og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(tidsskrift) Hvedekorn 2/2003 64 sider, 98 kr. Borgen 74 Two lines of fame Så lidt får to debutanter i det nye nummer af Hvedekorn Anmeldt af Jørgen Falkesgaard Heldigvis nåede jeg i et PS til min anmeldelse af »Hvedekorn« 1/2003 at nævne, at nr. 2 indeholdt mange debutanter for i nr. 1 var der kun en. Det rådes der nu bod på med hele 14 debutanter Replik Bonnier og svensk undergrundslitteratur Som en liten kommentar til Martin Deichmanns uppgifter om Bonniers Litterära Magasins bokrecensioner på side 24 i Standart 3, 2003, ber jag att få översända vårt register för år 2002. Där kan ni själva se hur recensionerna fördelar sig mellan Bonniers förlag och övriga förlag. Jag skulla vilja hävda att ingen svensk tidning eller tidskrift recenserar så mycket böcker från oberoende [uafhængige, red.] förlag som dagens upplaga av BLM, och att Deichmanns insinuation dels gäller en historisk situation som tog slut när gamla BLM las ner 1999, dels är en smula besynnerlig eftersom den kommer från en person som nyligen erbjöd sig at medarbeta i samme tidskrift. Med vänliga hälsningar, Kristoffer Leandoer Huvudredaktör, BLM Stockholm Kære Kristoffer Leandoer! Jeg er glad for, at årets tredje udgave af Standart er nået til Stockholm. Udveksling af litteratur over landegrænser var netop et NR. 4 DECEMBER 2003 over for kun syv gengangere. Fire af de 14 er kun repræsenteret ved et enkelt digt, og to af disse er kun på to linjer! Det må være lidt mærkeligt at debutere på den måde, og det gør en stillingtagen til indhold og talent umulig. Two lines of fame — er det ikke værre end ingenting? På den anden side: Nummerets illustrator Lise Harlev pryder forsiden med følgende sentens: »I love the thought of you being touched by something I wrote you from afar« lækkert, som med varierede banaliteter gennem hele nummeret, smeltet sammen med en logoagtig stiliseret og integreret illustration. Og det skrevne behøver jo ikke at være langt. Er der bid blandt debutanterne? Med fare for at blive kaldt gammeldags vælger jeg mig først Jannik Theilgaard, årgang -68, der skriver klassiske naturdigte med indbygget poetik: Hvad med linjer som: »Vi er en stor drøm./ En af hovedformålene med portrættet af Malmølitteraturen. Insinuationer? I Stand In nr. 3 2003 har jeg givet ordet til en række forfattere og litterater fra Malmøområdet. En gruppe, der føler, at de sjældent får ordet, og som af samme grund nærer både mistillid og foragt for dem, der altid har det. Adskillige af bidragsyderne kan kort fortalt ikke fordrage den stockholmske kulturelite. Når jeg — med bidragsydernes røst — antyder, at BLM næsten udelukkende anmelder Bonnierudgivelser, er det selvfølgelig ikke helt sandt. BLM anmelder både Bonnier-udgivelser, udgivelser af Bonnierkoncernens datterforlag og alt muligt andet. »Kvantitet är kvalitet« blev magasinet vist relanceret under. Og jeg bemærker bl.a. forlaget Bakhåll — fra Malmøforstaden Lund — og det ekspansive Vertigo på medsendte liste over anmeldte udgivelser. Men dermed kommer BLM alligevel ikke ud over, at det er et stockholmsk kulturmagasin, hvis skribenter er hovedstadsorienterede og mere eller mindre bevidste udøvere af en særlig litterær hovedstadsjargon. En tone der uundgåeligt smitter af, hvad enten man går til fest hos Ink, træffes på KlubBLM eller går til oplæsning hos Øverste Kirurgiske i København. Tonen, stilen og netværket fungerer eksklusivt over for ’de andre’, dem der befinder sig uden for miljøet. Det er en ældgammel konflikt mellem provins og hovedstad. Jeg henter trofast BLM hos Svensk-Norsk Bogimport i St. Kongensgade og læser det med glubende appetit. Det er nemlig et godt magasin. På en gang elitistisk og bredt kulturformidlende. Man er med andre ord sikret et rimeligt niveau. Dét er man til gengæld ikke, når man befatter sig med hele Malmølitteraturens bredde. Der får man både revl og krat. Men det får man intet at vide om i hverken BLM eller i de Stockholm-redigerede dagblade. Mit tilbud står fortsat åbent. Udveksling af litteratur over landegrænser er som sagt en af mine vigtigste kæpheste. Og hvis du finder ud af, at dine læsere savner orientering om nye danske udgivelser og landets litterære miljøer, kan jeg stadig kontaktes. De bedste hilsner Martin Deichmann sovende sætning« og »Natten er så let at den kan/ bære selv de tungeste ord«? Trykket på »bære« gennem linjeskiftet får sproget til at bære. Dernæst den elegant-puerile Mikkel Fossmo, årgang -73, der i digtet »Blød som en krop« får København til at stivne langsomt til sten i gennemført ironisk distance til Inger Christensens berømte digt fra »Det«. Endelig debutholdets benjamin Peter- Clement Woetmann Nielsen, årgang 1985, trods alt ikke -87, som forlagets pressemeddelelse annoncerer: Et lovende figurdigt og et totalt volapykdigt, som må få alt til at gå på Lars Bukdahl, hvad der jo er en slags installationskunst. De trofaste gengangere, stadig uden debut med en digtsamling? Dem er der ikke plads til at omtale nærmere. Men Glenn Christian og Katrine Kent må snart have samlet sammen til læseværdige debut’er. Et samlet billede af digttalenterne i Borgens stald og dermed af det første decennium i det nye årtusinde? Ikke på baggrund af dette nummer af »Hvedekorn«. Men der spires.
Hip som hap som rablen som pap Øverste Kirurgiske nr. 42 Jens Blendstrup m.fl. (red.) 80 sider, 75 kr. Danske Hovedtanker 1, 1968-1983 Niels Henrik Svarre Nielsen Øverste Kirurgiske Særtryk nr. 6 128 sider, 130 kr. Anmeldt af Rasmus Hastrup Så sidder man der med det nye Øverste Kirurgiske. Nummer 42, intet mindre. Det består af lidt digt, lidt kortprosa, lidt illustration og lidt pjat. Nogle af indslagene er mærkelige, egentlig ikke så meget på grund af nogen iboende, uafvendelig mærkelighed, men mere på grund af at de vil være mærkelige, pinedød. Det begynder ellers meget godt. »Kærlighedsdigt« af Jens-Jürgen Bakkesen er en fin lille tekst, der både rimer og det hele. Men så Den Blå Port nr. 61 Tue Andersen Nexø og Lars Skinnebach (red.) 79 sider, 98 kr. Arena Anmeldt af Dag Heede — og hvorom alting er Fraklip Undtagelsesvist ugæstfri port Angiveligt indkredser indholdet i dette nummer om »undtagelser og undtagelsestilstande«, noget som litteraturen ifølge den noget slappe leder i særlig grad dyrker. At begrebet forstås særdeles bredt, fremgår af den meget løse redige- tager niveauet et rutsch nedad. Luis Méme, Suzie Cremecheese, Jonas Vahlstrøm, Thomas Bo Thomsen, Robert Henningsson, Jørgen Dissing Nørgaard, Eva Rotenberg, Bodil Nielsen og Birgitte Krogsbøll skriver over de næste sider Digte, som ånder så tungt, at de kollapser under deres lungers vægt. Digte, som består af ord med ord imellem, serveret med ordcreme. Og her har vi problemet: et rigtigt godt digt består af både ord og tanker. Selvfølgelig må tankerne ikke blive for dominerende i forhold til ordene, da det i så fald let kan blive vammelt, men omtrent en skefuld tanke pr. 15 ord er altså nødvendigt. I gode digte er der tanker, der bundfælder sig i læserens sind, tanker der ligger og putter bag ordene. Ordet »tanke« skal forstås meget bredt — der kan være tale om genuint filosofisk udstyr såvel som mere svævende, ring af, hvad der snarere end undtagelser fremstår som et skrabsammen af meget forskellige, og ikke altid specielt velfungerende tekster. Hvad var det nu Karl Kraus’ samtidsrevsen fra 1915 havde at gøre med Virginia Woolfs tankeassociationer i forbindelse med et tandlægebesøg, den østrigske Walter Serners dadaist-manifest fra 1918 og Henrik Haves refleksioner om kunst og litteratur i et meget løst redigeret interview? Om sidstnævnte oplyser forfatteren, at der er tale om fraklip fra et radiointerview. Hvorfor de ikke billedskabende elementer, som f.eks. landskabsbeskrivelser. Det virker som om, at de nævnte skribenter har stillet sig tilfredse med at ryste deres ordforråd og hælde blandingen ud på papir for at lade det stivne. Resultatet bliver en buket æggehvidedigte, hvis primære formål er at lytte til egen luft, mens de ønsker sig ind i en anden sammenhæng. Dernæst ankommer Claus Ejner med nogle meget korte tekster og et par illustrationer, og straks bliver det lidt sjovere. Det er subtilt vanvid. Således opmuntret træder man ind kortprosaens gemakker. Men atter rammes man i nakken af pseudo-sære banaliteter. Jens Blendstrups tekst om at vågne tydeligt en morgen begynder ganske finurligt, men kører så langt ud ad rabletangenterne, at revalidering til vedkommendehed synes umulig. Lidt foto, lidt grafisk føljeton er de næste tilbud, og så — måtte forblive sådanne, gik ikke op for denne læser. Fem Havedigte hjælper noget på læseoplevelsen. Hermed er ikke sagt, at nummer 61 ikke rummer gode ting. Kristian Bang Foss’ digt »Berlin. April 2003« er upretiøst, men suggestivt, den engelske dramatiker Howard Baker er repræsenteret med en lille frysende enakter om »Den stumme kvindes ekstase«, og et uddrag »Om forunderlige forlydender« optrykker antikke vandrehistorier, som historien fejlagtigt har tilskrevet Aristoteles. Nummerets to bedste indlæg leveres af Jon Helt Haarder, der causerer over Klaus Rifbjergs 2002-roman »Nansen og Johansen«, og Elisabeth Friis, der klart og fyndigt præsenterer poetiske strategier hos Pia Juul under den fine titel: »De kalder det samleje/ men det er fordi de er tonedøve«. (tidsskrift) lige pludseligt — dukker selveste Emily Dickinson op. Jeg er sikker på, at hun føler sig temmelig genert ved selskabet. Det korte af det lange er, at ØK nr. 42 antager en form, der mest minder om en slags voksenkuvøse. Folk der for længst har lært at trække vejret på egne ben, vender tilbage til en lille sluttet verden, hvor de kan pludre småbesynderligt til hinanden, mens deres virkelige tanker er et helt andet sted. Hvis ikke ØK skal ende som en distræt, halvtræt sludder-for-ensladder-onkel skal de medvirkende gøre sig mere umage, simpelthen. »Danske Hovedtanker 1«, som er et ØK særtryk, består af en lang række tegninger af mennesker, som oftest blot hoved og skuldre, med tilhørende citater eller udtalelser. Der er ikke nogen egentlig pointe ved de fleste citater — enkeltstående udsagn og løsrevne sætningsdele, som man har hørt (eller i hvert fald føler man har hørt) fra politiker- eller mandenpågaden-munde. Men det virker. Her er faktisk et alternativt alternativ til velrenommerede satireudgivelser som »Svikmøllen«. »Danske Hovedtanker« er, på grund af citaternes kontekstløse tilsnit, mindre aktuel end »Svikmøllen« og deslige, men paradoksalt nok bliver »Hovedtankerne« derved mere aktuelle, simpelthen fordi de ikke mister deres aktualitet, så længe tiden går som den går. Og det er faktisk ret sjovt. Begge har godt greb om stoffet, Haarder er sjovest og frækkest, men også en lille smule lukket omkring sit begrebsapparat (vi får aldrig rigtig forklaret centralkategorien »performativ biografisme«), mens Friis både kan nærlæse og formidle. Her lukkes læseren i høj grad ind gennem poesiens port. Samme ros kan næppe gives til de to redaktører. Med mindre man bryder sig om en sådan indledning: »Litteraturen giver gerne luft til alt det, der bryder ud af det normale livs kompromisser og hykleri. Hverdagen er den grå virkelighed, heldigvis giver bøgerne os noget andet!« Med sådanne festtaleklichéer og med nummerets mildest talt manglende fokusering bliver porten unødigt smal, ja, næsten et nåleøje, som denne anmelderkamel ikke kan åle sig igennem. Forhåbentligt er dette nummer en undtagelse. NR. 4 DECEMBER 2003 75
Page 1 and 2:
4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4:
Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6:
noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8:
alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10:
ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12:
med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14:
Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16:
Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18:
forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20:
er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22:
fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
show all

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?