og hvad er det ikke? - Standart

(stand in)
fortsat fra forrige side
har han stor erfaring med dette
arbejde, eftersom antologien er
hans tredje værk i den genre.
Alligevel blev han overrasket
under arbejdet med bogen og ændrede
sine planer undervejs.
— Den oprindelige idé var at medtage
alle genrer i antologien, som
både skulle bestå af danske og
udenlandske tekster, men jeg blev
snart klar over, at det var umuligt.
Jeg blev forbløffet over, hvor
mange gode tekster der var at
vælge imellem. Det viste sig, at det
var nødvendigt at koncentrere sig
om danske tekster og udelukkende
én genre. Og nu kan jeg faktisk
godt lide, at der kun er prosa i
samlingen, hvilket gør det til et
mere homogent værk. Og trods
min indsnævring af temaet har jeg
alligevel skåret fire femtedele væk,
så det er en ret righoldig kilde, jeg
har haft fingrene i.
Endvidere havde jeg også regnet
med, at der var langt flere bøssetekster
end lesbiske, men det var
faktisk ikke tilfældet. Det var ligeligt
fordelt med en lille overvægt
af lesbiske værker, hvilket også ses
i samlingen. Nok er bøsseteksterne
mere kendte, eftersom flere af de
populære forfattere har skrevet om
bøsser. Denne dragning mod den
mandlige homoseksualitet hænger
jo sammen med det faktum, at sex
mellem mænd altid er blevet tildelt
større opmærksomhed — og
afsky. Sex mellem mænd har jo
altid været mere forbudt og mere
grænseoverskridende end sex mellem
kvinder.
Teksten skal stå alene
Du siger, at materialet har været
enormt, og at du har kunnet vælge
og vrage. Hvilke kriterier har du
haft i dit udvælgelsesarbejde?
– Det var vigtigt for mig, at det
ikke blev en slags sociologisk
undersøgelse eller lærebogsagtigt.
Det, jeg ville lave, var en litterær
antologi, hvor hovedtemaet var
homoseksualitet. Og det eneste
kriterium jeg havde i den forbindelse,
var teksternes litterære kvalitet.
Moralsk havde jeg ingen
skrupler eller forbehold, for jeg
satte en grænse ved den beregnende,
pornografiske litteratur.
Dernæst ønskede jeg at komme
vidt omkring for at få så mange
vinkler på som muligt. Jeg ville
ikke lave en antologi med udelukkende
kendte forfattere, men ville
derimod give læseren mulighed
42
NR. 4 DECEMBER 2003
for at gå på opdagelse i ukendte
tekster, sådan som jeg selv havde
gjort det. Hvis læseren havde læst
det hele i forvejen, var der jo
ingen grund til at købe en ny bog.
Hvad forfatterne angår, har jeg
ikke haft noget kriterium. Om forfatterne
er homoseksuelle eller ej
ved jeg ikke. Jeg har ikke villet gå
ind i skribenternes seksuelle orientering,
tværtimod er det bare en
fordel, at teksterne står alene. For
selvfølgelig kan man som ikkehomoseksuel
skrive om homoseksualitet
— man ville undervurdere
danske forfattere ved at hævde det
modsatte. Tag eksempelvis Harald
Herdal, som jeg ikke tror var
homoseksuel, men han kan i den
grad beskrive den sørgelige situation,
den unge mand er havnet i. På
få sider kan Herdal skildre en tragisk
historie og samtidig trække
lange tråde, så fortællingen får et
samfundsmæssigt perspektiv.
Jeg har heller ikke fravalgt tekster,
som har en negativ holdning
over for homoseksuelle. Tværtimod
synes jeg, at en af de mest
spændende tekster er Thit Jensens.
Hun har skrevet en hel roman
med homoseksualitet som tema,
hvilket sikkert overrasker mange
læsere. Med et indædt had mod
den homoseksuelle mand, hævder
hun selvsikkert, at kvinden — og
kun kvinden — har ret til manden.
Denne skråsikkerhed er meget
underholdende og typisk for den
feministiske valkyrie fra Farsø.
Mellem mennesker, ikke køn
– Endelig ville jeg med min antologi
vise en udviklingsvej. Jeg
ønskede at påpege, at homoseksualitet
har en naturlig udviklingsproces
på linje med alle andre
menneskelige udviklingsprocesser.
To ting, som aftegner sig, når man
læser de sidste 30 års homoseksuelle
litteratur, er dels det indlysende
faktum, at homoseksualitet normaliserer
sig, når man stopper
med at betragte det som en sygdom.
Det læser man blandt andet
ud af parforholdsbeskrivelserne.
Glæder og problemer i et homoseksuelt
parforhold er i høj grad
de samme som i et heteroseksuelt
forhold. Problemer i et parforhold
opstår altså ikke mellem de to
køn, som man traditionelt tror,
men blot mellem to mennesker —
uafhængigt af køn. Endvidere er
der ikke noget, der tyder på, at
man som homoseksuel ikke kan
udvikle sig til et helt menneske.
Litteraturen demonstrerer, at personer,
som indgår i personlige
udviklingsforløb, ikke forlader
deres homoseksualitet, men frigør
den i stedet.
Du har inkluderet en H.C.
Andersen-tekst, som er yderst tvetydig.
Spørgsmålet er, om den
overhovedet indeholder et homoseksuelt
tema. Hvorfor har du alligevel
valgt at tage nationaldigteren
med?
— Først og fremmest ville jeg gå så
langt tilbage som jeg kunne, for at
finde brugbare tekster og på den
måde lave et slags kronologisk forløb,
så man kan se, hvordan det
var for f.eks. 160 år siden. Jeg
endte tilbage hos H.C. Andersen
og faldt over en tekst fra »En
Digters Bazar«. Men jeg er godt
klar over, at han skriver i et sprog,
som man brugte dengang, hvor det
hele tiden hed ’kære ven’ osv. Og
jeg kan naturligvis ikke bevise det,
men jeg synes, at teksten har et
homoseksuelt tema. Det er i al fald
den oplevelse, jeg får, når jeg
læser den. Det er en sød og charmerende
tekst, og man kan ikke
afvise, at der ligger en ekstra følelsesfuldhed
fra H.C. Andersens
side i forhold til drengen. Derfor
skulle teksten med. Antologien
handler jo ikke blot om seksualitet,
men også om kærlighed. Og
det, Andersen udtrykker her, er
kærlighed til en ungarsk dreng,
som han gerne vil møde igen, hvis
drengen engang kommer til
Danmark.
Udeladelser
Nogle læsere savner måske enkelte
forfattere i din kanon. Det kunne
være Karen Blixen, Peer Hultberg
eller Ulla Ryum. Er der nogen,
som ikke har ønsket at deltage i
en sådan antologi?
— Kun ganske få har takket nej
med den begrundelse, at de ikke
ville kædes sammen med emnet,
eller ikke ønskede, at det tema, de
i øvrigt havde skrevet om, skulle
forbindes med det homoseksuelle
emne. Men jeg har måttet udelade
nogle forfattere, fordi jeg ganske
enkelt ikke kunne uddrage en
novelleagtig tekst af deres værker.
Det gælder eksempelvis for Ulla
Ryums bøger. I en antologi er det
jo sådan, at fragmentet skal kunne
stå alene og læses med udbytte,
uafhængigt af konteksten.
Desuden har jeg ikke kunnet
tage uddrag med fra værker, hvor
tematikken er mere diffus og udefinerbar.
Det gælder f.eks. »Den
kroniske uskyld«, hvor hovedpersonen
Janus er en dobbeltsidig
karakter med en homoseksuel
side. Jeg måtte undlade at bringe
noget fra Rifbjergs debutroman,
fordi det simpelthen er for svært
at se temaet, når man ikke har
sammenhængen. Så ville læseren
sidde og undre sig over, hvorfor
han skal læse sådan en tekst.
Du har gennem dit arbejde med
antologien læst enorme mængder
af dansk litteratur med et homoseksuelt
tema. Kan du give et
historisk rids af udviklingen i den
homoseksuelle litteratur?
— Jeg er ikke litteraturforsker,
men har arbejdet med antologien
som forfatter. Desuden bryder jeg
mig ikke om at generalisere. Dog
kan jeg sige, at jo længere man går
tilbage i tiden, jo mere uskyldigt,
romantisk og sværmerisk bliver
det. Når det er sagt, er jeg også
overrasket over, hvor frit man har
kunnet beskrive homoseksualitet,
og specielt hvor langt man har
kunnet gå med beskrivelser af lesbisk
kærlighed — og så tidligt.
Overvågning og straf
– Et fælles karaktertræk for homoseksuel
litteratur er den megen
lidelse, eftersom den handler om
umulig kærlighed og strengt forbudte
følelser. Langt op i historien
kredses der bare om emnet uden
at forfatteren går nærmere ind i
det. Temaet er centralt, men det
ligger skjult i periferien, ligesom
man kender det fra litteratur
under skrap censur, som f.eks. i
den progressive skønlitteratur i
det forhenværende DDR. Kun
langsomt bliver temaet mere eksplicit.
I 1930’erne og 40’erne kommer
der en samfundsmæssig vinkling
på temaet, hvormed der sker
en opblødning i forhold til det farlige
emne.
1950`erne er derimod en hård
og lukket tid og nærmest et spejlbillede
af den kolde krig. I årtiet
herskede en meget bornert moral.
Det oplevede man overalt, men i
København huserede en meget
nidkær og homofobisk politimester,
der gjorde det til en æressag
at fange bøsser ved hjælp af forklædte
politibetjente.I det hele
taget slog man meget hårdt ned på
’seksualforbrydelser’. Homoseksualitet
var jo kriminelt, og der
opstod et overvågningsmiljø som i
en kommuniststat, og angivelser
kunne føre så vidt som til kastrationer.
Det er klart, at man ikke finder
megen litteratur med et klart
homoseksuelt tema under disse
skræmmende forhold.