You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Enough Said?<br />
Af Prem Poddar<br />
Edward Said døde i septemb<strong>er</strong><br />
— Prem Poddar s<strong>er</strong> på hans liv <strong>og</strong> værk i lyset, ell<strong>er</strong> skyggen<br />
af en række helt aktuelle politiske tiltag i USA<br />
Jeg kan huske, hvordan jeg i 1993<br />
rejste med et t<strong>og</strong> fra Brighton til<br />
London, d<strong>er</strong> mindede om n<strong>og</strong>et fra<br />
Den Tredje V<strong>er</strong>den, for at opleve<br />
Said på »Institute of Contemporary<br />
Arts«, hvor han skulle tale med<br />
min lær<strong>er</strong> Homi Bhabha om sin<br />
nye b<strong>og</strong> »Culture and Imp<strong>er</strong>ialism«.<br />
Jeg var en smule usikk<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> at skulle præsent<strong>er</strong>e min lett<strong>er</strong>e<br />
lurvede <strong>og</strong> studentikose p<strong>er</strong>son<br />
for hans umiskendeligt venlige<br />
<strong>og</strong> charm<strong>er</strong>ende fremtræden <strong>og</strong><br />
skarpe intellekt. Men han fik mig<br />
med <strong>det</strong> samme til at slappe af, <strong>og</strong><br />
fra <strong>det</strong> øjeblik begyndte jeg at forstå<br />
lidt bedre, hvordan han — uagtet<br />
sin tilknytning til den intellektuelle,<br />
univ<strong>er</strong>sitære højborg —<br />
alligevel havde så stor succes med<br />
at artikul<strong>er</strong>e den sm<strong>er</strong>te <strong>og</strong> de kval<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fælles vilkår for så mange<br />
indvandr<strong>er</strong>e <strong>og</strong> forarmede landflygtige.<br />
Stemplet som ’professor i t<strong>er</strong>ror’<br />
af en avis i New York, havde<br />
Said vænnet sig til af myndighed<strong>er</strong>,<br />
magthav<strong>er</strong>e <strong>og</strong> meningsdann<strong>er</strong>e<br />
at blive omtalt som — for nu<br />
at bruge hans egne ord — »gen<strong>er</strong>ende,<br />
kontrær, selv ubehagelig.«<br />
Bhabha tal<strong>er</strong> for mange ved at<br />
pege på, hvordan Saids værk<strong>er</strong><br />
»rettede bl<strong>ikke</strong>t mod behovet for<br />
at fremskynde den vestlige histories<br />
tusmørke [half-light] med den<br />
foruroligende påmindelse om dens<br />
koloniale tekst<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> vidn<strong>er</strong> om<br />
<strong>det</strong> traume, d<strong>er</strong> ledsag<strong>er</strong> Imp<strong>er</strong>iets<br />
triumf<strong>er</strong>ende virke«.<br />
»Orientalism«, Saids hovedværk<br />
fra 1978, afslør<strong>er</strong>, i en brillant<br />
<strong>og</strong> lærd kritik, de ideol<strong>og</strong>iske<br />
fordomme bag vestlige forestillin-<br />
g<strong>er</strong> om ’Orienten’. Hvad enten <strong>det</strong><br />
var som afvisning ell<strong>er</strong> ren <strong>og</strong><br />
skær eksotisme, tjente kategorien<br />
’Orienten’ som et redskab for europæ<strong>er</strong>nes<br />
forsøg på at bringe d<strong>er</strong>es<br />
indtil da ukendte an<strong>det</strong> und<strong>er</strong><br />
kontrol — <strong>det</strong> <strong>er</strong> p<strong>er</strong> definition en<br />
del af europæisk imp<strong>er</strong>ialisme.<br />
Orienten var en altomfattende<br />
kategori, d<strong>er</strong> dækkede asiatiske<br />
kultur<strong>er</strong> uafhængigt af d<strong>er</strong>es indbyrdes<br />
forskellighed<strong>er</strong>. Så på trods<br />
af orientalismens tilsyneladende<br />
anti-eurocentrisme, så snylt<strong>er</strong><br />
opreklam<strong>er</strong>ingen af Orienten i høj<br />
grad på netop eurocentrismen, <strong>og</strong><br />
hele strukturen und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> blot<br />
<strong>det</strong> faktum, at omdrejningspunktet<br />
forbliv<strong>er</strong> Europa. I ste<strong>det</strong>, påpeg<strong>er</strong><br />
Said, skal selve forestillingen om<br />
disse kategori<strong>er</strong> forlades; ved slet<br />
<strong>og</strong> ret at elimin<strong>er</strong>e ’Orienten’ <strong>og</strong><br />
’Vesten’, vil vi være nået en lille<br />
smule læng<strong>er</strong>e i processen med<br />
’af-læringen’ af den vedhængende<br />
tendens til ov<strong>er</strong>h<strong>er</strong>redømme.<br />
Truslen mod den<br />
nationale sikk<strong>er</strong>hed<br />
I skrivende stund <strong>er</strong> Repræsentant<strong>er</strong>nes<br />
Hus i færd med at regul<strong>er</strong>e<br />
indhol<strong>det</strong> af de kurs<strong>er</strong>, som am<strong>er</strong>ikanske<br />
professor<strong>er</strong> skal und<strong>er</strong>vise<br />
i på univ<strong>er</strong>sitet<strong>er</strong> <strong>og</strong> colleges. Den<br />
pågældende lovgivning, H.R. 3077,<br />
vil omskrive den ’Title VI’-lovgivning<br />
d<strong>er</strong> finansi<strong>er</strong><strong>er</strong> de forskellige<br />
centre for områdestudi<strong>er</strong> på am<strong>er</strong>ikanske<br />
univ<strong>er</strong>sitet<strong>er</strong>. Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
forestået af Dr. Stanley Kurtz<br />
(tilgængelige på ) skildr<strong>er</strong> disse<br />
centre som yngleplads<strong>er</strong> for upatriotisk<br />
anti-am<strong>er</strong>ikanisme. Dr.<br />
Kurtz koncentr<strong>er</strong><strong>er</strong> sig om postkolonial<br />
teori <strong>og</strong> »Orientalism«, hvor<br />
»Said ligestillede und<strong>er</strong>vis<strong>er</strong>e d<strong>er</strong><br />
støtt<strong>er</strong> am<strong>er</strong>ikansk udenrigspolitik<br />
med <strong>det</strong> 19. århundredes europæiske<br />
intellektuelle d<strong>er</strong> støttede<br />
racistiske koloniale imp<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.<br />
K<strong>er</strong>nen i postkolonial teori <strong>er</strong>, at<br />
<strong>det</strong> <strong>er</strong> amoralsk for fagkyndige at<br />
stille d<strong>er</strong>es viden om fremmedspr<strong>og</strong><br />
til rådighed for am<strong>er</strong>ikansk<br />
magtudøvelse.«<br />
Kurtz hævd<strong>er</strong> at den tøjlesløse<br />
tilstedeværelse af postkolonial<br />
teori i akademiske kredse, med<br />
dens fordomme om Am<strong>er</strong>ika <strong>og</strong><br />
Vesten, har skabt en mængde<br />
und<strong>er</strong>vis<strong>er</strong>e d<strong>er</strong> nægt<strong>er</strong> at vejlede<br />
<strong>og</strong> støtte stud<strong>er</strong>ende, d<strong>er</strong> måtte<br />
være int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i at gøre karri<strong>er</strong>e<br />
i udenrigs- ell<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>retningstjenest<strong>er</strong>.<br />
Kurtz udtal<strong>er</strong> at »vi véd at<br />
optagels<strong>er</strong> af samtal<strong>er</strong> mellem flykapr<strong>er</strong>ne<br />
den 11. septemb<strong>er</strong> forblev<br />
uov<strong>er</strong>satte pga. mangel på<br />
arabisk-talende i vores eft<strong>er</strong>retningsorgan<strong>er</strong>.<br />
Af denne grund,<br />
sammenholdt med den fortsatte<br />
mangel på fremmedspr<strong>og</strong>kundskab<br />
i vores forsvars- <strong>og</strong> eft<strong>er</strong>retningsorgan<strong>er</strong>,<br />
har led<strong>er</strong>ne af Title<br />
VI-centrene for afrikanske studi<strong>er</strong><br />
— d<strong>er</strong> umiddelbart eft<strong>er</strong> 11. septemb<strong>er</strong><br />
enstemmigt bekræftede<br />
d<strong>er</strong>es boykot af uddannelsespr<strong>og</strong>rammet<br />
for national sikk<strong>er</strong>hed<br />
(NSEP) — alle medvirket til at<br />
und<strong>er</strong>min<strong>er</strong>e USA’s nationale sikk<strong>er</strong>hed<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong>s udenrigspolitik. Og<br />
<strong>det</strong>te gæld<strong>er</strong> enhv<strong>er</strong> Title VI-finansi<strong>er</strong>et<br />
und<strong>er</strong>vis<strong>er</strong> i latinam<strong>er</strong>ikanske-,<br />
afrikanske- <strong>og</strong> mellemøstlige<br />
studi<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> har fastholdt den langvarige<br />
boykot af <strong>det</strong> NSEP.« Løsningen,<br />
foreslår Kurtz, <strong>er</strong> oprettelsen<br />
af et tilsynsråd, d<strong>er</strong> kan øremærke<br />
Title VI-finans<strong>er</strong>ne til stud<strong>er</strong>ende,<br />
d<strong>er</strong> uddann<strong>er</strong> sig til<br />
karri<strong>er</strong><strong>er</strong> i udenrigstjenesten <strong>og</strong><br />
nationale sikk<strong>er</strong>heds-, forsvars- <strong>og</strong><br />
eft<strong>er</strong>retningsorgan<strong>er</strong>. Komiteen i<br />
(artikel)<br />
Repræsentant<strong>er</strong>nes Hus <strong>ikke</strong> alene<br />
troede på alle de ting Dr. Kurtz<br />
påstod, de gennemførte <strong>og</strong>så størstedelen<br />
af hans forslag inklusiv<br />
’tilsynsrå<strong>det</strong>’.<br />
En sand discipel<br />
»Man må bære traditionen i sig<br />
selv,« skrev Adorno i »Minima<br />
Moralia«, »for at kunne hade den<br />
behørigt«. D<strong>er</strong> kunne næppe formul<strong>er</strong>es<br />
en bedre karakt<strong>er</strong>istik af<br />
Edward Said, d<strong>er</strong> som forfatt<strong>er</strong><br />
både var dybt præget af europæiske<br />
tradition<strong>er</strong> <strong>og</strong> på samme<br />
tid dybt fremmedgjort fra dem.<br />
Den kritiske bevidsthed hos den<br />
v<strong>er</strong>dsligsindede intellektuelle Said<br />
knyttede ham til den afvisende<br />
genstridighed, man find<strong>er</strong> hos en<br />
tænk<strong>er</strong> som Adorno, <strong>hvad</strong> Said<br />
selv betegnede som ’sen stil’. En<br />
bi<strong>og</strong>rafisk læsning af Saids stadigt<br />
hyppig<strong>er</strong>e tilflugt til den tyske<br />
tænk<strong>er</strong> <strong>er</strong> nærliggende, <strong>og</strong>så i<br />
betragtning af Saids tiltagende<br />
kræftsygdom <strong>og</strong> den stadigt m<strong>er</strong>e<br />
dystre situation i Palæstina. Om<br />
Adorno har Said skrevet, at han<br />
»var indbegrebet af den intellektuelle<br />
type, d<strong>er</strong> had<strong>er</strong> alle system<strong>er</strong><br />
med lige stort ubehag«, <strong>og</strong> Said<br />
s<strong>er</strong> tydeligvis i Adorno en model<br />
for den kritiske bevidsthed hos<br />
den p<strong>er</strong>manent eksil<strong>er</strong>ede, altid på<br />
vagt, <strong>og</strong> uvillig til at tilpasse sig<br />
såvel som til at blive sat i bås af<br />
andre. At Adorno var halvt jødisk<br />
gør kun Saids pointe stærk<strong>er</strong>e <strong>og</strong><br />
tillad<strong>er</strong> ham dialektisk at politis<strong>er</strong>e<br />
de stive, bureaukratiske intellektuelles<br />
v<strong>er</strong>den. Da han for to år<br />
siden blev int<strong>er</strong>viewet af <strong>det</strong> elitære<br />
israelske dagblad »Ha`aretz«,<br />
beskrev Said sig nok ganske træffende,<br />
men <strong>og</strong>så provok<strong>er</strong>ende<br />
som »den sidste jødiske intellektuelle…den<br />
eneste sande discipel af<br />
Adorno«.<br />
Det <strong>er</strong> på mange måd<strong>er</strong> takket<br />
være Saids banebrydende værk, at<br />
folk med mærkelige accent<strong>er</strong> fra<br />
tredjev<strong>er</strong>denslande som jeg selv<br />
har fået mulighed for at und<strong>er</strong>vise<br />
på europæiske institutt<strong>er</strong> for<br />
engelsk litt<strong>er</strong>atur. Han havde halvt<br />
sagt ja (halvt fordi kræften var ved<br />
at æde ham op) til at skrive foror<strong>det</strong><br />
til et igangværende projekt om<br />
postkolonial historie, som mine<br />
kolleg<strong>er</strong> <strong>og</strong> jeg har und<strong>er</strong> udgivelse.<br />
Uden Saids skarpe <strong>og</strong> præcise<br />
prosa, uden hans rammende sentens<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> evne til at gøre en gal af<br />
ras<strong>er</strong>i, uden hans sindsligevægt <strong>og</strong><br />
retfærdighedssans <strong>er</strong> vores v<strong>er</strong>den<br />
blevet et fattig<strong>er</strong>e sted.<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Johannes Henriksen<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 67