og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(stand in) fortsat fra forrige side seksuelle borgerrettighedsbevægelse da også fint med de næste 20 år. Undervejs stødte det dog ind i en af queer teoriens andre store inspirationskilder, Michel Foucault, hvis kritik af én essentiel drift lagde grundstenen for Judith Butlers plot mod heteronormativiteten. The Butler did it Normerne for, hvordan man kan gøre sit køn og sin seksualitet, er netop denne Butlers genstandsfelt. I sit banebrydende værk »Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity« fra 1990 analyserer hun betingelserne for at gøre sig kulturelt forståelig som kønnet og seksuelt væsen i den vestlige verden i slutningen af det 20. århundrede. Butler finder frem til, at der findes et påbud om overensstemmelse mellem biologisk køn (‘sex’), socialt køn (‘gender’), seksuelt begær og seksuel praksis. Dette imperativ er det, vi før omtalte som den heteroseksuelle matrix. For at blive betragtet som ‘normal’ skal subjektet udvise en kausal sammenhæng mellem disse fire komponenter: Hvis man er født med en tissemand, må man også agere sådan, at det omgivende samfund anerkender en som ‘mand’. Dette krav kan man opfylde ved at tilegne sig et bestemt kropssprog, opøve særlige kompetencer og dyrke bestemte interesser. Endvidere må man rette sit begær mod personer af det modsatte biologiske køn — det er en del af den samlede ‘kønspakke’ — og endelig er det også disse personer, man forventes at dyrke sex med. Butlers ærinde er således ikke at kortlægge årsager til, hvorfor nogle bliver homo- eller transseksuelle, men derimod at påvise, hvorfor de fleste bliver heteroseksuelle. Heteroseksualitet er dermed ikke i mindre omfang en social konstruktion, end homoseksualitet er det: Den heteroseksuelle matrix udstikker ikke blot retningslinjer for, hvordan vi kan gebærde os, men afgrænser også horisonten for, hvilke typer adfærd vi umiddelbart kan forstå. Hvis man lever et liv uden den konventionelle sammenhæng mellem de oven for anførte komponenter, kan man på forskellig vis imødegå de sanktioner, man oplever på dén konto. Én strategi er at gruppere sig med andre med samme ‘afvigelseskombination’ 32 NR. 4 DECEMBER 2003 som en selv. Herhjemme hedder Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske netop således, fordi den definerer sig ud fra sine medlemmers seksuelle observans. Men man kan også vælge at søge sammen med mennesker, der deler samme optik som én selv — som ser på verden på samme måde. På den måde bliver det perspektivet, der definerer fællesskabet og ikke identiteten. Det er her en udbredt misforståelse, at queer cirka betyder det samme som ‘bøsse’ eller ‘lesbisk’, men bare er en mere inklusiv paraplybetegnelse. Hvordan man ser ud og opfører sig, samt hvem man går i seng med og hvordan, er underordnet. Derfor er dette Stand In heller ikke (kun) forbeholdt homoseksuelle forfattere, kunst eller for den sags skyld skribenter. Queer perspektivet gør op med identitetsbaseret politik som sådan, og queer kan enhver altså kalde sig, der opfatter normalisering som magtudøvelse i sig selv! The Big Bang I dette nummer kigger vi især på Herman Bang, som i disse år lægger ryg til en stor del af debat- ten for og imod det queer perspektiv. Hvor en homo-litterær læsning af Bang — forenklet sagt — ville fremstille ham som en helt i subkulturens identitetshistorie, viser Dag Heede kernen i sit queer projekt med at mærkværdiggøre de faste idéer og kønskategorier i forståelsen af den store Bangs værker. At dét er svært at gøre uimodsagt, demonstreres straks efter af to essay-anmeldelser. Lis Norup — og derefter Storstein & Sørensen — sætter hver især fokus på de æstetiske problemer, der melder sig, når man kobler seksualitet med litteraturhistorie i fortolkningen. Hvis det ellers er det, queer læsning gør: Er det blot biografisme i forklædning, og hvor allegorisk kan man læse tekster, der gør en dyd ud af at undgå den direkte tale om homoseksualitet? Denne problemstilling er også aktuel hos andre end Bang. Det ser man blandt de ældre tekster i en ny dansk antologi fra Forum med tekster om homoseksualitet. Antologien er ikke et decideret queer, men snarere et homoseksu(eller tekstu-)elt projekt, der ikke er set før herhjemme. For at illustrere forskellen — og for at provokere –udsætter vi den homoseksuelle antologi for et særdeles queer anmelderperspektiv og giver derefter, i retfærdighedens navn, ordet tilbage til ankermanden bag samme bog. I et interview fortæller Peter Legård Nielsen om bevæggrundene for at samle og sende sådan et værk på gaden. Han giver samtidig et litterært rids over udviklingen i den danske homolitteratur, hvis grad af åbenhed eller allegorisk omskrivning følger i sporene på den ovenstående, kulturhistoriske skabelon over det 20. århundrede. »Stalemate«. To mænd, der lægger arm? Den fremherskende konstruktion af køn gør det utænkeligt, at en kvinde skulle ønske at udfordre en mand på fysisk styrke. Personen til venstre er den transseksuelle fotograf Loren Cameron, der er født som kvinde. Gengivet med kunstnerens venlige tilladelse fra fotobogen »Body Alchemy. Transsexual Portraits« (1996) Queer sprogbrug Vores faste læsere vil vide, at Standart normalt beskæftiger sig med litteraturens verden. Når dette tillæg nu så gerne vil være queer, tager vi vores egen medicin og løfter til sidst blikket ud af vort vanlige fagområde. Fotografiets verden er her særlig velegnet, fordi Tina Raun kan fastholde den flygtige essens i den queer synsmåde hos fotografen Nan Goldin. I dennes (og ikke hendes) billeder kan man ikke entydigt aflæse, hvilke personer der er hvad, men så kan den queer fortolkning i al fald diskutere, hvordan og hvorfor
den ikke kan dét. Når et sådant analysearbejde skriver sig op imod heteronormativiteten, må det sproglige forløb manøvrere uden om gloser som ‘han’ og ‘hun’. Når udgangspunktet er at sætte spørgsmålstegn ved de foruddefinerede, bestemte kategorier, er queer skriftsprog gerne holdt i ubestemt grammatisk form (dog ikke i nærværende tekst!) Som begrebet om queer næsten selv indbyder til, slutter vi af med en perspektiverende kritik af begrebet selv. I forlængelse af de nedbrudte kønskategorier hos Bang, Butler og Goldin kommer Bonnie C. Barr med et amerikansk bud på, hvor man kan gå hen efter queer bølgen. Barr har sit litterære fokus på transseksuelles selvbiografier. Ikke »de transseksuelles selvbiografier«. Det lille ’de’ ville jo netop antyde, at den talende skulle befinde sig i en anden kategori end ’de’, og det ville markere en identitetsmæssig eller kategoribaseret afstand til ’det Andet’. Alt dette vil man netop omgå i queer optik. Fra sit synspunkt viser Barr, hvordan begrebet om Transgender Theory både griber tilbage til kønsidentiterne og skubber dem fra sig igen dem. Dermed udfordrer artiklen det spæde, men stadigt voksende queer forskningsfelt i Danmark, som dette Stand In dermed både forlænger og kritiserer. Det queer perspektiv drejer sig — igen med Dag Heedes ord — ikke om at finde sandheden, men om at undgå at frede sandheder: der hvor det synes mest illegitimt at stille dybdeborende og problematiserende spørgsmål, er netop det sted, man skal begynde at bore. Derfor starter vi med ham selv. Forvirret? Forhåbentlig ikke efter at have læst de følgende sider. Og i så fald er det, fra et queer synspunkt, ikke den værste tilstand, man kan ende i. Maria Nikolajeva: »Hur queer är Pippi?« BLM 2003, nr. 4 Spring nr. 20, 2003. Tema: Litteratur, køn, identitet Claude J. Summers (red.): »The Gay and Lesbian Literary Heritage« Synsvinkler 28, 2003. Queer. Særnummer Gregory Woods: »A History of Gay Literature« (1998) Dele af denne artikel har tidligere været bragt i»Universitetsavisen« nr. 9 / 30. maj 2003 under titlen »Identiteterne der blev borte« Af Dag Heede Herman Bang og seksualiseringen af litteraturhistorien Intro: fodnoten Kære Læser. Tillad mig at indlede dette essay skævt og selvcentreret — to sider af samme sag. Queer teorien og dekonstruktionen har frembragt en øget sensibilitet i forhold til tekstlige periferier, udkanter, grænser — og ikke mindst overskridelser. En af disse marginer eller grænsefigurer er fodnoten. Fodnoten har en lang række funktioner, ikke kun i en skønlitterær tekst, men også i den genre, vi kender som den videnskabelige afhandling. Først og fremmest har den den velkendte læsertyngende, genremanifesterende og akademisk legitimerende funktion at demonstrere, at den skrivende skam har gjort sit læsearbejde, skam kender den hidtidige forskning på feltet, skam kan gå i dialog med den både overordnet set og på detaljeniveau og skam vedkender sig den gældende skrivetradition for forskningsproduktion. Den bringer med et bang’sk udtryk både skriver og læser under åget. Men fodnoten kan — også i en tilsyneladende stram genre som den akademiske afhandling — have en lang række andre funktioner. Lad os stjæle lidt fra Jacques Derridas forestillinger om supplementslogikken, hvor han taler om randbemærkningen, men som jeg tillader mig at udvide til også at gælde fodnoten. Fodnoten er ifølge Derrida et tillæg, noget der underbygger, udvider, nuancerer og komplementerer og evt. kan springes over, uden at hovedteksten forstyrres. Samtidig insisterer fodnoten på sin eksistens, sin egenberettigelse, og truer derved med ikke bare at supplere, men måske overtage eller sågar erstatte primærteksten. Fodnoten kan fra at være et uskyldigt tillæg blive næsten et enten/eller i forhold til hovedteksten eller et både/og, en fikserbilledagtig mekanisme, hvor læseren tvinges til at forholde sig til to tekster på en gang, to stemmer, der uophørligt henviser til og/eller modsiger hinanden. Fodnoten som hermeneutisk narrefisse Denne lidt kringlede omvej til mit egentlige projekt: at reflektere selvkritisk over min nys udgivne (stand in) Eller: er impressionismen en homoseksuel fortælleteknik? afhandling: »Herman Bang. Mærkværdige læsninger«. Jeg gør det ved at læse min egen mærkværdige og skæve tekst mærkværdigt og skævt; eller anderledes udtrykt: ved at dekonstruere min dekonstruktion. Jeg tager således ikke udgangspunkt i hovedteksten — brødteksten, som det hedder med en lidt mærkelig kulinarisk metafor — men i to fodnoter, der hver for sig måske demonstrerer meget lidt uskyldige anvendelser af genren. Den første er vist allerede blevet berømt. Den går igen i næsten samtlige anmeldelser af bogen. Fodnoten, skylder jeg at sige de læsere, der kun kender min bog via anmeldelserne (og det er og forbliver vist desværre hovedparten), eksisterer altså og ja, tænk!, jeg formaster mig rent faktisk til at skrive om romanen »Tine«: I en pornografisk optik kan man betragte de erotiserede trekantstableauer i romanen som lesbiske forspilsscener mellem Marie og Tine, der nærmest naturlovsmæssigt synes at påkalde mandens fortsættes på næste side NR. 4 DECEMBER 2003 33
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?