og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(stand in) fortsat fra forrige side har han stor erfaring med dette arbejde, eftersom antologien er hans tredje værk i den genre. Alligevel blev han overrasket under arbejdet med bogen og ændrede sine planer undervejs. — Den oprindelige idé var at medtage alle genrer i antologien, som både skulle bestå af danske og udenlandske tekster, men jeg blev snart klar over, at det var umuligt. Jeg blev forbløffet over, hvor mange gode tekster der var at vælge imellem. Det viste sig, at det var nødvendigt at koncentrere sig om danske tekster og udelukkende én genre. Og nu kan jeg faktisk godt lide, at der kun er prosa i samlingen, hvilket gør det til et mere homogent værk. Og trods min indsnævring af temaet har jeg alligevel skåret fire femtedele væk, så det er en ret righoldig kilde, jeg har haft fingrene i. Endvidere havde jeg også regnet med, at der var langt flere bøssetekster end lesbiske, men det var faktisk ikke tilfældet. Det var ligeligt fordelt med en lille overvægt af lesbiske værker, hvilket også ses i samlingen. Nok er bøsseteksterne mere kendte, eftersom flere af de populære forfattere har skrevet om bøsser. Denne dragning mod den mandlige homoseksualitet hænger jo sammen med det faktum, at sex mellem mænd altid er blevet tildelt større opmærksomhed — og afsky. Sex mellem mænd har jo altid været mere forbudt og mere grænseoverskridende end sex mellem kvinder. Teksten skal stå alene Du siger, at materialet har været enormt, og at du har kunnet vælge og vrage. Hvilke kriterier har du haft i dit udvælgelsesarbejde? – Det var vigtigt for mig, at det ikke blev en slags sociologisk undersøgelse eller lærebogsagtigt. Det, jeg ville lave, var en litterær antologi, hvor hovedtemaet var homoseksualitet. Og det eneste kriterium jeg havde i den forbindelse, var teksternes litterære kvalitet. Moralsk havde jeg ingen skrupler eller forbehold, for jeg satte en grænse ved den beregnende, pornografiske litteratur. Dernæst ønskede jeg at komme vidt omkring for at få så mange vinkler på som muligt. Jeg ville ikke lave en antologi med udelukkende kendte forfattere, men ville derimod give læseren mulighed 42 NR. 4 DECEMBER 2003 for at gå på opdagelse i ukendte tekster, sådan som jeg selv havde gjort det. Hvis læseren havde læst det hele i forvejen, var der jo ingen grund til at købe en ny bog. Hvad forfatterne angår, har jeg ikke haft noget kriterium. Om forfatterne er homoseksuelle eller ej ved jeg ikke. Jeg har ikke villet gå ind i skribenternes seksuelle orientering, tværtimod er det bare en fordel, at teksterne står alene. For selvfølgelig kan man som ikkehomoseksuel skrive om homoseksualitet — man ville undervurdere danske forfattere ved at hævde det modsatte. Tag eksempelvis Harald Herdal, som jeg ikke tror var homoseksuel, men han kan i den grad beskrive den sørgelige situation, den unge mand er havnet i. På få sider kan Herdal skildre en tragisk historie og samtidig trække lange tråde, så fortællingen får et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg har heller ikke fravalgt tekster, som har en negativ holdning over for homoseksuelle. Tværtimod synes jeg, at en af de mest spændende tekster er Thit Jensens. Hun har skrevet en hel roman med homoseksualitet som tema, hvilket sikkert overrasker mange læsere. Med et indædt had mod den homoseksuelle mand, hævder hun selvsikkert, at kvinden — og kun kvinden — har ret til manden. Denne skråsikkerhed er meget underholdende og typisk for den feministiske valkyrie fra Farsø. Mellem mennesker, ikke køn – Endelig ville jeg med min antologi vise en udviklingsvej. Jeg ønskede at påpege, at homoseksualitet har en naturlig udviklingsproces på linje med alle andre menneskelige udviklingsprocesser. To ting, som aftegner sig, når man læser de sidste 30 års homoseksuelle litteratur, er dels det indlysende faktum, at homoseksualitet normaliserer sig, når man stopper med at betragte det som en sygdom. Det læser man blandt andet ud af parforholdsbeskrivelserne. Glæder og problemer i et homoseksuelt parforhold er i høj grad de samme som i et heteroseksuelt forhold. Problemer i et parforhold opstår altså ikke mellem de to køn, som man traditionelt tror, men blot mellem to mennesker — uafhængigt af køn. Endvidere er der ikke noget, der tyder på, at man som homoseksuel ikke kan udvikle sig til et helt menneske. Litteraturen demonstrerer, at personer, som indgår i personlige udviklingsforløb, ikke forlader deres homoseksualitet, men frigør den i stedet. Du har inkluderet en H.C. Andersen-tekst, som er yderst tvetydig. Spørgsmålet er, om den overhovedet indeholder et homoseksuelt tema. Hvorfor har du alligevel valgt at tage nationaldigteren med? — Først og fremmest ville jeg gå så langt tilbage som jeg kunne, for at finde brugbare tekster og på den måde lave et slags kronologisk forløb, så man kan se, hvordan det var for f.eks. 160 år siden. Jeg endte tilbage hos H.C. Andersen og faldt over en tekst fra »En Digters Bazar«. Men jeg er godt klar over, at han skriver i et sprog, som man brugte dengang, hvor det hele tiden hed ’kære ven’ osv. Og jeg kan naturligvis ikke bevise det, men jeg synes, at teksten har et homoseksuelt tema. Det er i al fald den oplevelse, jeg får, når jeg læser den. Det er en sød og charmerende tekst, og man kan ikke afvise, at der ligger en ekstra følelsesfuldhed fra H.C. Andersens side i forhold til drengen. Derfor skulle teksten med. Antologien handler jo ikke blot om seksualitet, men også om kærlighed. Og det, Andersen udtrykker her, er kærlighed til en ungarsk dreng, som han gerne vil møde igen, hvis drengen engang kommer til Danmark. Udeladelser Nogle læsere savner måske enkelte forfattere i din kanon. Det kunne være Karen Blixen, Peer Hultberg eller Ulla Ryum. Er der nogen, som ikke har ønsket at deltage i en sådan antologi? — Kun ganske få har takket nej med den begrundelse, at de ikke ville kædes sammen med emnet, eller ikke ønskede, at det tema, de i øvrigt havde skrevet om, skulle forbindes med det homoseksuelle emne. Men jeg har måttet udelade nogle forfattere, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne uddrage en novelleagtig tekst af deres værker. Det gælder eksempelvis for Ulla Ryums bøger. I en antologi er det jo sådan, at fragmentet skal kunne stå alene og læses med udbytte, uafhængigt af konteksten. Desuden har jeg ikke kunnet tage uddrag med fra værker, hvor tematikken er mere diffus og udefinerbar. Det gælder f.eks. »Den kroniske uskyld«, hvor hovedpersonen Janus er en dobbeltsidig karakter med en homoseksuel side. Jeg måtte undlade at bringe noget fra Rifbjergs debutroman, fordi det simpelthen er for svært at se temaet, når man ikke har sammenhængen. Så ville læseren sidde og undre sig over, hvorfor han skal læse sådan en tekst. Du har gennem dit arbejde med antologien læst enorme mængder af dansk litteratur med et homoseksuelt tema. Kan du give et historisk rids af udviklingen i den homoseksuelle litteratur? — Jeg er ikke litteraturforsker, men har arbejdet med antologien som forfatter. Desuden bryder jeg mig ikke om at generalisere. Dog kan jeg sige, at jo længere man går tilbage i tiden, jo mere uskyldigt, romantisk og sværmerisk bliver det. Når det er sagt, er jeg også overrasket over, hvor frit man har kunnet beskrive homoseksualitet, og specielt hvor langt man har kunnet gå med beskrivelser af lesbisk kærlighed — og så tidligt. Overvågning og straf – Et fælles karaktertræk for homoseksuel litteratur er den megen lidelse, eftersom den handler om umulig kærlighed og strengt forbudte følelser. Langt op i historien kredses der bare om emnet uden at forfatteren går nærmere ind i det. Temaet er centralt, men det ligger skjult i periferien, ligesom man kender det fra litteratur under skrap censur, som f.eks. i den progressive skønlitteratur i det forhenværende DDR. Kun langsomt bliver temaet mere eksplicit. I 1930’erne og 40’erne kommer der en samfundsmæssig vinkling på temaet, hvormed der sker en opblødning i forhold til det farlige emne. 1950èrne er derimod en hård og lukket tid og nærmest et spejlbillede af den kolde krig. I årtiet herskede en meget bornert moral. Det oplevede man overalt, men i København huserede en meget nidkær og homofobisk politimester, der gjorde det til en æressag at fange bøsser ved hjælp af forklædte politibetjente.I det hele taget slog man meget hårdt ned på ’seksualforbrydelser’. Homoseksualitet var jo kriminelt, og der opstod et overvågningsmiljø som i en kommuniststat, og angivelser kunne føre så vidt som til kastrationer. Det er klart, at man ikke finder megen litteratur med et klart homoseksuelt tema under disse skræmmende forhold.
Først i 1960èrne, hvor alt mere eller mindre bliver tilladt, kan man tale om en decideret homoseksuel litteratur, hvilket også er tilfældet i international sammenhæng. Med pornografiens frigivelse bliver der også udgivet pornografisk homoseksuel litteratur på linje med den heteroseksuelle. Ligesom al anden kunst – Et gennembrud for den homoseksuelle litteratur kommer dog først i 1970èrne med Christian Kampmanns selvbiografiske bøger. Kampmann gik ud, tog kampen op og blev en betydelig inspirator for senere generationer af forfattere. Christian Kampmanns store fortjeneste er, at han ikke gjorde emnet outreret, men trak det ind i parforholdet og familielivet og viste, at sådan var det også. I 1980’erne kan der i den homoseksuelle litteratur iagttages en vis sadomasochisme, hvilken man også støder på andre steder i tiåret. Herhjemme havde vi Anne Linnet og Marquis de Sade, som også udforskede emnet musikalsk, ligesom Madonnas »Erotica« både flirter med sadomasochismen og homoseksualiteten i 1992. I 1990èrne sker der ellers en normalisering, hvor man kan gå ind i de rum man ønsker, og intet er forbudt, om end det er privat. Det er et årti, hvor det hele bliver mere egoistisk og man vender sig mod det nære og private. — Således afspejler den homoseksuelle litteratur tiden ligesom al anden kunst. Homoseksuel litteratur følger den øvrige litteratur og de kunstneriske strømninger, hvilket jo er meget naturligt, eftersom den ikke er nogen autonom størrelse. Som regel er forfatterne til de homoseksuelle og heteroseksuelle tekster også de samme. Ikke mere i skyggen Når træerne på Rosenvængets Allé atter står med grønne blade, kan læseren forhåbentlig gå på opdagelse i Peter Legård Nielsens nye, internationale homoseksuelle antologi. Med tekster fra alverdens eksotiske lande er der noget at glæde sig til, lover redaktøren. Dog er Peter Legård Nielsen ikke bange for, at det danske værk kommer til at stå i skyggen af den internationale. Dertil, mener han, er de danske tekster for gode. Torben Kastrup (f. 1965). Cand.mag. i nordisk filologi og kunsthistorie. Af Tina Raun Et perverteret fotoalbum! You got your Mother in a whirl she’s not sure if you`re a boy or a girl. Om Nan Goldins dokumentation af sin ’familie’ David Bowie sang allerede i 1970’erne om forvirrede mødre og opblødte kønsroller. Dette kom der i 1990èrne en hel teori ud af, nemlig queer teorien, der sætter en ære i at udforske og forstyrre traditionelle antagelser om kropslig, kønslig og seksuel identitet. Queer teori anses med rette for at være svært tilgængeligt stof, og derfor er den amerikanske fotograf Nan Goldin (f. 1953) et ganske godt og illustrativt trumfkort at have på hånden, hvis man skal forklare, hvad queer teori er og kan være. Goldin synes nemlig at bedrive den form for kønsballade, som queer teoretikeren Judith Butler efterlyser i den indflydelsesrige og banebrydende udgivelse »Gender Trouble«fra 1990. Sprængfyldt med kaos Goldin har siden 1970’erne brugt kameraet som en visuel dagbog, dvs. som en måde at dokumentere sin egen og sine venners tilværelse. I Goldins billeder tilbydes vi således et tilsyneladende uforstyrret indblik i et hårdt og eksperimenterende miljø befolket af marginaleksistenser. De mennesker, vi møder, lever alle en tilværelse på kanten af sociale normer og konventioner, og de passer ikke uproblematisk ind i de restriktioner for køn og seksualitet, som foreskrives af vores heteronormative kultur. Heteronormativiteten er ifølge queer teorien det sæt af normer, der styrer definitionerne af det socialt accepterede inden for en oppositionel og binær kønslogik, (stand in) hvor der ikke er ord for det, der placerer sig uden for eller på tværs af disse kategorier. Det er således indiskutabelt, at ethvert individ er mand eller kvinde, og alt efter hvilket køn man er, har man en tilsvarende maskulin eller feminin fremtoning og adfærd, som bestemmer begæret, der rettes mod det modsatte køn. Den binære kønslogik producerer forestillingen om subjektet som en enhed og opstiller en kausalrelation mellem kropstegnet, kønsidentiteten og begæret. Hvis man læser Goldin med queer teoretiske briller, kan man betragte hendes billeder som en bekræftelse af Butlers dekonstruerende tese om, at kønnet er en kæde af performative citeringer. Billederne antyder nemlig ofte både det ubestemmelige og ustabile i enhver kønnet eller seksuel fortsættes næste side Nan Goldin: »Cody at her mirror« (NYC 1991) NR. 4 DECEMBER 2003 43
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41: som direkte eller indirekte udgør
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve

og hvad er det ikke? - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?