Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(roman)<br />
A.S. Byatt<br />
Korte liv<br />
28<br />
Ars longa<br />
(The Bi<strong>og</strong>raph<strong>er</strong>’s Tale)<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Claus Bech<br />
304 sid<strong>er</strong>, 298 kr.<br />
Gyldendal<br />
Anmeldt af<br />
Claus Schatz-Jakobsen<br />
For meget kunst <strong>og</strong> for lidt liv i Byatts seneste roman<br />
»Ars longa, vita brevis«, hedd<strong>er</strong><br />
et af de vel nok kendteste citat<strong>er</strong><br />
fra den rom<strong>er</strong>ske digt<strong>er</strong>-filosof<br />
Seneca. Det <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> fordi hans aforisme<br />
n<strong>og</strong>ensinde nævnes i den<br />
britiske forfatt<strong>er</strong> A.S. Byatts seneste<br />
roman i Claus Bechs kongeniale<br />
danske ov<strong>er</strong>sættelse, <strong>og</strong> min<br />
Seneca-association bygg<strong>er</strong> vel <strong>og</strong>så<br />
kun på <strong>det</strong> faktum at den engelske<br />
originaltitel <strong>er</strong> blevet til den lidt<br />
pudsige danske titel »Korte liv«.<br />
Ikke desto mindre kunne Senecas<br />
aforisme meget vel stå som ov<strong>er</strong>skrift<br />
for denne roman. Dens<br />
hovedp<strong>er</strong>son, den fall<strong>er</strong>ede Ph.d.stud<strong>er</strong>ende<br />
Phineas G. Nanson,<br />
kast<strong>er</strong> sig nemlig ud i <strong>det</strong> projekt<br />
at skrive en bi<strong>og</strong>rafi ov<strong>er</strong> den afdøde<br />
<strong>og</strong> stort set ukendte bi<strong>og</strong>rafiforfatt<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> litt<strong>er</strong>at Scholes Destry-<br />
Scholes, men løb<strong>er</strong> i sit <strong>det</strong>ektiviske<br />
arbejde med at rekonstru<strong>er</strong>e<br />
hans liv <strong>og</strong> værk vild i en labyrint<br />
af korte, fragment<strong>er</strong>ede liv d<strong>er</strong><br />
eft<strong>er</strong> mine begreb<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> til lang,<br />
alt for lang, kunst. Man kunne<br />
ønske sig at <strong>det</strong> havde været<br />
omvendt: m<strong>er</strong>e liv, mindre tekst,<br />
ell<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald mindre tekst d<strong>er</strong><br />
tynges af abstraktion<strong>er</strong> <strong>og</strong> filosofiske<br />
refleksion<strong>er</strong>.<br />
Det begynd<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s rigtig lovende,<br />
med at Phineas, som <strong>er</strong> fortæll<strong>er</strong><br />
af sin egen historie, opgiv<strong>er</strong> sit<br />
post-strukturalistiske Ph.d.-projekt,<br />
led <strong>og</strong> ked af de avanc<strong>er</strong>ede<br />
litt<strong>er</strong>aturteori<strong>er</strong>s evindelige fortolkningstvang.<br />
I sin længsel eft<strong>er</strong><br />
et liv fuldt af ting <strong>og</strong> på anbefaling<br />
af en vejled<strong>er</strong> kast<strong>er</strong> han sig ov<strong>er</strong><br />
Scholes Destry-Scholes’ trebinds<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
bi<strong>og</strong>rafi om den victorianske historik<strong>er</strong>,<br />
diplomat, naturvidenskabsmand<br />
<strong>og</strong> digt<strong>er</strong> Elm<strong>er</strong> Bole. Phineas<br />
har hidtil som ov<strong>er</strong>bevist poststrukturalist<br />
foragtet bi<strong>og</strong>rafi-genren,<br />
men klør i fravær af et m<strong>er</strong>e<br />
positivt formål med sit liv på med<br />
krum hals. Hans læsning af Elm<strong>er</strong><br />
Bole-bi<strong>og</strong>rafien mætt<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid<br />
<strong>ikke</strong> hans appetit på liv ell<strong>er</strong><br />
kendsg<strong>er</strong>ning<strong>er</strong> om Destry-Scholes,<br />
tværtimod, den skærpes kun.<br />
Faktisk så meget at han beslutt<strong>er</strong><br />
sig for at skrive Destry-Scholes’<br />
bi<strong>og</strong>rafi. Af sin vejled<strong>er</strong> får han<br />
<strong>det</strong> første kildemat<strong>er</strong>iale, Scholes’<br />
forelæsningsnot<strong>er</strong> til et foredrag<br />
han holdt i 1959 om bi<strong>og</strong>rafiens<br />
kunst. Hans egen eft<strong>er</strong>lysning i<br />
»Times Lit<strong>er</strong>ary Supplement« af<br />
suppl<strong>er</strong>ende oplysning<strong>er</strong> om<br />
Omslag af Mark Airs<br />
Destry-Scholes, d<strong>er</strong> vistnok druknede<br />
i Malstrømmen ud for Lofoten<br />
i Norge, giv<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> i første<br />
omgang n<strong>og</strong>et resultat. Det gør til<br />
gengæld en henvendelse til <strong>det</strong><br />
forlag d<strong>er</strong> udgav Scholes’ bøg<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong>fra modtag<strong>er</strong> han en pakke<br />
med tre dokument<strong>er</strong>, forfattet af<br />
Scholes, som hv<strong>er</strong> for sig, vis<strong>er</strong> <strong>det</strong><br />
sig, <strong>er</strong> semi-fiktive udkast til bi<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> henholdsvis Carl<br />
Linné, Francis Galton <strong>og</strong> Henrik<br />
Ibsen — »en taksonom, en statistik<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> en dramatik<strong>er</strong>«, som Phineas<br />
sig<strong>er</strong>. Meget forskellige p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>,<br />
<strong>og</strong> alligevel sammenlignelige<br />
d<strong>er</strong>ved at de alle tre var store<br />
systematik<strong>er</strong>e.<br />
H<strong>er</strong> begynd<strong>er</strong> <strong>det</strong> at gå skævt.<br />
De tre dokument<strong>er</strong>, som fyld<strong>er</strong> en<br />
fj<strong>er</strong>dedel af romanen, aftrykkes i<br />
d<strong>er</strong>es helhed, <strong>og</strong><br />
de <strong>er</strong> sandt for<br />
dyden <strong>ikke</strong> altid<br />
lige spændende<br />
læsning. På den<br />
anden side vidn<strong>er</strong><br />
de om en enormt<br />
belæst <strong>og</strong> kultiv<strong>er</strong>et<br />
forfatt<strong>er</strong> (hvilket<br />
und<strong>er</strong>støttes af<br />
Batts rituelle tak<br />
til gud <strong>og</strong> hv<strong>er</strong>mand<br />
i slutningen<br />
af b<strong>og</strong>en), men <strong>det</strong><br />
<strong>er</strong> netop h<strong>er</strong> problemet<br />
ligg<strong>er</strong>.<br />
Disse encyklopædisketekst-konstruktion<strong>er</strong>,<br />
som<br />
man <strong>og</strong>så kend<strong>er</strong><br />
fra andre af Byatts<br />
roman<strong>er</strong> <strong>og</strong> fortælling<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> ofte<br />
impon<strong>er</strong>es af, indfældes<br />
nemlig<br />
aldrig i en fortælling<br />
hvor stof <strong>og</strong><br />
form afstemmes<br />
eft<strong>er</strong> hinanden.<br />
Meget bedre bliv<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> <strong>ikke</strong> da<br />
Phineas endelig<br />
får svar på sin annonce i »Times<br />
Lit<strong>er</strong>ary Supplement«, endda fra<br />
Destry-Scholes’ niece, V<strong>er</strong>a Alphage,<br />
som d<strong>og</strong> aldrig mødte manden,<br />
endsige ved hvordan han så<br />
ud. Hun bidrag<strong>er</strong> til Phineas’ projekt<br />
med en række af onklens<br />
effekt<strong>er</strong>, bl.a. to skotøjsæsk<strong>er</strong>, den<br />
ene fuld af fot<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong>, den anden<br />
med en ov<strong>er</strong>dådighed af kartotekskort,<br />
som Phineas begynd<strong>er</strong> at<br />
numm<strong>er</strong><strong>er</strong>e <strong>og</strong> systematis<strong>er</strong>e.<br />
Samtidig fald<strong>er</strong> Phineas ved et<br />
tilfælde i med en kvindelig svensk<br />
naturforsk<strong>er</strong> <strong>og</strong> eksp<strong>er</strong>t i bibestøvningens<br />
økol<strong>og</strong>i, Fulla Biefeld<br />
(’full o’ beef’? — Batts valg af<br />
navne til sine p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> <strong>er</strong> sjældent<br />
uskyldige ell<strong>er</strong> uden symbolik),<br />
som hjælp<strong>er</strong> ham med ov<strong>er</strong>sættels<strong>er</strong><br />
fra svensk <strong>og</strong> oplysning<strong>er</strong> om<br />
hendes landsmand, Carl Linné.<br />
Men til trods for systematik, ov<strong>er</strong>sættels<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> tydning af tegn bliv<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> gradvist tydelig<strong>er</strong>e for Phineas<br />
at Linné, Galton <strong>og</strong> Ibsen var ligeså<br />
uhåndt<strong>er</strong>lige størrels<strong>er</strong> for Scholes<br />
som Scholes <strong>er</strong> for ham selv.<br />
Således udspændt mellem to<br />
kvind<strong>er</strong>, den smukke, mørke V<strong>er</strong>a<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> lyslokkede en<strong>er</strong>gibundt<br />
Fulla, som han begge indled<strong>er</strong> forhold<br />
til, <strong>og</strong> til ov<strong>er</strong>flod med bøsseparret<br />
Erik <strong>og</strong> Christophe som<br />
arbejdsgiv<strong>er</strong>e på rejsebureauet<br />
Puck’s Girdle <strong>og</strong> et bi<strong>og</strong>rafisk projekt,<br />
d<strong>er</strong> skrid<strong>er</strong> und<strong>er</strong> ham, har<br />
Phineas endelig retning mod den<br />
konkrete, særdeles kødelige virkelighed,<br />
som han har længtes eft<strong>er</strong>,<br />
om end man fornemm<strong>er</strong> en vis<br />
blufærdighed hos ham med hensyn<br />
til hans egen p<strong>er</strong>son. Han<br />
bedyr<strong>er</strong> således et sted at han <strong>ikke</strong><br />
skriv<strong>er</strong> selvbi<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> kun benytt<strong>er</strong><br />
første p<strong>er</strong>son fordi <strong>det</strong> giv<strong>er</strong><br />
ham mulighed for at sige n<strong>og</strong>et<br />
han <strong>er</strong> sikk<strong>er</strong> på. Sen<strong>er</strong>e <strong>er</strong>kend<strong>er</strong><br />
han d<strong>og</strong> at hans historie på grund<br />
af Destry-Scholes’ fravær bliv<strong>er</strong> til<br />
en beskrivelse af hans egen tilstedeværelse,<br />
altså en selvbi<strong>og</strong>rafisk<br />
b<strong>er</strong>etning om hans ankomst til den<br />
historie han fortæll<strong>er</strong>, såvel som<br />
til livet som sådan i al <strong>det</strong>s kompleksitet.<br />
Men Phineas’ ankomst<br />
til naturen <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>er</strong>otiske liv med<br />
skiftevis V<strong>er</strong>a <strong>og</strong> Fulla <strong>og</strong> hans<br />
endelige opgivelse af <strong>det</strong> akademiske<br />
liv <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafi-projektet virk<strong>er</strong><br />
som en sært uforløst slutning på<br />
romanen, som om den end<strong>er</strong> fordi<br />
d<strong>er</strong> bare <strong>ikke</strong> var fl<strong>er</strong>e sid<strong>er</strong> at<br />
skrive på. Den følelse af frustration<br />
man som læs<strong>er</strong> sidd<strong>er</strong> med ved<br />
endt læsning må være en utilsigtet<br />
pointe ved denne roman, som<br />
næppe kan tælles blandt Batts<br />
hovedværk<strong>er</strong>.
Change language