og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(lyrik) JLM — Johannes L. Madsen samlede Lars Bukdahl og Eli I. Lund (red.) 958 sider, 400 kr. Arena Halfdan E & Martin G Smarte pletter mellem fingrene 20 digte af Johannes L. Madsen CD, 149 kr. ArtPeople Anmeldt af Thomas Thomsen Syredigteren Johannes L. Madsen (1942-2000) er noget af en outsider i dansk litteratur. En litterær excentriker, der efter ca. 15 produktive år trak sig tilbage fra den litterære scene og levede en slags eneboertilværelse indtil sin død. Der er nok ikke mange ud over forfattere og litteraturstuderende, der har hørt om eller endsige læst hans tekster. Muligvis fordi Johannes L. Madsen på forunderlig vis ikke har været en inkorporeret del af den brede litterære kanon, men måske også fordi hans bøger i mange år har været nærmest uopdrivelige. Det er der heldigvis lavet om på nu, hvor Lars Bukdahl og Eli I. Lund har samlet hele forfatterskabet i en lækker 1,5 kg. tung bog. »JLM — Johannes L. Madsen samlede« rummer som titlen antyder hele produktionen, som består af digtsamlinger, to romaner, dramatik og børnebøger/tekster, foruden en række nyttige tekstoplysninger og et oplysende efterord af Lars Bukdahl. Forfatterskabet har sit udspring i 1960’ernes skrifttematiske og sprogfilosofiske poesi. Under et fængselsophold blev Madsen optaget af lyrikken, og efter han lærte Vagn Steen at kende, blev han inspireret til de første digtsamlinger. Forfatterskabet indledes med fire hardcore konkretistiske digtsamlinger, hvor sprogets såvel indholdsmæssige som visuelle sider udforskes på utallige måder. Digteren tager sproget på ordet, og til trods for det let naive præg, som nogle af de digteriske ordlege kan have, åbner digtene for en række refleksioner over 58 »Jeg er kemikeren, der får følelserne udkrystalliseret i et klart sprog« Den danske syredigters værker endelig samlet i pragtudgave NR. 4 DECEMBER 2003 sprogets udtryks- og betydningsmuligheder. Konkretismens knaphed møder sin modsætning i forfatterskabets anden fase, nemlig den såkaldte syretrilogi, som indledes med hovedværket, den vilde og sprudlende »Nedspildt spruttende af syre« (1969). Herefter følger »Smarte pletter mellem fingrene« og romanen »For en person med verbale pupiller«. I disse bøger, der efter sigende er skrevet under påvirkning af lsd og andre hallucinogener, går sproget amok, og verden ses gennem den syrede bevidstheds påvirkede øjne. Teksterne er kalejdoskopiske og hallucinerende, og efter endt læsning føler man sig trukket godt og grundigt ud i lsd-rusens afkroge. Digtene funkler som prismer og kaster betydninger af sig med en sådan fart, at man bliver rundtosset af læsningen. Kemikeren Madsen sprøjter ætsende syre i ordform efter læseren, og i nogle tekster skal man rulle det helt store analyseapparat ud for at finde hoved og hale i galskaben. Bøgerne er helt særegne, og mig bekendt findes deres lige ikke i dansk litteratur. »For en person med verbale pupiller« (1970) er sidste del af syretrilogien. Det er en bog, der leger med romangenren, men i modsætning til digtsamlingerne er der tale om mere syre end genialitet, og bogen er, ligesom forfatterskabets anden roman »Magikerne« (1972), meget anstrengende og temmelig uinteressant at læse. I det hele taget er Madsen ikke ret god som prosaist. En del af prosateksterne er ligesom store dele af romanerne nærmest ulæselige. De syrede digressioner fungerer meget bedre i poesien, som er forfatterskabets egentlige attraktion. I digtsamlingerne fra starten og midten af 1970’erne optræder en række tekster, der tilskrives ’Tilfældighedsoraklet’ og ’Orakelmaskinen’. Tilfældigheden (tekster klippet i stykker og trukket op af en pose) er her den æstetiske motor, der sammensætter nye tekster kaldet »kosmogrammer — budskaber fra intetheden«, som det hedder i forordet til »Hvad ser diamanter« (1971). Men desværre er disse tekster mere kuriøse end læsbare, og de er, ligesom det er tilfældet med romanerne, nærmere et bevis på Madsens radikalitet og kreativitet end på, at den kontrollerede tilfældighed kan skabe gode tekster. Senere i 1970’erne udsendte Johannes L. Madsen et par digt- og tekstsamlinger, hvor de litterære syretrips er knapt så udflippede, men det betyder ikke at den poetiske åre er udtørret endnu. Der er rigtig meget godt at grave frem i bøgerne. Især bør de to første dele af »Er skriften løgn fordi lysets baggrund altid er sort« (1974) og den skrifttematiske digtsamling »Min fuldautomatiske pen« (1975) fremhæves. Også forsøget med at skrive popsange i det tidligere utrykte manuskript »Salvet baby« (1978) rammer poppens tone rigtig flot, og det kunne være interessant at se, hvad datidens politiserede bands kunne have fået ud af de tekster. I den mere muntre ende af skalaen befinder Johannes L. Madsens børnetekster og fortællinger sig. I tekstsamlingen »Læs igen bog« (1983) finder man tekster, der vækker associationer til Halfdan Rasmussens børnerim, og for barnlige voksne er der meget morskab at finde i det syrede eventyr »Godmorgen jord — din gamle forvandlingskugle« (1969), der er værd at læse udelukkende på grund af Erling Tingkærs skønne illustrationer. Hvis man vil opleve nogle af Madsens digte på anden måde end i bogform, giver musikerne Halfdan E og Martin G med CD’en »Smarte pletter mellem fingrene« en alternativ og mildest talt genial indgangsvinkel til forfatterskabet. CD’ens 20 numre består af lydcollager, der på fortrinlig vis supplerer og åbner digtene. Teksterne får krop og stemme af rigtig gode oplæsere, bl.a. Klaus Rifbjerg, Jørgen Leth, Steen Jørgensen, Vigga Svensson, Knud Holten, grønthandlerne på Israels plads og højttalerdamen på hovedbanegården. Musikken, lydene og teksterne er mixet sammen til et lækkert og helstøbt lydunivers, der understreger teksternes polyfoni og klare rytme, og når man har hørt CD’en skulle man næsten tro, at teksterne var skrevet med henblik på en sådan udgivelse. CD’ens højdepunkter må ubestridt være track 12, hvor Jørgen Leths fantastiske oplæsning af digtet »Sneen er rød« bliver understøttet af elektronisk hulahulamusik, samt track 8, hvor Rifbjerg og Jørgensen i skøn forening lader deres stemmer glide sammen i en dobbeltoplæsning af »Nedspildt spruttende af syre«. De er intet mindre end vidunderlige. CD’en er en oplagt julegaveidé til alle poesielskere. nedspildt spruttende af syre og med alle tanker antændt fægtende i delte mandariner skilt og fuldmodent laprende i grønt lys og flugt med ligegyldige anslag suget gennem minuttet sydende af saft og nedspildt fra hinkesten og mandariner hoppende på blomsten i kejtede kredse over spejlblanke vandpytter ind i et ansigt af røg og ingen ild antændt spruttende af mandariner men et ansigt rygende af syre blink og ætsende i nogens hornhinder
Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild i hvid (og brændte det?) Nogle gange er der noget, og andre gange er der ikke noget i Nikolajsens tredje lille bog Rasmus Nikolajsen Frihed og sex på rejsen 49 sider, 159 kr. Borgen Anmeldt af Jakob Østergaard Nielsen Rasmus Nikolajsen charmer stadig med ordspil, rim, underdrejet kærlighed og hul patos (»O-blommeskib! O-maskevåd!«), og nogle gange er det rigtig godt, men for det meste er det hverken rigtig godt eller rigtig skidt, og en del af tiden mest nogenlunde. Bogen falder i fire afsnit. Først »Frihed« som er en åben parafrasering af den gamle »Frihed er det bedste guld«, og her er det nogle gange direkte smukt; enten digtet som helhed eller et enkelt dybt poetikalsk udsagn (»vi sætter svale i køn« eller »jeg har jord og gæld i hjertet/ elsker så solsort som ingen«). Videre følger »og«, som indeholder et remix af Frank Jægers gamle »April, April«. Og her synes jeg egentlig, at Nikolajsen slipper bedre fra det end Jæger; »Underfulde børn med røde hår/ løber dristigt ud af byens senge/ Degnen går bag stærke brilleglas/ i den fjerneste af alle enge« bliver til »Ondskabsfulde børn med flødelår/ løber dristigt ud af byens senge/ Regnen slår med store pilleglas/ og på fjerde sal du mangler penge«. »Sex« består af en række kærlighedsdigte skrevet op til et du/hun, og de er naivt charmende og ganske okay (og heller ikke ret meget mere, men, »så voldgift som jer/ når yderst af din negl er nok/ hvis solen blir kød/ så tar jeg på landet«, er pragtfuld digressivt på en selvfølgelig hel kåd facon), og sidste afsnit, »på rejsen«, er igen en serie kærlighedsdigte struktureret i en afkortet sonetkrans (6 digte af fem linjer), hvor mestersonetten er den (gudhjælpeme) mest ligegyldige. Og sådan er det egentlig med Nikolajsen; for Mere klang i lysets klirren Jens Asbjørn Seehuusens digtsamling »Lyset klirrer« leverer ikke helt den synæstetiske oplevelse, der er lagt op til i titlen Jens Asbjørn Seehuusen Lyset klirrer 61 sider, 199 kr. Lindhardt & Ringhof Anmeldt af Peer S. Høgsbro Digtenes evne til at slå bro mellem forskellige perceptionsformer og dermed nå nye sammensatte sansninger af verden forbliver et postulat. Titlens sammenstød mellem en visuel og en auditiv sfære trænger ikke ind i bogen, hvilket er beklageligt. Til gengæld får vi eksistentielle temaer, lyrisk følsomhed og naturhenvisninger i rigelige mængder. Hvad er det med den ørken, og savannen, og det hav, der går igen? Det indres spejling i det ydre? Fosterstilling i et vandløb. En ørken ellers, mest af sten, denne sommer. Yderste stjerne er inderste hjerne. Hvor går lyset hen når det er færdigt? Ja, hele samlingens lys er tilsyneladende slukket, og læseren må famle sig frem i forsøget på at begribe, hvad han skal stille op med det let mystiske i billedsproget, der tilsyneladende blot viser hen på tilfældige sansninger og de ikke særligt relevante eller vedkommende associationer, disse medfører hos det talende eller tænkende subjekt. I et digt ser man således »En kindtand/ som står/ i et landskab«. I siden af tanden, der måske har udspring i sansningen af en stor tandlignende sten, måske ikke, træder »dit ansigt« frem. Hvem du’et er, vides ikke. Det er ikke denne læser. Det er måske den til- Omslag af Sophia Kalkau (lyrik) tit bliver det ligegyldigt på de forkerte tidspunkter, og pludselig står man med et kokset ordspil eller en charlatan af en oneliner; det er bare ikke helt tæftigt nok til at være rigtig plat eller rigtig legesygt eller rigtig ligegyldigt. Og måske kunne man mene, at Nikolajsen egentlig udforsker digtets bundgrænse; hvor lidt kan der egentlig være derinde eller hvor plat/kådt kan det være uden at det knækker, eller hvor langt kan charmen bære? Dybest set er samlingen som helhed ujævn, noget falder, andet vakler, og noget står skrøbeligt og paradoksalt tilbage (og det er tillige også rigtig godt). Nikolajsen skriver ikke en ueffen poesi, men nyeste skud er helt konkret for lidt på en al for kedelig facon (O-wörterprins! O-lokumstjans!). bedte hun. Pointen er, at det ikke vedkommer læseren. Samlingen er delt i tre afsnit, der indeholder henholdsvis 12, 16 og 17 digte, der sjældent fylder mere end en side, og kun enkelte er strofeinddelte. Det er Foto: Simon Lautrop en kort form, men den er sjældent prægnant, humoristisk, aforistisk, melankolsk, absurd, psykotisk eller bare sprogligt overraskende nok til at bære det. Der er selvfølgelig undtagelser. Et af de bedste er åbningsdigtet, der med neologismer som »flammepalisander«, »goldkloder«, »vågevodka«, »cigaretnatten« og »paradisskørtet« åbner for en original stemme, der igangsætter læserens billeddannelse. Det er morgen og jeg’et »modtager modstræbende morgenens lys«. Den dag, der følger i samlingen er bare ikke lokkende nok. Læseren modtager efterhånden kun modstræbende samlingens sparsomme lys. NR. 4 DECEMBER 2003 59
Page 1 and 2:
4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4:
Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6:
noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve
show all

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?