Alinea-tegnet - Grafisk Litteratur

henrik
BIRKVIGS
TYPO
GRAFISKE
MOSAIK
5 Alinea-tegnet
pdf-version · grafisk litteratur
Ud
af f
[]

2
birkvigs typografiske mosaik
Alinea-tegnet
»Tegnet, som ikke udskrives«
Med jævne mellemrum er
jeg – en passant – blevet
spurgt om, hvad dette tegn:
er for noget. Nok ikke mindst
fordi det optræder på computerens
skærm som en
markering af (ny) afsnit.
Det er det såkaldte alineategn,
der fra gammel tid
(læs: før Gutenberg) er blevet
brugt til markering af et nyt
afsnit i en tekst. Alinea kommer
af latin:
ab = af og linea = linie.
Og det har betydningen »ny
linie«.
Heltoptildetniendeårhundredeblevdeklassiskegræskeoglatinskemanuskripterskrevetudenordmellemrum.Ligesom
retskrivning, grammatik,
tegnsætning mv. har også det
typografiske »sprog« sin egen
historie. Afsnitsopdelinger,
typografiske hierarkier, fremhævelser,
tabelopstillinger mv.
har udviklet sig gennem århundreder.
I de tidligste græske tekster
er afsnit markeret med en
vandret streg (se illustrationen
øverst), der blev kaldt for en
»paragraphos«.
Senere ses en markering af
nyt afsnit med anbringelsen af
det første bogstav i marginen
– en form for »udrykning« med
de efterfølgende linier rykket
ind. Dette princip tilskrives den
irske munk Alcuin, som Karl den
Store hidkaldte fra York i England
for at sætte system i
skriftkulturen i hans vældige
rige, der omfattede det meste
af 700-tallets Europa. Alcuin
har dog ikke opfundet tegnet;
det kan også ses i tidlige
græske manuskripter.
Princippet med at benytte
en udrykning blev uhensigtsmæssig
med den mekaniske
satsfremstilling, idet man skal
sætte på skiftende spaltebredder,
hvilket ikke er særlig rationelt.
Dette kan være en af
årsagerne til, at den hyppigste
markering fra 1600-tallet og
frem har været indrykning ved
nyt afsnit, der jo blot skulle
fremstilles med indsætning af
noget blindmateriale (blyklodser
uden bogstaver og
dermed uden trykgivende
tegn). Det som vi i moderne
software typisk klarer med en
tabulatorindtastning eller som
en talmæssig definition i en
typografisk formatering.
alinea-tegnet
Ældste kendte alinea-tegn
Begyndelsen til afsnitsopdeling:
Udsnit af det ældste græske
litterære manuskript
(Timotheus, 4. årh. f.Kr.).
3
Alinea benyttes i moderne
softwareprogrammer til markering
af et såkaldt hårdt linieskift,
og der er en vis logik i at
vælge netop dette tegn, idet
programmerne kan formatere
tekst på afsnitsniveau – mellem
to ’er. Dvs. at skriftstørrelse,
indrykninger, generelle
knibninger/spærringer,
satsart (løs/fast højrekant
osv.), skriftvalg mv. kan reguleres
automatisk på en tekst,
som er blevet typograferet
med det som f.eks. i Quark-
XPress kaldes forme, i Page-
Maker formater og i Word
typografier.
I de tidlige latinske tekster ses
den såkaldte capitulum (C) som
en markering af nye afsnit.
Tegnet bruges dog ikke kun til
dette formål, men også til at
knytte noter sammen med
hovedteksten.

4
Stort eller lille C
Skriftdesignere har lagt større
eller mindre vægt på, at man
kan genkende C for capitulum
i designet. Her ses tegnet fra
skrifterne Adobe Jenson,
ITC Legacy Serif, Lucida Blackletter,
Lucida Calligraphy,
FF Signa.
birkvigs typografiske mosaik
Generelt følger alinea-tegnets design skriftens formsprog – dog med undtagelser
Alinea-tegnet i amerikaneren Robert Slimbachs antikva Minion er
designet med samme serif-type og kurveforløb som de øvrige tegn.
Og kursiven følger dette princip.
Styrken
Tegnet følger i de fleste kvalitetsfonte styrken i de forskellige snit fra
meget lys til meget kraftig, her vist med skriften Frutiger.
Schweizeren Hans Eduard Meiers
grotesk LH Syntax; alinea-tegnet
er (selvfølgelig) uden seriffer.
Hollænderen Lucas de Groots
pladeserifskrift TheSerif med
to kraftige seriffer.
Højden på alinea
I de fleste nutidige fonte holder
alinea-tegnet samme højde
som versalernes overlængde
og minusklernes underlængde.
I kapitæl-fonten holdes den
samme højde.
Den kreative undtagelse: i Lucas
de Groots TheSans holder tegnet
sin egen underkant.
Alinea-tegnet i denne gotiske
skrift Old English står i skærende
kontrast til skriftens generelt
kantede formsprog.
De lodrette streger
De lodrette streger i tegnet kan
være kortere eller længere og
være enten dobbelte eller enkelte,
som eksemplerne her fra
Gulliver, itc Charter, Sauna og
Arepo viser.
Og lige så galt står det til i en
skriveskrift som Balmoral,
hvor tegnet har fået en stedmoderlig
behandling.
I en decideret geometrisk
display-skrift som LH Renee har
tegnet fået et noget mystisk
præg. Ligheden med en vandbøffel
er ikke umiddelbart til
at forstå.
Du ser dem i grov opløsning, når du tekstbehandler
Her er alinea-tegnene fra fire skrifter, der ofte læses på en skærm
(f.v.): Arial, Times, Helvetica og Verdana.
De små grå eksempler er ›dumpet‹ fra en skærm i 12 pt / 72 dpi.
Flere forskellige tegnvarianter i en storfamilie …
Robert Slimbachs store kalligrafiske fontfamilie Poetica er forsynet
med forskellige varianter af alinea-tegnet i de forskellige kalligrafiske
skriftsnit – alle med præg fra skrivning med bredpen.
alinea-tegnet
Til en trendy skrift beregnet til
rene skærmbaserede designs
som Tenacity er det ingen kunst
at få de relativt få pixels bragt
på plads.
5

6
birkvigs typografiske mosaik
I programmerne kan brugeren
få en markering af, hvordan
teksten er indtastet mht.
forhold som ordmellemrum,
tabuleringer og linieskift
– hårde såvel som bløde.
Og det er netop her man kan
se alinea-tegnet brugt: til markering
af det hårde linieskift.
Til gengæld er sproget i menuerne
til grin: i QuarkXPress
kaldes faciliteten for »Vis usynlige«,
hvilket i sig selv jo er en
selvmodsigelse og temmelig
ulogisk.
Korrekturtegn
En variant af alinea / »ny linie«
har overlevet i de korrekturtegn,
som benyttes i professionelt
arbejde med typografisk
kommunikation.
I PageMaker hedder det i
menuen »Vis «, hvilket jo heller
ikke giver en bruger, der
læser menuteksten for første
gang, noget som helst ›hint‹
om, hvad det betyder. Den
bedste formulering, jeg hidtil
har set, er den som Word
anvender: under »overskriften«
Vis kan man læse denne sætning:
»Tegn, som ikke udskrives«,
og det er der jo mening i.
Det er der til en vis grad også i
InDesign, hvor det hedder:
»Show hidden characters«.
Som del af ordbillede
Forlaget Alinea har inkorporeret
korrektur-ny-linie-tegnet
i virksomhedens logotype.
(C5-kuvert i formindsket
gengivelse).
Forside i formindsket gengivelse og udsnit af brødtekst i hel størrelse
fra journalist og konsulent Jan Eskildsens julehilsen, »bibliofilt«
typograferet af denne artikels forfatter med en betaversion af
skriften Genzsch Antiqua af tyskeren Gisela Will, 2002-3.
*15. februar 1850
Bogtrykkeren †13. november 1920
Simon Bernsteen
Jan Eskildsen
Udsendt som en julehilsen 2002
af forfatteren og designeren.
Den skjønne bog
og andre industrie
ken han eller hans
KRISTIAN KONG
mindste om.
Maskinsats kom
ningen af 1800-tal
avissætterierne, og
sen af dette århun
I bibliofile tryksager har alinea-tegnet overlevet som et tegn
»der trykkes med«. Det er anvendt som et alternativ til den
»normale« måde at markere afsnit på.
Og så har det tillige en dekorativ effekt, når det trykkes i
en afvigende farve.
alinea-tegnet
Herover: Side fra den engelske
skriftkunstner Eric Gills
»An Essay on Typography«, 1931,
(hel størrelse).
Opslag i formindsket
gengivelse samt udsnit
i hel størrelse fra
En Landsby-Tragedie
af Jeppe Aakjær,
trykt i Thomsens Bogtrykkeri,
Holstebro, u.å. (første halvdel
af det 20. århundrede).
7

Birkvigs Typografiske Mosaik 5
© Henrik Birkvig, 2003
Skrift: dtl Argo
pdf-version, februar 2003
■ Typografisk Mosaik
– en artikelserie på internettet
I denne artikelserie sætter Henrik Birkvig
fokus på en række typografiske detaljer af
særlig interesse for de mange, som i dag
arbejder med de stadigt mere avancerede
tekstbehandlings- og designprogrammer.
Der er opstået et behov for at forstå den
typografiske verden og dens udvikling siden
Gutenbergs tid. For på mange måder har de
mere end 500 år en klar indflydelse på den
moderne teori og praksis inden for trykt og
digital kommunikation.
En indflydelse, som ikke mindst gør sig
gældende for terminologien.
Artiklerne vil blive publiceret på
www.grafisk-litteratur.dk i løbet
af 2002 og 2003.
Følgende emner er planlagt:
Skrifternes tilnavne
&-tegnet
Snabel-a @
Euro-tegnet
Alineategnet
Uncialer
Initialer
Talformer (arabiske)
Et par typografiske detaljer
Hvad er en god font?
»Garamond-radisen« (»Aldus-bladet«)
Forlaget Grafisk Litteratur
adr: Landskronagade 56
Postboks 804
2100 København Ø
tlf: 70 20 92 02
fax: 39 27 42 77
e: jv@grafisk-litteratur.dk
internet: www.grafisk-litteratur.dk
En del af artiklerne bygger på stof, som i en tidligere version har været publiceret i tidsskriftet Digital Design.