You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
den <strong>ikke</strong> kan dét. Når et sådant<br />
analysearbejde skriv<strong>er</strong> sig op imod<br />
het<strong>er</strong>onormativiteten, må <strong>det</strong><br />
spr<strong>og</strong>lige forløb manøvr<strong>er</strong>e uden<br />
om glos<strong>er</strong> som ‘han’ <strong>og</strong> ‘hun’. Når<br />
udgangspunktet <strong>er</strong> at sætte spørgsmålstegn<br />
ved de foruddefin<strong>er</strong>ede,<br />
bestemte kategori<strong>er</strong>, <strong>er</strong> que<strong>er</strong><br />
skriftspr<strong>og</strong> g<strong>er</strong>ne holdt i ubestemt<br />
grammatisk form (d<strong>og</strong> <strong>ikke</strong> i nærværende<br />
tekst!)<br />
Som begrebet om que<strong>er</strong> næsten<br />
selv indbyd<strong>er</strong> til, slutt<strong>er</strong> vi af med<br />
en p<strong>er</strong>spektiv<strong>er</strong>ende kritik af<br />
begrebet selv. I forlængelse af de<br />
nedbrudte kønskategori<strong>er</strong> hos<br />
Bang, Butl<strong>er</strong> <strong>og</strong> Goldin komm<strong>er</strong><br />
Bonnie C. Barr med et am<strong>er</strong>ikansk<br />
bud på, hvor man kan gå hen eft<strong>er</strong><br />
que<strong>er</strong> bølgen. Barr har sit litt<strong>er</strong>ære<br />
fokus på transseksuelles selvbi<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong>.<br />
Ikke »de transseksuelles<br />
selvbi<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong>«. Det lille ’de’ ville<br />
jo netop antyde, at den talende<br />
skulle befinde sig i en anden kategori<br />
end ’de’, <strong>og</strong> <strong>det</strong> ville mark<strong>er</strong>e<br />
en identitetsmæssig ell<strong>er</strong> kategoribas<strong>er</strong>et<br />
afstand til ’<strong>det</strong> An<strong>det</strong>’.<br />
Alt <strong>det</strong>te vil man netop omgå i<br />
que<strong>er</strong> optik. Fra sit synspunkt<br />
vis<strong>er</strong> Barr, hvordan begrebet om<br />
Transgend<strong>er</strong> Theory både grib<strong>er</strong><br />
tilbage til kønsidentit<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> skubb<strong>er</strong><br />
dem fra sig igen dem. D<strong>er</strong>med<br />
udfordr<strong>er</strong> artiklen <strong>det</strong> spæde, men<br />
stadigt voksende que<strong>er</strong> forskningsfelt<br />
i Danmark, som <strong>det</strong>te Stand In<br />
d<strong>er</strong>med både forlæng<strong>er</strong> <strong>og</strong> kritis<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
Det que<strong>er</strong> p<strong>er</strong>spektiv drej<strong>er</strong> sig<br />
— igen med Dag Heedes ord —<br />
<strong>ikke</strong> om at finde sandheden, men<br />
om at undgå at frede sandhed<strong>er</strong>:<br />
d<strong>er</strong> hvor <strong>det</strong> synes mest illegitimt<br />
at stille dybdeborende <strong>og</strong> problematis<strong>er</strong>ende<br />
spørgsmål, <strong>er</strong> netop<br />
<strong>det</strong> sted, man skal begynde at<br />
bore. D<strong>er</strong>for start<strong>er</strong> vi med ham<br />
selv. Forvirret? Forhåbentlig <strong>ikke</strong><br />
eft<strong>er</strong> at have læst de følgende<br />
sid<strong>er</strong>. Og i så fald <strong>er</strong> <strong>det</strong>, fra et<br />
que<strong>er</strong> synspunkt, <strong>ikke</strong> den værste<br />
tilstand, man kan ende i.<br />
Maria Nikolajeva: »Hur que<strong>er</strong> är<br />
Pippi?« BLM 2003, nr. 4<br />
Spring nr. 20, 2003. Tema:<br />
Litt<strong>er</strong>atur, køn, identitet<br />
Claude J. Summ<strong>er</strong>s (red.): »The<br />
Gay and Lesbian Lit<strong>er</strong>ary<br />
H<strong>er</strong>itage«<br />
Synsvinkl<strong>er</strong> 28, 2003. Que<strong>er</strong>.<br />
Særnumm<strong>er</strong><br />
Gregory Woods: »A History of Gay<br />
Lit<strong>er</strong>ature« (1998)<br />
Dele af denne artikel har tidlig<strong>er</strong>e<br />
været bragt i»Univ<strong>er</strong>sitetsavisen«<br />
nr. 9 / 30. maj 2003 und<strong>er</strong> titlen<br />
»Identitet<strong>er</strong>ne d<strong>er</strong> blev borte«<br />
Af Dag Heede<br />
H<strong>er</strong>man Bang<br />
<strong>og</strong> seksualis<strong>er</strong>ingen<br />
af litt<strong>er</strong>aturhistorien<br />
Intro: fodnoten<br />
Kære Læs<strong>er</strong>. Tillad mig at indlede<br />
<strong>det</strong>te essay skævt <strong>og</strong> selvcentr<strong>er</strong>et<br />
— to sid<strong>er</strong> af samme sag. Que<strong>er</strong><br />
teorien <strong>og</strong> dekonstruktionen har<br />
frembragt en øget sensibilitet i forhold<br />
til tekstlige p<strong>er</strong>if<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, udkant<strong>er</strong>,<br />
græns<strong>er</strong> — <strong>og</strong> <strong>ikke</strong> mindst<br />
ov<strong>er</strong>skridels<strong>er</strong>. En af disse margin<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> grænsefigur<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
fodnoten.<br />
Fodnoten har en lang række<br />
funktion<strong>er</strong>, <strong>ikke</strong> kun i en skønlitt<strong>er</strong>ær<br />
tekst, men <strong>og</strong>så i den genre, vi<br />
kend<strong>er</strong> som den videnskabelige<br />
afhandling. Først <strong>og</strong> fremmest har<br />
den den velkendte læs<strong>er</strong>tyngende,<br />
genremanifest<strong>er</strong>ende <strong>og</strong> akademisk<br />
legitim<strong>er</strong>ende funktion at<br />
demonstr<strong>er</strong>e, at den skrivende<br />
skam har gjort sit læsearbejde,<br />
skam kend<strong>er</strong> den hidtidige forskning<br />
på feltet, skam kan gå i dial<strong>og</strong><br />
med den både ov<strong>er</strong>ordnet set<br />
<strong>og</strong> på <strong>det</strong>aljeniveau <strong>og</strong> skam vedkend<strong>er</strong><br />
sig den gældende skrivetradition<br />
for forskningsproduktion.<br />
Den bring<strong>er</strong> med et bang’sk udtryk<br />
både skriv<strong>er</strong> <strong>og</strong> læs<strong>er</strong> und<strong>er</strong> åget.<br />
Men fodnoten kan — <strong>og</strong>så i en<br />
tilsyneladende stram genre som<br />
den akademiske afhandling —<br />
have en lang række andre funktion<strong>er</strong>.<br />
Lad os stjæle lidt fra Jacques<br />
D<strong>er</strong>ridas forestilling<strong>er</strong> om supplementsl<strong>og</strong><strong>ikke</strong>n,<br />
hvor han tal<strong>er</strong> om<br />
randbemærkningen, men som jeg<br />
tillad<strong>er</strong> mig at udvide til <strong>og</strong>så at<br />
gælde fodnoten. Fodnoten <strong>er</strong> ifølge<br />
D<strong>er</strong>rida et tillæg, n<strong>og</strong>et d<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong>bygg<strong>er</strong>, udvid<strong>er</strong>, nuanc<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> komplement<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>og</strong> evt. kan<br />
springes ov<strong>er</strong>, uden at hovedteksten<br />
forstyrres. Samtidig insist<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
fodnoten på sin eksistens, sin<br />
egenb<strong>er</strong>ettigelse, <strong>og</strong> tru<strong>er</strong> d<strong>er</strong>ved<br />
med <strong>ikke</strong> bare at suppl<strong>er</strong>e, men<br />
måske ov<strong>er</strong>tage ell<strong>er</strong> sågar <strong>er</strong>statte<br />
primærteksten. Fodnoten kan fra<br />
at være et uskyldigt tillæg blive<br />
næsten et enten/ell<strong>er</strong> i forhold til<br />
hovedteksten ell<strong>er</strong> et både/<strong>og</strong>, en<br />
fiks<strong>er</strong>billedagtig mekanisme, hvor<br />
læs<strong>er</strong>en tvinges til at forholde sig<br />
til to tekst<strong>er</strong> på en gang, to stemm<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> uophørligt henvis<strong>er</strong> til<br />
<strong>og</strong>/ell<strong>er</strong> modsig<strong>er</strong> hinanden.<br />
Fodnoten som<br />
h<strong>er</strong>meneutisk narrefisse<br />
Denne lidt kringlede omvej til mit<br />
egentlige projekt: at reflekt<strong>er</strong>e<br />
selvkritisk ov<strong>er</strong> min nys udgivne<br />
(stand in)<br />
Ell<strong>er</strong>:<br />
<strong>er</strong> impressionismen en<br />
homoseksuel fortælleteknik?<br />
afhandling: »H<strong>er</strong>man Bang.<br />
Mærkværdige læsning<strong>er</strong>«. Jeg gør<br />
<strong>det</strong> ved at læse min egen mærkværdige<br />
<strong>og</strong> skæve tekst mærkværdigt<br />
<strong>og</strong> skævt; ell<strong>er</strong> and<strong>er</strong>ledes<br />
udtrykt: ved at dekonstru<strong>er</strong>e min<br />
dekonstruktion. Jeg tag<strong>er</strong> således<br />
<strong>ikke</strong> udgangspunkt i hovedteksten<br />
— brødteksten, som <strong>det</strong> hedd<strong>er</strong><br />
med en lidt mærkelig kulinarisk<br />
metafor — men i to fodnot<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
hv<strong>er</strong> for sig måske demonstr<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
meget lidt uskyldige anvendels<strong>er</strong><br />
af genren.<br />
Den første <strong>er</strong> vist all<strong>er</strong>ede blevet<br />
b<strong>er</strong>ømt. Den går igen i næsten<br />
samtlige anmeldels<strong>er</strong> af b<strong>og</strong>en.<br />
Fodnoten, skyld<strong>er</strong> jeg at sige de<br />
læs<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> kun kend<strong>er</strong> min b<strong>og</strong><br />
via anmeldels<strong>er</strong>ne (<strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
forbliv<strong>er</strong> vist desværre hovedparten),<br />
eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> altså <strong>og</strong> ja, tænk!,<br />
jeg formast<strong>er</strong> mig rent faktisk til at<br />
skrive om romanen »Tine«:<br />
I en porn<strong>og</strong>rafisk optik kan man<br />
betragte de <strong>er</strong>otis<strong>er</strong>ede trekantstableau<strong>er</strong><br />
i romanen som lesbiske<br />
forspilsscen<strong>er</strong> mellem Marie <strong>og</strong><br />
Tine, d<strong>er</strong> nærmest naturlovsmæssigt<br />
synes at påkalde mandens<br />
fortsættes på næste side<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 33