Socialrådgiveren nr. 1-2012 - Dansk Socialrådgiverforening

Forældre lærer at
tackle deres børn
I netværksgrupper for forældre til kriminialitetstruede børn skaber dialogen med hinanden grobund for
at påtage sig det reelle ansvar som forældre. Det styrker relationen til børnene, som i højere grad lytter
til, hvad far og mor siger. Denne forebyggelse sparer systemet for mange penge.
AF NIELS CHRISTIAN
BARKHOLT
SOCIALRÅDGIVER OG
CAND. SCIENT. SOC.
26 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2012
Det er ikke til at se ved første øjekast, at forældregruppen
skulle være et sted, hvor man får hjælp til at tale om de sociale
problemer, ens teenagebørn kæmper med. Forældrene
ankommer lidt i 19 med store smil til ungdomsklubben
Sømandshjemmet, som er centrum for forældregruppens
møder i Faxe Ladeplads. Åben og direkte øjenkontakt, der
bliver givet hånd og uddelt knus og spurgt til, om man kan
hjælpe med at bære det sidste op til bordet på 3. sal., hvor
mødet foregår.
Forklaringen er, at forældrenetværk handler om meget
andet end at tale om sociale problemer. Det handler om at
træne evner til at samarbejde og føre en dialog, om at få
nye gode venner, som står klar, når det virkelig gælder, om
at gøre noget sammen, om at tale om drømme, udviklingsmuligheder,
få et værdifuldt indhold i tilværelsen og om
håb for en bedre fremtid – for både børn og forældre, der
har brug for at komme tilbage på sporet.
Børn levede i et parallelsamfund
Forældrenetværket i Faxe Kommune blev til virkelighed på
en barsk baggrund: Dels var der tale om en alvorlig voldssag
i Haslev i 2008, som kaldte på en anderledes indsats.
Og dels var der blandt en gruppe børn og unge i alderen
10-14 år optræk til gradvist mere alvorlig kriminalitet. Det
skabte en lang række afhøringer, hvor en af erkendelserne
var, at den kriminalitetsforebyggende indsats må gribes
an fra flere sider.
“Vi startede med de forældre, der havde været med til
afhøringen – forældrene til de tre børn, som havde været
med i det her. Vi snakkede med dem om: “Hvem tænker
KOMMUNAL INNOVATION SKABER RESULTATER
Kommunerne har de seneste år sænket serviceniveauerne på det specialiserede
børneområde på grund af færre ressourcer. Det er uvist, hvilke konsekvenser
det får for børnene i eftertiden, men situationen har samtidig ført
til en eksplosiv kreativitet og værdiskabelse for at styrke forebyggelsen.
Professionelle afsøger nye ressourcedomæner og faglige genveje til at bevare
et vist kvalitetsniveau eller til netop med afsæt i krisen at opfinde nye og bedre
metoder, som kan udvikle det sociale arbejde. Der udvikles strategier, hvor man
får det mest mulige ud af det mindst mulige. Et eksempel er kriminalitetsforebyggende
forældregrupper i Faxe Kommune.
I kunne være interessante, at I lærte at kende? Hvem
mangler I, hvilke børn render sammen med jeres børn?” Så
vi havde forældreinddragelsen med fra starten“, fortæller
Christina Hansen fra SSP i Faxe Kommune.
Landbetjent Lars Hansen, som sammen med Christina
Hansen er faste tovholdere i gruppen, fortæller om forholdene
i Faxe Ladeplads: “Vi oplevede børn i 13, 14 og 15 års
alderen køre parallelsamfund i forhold til deres forældre.
Man mødes andre steder end hjemme. Man røg den fede
og alt det der, som forældrene formentlig ikke ville bakke
op om, hvis de vidste det. Her var det i højere grad skolen,
der kom med emner til os. Dem valgte vi så at tage kontakt
til en for en. Og det er utroligt, hvad der sker i et lokalmiljø,
når man får mobiliseret en gruppe forældre”.
Siden den første forældrenetværksgruppe startede i
Haslev i 2008 er flere i kommunen kommet til. Idéen er, at
forældre til børn og unge med risikovillig adfærd mødes
i grupper, hvor de får nye input og bruger hinandens råd
og erfaringer til at påvirke de unges adfærd. Dét skaber
forandring, viser et mindre praksisstudie i Faxe Kommune.
Interviews med børn, unge, forældre og tovholdere
for forældregrupper afdækker flere positive virkninger
i arbejdet. De unge er overraskende bevidste om,
at netværksgruppen er et sted, forældrene er for at få
hjælp, information om de unges liv i området, ny viden og
venner. De unge er vidne til en positiv udvikling hos deres
forældre, hvor kommunikationen og tilliden mellem den
unge og forældrene bliver forbedret. De unge begynder at
lytte mere til deres forældre og deres udtalelser vidner
om, hvor meget de i virkeligheden savner positiv respons
fra forældrene.
Påtager ansvaret som forældre
Overskriften på netværksarbejde er ofte en kompetenceudviklingsproces.
Forældrene får ny viden, fx om straffeloven,
misbrug og samarbejde med forvaltningen. De får nye
kompetencer; de lærer at føre nye samtaler, får feedback på
sprog og adfærd, udveksler idéer og lærer at tage en vifte af
valgmuligheder i betragtning. De lærer at lytte, reflektere og
argumentere for deres synspunkter og optræde civiliseret.
De oplever altså en indre udvikling, som er med til at
skabe et refleksivt rum i deres hverdag og påtager sig
gennem denne samtalepraksis det reelle ansvar, som er
dem givet som forældre. De får input til kommunikationen