Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(kortprosa)<br />
Thomas Hvid Kromann<br />
Stævnemød<strong>er</strong> på Place Blanche<br />
81 sid<strong>er</strong>, 199 kr.<br />
Borgen<br />
Anmeldt af Sanne Graakjær<br />
Damm-Jakobsen<br />
Hvad skete d<strong>er</strong> lige d<strong>er</strong>?<br />
31 kortprosatekst<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e <strong>er</strong><br />
min undren lige udtalt. Det startede<br />
ell<strong>er</strong>s så nydeligt med en titel,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tuttenuttelyrik af værste<br />
skuffe værdig (<strong>det</strong> gråhårede ord<br />
’Stævnemød<strong>er</strong>’ <strong>og</strong> så n<strong>og</strong>et fransk<br />
’Place Blanche’ — så bliv<strong>er</strong> <strong>det</strong><br />
<strong>ikke</strong> pæn<strong>er</strong>e). Men indeni <strong>er</strong> <strong>det</strong><br />
langt farlig<strong>er</strong>e. Jeg vil sågar gå så<br />
vidt som til at indrømme, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
n<strong>og</strong>et, jeg på ægte 9. klasse-agtig<br />
vis <strong>ikke</strong> forstår. Det <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid<br />
<strong>ikke</strong> Kromanns skyld, at min<br />
spr<strong>og</strong>lige formåen — trods en for-<br />
50<br />
L som i<br />
latt<strong>er</strong>krampe<br />
Knud Hjortø<br />
Syn<strong>er</strong><br />
De spr<strong>og</strong>lige hittepåsomhed<strong>er</strong> i Kromanns kortprosatekst<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lad<strong>er</strong><br />
læs<strong>er</strong>en gnækkende <strong>og</strong> lyrisk rundtosset<br />
154 sid<strong>er</strong>, 120 kr.<br />
Det Danske Spr<strong>og</strong>- <strong>og</strong><br />
Litt<strong>er</strong>aturselskab <strong>og</strong> Borgen<br />
Anmeldt af P<strong>er</strong> Dahl<br />
Henrik Schovsbo har udgivet<br />
Knud Hjortøs debutb<strong>og</strong> fra 1899 i<br />
s<strong>er</strong>ien »Danske Klassik<strong>er</strong>e«, som<br />
eft<strong>er</strong>hånden <strong>er</strong> nået op på m<strong>er</strong>e<br />
end 60 bind. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> fire krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
for s<strong>er</strong>iens valg af værk<strong>er</strong>: De<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
kærlighed for tyskens grammatik<br />
— komm<strong>er</strong> til kort ov<strong>er</strong> for en sætning<br />
som »Den jenn dau liche veæ<br />
sie a den annen!« Prosastykket<br />
hedd<strong>er</strong> »Æ Fissemand« (man må<br />
henrykkes) <strong>og</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre<br />
skrevet på sønd<strong>er</strong>jysk. Tror jeg<br />
nok.<br />
Nå, men forfatt<strong>er</strong>en har tidlig<strong>er</strong>e<br />
udgivet digtsamlingen »Vexelstrøm«<br />
(1998) samt de to prosasamling<strong>er</strong><br />
»Tilstandsrapport<strong>er</strong>«<br />
(2000) <strong>og</strong> »Op<strong>er</strong>ation hvid«<br />
(2002). Jeg kend<strong>er</strong> ingen af dem,<br />
men <strong>det</strong> komm<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> bag på mig,<br />
at Kromann har taget afsæt som<br />
digt<strong>er</strong>. N<strong>og</strong>le ord <strong>er</strong> ligesom m<strong>er</strong>e<br />
digtagtige end andre, <strong>og</strong> dem <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> rigtig rigtig mange af i<br />
»Stævnemød<strong>er</strong> på Place Blanche«.<br />
Hvad sig<strong>er</strong> I til disse sætning<strong>er</strong> fra<br />
stykket »Mange brave mænd«:<br />
»Fra karpens mund, d<strong>er</strong> glimtvis<br />
optræd<strong>er</strong> i den oli<strong>er</strong>ede vandov<strong>er</strong>-<br />
kendtes kendte værk<strong>er</strong>, de mindre<br />
kendtes kendte værk<strong>er</strong>, de kendtes<br />
mindre værk<strong>er</strong> <strong>og</strong> endelig de<br />
ukendte forfatt<strong>er</strong>es ov<strong>er</strong>sete værk<strong>er</strong>.<br />
»Syn<strong>er</strong>« hør<strong>er</strong> til i den sidste<br />
kategori.<br />
I den seneste udgave af »Danske<br />
digt<strong>er</strong>e i <strong>det</strong> 20. århundrede«<br />
blev Knud Hjortø (1869-1931)<br />
skudt ud af <strong>det</strong> kanondannende<br />
værk, hvori han siden den første<br />
udgave i 1951 havde holdt en sikk<strong>er</strong><br />
plads, <strong>ikke</strong> mindst på grund af<br />
Otto Gelsteds indsats, d<strong>er</strong> begyndte<br />
med et fint essay all<strong>er</strong>ede i<br />
Omslag af Jesp<strong>er</strong> Fabricius<br />
flade, bobl<strong>er</strong> hjemstavnshymn<strong>er</strong> af<br />
et godt karpehj<strong>er</strong>te. Kanin<strong>er</strong>ne løf-<br />
En Fenrisulv <strong>er</strong> kommet<br />
Ov<strong>er</strong>rumplende nuanc<strong>er</strong>et tillæg til forståelse af århundredskiftets<br />
litt<strong>er</strong>ære kunnen<br />
1915. Mest kendt blev Hjortø for<br />
sine roman<strong>er</strong> om Hans Råskov,<br />
men <strong>og</strong>så hans novell<strong>er</strong> <strong>og</strong> essays<br />
med iagttagels<strong>er</strong> af spr<strong>og</strong>et (»Fra<br />
Ordenes Samfund« (1918) <strong>og</strong><br />
»Spr<strong>og</strong>ets Lun<strong>er</strong>« (1927)) havde<br />
trofaste læs<strong>er</strong>e.<br />
Den 30-åriges debutb<strong>og</strong> <strong>er</strong> en<br />
vild genrehybrid, en samling af 13<br />
små tekst<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> har rudimentære<br />
episke træk, støttet til betydningstunge<br />
folkevisemotiv<strong>er</strong>; skarpe<br />
iagttagels<strong>er</strong> af natur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> <strong>og</strong>så, <strong>ikke</strong> mindst mundrette<br />
replikk<strong>er</strong>, men først <strong>og</strong> fremmest<br />
t<strong>er</strong> på d<strong>er</strong>es høje støbej<strong>er</strong>nshatte,<br />
<strong>og</strong> mælkebøtt<strong>er</strong> dans<strong>er</strong> ind i synsfeltet<br />
som de piruettiske gulsotsvinde,<br />
de vitt<strong>er</strong>lig kan vise sig at<br />
være…tegn på.« Det kunne da<br />
ligeså godt være et digt!? Ell<strong>er</strong><br />
<strong>hvad</strong> med ord som ’liljekonvalhørmende’,<br />
’penisfut<strong>er</strong>alafvæbn<strong>er</strong>’<br />
ell<strong>er</strong> ’attenhundredeblodblomst’.<br />
Det <strong>er</strong> sgu da for skægt. Jeg kan<br />
<strong>ikke</strong> helt gøre op med mig selv,<br />
hvor vidt jeg irrit<strong>er</strong>es lidt ov<strong>er</strong> den<br />
omstændelige spr<strong>og</strong>lige hittepåsomhed<br />
(mest fordi <strong>det</strong> <strong>er</strong> ret<br />
ofte, men <strong>det</strong> <strong>er</strong> jo litt<strong>er</strong>atur), ell<strong>er</strong><br />
jeg blot <strong>er</strong> misundelig ov<strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
selv at kunne. And<strong>er</strong>ledes, <strong>det</strong> <strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> i hv<strong>er</strong>t fald. Og <strong>det</strong> <strong>er</strong> yd<strong>er</strong>st<br />
velskrevet eksp<strong>er</strong>iment<strong>er</strong>en.<br />
Prosastykk<strong>er</strong>ne vari<strong>er</strong><strong>er</strong> i længde<br />
fra halvanden linie (»Dette <strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
en udgang«) til seksenhalv side<br />
om en fedmeepidemi (emnet taget<br />
i betragtning må den selvsagt fylde<br />
mest).<br />
Er man imidl<strong>er</strong>tid til absurde<br />
histori<strong>er</strong> som f. eks. den om<br />
»Fløjlshandsken«, biol<strong>og</strong>ens<br />
blomst, d<strong>er</strong> måske ved b<strong>er</strong>øring<br />
kan få endnu uartikul<strong>er</strong>ede<br />
småbørn til at tale, hvorfor man i<br />
videnskabens navn begynd<strong>er</strong> at<br />
adopt<strong>er</strong>e hittebørn i hobevis fra<br />
udvalgte østeuropæiske børnehjem,<br />
så <strong>er</strong> b<strong>og</strong>en lige sagen. Hvis<br />
man hell<strong>er</strong>e vil nyde en novelle af<br />
den gode gammeldags slags, så lad<br />
b<strong>og</strong>en ligge. Selv gnækk<strong>er</strong> jeg lidt<br />
endnu ov<strong>er</strong> prosastykket »P som i<br />
”Pettingkrampe”« <strong>og</strong> de 92 andre<br />
P-ord, som <strong>det</strong>te stykke består<br />
af.<br />
bæres tekst<strong>er</strong>ne af en malende<br />
selvrefleksion <strong>og</strong> en højt opdrevet<br />
jegbevidsthed. Havde de 13 små<br />
tekst<strong>er</strong> været læng<strong>er</strong>e, var læs<strong>er</strong>en<br />
næppe blevet hængende; nu næres<br />
tålmodigheden af en stor spr<strong>og</strong>lig<br />
præcision <strong>og</strong> en — passagevis —<br />
utrolig mod<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> mundret diktion.<br />
Vi <strong>er</strong> eft<strong>er</strong> <strong>det</strong> mod<strong>er</strong>ne gennembruds<br />
fokus<strong>er</strong>ing på beskrivels<strong>er</strong><br />
af virkeligheden, sociale konflikt<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>iske grænseflad<strong>er</strong>.<br />
Genremæssigt <strong>er</strong> <strong>det</strong> hv<strong>er</strong>ken realistiske<br />
novell<strong>er</strong>, debatindlæg ell<strong>er</strong><br />
p<strong>er</strong>iodens nye genre: essays. Det<br />
<strong>er</strong> små tekstlige forløb, som Johannes<br />
Jørgensen, Ludvig Feilb<strong>er</strong>g,<br />
Harald Kidde, Ernesto Dalgas<br />
<strong>og</strong> sen<strong>er</strong>e Alb<strong>er</strong>t Dam kunne skrive<br />
dem, reflekt<strong>er</strong>ede stiløvels<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
psykol<strong>og</strong>iske <strong>er</strong>uption<strong>er</strong>, blan<strong>det</strong><br />
op med element<strong>er</strong> fra allegori <strong>og</strong><br />
parabel.<br />
Udgivelsen <strong>er</strong> forsynet med <strong>det</strong><br />
apparat, som kvalific<strong>er</strong><strong>er</strong> s<strong>er</strong>ien:
Change language