Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fortsætt<strong>er</strong> uændret. I begyndelsen<br />
af romanen, mens Lis stadig får<br />
(irrit<strong>er</strong>ende) besøg, komment<strong>er</strong>es<br />
nyhedshistori<strong>er</strong>ne af Lis <strong>og</strong> de<br />
besøgende. Men i takt med at<br />
besøgene ebb<strong>er</strong> ud, forsvind<strong>er</strong><br />
kommentar<strong>er</strong>ne <strong>og</strong> Lis’ tilstedeværelse,<br />
hun høres <strong>ikke</strong> læng<strong>er</strong>e i<br />
hv<strong>er</strong>t kapitel, kun nyhed<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
tilbage. Samtidig forfald<strong>er</strong> hendes<br />
hus, <strong>og</strong> døgnet opløses. Hun sov<strong>er</strong><br />
<strong>ikke</strong> om natten <strong>og</strong> <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> vågen<br />
om dagen, men slumr<strong>er</strong> ind foran<br />
fj<strong>er</strong>nsynet i kort<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong>, fordi<br />
alle døgnets 24 tim<strong>er</strong> har samme<br />
betydning for nyhed<strong>er</strong>.<br />
Endnu engang aflæs<strong>er</strong><br />
Grønfeldt seism<strong>og</strong>rafisk forskydning<strong>er</strong>ne<br />
i vores dagligdag. I hendes<br />
forrige roman, »Om mig«, var<br />
bl<strong>ikke</strong>t blandt an<strong>det</strong> rettet mod<br />
alle de ubrugelige information<strong>er</strong>,<br />
vi mød<strong>er</strong> hv<strong>er</strong> dag. I »Det nye«<br />
tag<strong>er</strong> nyhed<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>, <strong>og</strong> hovedp<strong>er</strong>sonens<br />
afhængighed af nyhed<strong>er</strong><br />
før<strong>er</strong> til opløsning.<br />
I Grønfeldts prosa lys<strong>er</strong> surreelle<br />
sansede øjebl<strong>ikke</strong>, hvor tiden<br />
står stille i et nu, igennem prosaens<br />
realisme. De surreelle moment<strong>er</strong><br />
vis<strong>er</strong> sig især i selskab med<br />
ældre mennesk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> b<strong>er</strong>oligende<br />
stimulans<strong>er</strong>. Port<strong>er</strong>e, portvin <strong>og</strong><br />
sovepill<strong>er</strong> indtages i »Det nye« for<br />
at komme i den døsige tilstand,<br />
hvor d<strong>er</strong> drømmes, lugtes <strong>og</strong> <strong>er</strong>indres:<br />
»Når ov<strong>er</strong>fladen bedøves,<br />
åbnes andre døre. Kroppen bliv<strong>er</strong><br />
ved med at drømme.« Hos<br />
Grønfeldt <strong>er</strong> <strong>det</strong> i sansningen <strong>og</strong> i<br />
kroppen, at sandheden begynd<strong>er</strong>. I<br />
dét, som kroppen smag<strong>er</strong>, mærk<strong>er</strong>,<br />
lugt<strong>er</strong>, s<strong>er</strong>, hør<strong>er</strong> <strong>og</strong> drømm<strong>er</strong>. Og<br />
den drømmende tilstand, d<strong>er</strong><br />
åbnes for, rumm<strong>er</strong> sandhed<strong>er</strong>, som<br />
vi <strong>ikke</strong> find<strong>er</strong> i <strong>det</strong>, d<strong>er</strong> kaldes virkelighed.<br />
Grønfeldts prosa <strong>er</strong> på en gang<br />
skræmmende i sit indhold <strong>og</strong><br />
lysende i sin skønhed. »Det nye«<br />
åbn<strong>er</strong> sin læs<strong>er</strong>s øjne både mod<br />
virkeligheden <strong>og</strong> sig selv. Det må<br />
være en stor ros.<br />
Foto: Lars Gjødvad<br />
Inge Eriksen<br />
Citrontræet<br />
248 sid<strong>er</strong>, 248 kr.<br />
Gyldendal<br />
Anmeldt af<br />
Steen Klitgård Povlsen<br />
Hvad udad tabes<br />
Nøgt<strong>er</strong>n <strong>og</strong> livsbekræftende roman om den grumme v<strong>er</strong>den<br />
<strong>og</strong> den lille lykke<br />
Inge Eriksen <strong>er</strong> en egenrådig forfatt<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> ved med at skrive<br />
om <strong>det</strong> politisk ukorrekte, selv om<br />
hun gang på gang får at vide, at<br />
<strong>det</strong> irrit<strong>er</strong><strong>er</strong> anmeld<strong>er</strong>ne. Politik<br />
f.eks. Ikke bare sociale spørgsmål,<br />
rige <strong>og</strong> fattige <strong>og</strong> sådan n<strong>og</strong>et, nej<br />
rigtig partipolitik, Brian M<strong>ikke</strong>lsen<br />
<strong>og</strong> And<strong>er</strong>s F<strong>og</strong>h Rasmussen — <strong>det</strong><br />
<strong>er</strong> smuds, und<strong>er</strong> lavmål, <strong>det</strong> kan<br />
man <strong>ikke</strong>, synes den almindelige<br />
mening at være.<br />
Inge Eriksen kan, hun insist<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
på, at den slags typ<strong>er</strong> <strong>er</strong> en vigtig<br />
del af <strong>det</strong> Danmark, hun ønsk<strong>er</strong> at<br />
beskrive. I hendes nyeste b<strong>og</strong>,<br />
»Citrontræet«, <strong>er</strong> hovedp<strong>er</strong>sonen<br />
en ældre lektor i filmvidenskab<br />
ved Københavns Univ<strong>er</strong>sitet,<br />
Randi, d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> alene blev grundigt<br />
forskrækket af 11. septemb<strong>er</strong><br />
2001, men <strong>og</strong>så af <strong>det</strong> eft<strong>er</strong>følgende<br />
valg i Danmark, d<strong>er</strong> bragte den<br />
endnu siddende borg<strong>er</strong>lige reg<strong>er</strong>ing<br />
til magten. Hun spekul<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
naturligvis ov<strong>er</strong> forbindelsen mellem<br />
disse to begivenhed<strong>er</strong> <strong>og</strong> <strong>er</strong><br />
gen<strong>er</strong>elt bekymret ov<strong>er</strong> højredrejningen<br />
i v<strong>er</strong>den. Hvordan komm<strong>er</strong><br />
den til at præge hendes vid<strong>er</strong>e liv?<br />
En af de andre politisk ukorrekte<br />
ting, Inge Eriksen skriv<strong>er</strong> om, <strong>er</strong><br />
univ<strong>er</strong>sitetet. I betragtning af hvor<br />
mange ny<strong>er</strong>e danske forfatt<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong><br />
har haft d<strong>er</strong>es gang dér, <strong>er</strong> <strong>det</strong> bemærkelsesværdigt,<br />
hvor lidt <strong>det</strong><br />
optræd<strong>er</strong> i litt<strong>er</strong>aturen. Det synes<br />
<strong>og</strong>så at være und<strong>er</strong> lavmål. Men<br />
Randi <strong>er</strong> eksp<strong>er</strong>t i am<strong>er</strong>ikansk<br />
filmhistorie <strong>og</strong> <strong>er</strong> i gang med et<br />
und<strong>er</strong>visnings- <strong>og</strong> forskningsprojekt<br />
om Hollywoods modstand<br />
mod McCarthy-ismen i begyndelsen<br />
af 1950’<strong>er</strong>ne. Hun int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
sig for <strong>det</strong> an<strong>det</strong> Am<strong>er</strong>ika, <strong>og</strong> hvis<br />
hun kan få gjort sine stud<strong>er</strong>ende<br />
opmærksom på <strong>det</strong>te, kan hun yde<br />
en lille skærv til modstanden mod<br />
den tiltagende formørkelse i <strong>det</strong><br />
int<strong>er</strong>nationale politiske klima,<br />
håb<strong>er</strong> hun. »Citrontræet« indehold<strong>er</strong><br />
h<strong>er</strong> den så vidt jeg ved første<br />
specialevejledningsskildring i<br />
dansk litt<strong>er</strong>atur: rørende <strong>og</strong> i øvrigt<br />
meget realistisk i følge und<strong>er</strong>tegnedes<br />
<strong>er</strong>faring<strong>er</strong>. Det virk<strong>er</strong>,<br />
som om Randi komm<strong>er</strong> igennem<br />
med sine holdning<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> for de<br />
unge mennesk<strong>er</strong>.<br />
Og <strong>det</strong> <strong>er</strong> i <strong>det</strong> hele taget dobbeltheden<br />
i Randis liv: I den store<br />
v<strong>er</strong>den går <strong>det</strong> ad helvede til, men<br />
privat har hun succes. Hun har <strong>det</strong><br />
godt med sin fraskilte mand, hendes<br />
to børn trives <strong>og</strong> form<strong>er</strong><strong>er</strong> sig,<br />
hun har venn<strong>er</strong> <strong>og</strong> familie omkring<br />
sig, hvoraf en ældre tante<br />
ganske vist dør, men <strong>det</strong> gør ældre<br />
mennesk<strong>er</strong> jo; <strong>og</strong> en tvangsgiftet<br />
indvandr<strong>er</strong>kvinde, som hun <strong>og</strong><br />
netværket forsøg<strong>er</strong> at redde fra <strong>det</strong><br />
forfærdelige ægteskab, begår selvmord.<br />
Tragisk ja, men <strong>det</strong> sætt<strong>er</strong><br />
(roman)<br />
Foto: Thomas Borb<strong>er</strong>g<br />
skub i Randis lillebror, så han får<br />
mod til at gøre <strong>det</strong>, han altid har<br />
drømt om: melde sig til Læg<strong>er</strong><br />
uden græns<strong>er</strong>. Sorg vendes til<br />
glæde, <strong>hvad</strong> udad tabes bliv<strong>er</strong><br />
indad vun<strong>det</strong>. Selv den gamle kliché<br />
i dansk litt<strong>er</strong>atur: kolonihaven,<br />
får en renæssance. Den bliv<strong>er</strong> redningen<br />
for en af Randis desillusion<strong>er</strong>ede<br />
venind<strong>er</strong>; h<strong>er</strong> findes endnu<br />
den sociale bevidsthed, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong> hastig afvikling i præsident<br />
Bushs <strong>og</strong> And<strong>er</strong>s F<strong>og</strong>h Rasmussens<br />
brutale v<strong>er</strong>den.<br />
Det <strong>er</strong> styrken i Inge Eriksens<br />
univ<strong>er</strong>s, at <strong>det</strong> eskapistiske i<br />
denne problemstilling reflekt<strong>er</strong>es,<br />
<strong>og</strong> glæden ved den private lykke<br />
fastholdes, vel vidende at <strong>det</strong> virk<strong>er</strong><br />
paradoksalt i denne v<strong>er</strong>den.<br />
Det gør »Citrontræet« til en i bedste<br />
forstand nøgt<strong>er</strong>n b<strong>og</strong>, en b<strong>og</strong><br />
man kan glæde sig ved i en kold<br />
tid, et livstegn midt i elendigheden,<br />
ligesom <strong>det</strong> citrontræ d<strong>er</strong><br />
stod uden for <strong>det</strong> hus i J<strong>er</strong>usalem,<br />
hvor Randi en tid boede hos en<br />
gammel palæstinens<strong>er</strong>. Eft<strong>er</strong> den<br />
v<strong>er</strong>denshistoriske gestus i tril<strong>og</strong>ien<br />
»Somm<strong>er</strong>fuglens Vinge«, d<strong>er</strong> nok<br />
var storslået, men <strong>og</strong>så i passag<strong>er</strong><br />
langtrukken <strong>og</strong> retorisk opsvulmet,<br />
<strong>er</strong> Inge Eriksen h<strong>er</strong> tilbage i <strong>det</strong><br />
mindre format. Og <strong>det</strong> klæd<strong>er</strong> hende.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> h<strong>er</strong> en intensitet både i<br />
vreden <strong>og</strong> i varmen, som havde<br />
tendens til at fordufte i den store<br />
form. Det har været en glæde at<br />
læse »Citrontræet«.<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 21
Change language