You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hip som hap<br />
som rablen som pap<br />
Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske nr. 42<br />
Jens Blendstrup m.fl. (red.)<br />
80 sid<strong>er</strong>, 75 kr.<br />
Danske Hovedtank<strong>er</strong> 1, 1968-1983<br />
Niels Henrik Svarre Nielsen<br />
Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske Særtryk nr. 6<br />
128 sid<strong>er</strong>, 130 kr.<br />
Anmeldt af Rasmus Hastrup<br />
Så sidd<strong>er</strong> man d<strong>er</strong> med <strong>det</strong> nye<br />
Øv<strong>er</strong>ste Kirurgiske. Numm<strong>er</strong> 42,<br />
intet mindre. Det består af lidt<br />
digt, lidt kortprosa, lidt illustration<br />
<strong>og</strong> lidt pjat. N<strong>og</strong>le af indslagene<br />
<strong>er</strong> mærkelige, egentlig <strong>ikke</strong> så<br />
meget på grund af n<strong>og</strong>en iboende,<br />
uafvendelig mærkelighed, men<br />
m<strong>er</strong>e på grund af at de vil være<br />
mærkelige, pinedød.<br />
Det begynd<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s meget godt.<br />
»Kærlighedsdigt« af Jens-Jürgen<br />
Bakkesen <strong>er</strong> en fin lille tekst, d<strong>er</strong><br />
både rim<strong>er</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> hele. Men så<br />
Den Blå Port nr. 61<br />
Tue And<strong>er</strong>sen Nexø <strong>og</strong> Lars<br />
Skinnebach (red.)<br />
79 sid<strong>er</strong>, 98 kr.<br />
Arena<br />
Anmeldt af Dag Heede<br />
— <strong>og</strong> hvorom alting <strong>er</strong><br />
Fraklip<br />
Undtagelsesvist ugæstfri port<br />
Angiveligt indkreds<strong>er</strong> indhol<strong>det</strong> i<br />
<strong>det</strong>te numm<strong>er</strong> om »undtagels<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
undtagelsestilstande«, n<strong>og</strong>et som<br />
litt<strong>er</strong>aturen ifølge den n<strong>og</strong>et slappe<br />
led<strong>er</strong> i særlig grad dyrk<strong>er</strong>. At<br />
begrebet forstås særdeles bredt,<br />
fremgår af den meget løse redige-<br />
tag<strong>er</strong> niveauet et rutsch nedad.<br />
Luis Méme, Suzie Cremecheese,<br />
Jonas Vahlstrøm, Thomas Bo<br />
Thomsen, Rob<strong>er</strong>t Henningsson,<br />
Jørgen Dissing Nørgaard, Eva Rotenb<strong>er</strong>g,<br />
Bodil Nielsen <strong>og</strong> Birgitte<br />
Kr<strong>og</strong>sbøll skriv<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> de næste<br />
sid<strong>er</strong> Digte, som ånd<strong>er</strong> så tungt, at<br />
de kollaps<strong>er</strong> und<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es lung<strong>er</strong>s<br />
vægt. Digte, som består af ord med<br />
ord imellem, s<strong>er</strong>v<strong>er</strong>et med ordcreme.<br />
Og h<strong>er</strong> har vi problemet: et rigtigt<br />
godt digt består af både ord <strong>og</strong><br />
tank<strong>er</strong>. Selvfølgelig må tank<strong>er</strong>ne<br />
<strong>ikke</strong> blive for domin<strong>er</strong>ende i forhold<br />
til ordene, da <strong>det</strong> i så fald let<br />
kan blive vammelt, men omtrent<br />
en skefuld tanke pr. 15 ord <strong>er</strong> altså<br />
nødvendigt. I gode digte <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
tank<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bundfæld<strong>er</strong> sig i læs<strong>er</strong>ens<br />
sind, tank<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> <strong>og</strong> putt<strong>er</strong><br />
bag ordene. Or<strong>det</strong> »tanke« skal<br />
forstås meget bredt — d<strong>er</strong> kan<br />
være tale om genuint filosofisk<br />
udstyr såvel som m<strong>er</strong>e svævende,<br />
ring af, <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong> snar<strong>er</strong>e end undtagels<strong>er</strong><br />
fremstår som et skrabsammen<br />
af meget forskellige, <strong>og</strong> <strong>ikke</strong><br />
altid specielt velfung<strong>er</strong>ende tekst<strong>er</strong>.<br />
Hvad var <strong>det</strong> nu Karl Kraus’<br />
samtidsrevsen fra 1915 havde at<br />
gøre med Virginia Woolfs tankeassociation<strong>er</strong><br />
i forbindelse med et<br />
tandlægebesøg, den østrigske<br />
Walt<strong>er</strong> S<strong>er</strong>n<strong>er</strong>s dadaist-manifest<br />
fra 1918 <strong>og</strong> Henrik Haves refleksion<strong>er</strong><br />
om kunst <strong>og</strong> litt<strong>er</strong>atur i et<br />
meget løst redig<strong>er</strong>et int<strong>er</strong>view?<br />
Om sidstnævnte oplys<strong>er</strong> forfatt<strong>er</strong>en,<br />
at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om fraklip fra et<br />
radioint<strong>er</strong>view. Hvorfor de <strong>ikke</strong><br />
billedskabende element<strong>er</strong>, som<br />
f.eks. landskabsbeskrivels<strong>er</strong>. Det<br />
virk<strong>er</strong> som om, at de nævnte skribent<strong>er</strong><br />
har stillet sig tilfredse med<br />
at ryste d<strong>er</strong>es ordforråd <strong>og</strong> hælde<br />
blandingen ud på papir for at lade<br />
<strong>det</strong> stivne. Resultatet bliv<strong>er</strong> en<br />
buket æggehvidedigte, hvis primære<br />
formål <strong>er</strong> at lytte til egen<br />
luft, mens de ønsk<strong>er</strong> sig ind i en<br />
anden sammenhæng.<br />
D<strong>er</strong>næst ankomm<strong>er</strong> Claus Ejn<strong>er</strong><br />
med n<strong>og</strong>le meget korte tekst<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
et par illustration<strong>er</strong>, <strong>og</strong> straks bliv<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> lidt sjov<strong>er</strong>e. Det <strong>er</strong> subtilt<br />
vanvid. Således opmuntret træd<strong>er</strong><br />
man ind kortprosaens gemakk<strong>er</strong>.<br />
Men att<strong>er</strong> rammes man i nakken af<br />
pseudo-sære banalitet<strong>er</strong>. Jens<br />
Blendstrups tekst om at vågne<br />
tydeligt en morgen begynd<strong>er</strong> ganske<br />
finurligt, men kør<strong>er</strong> så langt<br />
ud ad rabletangent<strong>er</strong>ne, at revalid<strong>er</strong>ing<br />
til vedkommendehed synes<br />
umulig. Lidt foto, lidt grafisk føljeton<br />
<strong>er</strong> de næste tilbud, <strong>og</strong> så —<br />
måtte forblive sådanne, gik <strong>ikke</strong><br />
op for denne læs<strong>er</strong>. Fem Havedigte<br />
hjælp<strong>er</strong> n<strong>og</strong>et på læseoplevelsen.<br />
H<strong>er</strong>med <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> sagt, at numm<strong>er</strong><br />
61 <strong>ikke</strong> rumm<strong>er</strong> gode ting.<br />
Kristian Bang Foss’ digt »B<strong>er</strong>lin.<br />
April 2003« <strong>er</strong> upretiøst, men suggestivt,<br />
den engelske dramatik<strong>er</strong><br />
Howard Bak<strong>er</strong> <strong>er</strong> repræsent<strong>er</strong>et<br />
med en lille frysende enakt<strong>er</strong> om<br />
»Den stumme kvindes ekstase«, <strong>og</strong><br />
et uddrag »Om forund<strong>er</strong>lige forlydend<strong>er</strong>«<br />
optrykk<strong>er</strong> ant<strong>ikke</strong> vandrehistori<strong>er</strong>,<br />
som historien fejlagtigt<br />
har tilskrevet Aristoteles.<br />
Numm<strong>er</strong>ets to bedste indlæg<br />
lev<strong>er</strong>es af Jon Helt Haard<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
caus<strong>er</strong><strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Klaus Rifbj<strong>er</strong>gs<br />
2002-roman »Nansen <strong>og</strong> Johansen«,<br />
<strong>og</strong> Elisabeth Friis, d<strong>er</strong> klart<br />
<strong>og</strong> fyndigt præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> poetiske<br />
strategi<strong>er</strong> hos Pia Juul und<strong>er</strong> den<br />
fine titel: »De kald<strong>er</strong> <strong>det</strong> samleje/<br />
men <strong>det</strong> <strong>er</strong> fordi de <strong>er</strong> tonedøve«.<br />
(tidsskrift)<br />
lige pludseligt — dukk<strong>er</strong> selveste<br />
Emily Dickinson op. Jeg <strong>er</strong> sikk<strong>er</strong><br />
på, at hun føl<strong>er</strong> sig temmelig gen<strong>er</strong>t<br />
ved selskabet.<br />
Det korte af <strong>det</strong> lange <strong>er</strong>, at ØK<br />
nr. 42 antag<strong>er</strong> en form, d<strong>er</strong> mest<br />
mind<strong>er</strong> om en slags voksenkuvøse.<br />
Folk d<strong>er</strong> for længst har lært at<br />
trække vejret på egne ben, vend<strong>er</strong><br />
tilbage til en lille sluttet v<strong>er</strong>den,<br />
hvor de kan pludre småbesynd<strong>er</strong>ligt<br />
til hinanden, mens d<strong>er</strong>es virkelige<br />
tank<strong>er</strong> <strong>er</strong> et helt an<strong>det</strong> sted.<br />
Hvis <strong>ikke</strong> ØK skal ende som en<br />
distræt, halvtræt sludd<strong>er</strong>-for-ensladd<strong>er</strong>-onkel<br />
skal de medvirkende<br />
gøre sig m<strong>er</strong>e umage, simpelthen.<br />
»Danske Hovedtank<strong>er</strong> 1«, som<br />
<strong>er</strong> et ØK særtryk, består af en lang<br />
række tegning<strong>er</strong> af mennesk<strong>er</strong>,<br />
som oftest blot hoved <strong>og</strong> skuldre,<br />
med tilhørende citat<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> udtalels<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> n<strong>og</strong>en egentlig<br />
pointe ved de fleste citat<strong>er</strong> —<br />
enkeltstående udsagn <strong>og</strong> løsrevne<br />
sætningsdele, som man har hørt<br />
(ell<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald føl<strong>er</strong> man har<br />
hørt) fra politik<strong>er</strong>- ell<strong>er</strong> mandenpågaden-munde.<br />
Men <strong>det</strong> virk<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong> <strong>er</strong> faktisk et alt<strong>er</strong>nativt alt<strong>er</strong>nativ<br />
til velrenomm<strong>er</strong>ede satireudgivels<strong>er</strong><br />
som »Svikmøllen«. »Danske<br />
Hovedtank<strong>er</strong>« <strong>er</strong>, på grund af<br />
citat<strong>er</strong>nes kontekstløse tilsnit,<br />
mindre aktuel end »Svikmøllen«<br />
<strong>og</strong> deslige, men paradoksalt nok<br />
bliv<strong>er</strong> »Hovedtank<strong>er</strong>ne« d<strong>er</strong>ved<br />
m<strong>er</strong>e aktuelle, simpelthen fordi de<br />
<strong>ikke</strong> mist<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es aktualitet, så<br />
længe tiden går som den går. Og<br />
<strong>det</strong> <strong>er</strong> faktisk ret sjovt.<br />
Begge har godt greb om stoffet,<br />
Haard<strong>er</strong> <strong>er</strong> sjovest <strong>og</strong> frækkest,<br />
men <strong>og</strong>så en lille smule lukket<br />
omkring sit begrebsapparat (vi får<br />
aldrig rigtig forklaret centralkategorien<br />
»p<strong>er</strong>formativ bi<strong>og</strong>rafisme«),<br />
mens Friis både kan nærlæse <strong>og</strong><br />
formidle. H<strong>er</strong> lukkes læs<strong>er</strong>en i høj<br />
grad ind gennem poesiens port.<br />
Samme ros kan næppe gives til<br />
de to redaktør<strong>er</strong>. Med mindre man<br />
bryd<strong>er</strong> sig om en sådan indledning:<br />
»Litt<strong>er</strong>aturen giv<strong>er</strong> g<strong>er</strong>ne luft<br />
til alt <strong>det</strong>, d<strong>er</strong> bryd<strong>er</strong> ud af <strong>det</strong><br />
normale livs kompromiss<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
hykl<strong>er</strong>i. Hv<strong>er</strong>dagen <strong>er</strong> den grå virkelighed,<br />
heldigvis giv<strong>er</strong> bøg<strong>er</strong>ne<br />
os n<strong>og</strong>et an<strong>det</strong>!« Med sådanne<br />
festtalekliché<strong>er</strong> <strong>og</strong> med numm<strong>er</strong>ets<br />
mildest talt manglende fokus<strong>er</strong>ing<br />
bliv<strong>er</strong> porten unødigt smal,<br />
ja, næsten et nåleøje, som denne<br />
anmeld<strong>er</strong>kamel <strong>ikke</strong> kan åle sig<br />
igennem. Forhåbentligt <strong>er</strong> <strong>det</strong>te<br />
numm<strong>er</strong> en undtagelse.<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 75
Change language