You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ørkenvandring<br />
Fastrups roman ken<strong>det</strong>egnes ved den<br />
hyp<strong>er</strong>trofiske konstruktion <strong>og</strong> de tekniske<br />
billed<strong>er</strong>s kliché<br />
Karen Fastrup<br />
Mine syv<strong>og</strong>tyve sans<strong>er</strong>s elskede<br />
254 sid<strong>er</strong>, 269 kr.<br />
Rosinante<br />
Anmeldt af Jan Bruun Jensen<br />
Karen Fastrups anden roman,<br />
»Mine syv<strong>og</strong>tyve sans<strong>er</strong>s elskede«,<br />
<strong>er</strong> en n<strong>og</strong>et klichéfyldt fornøjelse.<br />
Hun <strong>er</strong> <strong>ikke</strong> karrig med den type<br />
sanseligt-poetiske kliché<strong>er</strong>, hvor<br />
kvinden ’fold<strong>er</strong>’ sin krop ud for<br />
manden, som for sin del føl<strong>er</strong>, at<br />
han må finde frem til ord, han<br />
endnu <strong>ikke</strong> kend<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>til ligg<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> en næsten uhæmmet research<br />
til grund for fortællingen om geol<strong>og</strong>en<br />
<strong>og</strong> ekspeditionsled<strong>er</strong>en<br />
Clemens Carlsen <strong>og</strong> hans kone,<br />
Ud i v<strong>er</strong>den t/r<br />
En af v<strong>er</strong>denslitt<strong>er</strong>aturens store dannelsesroman<strong>er</strong>, Dickens’ b<strong>er</strong>etning<br />
om drengen Pip, d<strong>er</strong> som forældreløs <strong>og</strong> af ringe byrd må gå så gruelig<br />
meget igennem inden han i m<strong>er</strong>e end én forstand find<strong>er</strong> hjem,<br />
foreligg<strong>er</strong> i en ny dansk ov<strong>er</strong>sættelse<br />
Charles Dickens<br />
Store forventning<strong>er</strong><br />
(Great Expectations)<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Niels Brunse<br />
480 sid<strong>er</strong>, 199 kr.<br />
Gyldendal<br />
Anmeldt af<br />
Claus Schatz-Jakobsen<br />
Det var med int<strong>er</strong>esse jeg not<strong>er</strong>ede<br />
mig at Litt<strong>er</strong>atursiden.dk — kommunebibliotek<strong>er</strong>nes<br />
officielle<br />
hjemmeside — har en liste ov<strong>er</strong> ti<br />
europæiske klassik<strong>er</strong>e gennem<br />
tid<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> indbefatt<strong>er</strong> Charles<br />
Dickens’ »Store forventning<strong>er</strong>«.<br />
Det skal tilføjes, at ét af krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne<br />
Foto: Anette Kjær<br />
lægen Anna, som pludselig i en<br />
ald<strong>er</strong> af henholdsvis 71 <strong>og</strong> 67 år<br />
flygt<strong>er</strong> ud i den ægyptiske ørken.<br />
åbenbart <strong>er</strong> at alle ti foreligg<strong>er</strong> i ny<br />
dansk ov<strong>er</strong>sættelse. Havde de ’kun’<br />
foreligget i en ældre ov<strong>er</strong>sættelse<br />
havde listen måske set and<strong>er</strong>ledes<br />
ud. På den anden side <strong>er</strong> d<strong>er</strong> vel<br />
en grund til at netop disse ti (som<br />
<strong>og</strong>så tæll<strong>er</strong> Dantes »Guddommelige<br />
Komedie«, Stendhals »Rødt<br />
<strong>og</strong> sort« <strong>og</strong> Dostojevskijs »Forbrydelse<br />
<strong>og</strong> straf«) <strong>er</strong> blevet fun<strong>det</strong><br />
værd at ofre en nyov<strong>er</strong>sættelse på.<br />
Int<strong>er</strong>essant <strong>og</strong> bemærkelsesværdigt<br />
<strong>er</strong> <strong>det</strong> <strong>og</strong>så at fire af de ti værk<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> skrevet inden for en p<strong>er</strong>iode på<br />
knap femten år, fra Flaub<strong>er</strong>ts »Madame<br />
Bovary« (1857) til George<br />
Eliots »Middlemarch« (1871-72)<br />
— altså den p<strong>er</strong>iode hvor den borg<strong>er</strong>lige<br />
roman nåede sin mest fuld-<br />
Det <strong>er</strong> en historie, vi har hørt<br />
før. Ikke kun den om ørkenen,<br />
men <strong>og</strong>så den om de geol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
medicinske struktur<strong>er</strong>s billede på<br />
menneskesin<strong>det</strong>. Om landskabets<br />
formation<strong>er</strong> <strong>og</strong> kroppens funktion<strong>er</strong><br />
som billede på de sjælelige<br />
process<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong>, som om den p<strong>er</strong>tentlige<br />
beskrivelse af <strong>det</strong> ene skulle være<br />
nok til at ov<strong>er</strong>bevise os om, at<br />
sådan forhold<strong>er</strong> <strong>det</strong> sig <strong>og</strong>så med<br />
<strong>det</strong> an<strong>det</strong>. De ov<strong>er</strong>gjort tekniske<br />
redegørels<strong>er</strong> <strong>er</strong> i sig selv blevet en<br />
kliché. N<strong>og</strong>le vil måske kalde dem<br />
’stilistisk virtuose’. Jeg synes bare,<br />
at de <strong>er</strong> trættende i d<strong>er</strong>es uegentlighed.<br />
Mens Clemens <strong>og</strong> Anna således<br />
løb<strong>er</strong> rundt i san<strong>det</strong> langt fra alt <strong>og</strong><br />
alle, sidd<strong>er</strong> sønnen Tore i den<br />
nærmeste by. Han har sat en mindre<br />
eft<strong>er</strong>søgning i gang, mens han<br />
på baggrund af d<strong>er</strong>es dagbøg<strong>er</strong>,<br />
fot<strong>og</strong>rafi<strong>er</strong> <strong>og</strong> tilfældige optegnels<strong>er</strong><br />
søg<strong>er</strong> at få indblik i, hvem<br />
hans forældre egentlig <strong>er</strong>. Han fortæll<strong>er</strong><br />
historien om d<strong>er</strong>es barn- <strong>og</strong><br />
ungdom, om farens opvækst i<br />
Viborg, hans skæbnesvangre forhold<br />
til sin lær<strong>er</strong>inde, deltagelsen<br />
i modstandskampen, studi<strong>er</strong>ne <strong>og</strong><br />
endelig mø<strong>det</strong> med hans tilkommende<br />
Anna. Men <strong>og</strong>så om moren<br />
<strong>og</strong> hendes familie, frem til en<br />
endte form som en realistisk gengivelse<br />
af <strong>det</strong> sociale liv i al <strong>det</strong>s<br />
br<strong>og</strong>ede mangfoldighed.<br />
Den karakt<strong>er</strong>istik gæld<strong>er</strong> i høj<br />
grad Dickens’ anden selvbi<strong>og</strong>rafiske<br />
roman, »Store Forventning<strong>er</strong>«<br />
(1861), som nu foreligg<strong>er</strong> i anden<br />
udgave af Niels Brunses nyov<strong>er</strong>sættelse<br />
fra 1999. Den afløs<strong>er</strong> Eva<br />
Hemm<strong>er</strong> Hansens ov<strong>er</strong>sættelse af<br />
romanen (<strong>og</strong> stort set hele værket)<br />
på H<strong>er</strong>novs forlag fra 1982. Ligesom<br />
H<strong>er</strong>novs <strong>er</strong> <strong>og</strong>så Gyldendals<br />
udgave udstyret med F.W. Pailthorpes<br />
dramatiske, karakt<strong>er</strong>istisk<br />
victorianske rad<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. I øvrigt<br />
kan den vigte sig af en bedre <strong>og</strong><br />
m<strong>er</strong>e mundret fordanskning end<br />
den tidlig<strong>er</strong>e (»fem små rudefor-<br />
(roman)<br />
ulykkelig ekspedition til samme<br />
ørken 40 år tidlig<strong>er</strong>e.<br />
Det bliv<strong>er</strong> en fortælling om den<br />
tids trængsl<strong>er</strong>, <strong>og</strong> <strong>ikke</strong> mindst om<br />
utroskab. Men <strong>det</strong> <strong>er</strong> stadig konstruktionen,<br />
som fyld<strong>er</strong>. Skulle<br />
man gå ind på romanens tankegang,<br />
kunne man anklage den for<br />
at lide af den tidstypiske, litt<strong>er</strong>ære<br />
osteohyp<strong>er</strong>trophicans: Skelettet —<br />
de tekniske redegørels<strong>er</strong> <strong>og</strong> den<br />
konstru<strong>er</strong>ede fortællesituation —<br />
<strong>er</strong> vokset uhæmmet. Det har deform<strong>er</strong>et<br />
hele romanens krop, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
varme væv, kø<strong>det</strong> <strong>og</strong> blo<strong>det</strong>, hold<strong>er</strong><br />
kun dårligt sammen på den<br />
abnorme struktur.<br />
Eksempelvis har jeg lidt svært<br />
ved at ov<strong>er</strong>se <strong>det</strong> sorte hul på 40<br />
år, som ligg<strong>er</strong> mellem katastrofen i<br />
forældrenes forhold <strong>og</strong> d<strong>er</strong>es endelige<br />
flugt ud i ørkenen. Kø<strong>det</strong> <strong>og</strong><br />
blo<strong>det</strong> strækk<strong>er</strong> ganske enkelt <strong>ikke</strong><br />
til at få konstruktionen til at<br />
hænge sammen. Tore bemærk<strong>er</strong><br />
mod vejs ende, at han <strong>ikke</strong> bryd<strong>er</strong><br />
sig »om forestillingen om at man<br />
kan trænge til bunds i et menneske<br />
<strong>og</strong> kortlægge alting«. Det forekomm<strong>er</strong><br />
ham »reduktionistisk«,<br />
men romanen reduc<strong>er</strong><strong>er</strong> sig netop<br />
frem til en sammenhæng, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>med<br />
ofr<strong>er</strong> den både troværdigheden<br />
<strong>og</strong> denne læs<strong>er</strong>s engagement.<br />
mede sten« <strong>er</strong> f.eks. at foretrække<br />
for »fem små stenromb<strong>er</strong>«), <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så et m<strong>er</strong>e autentisk victoriansk<br />
look, i mine øjne, <strong>ikke</strong> mindst takket<br />
være Sven Reim<strong>er</strong> Johansens<br />
omslag, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> pry<strong>det</strong> af en farvegengivelse<br />
af James Pollards dejlige<br />
mal<strong>er</strong>i fra 1836, »The ’Tally-Ho’<br />
London-Birmingham Stage Coach<br />
Passing«.<br />
Når Gyldendal har fun<strong>det</strong> <strong>det</strong><br />
umagen værd at ofre en nyov<strong>er</strong>sættelse<br />
af Dickens’ klassik<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> naturligvis fordi d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om<br />
en god historie. »Store forventning<strong>er</strong>«<br />
<strong>er</strong> b<strong>er</strong>etningen om drengen<br />
Pip, d<strong>er</strong> må gå så gruelig meget<br />
igennem førend han find<strong>er</strong> hjem<br />
<strong>og</strong> ind til k<strong>er</strong>nen af sin identitet.<br />
Pip voks<strong>er</strong> op i marsklan<strong>det</strong> ved<br />
Themsens udmunding, hos sin<br />
søst<strong>er</strong>, rappenskralden Mrs. Garg<strong>er</strong>y<br />
<strong>og</strong> hendes mand, den godmodige<br />
<strong>og</strong> naive grovsmed Joe<br />
Garg<strong>er</strong>y. I starten af romanen hjælp<strong>er</strong><br />
Pip en undvegen straffefange<br />
med at flygte fra soldat<strong>er</strong>ne, hvilket<br />
d<strong>og</strong> mislykkes. Episoden med<br />
straffefangen <strong>er</strong> symptomatisk for<br />
Pips n<strong>og</strong>et fortumlede <strong>og</strong> ublide<br />
opvækst, som først mildnes, da<br />
fortsættes på næste side<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 15
Change language