og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(kortprosa) Kristín Marja Baldursdóttir Mågelatter (Mávahlátur) Oversat af Áslaug Rögnvaldsdóttir 287 sider, 299 kr. PP Forlag Anmeldt af Trine Buhl Islandsk litteratur har det med at afgive en umiskendelig duft af lava og varme kilder, når handlingen er forankret i det tågede og særprægede islandske klima. »Mågelatter« er med sin regnvejrsvåde skildring af det stille hverdagsliv i et lille fiskerleje mellem hav og lavamark ingen undtagelse. Historien udspiller sig i 1950’erne i et ikke-navngivet, men alligevel genkendeligt islandsk lilleputmiljø, hvor sladderen trives og gør begivenheder ud af en ellers 30 Nostalgi og røre i lavamarken — islandsk provinsliv tilsat en knivspids krimi og et pund kvindesagsroman NR. 4 DECEMBER 2003 begivenhedsløs eksistens. Her findes de sædvanlige drukmåse, borgerdyr og ungmøer, der aspirerer til titlen som landsbyens skøjteprinsesse, men byen bebos også af en gruppe hårdtslående kvinder i alle aldre, som holder til under det samme tag i huset i Sunnugata. Vi kommer ind i historien på et tidspunkt, hvor køleskabet og oliefyret er nyeste teknologiske landvindinger i de små hjem. Det er påskemorgen, og startskuddet lyder, da romanens fortæller, den 12-årige pige Agga, i ensom vandring ved molen ser sin unge tante dukke frem af påskesolen. Freyja, som tanten hedder, er vendt tilbage fra Amerika efter at være blevet enke, og hun genindtager hurtigt sin plads i barndomshjemmet i Sunnugata, hvor Agga også bor. Freyja ankommer med kufferter fulde af nylonstrømper og kjoler, som var hun »en colaflaske, en åbenbaring«, som det hedder, hvis vi lader romanens fortæller formulere det. Det bliver snart klart, at Freyjas hjemkomst vækker sladderen til live i den lille by, og at hendes tilstedeværelse vækker furore og røre blandt misundelige kvinder og giftefærdige mænd. Det ville være synd at røbe meget mere om handlingens gang, for det er hovedsagelig den, der sammen med romanens personskildring gør »Mågelatter« værd at læse. For den, der alligevel skulle få lyst til at kaste sig over romanen, venter gådefulde dødsfald, politiske kampråb, kærlighedsbilleder og et kvindeligt rengøringsvanvid, der gør en søndag aften i sofaen med et tæppe over benene i selskab med Agga og de andre kvinder til en god og behagelig oplevelse. Til de mindre gode sider hører de mange fejl i korrekturen og et sprog, der alt for ofte benytter sig af klichefyldte vendinger og nostalgisk fylgjeterminologi. Hertil kommer de lidt for mange og alt for alvorlige temaer, som kastes på banen, uden at skildringen af disse temaer synes at have været romanforfatterens egentlige ærinde. Man kunne have Krístin Marja Baldursdóttir mistænkt for at have villet skrive en god fortælling forankret i et bestemt udsnit af den islandske historie, og for at have Brevlange postkort nået frem i utide Tomsky Bortkomne postkort til ubekendt adressat 64 sider, 145 kr. Langtbortistan Der står på én gang for meget og for lidt i Tomskys postkort Anmeldt af Martin Deichmann Langtbortistan er et sted i det gamle melankolske Centraleuropa. Et sted, hvorfra man sender triste, dybsindige rejsebreve. Sidder på café og betragter gadelamper akkompagneret af kelnerens dæmpede snak med stamgæster ved bardisken. Donau, romersk arki- tektur, Prags regnvåde gade og eksilerede intellekter i Istanbul. Dette velkendte Langtbortistan kan være en udmærket motor for nutidig skrift. Et sted, man på en gang kan ironisere over og længes tilbage til. Langtbortistan er også navnet på et dansk forlag, der for ganske nylig har set dagens lys. To udgivelser er det blevet til: »Patagonia« af Thomas Linder Brox og »Bortkomne postkort til ubekendt adressat« af pseudonymet Tomsky — begge orienteret mod temaerne rejse og fravær. Og begge med intention om at opstille tableauer og billedliggøre oplevelser. »Bortkomne postkort til ubekendt adressat« er en beskeden tekstsamling på et par-og-tres sider. Det beskedne og kortfattede er jo naturligt givet i postkortets form, men samlingens tekster overholder strengt taget ikke formalierne. De er både længere end genren tillader og indeholder mere uddybende information, men siger samtidig ikke særligt meget. Postkort som metafor for rejsefragmenter er fin nok. Den charmerer endda. Men det kondenserede udtryk, som idéen om postkort lægger op til, lykkes ikke for Tomsky. Omslag af Jesper Rossing og Ole Arnst Thomsen villet styrke romanens tidsbillede ved at lade den lille by reagere i tidens ånd på fænomener som utroskab, en homoseksuel frisør og bulimi. I hvert fald er det sådan, disse fænomener bruges i bogen. Alligevel er jeg samtidig glad for at have læst den og kan i det store og hele anbefale den som det, den er: en god fortælling, der tangerer kriminalgåden og parrer den med lidt kvindesagsroman. »Mågelatter« er i øvrigt Krístin Marja Baldursdóttirs debutroman. Den udkom på islandsk i 1995 og blev dertil filmatiseret i 2001. Teksterne udspringer af møder i og med centraleuropæiske hovedstæder. De indeholder traditionel tristesse, surrealistiske optrin, megen satire og ironi og tvetydige semi-oprørske hilsner til far & mor, venner & bekendte. »Hotel Homo« er en vildfaren udgave af Villy Sørensens »Patienten«. »Syrjanka« minder i samspil med bogens forord om en pastiche på Borges. Teksten »Berlin« er samlingens positive overraskelse, der trods lidt misforstået ironiseren rummer the good old centraleuropæiske blues. Et eksempel: fortælleren sidder i nattoget og tænker på sin elskedes blik i afskedens stund: »At du, ligesom jeg savnede på forhånd, inden vi egentlig skiltes. At du med dit blik ville forkorte afstanden mellem farvel og goddag«. Og det var naturligvis ikke dét, blikket fortalte. Flere af den slags postkort ville jeg have været glad for. De øvrige behøvede for min skyld ikke at være nået frem.
Hvad er queer teori — og hvad er det ikke? Af Liv Mertz og Henrik Varmark Termen queer theory blev første gang anvendt ved en akademisk konference i New York i 1990. På amerikansk har glosen queer tidligere været brugt som en nedsættende betegnelse for primært mandlige homoseksuelle, men mere generelt betyder ordet også ’sær’, ’afvigende’ og ’skæv’. Teorien var groft skitseret produktet af en fusion mellem seksualitetsog kønsstudier, men helheden blev mere end blot summen af de to hovedbestanddele. Indtil da havde seksualitetsstudier nemlig nærmest været ensbetydende med historisk dokumentation af bøsser og lesbiskes levede liv. ’Bøsse’ og ’lesbisk’ blev de historiske aktører defineret som, hvis de forelskede sig i, blev tiltrukket af og/eller dyrkede sex med personer af samme biologiske køn. Queer teorien rettede derimod kikkerten (og kanonen) mod normativiteten. Både mod den heteronormativitet, som både lovgivningsmæssigt og kulturelt privilegerer heteroseksuelle monogame parforhold, men også mod den normative homoseksuelle essenstænkning, der ligger i, at den homoseksuelle bliver italesat som en særlig mennesketype, der afviger fra flertallet, og som har krav på beskyttelse i kraft af sin status som mindretal. Som tænkemåde, analytisk redskab og aktivismeform promoverer queer teorien en ganske anderledes strategi, fordi den adskiller sig radikalt fra de forudgående bestræbelser på at synliggøre seksuelle minoriteter. Gloria goes to gay pride I et litterært perspektiv handler den queer læseform derfor hverken om at diskutere homo-klassikere eller — i et forsøg på at gen- oplive biografismen — at udpege homoseksuelle forfattere fra en nær eller fjern fortid. Det var i høj grad projektet i den homoseksuelle litteraturhistorie, som gik ud på at fremskrive en positiv identitetshistorie for sin subkultur. Denne litteraturhistorie tog for alvor fart i USA fra 1980’erne og vokser sig stadig større. I amerikanske boghandler finder man digre værker med titler som »A History of Gay Literature« eller »The Gay & Lesbian Literary Heritage«, hvor man kan slå op under alt fra Homer og Oscar Wilde til Patricia Highsmith og Children’s Literature (for opklaringens skyld handler dette opslag om bøger til børn af bøsser og lesbiske, f.eks. og hhv. »Gloria goes to gay pride« og klassikeren »Heather has two mummies«). Man skal have noget at identificere sig med for at genkende sig selv. Det nye, queer perspektiv skal i stedet, med queer litteraten Dag Heedes ord, tjene til at mærkværdiggøre det selvfølgelige (i Heedes tilfælde den litterære kanon). Med det mærkværdiggørende perspektiv for øje handler mange bidrag i dette Stand In om at udpege, ikke folks køn eller seksualitet, men netop de steder i kunsten og livet, hvor der hersker en usikkerhed om disse problematiske og forældede, normative begreber. Til sammenligning kan queer øjne også se anderledes på børnelitteraturen: det svenske tidsskrift BLM har netop skrevet om det queer eller mærkværdiggørende ved figurer som Pippi Langstrømpe, Peter Plys og Harry Potter. Køn er noget man gør Også inden for kønsforskningen skiftede fokus i stigende grad fra køn som noget, man har, til noget, man gør. Og her gled synliggørelsesprojektet også mere og mere i baggrunden: Nu handlede det ikke længere om f.eks. at bevise, at kvinder også havde spillet en rolle i historien. I stedet blev der teoretiseret over køn som et relationelt og strukturerende princip. Dermed blev det muligt at problematisere kategorierne ’mand’ og ’kvinde’ og påvise, at disse var historiserbare og foranderlige størrelser. Med den nye optik kunne forskere udsætte ‘det mandlige’ og ‘det kvindelige’ for samme mærkværdiggørende greb, som de seksuelle identitetskategorier oprindeligt blev underkastet. Fusionen af køns- og seksualitetsforskning gjorde det endvidere muligt at teoretisere over de to markørers placering i et større regulerende system, som den amerikanske filosof Judith Butler har kaldt ‘den heteroseksuelle matrix’. Uden for sådan én er der, som man ved fra filmens verden, en anden verdensorden på færde, og Butler vender vi — og mange andre skribenter her i Stand In — snart tilbage til. Siden Freud har køn og seksuel orientering for mange stået som de allermest centrale kendetegn ved menneskers personlighed. Freuds repressionshypotese, som netop forudsatte seksualiteten som en iboende kraft, fik en renæssance i 1960’erne i kraft af den seksuelle revolution. Seksualiteten skulle nu slippes løs af sit (borgerlige) fængsel. Forståeligt nok indgød 1960’ernes seksualpolitiske klima derfor også til frigørelsesbestræbelser, der tog udgangspunkt i seksualiteten som en indre kerne, der skulle befries. Dette udgangspunkt levede den homo- fortsættes på næste side NR. 4 DECEMBER 2003 31 Tillæg til nr. 4 december 2003
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74: Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76: Hip som hap som rablen som pap Øve

og hvad er det ikke? - Standart

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?