og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(stand in) fortsat fra forrige side forstyrrende, da de illustrerer, at den ’heteroseksuelle original’ er et rollespil, og at alle, uanset køn, kan indtage dennes roller. Sceneriet vil endvidere fremstå som en bekræftelse af kønnets og måske i særdeleshed kvindelighedens afhængighed af ydre konventioner såsom tøj. Det er i forlængelse heraf påfaldende, at Joey beholder det fetisherende tøj på under hele den intime seance. Man fornemmer, som Joan Riviéres påpeger i sit klassiske essay »Kvindelighed som maskerade« fra 1929, at kvindeligheden er en maske, der benyttes i et forsøg på at skjule virile og potent kastrerende tilbøjeligheder. Dette er måske i bogstaveligste forstand tilfældet her! I disse og i de tidligere omtalte billeder er det tydeligt, at Nan Goldin leger med de konceptuelle såvel som billedlige forestillinger om køn og seksualitet, der er til rådighed i vores heteronormative kultur. Goldins billeder frembyder nogle queer tolkningsmuligheder, der kan virke udfordrende på dette køns- og seksualitetssystem, og som kan anfægte heteroseksualitetens status som norm og som natur. Dette gør Goldins billeder opsigtsvækkende, spøgefulde og — kort sagt — queer. Judith Butler: »Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity« (1990) Judith Butler: »Bodies that Matter. On the discursive limits of ‘sex’« (1993) Nan Goldin: »The Other Side«, Scalo, Zurich, Berlin, New York 2000 (1993) Nan Goldin: »Nan Goldin: I´ll be your mirror« på Whitney Museum of American Art October 3, 1996 — January 5, 1997 Erica Rand: »Barbie`s Queer Accessories« (1995) Tina Raun: »Sikke en ballade! — Judith Butler og de ’skæve’ eksistenser«, in »Synsvinkler«, Queer særnummer, nr. 28 (2003) Tina Raun (f. 1974), mag. art. i kunsthistorie med konferensspecialet »Identitetskonstitueringer i det senmoderne — en queer teoretisk vinkel på nyere visuel kultur«. Har publiceret i forskellige tidsskrifter og afholdt kurser og foredrag, senest om Calvin Kleins modefotografi og queer som branding på KVINFO, København. 46 NR. 4 DECEMBER 2003 Af Bonnie C. Barr MiniTrans Ordforklaring Transgender: Et begreb der kan oversættes til transkønnethed. Transgender anvendes som et samlebegreb for diverse kønstransgressioner i forskellige former, eksempelvis transseksualitet og transvestisme. Begrebet spiller på skellet mellem ’sex/gender’, som på engelsk betyder et skel mellem ’sex’ = biologisk køn og ’gender’ = socialt og kulturelt køn. Ordet anvendes ofte i stedet for transseksualitet (transsexuality), der i sin ordlyd leder tanken hen på seksualitet, og ikke på køn, og samtidig alluderer til, at det biologiske er væsentligt. Transgender peger i stedet på, at det er det sociale og kulturelle køn, der er i centrum. Transgender betegnelsen antyder også, at skellet mellem ’sex/gender’ kan opløses, og at ’sex’ kan erstattes med ’gender’, dvs. at det biologiske køn anses som en konstruktion. Det er derfor en politisk markering at bruge transgender i stedet for transseksualitet. I denne artikel vil jeg anvende transgender til at betegne de teoretiske og politiske tilgange til kønstransgressioner, mens transseksualitet i min brug anvendes som en erstatning for ordet transkønnethed, der på dansk synes for klodset et udtryk. Hvor det er muligt, vil jeg bruge præfikset ’trans’ som en paraplybetegnelse for de forskellige udtryk. ’Trans’kritik af queer teori Er transseksualitet queer teoris foretrukne modus? Fungerer transseksualitet som en underliggende figur, der er med til at illustrere queer teoriens politiske projekt, nemlig destabiliseringen af køn og seksualitet? En kort introduktion til Transgender Theory i relation til Queer Theory Netop kønstransgressioner opererer ofte som en queer læsnings centrale omdrejningspunkt. Det ustabile køn fortæller noget om seksualiteten og nedbryder den gængse opfattelse af, hvad der kan anses som naturlige og oprindelige identitetskategorier. Der melder sig dog et spørgsmål, når denne problematisering af naturaliserede seksualitetskategorier implicit anvender eksempler på kønstransgressioner: Er det muligt, at queer læsning har det primære formål at skrive (homo)seksualitet frem som et unikt eksempel på subversionen af heteronormativitet, med den konsekvens at læsningen samtidig usynliggører eksempelvis transseksualitet og transvestisme? I deres kritik af queer teori er det netop påstanden hos ’trans’akademikere og -aktivister. Den seneste forskning udsprunget af queer teori er det, som på engelsk kan betegnes Transgender Theory. På sin vis står denne tilgang ikke i modsætning til queer teori, men har snarere sine rødder i denne. Netop fordi queer teori ikke udgør ét afgrænset område, men måske kan indkredses til en paraplybetegnelse for bøsse-lesbiske studier, biseksualitet og transseksualitet, synes det unødvendigt at indsnævre endnu et særområde. Queer teori fokuserer på at undgå kategoriseringer og vil derfor denaturalisere forståelsen af seksualitet (og køn), i modsætning til Transgender Theory, som også ønsker at rekonstruere disse. Queer forskere beskæftiger sig med undersøgelsen af seksualiteter (og køn), som står udenfor den heteroseksuelle norm i et forsøg på at denaturalisere både normen og dens ’afvigelse’. Det er derfor centralt at undgå essentialiserende begreber. I den henseende har ordet queer en væsentlig betydning. På engelsk er queer oprindeligt et stærkt nedsættende ord for homoseksualitet, men homoseksuelle bevægelser har taget ordet til sig og reartikuleret det til egen fordel for således at give det en ny, Med venlig tilladelse af Mini Trans a/s positiv mening. Samtidig betyder ordet også mærkelig, underlig, excentrisk og suspekt, hvilket af queer teoretikere understreges i opfattelsen af seksualitet som en modsætningsfyldt, social og diskursiv konstruktion, man ikke kan afdække en objektiv sandhed om. (Homo)seksualitet fungerer i queer teori således som en slags epistemologisk trickster, der ikke kan fastlægges, og bliver ofte iscenesat som et dekonstruktivt element, der er i stand til at problematisere den hegemoniske orden.
Hvad er kernen i Transgender Theory? De fleste ’trans’akademikere og aktivister anser sig som en del af queer teori, men ønsker at påpege de specifikke forskelle fra queer teori, som netop begrænser dennes forståelse af kønstransgressioner. De væsentlige forskelle ligger her i opfattelsen af kategorierne erfaring, subjektivitet og kropsliggørelse. Ifølge ’trans’akademikere og aktivister gør queer teoris dekonstruktive fokus og antiessentialisme det vanskeligt at analysere netop disse størrelser. Dele af queer teorien kritiseres derfor for at ville trække studiet af seksualitet bort fra kønsstudiet, således at seksualitet bliver til queers særegne område, og køn til feminismens traditionelle undersøgelsesobjekt. Transseksualitet kan derimod ikke forstås ved en strategisk adskillelse af disse kategorier, eller ved at blive reduceret til et udtryk for homoseksualitet. Disse problematiseringer af queer teori udgør kernen i, hvad der har udviklet sig til Transgender Theory. Gennem en analyse af flere af queer teoriens kerneteoretikere hævder en ’trans’akademiker som Jay Prosser, at kønstransgressioner i queer teori fungerer som de underliggende figurer, der muliggør hele analysen af queer seksualitet. Hun/han skriver i »Second Skins« (1998) således: »In short, in retrospect, transgender gender appears as the most crucial sign of queer sexuality’s aptly skewed point of entry into the academy.« Analysen af kønstransgressioner fungerer derfor som argumentet for en ny teori om seksualitet og grundlægger dermed queer tankegang. På den måde bliver det meget vanskeligt for queer teoretikere ikke at komme til at anvende transseksuelle udtryk udelukkende som vehikel for studiet af (homo)seksualitet. Prosser ønsker derimod at udvikle en ’trans’teori, som kan forholde sig til diverse kønstransgressioner netop som størrelser, der i egen ret kræver en specifik analyse. Måden, som Prosser kommer frem til denne på, er via en kritik af queer teoriens udgangspunkter, eksemplificeret ved Judith Butler og Eve Sedgwick. ’Trans’narrativitet og queer performativitet Både Butler og Sedgwick argumenterer i 1990 (i henholdsvis »Gender Trouble« og »Epistemology of the Closet«) for, at feminismen i sin traditionelle form ikke er udstyret til at analysere (homo)seksualitet, da feminisme fokuserer på forståelsen af køn som en fast identitet og således har svært ved at forstå praksisser, der underminerer idéen om køn (og seksualitet) som en essentiel kerne. Kritikken eksemplificeres via de udfordringer til feminismen, som udspiller sig i homoseksuelle subkulturers leg med kønsidentiteter. Butlers velkendte analyse af drag performances og Sedgwicks eksempler på James Dean og Marlene Dietrich som ikoner for henholdsvis lesbiske og bøsser, er et eksempel på kønsoverskridende identifikationer, der ses som queer udtryk. I Prossers kritik bliver det netop disse ’trans’figurationer, der muliggør en ny teori om seksualitet, men samtidig det som også medfører, at transseksualitet i sin queer udformning mister sin specificitet. Pointen hos Prosser er nemlig, at den transseksuelle narrativitet ikke kan reduceres til queer performativitet, og at effekten af Butlers læsninger af drag performances i både »Gender Trouble« og »Bodies That Matter« (1993) er at gøre ’trans’begæret efter legitimitet både reaktionært og uforståeligt. Den transseksuelle narration er en identitetskonstituerende fortælling, mens queer performativitet medvirker til at ’afsløre’, at identitet aldrig fuldt ud kan determineres, og at idéen om kønnet som en fast størrelse er en fiktion. Kønsskifteplottet forsøger at etablere køn som en ganske uproblematisk identitetskategori, samtidig med at selve det narrative forløb (fra kvinde til mand eller vice versa) nedbryder sig selv og derved viser, at køn kan skabes på mange måder. Dette paradoks er kendetegnende for transseksuel subjektivitet. ’Trans’akademikere og aktivister placerer sig i denne henseende som en del af den queer bølge, men skriver sig også samtidig, og ofte på paradoksal vis, op imod den. Paradokset i Transgender Theory Transgender Theory forsøger sig nemlig udi det umulige; at dekonstruere og rekonstruere køn (og seksualitet) i én og samme manøvre. Transseksuel subjektivitet udstiller splittelsen mellem at være og blive til, hvilket især kommer til udtryk i narrativer om kønsskifteprocessen. Prosser beskæftiger sig her med de føromtalte, problematiske størrelser subjektivitet, erfaring og kropsliggørelse og analyserer således, hvordan transseksuelle autobiografier fremskriver paradokset mellem tilværelse og tilbliven og karakteriserer dermed den transseksuelle narrativitet som forskellig fra queer performativitet. Den identitetsskabende historie om at skifte køn er slutningen på den transseksuelle fortælling (en fortælling som siger: se! jeg er blevet den, jeg altid inderst inde har været), mens samme narrativ (inden for queer teori) blot markerer starten på queer performativitet: nemlig muligheden for at begynde en kritik af heteronormative kønsopfattelser. Prosser vil med sin analyse af ’trans’narrativitet påpege, at denne i kraft af sine modsætninger faktisk også kan siges at have et subversivt potentiale, og ikke blot er en repetition af de normative opfattelser af køn. Et gennemgående træk for konstruktionen af transseksuel identitet er den klassiske historie om at være født i den forkerte krop og inderst inde i virkeligheden være en anden end det, de ydre attributter viser: altså en mand fanget i en kvindes krop eller omvendt. Denne narrativ, som gennemsyrer transseksuelle autobiografier, er netop årsagen til queer teoriens ofte lidt nedsættende holdning over for transseksuel subjektivitet, da en sådan forståelse synes at bekræfte både et strengt kønspolariseret system samt en essentialistisk kønsopfattelse. Paradokserne i den transseksuelle narrativ er altså selvindlysen- (stand in) de. På den ene side bekræfter og naturaliserer den en heteronormativ kønsopfattelse, mens selve fortællingen om at skifte køn (og den transseksuelle subjektivitet, som bliver resultatet heraf) på den anden side destabiliserer opfattelsen af kønnet som en uforanderlig, naturgiven kendsgerning. Begge forståelser inkorporeres i transseksualitet. Man kan således betragte ’trans’teori som en tilgang, der prøver at imødekomme dette paradoks, og arbejde et sted midt imellem essentialisme og konstruktionisme. ’Trans’teori som splittelse Transgender Theory er altså ikke en fastlagt disciplin. Den udgør snarere en splittelse mellem, hvad der i en forsimplet version kan defineres som en essentialistisk (traditionel) og konstruktionistisk (postmoderne) opfattelse af kønskategorier. Den anglo-amerikanske opdeling af køn i en ’sex/gender’ dikotomi er central for denne splittelse, der i modsætning til i queer teori ikke søges ophævet, men bliver bevaret som et paradoksalt omdrejningspunkt. Flere ’trans’akademikere og aktivister arbejder således med en forståelse af køn som både en biologisk og socialt, kulturelt determineret størrelse, mens andre opererer med en opfattelse af køn som en størrelse, der kan opløses mere eller mindre. Spændingsfeltet mellem determination og frigørelse, essentialisme og konstruktionisme er konstitutivt for ’trans’teori. De mere ’forsigtige’ ’trans’akademikere og aktivister fokuserer på denne balancegang og ønsker ikke at afvise essentialisme som sådan, men snarere at erstatte den med en metodik, der kan forholde sig til forskelle og specificitet uden at forstå dem som enten kerner eller konstrukter, men som både-og. Som Marjorie Garber i »Vested Interests« (1992) skriver: The phenomenon of transexualism is both a confirmation of the constructedness of gender and a secondary recourse to essentialism — or, to put it a slightly different way, transexualism demonstrates that essentialism is a cultural construction. Denne prekære positionering gør det vanskeligt at få hold på, hvordan transseksualitet egentlig kan fortsættes næste side NR. 4 DECEMBER 2003 47
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45: om, at beskæringen giver os fornem
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?