06.01.2013 Views

og hvad er det ikke? - Standart

og hvad er det ikke? - Standart

og hvad er det ikke? - Standart

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Hip som hap<br />

som rablen som pap<br />

Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske nr. 42<br />

Jens Blendstrup m.fl. (red.)<br />

80 sid<strong>er</strong>, 75 kr.<br />

Danske Hovedtank<strong>er</strong> 1, 1968-1983<br />

Niels Henrik Svarre Nielsen<br />

Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske Særtryk nr. 6<br />

128 sid<strong>er</strong>, 130 kr.<br />

Anmeldt af Rasmus Hastrup<br />

Så sidd<strong>er</strong> man d<strong>er</strong> med <strong>det</strong> nye<br />

Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske. Numm<strong>er</strong> 42,<br />

intet mindre. Det består af lidt<br />

digt, lidt kortprosa, lidt illustration<br />

<strong>og</strong> lidt pjat. N<strong>og</strong>le af indslagene<br />

<strong>er</strong> mærkelige, egentlig <strong>ikke</strong> så<br />

meget på grund af n<strong>og</strong>en iboende,<br />

uafvendelig mærkelighed, men<br />

m<strong>er</strong>e på grund af at de vil være<br />

mærkelige, pinedød.<br />

Det begynd<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s meget godt.<br />

»Kærlighedsdigt« af Jens-Jürgen<br />

Bakkesen <strong>er</strong> en fin lille tekst, d<strong>er</strong><br />

både rim<strong>er</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> hele. Men så<br />

Den Blå Port nr. 61<br />

Tue And<strong>er</strong>sen Nexø <strong>og</strong> Lars<br />

Skinnebach (red.)<br />

79 sid<strong>er</strong>, 98 kr.<br />

Arena<br />

Anmeldt af Dag Heede<br />

— <strong>og</strong> hvorom alting <strong>er</strong><br />

Fraklip<br />

Undtagelsesvist ugæstfri port<br />

Angiveligt indkreds<strong>er</strong> indhol<strong>det</strong> i<br />

<strong>det</strong>te numm<strong>er</strong> om »undtagels<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />

undtagelsestilstande«, n<strong>og</strong>et som<br />

litt<strong>er</strong>aturen ifølge den n<strong>og</strong>et slappe<br />

led<strong>er</strong> i særlig grad dyrk<strong>er</strong>. At<br />

begrebet forstås særdeles bredt,<br />

fremgår af den meget løse redige-<br />

tag<strong>er</strong> niveauet et rutsch nedad.<br />

Luis Méme, Suzie Cremecheese,<br />

Jonas Vahlstrøm, Thomas Bo<br />

Thomsen, Rob<strong>er</strong>t Henningsson,<br />

Jørgen Dissing Nørgaard, Eva Rotenb<strong>er</strong>g,<br />

Bodil Nielsen <strong>og</strong> Birgitte<br />

Kr<strong>og</strong>sbøll skriv<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> de næste<br />

sid<strong>er</strong> Digte, som ånd<strong>er</strong> så tungt, at<br />

de kollaps<strong>er</strong> und<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es lung<strong>er</strong>s<br />

vægt. Digte, som består af ord med<br />

ord imellem, s<strong>er</strong>v<strong>er</strong>et med ordcreme.<br />

Og h<strong>er</strong> har vi problemet: et rigtigt<br />

godt digt består af både ord <strong>og</strong><br />

tank<strong>er</strong>. Selvfølgelig må tank<strong>er</strong>ne<br />

<strong>ikke</strong> blive for domin<strong>er</strong>ende i forhold<br />

til ordene, da <strong>det</strong> i så fald let<br />

kan blive vammelt, men omtrent<br />

en skefuld tanke pr. 15 ord <strong>er</strong> altså<br />

nødvendigt. I gode digte <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />

tank<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bundfæld<strong>er</strong> sig i læs<strong>er</strong>ens<br />

sind, tank<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> <strong>og</strong> putt<strong>er</strong><br />

bag ordene. Or<strong>det</strong> »tanke« skal<br />

forstås meget bredt — d<strong>er</strong> kan<br />

være tale om genuint filosofisk<br />

udstyr såvel som m<strong>er</strong>e svævende,<br />

ring af, <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong> snar<strong>er</strong>e end undtagels<strong>er</strong><br />

fremstår som et skrabsammen<br />

af meget forskellige, <strong>og</strong> <strong>ikke</strong><br />

altid specielt velfung<strong>er</strong>ende tekst<strong>er</strong>.<br />

Hvad var <strong>det</strong> nu Karl Kraus’<br />

samtidsrevsen fra 1915 havde at<br />

gøre med Virginia Woolfs tankeassociation<strong>er</strong><br />

i forbindelse med et<br />

tandlægebesøg, den østrigske<br />

Walt<strong>er</strong> S<strong>er</strong>n<strong>er</strong>s dadaist-manifest<br />

fra 1918 <strong>og</strong> Henrik Haves refleksion<strong>er</strong><br />

om kunst <strong>og</strong> litt<strong>er</strong>atur i et<br />

meget løst redig<strong>er</strong>et int<strong>er</strong>view?<br />

Om sidstnævnte oplys<strong>er</strong> forfatt<strong>er</strong>en,<br />

at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om fraklip fra et<br />

radioint<strong>er</strong>view. Hvorfor de <strong>ikke</strong><br />

billedskabende element<strong>er</strong>, som<br />

f.eks. landskabsbeskrivels<strong>er</strong>. Det<br />

virk<strong>er</strong> som om, at de nævnte skribent<strong>er</strong><br />

har stillet sig tilfredse med<br />

at ryste d<strong>er</strong>es ordforråd <strong>og</strong> hælde<br />

blandingen ud på papir for at lade<br />

<strong>det</strong> stivne. Resultatet bliv<strong>er</strong> en<br />

buket æggehvidedigte, hvis primære<br />

formål <strong>er</strong> at lytte til egen<br />

luft, mens de ønsk<strong>er</strong> sig ind i en<br />

anden sammenhæng.<br />

D<strong>er</strong>næst ankomm<strong>er</strong> Claus Ejn<strong>er</strong><br />

med n<strong>og</strong>le meget korte tekst<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />

et par illustration<strong>er</strong>, <strong>og</strong> straks bliv<strong>er</strong><br />

<strong>det</strong> lidt sjov<strong>er</strong>e. Det <strong>er</strong> subtilt<br />

vanvid. Således opmuntret træd<strong>er</strong><br />

man ind kortprosaens gemakk<strong>er</strong>.<br />

Men att<strong>er</strong> rammes man i nakken af<br />

pseudo-sære banalitet<strong>er</strong>. Jens<br />

Blendstrups tekst om at vågne<br />

tydeligt en morgen begynd<strong>er</strong> ganske<br />

finurligt, men kør<strong>er</strong> så langt<br />

ud ad rabletangent<strong>er</strong>ne, at revalid<strong>er</strong>ing<br />

til vedkommendehed synes<br />

umulig. Lidt foto, lidt grafisk føljeton<br />

<strong>er</strong> de næste tilbud, <strong>og</strong> så —<br />

måtte forblive sådanne, gik <strong>ikke</strong><br />

op for denne læs<strong>er</strong>. Fem Havedigte<br />

hjælp<strong>er</strong> n<strong>og</strong>et på læseoplevelsen.<br />

H<strong>er</strong>med <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> sagt, at numm<strong>er</strong><br />

61 <strong>ikke</strong> rumm<strong>er</strong> gode ting.<br />

Kristian Bang Foss’ digt »B<strong>er</strong>lin.<br />

April 2003« <strong>er</strong> upretiøst, men suggestivt,<br />

den engelske dramatik<strong>er</strong><br />

Howard Bak<strong>er</strong> <strong>er</strong> repræsent<strong>er</strong>et<br />

med en lille frysende enakt<strong>er</strong> om<br />

»Den stumme kvindes ekstase«, <strong>og</strong><br />

et uddrag »Om forund<strong>er</strong>lige forlydend<strong>er</strong>«<br />

optrykk<strong>er</strong> ant<strong>ikke</strong> vandrehistori<strong>er</strong>,<br />

som historien fejlagtigt<br />

har tilskrevet Aristoteles.<br />

Numm<strong>er</strong>ets to bedste indlæg<br />

lev<strong>er</strong>es af Jon Helt Haard<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />

caus<strong>er</strong><strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Klaus Rifbj<strong>er</strong>gs<br />

2002-roman »Nansen <strong>og</strong> Johansen«,<br />

<strong>og</strong> Elisabeth Friis, d<strong>er</strong> klart<br />

<strong>og</strong> fyndigt præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> poetiske<br />

strategi<strong>er</strong> hos Pia Juul und<strong>er</strong> den<br />

fine titel: »De kald<strong>er</strong> <strong>det</strong> samleje/<br />

men <strong>det</strong> <strong>er</strong> fordi de <strong>er</strong> tonedøve«.<br />

(tidsskrift)<br />

lige pludseligt — dukk<strong>er</strong> selveste<br />

Emily Dickinson op. Jeg <strong>er</strong> sikk<strong>er</strong><br />

på, at hun føl<strong>er</strong> sig temmelig gen<strong>er</strong>t<br />

ved selskabet.<br />

Det korte af <strong>det</strong> lange <strong>er</strong>, at ØK<br />

nr. 42 antag<strong>er</strong> en form, d<strong>er</strong> mest<br />

mind<strong>er</strong> om en slags voksenkuvøse.<br />

Folk d<strong>er</strong> for længst har lært at<br />

trække vejret på egne ben, vend<strong>er</strong><br />

tilbage til en lille sluttet v<strong>er</strong>den,<br />

hvor de kan pludre småbesynd<strong>er</strong>ligt<br />

til hinanden, mens d<strong>er</strong>es virkelige<br />

tank<strong>er</strong> <strong>er</strong> et helt an<strong>det</strong> sted.<br />

Hvis <strong>ikke</strong> ØK skal ende som en<br />

distræt, halvtræt sludd<strong>er</strong>-for-ensladd<strong>er</strong>-onkel<br />

skal de medvirkende<br />

gøre sig m<strong>er</strong>e umage, simpelthen.<br />

»Danske Hovedtank<strong>er</strong> 1«, som<br />

<strong>er</strong> et ØK særtryk, består af en lang<br />

række tegning<strong>er</strong> af mennesk<strong>er</strong>,<br />

som oftest blot hoved <strong>og</strong> skuldre,<br />

med tilhørende citat<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> udtalels<strong>er</strong>.<br />

D<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> n<strong>og</strong>en egentlig<br />

pointe ved de fleste citat<strong>er</strong> —<br />

enkeltstående udsagn <strong>og</strong> løsrevne<br />

sætningsdele, som man har hørt<br />

(ell<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald føl<strong>er</strong> man har<br />

hørt) fra politik<strong>er</strong>- ell<strong>er</strong> mandenpågaden-munde.<br />

Men <strong>det</strong> virk<strong>er</strong>.<br />

H<strong>er</strong> <strong>er</strong> faktisk et alt<strong>er</strong>nativt alt<strong>er</strong>nativ<br />

til velrenomm<strong>er</strong>ede satireudgivels<strong>er</strong><br />

som »Svikmøllen«. »Danske<br />

Hovedtank<strong>er</strong>« <strong>er</strong>, på grund af<br />

citat<strong>er</strong>nes kontekstløse tilsnit,<br />

mindre aktuel end »Svikmøllen«<br />

<strong>og</strong> deslige, men paradoksalt nok<br />

bliv<strong>er</strong> »Hovedtank<strong>er</strong>ne« d<strong>er</strong>ved<br />

m<strong>er</strong>e aktuelle, simpelthen fordi de<br />

<strong>ikke</strong> mist<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es aktualitet, så<br />

længe tiden går som den går. Og<br />

<strong>det</strong> <strong>er</strong> faktisk ret sjovt.<br />

Begge har godt greb om stoffet,<br />

Haard<strong>er</strong> <strong>er</strong> sjovest <strong>og</strong> frækkest,<br />

men <strong>og</strong>så en lille smule lukket<br />

omkring sit begrebsapparat (vi får<br />

aldrig rigtig forklaret centralkategorien<br />

»p<strong>er</strong>formativ bi<strong>og</strong>rafisme«),<br />

mens Friis både kan nærlæse <strong>og</strong><br />

formidle. H<strong>er</strong> lukkes læs<strong>er</strong>en i høj<br />

grad ind gennem poesiens port.<br />

Samme ros kan næppe gives til<br />

de to redaktør<strong>er</strong>. Med mindre man<br />

bryd<strong>er</strong> sig om en sådan indledning:<br />

»Litt<strong>er</strong>aturen giv<strong>er</strong> g<strong>er</strong>ne luft<br />

til alt <strong>det</strong>, d<strong>er</strong> bryd<strong>er</strong> ud af <strong>det</strong><br />

normale livs kompromiss<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />

hykl<strong>er</strong>i. Hv<strong>er</strong>dagen <strong>er</strong> den grå virkelighed,<br />

heldigvis giv<strong>er</strong> bøg<strong>er</strong>ne<br />

os n<strong>og</strong>et an<strong>det</strong>!« Med sådanne<br />

festtalekliché<strong>er</strong> <strong>og</strong> med numm<strong>er</strong>ets<br />

mildest talt manglende fokus<strong>er</strong>ing<br />

bliv<strong>er</strong> porten unødigt smal,<br />

ja, næsten et nåleøje, som denne<br />

anmeld<strong>er</strong>kamel <strong>ikke</strong> kan åle sig<br />

igennem. Forhåbentligt <strong>er</strong> <strong>det</strong>te<br />

numm<strong>er</strong> en undtagelse.<br />

NR. 4 DECEMBER 2003 75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!