Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lars Bo Rasmussen<br />
Jeg havde en drøm<br />
Attika<br />
183 sid<strong>er</strong>, 299 kr.<br />
Ud af fiktionen,<br />
ud af livet<br />
Anmeldt af<br />
Lene Bruun-Kristensen<br />
En debutant und<strong>er</strong>min<strong>er</strong><strong>er</strong> romanens potentiale<br />
Lars Bo Rasmussens debutroman<br />
handl<strong>er</strong> næsten udelukkende om<br />
hovedp<strong>er</strong>sonen Jean. Han <strong>er</strong><br />
opvokset i Provence, men bor nu i<br />
<strong>det</strong> danske student<strong>er</strong>hus i Paris<br />
omkring 1968. Han drømm<strong>er</strong> om et<br />
und<strong>er</strong>visningsjob på univ<strong>er</strong>sitetet i<br />
København, men må skuffes <strong>og</strong> i<br />
ste<strong>det</strong> tage forskellige småjobs.<br />
Jean <strong>er</strong> uforbed<strong>er</strong>ligt forelsket i<br />
den samme pige. Romanen igennem<br />
spekul<strong>er</strong><strong>er</strong> han ov<strong>er</strong> kærlighedens<br />
væsen, <strong>og</strong> selvom <strong>det</strong> for<br />
en objektiv betragtning <strong>er</strong> int<strong>er</strong>essant,<br />
hvordan en p<strong>er</strong>son har <strong>det</strong><br />
und<strong>er</strong> <strong>og</strong> eft<strong>er</strong> et kærlighedsforhold,<br />
bliv<strong>er</strong> <strong>det</strong> h<strong>er</strong> jamm<strong>er</strong>ligt<br />
uvedkommende. D<strong>er</strong> komm<strong>er</strong><br />
ingen fremdrift i hv<strong>er</strong>ken ham<br />
ell<strong>er</strong> kærligheden, <strong>og</strong> fascinationen<br />
af <strong>det</strong> an<strong>det</strong> køn virk<strong>er</strong> utroværdig.<br />
Det samme afskedsbrev<br />
læs<strong>er</strong> man igen <strong>og</strong> igen, <strong>og</strong> allige-<br />
Spøgelsesagtige<br />
eksistens<strong>er</strong><br />
Juan Carlos Onetti<br />
Værftet<br />
(El astill<strong>er</strong>o)<br />
Ov<strong>er</strong>sat af Pe<strong>er</strong> Sibast<br />
202 sid<strong>er</strong>, 250 kr.<br />
Husets Forlag<br />
Anmeldt af<br />
Rigmor Kappel Schmidt<br />
vel går Jean i sin notoriske tvivl<br />
tilbage til pigen.<br />
I sin gen<strong>er</strong>elle usikk<strong>er</strong>hed føl<strong>er</strong><br />
Jean sig <strong>ikke</strong> rigtigt hjemme n<strong>og</strong>en<br />
sted<strong>er</strong>, hv<strong>er</strong>ken i Paris, København<br />
ell<strong>er</strong> i tiden. Han fremstår som<br />
den sympatiske, lidt forsinkede<br />
humanist-type, d<strong>er</strong> af sin veninde<br />
bliv<strong>er</strong> bebrej<strong>det</strong>, at han <strong>ikke</strong> klæd<strong>er</strong><br />
sig m<strong>er</strong>e eft<strong>er</strong> tidens trend,<br />
Jean-Luc Godard-stilen. I <strong>det</strong> hele<br />
taget står Jeans kritik af sin tids<br />
filosofiske v<strong>og</strong>ue; strukturalismen<br />
<strong>og</strong> marxismen <strong>og</strong> d<strong>er</strong>es eksplicitte,<br />
objektiv<strong>er</strong>ende måde at betragte<br />
mennesket på, i kontrast til hele<br />
Velskrevet sydam<strong>er</strong>ikansk sladd<strong>er</strong> i Onettis sang om Larsen<br />
Selv om Uruguay var Onettis hjemland,<br />
var hans forhold til virkeligheden<br />
så uhj<strong>er</strong>teligt, at han opfandt<br />
den fiktive by Santa María,<br />
hvor fl<strong>er</strong>e af hans roman<strong>er</strong> foregik.<br />
Det var <strong>ikke</strong>, fordi han i sin fiktive<br />
virkelighed fik opfun<strong>det</strong> en utopisk<br />
drømmev<strong>er</strong>den, som han kunne<br />
søge tilflugt i. Tværtimod. Den fiktive<br />
v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> om muligt endnu<br />
m<strong>er</strong>e trøstesløs end den virkelige<br />
v<strong>er</strong>den, som Onetti afskyede så<br />
ind<strong>er</strong>ligt, at han tilbragte de sidste<br />
små femten år af sit liv, liggende i<br />
sengen <strong>og</strong> praktisk talt uden at se<br />
hen mod vinduet, endsige gå uden<br />
for en dør. Det kan man læse om i<br />
Julio Llamazares’ essay »Ligg<strong>er</strong>en«<br />
i <strong>Standart</strong> 4, 2000.<br />
I »Ligsaml<strong>er</strong>en«, d<strong>er</strong> tidlig<strong>er</strong>e <strong>er</strong><br />
udkommet på dansk, følg<strong>er</strong> vi<br />
Larsen, d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> en kile ind i<br />
Santa María, i<strong>det</strong> han går i gang<br />
med at realis<strong>er</strong>e sin drøm om at<br />
drive et bordel. »Værftet« fortæll<strong>er</strong><br />
den absurde historie om Larsen,<br />
d<strong>er</strong> vend<strong>er</strong> tilbage til Santa María<br />
<strong>og</strong> går i gang med at genrejse værftet,<br />
hvor d<strong>er</strong> blot sidd<strong>er</strong> et par<br />
gamle kontorarbejd<strong>er</strong>e tilbage<br />
eft<strong>er</strong>, at direktøren har forladt den<br />
synkende skude. De fortsætt<strong>er</strong> stadig<br />
d<strong>er</strong>es kontorarbejde <strong>og</strong> gentag<strong>er</strong><br />
således tidlig<strong>er</strong>e tid<strong>er</strong>s aktivi-<br />
(roman)<br />
<strong>det</strong> p<strong>er</strong>sonlige, følelsesladede ridt,<br />
som Jean kør<strong>er</strong> med på, men som<br />
romanen <strong>er</strong> stået af. Denne forskydning<br />
mellem hovedp<strong>er</strong>sonens<br />
»følelsesløse, let flegmatiske ov<strong>er</strong>flade«<br />
<strong>og</strong> forfatt<strong>er</strong>ens gode intention<strong>er</strong><br />
om at afsløre de store følels<strong>er</strong><br />
bliv<strong>er</strong> til én stor, konfliktløs konstruktion,<br />
hvilket romanen endda<br />
selv peg<strong>er</strong> på visse sted<strong>er</strong>.<br />
Romanen lad<strong>er</strong> til at have bi<strong>og</strong>rafiens<br />
bekendende træk, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
skyldes først <strong>og</strong> fremmest den fortættede<br />
<strong>og</strong> statiske jeg-skildring.<br />
Med andre ord, figurene bliv<strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e fiktive, end de kan bære.<br />
Dansk<strong>er</strong>en Lars Bo Rasmussen, <strong>det</strong><br />
fortællende jeg <strong>og</strong> den franske<br />
Jean <strong>er</strong> sært mudret sammen;<br />
ingen stikk<strong>er</strong> ud som <strong>det</strong> ene ell<strong>er</strong><br />
<strong>det</strong> an<strong>det</strong>, men sætt<strong>er</strong> blot hindring<strong>er</strong><br />
i vejen for at udfolde en<br />
p<strong>er</strong>son ell<strong>er</strong> en roman, d<strong>er</strong> udvikl<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong> udnytt<strong>er</strong> sine modsatrettede<br />
følels<strong>er</strong> — ell<strong>er</strong> som Jean sig<strong>er</strong> et<br />
sted: »Jeg var fri <strong>og</strong> ufri.« De relativt<br />
få ansats<strong>er</strong> til diskussion<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> følelsesmæssig spænding,<br />
som romanen byd<strong>er</strong> på, indfries<br />
<strong>ikke</strong>, som når hovedp<strong>er</strong>sonen midt<br />
i romanen spørg<strong>er</strong>, om »følels<strong>er</strong><br />
måske kan udtrykkes i direkte<br />
kontakt mellem mennesk<strong>er</strong>?«<br />
Hans svar antyd<strong>er</strong>, at vi skulle<br />
mangle en slags almen, int<strong>er</strong>-emotionel<br />
kommunikationsdimension.<br />
Var <strong>det</strong> <strong>ikke</strong> <strong>det</strong>, romanen skulle<br />
være?<br />
tet. Selv insist<strong>er</strong><strong>er</strong> de d<strong>og</strong> på, at<br />
skuden <strong>ikke</strong> <strong>er</strong> synkende, men<br />
blot driv<strong>er</strong> om for vind <strong>og</strong> vejr.<br />
Samtidig med at fremtiden som<br />
administr<strong>er</strong>ende direktør voks<strong>er</strong><br />
sig lys på <strong>det</strong> spøgelsesagtige<br />
værft, mærk<strong>er</strong> Larsen den spirende<br />
kærlighed til Angélica Inés, d<strong>er</strong><br />
klæd<strong>er</strong> sig i hvid kjole. Men den<br />
afdankede Larsens følels<strong>er</strong> for<br />
hende kan virke lige så absurde<br />
som <strong>det</strong> illusoriske arbejde på<br />
værftet.<br />
»Værftet« <strong>er</strong> skrevet i den h<strong>er</strong>lige<br />
sladd<strong>er</strong>stil, som <strong>og</strong>så kendes fra<br />
de eft<strong>er</strong>følgende latinam<strong>er</strong>ikanske<br />
forfatt<strong>er</strong>e, hvor n<strong>og</strong>le sig<strong>er</strong> at …,<br />
andre hævd<strong>er</strong> …, men … Ell<strong>er</strong><br />
<strong>og</strong>så <strong>er</strong> <strong>det</strong> li<strong>det</strong> troligt, at … Ell<strong>er</strong><br />
eft<strong>er</strong> forlydende … H<strong>er</strong>med dannes<br />
en slags oral sladd<strong>er</strong>fortæll<strong>er</strong><br />
med en fluktu<strong>er</strong>ende ell<strong>er</strong> spaltet<br />
synsvinkel, hvor man aldrig helt<br />
kan fæste lid til <strong>det</strong>, d<strong>er</strong> fortælles,<br />
i<strong>det</strong> oplysning<strong>er</strong> sjældent stabilis<strong>er</strong>es<br />
til én sandhed om <strong>det</strong><br />
skete.<br />
NR. 4 DECEMBER 2003 13
Change language