og hvad er det ikke? - Standart

More documents

Recommendations

Info

(roman) Lars Kjædegaard Israel Falk 264 sider, 299 kr. Lindhardt og Ringhof Anmeldt af Kristian Mørk Biler og kvinder hører til hjørnestenene i mange mænds liv. Og således også i Lars Kjædegaards seneste roman »Israel Falk«, hvor fire vidt forskellige mænds liv bliver knyttet sammen gennem livets tilfældigheder og en gammel Volvo. Karrieren har aldrig været i fokus for George. I stedet har han plejet sine to store interesser: damer og biler. Et utal af damebekendtskaber og befordringsmidler senere er George kommet i tresserne, da han inden for kort tid forel- Det centrale punkt der forsvandt Poul Vad Dagene 126 sider Døgnet 131 sider Døren Central genudgivelse af Poul Vads beretning om tingenes tavshed og om det centrale punkt der forsvandt 142 sider Pr. bog 120 kr. Arena Anmeldt af Max Ipsen »Jeg kunne ikke få fat i det centrale punkt i mig selv som jeg gik der«, konstaterer det anonyme jeg i Poul Vads »Døgnet«. Få fat i det centrale punkt i sig selv kan de ligeledes anonyme fortællere i de to andre bind, »Dagene« og 10 Gamle biler og modne damer Kjædegaard skriver nuanceret og nænsomt om mennesker, men hans seneste roman mangler fremdrift NR. 4 DECEMBER 2003 sker sig i både en Volvo og en kvinde. Volvoen tilhører Israel Falk, en gammel jøde, der overle- »Døren«, i Poul Vads trilogi heller ikke. De søger. En mening, sig selv. Men finder hverken det ene eller det andet. De søger det overordentlige, som jeget i »Døren« siger, men taber derved det nærliggende af syne, og de må konstate- vede både internering og flugt til Danmark. Israels søn er psykolog, og han forhindrer et salg af bilen, re, at de derved mister begge dele, både det overordentlige og det nærliggende. »Dagene«, »Døgnet« og »Døren« blev i 1967 oprindeligt udgivet som ét værk med titlen »Taber og vinder«. Nu er værket af Arena til Georges store irritation. De to mødes igen, da Georges store kærlighed bliver dræbt i trafikken, og han får et nervøst sammenbrud. Sideløbende forsker en ung mekaniker i jødernes historie, og da George overtager værkstedet, og Falk & søn kommer for at få lavet bilen, bliver de fire skæbner viklet ind i hinanden. Det hele foregår selvfølgelig i Helsingør, for det gør alle Kjædegaards romaner. Lars Kjædegaard har efterhånden et omfattende forfatterskab bag sig. »Nekrolog« fra 2001 og »Det store sus« fra 2002 var begge udmærkede krimier, der også bød på vid og eftertanke ud over elementær spænding. Med »Israel Falk« har Kjædegaard forladt genre-litteraturen til fordel for mere litterære ambitioner. Men romanen mangler noget af den naturlige fremdrift og forløsende slutning et velafprøvet krimiplot kunne give. »Israel Falk« er en god bog fuld af sære, sørgelige og søde mennesker, der beskrives med en fin forståelse for de mange facetter, der danner en person. Man klukker et par gange og genkender også sig selv i glimt. Alligevel virker romanen uforløst. Hvor er vi på vej hen? Hvorfor skal det fortælles til en krone per side, når jeg i stedet kan se seriezonen? Det får vi ikke noget klart svar på. blevet udgivet som tre separate bind, der hver især har fået genreangivelsen roman. De tre bind kan, som det bedyres på bagsiden af hver roman, læses hver for sig. Og de er små mesterværker hver for sig. Men man skal ikke nøjes
med at læse hver enkelt roman. Man skal læse dem alle tre. Det kommer der nemlig et større mesterværk ud af, og det kommer der et eksperiment, som delvist skjules i opdelingen ud af: Forsøget på at beskrive den samme erfaring gennem tre helt forskellige og dog så ens temperamenter. Studenten hvis sidste dage af et studieophold til Paris vi følger, kontormanden som vi følger et tilfældigt døgn, og lediggængeren hvis byvandring vi følger, har det træk tilfælles, at de vil forstå, at de vil trænge ind i tingene. Men tingene er hårde, uden betydning. De tre leder efter »en skjult sammenhæng tingene imellem«, men de må som kontoristen i »Døgnet« konstatere: »den gav sig ikke til kende for mig«. Der er ingen skjult sammenhæng. Tingene er ting. Og de er uigennemtrængelige. Den samme erfaring berettede Robbe- Grillet omtrent samtidig om som talsmand for den nye roman i Frankrig, men i en noget mere rystet prosa end Vads. Vad holder tungen lige i munden og beretter fra centralt hold om det forsvundne centrum. Og det er måske, når alt kommer til alt, ikke mindre radikalt end at lade opløsningen slå ud i beretningen. Antihelten i antidannelsesromanen »Dagene« må på vej hjem konstatere, at den erfaring, han forlader byernes by med, er en anti-erfaring: »Jeg rejste bort lige så uvidende som jeg var kommet, jeg havde intet set, intet lært og intet forstået, jeg havde bare siddet i klemme en gang imellem«. De to andre går det ikke stort bedre. Erfaring er anti-erfaring hos Vad, og erfaring er erfaringen af at sidde i klemme mellem forventningen om, at alt tavst skal tale og det faktum, at alt tavst tier. Det er godt set af Arena, at Poul Vads trilogi er et overset mesterværk i dansk litteratur, som fortjener den opmærksomhed en genudgivelse kan give. Layoutet er smukt og enkelt udført af Eli Lund, som tidligere i forbindelse med udgivelsen af sin egen »Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden« har vist, at han mestrer den kunst. Et enkelt kritisk punkt må dog i den forbindelse nævnes: Der er for mange slå- og satsfejl i teksten. Denne indvending skal imidlertid ikke være udgangen på denne anmeldelse: Poul Vads trilogi er fremragende, og det er godt, den er blevet genudgivet. Læs den. Herman von Brehmen Ludvig på bjerget 296 sider, 299 kr. Borgen Anmeldt af Peter Christensen Teilmann Der er skrevet et hav af gode, gammeldags digterromantiske biografier — foruden akademiske afhandlinger og andet kuriosa, hvor det biografiske argument er bærende — om skælmen og oplysningsfrontløberen Ludvig Holberg. Der har altid hvilet en form for klassicistisk gådefuldhed over Holberg, der har talt til forskere og forfattere gennem tiderne. Og det er muligvis også den, der gør, at en moderne biografiker og monografiker ikke rigtigt kan komme i kødet på Holberg på samme måde som med Kierkegaard, Sophus Claussen, Johs. V. Jensen og H. C. Andersen. Der trænges til en ny monografisk biografi eller historisk-biografisk roman om Ludvig Holberg, der virkelig er skrevet på moderne erkendelser om biografismens faldgruber og myndighedsproblematik og om interpersonalitetens og intertekstualitetens potentialer i læsningen af et stort og mangfoldigt forfatterskab som Holbergs. Der skrives stadig biografiske værker om Holberg, men der er aldrig skrevet en på et tempereret, men stadig personligt engageret moderne grundlag — som vi ellers kender det i forhold til de andre klassikere, som fx Keld Zeruneiths spektakulære arbejder om Emil Aarestrup og Sophus Claussen og Joakim Garffs bestseller om Søren Kierkegaard, »SAK«. Men forsøget gøres hele tiden. Så sent som i 2002 udkom den tidligere norske kulturminister Lars Roar Langslets mursten af en biografi, »Den store Ensomme«. Før Langslet finder vi en række biografier, der er lidt i samme ånd. Det gælder fx Th. A. Müllers »Den unge Holberg 1684-1722« (1943); før ham fx Karl Mortensen i en serie om »fremragende Personligheder«, »Ludvig Holberg« (1925); og helt glemt af den slags er Svend Leopolds fire binds biografiske roman fra 1922- 24, hvor første bind hed netop »Den unge Holberg« (1922). Før dem skrev Brandes sit delvist nationalromantiske, delvist hypermoderne helteopus fra 1884, tohundredeåret for lille Ludvigs fremkomst på verdensscenen, »Ludvig Holberg«. Visse fremfører med rette, at Georg Brandes’ epos er en af de bedste samtidshistoriske romaner, der er skrevet om Holberg. Sammen med Ejnar Thomsens »Sfinxen« (1954) og Jens Kruses »Den poetiske kriger« fra 1978. Og nu er så udkommet en roman af ‘Herman von Brehmen’ paratekstuelt mimende den holbergske titel: »Ludvig på bjerget — eller Holberg på Komedie: folkebog skrevet af Den Politiske Kandestøber, Herman von Brehmen, omkring 1722, omhandlende Ludvig Holberg og hans komedier 1702-22 : fundet bag en væg i Sorø Akademi i år 2000 og bearbejdet af Palle Petersen«. Palle Petersen, ophavsmand, Nørrebrobisse og grønlandskender (han har skrevet mere end dusin bøger herom), er i mere eller mindre skjult dialog med eller opposition til nogle af de ovenstående. Han siger selv om den: … jeg synes, Ludvig på bjerget forvandler myten om det store ensomme geni, Holberg, til det usikre og følsomme menneske Ludvig (…). Jeg har således forsøgt at forny den historiske roman ved at gøre op med myterne om konger, helte og store mænd og finde frem til grundlaget og folket, både i indhold og i sprog. Til det har Petersen valgt et finurligt setup (antydet i undertitlen) og plot for bogen, der som en anden karnevalistisk folkekomedie vender op og ned på tingene, ikke for en dag, men for et helt liv, nemlig Holbergs. Holberg iklædes naragtighedens klæ’r af den politiske kandestøber og fantast, Herman von Brehmen. Men med (roman) Ludvig — en litterær figur Palle Petersen vender op og ned på det mytologiske Holbergbillede i sin pseudonyme roman den aggressive pointe, at Herman i sin tid tog den unge og ynkværdige Ludvig til sig og førte ham frem mod debuten som dramatiker i 1722, hvorefter Holberg, nu beskyttet af institutionerne, stjæler Hermans idé til en samfundssatirisk komedie og vender den mod ham selv. Hermans modsvar er så fortællingen om Ludvig på Bjerget, der ligesom er en udstrakt version af Hermans fætter, Jeppes lidelseshistorie. Jeppe, hvorom Herman empatisk-finurligt skriver: Jeppe Nielssøn hører ikke til de nidske, fordrukne, dumme og dovne fæstebønder, som borgerne håner på kræmmermarkederne, han er mere gådefuld end Platonius og burde have den filosofiske professorstol i Dårekisten. I den dur følger vi Holbergs professionelle virke og private pinagtigheder hen gennem 12 kapitler, hvor vi støder på personer fra hans samtid og hans komedieværker — der vel at mærke først publiceres og sættes på scene i tiden efter den periode, romanen indrammer. Palle Petersens bog er virkelig skælmeri i stof og tanke. Spørgsmålet er kun om den læser, der ikke er indforstået med Holbergs historier og figurer, overhovedet når frem til skælmeriet i sine bestræbelser på at holde styr på personer og begivenheder og deres spejling af Holbergs oprindelige intriger. Men med den rigtige — komparative — vejviser kan »Ludvig på bjerget« læses og forstås som et moderne transtekstuelt værk, der både i form af sin atmosfærefyldte blanding af historisk (mimet) Holberg-sprog og nutidsfraser, sit pseudonyme og sit produktionsmæssige arrangement, er en kommentar til Holbergs tid og forfatterskab — og til eftertidens floromvundne forestillinger herom og idiosynkratiske rekonstruktioner heraf. For ikke at tale om de allegoriske tegn i den, der godt kan bruges til at tyde vor tids politiske folkekomedie om magtkorruption, misantropi og socialt fornedrende tabuiseringer. NR. 4 DECEMBER 2003 11
Page 1 and 2: 4 Anmeldelser af ny litteratur 17.
Page 3 and 4: Klaus Rifbjerg Alea En tilfældighe
Page 5 and 6: noget andet end litteraturen i dere
Page 7 and 8: alkoholen. Men Venja forstår at ko
Page 9: ser Rabelais og karnevalisme, et vo
Page 13 and 14: Lars Bo Rasmussen Jeg havde en drø
Page 15 and 16: Ørkenvandring Fastrups roman kende
Page 17 and 18: forhåbningers og modernitetens fal
Page 19 and 20: er stærkt dalende og krimierne for
Page 21 and 22: fortsætter uændret. I begyndelsen
Page 23 and 24: Kvindebyen Ida Jessen Foxy Lady I-V
Page 25 and 26: Kan man skabe mening af en meningsl
Page 27 and 28: anden sag med et godt ord, som ogs
Page 29 and 30: Se, mor, uden hænder! Jonathan Saf
Page 31 and 32: Hvad er queer teori — og hvad er
Page 33 and 34: den ikke kan dét. Når et sådant
Page 35 and 36: Seksualiseringen af litteraturhisto
Page 37 and 38: let«, som skriftet hedder i den da
Page 39 and 40: alment accepteret begreb). Krafft-
Page 41 and 42: som direkte eller indirekte udgør
Page 43 and 44: Først i 1960`erne, hvor alt mere e
Page 45 and 46: om, at beskæringen giver os fornem
Page 47 and 48: Hvad er kernen i Transgender Theory
Page 49 and 50: Diversitet Lovende smagsprøver fra
Page 51 and 52: Efterskrift, tekstkritik og noter.
Page 53 and 54: Dan Turèll Udvalgte Digte 1969-197
Page 55 and 56: Ursula Andkjær Olsen Atlas over hu
Page 57 and 58: Jeg syr verden sammen med nåle af
Page 59 and 60: Hvid stak ild i hvad/ hvad stak ild
Page 61 and 62:
ne verden i mønstre — dette komm
Page 63 and 64:
’post-mediale’ — og den derme
Page 65 and 66:
Torben Brostrøm Uden titel Læseov
Page 67 and 68:
Enough Said? Af Prem Poddar Edward
Page 69 and 70:
Forum er vel en messe værd Af Mari
Page 71 and 72:
En ægte Svend Åge Madsen og Olafu
Page 73 and 74:
Kritik 164 Frederik Stjernfelt og I
Page 75 and 76:
Hip som hap som rablen som pap Øve
show all

og hvad er det ikke? - Standart

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?