og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(interview) Af Kristiane Hauer — Jeg må sige det her til sidst, ellers vil jeg bare gå ud af døren og tænke, åh nej, nu har jeg svigtet det, siger forfatteren Hanne Ørstavik mod slutningen af interviewet, og fortsætter: — Jeg synes, det er vigtigt, det at tro på noget og at stå for det, i en tid hvor vi alle bare bliver mere og mere tilpasningsdygtige. Hanne Ørstavik er en spinkel kvinde i midten af 30´erne med kort, affarvet, snehvidt hår. Aftenen før interviewet, da jeg hørte hende til en oplæsning, sagde hun: »Jeg ved, jeg taler lavt, sådan er det bare, så hvis I ikke kan høre mig, må I rykke tættere på.« Og ja, hun taler lavt, på sit melodisk klingende norske, lavt og med en blid stemme, men samtidig med stor intensitet og alvor, og med et engagement i hele sin udstråling, som om hun virkelig har noget vigtigt at sige en. Hanne Ørstavik har noget at sige. Om hvilken betydning læsning og litteratur har i vores liv. Og hun går ikke af vejen for at sætte begreber som »ægthed« og »sandhed« i forbindelse med litteraturen. Men samtidig mener hun, at det er meningsløst at tale om sandhed, hvis man betragter litteraturen som et objekt. Sandheden er for Hanne Ørstavik ikke en objektiv, målbar kvalitet, men en kvalitet der skal erfares i læsningen. — »Uge 43« er en bog, der henvender sig meget stærkt til læseren. Den siger hej, nu er du og jeg indgået i læsepositioner. Du, læser af teksten, hvad gør du ved det? Den peger nærmest på den relation. Det er måske også derfor, den har fået så meget modstand i Norge. 4 »Sandheden sker i læsningen« — siger den norske forfatter Hanne Ørstavik, aktuel i Danmark med sin nyeste roman »Uge 43« NR. 4 DECEMBER 2003 »Uge 43« er Hanne Ørstaviks sjette roman. Inden da har hun blandt andet udgivet en trilogi, der er blevet meget rost i Norge, og hvoraf det sidste bind »Tiden det tar« også er oversat til dansk. Hun har fået flere store, norske priser, senest Amalie Skram-prisen for hele sit forfatterskab i 2002, men den sidste bog har ikke fået samme positive modtagelse som de andre. Til gengæld har den bragt sindene i kog eller fået »temperaturerne til at stige,« som Hanne Ørstavik siger. — Temperaturen i bogen må have rørt ved noget, som svarer med modstand og høj temperatur. Jeg tænker, at det er en måde at beskytte sig mod det i romanen, der vender sig mod læseren. For den vender sig jo i særlig grad mod den offentlige læser. Hvis den offentlige læser skulle tage bogens imperativ på sig, ville det kræve en sårbarhed. At man ikke bare forholdt sig til form og indhold, men også sagde, her er jeg, og jeg har læst denne bog, og dette erfarede jeg. Litteratur som fag Det hele virker ellers tilsyneladende meget fredeligt. »Uge 43« handler om den 33-årige Solveig, der har fået job på en højskole (i Norge en form for distrikt-universitet) som litteraturlærer. På højskolen underviser litteraturforskeren Hilde, som er Solveigs store faglige forbillede. Bogen skildrer den uge i oktober, uge 43, hvor Hilde og Solveig for første gang mødes, og hvor Solveig samtidig forsøger at lære sine studerende, det hun selv ser som det aller væsentligste i læsningen af litteratur; de fire bud som Hilde i sin tid har formuleret: Hvad er der blevet sagt? Hvordan er det sagt? Er det ægte? Hvad indebærer det? Til Solveigs store fortvivlelse modsætter de studerende sig dette krav om ægthed i litteraturen, og også Hilde indrømmer, at hun ikke længere selv kan gå ind for denne radikale position. Bogen skildrer, hvordan Solveig mere og mere rasende og desperat står alene tilbage med et litteratursyn, der også eksistentielt set har afgørende betydning for hende, fordi hun i det hele taget længes efter en ægthed i sin tilværelse. For Solveig må litteraturen være sand, ægte, for at være god litteratur. Men disse begreber om det sande og det ægte, som i følge Solveig opstår som en intuitiv fornemmelse i mødet med teksten, magter hun ikke at formidle videre til sine studerende, der kalder dem for et “følelsesmæssigt påfund”, og som i stedet efterlyser “præcise analyseredskaber”. Kan man overhovedet undervise i litteratur med et så radikalt litteratursyn som Solveigs? — Det er det dilemma, jeg har ønsket at problematisere. Om det overhovedet er muligt at gøre litteratur til et fag, og på hvilket niveau, og hvad mister man? Mister man måske det aller vigtigste, som er erfaringen af litteraturen, det subjektive møde. Hanne Ørstavik fortsætter: — Jeg ønsker at belyse, at noget også sker i læsningen. At det er vigtigt at se på læsningen som en relation, der kræver at noget bliver erfaret et sted fra. Det gør, at man både må arbejde med tekst og teori, men også med sig selv og sit eget ståsted, fordi det hænger sammen. Handlingen i »Uge 43« erfares først og fremmest fra Solveigs ståsted, hvilket er et meget skrøbeligt udgangspunkt. For nok har Solveig principfaste holdninger om litteratur, men de dækker samtidig over en stor personlig usikkerhed. Hvorfor har du netop valgt en person som Solveig, der også viser bagsiden ved at insistere blindt på sandheden, til at udsige et litteratursyn, som du selv bifalder? — Fordi jeg tænkte, at romanen netop ved at vise disse modgående bevægelser også kan vise, hvor vanskelige disse begreber er. Havde Solveig været stærkere, også i mødet med andre mennesker, havde der ikke været så meget på spil. Sandhedsbegrebet og ægthedsbegrebet er også meget skrøbelige begreber, og Solveigs konstitution spejler skrøbeligheden i begreberne, men hendes desperation viser også, at længslen efter disse begreber er akut. Samtidig kan jeg godt lide denne skarphed hos Solveig, denne kompromisløshed. Jeg kan lide, at hun står for det, hun tror på, men jeg ser også, at det skader hende. Det er det, der er så vanskeligt. Sårbarhed Som Hanne Ørstavik sidder her foran mig, har hun selv denne på en gang insisterende kompromisløshed og samtidig skrøbelighed over sig. Hun lægger da heller ikke skjul på, at hun litterært set sympatiserer fuldt ud med sin hovedpersons holdninger: — Jeg ønsker at sige, at litteratur handler om noget, der er vigtigt. Ønsker at sige, at der findes forskelle. Kommercialiseringen er jo så massiv, at kvalitetskriteriet for litteratur ikke længere findes i forhold til andet end salgskriteriet. Men der er også noget andet i litteraturen, som vi hele tiden må holde en forbindelse åben til. Det er i forsøget på at sprogliggøre det, at vi måske når til noget vigtigt. Du siger, at der hvor litteraturen bliver virkeliggjort er i læseren under læsningen. Men jeg har fornemmelsen af, at Solveig føler sig uvirkelig. Som om hun ikke kan koble litteraturen og virkeligheden til hinanden, ikke kan nå virkeligheden gennem litteraturen. — Jeg tror heller ikke, at Solveig selv tror, at vejen til virkeligheden går gennem litteraturen, at løsningen ligger i litteraturen. Men på den anden side tror jeg, at de steder vi bevæger os hen til i os selv, når vi læser, for mange mennesker måske er den mest ægte kontakt vi har med virkeligheden. For nogen er det en flugt, for andre tror jeg, at det kan være det modsatte, at komme i kontakt med erfaringer og erkendelser i sig selv, som ikke
noget andet end litteraturen i deres liv kan åbne for. Jeg tror, det er det eneste sted, hvor man kan være virkelig sårbar. For man er jo vældig sårbar i læsningen, fordi man udsætter sig for teksten. Og måske er den sårbarhed, den åbenhed du oplever, når du læser, ikke bare i forhold til bogen, men også i forhold til dig selv. Læser man udelukkende »Uge 43« fra Solveigs ståsted, og ser hendes synspunkter om litteratur som bogens budskab, kan man, trods det ikke særligt action-prægede handlingsforløb, ligesom de norske anmeldere blive temmelig oprørt under læsningen. For Solveigs litteratursyn er på mange måder dybt problematisk: — Det bliver jo meget farligt. Man kan jo ikke bare sige, at dette er en ægte bog. Det bliver autoritært, og det lukker sig, det kommunikerer ikke. Alt, der er ægte, kommunikerer ikke, fordi det er personlig erfaring, det er ikke kollektiv erfaring. Men det handler måske netop om at finde et sprog for det personlige, som kan komme ud i fællesrummet,” fortsætter hun. “Jeg har ingen løsning. Men jeg havde lyst til at problematisere det, fordi jeg har savnet det sådan i den norske litterære debat. Læses »Uge 43« derimod med et tvedelt udgangspunkt i på den ene side Solveigs programmatiske litteratursyn, på den anden side hendes store desperation og ensomhed - som er mere tydelig for læseren end for Solveig selv - kommer romanen med sine mange passager, der direkte omhandler litteraturens og litteraturkritikkens funktion, nærmest til at fremstå som en form for ‘dialogisk romanpoetik’. — Alle romaner er på en eller anden måde en poetik gennem deres praksis. Men det er rigtigt, det var kommet til et punkt efter de andre bøger, hvor jeg havde tænkt noget om litteratur, som jeg havde lyst til at formulere. Men det er vigtigt for mig, at bogen bliver læst som roman, med betydningen af Solveigs ståsted. At udsagnene i romanen, det som Solveig siger og tænker, må læses fra Solveigs sted. Og så er det vel først og fremmest en poetik om læsningen, om litteraturen rolle, snarere end en poetik om, hvad der er en god tekst. Hvad vil vi med litteraturen, det er mere der, den opholder sig end i et definitionsspørgsmål. Hanne Ørstavik Uge 43 (Uke 43) Oversat af Peter Nielsen 228 sider, 229 kr. Athene Anmeldt af Henrik Varmark I min studietid blev vi aldrig spurgt, om en litterær tekst rørte noget i os, inderst inde. Vi sagde heller ikke noget om det selv, fordi studiet af litteraturen skulle handle mere om fornuft end følelser. I anmelderhvervet, derimod, er skellet mellem hjerne og hjerte mindre skarpt, og derfor bliver diskussionen af litteraturen mere følelsesmæssig her, hvad enten man kan lide det eller ej. Det kan jeg, og med norske Hanne Ørstaviks »Uge 43« kan det slet ikke undgås, for romanen handler om følelser (og) om litteratur. Der sker ellers ikke meget i Ørstaviks anden roman på dansk. Den 33-årige Solveig fortolker alt omkring sig, mens hun underviser i litteratur på en norsk højskole. I et sagte, og derved sigende sprog beskriver Ørstavik hendes tankebaner som cirkelslutninger mellem en svigtende mor og så den bund- Hanne Ørstavik (Foto: Håvard Syvertsen) Higer og søger Sådan finder man frem til følelsen af litteratur løse betagelse af den ældre kollega Hilde. De menneskelige relationer når bare ingen steder hen, fordi Solveig først vil være sikker på, at de er helt oprigtige (modsat dem til moderen). Dette ultimative krav projicerer Solveig direkte over på litteraturen. Hvis dén ikke føles sand eller oprigtig, må enhver dialog slutte: Ingen argumentation kunne få hende til at opleve det anderledes. Det var et paradoks, at hun var blevet litteraturforsker, hun kunne ikke holde ud at diskutere litteratur. Der var ikke noget at diskutere. Med den indstilling bliver kun meget lidt ført ud i livet, og »Uge 43« slutter da også på en fredag. Dér støder Solveig ind i en mental katastrofe, og det er særdeles hård læsning, fordi Ørstavik gør det frysende klart, hvorfor hendes hovedperson nægter at give slip på sine paradoksale krav til både mennesker og bøger. Når romanen er så stille og indfølt, bliver det et spørgsmål om temperament, hvorvidt du finder den ægte læseoplevelse hos Ørstavik. Skal man kræve det af sin samtidslitteratur? Ved at gribe det spørgsmål kaster romanen i (roman) hvert fald vrag på Solveigs udsagn om, at litteraturen ikke kan diskuteres. Når Solveig f.eks. siger, at en bog skal føles sand og virkelig for at være litteratur, betyder det så, at man skal læse den fordring på metaniveau? I så fald bliver »Uge 43« forsvarsløs over for kritikere, der ikke selv føler sådan en ægthed under læsningen. Den modstand mødte Ørstavik en del af i Norge. Hovedpersonens mentale habitus opfordrer dog til, at hendes litteratursyn ikke uden videre skal overtages af andre læsere. Heller ikke »Uge 43«s. I så fald må man insistere på, at litteraturen altid af princip skal kunne leve op til sine egne, moralske krav. Som hos Solveig ender vi igen i spørgsmålet om kunstsyn, temperament og dermed igen fornuft og følelse, og Ørstaviks romanbedrift sætter dette gamle spørgsmål på spidsen. Som jeg hører det, svarer hun ikke, og dermed bliver romanen ét med sin tænkende hoved(-)person, der higer og søger i nye bøger, men ikke når frem til nogen guldrandet sandhed. Det er ingen ny form, men i Ørstaviks inderlige udgave føles det sådan. Jeg har, til hendes ros, ikke læst noget lignende før. NR. 4 DECEMBER 2003 5
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56:
Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58:
Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60:
Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62:
ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64:
’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66:
Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68:
Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70:
Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72:
En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74:
Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76:
Hip som hap som rablen som pap Øve
show all

og hvad er det ikke? - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?