og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(stand in) Af Lis Norup Skønt det i Grunden ikke passer sig for Voksne at drøfte Kønsspørgsmaal, fordi det for Mænd, der arbejder og har Familie, er overflødigt, har de sidste Tiders Sædelighedsskandaler maattet bevæge enhver Borger til at klargøre sit Syn paa abnorme Kønsforhold. Er Homoseksualitet tilladt eller ej, er Pæderasten en Sædelighedsforbryder eller en Syg? Den, der her i homofobisk tonefald påtager sig den opgave at diskutere »en Mands forrykte Tilbøjelighed for sit eget Køn«, er Johannes V. Jensen i en kronik i »Politiken«, 30. november 1906. Målet med kronikken »Samfundet og Sædelighedsforbryderen« er at understrege »det Offentliges Pligt« til ubetinget at beskytte almenvellet mod den »skidne Kønsforrykthed«, bl.a. ved at indrette »et Hospital med tvunget Ophold for kønsligt Ulykkelige«. Indtil slige faciliteter er tilvejebragt, er det Privatmandens ret at værne »sig og sit Hus«, om nødvendigt ved »at sparke Tænderne ind i Hovedet paa en Sædelighedsforbryder, der kommer dig for nær.« Tidspunktet for Johannes V. Jensens anråbelse af »Samfundets Ret at fastholde og uskadeliggøre enhver, der sondrer sig ud fra det Almene« var ikke tilfældigt. For kronikken var affødt af en aktuel skandale, af Den store Sædelighedssag, hvor respektable og velhavende herrer af det bedre borgerskab som tandlæge Emil Aae og 36 »Hvad er det Herman Bang har skrevet?« Om Dag Heedes nye, mærkværdige Bang-læsninger. I tableauets abrupte form sætter de fokus på forfatterens livslange forhandling med heteronormativiteten NR. 4 DECEMBER 2003 overbetjent i opdagelsespolitiet Carl Hansen var blevet arresteret og året efter, i 1907, dømt for at have overtrådt straffelovens §177, ’Deelagtighed i Omgængelse mod Naturen’. Det interessante ved forhørene var — ifølge Wilhelm von Rosens bog »Månens Kulør«, hvorfra de her bragte oplysninger stammer — at de anklagede nok tilstod »en lang række strafbare forhold«, herunder at have nydt omgang med »Hanskøger«, unge mænd af arbejderklassen, der for en daler eller to falbød kødets glæder, og at have frekventeret såkaldte ‘Mandeklubber’, men uden at de følte sig skyldige. »De anerkendte ikke«, skriver von Rosen, »retsgrundlaget for retsforfølgningen«, fordi de var bevidste »om at tilhøre en gruppe af særlige individer og denne gruppes veletablerede sociale forankring i en københavnsk og international subkultur.« * Bangs tanker om seksualitetsspørgsmålet Blandt de grovheder, der fylkedes i Johannes V. Jensens kronik, var der en, der var lige ved at få ham smidt ud af Dansk Forfatterforening. Det var insinuationen om, at den positive holdning til et politisk forslag om udbygning af Københavns befæstning hos en »meget kendt Forfatter, der iøvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent«, skyldtes en forliebelse i en løjtnant. »Staklen«, der ifølge Johannes V. Jensen »næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand«, lod sig uden vanskelighed genkende som Herman Bang. At den kendte forfatter Herman Bang var kontrærseksuel, var der ingen i samtiden, der var i tvivl om — slet ikke efter den smædekampagne, frokostsprøjten »Middagsposten« førte an i, og hvis modbydeligheder var medvirkende til, at han i 1907 flyttede til Berlin — hvorimod kun få med sikkerhed kendte hans holdning til sin seksualitet. I 1909 — samme år som Emil Aae, efter at have udstået sin straf for 14 tilfælde af omgængelse mod naturen, lod udgive sit forsvars- og anklageskrift »Den fulde Sandhed om min Arrestation og Fhv. Kst. Kriminalretsassessor Wilckens store Sædelighedssag 1906-07« — nedskrev Herman Bang i samarbejde med den tyske læge Max Wasbutzki sin opfattelse af homoseksualiteten i skriftet »Gedanken zum Sexualitätsproblem«. Bistået af doktoren mente Herman Bang at pamfletten kunne tjene højere mål end bekendelsens, nemlig at indgå som kildeskrift i videnskabens vedholdende produktion af sandhed og viden om kønnet: »Jeg ønsker, at disse Ord fem Aar efter min Død offentliggøres i et videnskabeligt Tidsskrift af min Ven og Læge Dr. Max Wasbutzki eller af en af ham betroet Person.« Dette i forfatterskabet sene eller rettere posthume skrift, der først blev offentliggjort i 1922 i Berlin, udgør præteksten for Dag Heedes forståelse af den måde, hvorpå Herman Bang i sit forfatterskab forklæder, iscenesætter, fortier, fornægter, sentimentaliserer, spiritualiserer eller allegoriserer homoseksualiteten. I de 82 tableauer, som Heedes bog »Herman Bang. Mærkværdige læsninger« består af, er homoseksualiteten ikke blot det centrale tale- og tekstproducerende, omend gedulgte omdrejningspunkt i forfatterskabet. Homoseksualiteten forstås også i en accentueret modsætning til heteroseksualiteten som overgribende og bestemmende for den måde, hvorpå alle modsætninger og konflikter, de være historiske, økonomiske, sociale, moralske, psykologiske eller biologiske, udtrykkes i forfatterskabet. Det er i denne tilgang, der iøvrigt ikke ekspliciteres i nævneværdig grad, at Dag Heede viser sig som queeranalytiker. Ved at »anlægge bevidst skæve vinkler« og betjene sig af »besynderlige betragtninger« søger han i »Mærkværdige læsninger« først og fremmest gennem den »kønsomvendte allegori« at afdække, hvordan det homoseksuelle begær ’forvaltes’ eller ’forhandles’ i en heteronormativ verden. Hvor homoseksualiteten hos Herman Bang bliver diskuteret uden forklædning, sker det ifølge Dag Heede i slavetænkningens form, i en tematisering, der understøtter og bekræfter den heteroseksuelt satte heteronormativitets »absolutte etiske forrang, universalitet, omnipresens og ofte uproblematiske status som natur«. Med en kvindes sjæl Udgangspunktet i Herman Bangs »Tanker om seksualitetsspørgsmå-
let«, som skriftet hedder i den danske oversættelse, er en afvisning af forførelsesteorien gennem en understregning af, at »[m]an bliver ikke homoseksuel, man er det.« Men denne medfødte kønsfølelse fremstilles ikke som en legitim ytring af sanselighed og begær; den er en afart, en abnormitet, »en fejl fra naturens eller skaberens egen side«, som det vil være »uberettiget og umulig« at betragte som forbryderisk eller lovstridig, »thi man har aldrig ret til at straffe den medfødte natur«. Derimod er denne »medfødte lod« et anliggende for lægen og videnskaben. Indtil fremskridtet har tilvejebragt det ønskede middel til helbredelse eller udslettelse, lever den homoseksuelle et sørgmodigt og rastløst dobbeltliv, i et maskepi af hemmelige tegn og koder, hvormed han giver sig til kende for den fremmede, hans broder i dette ene. Dette fælles, der mærker den homoseksuelle med »en slags pukkelryggethed« hinsides klasser og dannelse, gør, at han »med hele sit hjerte og hele sin hjerne forsøger at overholde alle samfundets og ærens love«. Men hvor meget hans livsførelse end er behersket »af en skjult trang til at bøde, som havde han altid en skyldkonto, der skulle udlignes«, pines han af samvittighedskvaler og angst for at blive afsløret, hvorfor selvmordet lokker som den endegyldige udvej. Og dog er det ifølge Herman Bang således, at skammen over »skavanken« forlener den ulykkelige med en grænseløs godhed, uegennytte og kunstnerisk anlæg, fordi han skønt mand »føler med en kvindes sjæl« og derfor »kan udforske sjælelivet fra to sider«. * Altruister og selvmordere Dag Heedes interesse er ikke at forstå Herman Bangs »Tanker om seksualitetsspørgsmålet« i forhold til samtidens kønsdiskussioner, ej heller at lade skriftet indgå i en bredere historisk analyse af ombrydninger i den maskuline kønsrolle under trykket af sociale og samfundsmæssige forandringer. Sigtet er litterært, er en undersøgelse af, hvordan Herman Bangs livslange »forhandlinger med heteronormativiteten« lader sig spore i det skønlitterære forfatterskab. Overordnet genfinder Heede den afvigerens altruistiske og selvmorderiske skikkelse, som Herman Bang fremmanede i »Tanker om seksualitetsspørgsmålet«, som persontype og mønster i romanerne og novellerne: »[E]n god, længselsfuld, ofte til døden melankolsk person bringes på grund af forhold uden for personens egen kontrol og herredømme (forhold der muligvis hidrører fra personens slægtsarv, konstitution eller socialisation) til at begå et (ofte seksuelt betonet) normbrud; dette medfører døden, hvorefter teksten gennem sin patos søger at stille spørgsmålstegn ved, om status quo altid er helt retfærdig, og om vi virkelig lever i den bedste af alle verdener.« Ind i dette mønster lader sig føje — for at nævne nogle af de mest kendte — den »ureproduktive« Katinka Bai, som må dø, ligesom den »besynderlige« Franz Pander og den »deflorerede ægteskabsbryder« Tine Bølling begge må begå selvmord, mens William Høg, Ida Brandt, Frøken Caja og Ellen Urne synker til bunds i resignationens livløshed. Grev Hvide og Forvalter Huus kan nøjes med at rejse bort. Sidstnævnte med tog. Herefter følger en række tværlæsninger i forfatterskabet, hvis »vinklinger og perspektiveringer« skal »påvise og konstruere nye mønstre og logikker« og dermed åbne for indsigter, der ifølge Dag Heede har været overset i sekundærlitteraturen. Med afsæt i en bogstavelig udlægning af Herman Bangs udtalelse i 1879 om, at enhver bog er »en Bekendelse om Martinius Nielsen og Herman Bang 1880 Digteren selv og om den han elsker«, ser Dag Heede forfatterskabet som en kærlighedsbekendelse i den kønsomvendte allegoris form. Følgelig træder de tvende forførersker Kamilla Falk og Grevinde von Hatzfeldt i »Haabløse Slægter« frem som »allegorier for homoseksuelle mænd«, som »arketyper på ’den ældre mandlige forfører’«, hvis vemodsmættede orgel- og klavers- (stand in) pil »måske« lader sig forstå som »perversionens tidligste lokkemiddel«, »masturbation« og »et muligt udtryk for homoseksualitet, noget ’selvlært’«. Også den opofrende Ida Brandt i »Ludvigsbakke« er i forklædning, en »allegori for den mandlige homoseksuelle«, ligesom det højspændte omdrejningspunkt i »Fædra«, incesten, er en »homoseksuel allegori«. Den morfindøs, som Ellen Urne i sin ulykke finder glemsel i, er »en substitut for (homo)seksualitet eller måske en allegori for masturbation slet og ret.« Forholdet mellem Katinka Bai og Forvalter Huus i »Ved Vejen« kan »også ses som en pæderastisk relation«, mens beskrivelsen af venindeforholden mellem Katinka og den brave præstedatter Agnes »åbner for en lesbisk fortolkning af deres relation«. Videre og videre går det. I tableau 54 møder vi under overskriften »Monoseksuel medicin og ’lesbianisme’ som erotisering« degnedatteren Tine, mens den slidte og kantede frøken Cajas fornærmes med formuleringer som: »[S]elv hendes garderobe synes kønsløs (måske som en slap fallosparodi)«. Abrupte tableauer De mange forbehold og relativeringer, som den hyppige brug af »måske« og »også« angiver, ændrer ikke ved, at en queer-læsning, sådan som den her er foretaget, har tendens til at reducere de mange betydningslag i Herman Bangs forfatterskab til en bastant og monoton bekendelse af det homoseksuelle begær i den kønsomvendte allegoris form. Dette udelukker ikke, at Dag Heedes bog også rummer interessante betragtninger af forfatterskabets iscenesættelse af sanselighedens udtryksformer og undergravning af heteronormativiteten. Måtte disse iagttagelser blot have været udfoldet i en mere samlet og sammenhængende analyse, end det er tilfældet i den foreliggende bogs korte og abrupt sammensatte tableauer, således at den mærkværdiggørende læsnings fortrin i højere grad kunne være synliggjort. Dag Heede »Herman Bang. Mærkværdige læsninger. Toogfirs tableauer« 275 sider, 268 kr. Syddansk Universitetsforlag NR. 4 DECEMBER 2003 37
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve

og hvad er det ikke? - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?