skal før limning 

være tørre og rene. Limningsområdet 

rengøres med 


GLARMESTERI 

isoproponol og tørres med varmeblæser, 

således at overfl adetemperatur 

er over 32 ˚C. 

Limen er meget tyndtfl ydende 

– en egenskab der bevirker, 

at sprækker og ujævnheder 

ikke bliver udfyldt som ved 

limning med visse andre typer 

lim. Dertil kommer, at der er 

nultolerance ved limning af 

konstruktioner med mange 

glas i eksempelvis en reol. 

LIMNINGEN 

Limen har en vandig konsistens 

og fl yder let ud. Den skal påføres 

i et tyndt lag helst direkte 

fra originalemballagen. Luftbobler 

skal undgås. Limes større 

fl ader mod hinanden, skal 

luft mellem den påførte lim 

kunne slippe ud. 

Det er vigtigt, at emnerne, 

der skal sammenføjes, ikke rykker 

sig under hærdningen. Dette 

kan ske ved mekanisk fi ksering 

af emnerne med 

sugekopper. Er der overskydende 

lim fra limfugerne, skal den 

fjernes inden færdig hærdningen, 

dvs. limen prælyses i ca. 

10 sekunder og overskydende 

lim fjernes med det af producenten 

anbefalede rengøringsmiddel. 

Efter hærdning kan limen 

kun fjernes mekanisk. 

I forbindelse med hærdningen 

anvendes særlige UV-lamper. 

Der fi ndes to typer UVlamper. 

Spotlamper anvendes 

ved små områder, mens Flood 

lamper anvendes, når store 

Glas- og beslagløsninger ! 

Glas- og beslagløsninger til Glarmestre 

Glasdøre, skillevægge, skydedøre, mobile shopfronte, dusch 

låger, bordplader, sollameller, glasværn, glastrin, facadeglas, 

silketrykt glas, sandblæst glas, bøjet glas m.m. 

w w w . d s g i n d u s t r i . d k 

DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev 

T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk 

sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas 

15

arealer eller mange produkter 

skal hærdes hurtigt. Lampen 

holdes under hærdningen vinkelret 

i forhold til limfugens 

fl ade. 

Fremkommer en mælkehvid 

farvning af limfugen under 

hærdningen, er det tegn på 

utilstrækkelig hærdning på 

grund af for tykt limlag. Limlaget 

kan hærdes ved at gentage 

bestrålingen fra den modsatte 

side af limfugen. 

En UV-limning er næsten 

umulig at opløse efter hærdning. 

UV-lim opfører sig dog 

termoplastisk. Det betyder, at 

et sammenlimet glasemne teoretisk 

set kan adskilles efter 

opvarmning til 200 ˚C. Denne 

proces er problematisk på 

grund af risikoen for termisk 

brud. 

VALG AF LIM 

Valg af den korrekte limtype er 

naturligvis afgørende. Der fi ndes 

en række forskellige UVhærdende 

limtyper. De fl este 

UV-lime danner en helt stiv 

forbindelse. Visse UV-lime giver 

dog en mere elastisk forbindelse. 

Nogle er velegnede til 

limning af glas mod glas, mens 

andre er velegnede til limning 

af glas mod metal, træ eller 

sten. 

Der fi ndes også farvet lim. 

Den farvede lim anvendes til 

fl adelimning, hvor der ønskes 

en dekorativ virkning. Farvet 

lim behøver længere hærdetid. 

Limen fi ndes i farverne gul, rød, 

blå, grøn og sort. De farvede 

lime kan blandes med hinanden, 

så der opnås mange forskellige 

farver. Det er også muligt 

at blande farvet lim med 

ufarvet lim for at lysne farven. 

HVILKE TYPER KAN LIMES? 

Stort set alle typer glas kan limes 

med UV-hærdende lim. 

Tykkelsen af glasset bør være 

mindst 6 mm for at opnå tilstrækkelig 

limfl ade. Anvendes 

farvet glas vil hærdetiden være 

længere. Limning af lamineret 

glas kræver ekstra omtanke, da 

folien mellem glaslagende ikke 

tillader UV-strålerne at passere. 

Ved limning af lamineret 

glas anvendes dagslyshærdende 

limtyper. 

Alternativt påføres et tyndt 

lag aktivator på den ene fl ade, 

der skal limes, mens UV-limen 

påføres den anden fl ade. Anvendelse 

af aktivator kan medføre 

misfarvning af limfugen. 

Limes hærdet glas bør tolerancerne 

for hærdet glas tages 

i betragtning. Dimensionstolerancerne 

for et hærdet glas, der 

er tyndere end 12 mm og har 

en bredde og højde under 2000 

mm vil være 2,5 mm (DS/EN 

12150). Det er selvsagt ikke 

heldigt ved en konstruktion 

bestående af mange hærdede 

glas. Skal der visse steder i konstruktionen 

anvendes hærdet 

glas på grund af f.eks. hensynet 

til personsikkerhed anbefales 

det at kombinere hærdet glas 

med almindeligt uhærdet 

fl oatglas. Eksempelvis kan siderne 

i en reol være lavet af 

GLARMESTERI 

hærdet glas, mens de vandrette 

hylder kan være af almindeligt 

fl oatglas. 

EFTERBEHANDLING 

Udsættes limfugerne for fugt 

kan limens klæbeevne blive 

ødelagt. Fugtindtrængen kan 

forebygges ved forsegling med 

en transparent siliconefugemasse. 

Blanke glasoverfl ader er 

nemme at rengøre. Anvendes 

sandblæst glas som en del af 

konstruktionen, kan den sandblæste 

overfl ade efterbehandles 

med f.eks. Stållux. Denne 

type efterbehandling er oprindelig 

beregnet til voksning af 

rustfri ståloverfl ader, men gør 

også en sandblæst overfl ade 

mere rengøringsvenlig. 

ARBEJDSMILJØ 

UV-lime må ikke komme i kontakt 

med hud eller øjne. Indåndes 

dampe fra UV-lime, kan 

det over længere tid give varige 

skader på centralnervesy- 

Eksempel: En 

avisholder 

fremstillet i glas 

med UV-limning. 

stemet. Ved arbejde med UVlime 

vil der sædvanligvis være 

krav om brug af helmaske samt 

egnede gummihandsker. 

Som for alle andre farlige 

stoffer og materialer gælder 

det for UV-lime, at leverandøren 

har pligt til at udlevere en 

leverandørbrugsanvisning på 

dansk, mens arbejdsgiveren har 

pligt til at udfærdige en arbejdspladsbrugsanvisning. 

Også APV´en skal suppleres, 

hvis der arbejdes med farlige 

stoffer og materialer. På hjemmesiden 

www.styrpåstofferne. 

dk er angivet, hvordan dette 

kan ske. 

FALDGRUBER 

At udføre konstruktioner med 

UV-hærdende lim kræver øvelse 

og erfaring. Nedenfor er 

nævnt nogle af de mest almindelige 

faldgruber. 

EKSEMPLER 

Oftest kan konstruktionerne 


Brug den rigtige lim. 

Undgå at lade UV-lampen stå 

for længe på samme sted. 

Vær omhyggelig, 

nøjagtig og tålmodig. 

Fugt er UV-limens fjende før, 

under og efter hærdningen. 

Vent med at påføre det 

limede emne fuld belastning. 

Pas på under transport. 

Undgå fejl. 

laves helt uden støttende beslag. 

Fraværet af støttende beslag 

var et af målene, da Lillehammer 

Kunstmuseum skulle 

have fremstillet en montre til 

udstilling af et par af Norges 

fremmeste kunsthåndværkeres 

værker. Montren er 2,3 x 4,5 x 

2,5 m og består af i alt 1,2 ton 

glas. 

Montren skal både bruges 

som lagerplads og udstillingsmontre. 

Således opbevares de 

værker, der ikke skal udstilles i 

montrens trækerne, mens de 

udstillede værker kan ses i 

montrens yderste glasdel. 

Der er til montren brugt en 

kombination af hærdet glas og 

almindeligt fl oatglas. De lodrette 

skiver er af hærdet glas, 

mens de vandrette skiver er af 


UV-hærdende lime er ikke ens. Afstem det du kræver af 

limen med det limen rent faktisk kan bruges til. 

UV-lampen afgiver også varme. Udsættes et glas for uens 

opvarmning med store temperaturforskelle i glasset til følge 

er der risiko for termisk brud. 

UV-limning er præcisionsarbejde. Kanter der skal limes skal 

være plane, polerede og fri for snavs og fugt. 

Limfl aderne skal før limningen være helt tørre. Efter 

hærdning skal limfugen beskyttes mod fugt. Angiv dette i 

vedligeholdelsesanvisningerne til kunden. 

Efter bestråling opnås den fulde styrke først efter 3-4 timer. 

Under transport udsættes den limede konstruktion ofte for 

både fugt og store temperatursvingninger. Ingen af delene er 

forenelige med en UV-limet konstruktion. 

Fejl er meget svære at rette. Efter hærdning er UV-limede 

emner så godt som umulige at adskille. 

almindeligt fl oatglas. Det hærdede 

glas er valgt på grund af 

krav om personsikkerhed og 

høj styrke. Der er fl ere årsager 

til, at der ikke blot er anvendt 

hærdet glas til hele konstruktionen. 

Dimensionstolerancerne 

for hærdet glas er for store til, 

at den påkrævede nøjagtighed 

kunne opnås. Desuden ville der 

være risiko for at hele konstruktionen 

ville gå i stykker, 

hvis blot et glas granulerede. 

Senest er UV-limet glas også 

set i selve bygningens bærende 

konstruktion. Et eksempel herpå 

er Danfoss’ ny receptionsbygning 

(omtalt i GLAS 02, 

2005). De 12 bærende søjler i 

receptionsbygningen er fremstillet 

af 3 lags PVB-lamineret 

glas med polerede kanter. To 

GLARMESTERI 

fi nner er UV-limet til søjlens 

midterglas. Herved er opstået 

et kryds. Samlingerne er af 

æstetiske hensyn fuget. Hver 

søjle er dimensioneret til en 

lodret last på 19.000 kg. 

Mulighederne for at udføre 

UV-limede konstruktioner synes 

uendelige. UV-limningsteknikken 

vil helt sikkert sætte 

sit præg på fremtidens glasbyggerier 

og ikke mindst design 

af glasinteriør. 

Kilder: 

www.ego.de 

Per Pettersen, Glassbransjen, 

Norge 

Glarmesterlaugets 

Teknikudvalg 

GlasData 

Totalsystem til 

administration 

Specielt til 

glarmestre 

Udviklet i 

samarbejde 

med 150 

daglige 

brugere 

Anvendt i 

over 25 år 

NYHED!! 

GlasData 

på nettet 

Få adgang til 

virksomhedens 

administration 

fra filialen eller 

sommerhuset 

Fleksibelt 

Hurtigt 

Sikkert 

FINN LEVINSEN APS 

EDB SYSTEMER 

49 17 66 11 

www.finnlevinsen.dk 

17

DESIGN 

Segmenter. Store billede: 

”På kanten“, længst tv. 

”Omsluttet“, en parafase 

over et fad, tv. ”Crossing 

the river“. 


FOTO: ”GLAS“ 


DESIGN 

Historier støbt 

i glas 

AF ADAM PADE • Kunstneren Lene Bødker anvender 

metalstøberens og stenhuggerens metoder til at skabe 

kunst i glas. Et arbejdsportræt. 

Hun er ikke metalstøber, for hun 

støber ikke metal. Hun er ikke 

stenhugger, for hun hugger 

ikke i sten. Alligevel er hun lidt af begge 

dele, for hun skaber sin kunst med 

udgangspunkt i metalstøberens og 

stenhuggerens metoder. 

Lene Bødker fortæller sine historier i 

glas. 

Historier om naturen, forekommer 

det, om stranden, vandet, lyset. I form af 

bestillingsopgaver til bygningsudsmykninger 

eller i form af enkeltstående 

skulpturer. Måske med lysarmaturer til 

at accentuere glassets egenskab til at 

formidle kulørt transparens. 

Det begynder med skriblerier på en 

blok – en løs idé – uden nogen klar 

bevidsthed om det endelige værk. Holder 

idéen, modellerer hun – i det ler, hun tilegnede 

sig som materiale under uddannelsen 

som keramiker på Danmarks 

Designskole, eller måske i voks. Er idéen 

kommet så vidt – og er den stadig 

bæredygtig – udfører hun en form i gips 

og transformerer modellen i silicone. 

Derpå følger tilblivelsen af den egentlige 

støbeform – tillige i gips, men tilsat 

kvartsstøv, der sætter formen i stand til 

at klare de høje temperaturer, glasset 

kræver for at lade sig bearbejde. Processen 

kan vare fra en uge helt op til en 

måned, for nedkølingen skal ske 

langsomt. 

Den brede palet 

Lene Bødkers palet er bredere end som 

så. For glasset kan hun bearbejde, førend 

hun støber, og hun kan hugge i det 

bagefter. 

Udover klart glas – leveret i en meter 

lange stænger – anvender hun indfarvet 

glas, både fra en leverandør i Tjekkiet, 

hun selv tager ned til, og fra Anla Glas i 

Silkeborg. Glasset kan hun vælge at 

varme op og tilsætte en smule vand, så 

hun får en krystalliserende effekt. Og 

hun kan blande glas i forskellige kulører 

og skabe nye nuancer og helt unikke 

farveudtryk. 

Når skulpturen eller udsmykningen 

er kølet ned og befriet for sin form, kan 

hun arbejde videre med den. Med 

hammeren og mejslen eksempelvis. Eller 

hun kan polere – vandslibning – indtil 

hun opnår den overfl adevirkning, hun 

ønsker. 

Glasset tændte 

Lene Bødker er opvokset på Langeland i 

en kreativ familie. Måske derfor fristede 

Danmarks Designskole – tidligere Skolen 

for Brugskunst – hvor hun tilbragte de 

første fi re år med at uddanne sig til 

19

FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF LENE BØDKER 

keramiker. Men glasset tændte hende i 

stigende grad, og hun fortsatte endnu to 

år med glas som speciale. 

»Jeg startede – som det typisk sker – 

som glaspuster, men syntes ikke, jeg 

kunne fortælle den historie, jeg gerne 

ville ad den vej. Jeg var blevet bekendt 

med et antal amerikanske og tjekkiske 

glasstøbere, men teknikken kendte jeg 

ikke. Jeg eksperimenterede mig frem og 

klunsede mig i starten frem til glasset. 

Det var mest almindelig vinduesglas, og 

det gjorde selvfølgelig, at skulpturerne 

blev grønne. Sidenhen har jeg fundet 

leverandører af kulørt glas,« fortæller 

Lene Bødker. 

Lene Bødker har værksted i Gasværket 

– en pittoresk industribygning, der 

indgår i det nye kreative og skabende 

miljø i og omkring Roskilde Havn, der 

blev saneret og renoveret i forbindelse 

med byens stolte tusindårs jubilæum for 

nogle år siden. Omkring sig har hun 

kolleger, der beskæftiger sig med 

malerkunst og glaspusteri. Her fl yttede 

hun ind i 2001. 

Egen integritet 

Hun tøver, når hun bliver afæsket en 

redegørelse for den idémæssige tilblivelse 

af sin kunst. Der er det med skitserne, 

men det er på den ene side hendes 

DESIGN 

Tv.: ”Entrance“. Th: Lene Bødker med sin 

medhjælper, Erik Jørgensen. Udgangspunktet 

for Lene Bødkers skulpturer er 

formene. 

håndværksmæssige kunnen og på den 

anden side den uhåndgribelige kreativitet, 

der fører frem til slutningen – 

hendes egen accept af, at nu er værket 

færdigt. Og – nej, man fristes ikke til at 

blive ved og ved med at forbedre eller 

ændre. For værket får på et tidspunkt sin 

egen integritet – det får liv – og så skal 

man ikke som kunstner omklamre det 

eller kvæle det. 

Tvivlen – er jeg nu færdig? – skal 

fortrænges af tilliden til, at løsningen er 

rigtig; både før og efter den forholdsvis 

lange støbeproces. 

Farvevalget er ikke med på det løse 

idé-stadium – skitsestadiet. Farven eller 

farverne vælger Lene Bødker senere ud 

fra overvejelser om historiens tema: 

Hører der mørke eller lyse farver til her? 

Kolde eller varme? 

Hvert værk er et unikum, fordi 

formen må brækkes af efter støbningen. 

Men hun kan lave nye forme ud fra 

modellen i silikone. Derfor arbejder hun 

ud fra et princip om, at den samme 

skulptur højst må støbes syv gange, og 

da i varierende farveudtryk og gerne 

forskellige overfl adestrukturer. 

Begrænsningerne som udfordring 

Lene Bødker har udført udsmykningsopgaver 

for blandt andre Veterinærdirekto- 

ratet (Ringsted, 1998), LO (nyt hovedkontor, 

København, 2002) og Randers 

Politigård (2004). 

»Ved udsmykningsopgaver skal jeg 

selvfølgelig forholde mig til arkitekturen 

– til den historie, byggeriet fortæller om 

sin funktion og brugere. Jeg vil gerne 

understøtte den historie, og derfor vil jeg 

gerne leve mig ind i den. Bygningsudsmykning 

byder på nogle begrænsninger 

– hvad angår placering af værket, de 

givne økonomiske rammer, bygherrens 

ønsker – men begrænsninger kan være 

stærkt udfordrende. Til gengæld 

forudsætter jeg, at bygherren og hans 

rådgivere har valgt mig, fordi de vil mig,« 

siger Lene Bødker. 

Guest artist 

Lene Bødker har udstillet både i og uden 

for Skandinavien; alene og sammen med 

andre kunstnere. Senest kunne hun 

opleves i selskab med fem andre kunstnere 

på The Heller Gallery i New York og 

på en soloudstilling hos Gallerie Maria 

Lund i Paris. Hun har undervist på blandt 

andre Danmarks Designskole – og været 

censor her – været guest artist på Illinois 

State University og var i 1990 tilknyttet 

Glasmuseet i Ebeltoft som glasmager – i 

dag medlem af museets kunstneriske 

råd. 



DESIGN 

21

CE-mærkning vil blive en del 

af dagliglivet i glasverdenen 

fra 1. september 2006, da 

glas brugt i byggeri fremover 

skal være i overensstemmelse 

med de tekniske standarder 

også kaldet harmonisere- 

de Europæiske Normer (hENs). 

CE-mærkning er en deklaration 

på, at produktet opfylder 

bestemte egenskaber. Det vil 

også betyde nemmere adgang 

til europæiske markeder uden 

gentagne godkendelser. 

SKAL FJERNE 

BARRIERER 

Standarderne er etableret for 

at fjerne tekniske barrierer for 

handel med byggevarer. Der vil 

være en bestemt standard for 

Af CARL AXEL LORENTZEN 

Diplomingeniør, 

Pilkington A/S 

TEKNIK 

Ny CE-mærkning 

giver 

bedre kvalitet 

Ny CE-mærkning og nye standarder gør det nemmere 

at påvise ydeevnen af byggevarerne over for kunder og 

leverandører. 

hver hovedtype af glas/gruppe. 

Disse standarder skal erstatte 

alle nationale standarder, dvs 

Dansk Standard udgiver nye 

DS/EN-standarder for alle byggevarer. 

Den første gruppe af glasmaterialer, 

der er 

klar til CEmærkning, 

er soda, 

kalk, silikatglas(almindelig 

klar 

fl oat, trådglas,mønstret 

glas o.lign.), belagt glas, 

hærdet glas og varmeforstærket 

glas. 

“Sammenslutningen af 

Europæiske Planglasproducenter” 

(GEPVP), som Pilkington er 

medlem af, er forpligtet til at 

støtte og efterleve de forskellige 

ini tiativer og direktiver, der 

kræves for at vore produkter er 

CE-mærket. 

Med en omfattende serie af 

tests sikrer producenterne sig, 

at produkterne opfylder de re- 

spektive hENs, og der arbejdes 

også med at øge opmærksomheden 

på CE-mærkningen hos 

kunderne. 

OGSÅ EN 

KUNDEFORDEL 

Som en del af kommunikationen 

med kunderne arbejdes 

der målrettet på at forklare 

fordelene ved CE-mærkning. 

De nye standarder vil ikke kun 

for glasproducenterne, men 

også for vores kunder give en 

mulighed for at påvise ydeevnen 

af byggevarerne i en europæisk 

målestok som hjælp til 

en omkostningseffektiv og ensartet 

fremgangsmåde. 

MÅLRETTET 

KOMMUNIKATION 

Vi har udsendt breve, der 

bekræfter vores støtte til CEmærkning 

og forklarer vores 

position. Oplysningerne er ledsaget 

af en folder fra GEPVP 

om spørgsmål og svar på CEmærkning. 

Vi har målrettet til 

hærderier og grossister forsynet 

dem med informationer 

om standarder og hvilke krav 

der er, for at være i overensstemmelse 

med standarderne. 

”Spørgsmål og svar” materiale 

er produceret for at hjælpe 

salgsmedarbejdere med at give 

råd om ændringerne og for at 

kunne hjælpe med CE-mærkning 

af de specifi kke produktgrupper. 

Produktdata vil efterhånden 

komme på vores 

dataprogram, som frit kan 

downloades fra hjemmesiden 

www.pilkington.dk . Der er desuden 

oprettet en e-mail adresse 

for at besvare spørgsmål, 

som kan opstå om de europæiske 

standarder og CE-mærkning. 

Adressen hedder – 

CE.Marking@pilkington.com. 

VEJLEDNINGER 

TIL DOWNLOAD 

GEPVP har produceret vejledninger 

i forskellige sammenhænge 

om CE-mærkning for at 

hjælpe glasindustrien. Publikationerne 

kan frit downloades 

fra GEPVP hjemmesiden: www. 

gepvp.org. 


De små prikker 

i glasset 

I de senere år er der udviklet laserudstyr, som kan anvendes 

til dekoration på glas eller mere korrekt i glas, da dekorationen 

laves inde i glasset. 

Lasergravering kan være et 

alternativ til sandblæsning 

af glas. Med lasergravering kan 

laves meget detaljerede motiver 

i glasset uden brug af skabeloner, 

da det er digitale data, 

som bruges til styring af lasergraveringen. 

Lasergravering har 

den fordel, at glasset bevarer 

den glatte overfl ade, hvilket er 

en fordel i forhold til rengøring. 

Graveringsarealet har en 

maksimal bredde på 143 cm, 

mens der i længden vil kunne 

graveres i op til 600 cm længde 

– det normale maksimummål 

for tavler af fl oatglas, hvis 

opgaven skulle kræve det. Laseren 

anbringer op til 1000 

prikker i glasset pr. sekund. 

Floatglasset skal have en tyk- 


kelse på mindst 6 mm for, at 

det kan anvendes til lasergravering. 

Selve graveringen fylder 

mindst 0,4 mm. 

FRA 8 MM OG OPEFTER 

Det er muligt at udføre lasergravering 

i hærdet glas på 8 

mm og opefter. Ved hærdet 

glas er det ikke muligt at placere 

motivet i de inderste 40 

procent af glasset, da det er 

her, trækspændingerne fra 

hærdningen fi ndes. 

Hvis der skal udføres dekoration 

på almindeligt fl oatglas, 

så vil det kun være muligt at 

lave dekorationer med to dimensioner, 

men laserteknikken 

giver faktisk mulighed for at 

lave gengivelser i glas med tre 

dimensioner. 

TEKNIK 

Dette kræver, at der anvendes 

blokke af optisk glas, der er 

særligt klart og rent. Det optiske 

glas fås i blokke på optil 30 

x 20 x 8 cm. I sådan en blok 

kan der laves et tre-dimensionalt 

motiv, ved at motivet – 

eksempelvis en person, bygninger, 

tekst eller lignende 3D 

– scannes, hvorefter laseren 

kan overføre motivet til glasblokken. 

Det er en særlig oplevelse 

at kunne se objektet fra 

alle sider i glasblokken. 

SKILTE MED LOGOER, 

TEKST ELLER TAL 

Glasblokke med motiver laves 

især som gaver eller præmier, 

mens det vil være løsninger 

med fl oatglas, som kan være 

interessante til bygningsdeko- 

ration. Her vil der kunne laves 

skilte med logoer, tekst eller 

tal, hvis det ikke skal være 

kunstnerisk dekoration. 

FLERDIMENSIONALE 

VIRKNINGER 

Motiverne lavet med laser i 

glas vil kunne fremtræde forskellige, 

afhængigt af hvilken 

lyspåvirkning glasset gives. 

Dette skyldes den måde, hvorpå 

de mange små laserprikker 

refl ekterer lyset. 

Bearbejdning med laser vil 

være en af de teknikker til bearbejdning 

af glas, som vi vil se 

mere til i de kommende år. 

Yderligere oplysninger kan 

blandt andet fås på internetadressen 

www.thorlaser.dk. 

23

Grand Canyon 

Skywalk 

Spektakulært eller skræmmende? – 

Turister, der besøger imponerende 

Grand Canyon, kan fra slutningen 

af 2006 tilføje naturoplevelsen endnu en 

dimension. En hesteskoformet glasbro er 

under opførelse ved kanten af Grand 

Canyon. Når den står færdig, vil kun et 

glasgulv og et 1,6 meter højt glasværn 

afskærme turisterne fra 1200 meters frit 

fald. 

Glasbroen bygges i forlængelse af et 

besøgscenter i tre etager på kanten af 

Grand Canyon. Besøgscenteret kommer 

til at indeholde museum, biograf og 

adskillige restauranter. Fra anden etage 

er der adgang til den spektakulære 

skywalk. Under gåturen vil besøgende 

have frit udsyn til de dybe kløfter og 

Colorado fl oden, der løber 1200 meter 

under broens glasgulv. 

En vanvittig idé 

Idémanden bag glasbroen er entreprenøren 

David Jin. Idéen om glasbroen blev 

skabt, da David Jin for ni år siden besøgte 

Grand Canyon: »Jeg tænkte, at hvis folk 

kunne gå ud til centrum af kløften og 

kigge ned, ville det være fantastisk.« 

Vejen fra idé til virkelighed har dog været 

belagt med forhindringer. Det er sin sag 

at overbevise arkitekter og ingeniører 

om, at det kan lade sig gøre at bygge en 

glasbro på et sted, hvor der er vertikale 

vindstød med en tornados styrke og 

risiko for jordskælv. 

Arkitektfi rmaet MRJ Architects lod 

sig overbevise og står bag designet, mens 

GLARMESTERI 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • Det er sin sag at overbevise teknikerne om, at man kan 

bygge en bro i glas i 1200 meters højde med risiko for tornadoagtige vindstød. Men snart 

kan turisterne opleve Colorado-fl oden og Grand Canyons formidable landskab under deres 

fødder. 

ingeniørvirksomheden Lochsa Engineering 

har foretaget beregninger og 

afprøvninger. Broen kan bære 70 tons. 

Det svarer til 700 kraftige mænd, men 

den maximale kapacitet er sat til 120 

personer. 

Solid 

konstruktion 

Selve glasbroen er ca. 3 m bred, og den 

U-formede konstruktion rækker ca. 21 m 

ud fra broens forankring i kløftens 

vægge. Broens stålkontruktion består af 

to U-formede hule stålbjælker – en på 

hver side af glasgangbroen. Hver bjælke 

har et tværsnit på 80 x 180 cm. Stålkonstruktionens 

forankring rækker ca. 15 

meter ind i kløftens limstensvægge. 3 

velvoksne støddæmpere inden i broens 

hule stålbjælker skal neutralisere 

vibrationerne fra vindstød og andre 

belastninger. 

Efter monteringen af stålkonstruktionen 

vil glasset blive monteret. Det er 

Saint Gobain i Tyskland, der står for 

glasleverancen. Gulvet består af 41 buede 

stykker lamineret glas. Øverst er lagt et 8 

mm tykt hærdet glas, der kan udskiftes, 

hvis slidtage skulle hindre udsynet. 

Glasskiverne er samlet med særlige 

beslag fremstillet specielt til projektet af 

Saint Gobain. Værnet består på begge 

sider af glasgangbroen af kurvet lamineret 

glas i en højde af ca. 1,6 meter. 

Glasgangbroen understøttes hverken 

nedefra eller oppefra. Monteringen af 

såvel stålkonstruktionen som glasset har 

derfor givet entreprenøren Apco 

Construction mange søvnløse nætter. 

Verdens 

højeste 

Målt fra bunden af kløften til oversiden 

af brobyggeriet bliver glasbroen den 

højeste konstruktion i verden – mere 

end dobbelt så høj som verdens højeste 

skyskraber. Sympatisk er det også, at alle 

nu kan få adgang til et særligt imponerende 

vue over Grand Canyon. Før var 

denne oplevelse forbeholdt folk, der 

havde råd til at leje en helikopter. 

Mere information kan hentes på 

Grand Canyon West hjemmeside www. 

destinationgrandcanyon.com. 


GlarmesterTidender 

UDGIVET AF 

Glarmesterlauget i Danmark 

Sekretariatet 

Gothersgade 160 1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

REDAKTION 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

INDHOLD 

25 Glarmestre i Italien 

og Tyskland 

25 Barselsfond for alle fra 

oktober 

26 God debat og vigtige 

beslutninger 

27 S/H-opsparing 

27 Autoglarmesterpris for 

første gang 

27 2000-2006 

27 Direkte besked om 

efteruddannelse 

28 Dansk Autoglas 

Landsmøde 

28 Statsligt byggeri 

bliver digitalt 

28 Fakturering af 

energitillæg 

29 Ekstra mulighed – 

en elev ekstra? 

29 70 100 350 

29 Glarmestersvendeholdet, 

juni 2006 

29 Medlemsforhold 

Næste udgave udkommer 20. november. 

Redaktionen slutter 1. november. 


Glarmestre 

i Italien og 

Tyskland 

Det fælles udviklingsforum, 

som Forbundet Træ-Industri-Byg 

og Glarmesterlauget 

har etableret, har gennemført 

to studieture i 

foråret. Udviklingsforumet 

havde delt sig, så en gruppe 

tog til Italien, og den anden 

gruppe tog til Tyskland. 

Begge grupper besøgte 

forskellige maskine og materialeproducenter, 

samt 

lokale glarmestre og pro- 

Barselsfond for 

alle fra oktober 

For et år siden blev de overenskomstdækkede 

medarbejdere omfattet af en barselsudligningsordning, 

DA-Barsel, hvor arbejdsgiverne 

løbende indbetaler til og modtager refusion 

for medarbejdere på barsel. 

Fra den 1. oktober 2006 kommer der en 

statslig barselsudligningsordning, som omfatter 

alle øvrige medarbejdere. 

Den statslige ordning kommer til at koste 

kr. 940 om året mod kr. 786 for DA-barsel. 

Beløbene, som refunderes fra ordningerne, 

er stort set ens. 

Legatets formål er at 

yde fi nansiel bistand 

til gamle og værdigt 

trængende håndværks- 

Tysklandsgruppen på projektbesøg hos 

Nord/LB i Hannover, hvor Schollglas 

over to et halvt år har lavet et 

imponerende glasbyggeri i 17 etager, 

hvori blandt andet denne oplukkelige 

forbindelsestunnel indgår. 

jekter. Desuden blev Glarmesterskolen 

i Rheinbach 

besøgt. 

Resultaterne af gruppens 

arbejde og studieture sammenfattes 

i en rapport som 

færdiggøres i efteråret 2006, 

hvor det også er planen at 

afholde nogle medlemsmøder 

om gruppens bud på 

glarmesterfagets fremtid. 

Hvis der er virksomheder, som allerede er 

med i DA-barsel, der har medarbejdere, som 

hidtil ikke har været omfattet af barselsudligningsordningen, 

kan disse medarbejdere med 

fordel tilsluttes DA-barsel frem for den statslige 

ordning. 

Internetsiderne for de to ordninger er henholdsvis 

www.da-barsel.dk og www.barsel. 

dk. 

Kontakt gerne laugskontoret for yderligere 

oplysninger. 

Legat fra Haandværkerstiftelsen af 1835 

mestre, som har udøvet 

deres håndværk i Storkøbenhavn, 

samt til enker 

efter sådanne. Legatet 

Næste skolestart for 

nye elever er den 16. 

oktober 2006 

uddeles i januar 2007. 

Legatansøgning kan 

rekvireres i Glarmesterlauget 

på 33 13 65 10. 

25

På podiet: Laugsoldermand 

Kurt Spindler 

sekunderet af dirigent 

Hans Lundeman. 

God debat og 

vigtige beslutninger 

Glarmesterlaugets hovedlaugsforsamling 

afholdtes lørdag den 20. 

maj 2006 på Munkebjerg 

Hotel, Vejle. 

Laugsoldermand Kurt Spindler bød velkommen 

til årets Hovedlaugsforsamling på 

Munkebjerg Hotel og udtrykte håbet om et 

godt møde. 

Laugsoldermand Kurt Spindler overrakte 

chefsekretær Gitte Hansen, som går på 

pension til efteråret, Laugets æresnål i guld 

med egeløv. Han takkede Gitte Hansen for 

hendes loyale og engagerede indsats igennem 

29 år. 

Hovedlaugsforsamlingen valgte som dirigent 

glarmester Hans Lundeman. 

Laugsoldermand Kurt Spindler omtalte 

året der gik, arbejdet i FU og i Laugets Hovedbestyrelse 

og udvalg og de udfordringer, 

vi står overfor i glasbranchen. 

Han bemærkede, at årets hovedlaugsforsamling 

kan blive noget ganske særligt, 

nemlig den Hovedlaugsforsamling, hvor 

man efter et grundigt forarbejde kan give 

Lauget en nødvendig ny og enklere struktur. 

Godt udgangspunkt 

»Markedssituationen kan, også for vores 

fag, kun betegnes som særdeles god. Der 

kommer hele tiden nye produkter og dermed 

nye muligheder for den aktive glarmester. 

Vi er ikke kun på banen, når ruden 

skal repareres, men også når vinduet og for 

eksempel badeværelset skal forbedres. På 

facadeområdet prøver vi via facadegruppen 

at få vores del af markedet. 

Der er som sagt gode muligheder for den 

energiske glarmester. Det gælder byggeriet, 

det gælder butiksområdet, og det gælder, 

trods stærk konkurrence, for autoglasområdet. 

I 2007 skal vi have genforhandlet Glasoverenskomsten 

med TIB. Derfor bør alle 

allerede nu gøre sig overvejelser om, hvad 

der er behov for i overenskomsten. 

I den seneste såkaldte FFI-undersøgelse 

foretaget af Forbrugerrådet blev glarmestrene 

nr. 6 ud af 51 servicefag. Vi blev klart 

det bedst placerede håndværksfag. Glarmestre 

er faktisk populære hos kunderne. 

Jeg vil tilskrive dette vores velfungerende 

garantiordning og vores konsekvente 

markedsføring af ”Glas med Garanti” via 

Lauget og i stigende grad samtidig hos det 

enkelte medlem. Det skal vi forsætte med, 

og det skal vi udbygge. Men en ting skal siges 

også i år. Vil man have et ordentligt 

stykke håndværksarbejde, ja så må man 

også betale en ordentlig pris for det. Det er 

nu sådan, at kvalitet koster. 

Vores fagblad GLAS er kommet for at blive 

og er med et oplag på 6.500 stk. et godt 

og seriøst redskab til at markedsføre glarmesterfaget 

med. 

Laugets teknikudvalg har til opgave at 

være stedet, hvor nye tekniske muligheder 

drøftes, og hvor vi tager pulsen på udviklingen. 

Dette arbejde skal støttes optimalt, 

for det er her, fagets nye arbejdsområder 

skal drøftes og formidles. 

Glarmesterskolen ved Holbæk fl yttes 

næste år til Audebo. Glarmesteruddannelsen 

får nye bygninger og ud fra løfterne fra 

EUC-NVS, ser det ganske godt ud. 

Vi skal gøre en indsats. Der mangler 

gode svende i faget. Det er os selv, der skal 

skaffe dem. Vil man høste, så man først så. 

Så enkelt er det. Så derfor tag en lærling. Og 

vær lidt kritisk ved valget. Vi er et attraktivt 

GlasData er den 1. juli 

kommet i en opdateret 

version. 

fag med gode fremtidsmuligheder, som 

godt kan stille krav. 

Jeg håber og tror, at det foreliggende 

strukturforslag for Lauget vil kunne styrke 

sammenholdet omkring vores gamle – og 

evigtunge – fag. Det er op til os selv at udfylde 

rammerne og give faget og lauget den 

nødvendige styrke.« 

Debatten efter årets beretning fokuserede 

især på glarmesteruddannelsen og fl ytning 

til Audebo. 

Regnskaberne godkendtes efter nogle 

opklarende spørgsmål enstemmigt af forsamlingen. 

Laugsoldermand Kurt Spindler 

og viceoldermand Bjarne Andersen genvalgtes 

enstemmigt. Som intern revisor 

genvalgtes Hans Lundeman. 

Sammenlægning 

vedtaget 

Hovedbestyrelsens forslag om sammenlægning 

af 1. og 2. afdeling med Glarmesterlauget 

blev efter en grundig debat vedtaget 

med beslutning om, at der vælges 2 repræsentanter 

til Hovedbestyrelsen af det nye 

repræsentantskab for lokalforeninger og 

interessegrupper. 

Hovedbestyrelsens og markedsføringsudvalgets 

forslag om videreførelse af markedsførings-bidrag 

vedtoges ligeledes ud fra 

den fremlagte plan. 

Tak til 2. afdeling for aftenens fest med 

gode vine, god mad og musikalsk underholdning 

i topklasse! 

Det fuldstændige referat af Hovedlaugsforsamlingen, 

inklusive beretningen, kan rekvireres hos laugssekretariatet. 


S/H opsparing 

Analyse afslører problemer 

med udbetaling af søgnehelligdagspenge. 

Vi har fået en analyse af virksomhedernes 

håndtering af opsparingen til søgnehelligdag 

og feriefridage. Heraf fremgår, at der er 

administrative problemer. Nogle virksomheder 

glemmer blandt andet at udbetale til 

glarmestersvendene, når der er helligdage. 

Glasoverenskomsten angiver, at der skal 

udbetales kr. 750, når glarmestersvenden 

holder en af de fem feriefridage eller en af 

årets helligdage. Selvfølgelig under forudsætning 

af, at der er dækning for pengene 

på medarbejderens S/H-konto. Hvis du er i 

tvivl, så ringe til laugskontoret på telefon 33 

13 65 10. 

Autoglarmesterpris 

for første gang 

For første gang blev der i juni 2006 i forbindelse 

med overrækkelsen af svendeprøverne 

uddelt en pris, indstiftet af Dansk Autoglas: 

Autoglarmesterprisen. 

Autoglarmesterprisen gives for bedste 

autoglaspræstation under glarmesteruddannelsen, 

og belønnes med en check på 

1.500 kr. 

Autoglas er en del af det brede spektrum 

af faglighed som glarmesteruddannelsen 

rummer, og som er med til at sikre et højt 

kvalitetsniveau i arbejdet. Autoglarmesterprisen 

gik på dette svendehold til Per Voss 

Jørgensen fra Glarmester J. Jensen og Søn, 

Espergærde. 

Vinder af autoglarmesterprisen Per Voss 

Jørgensen, sammen med mester, 

Flemming Jensen (tv) og konsulent i 

Dansk Autoglas, Casper Christensen. 


2000 – 2006 

For seks år siden fi k Glarmesterlaugets 

sekretariat uventet besøg af medarbejdere 

fra Konkurrencestyrelsen, som på 

baggrund af en henvendelse fra en os 

ukendt anmelder mente, at der foregik 

alvorlige konkurrenceretlige ulovligheder 

i Glarmesterlauget. 

Konkurrencestyrelsen arbejdede herefter 

med sagen i over to år, hvorefter 

sagen blev overgivet til fornyet undersøgelse 

hos Statsadvokaturen. 

Statsadvokaturen brugte nu næsten 

fi re år på sagen, dog for at slutte af 

med at konstatere, at man ikke kunne 

påvise nogen som helst ulovligheder 

inden for glarmesterfaget. Dette gælder 

de enkelte medlemmer ligesom 

Lauget. 

Sagen er hermed bortfaldet, og 

Glarmesterlauget er nu i gang med at 

søge dækning for sagsomkostningerne 

samt erstatning for den uberettiget 

rejste anklage. 

TRE PUNKTER 

Der var tre punkter, som man efter 

omfattende undersøgelser sluttede 

med at fokusere på, før man så sig 

nødsaget til at lade sagen falde. 

For det første var påstanden, at 

Glarmesterlauget skulle have overtrådt 

Konkurrenceloven ved at opfordre sine 

medlemmer til at undlade at annoncere 

med useriøse rabattilbud. 

Vi har i Lauget aldrig forstået denne 

tankegang. Vi mener tværtimod, at 

opfordringen var en opfordring til at 

overholde Markedsføringsloven, og vi 

kan nu med en vis tilfredshed konstatere, 

at Markedsføringsloven pr. 1. juli 

2006 bliver skærpet, således at man i 

fremtiden vil være forpligtet til aktivt 

at modvirke overtrædelse af markeds- 

Seks år tog det at anerkende, at glarmestrene 

ikke gjorde noget forkert ... 

Direkte besked om efteruddannelse 

Der har været et 

ønske fra glarmestersvendene 

om at kunne 

få direkte besked om 

efteruddannelseskur- 

ser. Der er nu lavet et 

menupunkt om efteruddannelse 

på www. 

gidenglas.dk, hvor alle 

kan tilmelde deres e- 

Brug markedsplads og debatforum 

på www.glarmesterlauget.dk 

føringsloven. Det var netop dette, vi 

mente at gøre allerede i 1999. 

For det andet mente man, at den 

daværende Laugsoldermand ikke på en 

Laugsforsamling måtte opfordre sine 

medlemmer til at levere et godt stykke 

arbejde og tage en fornuftig pris for 

samme. 

VI VIL BARE 

SIKRE KVALITETEN 

Vi har aldrig forstået konkurrencemyndighedernes 

tankegang, idet pris og 

kvalitet for os hænger sammen. Man 

kan ikke forvente kvalitet til discountpriser. 

Endelig mente man, at nogle interne 

diskussioner i interessegruppen Dansk 

Autoglas var gået over stregen. Vi mener, 

at der heller ikke her kan sættes 

en fi nger på vores hensigt, nemlig ved 

at satse på, at det er kvalitetsarbejde, 

som skal sikre vores medlemmer et rimeligt 

arbejdsgrundlag i en branche 

med meget hård konkurrence. 

På det sidste område er der tilsyneladende 

ved at komme en vis erkendelse 

af, at konkurrenceretten har udviklet 

sig til konkurrenceuret. 

Myndighederne er dog endnu ikke 

indstillet på at tage konsekvensen heraf 

ved at tillade, at mindre håndværksvirksomheder 

bør kunne samarbejde 

om at afgive fornuftige tilbud til storkunder 

i konkurrence med kapitalselskaberne. 

GRØDE I LUFTEN 

Alt i alt kan vi glæde os over, at den 

seks år lange sag er afsluttet med et 

for Glarmesterlauget og glarmestrene 

positivt resultat, og at der er grøde i 

luften inden for konkurrenceretten. 

mail-adresse, så der 

fremover sendes en 

mail, når der er nyt om 

efteruddannelse. 

27

Dansk Autoglas 

Landsmøde 

Den. 31. maj 2006 afholdt både 

Dansk Autoglas og KFA (Kontrolordning 

For Autoruder) landsmøde 

i Middelfart Byggenctrum. Ud over 

at se tilbage på det seneste år var 

der indlagt god tid til i fællesskab 

at drøfte fremtidsplanerne for 

Dansk Autoglas. 

Efterfølgende har kontaktgruppen 

for Dansk Autoglas struktureret 

de ideer og målsætninger, der 

kom frem. Det betyder, at Dansk 

Autoglas i hovedtræk arbejder 

mod: En forenkling af certifi ceringsordningen 

KFA, en fokusering 

på medlemshvervning samt en 

klar markedsføringsstrategi – 

herunder udvikling af et storkundekoncept. 

Ny formand for Dansk Autoglas 

er Erik Lundeman, Korsør. Kontaktgruppen 

for Dansk Autoglas består 

derudover af Lars Kvist, Horsens og 

Michael Henriksen, Frederikssund. 

Formanden for autoglarmestrenes 

kontaktgruppe Erik Lundeman (længst 

th.) suppleret af – fv. – Michael 

Henriksen og Lars Kvist. Forrest 

konsulent Casper Christensen. 

Laugskontoret har forskellige 

bannere til dit tårn. 

Byggeriet skal effektiviseres, og staten har 

derfor besluttet, at statsligt nybyggeri fra 1. 

januar 2007 skal behandles digitalt. Det får 

betydning for dig, hvis du efter denne dato 

bliver hoved- eller fagentreprenør i forbindelse 

med opførelsen af et nybyggeri for 

staten. 

De digitale krav gælder på følgende områder: 

UDBUD OG TILBUD 

De statslige bygherrers udbud vil fra 1. april 

2007 alene ske digitalt over internettet. Ønsker 

du at afgive tilbud på en af de udbudte 

opgaver, skal dette ske ved at afl evere tilbuddet 

til en hjemmeside på internettet. 

PROJEKTWEB 

De valgte rådgivere og entreprenører skal 

byggesagen igennem udveksle informationer 

om byggeriet via en hjemmeside – et 

projektweb med beskrivelser, tegninger, 

tidsplaner og andre byggesagsdokumenter. 

DIGITAL AFLEVERING 

Når byggeriet er færdigt, skal oplysninger 

om drift og vedligehold afl everes digitalt til 

bygherren. Du kan som udførende blive 

bedt om at afl evere vedligeholdelsesanvisninger 

samt dokumentation for kvalitetssikring 

via en hjemmeside. 

De projekterende skal opbygge en 3D 

Fakturering af 

energitillæg 

I forbindelse med, at alle glasproducenterne 

i november 2004 indførte et 

energitillæg, spurgte Glarmesterlauget 

Forbrugerstyrelsen om glarmestrene 

kunne indføre et tilsvarende 

energitillæg. 

Efter fl ere rykkere er der i maj 2006 

kommet svar, hvor Forbrugerstyrelsen 

Statsligt byggeri 

bliver digitalt 

Fra 1. januar næste år foregår al 

kommunikation om statsligt 

byggeri via computeren. 

model af byggeriet. Modellen vil i første 

omgang blive brugt til at fremstille realistiske 

billeder af det færdige byggeri samt udføre 

simuleringer af f.eks. lys-, energi- og 

brandforhold. 

Med tiden er det meningen, at den tredimensionelle 

model skal bruges til at hente 

oplysninger fra. Modellen skal opbygges af 

objekter. Et vindue vil f.eks. være et objekt. 

Til hvert objekt vil den projekterende kunne 

knytte en række informationer, som 

byggeriets øvrige parter vil kunne udtrække 

efter behov. 

HVAD SKAL 

GLARMESTEREN KUNNE? 

Der stilles ingen krav om, at de udførende 

skal være i stand til at håndtere 3D-modellerne. 

Hvis du bliver involveret i et statsligt nybyggeri, 

skal du have adgang til Internettet. 

Du skal være i stand til at kommunikere via 

e-mail og over Internettet i øvrigt. Desuden 

skal du være i stand til at læse de fi lformater, 

der fi ndes på det fælles projektweb. 

Bygherren skal sørge for at aftale klare regler 

for brug af projektwebben med byggesagens 

parter. 

Mere information om det digitale byggeri 

kan hentes på www.detdigitalebyggeri. 

dk. 

fastholder, at energiomkostninger skal 

indregnes i materialepriserne. Dog 

foreslår Forbrugerstyrelsen, at energiomkostningers 

andel af materialepriserne 

godt kan oplyses separat på 

fakturaen. 

Glarmestervirksomhed til salg 

i Skive 

Telefon: 9752 1120 


Ekstra mulighed – 

en elev ekstra? 

Glarmesterskolen har i dette efterår en ekstra skolestart for 

nye elever mandag den 16. oktober, så derfor er det stadig 

muligt at fi nde en elev, hvis det ikke lykkes til skolestarten 

i primo august. 

En elev, som starter på oktober-holdet, er på skole frem 

til jul, og i den 3 måneders prøvetid indgår skoleperioden 

ikke, så en elev som starter i virksomheden 1. oktober vil 

have prøvetid frem til primo marts 2007. 

70 100 350 

Jubilæer 

30. sep 75 års fi rmagrundlæggelse 

Max Erik Sørensen, Rødovre 

01. okt 25 års optagelsesjubilæum 

Karsten Torp, Holte 

01. okt 40 års optagelsesjubilæum 

Henning Juhl (passiv), 

Søborg 

Runde dage 

19. sep 65 års fødselsdag 

Per Vig Nielsen (passiv), 

Kbh. V 


Per Hjarne Jørgensen 

(passiv), Aalborg 


Erik Rasmussen (passiv), 

Ringsted 

Brunch fra kl. 10 


Autoglarmestrenes døgnvagtsnummer 

får omkring 220 opkald 

om måneden. 

Medlemmer af Dansk Autoglas er alle tilsluttet døgnvagtsnummeret 

70 100 350. Nummeret har omkring 220 opkald 

om måneden fra folk, der har behov for en autoglarmester. 

Kontrolcentralen der modtager opkaldene, viderestiller 

kunderne til nærmeste autoglarmester. 

Udover døgnvagtsnummeret markedsføres medlemmerne 

af Dansk Autoglas ved hjælp af hjemmesiden for 

Dansk Autoglas, der sidste måned havde over 1.600 besøgende. 

RECEPTION 

Glarmestrenes Fællesindkøb A/S holder afskedsreception 

onsdag den 15. november 2006 for Fællesindkøbets 

mangeårige direktør Henning Knudsen 

kl. 13.00-18.00 på Hotel Lautruppark, 

Borupvang 2, 2750 Ballerup 

MEDLEMSFORHOLD 

GLARMESTERSVENDEHOLDET, JUNI 2006 – Øverst fra venstre: Erik Dalby, 

Glarmester Gjerulff, Silkeborg; John G. Bergmann, Glarmester H. Frese og 

Søn, København K; Kim D. Petersen, Leonhard Glas, Fredericia; Gianni 

Baseotto, Da-Facader, Greve; Glenn Alexandersen, Glarmester Jens Due, 

Herlev. 

I midten fra venstre: Kim L. Rasmussen, Glarmester Snoer og Sønner, 

København NV; Jacob Alling, Glarmester Kim Rørdam Andersen, Kalundborg; 

Dan Nielsen, Karl E´s Glas, Roskilde; Danny Thune, Glarmester 

Schlæger, Skovlunde; Casper Sørensen, Glarmester Kim Andersen, 

København Ø; Lasse Nielsen, Semcoglas, Ikast. 

Nederst fra venstre: Per Voss Jørgensen, Glarmester J. Jensen og Søn, 

Espergærde; Stephan L. Jensen, Glarmester Snoer og Sønner, København 

NV; Jimmi Bæk Petersen, Kjeld Glarmester, Silkeborg; Kenneth Zastrow, 

Glarmester Gustav Sørensen og Søn, Rødovre; Lasse M. Wendelboe, 

Glarmester Husmer, Frederiksund. 

Danny Thune, Glarmester Schlæger, Skovlunde, blev antaget med ros. 

09. okt 50 års fødselsdag 

Peter Sørensen, Aalborg SØ 


Peter Rømer (passiv), Sørvad 


Bent Hørby Jensen (passiv), 

Frederikshavn 


Jørgen Yde Nielsen, Randers 


Tony Meyersahm (passiv), 

Odense V 

10. nov 60 års fødselsdag 

Poul Erik Nielsen (passiv), 

Vejen (Nyram) 

25. nov 70 års fødselsdag 

Tom Aarslev (passiv), Århus V 

Bortrejst på dagen 

Lær mere om uddannelse 

på www.gidenglas.dk. 

Velkommen til nye 

medlemmer 

01. apr Jann Nørmark Christensen, 

Esbjerg Ø 

01. jul Holger Lenz, Herning 

01. jul Michael Fink Jensen, Greve 

01. jul Gunnar Fejsø Nielsen, 

Holstebro 

Afgået ved 

døden 

24. maj Folmer Bæk Larsen, Rødovre 

(Passiv) 

01. jun Birthe Bæk Larsen, Rødovre 

(Enke) 

11. jul Valborg Thomsen, Kolding 

(Enke) 

11. aug Michael Aarslev, Viby J. 

29

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER 

A/S VN Glas og Facadecenter 

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge 

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk 

AG Facader ApS 

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre 

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721 

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk 

BL Glas og Alufacader A/S 

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse 

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524 

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk 

Husmer Glas og Facader 

Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund 

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273 

alu@husmer.dk • www.husmer.dk 

F. Weien Svendsen A/S 

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby 

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011 

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk 

GGF A/S Glarmestres Glas og 

Facademontage 

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup 

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141 

gg@ggf.dk • www.ggf.dk 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S 

Lærkevej 17 • 2400 København NV 

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897 

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk 

H.L. Facader 

Glarmester Hans Lundemann 

Ålholmvej 37 • 2500 Valby 

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986 

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk 

Sapa Building System 

Rolshøjvej • 8500 Grenaa 

Tlf 8632 6100 • Fax 8632 6663 

system@sapa.dk 

www.sapabuildingsystem.dk 

Zederkop A/S 

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby 

Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095 

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk 

ALUMINIUMSGLASLISTER OG 

SILICONEFUGEMASSER 

DAFA A/S 

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

BRANCHEREGISTER 

GlasCon ApS 

Egeparken 2 • 8600 Silkeborg 

Tlf 7020 5454 • Fax 7020 6767 

rp@glascon.dk • www.glascon.dk 

BRANDBESKYTTENDE GLAS 

DSG Industri A/S 

Langkær 6 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 

dsg@dsgindustri.dk • www.dsgindustri.dk 

Vetrotech Saint-Gobain North A/S 

Dampfærgevej 26 • 2100 København Ø 

Tlf 3443 6354 • Fax 3543 6357 

BRANDJALOUSIER 

JSA Brand 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

BØJET GLAS 

DSG Industri AS 


Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 


J.B. Ruden 

Kløvervej 85 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 

EDB 

Finn Levinsen ApS 

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde 

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616 

fi nn@levinsen.dk • www.fi nnlevinsen.dk 

GITTER 

JSA Sikring 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

GLASBESLAG 



Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 


Ole Hansen Lelling ApS 

Broenge 14 • 2635 Ishøj 

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk 

Dansk Glas & Facadecenter ApS 

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj 

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545 

info@glasogfacade.dk • www.glasogfacade.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

GLASLEVERANDØRER 

P. Rømer Glas A/S 

Lundholmvej 43 • 7500 Holstebro 

Tlf 9742 0644 • Fax 9742 0196 

ole@roemer-glas.dk • www.roemer-glas.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


GLASLISTER 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASMONTERINGSMATERIALER 

DAFA A/S 

Holstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASSLIBNING, TILBEHØR 

Glarmester Gustav Sørensen 

& Søn ApS 

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre 

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705 



Tlf 7020 5454 • Fax 7020 6767 



Glaseksperten 

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring 

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 

glas@glaseksperten.dk 

www.glaseksperten.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


HÆRDET GLAS 



Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 




Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



LAGER/TRANSPORT 



Tlf 7020 5454 • Fax 7020 6767 


Tekimex International AåS 

Baldersbuen 21, boks 114 • 

2640 Hedehusene 

Tlf 4656 0343 • Fax 4656 0523 

info@tekimex.dk • www.tekimex.dk 

MOTIVSANDBLÆSNING 

Glarmester Per Drejer 

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C 

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721 

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk 

Glarmesterfi rmaet E. Redtz Jensen A/S 

Døckerslundsvej 33 • 5000 Odense C 

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124 

info@redtz.dk • www.redtz.dk 

Ballusign Decor-Glas 

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup 

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198 

info@art-sweet-home.dk 

www.art-sweet-home.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 



BRANCHEREGISTER 

MØBELGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



P. Rømer Glas A/S 

Lundholmvej 49 • 7500 Holstebro 

Tlf 9742 0644 • Fax 9742 0196 

ole@roemer-glas.dk • www.roemer-glas.dk 

RÅDGIVNING 

Ole G. Jørgensen Rådgivende 

Ingeniørfi rma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • 8260 Viby J 

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470 

ogjoergensen@ogjoergensen.dk • 

www.ogjoergensen.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Bredevej 2 • 2830 Virum 

Tlf 4598 6000 

www.ramboll.dk/facadeteknik 

SIKKERHEDSGLAS 



Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 




Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



SILKETRYKT GLAS 



Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514 


SOL- OG SIKKERHEDSFILM 

DAKI Gruppen A/S 

Højnæsvej 50 • 2610 Rødovre 

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019 

daki@daki-dk • www.daki.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


TERMORUDER 

Niels Juel Pedersen A/S 

Transportbuen 13 • 4700 Næstved 

Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274 

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk 

PFH Glas A/S 

Industriparken 1 • 4640 Fakse 

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574 

pfh@pfh-glas.dk 

TERMORUDEVENTILER 

Ole Hansen Lellinge ApS 


Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

VÆRKTØJ OG MASKINER 

CORNEGA ApS 

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte 

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448 

Gundel & Bergstrøm ApS 

Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup 

Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664 

gundex@gundel-bergstroem.dk • 

www.gundel-bergstroem.dk 

Ole Hansen Lellinge ApS 


Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 



Tlf 7020 5454 • Fax 7020 6767 


Thermo-Kemi 

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup 

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266 

info@thermo-kemi.dk 

www.thermo-kemi.dk 

31

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Magasinpost 

ID-nr.: 12884

Sommer 2006 03 - Glas med garanti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?