Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
alment accept<strong>er</strong>et begreb). Krafft-<br />
Ebings b<strong>og</strong> var eft<strong>er</strong> <strong>det</strong>te år et<br />
ref<strong>er</strong>enceværk som altså <strong>og</strong>så Bang<br />
måtte forholde sig til i begyndelsen<br />
af <strong>det</strong> tyvende århundrede.<br />
Den forfatt<strong>er</strong>produktive vinkel på<br />
homoseksualiteten find<strong>er</strong> vi <strong>ikke</strong><br />
hos patol<strong>og</strong>en, men koblingen af<br />
kunst <strong>og</strong> traume var udbredt i<br />
datidens psykiatri d<strong>er</strong> groft sagt så<br />
på geniet som en neurose. Vi find<strong>er</strong><br />
denne bestemmelse blandt<br />
an<strong>det</strong> hos Moreau, Nordau, Lombroso<br />
<strong>og</strong> hos en række danske psykiat<strong>er</strong>e<br />
omkring århundredeskiftet.<br />
Brandes allud<strong>er</strong><strong>er</strong> f.eks. til den i<br />
sin anmeldelse af »Det graa Hus« i<br />
»Politiken« i decemb<strong>er</strong> 1901.<br />
Denne påfaldende kobling i<br />
tidens civilisationskritiske tænkning<br />
mellem psykiske, seksuelle<br />
<strong>og</strong> arvemæssige afvigels<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
kunstn<strong>er</strong>iske udtryk und<strong>er</strong>søges<br />
desværre <strong>ikke</strong> i b<strong>og</strong>en, som <strong>ikke</strong><br />
drives af historiske int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
isol<strong>er</strong><strong>er</strong> homoseksualiteten fra den<br />
bred<strong>er</strong>e kontekst i samtidens psykol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> civilisationskritik hvori<br />
den hør<strong>er</strong> hjemme. Det <strong>er</strong> netop i<br />
sammenhænge som Max Nordaus<br />
»Entartung« fra 1892 <strong>og</strong> den uendelige<br />
mængde af psykiatrisk litt<strong>er</strong>atur<br />
om degen<strong>er</strong>ation <strong>og</strong> dårlige<br />
n<strong>er</strong>v<strong>er</strong> fra midten af 1800-tallet <strong>og</strong><br />
fremeft<strong>er</strong> at Bangs tekst<strong>er</strong> kan ses<br />
— <strong>og</strong> d<strong>er</strong>es egensindige forskel<br />
tydeliggøres. Den psykiatrisk inspir<strong>er</strong>ede<br />
civilisationskritik <strong>er</strong><br />
sammen med Zolas roman<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
H<strong>er</strong>man Bangs »Stuk« led i en<br />
første indkredsning af mod<strong>er</strong>niteten.<br />
Arkitekturen i »Stuk«<br />
Zien<strong>er</strong> skits<strong>er</strong><strong>er</strong> indledningsvis sit<br />
projekt, som skal 1) afdække den<br />
»stringente l<strong>og</strong>ikk« und<strong>er</strong> den tilsyneladende<br />
het<strong>er</strong><strong>og</strong>ene ov<strong>er</strong>flade<br />
<strong>og</strong> 2) vise b<strong>og</strong>ens særegne selvdement<strong>er</strong>ende<br />
meningsproduktion.<br />
Begge dele peg<strong>er</strong> for Zien<strong>er</strong> på<br />
homoseksu-/tekstualitet. Det <strong>er</strong><br />
afhandlingens ov<strong>er</strong>ordnede sigte<br />
at sætte romanens br<strong>og</strong>ede div<strong>er</strong>sitet<br />
i tæt sammenhæng med dens<br />
indirekte homoseksualitetsfremstilling.<br />
Zien<strong>er</strong> vil afdække <strong>det</strong><br />
som romanen selv »forsøk<strong>er</strong> å tildekke«<br />
— h<strong>er</strong>af formul<strong>er</strong>ingen<br />
’selvdement<strong>er</strong>ende meningsproduktion’.<br />
Hovedproblemet i Zien<strong>er</strong>s læsestrategi<br />
<strong>er</strong> at han lægg<strong>er</strong> b<strong>og</strong>ens<br />
egentlige »l<strong>og</strong>ikk« i en dybdestruktur<br />
som han postul<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
dens styrende prætekst, mens<br />
dens ’ov<strong>er</strong>flade’ <strong>er</strong> het<strong>er</strong><strong>og</strong>en. Denne<br />
forestilling om romanen som<br />
en rodebutik svar<strong>er</strong> til samtidens<br />
reception <strong>og</strong> til b<strong>og</strong>ens receptions-<br />
historie frem til 1970’<strong>er</strong>ne, hvor<br />
den bliv<strong>er</strong> rehabilit<strong>er</strong>et som kunstværk.<br />
Zien<strong>er</strong> nærm<strong>er</strong> sig d<strong>er</strong>for<br />
romanen forsynet med en række<br />
historisk belastede kliche<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
s<strong>er</strong> bort fra Bangs egne bestræbels<strong>er</strong>,<br />
<strong>og</strong> som d<strong>er</strong>for neglig<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>det</strong><br />
kunstn<strong>er</strong>iske arbejde i b<strong>og</strong>en.<br />
»Stuk« <strong>er</strong> nemlig uhyre bevidst<br />
konstru<strong>er</strong>et, <strong>og</strong> dens »Arkitektur«<br />
<strong>er</strong> gennemreflekt<strong>er</strong>et. Romanen <strong>er</strong><br />
i kraft af <strong>det</strong> bevidste <strong>og</strong> radikale<br />
kompositionsarbejde et af de første<br />
hovedværk<strong>er</strong> i europæisk prosamod<strong>er</strong>nisme.<br />
Når Zien<strong>er</strong> uden<br />
vid<strong>er</strong>e kobl<strong>er</strong> sig på receptionshistoriens<br />
rutin<strong>er</strong>, genskriv<strong>er</strong> han<br />
uden en eneste res<strong>er</strong>vation receptionshistoriens<br />
mangefold af fejltagels<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> gennemgår Zien<strong>er</strong> kort<br />
samtidens reception, men som<br />
anført uden sans for dens æstetiske<br />
ignorance. Zien<strong>er</strong> <strong>er</strong> selv kun<br />
int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>et i homoseksualiteten,<br />
hvorfor receptionshistor<strong>ikke</strong>n <strong>er</strong><br />
ganske forenklet fremstillet. Hans<br />
egen tekst skriv<strong>er</strong> sig d<strong>er</strong>for ubesværet<br />
ind i en fortsættelse af en<br />
dårlig tradition d<strong>er</strong> helt op til sidste<br />
halvdel af <strong>det</strong> tyvende århundrede<br />
så med skepsis på Bangs<br />
kunstn<strong>er</strong>iske arbejde.<br />
Bi<strong>og</strong>rafisme i forklædning<br />
Zien<strong>er</strong> <strong>er</strong> således en allegoretisk<br />
læs<strong>er</strong>: han søg<strong>er</strong> <strong>det</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> den<br />
skjulte mening und<strong>er</strong> den glimrende<br />
ov<strong>er</strong>flade, i<strong>det</strong> han groft sagt<br />
betragt<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>fladen som en tidsbestemt<br />
dækning af <strong>det</strong> d<strong>er</strong> skjul<strong>er</strong><br />
sig, <strong>og</strong> som d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> mest nærværende<br />
dér hvor <strong>det</strong> <strong>er</strong> fraværende:<br />
homoseksualiteten. Teksten <strong>er</strong><br />
for Zien<strong>er</strong> struktur<strong>er</strong>et i en sensus<br />
litt<strong>er</strong>alis, d<strong>er</strong> i fordrejet form bær<strong>er</strong><br />
en prætekstuel sensus spiritualis.<br />
Fordi d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om et forbud<br />
mod at nævne homoseksualiteten,<br />
kan Zien<strong>er</strong> ubesværet parallellis<strong>er</strong>e<br />
<strong>det</strong> individualpsykol<strong>og</strong>iske/sociol<strong>og</strong>iske<br />
kompleks med <strong>det</strong><br />
tekstuelle. Teksten <strong>er</strong> fordækt:<br />
»talende taushet«. Teksten <strong>er</strong> fuld<br />
af omskrivels<strong>er</strong> <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for modsætningsfuld.<br />
Tekstens skjulte mening<br />
<strong>er</strong> »unevnelig« i teksten, men <strong>ikke</strong><br />
i analysen. D<strong>er</strong>med lægges d<strong>er</strong> op<br />
til en allegoretisk læsemåde: <strong>det</strong><br />
b<strong>og</strong>stavelige niveau dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong><br />
et åndeligt niveau.<br />
Det d<strong>er</strong> adskill<strong>er</strong> denne fortolkningspraksis<br />
<strong>og</strong> tekstforståelse fra<br />
den middelald<strong>er</strong>lige bibelallegorese<br />
<strong>er</strong> forbud<strong>det</strong> mod benævnelse<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> forhold at tekstens prætekst<br />
<strong>er</strong> fortrængt <strong>og</strong> apokryf. Da homoseksualitet<br />
<strong>er</strong> defin<strong>er</strong>et som franærværelse,<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> temmelig frit<br />
slag for at tolke den homoseksuel-<br />
le und<strong>er</strong>tekst ind <strong>og</strong>så dér hvor<br />
den synes all<strong>er</strong>mest fraværende:<br />
»Homoseksualitetens eneste<br />
ytringsform i »Stuk« <strong>er</strong> altså ordløsheten«,<br />
lyd<strong>er</strong> <strong>det</strong> pr<strong>og</strong>rammatisk.<br />
D<strong>er</strong>med <strong>er</strong> d<strong>er</strong> åbenet op for<br />
en hel bunke af frie fortolkning<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> hasard<strong>er</strong>ede læsning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> som<br />
rekursbasis har den homoseksuelle<br />
franærværelse <strong>og</strong> sjældent m<strong>er</strong>e.<br />
Det <strong>er</strong> ofte vanskeligt at finde<br />
tvingende tekstuelle grunde til at<br />
Zien<strong>er</strong> tolk<strong>er</strong> som han gør. Tit sk<strong>er</strong><br />
de h<strong>er</strong>meneutiske spring i forbindelse<br />
med indvendingsneutralis<strong>er</strong>ende<br />
formul<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> som ’man kan<br />
læse’, <strong>det</strong> <strong>er</strong> ’muligt at læse’, <strong>det</strong><br />
’s<strong>er</strong> ud til’ osv. Retor<strong>ikke</strong>n <strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
ov<strong>er</strong>bevisende. Den <strong>er</strong> besværgende.<br />
D<strong>er</strong>for bliv<strong>er</strong> hans læsning<strong>er</strong>,<br />
hvor int<strong>er</strong>essante de end kan<br />
være, til syvende <strong>og</strong> sidst stærkt<br />
reduktive: und<strong>er</strong> den tilsyneladende<br />
tekstbundne <strong>og</strong> tekstlæsende<br />
intention genopstår den gamle<br />
kausalitetsorient<strong>er</strong>ede bi<strong>og</strong>rafisme,<br />
blot til lejligheden pudset op med<br />
lidt firkantet psykoanalyse,<br />
mod<strong>er</strong>ne jargon <strong>og</strong> lidt skrifttematik.<br />
Zien<strong>er</strong>s skarpe modstilling af<br />
romantekstens implicitte (latente)<br />
<strong>og</strong> eksplicitte (manifeste) niveau<strong>er</strong><br />
result<strong>er</strong><strong>er</strong> i en besynd<strong>er</strong>lig revitalis<strong>er</strong>ing<br />
af allegoretisk en<strong>er</strong>gi: <strong>det</strong><br />
eksplicitte <strong>er</strong> altid <strong>det</strong> d<strong>er</strong> skal<br />
pass<strong>er</strong>es for at de implicitte seksuelle<br />
komplikation<strong>er</strong> kan aflæses<br />
som tekstens »stringente l<strong>og</strong>ikk«.<br />
Tekstens l<strong>og</strong>ik <strong>er</strong> den sensus spiritualis<br />
d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>alt indskriv<strong>er</strong> en<br />
modsigelsesfuld homoseksuel l<strong>og</strong>ik<br />
i <strong>det</strong> d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> i sensus litt<strong>er</strong>alis.<br />
D<strong>er</strong>ved mist<strong>er</strong> teksten som<br />
kunstværk int<strong>er</strong>esse som an<strong>det</strong><br />
end <strong>det</strong> d<strong>er</strong> bær<strong>er</strong> sporene af »<strong>det</strong><br />
An<strong>det</strong>«, <strong>og</strong> Bangs forfatt<strong>er</strong>skab<br />
reduc<strong>er</strong>es til omskrivning<strong>er</strong>.<br />
Romanens egen fremstillingsform<br />
vendes ov<strong>er</strong>alt på hove<strong>det</strong>. Alt bliv<strong>er</strong><br />
til seksuelle projektionsrum.<br />
Således bliv<strong>er</strong> ned<strong>er</strong>laget i 1864 til<br />
et resultat af »avspaltet seksualitet«.<br />
Det <strong>er</strong> allegorese for fuld udblæsning.<br />
Det <strong>er</strong> symptomallæsning<br />
som i gamle dage <strong>og</strong> en konstruktivisme<br />
d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> bekymr<strong>er</strong> sig om<br />
genstandens modstand <strong>og</strong> dens<br />
særlige æstetiske udtryk. Og <strong>ikke</strong><br />
mindst: <strong>det</strong> <strong>er</strong> en læsning d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
forhold<strong>er</strong> sig til de specif<strong>ikke</strong><br />
historiske forhold, som romanen<br />
blev skrevet und<strong>er</strong>. Afhandlingen<br />
<strong>er</strong> fra først til sidst uden historisk<br />
substans <strong>og</strong> gehalt. Den <strong>er</strong> uint<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>et<br />
i den mangefold af modsigelsesfulde<br />
kontekst<strong>er</strong> som romanen<br />
indgår i.<br />
Fortolkning som sensuel akt<br />
Hele læsestrategien <strong>er</strong> som sagt<br />
(stand in)<br />
bygget op på en antagelse om en<br />
tekstuel fortrængning af homoseksualiteten<br />
som analysen skal kalde<br />
frem i lyset for at vise at netop<br />
den <strong>er</strong> den styrende instans i<br />
tekstlandskabet. D<strong>er</strong>ved rammes<br />
Zien<strong>er</strong>s fortolkningspraksis af<br />
samme vanskelighed som psykoanalysen.<br />
Dens udsagn lad<strong>er</strong> sig<br />
vanskeligt v<strong>er</strong>ific<strong>er</strong>e, <strong>og</strong> dens<br />
metodiske greb kræv<strong>er</strong> en uhyre<br />
omhu, fordi den hvil<strong>er</strong> på et aksiom<br />
om <strong>det</strong> tekstuelle landskab d<strong>er</strong><br />
hele tiden tvinges til at sige n<strong>og</strong>et<br />
an<strong>det</strong> end <strong>det</strong> <strong>det</strong> sig<strong>er</strong>. Symptomallæsningens<br />
abstraktion<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
allegoresens afsensualis<strong>er</strong>ing af<br />
teksten lur<strong>er</strong> på projektet. Selv om<br />
Susan Sontag spill<strong>er</strong> en vis rolle i<br />
b<strong>og</strong>en, så har dens forfatt<strong>er</strong> glemt<br />
— fortrængt? — hendes insist<strong>er</strong>ing<br />
på fortolkningen som en sensuel<br />
akt. Desværre.<br />
Men når <strong>det</strong> <strong>er</strong> sagt, må vi <strong>og</strong>så<br />
sige at Zien<strong>er</strong> i udgangspunktet<br />
naturligvis har en vigtig pointe.<br />
H<strong>er</strong>man Bang kunne <strong>ikke</strong> skrive<br />
direkte <strong>og</strong> åbent om <strong>det</strong> han havde<br />
et førstehåndskendskab til. D<strong>er</strong>for<br />
<strong>er</strong> hans <strong>er</strong>faring<strong>er</strong> naturligvis til<br />
stede i hans bøg<strong>er</strong> på forskellige<br />
forskudte <strong>og</strong> fordækte facon<strong>er</strong>.<br />
Men <strong>ikke</strong> nødvendigvis som en<br />
skjult l<strong>og</strong>ik d<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong> sig igennem<br />
som en dyb<strong>er</strong>e styrende instans i<br />
teksten. Dette store betydningsskabende<br />
urtegn <strong>er</strong> slet <strong>og</strong> ret en<br />
mystifikation. Alle disse indvending<strong>er</strong><br />
handl<strong>er</strong> om at vi <strong>ikke</strong><br />
men<strong>er</strong> at b<strong>og</strong>ens metodiske anlæg<br />
<strong>er</strong> holdbart, men vi vil samtidig<br />
g<strong>er</strong>ne und<strong>er</strong>strege at b<strong>og</strong>en rumm<strong>er</strong><br />
mange spændende, provok<strong>er</strong>ende<br />
<strong>og</strong> finurlige iagttagels<strong>er</strong>. De<br />
tving<strong>er</strong> læs<strong>er</strong>en til at genov<strong>er</strong>veje<br />
forfatt<strong>er</strong>skabet.<br />
Øystein S. Zien<strong>er</strong> <strong>og</strong> Jørgen<br />
Lorentzen<br />
»Homoseksualitet?<br />
Homotekstualitet?<br />
Drift <strong>og</strong> skrift i H<strong>er</strong>man Bangs forfatt<strong>er</strong>skap«<br />
234 sid<strong>er</strong>, 254 NOK<br />
Unipub forlag<br />
Eira Storstein (f. 1944), lektor v.<br />
Amtsgymnasiet i Pad<strong>er</strong>up.<br />
Bidragsyd<strong>er</strong> til »Norsk kvindelitt<strong>er</strong>aturhistorie«;<br />
div<strong>er</strong>se udgivels<strong>er</strong><br />
på Dansklær<strong>er</strong>foreningens forlag.<br />
Har sammen med Pe<strong>er</strong> E.<br />
Sørensen (professor, dr. phil. &<br />
lic.phil. ved Institut for Nordisk<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> Litt<strong>er</strong>atur, Aarhus<br />
Univ<strong>er</strong>sitet) skrevet »Den barokke<br />
tekst« <strong>og</strong> »H<strong>er</strong>man Bangs fortælling<strong>er</strong>«.<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 39
Change language