You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
anden sag med et godt ord, som<br />
<strong>og</strong>så kan anvendes om den sammenhæng,<br />
d<strong>er</strong> h<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om —<br />
når sit maksimum ved tvangsindlæggelse<br />
på en galeanstalt i Slesvig<br />
i <strong>det</strong> h<strong>er</strong>rens år 1840.<br />
Fra <strong>det</strong>te ophold på galeanstalt<br />
seks år før han dør <strong>og</strong> antagelig må<br />
være kommet sig fra, så han kan<br />
være b<strong>er</strong>edt til sin egen død i 1856<br />
hjemme i Sv<strong>er</strong>ige <strong>og</strong> stilling, stamm<strong>er</strong><br />
godt <strong>og</strong> vel en tredjedel af<br />
romanen. Læs<strong>er</strong>en præsent<strong>er</strong>es for<br />
anstaltlæg<strong>er</strong>nes notat<strong>er</strong> <strong>og</strong> protokoll<strong>er</strong><br />
omkring den indlagte<br />
biskop. Som nok <strong>er</strong> blevet tvangsindlagt<br />
af en grund, man <strong>ikke</strong> som<br />
læs<strong>er</strong> får indblik i, men langt fra<br />
<strong>er</strong> rablende gal ell<strong>er</strong> forrykt. Blot<br />
træt til døden, som han selv gentag<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> til stadighed.<br />
Forspillet fra 1834-35 til indlæggelse<br />
<strong>og</strong> sammenbrud optag<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> meste af romanens plads. For<br />
<strong>det</strong> meste <strong>er</strong> man som læs<strong>er</strong> inden<br />
i biskoppens hoved, hvor irrelevante<br />
skuld<strong>er</strong>parti<strong>er</strong> fra <strong>det</strong> netop<br />
afsluttede forhold til lægefruen<br />
tru<strong>er</strong> med at gøre ham absent i de<br />
sammenhænge, hvor han til stadighed<br />
<strong>er</strong> indlagt af situation <strong>og</strong><br />
titel til at komme med bevingede<br />
ord. Hvor han <strong>er</strong> indlagt til at deltage<br />
i <strong>det</strong> menneskelige samvær.<br />
Som led<strong>er</strong> — med nutidens hæslige<br />
metafor, d<strong>er</strong> mind<strong>er</strong> om nazitid,<br />
for den slags.<br />
Ikke som anonym, men som<br />
an<strong>er</strong>kendt romantisk digt<strong>er</strong> <strong>og</strong> titulær<br />
biskop må han deltage, <strong>og</strong> han<br />
kan <strong>ikke</strong> holde <strong>det</strong> ud. For <strong>hvad</strong> <strong>er</strong><br />
selv et svensk smörgåsbord mod<br />
glødende rønnebær, bluesen ved<br />
septemb<strong>er</strong>s — <strong>og</strong> oktob<strong>er</strong>s —<br />
iøjnespringende blåhed? Nok falmes<br />
d<strong>er</strong> i skov <strong>og</strong> blandt mennesk<strong>er</strong>,<br />
men stamm<strong>er</strong>ne står endnu<br />
<strong>og</strong> de m<strong>er</strong>e end halvtredsårige ligg<strong>er</strong><br />
endnu <strong>ikke</strong> i graven. Men s<strong>er</strong><br />
den nævnte glød <strong>og</strong> blå-hed <strong>og</strong><br />
mærk<strong>er</strong> den i d<strong>er</strong>es sjæl, så et ungdommeligt<br />
skuld<strong>er</strong>parti stadig kan<br />
fange én ind. Så man kan blive<br />
off<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for <strong>og</strong> momentant havne<br />
på galeanstalt, endda i Slesvig.<br />
Svensk<strong>er</strong>ne, i hv<strong>er</strong>t fald borg<strong>er</strong>skab<br />
<strong>og</strong> embedsstand, lev<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>dådigt<br />
i tiden. Ved smörgåsbordene<br />
dr<strong>ikke</strong>s d<strong>er</strong> tæt <strong>og</strong> lovligt, som<br />
Bellman (1740-1795) har sunget<br />
om <strong>det</strong> i gen<strong>er</strong>ationen før Tegnér.<br />
Og melankolien hør<strong>er</strong> sig nu<br />
engang til, som hos Bellmann.<br />
»Rønnebærene glød<strong>er</strong>« giv<strong>er</strong> læs<strong>er</strong>en<br />
et fabelagtigt tidsbillede. Fra<br />
en tid, d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> <strong>er</strong> så fj<strong>er</strong>n endda<br />
fra vores. Den være d<strong>er</strong>for anbefalet<br />
på dét mest glødende, som en<br />
fattig kritik<strong>er</strong> nu kan svinge sig op<br />
til.<br />
Hove<strong>det</strong> koldt<br />
<strong>og</strong> hj<strong>er</strong>tet…?<br />
Selma Lag<strong>er</strong>löf<br />
Mårbacka<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Anna Marie Bj<strong>er</strong>g<br />
504 sid<strong>er</strong>, 398 kr.<br />
Gyldendal<br />
Anmeldt af Martin Deichmann<br />
Naiv fortælleglæde, moralisme<br />
ell<strong>er</strong> sofistik<strong>er</strong>et isbj<strong>er</strong>gsteknik?<br />
Etikett<strong>er</strong>ne på Selma Lag<strong>er</strong>löfs forfatt<strong>er</strong>skab<br />
har gennem<br />
tiden været skiftende.<br />
Først ude var Oscar<br />
Lev<strong>er</strong>tin, som i<br />
»Svenska gestalt<strong>er</strong>«<br />
(1903) analys<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
»Gösta B<strong>er</strong>lings saga«,<br />
»Antikrist mirakl<strong>er</strong>« <strong>og</strong><br />
»J<strong>er</strong>usalem«. Han talte<br />
om ’hj<strong>er</strong>tets enfold’ <strong>og</strong><br />
’naiv kvindefantasi’,<br />
men <strong>og</strong>så beundrende<br />
om Lag<strong>er</strong>löfs friskhed<br />
<strong>og</strong> stilistiske særpræg. I<br />
samme spor fulgte den<br />
tyske litt<strong>er</strong>at Walt<strong>er</strong><br />
B<strong>er</strong>endsohns store<br />
Lag<strong>er</strong>löfmon<strong>og</strong>rafi fra<br />
1932. B<strong>er</strong>endsohn tolk<strong>er</strong><br />
forfatt<strong>er</strong>skabet ind i<br />
en mundtlig fortælletradition<br />
<strong>og</strong> peg<strong>er</strong> på<br />
slægtskabet med både<br />
de islandske saga<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
Ibsens »Pe<strong>er</strong> Gynt«.<br />
Lag<strong>er</strong>löfs naive stil —<br />
<strong>det</strong> mundtligt bondske<br />
— fornægt<strong>er</strong> sig således<br />
<strong>ikke</strong>, men har med indplac<strong>er</strong>ingen<br />
i litt<strong>er</strong>aturhistoriens hi<strong>er</strong>arki fået<br />
fast grund und<strong>er</strong> fødd<strong>er</strong>ne. Andre<br />
parametre i Lag<strong>er</strong>löfreceptionen<br />
har været forfatt<strong>er</strong>ens samfundsengagement<br />
<strong>og</strong> rolle i kvindesagen.<br />
Og att<strong>er</strong> andre hendes psykol<strong>og</strong>iske<br />
indsigt <strong>og</strong> evne til at fremstille<br />
mørke sid<strong>er</strong> med lyse. Fl<strong>er</strong>e bi<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong><br />
har set dagens lys: f.eks.<br />
Elin Wägn<strong>er</strong>s indfølende »Selma<br />
Lag<strong>er</strong>löf« (1942-43) <strong>og</strong> Henrik<br />
Wivels »Snedronningen« (1988).<br />
Sidstnævnte <strong>er</strong> en — til H.C.<br />
And<strong>er</strong>sen-eventyret allud<strong>er</strong>ende<br />
— læsning af forfatt<strong>er</strong>ens ind<strong>er</strong>ste<br />
selv. Issplint<strong>er</strong> i øjnene result<strong>er</strong><strong>er</strong> i<br />
en kølig, distanc<strong>er</strong>et livsholdning<br />
— i Wivels læsning fravælg<strong>er</strong> Lag<strong>er</strong>löf<br />
livet til fordel for forfatt<strong>er</strong>rollen.<br />
I en i øvrigt kritisk kommentar<br />
til Wivels b<strong>og</strong> hedd<strong>er</strong> <strong>det</strong> i<br />
Vivi Edströms guide til forfatt<strong>er</strong>skabet,<br />
»Selma Lag<strong>er</strong>löf«, fra 1991:<br />
»I hans drastiske bildspråk förvandles<br />
hon slutligen till en förtorkad<br />
mumie innesluten i den<br />
vittkalkade grav som hon själv<br />
murat åt sig i Mårbacka«.<br />
Netop <strong>hvad</strong> gæld<strong>er</strong> »Mårbacka«<br />
kan man nok følge Wivel en god<br />
del af vejen. Nok <strong>er</strong> tril<strong>og</strong>ien et<br />
h<strong>er</strong>ligt sammensurium af värmlandske<br />
barndomsmind<strong>er</strong> <strong>og</strong> tilhørende<br />
spr<strong>og</strong>brug — mundtligheden<br />
fornægt<strong>er</strong> sig <strong>ikke</strong> — men<br />
den <strong>er</strong> <strong>og</strong>så uendelig trist <strong>og</strong> mærkeligt<br />
uafsluttet. Ell<strong>er</strong> indesluttet<br />
<strong>og</strong> uforløst kunne man måske sige.<br />
Jeg fald<strong>er</strong> pladask for konstruktionen,<br />
for Lag<strong>er</strong>löfs eminente evne<br />
til at fremstille <strong>er</strong>indringsglimt <strong>og</strong><br />
(roman)<br />
Den nyov<strong>er</strong>satte »Mårbacka«-tril<strong>og</strong>i lad<strong>er</strong> svaret blæse i eft<strong>er</strong>årsvinden<br />
situation<strong>er</strong>. Barndomshjemmet<br />
Mårbacka, <strong>det</strong>s bebo<strong>er</strong>e <strong>og</strong> gæst<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> den øvrige lokalbefolkning<br />
fremstår levende, runde <strong>og</strong> af kød<br />
& blod. Men samtidig i den omgivende<br />
store fortælling, d<strong>er</strong> skal<br />
bygge bro mellem glimtene, fremtræd<strong>er</strong><br />
figur<strong>er</strong>ne blot som skabelon<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> arketyp<strong>er</strong>. Endda floskl<strong>er</strong>.<br />
Som læsningen skrid<strong>er</strong> frem, bliv<strong>er</strong><br />
jeg m<strong>er</strong>e <strong>og</strong> m<strong>er</strong>e forstemt<br />
ov<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> rigtigt sk<strong>er</strong> n<strong>og</strong>et<br />
med figur<strong>er</strong>ne. At de tilsyneladende<br />
<strong>ikke</strong> udvikl<strong>er</strong><br />
sig and<strong>er</strong>ledes end<br />
eft<strong>er</strong> <strong>det</strong> forudbestemte<br />
mønst<strong>er</strong>. Hvorvidt problemet<br />
relat<strong>er</strong><strong>er</strong> sig til<br />
genren — til <strong>det</strong> at skrive<br />
en selvbi<strong>og</strong>rafisk roman,<br />
d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> vil være selvbi<strong>og</strong>rafisk<br />
— ell<strong>er</strong> til den af<br />
Wivel opsporede livsfornægtelse,<br />
har jeg svært<br />
ved at vurd<strong>er</strong>e. Men <strong>det</strong><br />
påvirk<strong>er</strong> teksten, at den<br />
på én gang vil være afklaret<br />
<strong>og</strong> fyldt med barnlig<br />
forundring. Og når<br />
Lag<strong>er</strong>löf und<strong>er</strong>vejs skift<strong>er</strong><br />
synsvinkel <strong>og</strong> fra begyndelsen<br />
af del 2, »Et barns<br />
<strong>er</strong>indring<strong>er</strong>«, fortæll<strong>er</strong> i<br />
første p<strong>er</strong>son, opstår d<strong>er</strong><br />
decid<strong>er</strong>et konflikt<strong>er</strong> mellem<br />
de to position<strong>er</strong>. Af<br />
<strong>og</strong> til result<strong>er</strong><strong>er</strong> konflikten<br />
i indsigt <strong>og</strong> yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e<br />
afrunding af figur<strong>er</strong>ne.<br />
Andre gange blot i ufrivillig<br />
komik.<br />
Enhv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> flasket op med<br />
»Nils Holg<strong>er</strong>ssons vidund<strong>er</strong>lige<br />
rejse«, ell<strong>er</strong> midl<strong>er</strong>tidigt <strong>er</strong> forstummet<br />
ov<strong>er</strong> »Kejs<strong>er</strong>en af Portugalien«,<br />
forvent<strong>er</strong> sig meget af<br />
Selma Lag<strong>er</strong>löf. For meget måske<br />
når man giv<strong>er</strong> sig i kast med »Mårbacka«.<br />
Tril<strong>og</strong>ien <strong>er</strong> fin læsning,<br />
men jeg ville ønske, at Lag<strong>er</strong>löf<br />
havde tildigtet sit liv lidt m<strong>er</strong>e.<br />
Tænk hvis lille Selma var endt<br />
som linedans<strong>er</strong> i ste<strong>det</strong> for skolelær<strong>er</strong>inde<br />
<strong>og</strong> Nobelpristag<strong>er</strong>.<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 27
Change language