You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(roman)<br />
Bent Vinn Nielsen<br />
Labyrintbyen<br />
143 sid<strong>er</strong>, 199 kr.<br />
Aschehoug<br />
Anmeldt af Anne Marie Dinesen<br />
Når man har læst Bent Vinn Nielsens<br />
»En skidt knægt«, kan man<br />
<strong>ikke</strong> undgå at blive fælt skuffet<br />
ov<strong>er</strong> denne »Hjemstavnsroman<br />
med indstik«, som und<strong>er</strong>titlen<br />
lyd<strong>er</strong> på.<br />
Hjemstavnen <strong>er</strong> en lille landsby<br />
i Vendsyssel, men man kan <strong>ikke</strong><br />
rigtig sige, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om en<br />
roman. I hv<strong>er</strong>t fald <strong>ikke</strong> hvis man<br />
18<br />
Smittet af en grillbar<br />
Bent Vinns b<strong>og</strong>fjols glemm<strong>er</strong> at gøre <strong>det</strong> int<strong>er</strong>essant<br />
NR. 4 DECEMBER 2003<br />
forvent<strong>er</strong> en ell<strong>er</strong> anden form for<br />
komposition. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> snar<strong>er</strong>e tale<br />
om lidt løst henkastede <strong>er</strong>indring<strong>er</strong><br />
om mennesk<strong>er</strong> fra landsbyen<br />
<strong>og</strong> opland.<br />
Den voksne fortæll<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> vend<strong>er</strong><br />
tilbage til barndommens univ<strong>er</strong>s<br />
i 1960’<strong>er</strong>ne, udtrykk<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e<br />
gange om sin landsby »Skid hul i<br />
Lustrup«. En betragtning d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
affødt af fortæll<strong>er</strong>ens position i<br />
landsbyen som den sære dreng,<br />
»et skravl, en tværing <strong>og</strong> en mærkelig<br />
starut. Man fik aldrig egen<br />
knall<strong>er</strong>t.«<br />
Da denne anmeld<strong>er</strong> <strong>er</strong> vokset<br />
op i stort set de samme lokalitet<strong>er</strong>,<br />
ved man udmærket, at egen knal-<br />
Forladt <strong>og</strong> forsømt<br />
Elena F<strong>er</strong>rante<br />
Forladte dage<br />
(I giorni dell’abandono)<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Nina Gross<br />
206 sid<strong>er</strong>, 229 kr.<br />
Athene<br />
Anmeldt af Birgit Eriksson<br />
»Forladte dage« <strong>er</strong> Elena F<strong>er</strong>rantes<br />
anden roman. I Italien udkom den<br />
ti år eft<strong>er</strong> hendes debutroman,<br />
»L’amore molesto«, fra 1992. Jeg<br />
har <strong>ikke</strong> læst den første roman,<br />
men at dømme eft<strong>er</strong> titlen <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
et tematisk fællesskab mellem den<br />
<strong>og</strong> den nye roman. »Forladte<br />
dage« handl<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald <strong>og</strong>så om<br />
kærlighed <strong>og</strong> hell<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> h<strong>er</strong> den<br />
lykkelige, men den ødelagte <strong>og</strong><br />
især ødelæggende af slagsen.<br />
Fortæll<strong>er</strong>en, Olga, som <strong>og</strong>så <strong>er</strong> den<br />
altdomin<strong>er</strong>ende hovedp<strong>er</strong>son, bliv<strong>er</strong><br />
nemlig forladt af sin mand, <strong>og</strong><br />
romanen følg<strong>er</strong> hendes fysiske <strong>og</strong><br />
psykiske nedtur eft<strong>er</strong> brud<strong>det</strong>.<br />
Olga <strong>er</strong> 38 år <strong>og</strong> bor i Torino,<br />
hvor hun eft<strong>er</strong> mandens exit til en<br />
yngre kvinde forgæves forsøg<strong>er</strong> at<br />
holde sammen på sig selv, sine<br />
følels<strong>er</strong> <strong>og</strong> sit liv med to børn <strong>og</strong><br />
hund. Det gør hun på en måde,<br />
som nok <strong>er</strong> lige så almindelig, som<br />
l<strong>er</strong>t på daværende v<strong>er</strong>denshistoriske<br />
tidspunkt var et væsentligt statussymbol.<br />
Nu <strong>er</strong> <strong>det</strong> sikk<strong>er</strong>t <strong>ikke</strong><br />
kun fraværet af <strong>det</strong>te symbol, d<strong>er</strong><br />
så mange år eft<strong>er</strong> stadigvæk martr<strong>er</strong><br />
fortæll<strong>er</strong>en <strong>og</strong> giv<strong>er</strong> anledning<br />
til en fortæll<strong>er</strong>tone, d<strong>er</strong> veksl<strong>er</strong><br />
mellem hån <strong>og</strong> foragt, når landsbyens<br />
borg<strong>er</strong>e omtales som samlet<br />
gruppe.<br />
Det <strong>er</strong> nok snar<strong>er</strong>e <strong>det</strong> faktum,<br />
at fortæll<strong>er</strong>en <strong>og</strong>så — med egne<br />
ord — var et »b<strong>og</strong>fjols«. Det <strong>er</strong><br />
naturligvis <strong>ikke</strong> enkelt at være et<br />
læsende væsen i et miljø, hvor<br />
udboring af knall<strong>er</strong>t<strong>er</strong> anses for at<br />
være en høj<strong>er</strong>e kunstform. Men<br />
<strong>det</strong> virk<strong>er</strong> på en ell<strong>er</strong> anden måde<br />
Om <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong>, når manden går sin vej <strong>og</strong> tag<strong>er</strong> kvindens<br />
identitet med sig<br />
den <strong>er</strong> uproduktiv. Hun forsøg<strong>er</strong> at<br />
vinde den eft<strong>er</strong>tragtede Mario tilbage<br />
ved skiftevis at ville forføre<br />
ham med forståelse, smart makeup<br />
<strong>og</strong> hans yndlingskødboll<strong>er</strong>, ved i<br />
alenlange breve at insist<strong>er</strong>e på at<br />
få hans grunde at vide <strong>og</strong> ved at<br />
angribe ham med skrig, skrål <strong>og</strong><br />
bitre anklag<strong>er</strong>.<br />
Hendes b<strong>er</strong>etning begynd<strong>er</strong> den<br />
dag, da Mario uventet forlad<strong>er</strong><br />
hende, <strong>og</strong> vi følg<strong>er</strong> hende gennem<br />
de følgende dage <strong>og</strong> måned<strong>er</strong>, hvor<br />
hendes liv går i opløsning, virkeligheden<br />
bliv<strong>er</strong> stadig svær<strong>er</strong>e at<br />
gribe, <strong>og</strong> hun <strong>ikke</strong> kan an<strong>det</strong> end<br />
at være en forladt kvinde. At kønnet<br />
<strong>er</strong> vigtigt, und<strong>er</strong>streges af hendes<br />
fysiske opløsning, da hun <strong>ikke</strong><br />
læng<strong>er</strong>e bliv<strong>er</strong> begæret af n<strong>og</strong>en, af<br />
hendes nyvundne frihed til at sige<br />
pik, kusse <strong>og</strong> andre vulgære ord<br />
<strong>og</strong> af hendes bitt<strong>er</strong>hed ov<strong>er</strong> at<br />
have depon<strong>er</strong>et sin tidlig<strong>er</strong>e selvsikk<strong>er</strong>hed<br />
i den nu meningsløse<br />
identitet som Marios hustru.<br />
Romanen komm<strong>er</strong> på denne måde<br />
til at handle m<strong>er</strong>e om hendes<br />
sært, at den voksne fortæll<strong>er</strong> stadigvæk<br />
kan blive så vrissen ov<strong>er</strong><br />
landsbyens mangel på udvikling<br />
<strong>og</strong> forandring.<br />
Man har selvfølgelig lov til at<br />
være vrissen ov<strong>er</strong>, at folk i ens<br />
gamle landsby stadigvæk så<br />
mange år eft<strong>er</strong> »vil dr<strong>ikke</strong> grillbaj<strong>er</strong>e<br />
<strong>og</strong> spise grillfritt<strong>er</strong> <strong>og</strong> grillburg<strong>er</strong>e<br />
<strong>og</strong> snakke om grillpatt<strong>er</strong> <strong>og</strong><br />
grillfisse.« Men <strong>er</strong> <strong>det</strong> egentlig<br />
int<strong>er</strong>essant?<br />
Fortæll<strong>er</strong>en bryd<strong>er</strong> sig tydeligvis<br />
<strong>ikke</strong> om de mennesk<strong>er</strong>, han <strong>er</strong><br />
vokset op blandt, <strong>og</strong> dem, han<br />
vælg<strong>er</strong> at b<strong>er</strong>ette nærm<strong>er</strong>e om,<br />
int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> ham <strong>ikke</strong> n<strong>og</strong>et<br />
særligt. Og så <strong>er</strong> <strong>det</strong> som læs<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong>så ret vanskeligt at undgå at<br />
kede sig.<br />
Man ville jo langt hell<strong>er</strong>e have<br />
hørt n<strong>og</strong>et om »b<strong>og</strong>fjolset« <strong>og</strong> hans<br />
oplevels<strong>er</strong>. Man ville g<strong>er</strong>ne have<br />
haft lidt m<strong>er</strong>e fra ’hovedstolen’.<br />
Bent Vinn Nielsen <strong>er</strong> en fremragende<br />
fortæll<strong>er</strong>, men i denne b<strong>og</strong><br />
gid<strong>er</strong> han <strong>ikke</strong> rigtig fortælle os<br />
n<strong>og</strong>et. Det <strong>er</strong> som om fortæll<strong>er</strong>en<br />
<strong>er</strong> blevet smittet en smule af stemningen<br />
i grillbaren.<br />
identitet som kvinde end om forhol<strong>det</strong><br />
til Mario. Hun vend<strong>er</strong> da<br />
<strong>og</strong>så gentagne gange tilbage til en<br />
barndoms<strong>er</strong>indring om en forladt<br />
kvinde, d<strong>er</strong> begik selvmord, <strong>og</strong> til<br />
de bøg<strong>er</strong> om forladte kvind<strong>er</strong>, som<br />
hun i et tidlig<strong>er</strong>e ungdommeligt<br />
ov<strong>er</strong>mod havde taget afstand fra,<br />
fordi de plac<strong>er</strong>ede kvind<strong>er</strong> i en<br />
uselvstændig off<strong>er</strong>rolle.<br />
D<strong>er</strong>med synes romanen <strong>og</strong>så at<br />
advare den kvindelige læs<strong>er</strong> (<strong>og</strong><br />
jeg tror <strong>ikke</strong>, at mange mænd vil<br />
læse b<strong>og</strong>en) mod selvsikk<strong>er</strong>t at<br />
skyde Olgas d<strong>er</strong>oute fra sig, fordi<br />
hun længe kun synes at få identitet<br />
gennem forhol<strong>det</strong> til en mand.<br />
Advarslen ændr<strong>er</strong> d<strong>og</strong> <strong>ikke</strong> ved, at<br />
»Forladte dage« et godt stykke af<br />
vejen <strong>er</strong> lige så anstrengende som<br />
én, d<strong>er</strong> <strong>ikke</strong> kan holde op med at<br />
tale om, hvordan <strong>og</strong> hvorfor hun<br />
blev vraget, <strong>og</strong> slet <strong>ikke</strong> kan få øje<br />
på resten af v<strong>er</strong>den. Til sidst<br />
begynd<strong>er</strong> man jo næsten at forstå<br />
manden. I den forstand <strong>er</strong> romanen<br />
måske nok realistisk, men<br />
dens v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> <strong>og</strong>så klaustrofobisk<br />
lille, selv om den bliv<strong>er</strong> fyldt med<br />
bræk, myr<strong>er</strong> <strong>og</strong> uvaskede kroppe.<br />
At den indimellem synes at få tilsat<br />
lidt Kafka, kan da hell<strong>er</strong> <strong>ikke</strong><br />
helt holde banaliteten på afstand.<br />
Man længes eft<strong>er</strong> at komme vid<strong>er</strong>e,<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> lykkes da <strong>og</strong>så til slut.<br />
Hvordan, kan man læse i »Forladte<br />
dage«, hvis man da ell<strong>er</strong>s<br />
kan holde Olga ud så længe.
Change language