You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(lyrik)<br />
Ursula Andkjær Olsen<br />
Atlas ov<strong>er</strong> hull<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den<br />
136 sid<strong>er</strong>, 198 kr.<br />
Gyldendal<br />
Anmeldt af Marianne Bugge<br />
Som jeg sidd<strong>er</strong> h<strong>er</strong> på spring ud i <strong>det</strong>te fantastiske<br />
hul af en b<strong>og</strong>, slår <strong>det</strong> mig, at den på finurlig<br />
vis blok<strong>er</strong><strong>er</strong> for sig selv: et »atlas ov<strong>er</strong><br />
hull<strong>er</strong>«, b<strong>og</strong>staveligt læst, dækk<strong>er</strong> <strong>det</strong> så <strong>ikke</strong><br />
netop hull<strong>er</strong>ne til? Altså: den fysiske b<strong>og</strong><br />
»Atlas ...« dækk<strong>er</strong> hull<strong>er</strong>ne til, så d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> <strong>er</strong><br />
mulighed for at falde ned i dem? Med <strong>det</strong>te<br />
paradoks vil jeg åbne Ursula Andkjær Olsens<br />
»Atlas ov<strong>er</strong> hull<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den«, d<strong>er</strong> gør lige præcis<br />
<strong>det</strong> modsatte af at dække v<strong>er</strong>dens hull<strong>er</strong> til:<br />
den afdækk<strong>er</strong> nemlig alle de ov<strong>er</strong>rumplende<br />
54<br />
Ursula Andkjær Olsen (Foto: Kaspar Nef<strong>er</strong> Olsen)<br />
Hull<strong>er</strong><br />
Hul i <strong>det</strong>: jeg ov<strong>er</strong>/-hengiv<strong>er</strong> mig til <strong>det</strong>te forrygende<br />
bombardement af et atlas<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
hull<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den, man kunne tænke sig at falde<br />
i.<br />
Hvis man fald<strong>er</strong> i et hul — ov<strong>er</strong>ført forstået<br />
naturligvis — ans<strong>er</strong> vi <strong>det</strong> sædvanligvis for<br />
<strong>ikke</strong> så godt. Det <strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald n<strong>og</strong>et, man<br />
helst skal se at komme op af hurtigst muligt.<br />
Men hos Ursula Andkjær Olsen <strong>er</strong> man i modsatland,<br />
for hun <strong>ikke</strong> blot fald<strong>er</strong> i hull<strong>er</strong>ne,<br />
men fald<strong>er</strong> tilsyneladende med vilje (måske<br />
kast<strong>er</strong> hun sig ligefrem?), <strong>og</strong> hun fald<strong>er</strong> rundt i<br />
dem <strong>og</strong> boltr<strong>er</strong> sig i hull<strong>er</strong>ne.<br />
B<strong>og</strong>en <strong>er</strong> kategoris<strong>er</strong>et som ’digte’. Men den<br />
<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e end <strong>det</strong>. Den indehold<strong>er</strong> digte <strong>og</strong> en<br />
række aforism<strong>er</strong>, <strong>og</strong> begge dele lev<strong>er</strong>es med et<br />
sprudlende spr<strong>og</strong>ligt ov<strong>er</strong>skud, d<strong>er</strong> sig<strong>er</strong> <strong>det</strong><br />
ene på den ene side <strong>og</strong> <strong>det</strong> an<strong>det</strong> på den anden<br />
side <strong>og</strong> påpeg<strong>er</strong>, at den modsig<strong>er</strong> sig selv, hvorved<br />
den elegant bortvift<strong>er</strong> enhv<strong>er</strong> indvending.<br />
B<strong>og</strong>en <strong>er</strong> vis <strong>og</strong> samtidig pjattet <strong>og</strong> legende:<br />
Æren <strong>er</strong> at<br />
kunne se sig<br />
selv i spejlet mens<br />
de andre kigg<strong>er</strong><br />
med ov<strong>er</strong> skuld<strong>er</strong>en<br />
Ell<strong>er</strong>:<br />
Nærved <strong>og</strong> næsten<br />
slår alle mand af hesten<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen handling — men en masse røde<br />
tråde — <strong>og</strong> så kunne man frygte at læsningen<br />
blev lidt lang: 136 sid<strong>er</strong>s digte <strong>og</strong> aforism<strong>er</strong>?<br />
Men <strong>det</strong> gør den <strong>ikke</strong>: forfatt<strong>er</strong>en tør tage livtag<br />
med <strong>det</strong> helt store, <strong>og</strong> hun formår formatet,<br />
således at <strong>det</strong> store fremstår vedkommende <strong>og</strong><br />
både følt <strong>og</strong> sanset. Hun vid<strong>er</strong>egiv<strong>er</strong> sine evigt<br />
skiftende point<strong>er</strong> med en skarprettet pen, d<strong>er</strong><br />
præcist fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> essensen, men samtidig brus<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> i et springvand af pjat (alene <strong>det</strong> selvopfundne<br />
ord »Dødenskab«...) Og <strong>det</strong> <strong>er</strong> nok<br />
<strong>det</strong>te forfriskende skift mellem dyb alvor <strong>og</strong><br />
<strong>det</strong> rene vås, d<strong>er</strong> gør b<strong>og</strong>en relativ let. (Og i<br />
øvrigt: hvem læs<strong>er</strong> et atlas i ét stræk <strong>og</strong> for<br />
handlingens skyld? Nej, vel?) Ursula Andkjær<br />
Olsen tal<strong>er</strong> som et vandfald med en syndflod<br />
af stemm<strong>er</strong> i et pinseund<strong>er</strong> af mangetydighed.<br />
»Atlas ov<strong>er</strong> hull<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den« <strong>er</strong> inddelt i otte<br />
afsnit, hvoraf mange ref<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> til musikvidenskaben:<br />
»Harmonia mundana et disharmonia<br />
mundana«; »Harmonilæren« (med und<strong>er</strong>afsnittene<br />
»Kvinden <strong>og</strong> dissonansen«; »Lille harmonilære<br />
for kend<strong>er</strong>e <strong>og</strong> liebhav<strong>er</strong>e« <strong>og</strong> »Have<br />
med dig i«); foruden, for eksempel, »Sinfonia<br />
for en ny flod« <strong>og</strong> endelig »Mellem muslingeskall<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> grank<strong>og</strong>l<strong>er</strong>«.<br />
Ursula Andkjær Olsen <strong>er</strong> direkte dial<strong>og</strong>isk i<br />
sin fortælleglæde: hun har mange selvafbrydels<strong>er</strong>,<br />
selvkommentar<strong>er</strong> <strong>og</strong> læs<strong>er</strong>henvendels<strong>er</strong>.<br />
B<strong>og</strong>en fremstår således dugfrisk <strong>og</strong> stakån<strong>det</strong><br />
— som skrevet i en poetisk raptus. Hun <strong>er</strong> profetisk<br />
i sin stemmeføring: »Og jeg ved/ <strong>ikke</strong><br />
hvorfor jeg/ skulle græde <strong>og</strong> jeg/ ved <strong>ikke</strong> hvorfor/<br />
jeg <strong>ikke</strong> skulle græde«. Det <strong>er</strong> i retning af<br />
<strong>og</strong> på niveau med Ki<strong>er</strong>kegaards: Gift dig, du vil<br />
fortryde <strong>det</strong>; gift dig <strong>ikke</strong>, du vil <strong>og</strong>så fortryde<br />
<strong>det</strong>... B<strong>og</strong>en øs<strong>er</strong> uanstrengt <strong>og</strong> ligefremt af<br />
citat<strong>er</strong> <strong>og</strong> ref<strong>er</strong>enc<strong>er</strong> til litt<strong>er</strong>atur, filosofi, musik<br />
<strong>og</strong> rems<strong>er</strong>.<br />
Selvom <strong>det</strong>te <strong>ikke</strong> <strong>er</strong> n<strong>og</strong>en fortælling, <strong>er</strong><br />
Ursula Andkjær Olsen en guddommelig fortæll<strong>er</strong>.<br />
Hun hold<strong>er</strong> sit skriv<strong>er</strong>i i stramme tøjl<strong>er</strong><br />
som en meget aktiv fortæll<strong>er</strong>, men netop <strong>ikke</strong><br />
alvidende: hun modsig<strong>er</strong> jo sig selv igen <strong>og</strong><br />
igen. I b<strong>og</strong>ens sidste aforisme, »Mellem muslingeskall<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> grank<strong>og</strong>l<strong>er</strong>«, imødegår hun<br />
enhv<strong>er</strong> modsigelse i den henseende i en direkte<br />
læs<strong>er</strong>henvendelse. Ursula Andkjær Olsen<br />
kan tillade sig alt: <strong>det</strong> <strong>er</strong> jo hendes b<strong>og</strong>, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
<strong>er</strong> hende, d<strong>er</strong> find<strong>er</strong> på <strong>det</strong> hele. Og som hun<br />
sig<strong>er</strong> an<strong>det</strong>steds i b<strong>og</strong>en: »Forveksl endelig <strong>ikke</strong><br />
fortælleglæden med den yd<strong>er</strong>ste sandhed«.<br />
Fortælleglæde <strong>er</strong> d<strong>er</strong> nok af, <strong>og</strong> sandhed<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e af. Jeg glæd<strong>er</strong> mig til m<strong>er</strong>e Ursula<br />
<strong>og</strong> anbefal<strong>er</strong> indtil vid<strong>er</strong>e »Atlas ov<strong>er</strong> hull<strong>er</strong> i<br />
v<strong>er</strong>den«. Det kræv<strong>er</strong> en suv<strong>er</strong>ænitet at kaste sig<br />
ud på de 70.000 favne — <strong>og</strong> at forblive d<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
få n<strong>og</strong>et godt ud af <strong>det</strong>. Dén suv<strong>er</strong>ænitet besidd<strong>er</strong><br />
Ursula Andkjær Olsen.
Change language