You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(roman)<br />
Venedikt J<strong>er</strong>ofejev<br />
Moskva–Petusjki<br />
Ov<strong>er</strong>sat af René Wad And<strong>er</strong>sen<br />
192 sid<strong>er</strong>, 268 kr.<br />
Rævens Sorte Bibliotek<br />
Anmeldt af Ole Nyegaard<br />
Man kan godt have sine bange<br />
anels<strong>er</strong> med en b<strong>og</strong> som denne. På<br />
bagflappen ses et billede af forfatt<strong>er</strong>en.<br />
I fuld ov<strong>er</strong>ensstemmelse<br />
med myten omkring <strong>det</strong>te værk <strong>og</strong><br />
6<br />
Absolut Molière<br />
Molières »Don Juan« udspilles mellem absolut urimelighed<br />
<strong>og</strong> æresbevidsthed<br />
Molière<br />
Don Juan ell<strong>er</strong> Stengæsten<br />
(Don Juan ou le festin de pi<strong>er</strong>re)<br />
Ov<strong>er</strong>sat af P<strong>er</strong> Aage Brandt<br />
98 sid<strong>er</strong>, 100 kr.<br />
Basilisk<br />
Anmeldt af Svend Erik Larsen<br />
Sig navnet Don Juan, <strong>og</strong> så ved vi<br />
<strong>det</strong> <strong>er</strong> om forførelse. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>og</strong>så<br />
forførelse på færde i Molières<br />
komedie fra 1665, nu nyov<strong>er</strong>sat af<br />
P<strong>er</strong> Aage Brandt til afløsning for<br />
Christian Ludvigsens ov<strong>er</strong>sættelse<br />
fra 1962. Men forførelse <strong>er</strong> næppe<br />
hovedsagen, selv om Don Juan <strong>er</strong><br />
såre aktiv. Og egentlig forførende<br />
<strong>er</strong> komedien i sig selv hell<strong>er</strong> <strong>ikke</strong>.<br />
Den gik hell<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> særlig godt for<br />
Molière, hell<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> da Thomas<br />
Corneille prøvede med en v<strong>er</strong>sion<br />
i bunden form, på v<strong>er</strong>s.<br />
Om <strong>det</strong> nu <strong>er</strong> hastværk d<strong>er</strong><br />
gjorde at Molière <strong>ikke</strong> fik den formet<br />
på v<strong>er</strong>s, for dét kunne han jo<br />
nok i »Tartuffe« <strong>og</strong> »Misantropen«<br />
hvor v<strong>er</strong>sene kan være helt hypnotiske,<br />
ved vi <strong>ikke</strong>. Ell<strong>er</strong> om han<br />
D<strong>er</strong>ang<strong>er</strong>et<br />
Med J<strong>er</strong>ofejevs fordrukne helt ’on the road’<br />
— ell<strong>er</strong> rett<strong>er</strong>e ’off the rails’<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
bare syntes at komedien skulle ud<br />
i prosaens fri bastardform, med<br />
dens mange sammenstød mellem<br />
betydningsniveau<strong>er</strong>.<br />
Men på prosa <strong>er</strong> den, <strong>og</strong> het<strong>er</strong><strong>og</strong>en<br />
<strong>er</strong> den <strong>og</strong>så, brudfyldt <strong>og</strong> med<br />
end<strong>er</strong> d<strong>er</strong> stritt<strong>er</strong>. En prosaisk <strong>og</strong><br />
d<strong>er</strong>for mod<strong>er</strong>ne komedie. Ligesom<br />
forførelsen bliv<strong>er</strong> et uudtømmeligt<br />
hovedtema når Don Juan bliv<strong>er</strong> til<br />
en mod<strong>er</strong>ne heltetype godt <strong>og</strong> vel<br />
100 år eft<strong>er</strong> Molière, så <strong>er</strong> <strong>det</strong> <strong>og</strong>så<br />
denne ujævne sammensathed d<strong>er</strong><br />
gør komedien god at slås med for<br />
mod<strong>er</strong>ne læs<strong>er</strong>e <strong>og</strong> iscenesætt<strong>er</strong>e.<br />
Forførelsen <strong>er</strong> hv<strong>er</strong>ken raffin<strong>er</strong>et<br />
ell<strong>er</strong> honningsød. Den <strong>er</strong> rå,<br />
direkte <strong>og</strong> åbenlys. Den <strong>er</strong> en del<br />
af Don Juans offentlige karakt<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong>for kan den uden vid<strong>er</strong>e forbindes<br />
med Don Juans æresbegreb<strong>er</strong>.<br />
Han står skam ved sine eskapad<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> vil slås, hvis n<strong>og</strong>en krænk<strong>er</strong><br />
den ære han sætt<strong>er</strong> i med god<br />
ret at gøre som han vil. Så trækk<strong>er</strong><br />
han blank med dødsforagt. Som en<br />
mod<strong>er</strong>ne egocentrik<strong>er</strong> med kort<br />
lunte.<br />
Det <strong>er</strong> hér hans farlighed ligg<strong>er</strong><br />
for alle: sammenstø<strong>det</strong> mellem<br />
<strong>det</strong>s ophavsmand har han halvlangt<br />
fedtet hår, redt i en hentehårsfrisure,<br />
en cigaret i den ene<br />
hånd <strong>og</strong> et glas i den anden, <strong>og</strong><br />
læb<strong>er</strong>ne sn<strong>er</strong>pet syrligt sammen.<br />
Det virk<strong>er</strong>, som har han lige taget<br />
en tår af glasset — måske indeholdende<br />
en af de dr<strong>ikke</strong>, hvis opskrift<br />
findes i b<strong>og</strong>en (Kanaanæisk<br />
balsam: Denatur<strong>er</strong>et sprit 100 ml,<br />
Bárkhat-øl 200 ml, Filtr<strong>er</strong>et møbelpolitur<br />
100 ml)? P<strong>er</strong>sonligt har jeg<br />
<strong>ikke</strong> meget fidus til forfatt<strong>er</strong>e, hvis<br />
ry hvil<strong>er</strong> på d<strong>er</strong>es forkærlighed til<br />
absolut urimelighed <strong>og</strong> absolut<br />
æresbevidsthed. Ikke hans forførelseskunst<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> jo kun omfatt<strong>er</strong><br />
n<strong>og</strong>le af p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>ne — kvind<strong>er</strong>ne.<br />
Forførelsen <strong>er</strong> nærmest kun et<br />
element d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> handlingen.<br />
Den får Don Juan til at leve i nu’et,<br />
i ustandseligt skiftende situation<strong>er</strong>,<br />
som han både selv form<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
grib<strong>er</strong> når de <strong>er</strong> d<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for dukk<strong>er</strong><br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> <strong>og</strong> begivenhed<strong>er</strong> op<br />
n<strong>og</strong>et tilfældigt uden større ov<strong>er</strong>ordnet<br />
sammenhæng ell<strong>er</strong> begrun-<br />
alkohol, opium, små drenge ell<strong>er</strong><br />
lignende last<strong>er</strong>. Hvis de da <strong>ikke</strong><br />
<strong>og</strong>så kan skrive.<br />
Venedikt J<strong>er</strong>ofejevs »Moskva-<br />
Petusjki« fra 1970 cirkul<strong>er</strong>ede i<br />
Sovjettiden i de uofficielle samisdat<br />
udgivels<strong>er</strong>, b<strong>og</strong>en havde kultstatus<br />
inden tid<strong>er</strong>ne skiftede <strong>og</strong><br />
blev officielt acceptabel i 1989. I<br />
dag <strong>er</strong> <strong>det</strong> en klassik<strong>er</strong>. Jeg har<br />
<strong>ikke</strong> haft lejlighed til at sammenligne<br />
den danske udgave med originalen,<br />
men ov<strong>er</strong>sættelsen forekomm<strong>er</strong><br />
flydende. Ov<strong>er</strong>sætt<strong>er</strong>en<br />
René Wad And<strong>er</strong>sen har forsynet<br />
b<strong>og</strong>en med et noteapparat, d<strong>er</strong> forklar<strong>er</strong><br />
de mange allusion<strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
bare til Biblen, men <strong>og</strong>så til en<br />
lang række litt<strong>er</strong>ære forgæng<strong>er</strong>e,<br />
nøgt<strong>er</strong>ne såvel som alkoholis<strong>er</strong>ede.<br />
»Moskva-Petusjki« omhandl<strong>er</strong><br />
en t<strong>og</strong>rejse foretaget af Venja, den<br />
alkoholis<strong>er</strong>ede fortæll<strong>er</strong>. Med<br />
<strong>det</strong>te t<strong>og</strong>turskoncept in mente<br />
delse. Molière slipp<strong>er</strong> for at skulle<br />
gøre sig umage. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> meget<br />
bunden form ov<strong>er</strong> handlingen.<br />
Nej, farlig <strong>er</strong> Don Juan fordi<br />
han urokkeligt skill<strong>er</strong> sig ud fra<br />
ethv<strong>er</strong>t normativt fællesskab —<br />
gud, fad<strong>er</strong>ens autoritet, troskab,<br />
aftal<strong>er</strong>, familie, you name it. På<br />
dét punkt <strong>er</strong> han altid den samme:<br />
»jeg har <strong>ikke</strong> forandret mig,« sig<strong>er</strong><br />
han, men han forandr<strong>er</strong> de andres<br />
v<strong>er</strong>den uden d<strong>er</strong>es vilje <strong>og</strong> medvirken,<br />
bare ved at være den han<br />
<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> muligt at leve, have <strong>det</strong><br />
godt endda, være æresbevidst,<br />
være tapp<strong>er</strong>. Men uden sociale <strong>og</strong><br />
guddommelige binding<strong>er</strong>.<br />
Den afgørende sætning hen<br />
mod slutningen <strong>er</strong> at ingen skal<br />
kunne sige at »jeg <strong>er</strong> i stand til at<br />
angre« (hvilket hos Ludvigsen<br />
ov<strong>er</strong>sættes ukorrekt til <strong>det</strong> blot<br />
faktiske »at jeg angrede«). Dét <strong>er</strong><br />
Don Juans farlighed, <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>er</strong> dér<br />
han <strong>er</strong> fanget til sidst. Han <strong>ikke</strong><br />
bare lade være at angre, han kan<br />
<strong>ikke</strong>, for så vil han ophøre med at<br />
have identitet i forhold til sig selv<br />
<strong>og</strong> andre, <strong>ikke</strong> eksist<strong>er</strong>e læng<strong>er</strong>e.<br />
Så da stengæsten invit<strong>er</strong><strong>er</strong> ham<br />
må han følge ham, kan <strong>ikke</strong> vælge<br />
at sige nej, velvidende at <strong>og</strong>så dét<br />
før<strong>er</strong> døden med sig.<br />
Hæng dig ell<strong>er</strong> hæng dig <strong>ikke</strong>,<br />
du vil fortryde begge dele, som en<br />
sen<strong>er</strong>e Don Juan-kend<strong>er</strong>, Ki<strong>er</strong>kegaard,<br />
sagde. Med den forskel at<br />
Don Juan gør begge dele uden at<br />
fortryde. Den slags ting <strong>er</strong> svære at<br />
sætte på glidende v<strong>er</strong>s, men godt<br />
til prosaens brud, spring, ironiske<br />
vending<strong>er</strong> <strong>og</strong> direkte tale. Absolut<br />
urimeligt, absolut godt, absolut<br />
Molière.<br />
kunne man så rubric<strong>er</strong>e b<strong>og</strong>en<br />
som et stykke rejselitt<strong>er</strong>atur. Ikke<br />
helt ulig Laurence St<strong>er</strong>nes følsomme<br />
rejse åbn<strong>er</strong> b<strong>og</strong>en med en<br />
bemærkning om, at fortæll<strong>er</strong>en<br />
aldrig har set Kreml. For når han<br />
led<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> Kreml, end<strong>er</strong> han<br />
uvæg<strong>er</strong>ligt på Kursk-banegården.<br />
J<strong>er</strong>ofejev lad<strong>er</strong>, i lighed med<br />
St<strong>er</strong>ne, digressionen styre fortællingens<br />
l<strong>og</strong>ik, <strong>hvad</strong> enten <strong>det</strong> <strong>er</strong><br />
rejsens retning ell<strong>er</strong> fortæll<strong>er</strong>ens<br />
ordstrøm. Som Tristram Shandy<br />
bemærk<strong>er</strong>, kan man <strong>ikke</strong> tage hans<br />
digression<strong>er</strong> væk uden at fj<strong>er</strong>ne<br />
selve hans b<strong>er</strong>etnings solskin.<br />
Rejsen fra Moskva til Petusjki foretages<br />
i alkoholens tegn: T<strong>og</strong>ets<br />
ov<strong>er</strong>kontrollør, Semjónytj, int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
sig <strong>ikke</strong> for billett<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
betaling, men afkræv<strong>er</strong> de rejsende<br />
en millilit<strong>er</strong> vodka pr. kilomet<strong>er</strong>;<br />
<strong>og</strong> mange af b<strong>og</strong>ens samtal<strong>er</strong><br />
kreds<strong>er</strong> om ell<strong>er</strong> igangsættes af