You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(artikel)<br />
fortsat fra forrige side<br />
Dette kald<strong>er</strong> Nonboe for et forc<strong>er</strong>et<br />
oprør mod alle form<strong>er</strong> for konventionel<br />
tænkning, mens Laugesen<br />
altså i sin tid savnede et m<strong>er</strong>e<br />
konfrontativt avantgarde-islæt,<br />
ligesom han den dag i dag men<strong>er</strong><br />
at DT helt glemte at »tjekke de<br />
støvede kontor<strong>er</strong> <strong>og</strong> arkiv<strong>er</strong> på<br />
hele den store <strong>og</strong> for længst absolut<br />
psykedeliske avantgardevej<br />
gennem endeløse mængd<strong>er</strong> af<br />
parallelhistori<strong>er</strong> (…).« Først fra <strong>og</strong><br />
med »Karma Cowboy« (1974) får<br />
forfatt<strong>er</strong>skabet en vending væk fra<br />
<strong>det</strong>te esot<strong>er</strong>iske leje, med Turèlls<br />
egen formul<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> d<strong>er</strong> tale om<br />
»en hoppen ov<strong>er</strong> i ’Den store Båd’,<br />
at springe fra en buddhisme (Hinayana)<br />
til en anden (Mahayana) <strong>og</strong><br />
dens afart: zen, hvor d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> læng<strong>er</strong>e<br />
arbejdes ’introv<strong>er</strong>t’, men ‘for<br />
de andre’« (se Nonboe for nærm<strong>er</strong>e<br />
redegørels<strong>er</strong> h<strong>er</strong>for).<br />
Det må således tages med et vis<br />
gran salt, når mange i dag opfatt<strong>er</strong><br />
Turèll som ’avantgardist’. Man<br />
kunne, hvis han skal ’reddes’ som<br />
avantgardist, i hv<strong>er</strong>t fald med fordel<br />
skelne mellem Laugesens anarko-avantgardisme<br />
<strong>og</strong> Turèlls zenavantgardisme,<br />
hvorved to vidt<br />
forskellige spor løb<strong>er</strong> fra et kun tilsyneladende<br />
fælles udgangspunkt:<br />
Pound, K<strong>er</strong>ouac, Ginsb<strong>er</strong>g, Charlie<br />
Park<strong>er</strong>, Thelonious Monk <strong>og</strong> Miles<br />
Davis. Turèll benyttede sin skrift<br />
<strong>og</strong> jazzen til sit oprør mod stivnede<br />
<strong>og</strong> falske konvention<strong>er</strong>, men<br />
gjorde <strong>det</strong> <strong>ikke</strong> mindst ved selv at<br />
skabe et vampyr-agtigt mediebillede<br />
af sig selv med Karma-hat <strong>og</strong><br />
sort neglelak. D<strong>er</strong>ved får <strong>og</strong>så hans<br />
såvel poetiske som ’praktiske’<br />
mediekritik en helt anden status<br />
end Laugesens, d<strong>er</strong> vedvarende<br />
udfold<strong>er</strong> sig på skriftens, skriftens,<br />
skriftens <strong>og</strong> att<strong>er</strong> skriftens gebet<br />
udslynget mod billed<strong>er</strong> <strong>og</strong> musik<br />
(se f.eks. PLs digt »hardflux popsus<br />
monofest minimaction situkrom<br />
dadacept manikon edgeland«<br />
i katal<strong>og</strong>en ”PAINTBOX”,<br />
2000, midt mellem seks billeds<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
i krydsfeltet mellem mal<strong>er</strong>iets<br />
egne præmiss<strong>er</strong>, mal<strong>er</strong>iet som<br />
værk <strong>og</strong> mal<strong>er</strong>iet i forhold til <strong>det</strong><br />
omgivende rum). Turèll medi<strong>er</strong>ede<br />
sig, mens Laugesen vedvarende afmedi<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
sig. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> d<strong>er</strong>es<br />
kampe mod stj<strong>er</strong>nebilled<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong>es afstj<strong>er</strong>nen sig, blevet ført på<br />
vidt forskellige måd<strong>er</strong> <strong>og</strong> præmiss<strong>er</strong>.<br />
Men udgangspunkt <strong>og</strong> endemål<br />
synes at være <strong>det</strong> samme: kun<br />
skriften kan i sidste instans holde<br />
en på roden (med tanke på zenbuddhismens<br />
root-teach<strong>er</strong>s).<br />
D<strong>er</strong>ved leg<strong>er</strong>es de to form<strong>er</strong> for<br />
64<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
situationel handlen i en fælles<br />
poetisk procestænkning gennem<br />
en spontan skriven på, ind i <strong>og</strong><br />
hinsides <strong>det</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> h<strong>er</strong> <strong>og</strong> nu, lige<br />
nu <strong>og</strong> d<strong>er</strong>. Og fra første færd, hvor<br />
Turèll skriv<strong>er</strong> på ’fortvivlelsens<br />
retorik’ til de seneste digte, hvor<br />
han skriv<strong>er</strong> i dødens skygge, <strong>er</strong><br />
hans primære skriveen<strong>er</strong>gi <strong>ikke</strong><br />
fund<strong>er</strong>et på anarko-avantgardisme,<br />
slet <strong>ikke</strong>, men på en ganske radikal<br />
<strong>og</strong> eksp<strong>er</strong>iment<strong>er</strong>ende skriven<br />
sig ind i en tilstand af meditativ<br />
tom- ell<strong>er</strong> intethed, væk fra sig<br />
selv, ud i rummet.<br />
De-værkelig hvished<br />
Et tredje afsæt i den am<strong>er</strong>ikanske<br />
Beat-gen<strong>er</strong>ation kan findes i<br />
Torben Ulrichs essayistik <strong>og</strong> hans<br />
un<strong>ikke</strong> tank<strong>er</strong> om krop, bevægelse,<br />
kunst <strong>og</strong> sport. Også han lad<strong>er</strong> sig<br />
akkurat som DT rimelig tidligt i<br />
sin karri<strong>er</strong>e, i 1945, inspir<strong>er</strong>e af<br />
buddhisme. Det drej<strong>er</strong> sig først <strong>og</strong><br />
fremmest om en zen-agtig fokus<strong>er</strong>ing<br />
på alt, d<strong>er</strong> har med bevægelse<br />
at gøre: kroppens, fodens, håndens,<br />
tennisketch<strong>er</strong>ens, modstand<strong>er</strong>ens,<br />
duellens, boldens, jazzens,<br />
mus<strong>ikke</strong>ns, spr<strong>og</strong>ets bevægels<strong>er</strong>. I<br />
den formentlig bedste danske<br />
essaysamling, d<strong>er</strong> p.t. findes på<br />
marke<strong>det</strong> »Jazz, bold <strong>og</strong> buddhisme«,<br />
redig<strong>er</strong>et af Lars Movin, kan<br />
man ov<strong>er</strong> små 500 sid<strong>er</strong> følge<br />
Torben Ulrichs helt un<strong>ikke</strong> <strong>og</strong> formidable,<br />
sine sted<strong>er</strong> nærmest<br />
maniske, men altid stilsikre karri<strong>er</strong>e<br />
som jazzskribent, klummeskriv<strong>er</strong>,<br />
fremragende essayist, digt<strong>er</strong>,<br />
kunstn<strong>er</strong> <strong>og</strong> først <strong>og</strong> sidst en af<br />
v<strong>er</strong>dens bedste tennisspill<strong>er</strong>e gennem<br />
tid<strong>er</strong>ne. Den bagvedliggende<br />
buddhisme <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid aldrig<br />
påtrængende, men ligg<strong>er</strong> d<strong>er</strong> vedholdende<br />
som en helt eminent<br />
fokus<strong>er</strong>ing på netop — bevægelsen,<br />
hinsides enhv<strong>er</strong> form for fastholdende<br />
d<strong>og</strong>matik <strong>og</strong> stivnet tankegods,<br />
hvortil komm<strong>er</strong> en synæstetisk<br />
åbenhed, en sanseevne af<br />
dimension<strong>er</strong>. I Ulrichs v<strong>er</strong>den går<br />
tingene både langsomt i opmærksomheden<br />
på bevægelsen <strong>og</strong> stærkt<br />
i begribelsen af alle de yd<strong>er</strong>st<br />
komplekse multi-moment<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
multi-sansning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udgør et tennisslag,<br />
en jazzimprovisation ell<strong>er</strong><br />
en bevægende filosofisk tanke. D<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> så mange ov<strong>er</strong>vældende facett<strong>er</strong><br />
af så mange forskellige begivenhed<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> handling<strong>er</strong> i denne b<strong>og</strong>, at<br />
den <strong>ikke</strong> fortjen<strong>er</strong> an<strong>det</strong> end en<br />
simpel anbefaling — som en guldgrube<br />
for lystlæsning, et cent<strong>er</strong> for<br />
meditation, en skarprett<strong>er</strong> for tanken,<br />
en apol<strong>og</strong>i for synæstetiske<br />
sansning<strong>er</strong>s frie <strong>og</strong> fokus<strong>er</strong>ede<br />
koncentration<strong>er</strong>. Sådan!<br />
Selvfølgelig har <strong>og</strong>så Ulrich<br />
været optaget af Beat-gen<strong>er</strong>ationen<br />
som af så meget an<strong>det</strong>. Det mest<br />
frapp<strong>er</strong>ende essay i denne b<strong>og</strong> <strong>er</strong><br />
imidl<strong>er</strong>tid <strong>og</strong>så <strong>det</strong> seneste: »Hvis.<br />
Notat<strong>er</strong> omkring et (idrætsligt) fællesskab,<br />
<strong>det</strong> uindhentelige« fra<br />
2002. H<strong>er</strong> leg<strong>er</strong>es den bagvedliggende<br />
buddhisme med filosofisklitt<strong>er</strong>ære<br />
<strong>og</strong> idrætshistoriske ov<strong>er</strong>vejels<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong>, hvordan <strong>det</strong> ville<br />
være, hvis man kunne begribe<br />
fænomenet idrætsligt fællesskab,<br />
dvs. hvis den udøvende handling,<br />
at spille en fodboldkamp, spillet i<br />
opståelsens øjeblik mellem forb<strong>er</strong>edelse<br />
<strong>og</strong> resultat, kunne forstås,<br />
praktis<strong>er</strong>es, som en iværksættelse<br />
<strong>og</strong> en af-iværksættelse på én gang,<br />
d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> kan tilvirkes, men blot<br />
sk<strong>er</strong>. Hvis <strong>det</strong>te var muligt, hvordan<br />
ville <strong>det</strong> så lade sig kunne<br />
tænke <strong>og</strong> praktis<strong>er</strong>e? Det <strong>er</strong> essayets<br />
grundspørgsmål, som d<strong>er</strong> medit<strong>er</strong>es<br />
tankevækkende <strong>og</strong> u-finalt<br />
ov<strong>er</strong> med bl.a. Kipling, Rilke,<br />
Nancy, Heidegg<strong>er</strong>, Agamben,<br />
Blanchot <strong>og</strong> mange andre som<br />
med-medit<strong>er</strong>ende med-muml<strong>er</strong>e.<br />
Et sted spørges d<strong>er</strong> med Blanchot,<br />
om d<strong>er</strong> i idrætten findes et fællesskab,<br />
en vennekreds, d<strong>er</strong> formår at<br />
artikul<strong>er</strong>e en form for passivitet,<br />
d<strong>er</strong> afspor<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> brems<strong>er</strong> (idræts)værkets<br />
monumentale objektivitet?<br />
Om d<strong>er</strong> findes en <strong>ikke</strong>-iværksættelse<br />
af mestringen. En mulighed<br />
for at afmestre? H<strong>er</strong> medit<strong>er</strong><strong>er</strong> en<br />
mest<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> aldrig har opfattet<br />
mest<strong>er</strong>skabet, men d<strong>er</strong>imod spillet<br />
som <strong>det</strong> afgørende: »gives d<strong>er</strong> i<br />
spillets rum en medspill<strong>er</strong>ske, i<br />
Rilkes ord eine ewige Mitspiel<strong>er</strong>in,<br />
d<strong>er</strong> anim<strong>er</strong><strong>er</strong>, vækk<strong>er</strong>, ov<strong>er</strong>væld<strong>er</strong>?<br />
D<strong>er</strong> tilkast<strong>er</strong> os en vej, et ord, en<br />
bold, en meteor? Ikke vores, som<br />
Rilke sig<strong>er</strong>, en v<strong>er</strong>dens (…)«. Et af<br />
nøgleordene i denne intense<br />
afsluttende del af essayet <strong>er</strong> »<strong>ikke</strong>iværksættelse«,<br />
en ov<strong>er</strong>sættelse af<br />
Blanchots komplekse begreb »desoevrement«<br />
(ved Carsten Madsen i<br />
Blanchot, »Orfeus’ blik <strong>og</strong> andre<br />
essays«, Gyldendal 1994, som JU<br />
trækk<strong>er</strong> på). Måske man kunne<br />
sammenfatte alt <strong>det</strong>te ved simpelthen<br />
at tale om en bevægelsens,<br />
samspillets, fællesskabets de-værkelige<br />
hvished?<br />
De-værkelighed<br />
Det handl<strong>er</strong> altså om, tilsyneladende,<br />
at har man v<strong>er</strong>den, klod<strong>er</strong>ne,<br />
rummet, bolden, meteor<strong>er</strong>ne,<br />
bevægels<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> <strong>ikke</strong> sig selv i<br />
fokus, har man ingen sans for<br />
Værket, Bemestringen, d<strong>er</strong>imod<br />
for afmestring, afståen <strong>og</strong> de-værkelighed:<br />
skrift i Laugesen, meditativ<br />
renselse af sind <strong>og</strong> krop i<br />
Turèll, meditativ, hyp<strong>er</strong>intens<br />
opmærksomhed på alle facett<strong>er</strong> af<br />
bevægels<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> spillenes rum h<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> nu hinsides den såkaldte normalitets<br />
<strong>og</strong> pr<strong>og</strong>ram-ideol<strong>og</strong>i<strong>er</strong>nes<br />
ensrettende love <strong>og</strong> regl<strong>er</strong> i Ulrich.<br />
Facett<strong>er</strong> af en anti-forestillingens<br />
poesi forestillet h<strong>er</strong> <strong>og</strong> nu, forseglet<br />
på ny <strong>og</strong> så igen <strong>og</strong> igen <strong>og</strong><br />
igen <strong>og</strong> helt <strong>og</strong> aldeles uden fiks<strong>er</strong>ede<br />
resultat-fanatism<strong>er</strong>. Det turde<br />
være vejen at gå.<br />
M<strong>ikke</strong>l Bolt, »Situationistisk<br />
Danmarkskort«, in: Det Fri<br />
Univ<strong>er</strong>sitet i København # 9 v.<br />
Heise/Jakobsen, Læssøesgade 3, 4.<br />
sal, 2200 Kbh. N ()<br />
Ruth Campau (red.), »PAINT-<br />
BOX«, i kommission hos Borgen,<br />
Kbh. 2000<br />
Guy Debord, »Skuespilsamfun<strong>det</strong>«,<br />
Rhodos, 1972<br />
Pet<strong>er</strong> Laugesen, »Artur på genfærd«,<br />
forestilling v. Teatret<br />
Estrade, Entré Scenen, Århus 1.-6.<br />
septemb<strong>er</strong> 2003, Artur: Ole Westh-<br />
Madsen, Iscenesætt<strong>er</strong>: Rolf Heim,<br />
Filmscen<strong>og</strong>raf: Jesp<strong>er</strong> Jargil<br />
Pet<strong>er</strong> Laugesen, »Forstad til alt«,<br />
Borgen, 2003<br />
Michael Nonboe, »Billed<strong>er</strong> af en<br />
Karma Cowboy. Buddhistiske<br />
aspekt<strong>er</strong> af Dan Turèlls digtning«,<br />
Litt<strong>er</strong>aturHistorisk NetForlag,<br />
Århus, 2003<br />
Singv<strong>og</strong>el, »Hotellet brænd<strong>er</strong>«<br />
(Pet<strong>er</strong> Laugesen: ord, Andreas<br />
Hansen: sang & guitar, Lotte<br />
Maxild: klarinett<strong>er</strong> & el-orgel, Jens<br />
Bald<strong>er</strong>: trækbasun & cs-5, Jørgen<br />
Holm: tromm<strong>er</strong>), Helicopt<strong>er</strong><br />
Records, 2003 (Helicopt<strong>er</strong> Records<br />
Box 1146, 1010 København K, / )<br />
Dan Turéll, »Udvalgte digte I<br />
1969-1974«, Borgen, 2003, udvalgt<br />
<strong>og</strong> med forord af Pet<strong>er</strong> Laugesen<br />
Torben Ulrich, »Jazz, bold <strong>og</strong> buddhisme«<br />
(red. Lars Movin),<br />
Informations Forlag, 2003<br />
(Tak til M<strong>ikke</strong>l Bolt Rasmussen,<br />
Institut for Æstetiske Fag, Afd. for<br />
Kunsthistorie, Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet,<br />
<strong>og</strong> hans opponent<strong>er</strong> Pet<strong>er</strong> Brix<br />
Sønd<strong>er</strong>gaard (Århus), Stian<br />
Grøgaard (Oslo) <strong>og</strong> Carsten Thau<br />
(København) for et velturn<strong>er</strong>et <strong>og</strong><br />
inspir<strong>er</strong>ende forsvar af M<strong>ikke</strong>ls<br />
ph.d.-afhandling »Den sidste<br />
avantgarde. Situationistisk<br />
Int<strong>er</strong>nationale hinsides kunst <strong>og</strong><br />
politik«, fredag den 7. novemb<strong>er</strong><br />
2003)
Change language