og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(lyrik) fortsat fra forrige side For der er styr på detaljerne. Forfatteren studerer jura, og det er glædeligt, al den stund at han så formentlig engang bliver i stand til at leve af sit fuldtidsjob. For digtene holder simpelthen ikke i byretten. Bogen svælger af pubertære iagttagelser, der stort set alle skamrider de tre predebutære dagdrømme: 1) Naturen, 2) kærligheden og 3) poetikken. Den første kategori er så fyldt med græs, regn, fugle i falset, Vesterhav og vindens piben i næsen, at Danmarks Naturfredningsforening burde have meldt sig som hovedsponsor. Den næste kategori om bl.a. hvordan vi sover og kysser, vil jeg lade forfatteren selv definere: Du sover længst, og jeg lytter længe til lyden af dynen der knaser lidt og let ligger og følger de tunge bølger når du trækker vejret — golfstrømmen i din bulede krop. Den tredje kategori behandler digterens og digtets opgave på en måde, så man som læser får det indtryk, at denne forfatter, i modsætning til alle andre, har set lyset: »Hvis jeg skrev digte som terapi/ ville jeg være yderst produktiv«. Bogen er et katalog over en ung mands undren over sig selv i verden, og det er al ære værd. Men digte er ikke gjort af forundring alene, og alle går vi rundt i vores egen lille verden. Kunsten er mere end det, og hvis man — uden sammenligning overhovedet — sætter sig ned for at lave kunst, er man en idiot, som Steve Martin engang sagde. Kunsten er en dark horse, som kan overraske os ved at være flyttet et andet sted hen. Den er ikke en trojansk hest med værelser til leje. Med andre ord: Jeg synes ikke forfatteren Moslund er lige så talentfuld som projektmageren Moslund — og det er ment som en kompliment. Og eftersom jeg heller ikke selv lever af at skrive digte, men ernærer mig ved at markedsføre og brande virksomheder, må jeg sige dette: Det er mig en gåde, hvordan stringent styrede og æstetisk vi-er-det-gode-liv positionerede mærker som Montana og Nescafé har fået den idé, at dette projekt harmonerer med og styrker deres profil. »Forbrændingen« er den eneste oplagte sponsor, men det er flot, at Moslund har fået solgt idéen, og måske har han en fremtid som sælger. Nye læsere og arbejdsgivere kan bestille bogen via gratisbog.dk og en postgang senere nyde et ulideligt selvhøjtideligt foto af en behørigt bebrillet digter, iklædt brunt tøj og i baggrunden et Upper Manhattan parkafsnit som mest af alt ligner skovene omkring Silkeborg. 56 NR. 4 DECEMBER 2003 Bastard-værk Tore Ørnsbo og N.G. Hammer Bastard Digte og tegninger 44 sider, 249 kr. Lindhardt og Ringhof Fantasy-billeder omsat til digt Anmeldt af Marianne Bugge »Bastard« er en bastard af en bog. Fordi bastard er en krydsning — her af kunstarterne — hvorved der opstår en — ja, bastardkunstart. Dette eksperiment af en bog indeholder digte af forfatteren Tore Ørnsbo og tegninger af den autodidakte kunstner N.G. Hammer. Mødet mellem kunstarterne opstår på hvert af bogens 20 opslag, hvor Ørnsbos digt står på venstre side og Hammers tegning på højre. Relationen er, at Ørnsbo har skrevet sine digte med udgangspunkt i Hammers tegninger. Digtene er således ekfraser, altså netop digte skrevet ’på’ billeder. Projektet er interessant, og meget stringent gennemført. Bogen fremtræder helstøbt: man fornemmer samme stemmeføring i såvel billede som digt, ja sågar i satstypen, DemocraticaBold, der er ret karakteristisk (krukket?) og med til at binde ord og billede og ordbillede sammen. Som bastard-værk betragtet er bogen vellykket. Hammers streg og motivvalg er i retning af fantasy. Tegningerne søger det foruroligende og groteske. Men det udføres ikke altid ganske Hammers billede & Ørnsbos tekst overbevisende. Tegningerne synes til tider umodne, og budskabet fremtræder villet og dermed nemt patetisk. Men indrømmet: fantasy er ikke lige min stil. Ørnsbo kaster sig i sine billeddialoger uimponeret over tilværelsens store spørgsmål. Han lancerer indledningsvis begreber som løgnen, sandheden, gentagelsen og lukker bogen med begær, glemsel og forfængelighed. Men desværre griber han ikke chancen for at komme ind i og på disse begreber. De forbliver abstrakte. Og dermed ret ligegyldige. Måske er det en fare ved genren ekfrase som sådan, at digtet isoleret set fremstår postuleret, idet den digteriske billeddannelse bliver amputeret og i stedet lagt over på det billede, som digtet forholder sig til? Det konkrete billede, der i første omgang burde være en styrke for digtet, kan således ende med at blokere for digtets eget billedskabende stof og dermed fremtræder digtet for abstrakt og uvedkommende. Men Ørnsbo er en blændende digter, og når han er bedst, ja så er han bedst, og så bevæges jeg. Det er typisk, hvor han er mere afdæmpet og konkret i sine egne billeddannelser: og regnen får lov at falde uden at skulle stave sig igennem et fremmed alfabet. En regn der tyst falder uden om al lærdom. Det billede tager jeg med mig.
Jeg syr verden sammen med nåle af ildfugtige guldfugle Struktur. 16 objekter/ Forarbejder/ til Peter Louis-Jensen 16 løsark i pose, 160 kr. Basilisk Anmeldt af Jakob Østergaard Nielsen Basilisk har udgivet 16 anonyme og foldede løsark med dobbeltslyngede digte og tegninger i en lille pose. Alt tyder dog på, at det er den næsten hemmelige Mikkel Thykier, der står bag; hans højstemte og koncise poesi (så brandtung æstetisk, at man næsten kan koge den hjemfaldne SUT i den) er svært genkendelig, og de dertilhørende skitser af lavmælte ansigter afslører næsten digteren. De 16 løsark er Peter Poulsen Forvandling Den hemmelige digter i de hemmelige løsark er alt andet end lige præcis det henvendt til den gamle avantgardist Peter Louis-Jensen og en af hans skulpturer fra 1966: 16 masonit- kasser med afskåret top, mere orienteret mod det åbne rum i kasserne og omkring kasserne end imod formen, skulle opstilles forskellige steder i byrummet for at etablere en særlig kommunikation mellem publikum og skulptur, og det har angiveligt sat digteren i gang med »struktur. 16 objekter«. Thykier(?) arbejder stadig som i debuten, »Skyggerne er kun flygtige« (1997), med kroppen og verden som udgangspunkt; den helt konkrete tilstedeværelse og sanselighed i mødet med den anden (et du) og naturen (landskabet), som sådan nogle helt klassiske temaer at gå i lag med, og en henvisning til Inger Christensen dukker også op derinde. Hvis digte var egern 63 sider, 179 kroner Vindrose Anmeldt af Rasmus Hastrup Peter Poulsen demonstrerer stor styrke i det enkle Peter Poulsens nye digte gør ved første gennemlæsning ikke så meget væsen af sig. Her er ingen store armbevægelser og ingen skrattende fanfarer, der kundgør, at her kommer Et Fantastisk Digt. De enkelte digte pusler stilfærdigt rundt og samler sproglige nødder og har det tilsyneladende ret hyggeligt. Men heldigvis kan man ikke læse det samme digt for første gang to gange. Det tager lidt tid at læse sig ind på, så at sige, hvad der egentlig sker i bogen, men når først digtene og læseren bevæger sig synkront og i samme tempo, går det op for én at »Forvandling« udgør et meget smukt vinterforråd af lune ord. Filosofiske emner og dybsindige tanker behandles omsorgsfuldt og iklædes en sprogdragt med simple, rene linier. Digtenes form og udtryk ligger et eller andet sted på en skala fra talesprog til jazz, og ofte drejer de sig om en enkelt idé, en enkelt tanke. Denne tanke understreges yderligere, i mange tilfælde, af digtets titel. Det virker som om, at flere og flere digtere helt udelader titler, og det er en befrielse at læse tekster, hvor titlerne ikke blot er titler, men snarere fungerer som en integreret del af digtet. For at illustrere hvad jeg mener, vil jeg nævne et berømt eksempel, Ezra Pound’s »In a Station of the Metro« skrevet i 1913. Digtet lyder i sin helhed: The apparition of these faces in the crowd; Petals on a wet, black bough. (Synet af disse ansigter i mængden; Blade på en våd, sort gren.) (lyrik) Thykier benytter sig selv og skriften (her måske nærmere poesien) som ekkorum; det territorium hvor verden, subjekt og sprog mødes. Og det er også dér, hvor skulpturen og Thykier optager hinanden, nemlig som ræsonansrum. Det er smukt, det er vægtigt, og det er slynger af prægnante billeder, og digteren kræver sin tid af sin læser, men hans poesi er (dæleme fandme) det værd: et navn, to ord, og intet andet, sagt med en stemme, blød som et par læber imod en sovendes køn, dernæst/ i telefonens olivengrønhed, som en mandelsæbe formet af den talendes mund, men ti nu hellere: stjernerne/ putter sig under dynen, månen har lukket sine øjne, og skyerne hyller sig i deres sjaler og slør, dukker/ hovederne bag dem: er det mod ruden, at gråspurvenes næb høres, stadig til aften pirkende efter kernerne/ fra de sidst udkastede frø? Det der forundrer, er digterens evne til at være overvejende deskriptiv, men stadig voldsom at læse, fordi digtene på sin vis er flade; der er ikke mange paradokser eller ræsonnementer, der er overvejende beskrivelser og en heftigt iltende æstetik, en art ordenes erindring, der udfolder sig. Og til tider kan overlæsning og barok (kitsch?) blokere mening og anslag, men her skrives der efter den klassiske skønhed, og det kan Thykier virkelig. Jeg bliver så satans optaget og indfanget af de her digte; de er meget interessante, og sniger sig lige op på siden af (og overhaler nok egentlig) Ursula Andkjær og Lone Hørslev, som dette efterårs mest breathtaking experience. Uha. I dette tilfælde kan man faktisk påstå, at titlen i virkeligheden er en linie i digtet. Mange af digtene i »Forvandling« benytter sig af samme metode, og resultatet er yderst tilfredsstillende. Man kan som læser i det hele taget godt få den tanke, at Poulsen har skelet til amerikansk poesi fra de første par årtier i det 20. århundrede. Mindst et par digte (»De fem roser«, f.eks.) viser et sprogligt og tematisk slægtskab med Wallace Stevens (1879-1955), andre dufter svagt af William Carlos Williams (1883-1963), men sådanne forfædre er gode at have, og Peter Poulsen behandler sine aner med respekt og smagfuldhed. Bogens titel og tema er forvandling. Et øjeblik kan forvandle verden, og Peter Poulsens digte foregår ofte netop dér, hvor et fortættet øjeblik bliver til et andet og efterlader virkeligheden mærkbart ændret. Det synes, som om Poulsen har indset, at sådanne forandringer er uundgåelige, et livsvilkår på linie med årstiderne, og denne indsigt gør det muligt for ham at beskrive det åndfulde øjebliks fingeraftryk på konkrete begivenheder med imponerende finesse og tindrende underfundighed. Øjeblikket er til stede i digtene, og digtene er til stede i øjeblikket. »Forvandling« er en bog man ikke bliver færdig med, simpelthen fordi den ideligt forvandler sig i takt med læserens forudsætninger. NR. 4 DECEMBER 2003 57
Page 1 and 2:
4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4:
Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve
show all

og hvad er det ikke? - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?