og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(roman) Yann Martel Pi’s liv (Life of Pi) Oversat af Henrik Andersen 325 sider, 329 kr. Borgen Anmeldt af Kirsten Holst Petersen Yann Martels fortælling om en indisk dreng, der overlever 227 dage om bord på en redningsbåd i selskab med en 225 kg bengalsk tiger, mens de omgivet af hajer krydser Stillehavet, formår at overraske — i hvert tilfælde denne læser — til trods for, at den gør brug af alle de efterhånden gammelkendte postmoderne tricks: en fingeret virkelig biografisk fortælling, fortalt i 1. person til en fingeret virkelig fortæller, der er kommet på sporet af historien ved at tale med en fingeret virkelig mand, han traf på en rejse til Indien. Forfatterens forord starter i virkeligheden. Yann Martel er rejst til Indien for at skrive en bog, som imidlertid ikke vil lykkes, og her kom Martel i tanker om en boganmeldelse, han havde læst for lang tid siden. Bogen »Max and the Cats«, skrevet af den brasilianske 22 NR. 4 DECEMBER 2003 Foto: Danielle Schaub Tigernatur Yann Martels fortælling om drengen og tigeren om bord i en redningsbåd overbeviser med sin sammenkobling af videnskab og religion forfatter Moacyr Scliar handler om en jødisk dreng, der overlever i en redningsbåd sammen med en sort panter. Det lugter unægteligt af plagiat, og den brasilianske forfatter har da også truet med sagsanlæg. Martel, der åbent anerkender lånet, har ingen skrupler i den anledning. »Jeg så nogle præmisser, jeg syntes om, og så fortalte jeg min egen historie ud fra dem,« siger han i et interview. Scliars historie er en metafor for nazismen og det brasilianske militærdiktatur i 1964-85, mens hans egen historie er om »religion, tro og fantasi.« Scliars bog nævnes som »livsgnisten« i forfatterens forord sammen med takken til Canadian Council for Art for stipendiet til at skrive, og samtidig starter historien med den fiktive ældre mand, der siger til forfatteren/fortælleren: »Jeg har en historie, der vil få dig til at tro på Gud.« Sætningen kan muligvis være en appetitvækker for nogle, men for religiøse skeptikere som undertegnede vækker den en vis modvilje: Man læser videre for at bevise, at her er i hvert tilfælde én læser, der ikke agter at falde for den påstand. Og her kommer overraskelsen: Histo- rien handler mere om dyr end om Gud, mere om zoologi end om religion, og den søger meget bevidst at ophæve skellet mellem videnskab og religion og i stedet se de to diskurser som et parallelforløb. Vores to hovedpersoner hedder henholdsvis Piscine Monitor Patel, bedre kendt som Pi Patel og Richard Parker. Navnene er omhyggeligt valgt med henblik på at udfordre vante forestillinger og blande kategorier. Pi er opkaldt efter en svømmehal, men samtidig er den forkortede udgave af hans navn hvad Martel kalder »et irrationelt tal«, der her bruges til at skabe en rationel forklaring på samme måde som religion gør. Romanen er ifølge Martel ultimativt en religiøs roman forstået på den måde, at religion er noget lidt irrationelt, der ligger uden for fornuften, og som hjælper os med at forstå ting. Pi er en indisk skoledreng, hvis far (en del af New India, rig, moderne og sekulær som flødeis) ejer en zoologisk have. Som ung dreng bliver han tiltrukket af religion eller nærmere »han tiltrækker religion som en hund tiltrækker lopper«. Han ønsker sig et bedetæppe til sin fødselsdag og forlanger at blive døbt. Han søger kærligheden og poesien i kristendom, islam og hinduisme. Samtidig er han voldsomt interesseret i zoologi. Begge interesser bliver vigtige, da hans familie emigrerer til Canada, men går ned med skibet, og Pi ender som den eneste overlevende i en redningsbåd sammen med en zebra med et brækket ben, en orangutang, en plettet hyæne og en bengalsk tiger. Naturen går sin naturlige gang, og dyrene slår hinanden ihjel indtil der kun er tigeren tilbage. Den hedder Richard Parker. Navnet beror på en fejltagelse. Det er egentlig navnet på den jæger, der fangede den , men i rapporten blev navnene forbyttet. Jægeren levede videre med navnet Thirsty. Bogens tyngdepunkt beskriver Pis kamp for at overleve, dels sult, tørst og hajer, dels Richard Parker. Her spiller rationalitet og videnskab en stor rolle. Som i »Robinson Crusoe« har vi lister over overlevelsesgrej, vanddestillatorer osv. samt detaljerede beskrivelser af Pis forsøg på at fange fisk og skildpadder. Vi følger den gradvise nedbrydning af hans vegetariske kærlighed til alt levende gennem uhyggelige beskrivelser af de klodsede og blodige drab på alt, han kan fange. Samtidig skal han forholde sig til Richard Parker, der til trods for sit navn aldrig antropomorfiseres, men hele tiden bevarer sin dødsensfarlige tigernatur. Pi erkender, at hans egen overlevelse afhænger af, at Richard Parker overlever, da den ellers vil spise ham, og samtidig må han tæmme den, ikke for at holde den som kæledyr, men for at indgyde den frygt, så den accepterer ham som overtiger. Bogens beskrivelse af det projekt er imponerende, idet den helt holder sig til viden og rationalitet, som overbeviser læseren om, at projektet er muligt. Samtidig er Richard Parker Pis værn mod fortvivlelse: den skibbrudnes — og religionens — værste fjende. Sammenkoblingen mellem videnskab og religion overbeviser, netop fordi begge universers forklaringskraft bliver fuldt udnyttet, på deres egne præmisser, men de trækker i samme retning: overlevelsen er afhængig af deres samarbejde. Emnet er fascinerende, handlingen holder en fanget, sproget er elegant og humoristisk, oversættelsen udmærket: Det er en læseværdig bog.
Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V 168 sider, 198 kr. Gyldendal Nikolaj Frobenius Andre steder (Andre steder) Oversat af Claus Clausen 216 sider, 268 kr. Tiderne Skifter Anmeldt af Nina Goga Tid til kærtegn og beskidte tricks — men the Foxy Ladies er mest til det sidste Anmeldt af Jan Bruun Jensen Det er svært at sige, om Ida Jessens seneste roman, »Foxy Lady I-V«, skal udgøre en egentlig kommentar til Fellinis »Kvindebyen«. Det er i det hele taget svært at vide, hvor langt det går at tolke på romanens tydeligt symbolske iscenesættelse. Jessen etablerer kun nødtørftigt det univers, som er rammerne for det egentlige drama, for den evige kævl og strid — og momentvise ømhed — mellem den sydeuropæiske landsbys kvinder. Den lille middelalderby Fox bebos kun af kvinder. Ikke »på grund af regulativer eller seksualpolitiske motiver, men på grund af Hemmelighetenes labyrint Frobenius’ hovedperson finder først til sidst ind til sig selv Nikolaj Frobenius’ norske gjennombrudd kom med romanen »Latours katalog« i 1996 (på dansk 1997) ti år etter debutboken »Virvl«. Frobenius har vist seg som en solid forteller som på en mystisk, men ikke bråkete eller gotisk måte fanger leseren. Stilen har noe tørt, observerende over seg, men med mange lommer for refleksjon. tilfældigheder«, som der ikke gøres rede for. Tilstedeværelsen alene af kvinder samt livets langsommere og mere simple rytme definerer stedets modsætningsforhold til det omgivende land, der hærges af krig, død og ødelæggelse. Det ligner en idyllisering, men er det langt fra. Fokus er et helt andet. Universet er også de kvindelige følelsers, og på det plan præsenterer romanen ingen modvægt i det mandlige. De fem historier fortælles af Adele, Venca, Susanne, Gabriella og hende, som blot kaldes Elskede. Deres veje krydses som elskende — både foretrukne og forsmåede. De konkurrerer både om hinandens, om barnets og mændenes gunst, og til den ende anvendes såvel de blideste kærtegn som de mest beskidte tricks. Det vil sige, at deres personlige krig ikke lader oplandets faktiske krig meget efter i grusomhed. I romanen »Andre steder« møter vi jeg-fortelleren Christopher som sitter i København og skriver om sitt liv, om faren som forsvant da han var 22 år gammel og om Foto: Rigmor Mydtskov Skulle man alligevel pege på en primær karakter, må det blive Adele. Hendes fortælling tillades mest plads, og hendes historie formår således at samle flest tråde. Men samtidig gør den også netop grusomheden, misundelsen og det egentlige had mellem kvinderne det nett av hemmeligheter som denne farens liv fanger ham inn i. Grunnen til at han er i København blir først avslørt på de siste sidene. Christopher er tekstens fortel- (roman) til bogens hovedtema. Adele bliver ved den hele histories begyndelse forældreløs, men den flommefede og både økonomisk og følelsesmæssigt gnieriske Gabriella tager hende til sig sammen med den anderledes benede, men også svage Angelica. Det giver hende et liv først som det eneste fredhellige i rummet mellem to evigt stridende kvinder. Og siden, da Angelica er jaget på porten, som eneste forhåndenværende genstand for Gabriellas sure forsmåethed. Alle fem fortællinger rummer for så vidt momenter af stille håb, blid længsel og lykkelig hengivelse. Men det synes alligevel altid at være den sjæleligt invaliderende vrede og misundelse, som får det sidste ord. Jeg skal ikke gøre mig mere end klog på, hvordan dette kvindeunivers retteligt burde være skildret, men det forekommer mig alligevel at være en lidt sort roman. Den sol, som her svæver over alting, det evigt forsonende element, er Ida Jessens hele sprog og stil. Romanens grundlæggende mismod modsvares kun for alvor af varmen og omsorgen i forfatterens tagen hånd om både karakterer og læser. Jessens sikre mestring af både det poetiske billede og den nøgterne beskrivelse dementerer ligefrem det lette sortsyn på kvindernes vegne. ler og mulige hovedperson, men man kan like gjerne se faren og minnet om ham som hovedpersonen. Tittelen »Andre steder« kan forståes både fysisk og mentalt. Både Christopher og faren har reist omkring og etterlatt seg spor og erindringer ulike plasser, men alle hemmelighetene som nøstes opp og som kanskje også leder vill, viser til minner, tilstander og følelser som Christopher tidligere ikke har vært språklig bevisst. Boken er en erindrings bok, en montasje basert på referater av diverse dokumentarfilmer (først og fremst farens), videoopptak, bilder og fotografier. Men også samtaler, fortsættes på næste side NR. 4 DECEMBER 2003 23
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9 and 10: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 11 and 12: med at læse hver enkelt roman. Man
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62: ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64: ’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66: Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68: Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70: Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72: En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74:
Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76:
Hip som hap som rablen som pap Øve
show all

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?