AndelsboligNyt Efterår 2023

J E R E S 

Nyheder og nyttig viden til landets andelsboligforeninger 

Efterår 2023 

Sådan blev en defekt 

vandtank til otte nye 

varmepumper 

Side 7 i klimasektionen 

Ombygning og 

renovering af 

andelsboligen 

Side 36 

TEMA: Renovering af andelsboligforeningen 

Det er soleklart: 

Solcelleprojektet 

er en succes 

Side 18 

B L 

I V 

16 siders 

klimasektion 

midt i bladet 

I R E N O V E R 

E N E R G 

N Æ S T E 

I N G 

I 

I L 

OGSÅ I DENNE UDGAVE 

• A/B Frødalen har gjort 

klar til el-bilernes indtog 

I N S P 

I R E R E T T 

• Top 5 renoveringsprojekter 

i 2023 

• FAQ: Kan man omdanne 

andelsboliger til 

ejerboliger?

Annonce 

Skal tagentreprisen 

i boligforeningen 

være en 

smal sag? 

– Så ring til TMT ApS. 

Lægning af nyt tag 

Udskiftning af vinduer og døre 

Tilbygning 

RING PÅ 

2424 2706 

Vi er eksperter i større tagprojekter og -entrepriser 

særligt for boligforeninger, der huser i en-families 

huse. TMT ApS tilbyder kun professionelle 

tagløsninger, og gang på gang får vi alt til at gå 

op i en højere enhed, så processen forløber 

problemfrit. Vi har gennemtænkt alle led i proces 

sen, så den enkelte beboer får en tagløsning, 

der passer lige præcist til dem og deres behov. 

TMT ApS står klar til at følge jeres tagentreprise 

professionelt til dørs. Vi sørger selvfølgelig for, 

at I får kyndig vejledning og et personligt forløb 

allerede fra tilbudsfasen af – så ring trygt til os 

på tlf.: 2424 2706. 

Morten Trasborg, 

indehaver 

Mange års erfaring Vi går op i kvalitet Udfører arbejdet til tiden

Flot udført arbejde. Håndværkerne 

var hurtige og flinke og spurgte ind til 

hvordan vi gerne ville have opgaven 

udført. Hele vejen meget tilfredse. 

– Bo 

Helt igennem fantastisk, og dybt professionelt, og med 

et personligt touch. Morten, og ja, grundet TMT’s måde at 

omgåes kunderne på, er vi nu på fornavn, ydede en ikke kun 

fantastisk service, men var også yderst flexibel, da vi undervejs 

i projektet kom med ændringer, på trods af at jeg ved TMT er 

booked op over begge ører.(...)“ 

– Tommy M. 

4,9 

TMT ApS 

Stevnsvej 87, 4600 Køge | Telefon: 2424 2706 | E-mail: morten187@sol.dk | www.tmt-byg.dk

Annonce 

Skal jeres boligforening bruge 

en blikkenslager med blik 

for detaljen? 

Furdal – Blik & Tagservice kan hjælpe boligforeninger 

på hele Sjælland med tag- og 

blikarbejde. Hertil tilbyder vi professionel 

nedtagning af brændeovne. Vi er et kvalitetsbevidst 

firma, som går op i at vores kunder altid 

føler sig i trygge hænder, og så er vi stolte af 

vores fag og tillægger alle opgaver stor 

professionalisme. 

Vi kan blandt andet lave: 

Skifertag 

Tagrender 

Kobberarbejde 

Zinkinddækning 

Taginddækning og anden inddækning 

Nedtagning af skorstene 

Diverse blikkenslageropgaver 

Nedtagning og bortskaffelse af 

brændeovne 

Gratis kvalitetstjek 

Når vi varetager større opgaver eksempelvis for 

boligforeninger, kommer vi altid på besøg et år efter 

og besigtiger og tjekker op på, at alt er, som det skal 

være. Hvis det ikke er det, ordner vi det naturligvis 

for egen regning. 

Ring på 2221 5649! 

Find os på 

Facebook! 

www.furdalblikogtagservice.dk 

furdalblik@gmail.com 

CVR.: 37216062

Forbedring og vedligeholdelse af landets 

andelsboligforeninger skal prioriteres 

Byggeriet står for 30 procent af Danmarks CO 2 

-produktion. 

Nedrivning og genopbygning af huse har store klimamæssige 

konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at vi er gode til at bevare og 

vedligeholde den eksisterende boligmasse, hvis vi skal reducere 

vores samlede CO 2 

-udledning i Danmark. Ved at renovere frem for 

at rive ned og bygge nyt udnytter vi de ressourcer og den energi, 

der allerede er brugt på byggeriet. Andelsboligforeningerne er gode 

til at renovere. Mange af dem har til huse i gamle ejendomme, der 

er mere end 100 år gamle og vedligeholder og forbedrer dem på 

forbilledlig vis. 

Med dette nummer af AndelsboligNyt vil vi gerne hylde alle 

de mange andelsboligforeninger, der er gode til at renovere og 

vedligeholde deres ejendomme. Og samtidig vil vi gerne heppe 

på og inspirere alle jer, der skal til at gå i gang. 

AndelsboligNyt 

Udgives af Andelsportal.dk, 

som er en del af: 

3byggetilbud.dk A / S 

Antonigade 4 

1106 København K 

Web: www.andelsportal.dk 

E-mail: info@andelsportal.dk 

Tlf: 7733 4000 

Redaktion: Nicole Mikkelsen 

Fie Rueløkke 

Anton Egholm 

Michelle Nielsen 

Maria Carlsen (ansvarshavende) 

Layout: Eik Franksdottir Mikkelsen 

Pernille Svalebæk (grafisk ansvarlig) 

Oplag: 4.600 

Derfor kan du i dette nummer af AndelsboligNyt få tips og 

tricks fra byggerådgiveren, der har et hjerte som brænder for 

boligforeningerne. Hans råd finder du på side 13. 

Tryk: 

Printconnect ApS 

SVANEMÆRKET 

Man kan ikke komme uden om solceller på vejen mod et CO 2 

- 

neutralt Danmark. En andelsboligforening fra Måløv har åbnet 

deres døre og viser deres solcelleprojekt frem på side 18. 

Tryksag 

4041 0820 

I klimasektionen, som sidder midt i bladet, er der gode råd til de 

foreninger, der vil reducere energiforbruget i deres forening ved 

hjælp af energirigtige tiltag. En andelsboligforening deler også ud af 

deres erfaring med at udskifte de gamle oliefyr til varmepumper. 

AndelsboligNyt har også andre gode cases fra andelsboligforeninger, 

der har gennemført både små og store renoveringsprojekter, du kan 

finde en guide til renovering af den individuelle andelsbolig og så 

svarer vi på de tre spørgsmål, som vi for tiden bliver stillet igen og 

igen på Andelsportal.dk. 

God læselyst. 

Vil du hellere læse 

magasinet digitalt? 

Scan QR-koden og 

få adgang til alle 

vores magasiner! 

Er du ikke den rette modtager 

af dette blad? 

Eller har foreningen skiftet formand? 

Så indtast de nye oplysninger på 

www.andelsportal.dk/opdater 

og vi opdaterer vores adressekartotek. 

Maria Carlsen, redaktør 

På redaktionen bliver vi altid glade for kommentarer, input og idéer. 

Dem kan du sende til os på info@andelsportal.dk. 


Side 5

Indhold 


8 

13 

17 

18 

27 

31 

Kort AndelsboligNyt 

Tema: 

Renovering af andelsboligforeningen: 

Tips og tricks fra eksperten 

Særligt større renoveringsprojekter kan være en 

mundfuld for landets andelsboligforeninger. Det ved en 

byggeteknisk rådgiver fra Newsec, der deler ud af sine 

erfaringer og råd til et vellykket renoveringsprojekt. 

Renoveringsordbog til andelsboligforeninger 

Det er soleklart: Solcelleprojektet er en succes 

A/B Kratlodden i Måløv har for nylig afsluttet et 

solcelleprojekt, som foreningen hen over sommeren 

har nydt rigtig godt af. 

Top fem renoveringsprojekter i 2023 

Andelsboligforening bag vellykket renovering 

af bevaringsværdig ejendom fra 1906 

A/B Falcken har fået vedligeholdelsesplan, facaderenovering, 

nye vinduer, nyt tag og tagkonstruktion. 

Side 18 

Side 36 

33 

36 

A/B Frødalen har gjort klar til 

el-bilernes indtog 

Seniorfællesskabet A/B Frødalen i Taastrup har 

fået opsat en ladestander – skønt ingen ejede en 

el-bil. 

Ombygning og renovering af andelsboligen 

Hvad må du, når den individuelle andelsbolig skal 

renoveres? 

Også i denne udgave 

42 

45 

47 

3 emner som optager landets andelshavere 

Mange spørgsmål optager landets andelsboligforeninger. 

Vi dykker ned i de emner, vi får mange 

henvendelser om for tiden: ejendomsvurderinger, 

fastfrysning og manglede lovforslag om prissætning. 

FAQ 

Kan man omdanne andelsboliger til ejerboliger? 

Branchepartnere på Andelsportal.dk 

Klimasektion 

1 

2 

7 

13 

Bygninger med lang levetid og plads 

til mange 

4 brancheeksperter giver deres råd til 

energioptimering af foreningen 

De er ’in’ for tiden: Sådan blev en defekt 

vandtank til otte nye varmepumper 

I den lille landsby Laven møder vi formanden for 

A/B Gartnervænget, der i 2018 fik varmepumper. 

Her deler formanden sine erfaringer og gode råd 

til foreninger, der har et varmepumpeprojekt i 

sigte. 

Den store guide til energirenoveringspuljen 

Andelsboligforeninger kan få tilskud til 

vinduer, isolering og ventilation fra 

energirenoveringspuljen. 

Side 6 

AndelsboligNyt

Annonce 

Autoriseret kloakmester 

Peter Meyer A/S er det rette valg, 

når I har brug for en aut. kloakmester 

… også når I ønsker en vedligeholdelsesplan. 

Når I søger kyndig hjælp til foreningens 

faldstammer eller kloakledninger, er Peter 

Meyer A/S det rette valg. Vi har 25 års erfaring 

i entreprise- og kloakarbejde, så foreningen er 

sikret kompetent vejledning og løsninger, der 

holder i mange år. 

Vi udarbejder også vedligeholdelsesplaner, 

der skaber indsigt i det vedligeholdelsesarbejde, 

der venter jer i foreningen de næste 5-10 år. 

Har I en vedligeholdelsesplan undgår I slemme, 

uventede udgifter som følge af uventet 

vedligeholdelsesarbejde. 

TV-Inspektion 

Rottesikring 

Strømpeforing 

Punktreparationer 

Vedligeholdelsesplaner 

ENTREPRENØR PETER MEYER A/S 

www.meyer-as.dk 

Telefon: 56 56 20 38 

E-mail: tilbud@meyer-as.dk 

CVR: 25474139 

Scan koden for at læse 

vores magasin online


Husker andelshaverne de nye 

sorteringsregler? 

Fra 1. juli 2023 er det blevet et krav at 

sortere tekstil på lige fod med resten 

af affaldet i hjemmet. Derfor skal 

andelshaverne nu være opmærksomme 

på, at affald skal sorteres i: 

1. Glas 

2. Mad og drikke- 

kartoner 

3. Farligt affald 

4. Restaffald 

5. Metal 

78 procent af danskerne siger, at sortering 

i de 10 nye affaldstyper er godt. 

6. Madaffald 

7. Pap 

8. Papir 

9. Plast 

10. Tekstil 

31,3 % 

af andelshaverne er bekymrede 

for rentestigninger og/eller 

ændringer i gebyr ifm. bank-/ 

realkreditlån. 

I 2022 var det kun 18,9 procent 

af andelshaverne, som var 

bekymrede for dette. 

Kilde: Kantar Gallup for Videncentret Bolius og 

Realdania 

Få tilskud til deleudstyr i 

andelsboligforeningen 

Nordea-fonden har søsat en ny delepulje, 

som gør det muligt for foreninger og 

organisationer at søge 15.000 kroner til 

at fremme fællesskaber – blandt andet 

andelsboligforeninger. Puljen dækker 

udgifter for deleudstyr så som fælles cykler, 

trailere, værktøj og plæneklippere. Der er 

afsat 5 millioner kroner i puljen, og den kan 

søges i hele 2023. 

Årlige valuarvurderinger presser 

små andelsboligforeninger 

Det er en stor økonomisk post for mindre 

andelsboligforeninger at finansiere 

en valuarvurdering årligt. Især for de 

mindre andelsboligforeninger, som huser 

under 20 andele, som udgør omkring 

70 procent af foreningerne i Danmark. 

Selvom valuarvurderingerne sikrer, at 

andelsboligforeningerne får en retvisende 

værdi, så er en årlig vurdering dyr og ofte 

uden egentligt behov. I mindre foreninger 

sker der nemlig ikke ændringer eller 

foretages salg årligt, men de skal alligevel 

betale mellem 15.000-25.000 kroner for en 

valuarvurdering. 

Hvis forslaget om værdiansættelse 

bliver godkendt, vil det give foreningerne 

mulighed for at benytte sig af en offentlig 

vurdering, der er indeksreguleret og gratis. 

Alternativt vil de også have mulighed for 

kun at anmode om en vurdering fra en 

valuar hvert tredje år i stedet for årligt. 

Side 8 


Derfor ser du flere edderkopper i 

boligen om efteråret 

Flere edderkopper trænger indendørs i efteråret 

for at lave deres spind, og for at undgå regn og 

vind, der beskadiger det. Desuden er efteråret 

også edderkoppernes storhedstid, da de har 

vokset sig store over sommeren. Når vi samtidig 

trækker indendørs i boligerne i efteråret, bliver vi 

gjort opmærksomme på de store edderkopper, der 

befinder sig i vores boliger – også selvom der ikke er 

en større edderkoppebestanddel end resten af året. 

5gode råd mod 

regnvand i ejendommen 

1 Hav sandsække liggende til at 

stoppe vandet 

Stop regnvand fra at trænge ind ved utætte 

steder i ejendommen med sandsække. Det 

kan være ved vinduer og døre, hvor store 

vandmængder kan trænge igennem eller en 

utæthed, som først opdages, når vandet siver 

ind i ejendommen. 

2 Sikr at vinduer og døre er lukkede 

Et åbent vindue på loftet eller en dør på klem 

i cykelkælderen. Det kan være de steder, hvor 

meget vand kan gennemtrænge og skade 

ejendommen. Når der varsles om store mængder 

regnvejr, er det derfor en god idé at have en 

ansvarlig, der sørger for, at vinduer og døre 

er lukkede på fællesområderne, eller at gøre 

andelshaverne opmærksomme på dette. 

3 Tjek afløb og tagrender 

Regnvand kan trænge ind i ejendommen, 

hvis vandet flyder over tagrender og afløb. 

Undersøg om der er blade eller slam i 

tagrenderne og tagbrøndene, så er I bedre 

sikrede mod vand i ejendommen. 

4 Få en pumpe, som kan fjerne regnvand 

Har I haft regnvand i foreningens kælder før, 

så er det en god idé at få en pumpe installeret, 

som kan fjerne regnvand, der trænger ind. Husk 

dog at pumpen kun kan benyttes til regnvand og 

ikke kloakvand. 

5 Undgå kloakvand i ejendommen 

Har I ikke fået monteret højvandsslukke 

i ejendommen, kan I stadig begrænse 

kloakvandets indtrængen. Sikr gulvafløbene 

på fællesarealerne ved at lægge plast ovenpå 

efterfulgt at sandsække. 

Har du et banklån til andelsboligen? Så kan vi anbefale, 

at du lytter til Podcasten "Spar 10.000 på 10 uger". 

Det er en 'how to'-podcast, der handler om at skabe 

luft i budgettet. I episode 7 er der gode råd til de 

danskere, der har et (andels)boliglån. 


Side 9


Siden sidst .. 

på Andelsportal.dk 

Huskeliste til et godt indeklima i 

andelsboligen i den kolde tid 

1. Luft ud 2-3 gange om dagen. 

2. Lav gennemtræk i boligen. 

3. Luft ud i 5 minutter – altså ingen vinduer 

på klem. 

4. De kolde måneder lægger op til hygge 

med stearinlys. Dog skal lys brændes 

med forbehold, da det skaber forurening 

i luften og kræver udluftning. 

5. Undgå fugt i boligen ved at lukke døren 

til badeværelset og luft ud efter 

tøjtørring. 

+7.500 

– Så mange modtager 

Andelsportal.dk’s 

nyhedsbrev. 

AndelsBogen: foreningens digitale 

opslagsværk 

På Andelsportal.dk modtager vi 

mange spørgsmål om alt fra det 

gode generalforsamlingsreferat og 

vedtægtsændringer til forbedringer og 

skadedyrsbekæmpelse. Vi har derfor 

samlet al vores viden i en lang række 

emner, som er en del af AndelsBogen 

– et digitalt opslagsværk. Her kan 

foreningen finde information om 

stort som småt, der angår det at bo i 

andelsboligforening. 

Læs mere her: 

www.andelsportal.dk/bog 

Oversigt: Disse puljer og midler kan 

andelsboligforeninger søge 

Vidste du, at der er en lang række 

tilskudspuljer, både landsdækkende og 

kommunale, som du kan søge? Enten som 

privat eller som andelsboligforening? Vi 

har på Andelsportal.dk gjort det nemt 

for dig og din forening at få indblik i de 

mange tilskudspuljer, der tilbydes i det 

ganske danske land. Måske du støder på 

én, du endnu ikke har hørt om? Der er som 

sagt de landsdækkende tilskudspuljer 

som for eksempel varmepumpepuljen 

og skrotningspuljen, men ligeledes 

kommunale puljer. I Københavns Kommune 

kan man blandt andet få tilskud til 

etablering af toilet og/eller bad, såfremt 

man ikke i forvejen har et. 

Læs mere: 

www.andelsportal.dk/guides/puljeoversigt 

Tilmeld dig her 

Side 10 


Annonce 

Den nemme måde at beskytte 

dine beboelsesejendomme på 

BRUNATA SMART BUILDING 

Undgå skjulte problemer og uforudsete udgifter med Brunata Smart Building-services 

Indeklimaovervågning 

Undgå problemer med indeklimaet 

Røgalarmovervågning 

Overvåg røgalarmens funktionalitet 

Lækageovervågning 

Stop vandlækage i tide 

Løbende toilet-overvågning 

Undgå vandspild fra løbende toiletter 

Find din Smart Building-løsning her: brunata.dk/sb 

BRUNATA A/S • 77 77 70 00 • BRUNATA.DK

Annonce 

FRA LOFT TIL LEJLIGHED 

VÆRDIFORØGELSE AF EJENDOMME 

Forøg ejendommens værdi 

Ønsker I ny facade, nye faldstammer eller at udføre andre renoveringsopgaver 

for at øge jeres ejendoms værdi? Så lad Loftexperten købe og omdanne jeres uudnyttede 

loftsrum til moderne taglejligheder. 

Efter en grundig gennemgang af ejendommen og en detaljeret drøftelse af foreningens 

ønsker præsenterer vi en pris på at købe jeres loftsrum. Brug pengene til at afdrage på foreningens 

lån eller til at renovere ejendommen, valget er helt op til jer. 

Lad os sammen øge jeres ejendoms værdi og fremtidige muligheder. 

Kontakt os i dag på 9191 9123 og hør om mulighederne for jeres ejendom. 

info@loftexperten.dk - www.loftexperten.dk 

f

Tips og tricks til renovering 

Renovering i andelsboligforeningen: 

Tips og tricks fra eksperten 

Løbende vedligeholdelse og renovering af en andelsboligforenings ejendom er en 

kompleks opgave, der kræver overblik, viden og erfaring. Det ved Dan Colding, 

der er byggeteknisk rådgiver hos Newsec. Han deler ud af sin viden og giver sine 

bedste råd til vedligeholdelse og renovering i andelsboligforeninger. 

TEKST: MARIA CARLSEN 

"M 

an kan ikke være bekendt at bo i en 

ejendom, uden at holde den ved lige," 

siger Dan Colding. Han er projektleder 

hos Newsec og har i mange år rådgivet og vejledt et hav 

af andelsboligforeninger med renoveringsprojekter og 

vedligeholdelse. 

Dan Colding fortæller selv, at hans hjerte brænder for 

renovering i boligforeningerne og han er ikke bleg for at 

huske en andelsboligforening på, hvorfor det er vigtigt 

at prioritere renoveringerne i tide: 

"Jeg fortæller ofte bestyrelserne, at de skal sørge for at 

spare op til noget løbende vedligehold. Så deres ejendom 

bevarer den værdi den havde, da de købte den." 

Vedligeholdelsesplanen udarbejdes i 

samarbejde med beboerne 

De andelsboligforeninger, der administreres af 

Newsec, har fornøjelsen af at få byggeteknisk 

rådgivning fra Dan Colding. Et forløb indledes typisk 

med at andelsboligforeningen får udarbejdet en 

vedligeholdelsesplan, som Dan Colding gennemgår i 

samarbejde med foreningen: 

"Man kan sige, at vedligeholdelsesplanen indeholder 

et 10-årigt budget. Og i sådan et 10-årigt budget bliver 

der lagt partielle opgaver ind for at vedligeholde 

bygningerne bedst muligt." 

Fortsættes 


Side 13


Under gennemgangen af vedligeholdelsesplanen er 

dialogen med bestyrelsen og ejendommens beboere 

essentiel, fordi de kender ejendommen bedre end 

nogen andre. 

Dan Colding, byggeteknisk 

rådgiver i Newsec. 

"Når jeg kommer ud til dem, så får vi altid talt sammen. 

Der er ikke nogen, der kender ejendommen bedre, end 

dem der bor der. Og det gør de både med følelser og ikke 

med følelser. For de ved også godt at nede i kælderen 

irriterer det dem, at der mangler noget mur eller et eller 

andet," forklarer Dan Colding og tilføjer: 

"Bygningen falder jo ikke sammen, fordi der mangler 

lidt puds på væggen, men hvis det er vigtigt for 

beboerne, så skal det selvfølgelig prioriteres. Man lytter 

sig frem til de kosmetiske ting. Og så laver man en 

samlet plan sammen med beboerne om rækkefølgen på 

opgaverne." 

Renovering skal ofte puljes 

At renovere en andelsboligforening er en kompleks 

og dyr proces, som kræver omhyggelig planlægning. 

Derfor er vedligeholdelsesplanen også et godt værktøj, 

der kan hjælpe med at pulje nogle af foreningens 

vedligeholdelsesopgaver. 

"Vi hjælper foreningerne, så der er synergi i det de 

får lavet. Der er ingen grund til at stille stillads op på 

facaden for at male vinduer, hvis de til næste år skal 

have nye tagrender og bruge stillads igen, siger den 

byggetekniske rådgiver." 

Samtidig er vedligeholdelsesplanen også vigtig, 

fordi den er med til at sætte fokus på nogle af de 

opgaver, der ikke altid kan ses med det blotte øje. 

Vedligeholdelsesopgaver, som de færreste tænker over, 

men som er vigtige at renovere på, inden det er for sent: 

"Kloakker, stistrenge og alle de her varmeanlæg ser du 

ikke som almindelig lægmand. Forsyningsanlæg er i 

det hele taget overset, så dem kigger vi også på, når en 

vedligeholdelsesplan udarbejdes. Hvordan ser de ud? 

Og er der noget der, som vi kan optimere på også? Så vi 

prøver at guide foreningerne med sådan nogle pakker 

og puljer." 

Valg af håndværker 

Når en andelsboligforening har besluttet at de vil 

igangsætte renoveringsprojekter er Dan Colding ofte 

også med i processen. Her hjælper han foreningen 

med at finde nogle entreprenører, der vil give tilbud på 

renoveringsopgaverne. I den forbindelse understreger 

han vigtigheden af at spørge foreningen, om de har 

nogle foretrukne håndværkere, som de har arbejdet 

sammen med tidligere. Foreninger har ofte positive 

relationer til håndværkere, der har bistået dem i mange 

år med deres løbende ejendomsdrift. 

"Vi spørger altid ind til om foreningen har nogen de 

gerne vil bruge. Og det har foreningen altid. De er altid 

glade for nogen, der har hjulpet dem igennem mange år 

med deres drift og deres ejendomme." 

Dog påpeger Dan Colding, at selvom disse håndværkere 

er dygtige til daglig drift, er de måske ikke altid de bedste 

til større renoveringsprojekter. Manglen på ressourcer 

og ekspertise til projekter af det omfang kan være en 

udfordring. 

"Det er ikke så tit, at valget falder på dem. Og det er der 

mange årsager til. Det er fordi de som regel er rigtig 

gode til at drifte – sådan løbende drift. Men de er ikke 

så gode til at sætte ressourcer af til store projekter," siger 

han. 

Alligevel er de mindre virksomheder, der hjælper 

med den daglige drift ofte gode samarbejdspartnere. 

Eksempelvis ejendommens faste VVS-montør eller 

elektriker. Deres viden om ejendommen og tidligere 

erfaringer kan være uvurderlig under processen: 

"De er næsten altid med inde over. For de ved også 

mere om ejendommen end dem, der er i bestyrelsen. 

Samarbejdspartnerne vil vi altid rigtig gerne tænke på. 

De kender faldgruber og kan være med til at forhindre 

uforudsete hændelser, fordi de kender ejendommen og 

dens installationer rigtig godt." 

Side 14 


Vær påpasselig med VVS-kusinen eller 

elektriker-fætteren 

Det sker heldigvis ikke ofte, men det hænder, at Dan 

Colding hører om boligforeninger, der har fået et 

familiemedlem til at stå for renoveringsprojektet: 

"Man skal være forsigtig med, at det ikke bliver 

familierelateret. Det vil sige, at elektriker-fætter eller 

VVS-kusinen, kommer og bliver en del af projektet." 

"Det er jo dem, der bor der, der har ulemperne ved, at 

renoveringen står på. De kan ikke bare gå hjem 

kl. 16. De bor jo i det hver dag, så det skal jo også være 

lempeligt for dem at bo der. Og det kan da godt være, at 

vi bliver nødt til at sadle om undervejs, fordi vi opdager, 

at der er nogen, der har nogle andre behov." 

Den gode kommunikation hjælper med at undgå 

konflikter og sikrer, at alle er enige om projektets mål. 

I stedet foreslår han, at foreningen sørger for at få nogle 

gode bud fra forskellige entreprenører og firmaer: 

"Man skal sørge for, at det ikke bare er den første og 

den bedste, men at man 

lige får lagt det i udbud. Vi 

anbefaler, at man spørger 

tre. Man kan spørge ti, men 

det bliver man ikke klogere 

af," siger han. 

Han råder også foreninger 

til at lave en lille 

baggrundsundersøgelse 

på de firmaer, de spørger 

om tilbud fra. Firmaerne 

kan slås op for lidt 

baggrundsviden i form af 

regnskab og informationer 

om, hvorvidt firmaet kan 

magte opgaven. 

"Den billigste kan blive 

den dyreste. Og hvad med 

forsikring og garantier? 

Der er meget at tjekke op 

på og vi hjælper gerne med det," siger Dan Colding. 

Man kan ikke kommunikere for meget 

God kommunikation er nøglen til en vellykket 

renovering. Dan Colding anbefaler løbende orientering 

og inddragelse af beboerne i processen for at undgå 

misforståelser og konflikter. 

"Man kan næsten ikke kommunikere for meget. Jeg 

gør meget for at holde nogle orienterende møder for de 

beboere, der er interesserede. Det bedste er, hvis du kan 

samle dem et eller andet sted til noget kaffe eller noget 

kage, og så holde dem orienteret om, hvor langt man er i 

processen," siger Dan Colding og fortsætter: 

"Når beboerne føler, at deres synspunkter bliver hørt og 

respekteret, skabes der en større følelse af ejerskab og 

fællesskab omkring renoveringsprojektet." 

Det er jo dem, der bor 

der, der har ulemperne 

ved, at renoveringen står 

på. De kan ikke bare gå 

hjem kl. 16. De bor jo i 

det hver dag, så det skal 

jo også være lempeligt 

for dem at bo der. 

— Dan Colding, projektleder i Newsec. 

Tålmodighed er 

vigtigt 

Dan Colding har en anden 

god pointe, som de fleste 

andelsboligforeninger, der 

har renoveringsplaner bør 

have med: 

"Nogle projekter skal ligge 

og modne lidt før alle i 

foreningen synes de er en 

god idé. Vent hellere et år 

med at renovere end bare 

at sætte i gang, så alle er 

med. For det gælder om at 

få alle med." 

Han eksemplificerer med 

vinduer, der trænger til at 

blive malet, men som ikke 

falder ud, fordi der går et 

ekstra år eller to, men til 

gengæld er langt lettere at male, hvis alle i foreningen er 

med på, at de bliver malet i den kommende periode. 

Etårs- og femårsgennemgangen 

Når håndværkerne er taget hjem og foreningens 

projekt står færdigt, er det vigtigt ikke at glemme 

de gennemgange, som bygningsreglementet 

(BR18) foreskriver, at der skal udføres. Etårs- og 

femårsgennemgangene er ikke blot en formalitet, men 

derimod kritiske processer for at bevare ejendommens 

kvalitet og sikre, at eventuelle problemer opdages og 

løses i rette tid. 

Fortsættes 


Side 15


"Har man en byggeteknisk rådgiver eller en 

administrator kan man bede dem om at holde øje 

med, at der bliver lavet både den her etårs- og 

femårsgennemgang og indkaldt til den. Fordi man 

mister noget garanti ved ikke at stille krav til en 

entreprenør efter fem år, hvis der skulle være noget." 

På en femårs gennemgang opdager man noget af det, 

som typisk ikke blive set på etårs gennemgangen: 

"Det kan være løse fliser på et badeværelse. Det kunne 

være fugerne på vinduerne. Det kunne være tæringer 

på nye rør," uddyber Dan Colding. 

Disse gennemgange indebærer, at der holdes penge 

tilbage fra entreprenørens garanti i et og fem år efter 

afslutningen af projektet. Dette sikrer, at eventuelle 

skjulte defekter, der ikke umiddelbart er synlige, kan 

opdages og udbedres, uden at foreningen pålægges 

yderligere omkostninger. 

1: Bekæmp ikke først vandskader, 

når de opstår 

Alt for mange foreninger prioriterer deres 

faldstammer, rør og stigstrenge for sent. Det 

kan betyde dyre og generende vandskader. Og 

mange rør har ofte en udløbsdato, hvorfor nogle 

forsikringsselskaber ikke vil betale for skader på 

dem, hvis de er mere end 30 år gamle. 

2: Tag ikke munden for fuld som lægmand 

Dan Colding har ofte set renoveringsprojekter i 

boligforeninger, hvor det kan være svært at komme 

i mål, fordi en beboer i foreningen er endt med 

et ansvar, der er lidt for stort. Ansvaret for en 

renovering af f.eks. ti trappeopgange kan på papiret 

lyde som et opkald til en maler, men det er meget 

mere end det: Uforudsete udgifter, varslinger, 

beboerkommunikation, inspektioner og beslutninger, 

der gør processen ret omfattende og kompleks. 

Med en professionel rådgiver kan foreningen undgå 

at et projekt vokser dem over hovedet og bliver til 

konflikter. 

3: Glem ikke kommunikationen 

Du kan næsten ikke kommunikere for meget, når 

en andelsboligforening skal renovere. Hold gerne 

orienteringsmøder løbende og giv andelshaverne 

mulighed for at få viden om, hvordan projektet 

forløber og hvad tidshorisonterne er. Flere 

kommunikationskanaler er at foretrække, så du 

rammer så mange som muligt. 

4: Begynd ikke for tidligt 

Selvom en vedligeholdelsesplan siger en ting, så 

vent hellere lidt tid med at igangsætte. Det er nemlig 

vigtigt, at projektet får lov at ’modne’ og at alle 

andelshavere er klar til at renoveringen går i gang. 

5: Benyt ikke familien 

Der kan være mange faldgruber forbundet ved at 

vælge den forkerte entreprenør til opgaven. Indhent 

flere tilbud og lad være med at tage den første og 

billigste. 

6: Glem ikke etårs- og femårsgennemgangen 

Det er ikke alle der er opmærksomme på det, 

men der skal faktisk udføres både etårs- og 

femårsgennemgang ifølge BR18. Bliver de glemt 

kan garantien bortfalde. 

7: Allier jer med en byggeteknisk rådgiver 

En byggeteknisk rådgiver kan hjælpe med 

at renoveringsprocessen bliver en succes 

for andelsboligforeningen. Samtidig har den 

byggetekniske rådgiver også en forsikring, der 

beskytter bestyrelsesmedlemmer, således at de 

ikke kan blive stillet til ansvar, hvis noget går galt. 

Ansvaret ligget i stedet på den byggetekniske 

rådgivers forsikring. 

Side 16 


Renoveringsordbog 

Renoveringsordbog til 

andelsboligforeninger 

AB 92: AB 92 og ABT 93 er 

standardaftaler, der er accepteret 

af byggeindustriens interessenter 

og andre involverede parter til 

almindelig brug; disse regler 

anvendes i næsten alle professionelle 

byggesager og fastlægger bygherrens 

og entreprenørens rettigheder og 

ansvarsområder. 

Administrator: En administrator 

for en andelsboligforening er en 

professionel, der administrerer og 

koordinerer foreningens daglige 

drift og aktiviteter, herunder 

vedligeholdelse, økonomi og 

kommunikation med medlemmerne. 

BR18: Bygningsreglementet for 

2018, der fastsætter byggetekniske 

standarder og krav for 

renoveringsprojekter i Danmark. 

Bygherre: Den person eller 

enhed, der ejer eller finansierer 

renoveringsprojektet. Når en 

andelsboligforening renoverer er 

den typisk bygherre. 

Byggerådgiver: Rådgiveren, som ofte 

er et arkitekt- eller ingeniørfirma, 

er den tekniske ekspert inden for 

byggeri; de udarbejder tegninger og 

beskrivelser af projektet til brug i 

udbudsdokumenterne, fører tilsyn 

med byggeriet og har ansvar for 

byggeledelsen under konstruktionen. 

Byggetilladelse: En byggetilladelse er 

en officiel tilladelse fra kommunen, 

der giver ret til at udføre de 

planlagte renoveringsarbejder 

i overensstemmelse med 

bygningsregler og lokale forskrifter. 

Andelsboligforeninger søger 

eksempelvis byggetilladelse til 

altaner og tagterasser. 

Entreprenør: En professionel, der 

udfører byggearbejdet i henhold til 

projektets specifikationer. 

Ejendomsforsikring: Ved større 

projekter kan det være vigtigt at 

tjekke foreningens forsikringer 

inden byggeopstart og eksempelvis 

lave en udvidet storm- og 

brandforsikring. 

Forsikring: Samtlige involverede 

parter i byggeprojektet, inklusiv 

entreprenør, rådgiver og bygherre, 

er forsikret med ansvarsforsikring, 

og mange andelsboligforeninger 

køber tillige en separat 

entrepriseforsikring. 

Garanti: Selvom mange 

håndværkerfirmaer betaler for at 

være en del af garantiordningerne, 

er det desværre ikke altid, at de er 

opmærksomme på, at det arbejde, 

de udfører for boligforeninger, ikke 

er omfattet af garantien. Hvis din 

andelsboligforening er i tvivl om, 

hvorvidt en renovering er dækket 

af en garantiordning, kan I altid 

kontakte garantiordningen for en 

præcis afklaring. 

Genhusning: Ved renovering af 

en andelsboligforening kan det 

være påkrævet, at en eller flere 

andelshavere midlertidigt flytter til 

et andet sted i kortere eller længere 

tid. 

Servitutter: Servitutter er juridiske 

begrænsninger eller rettigheder, 

der er knyttet til en ejendom og 

dikterer, hvordan ejendommen kan 

bruges eller hvad ejeren kan eller 

ikke kan gøre på ejendommen. 

Tilbagebetalingstid: 

Tilbagebetalingstid refererer 

til den periode det tager 

for energibesparelserne 

fra en renovering at dække 

omkostningerne ved renoveringen, 

hvilket indikerer investeringens 

økonomiske levedygtighed. 

Vedligeholdelsesplan: En vedligeholdelsesplan 

er en detaljeret plan, 

der beskriver den forventede 

vedligeholdelse og renovering af 

ejendommen over en given periode, 

herunder omkostningsanslag 

og tidsrammer for udførelsen af 

arbejdet. Vedligeholdelsesplanen 

løber typisk i 10 år. 


Side 17

Solcelleprojektet hos Andelsboligforeningen Kratlodden 

Det er soleklart: 

Solcelleprojektet er 

en succes 

Da bestyrelsen i Andelsboligforeningen Kratlodden i sensommeren 2022 talte grønne 

tiltag, faldt samtalen hurtigt på solceller. Foreningen, der har grønne ambitioner, så en 

økonomisk fordel i at få solceller, men løsningen skulle være pæn og 'blende’ ind. I dag 

har Kratlodden solceller. Løsningen? Solceller på carportene – en diskret løsning, der 

genererer grøn strøm i massevis. Vi besøger foreningen til en snak om solcelleprojektet. 

TEKST: MICHELLE NIELSEN | FOTOGRAFI: PERNILLE SVALEBÆK 

A 

ndelsboligNyt besøger 

Andelsboligforeningen 

Kratlodden på en solrig 

sommerdag. Foreningen ligger i 

den lille by Måløv på Sjælland. 38 

rækkehuse og et fælleshus danner 

tilsammen foreningen, der i flere 

år har haft fokus på den grønne 

omstilling. De flotte rækkehuse 

ligger rundt om et fint fælleshus, 

der danner ramme om alt fra fester 

til generalforsamlinger. Senest 

har fælleshuset lagt hus til et 

Sankt Hans-arrangement for alle i 

foreningen, og næste år er der stor 

fest – for der har foreningen 40-års 

jubilæum. 

Ved vores ankomst fanger 

carportene, der hører til 

rækkehusene, vores blik. For på 

carport-tagene ligger der sorte 

solceller, der på en solskinsdag 

som denne, suger solenergi til 

sig. Solcelleløsningen er pæn og 

diskret, og derfor er det heller ikke 

solcellerne, der springer i øjnene, 

når man går rundt på vejen eller 

det grønne areal bag fælleshuset - 

nej, det man ser først, er de flotte 

rækkehuse, der fremstår virkelig 

velplejede. Foran alle rækkehuse, 

står der carporte, og det er på 

Side 18 


carport-tagene, at foreningen i 

foråret 2023 fik lagt solceller. Og 

man må sige, at solcellerne pynter 

på de små tage – og sender et signal 

om, at andelsboligforeningen her, er 

en grøn en af slagsen. 

Formand, Lars Velbæk, og 

andelsbolighaver, Karsten 

Bjævertoft, tager imod os på denne 

sommerdag og på fælleshusets 

terrasse, tager vi en snak om 

foreningens solcelleprojekt. 

“Lad os gå hele vejen” 

Kratlodden har i mange år haft 

fokus på at være energivenlig. Efter 

foreningen for 6 år siden fik skiftet 

alle vinduer, fik de et energimærke 

i klasse B – og det er andelshaverne 

stolte af. Der er nemlig ikke mange 

foreninger, der får et så godt 

energimærke med mindre de er 

nybygget. Dog følte bestyrelsen, at 

der skulle ske mere på den grønne 

front, og da de i sensommeren 2022 

talte om potentielle energivenlige 

tiltag, faldt samtalen hurtigt på 

solceller. 

"Vi følte i bestyrelsen, at når nu vi 

har valgt at lægge fokus og mange 

penge i at gøre vores boliger så 

energirigtige som mulige, så lad os 

gå hele vejen," siger Lars Velbæk. 

Bestyrelsen følte, at tiden var rigtig 

til solceller. Foreningen kunne, som 

resten af Danmark, se til, mens 

landets energipriser steg og steg: 

"Vi så jo, at inflationen steg. Og så 

kom vi til at snakke om, at der er 

mange, der økonomisk ville få godt 

af et tilskud igennem sådan en 

løsning her," fortæller Lars Velbæk, 

der som mange i foreningen, tog 

sig i at vaske om natten, mens 

strømprisen var lav. I dag bekymrer 

andelshaverne i Kratlodden sig ikke 

om elpriser. 

Fra bestyrelsen fik idéen om 

solceller, gik der ikke lang tid 

før, at de præsenterede den for 

hele foreningen på et såkaldt 

summemøde – et uformelt møde, 

foreningen til tider holder, når 

der er noget, der skal drøftes. Der 

var stor støtte til solcelleprojektet 

fra start af, fortæller Lars Velbæk 

og tilføjer, at bestyrelsen, og især 

ham selv, gik i gang. På den måde 

blev det uformelle summemøde 

startskuddet på solcelleprojektet, 

der blev afsluttet i slutningen af 

april i år. 

Lov forbyder deling af 

solcellestrøm blandt 

bygninger 

Et delelement af en lov, 

stemt igennem den 

20. april 2023, forbyder 

foreninger, der består af 

flere bygninger, i at dele 

solcellestrøm mellem sig. 

Delelementet slår derfor 

fast, at strøm fra et solcelleanlæg 

kun må 

benyttes i den bygning, 

som det sidder på. 

Deling af strøm bygninger 

imellem betragtes som 

distribution af strøm, og 

visse selskaber har monopol 

herpå. Dog åbnes 

der fra politisk side af op 

for, at der kan godkendes 

særlige metoder til tarifering, 

altså afgifts- og gebyrafregning, 

til dem, der 

forsøger at etablere grøn 

energi i deres forening. 

Det fordrer dog, at en pågældende 

el-distributør i 

en landsdel, samt Energinet 

og Forsyningstilsynet, 

kan udvikle og godkende 

disse særlige metoder til 

tarifering. 

Formanden Lars Velbæk (tv) 

og andelshaver 

Karsten Bjævertoft (th). 

Alle stemte for 

solcelleprojektet 

At få solceller sker dog ikke fra 

ene dag til anden. Beslutninger 

om et projekt af denne størrelse 

kan bestyrelsen af en forening 

selvfølgelig ikke tage selv, så der 

skulle en formel afstemning til. 

Dette skete på en ekstraordinær 

generalforsamling, og alle 

andelshavere stemte faktisk ja 

til solcelleprojektet, fortæller 

formanden. 

Fortsættes 


Side 19


"Processen var jo, at vi drøftede 

det i bestyrelsen på flere møder, og 

efter de her møder, besluttede vi os 

for at opsætte et summemøde, som 

jeg talte om før, simpelthen for at 

fortælle om projektet. Og der var 

stor støtte til det," fortæller Lars 

Velbæk og fortsætter: 

"Vi kontaktede og fik tilbud fra tre 

forskellige virksomheder. De gav 

meget forskellige tilbagemeldinger. 

Den ene virksomhed kom herud og 

holdt et møde, og her præsenterede 

de deres løsningsforslag. Den anden 

virksomhed var Viasol, og jeg kan 

ikke huske den tredje." 

Det var en af de tre virksomheder, 

der forslog, at løsningen kunne 

være solceller på carport-tagene, og 

ideen faldt i rigtig god jord. 

"Vi talte kort om, om de skulle på 

tagene, men der skulle man tage 

hensyn til vinduer og så synes vi 

ikke, at det ville være særlig pænt. 

Og den løsning, vi har valgt, har jo 

vist sig at være perfekt for os. Så det 

er jo godt," fortæller Lars Velbæk. 

Men først skulle bestyrelsen afklare, 

om carport-tagene kunne klare 

vægten af solcelleanlæggene. 

Det viste beregninger, at det kunne 

de. Men der skulle flere beregninger 

til, for ville alle rækkehuse få nok 

sol? 

"Vi fik sat en test, en beregning, 

i gang på et af husene, for at 

undersøge om det ville få nok sol. 

Og undersøgt om der ville være 

problemer ved de huse, der ligger 

nordvest. Ingen problemer der," 

siger Lars Velbæk og smiler. 

Kratlodden valgte, at Viasol skulle 

varetage solcelleprojektet, da 

foreningen følte, at Viasol tilbød det 

nyeste inden for teknologien. Og 

Lars Velbæk er glad for, at de valgte 

Viasol: 

"Viasol var virkelig gode hele vejen 

igennem og supportede os. Så 

snart der var et eller andet, hjalp 

de og håndterede det," fortæller 

formanden. 

Håndværkervirksomheden, som 

skulle stå for tilslutningen af 

solcelleanlæggene, gik i gang i marts 

måned 2023 og knap halvanden 

måned efter, i slut april, var alle 

solceller opsat. 

En solcelleløsning, der tager 

hensyn til alle 

Timingen for afslutningen af 

projektet var nær perfekt, for solen 

skinnede stort set hele maj og juni, 

og det har foreningen i stor stil 

nydt: 

"Jeg bruger omkring 33 procent 

af den strøm, mine solceller 

producerer – selv når jeg vasker, 

bager, oplader bilen osv. Jeg har en 

hybridbil, der sluger en del strøm, 

men når solen skinner, kan jeg kun 

bruge 33 procent. Resten lagrer jeg 

på mit batteri eller sælger tilbage 

til elnettet," fortæller Karsten 

Bjævertoft. 

Overvejer I 

solcelleanlæg 

i foreningen? 

Få 3 tilbud på 

jeres projekt! 

Side 20 


Annonce

ANLÆGSGARTNER 

med faglig stolthed 

Hvad end der er tale om nye fælles arealer, 

omlægning af de eksisterende, beskæring eller 

flisearbejde, står Torben Andersen og hans 

dygtige stab af anlægs gartnere og entreprenører 

klar til at udføre et solidt stykke arbejde i jeres 

andelsboligforening. 

Hos Bykærs Anlæg løfter vi nemlig alt fra 

græsplæner, beplantning og vedlige holdelse til 

snerydning og brolægning. 

Kundeservice er vigtigt for os. Derfor er det et 

princip, at bygherre altid kontaktes samme dag, 

der er rettet henvendelse. Tilbuddet foreligger 

48 timer efter, at opgaven er besigtiget. 

Vi kører i hele hovedstadsområdet. 

Ring på +45 4063 9847. 

Ek 

Anlæg af fællesarealer, 

flisebelægning, nyanlæg 

af haver, vedligeholdelse 

og snerydning 

Fu 

V

Annonce 

Medlem af 

Undgå vand i gården med: 

Et effektivt regnbed 

En faskine eller nedsivningsanlæg 

Et omfangsdræn 

Diverse LAR-løsninger 

S 

Kontakt os i dag og få 

et tilbud inden for 48 timer! 

40 63 98 47 

Torben Andersen 

Indehaver 

S 

Bykærs Anlæg ApS 

Vestervej 18, 4050 Skibby 

CVR: 27514073 

Find os på Facebook 

+45 4063 9847 / info@bykaers.dk 

www.bykaers.dk

Annonce 

Vores netværk af håndværkere 

står klar til at hjælpe jer med 

jeres næste projekt! 

Nemt, hurtigt, 

3byggetilbud.dk


Solcellerne er placeret på begge 

sider af carportenes tage. I carporten 

ses det hvide batteri, som 

lagrer strømmen fra solcellerne. 

Lars Velbæk fortsætter: 

"Og der er tale om grøn strøm, som 

andre kan få nytte af via elnettet. 

Det er jo en win-win for alle parter." 

Standardløsningen til Kratlodden 

blev 12 solceller pr carport, og så har 

andelshaverne kunne tilvælge flere 

solceller og batteri for egen regning. 

Det har flere andelshavere valgt, 

og derfor er det ikke alle, der har 

standardløsningen. Men skønt nogle 

har valgt en anden løsning, er alle 

helt enige om, at solcelleprojektet er 

en succes. Foreningen er nu mere 

energivenlig, for alle andelshavere 

bruger løs af grøn strøm, og 

hertil kan de lægge en økonomisk 

fortjeneste til i form af en lav 

energiregning. 

Formanden forklarer, at en vigtig 

sag for bestyrelsen og foreningen 

er, at de tager hensyn til alle, der 

bor der i Kratlodden. Derfor var det 

helt naturligt, at bestyrelsen valgte 

en solcelle-løsning, som passer 

til alle. De, der ønsker at udvide 

løsningen, er meget velkomne 

til dette, dog for egen regning. 

Formand Lars Velbæk og Karsten 

Bjævertoft har begge valgt at få to 

solceller til og et batteri, der lagrer 

al den producerede strøm, man ikke 

får brugt. Den lagrede strøm kan 

de benytte for eksempel sent på 

aftenen, når solcelleanlæggene ikke 

producerer særligt meget strøm. 

"Vi kan jo gemme til natten eller 

indstille det til at lade op på et 

bestemt tidspunkt, for eksempel om 

natten, hvor strømmen er billigere. 

Når der kommer mørkere dage, 

har jeg tænkt mig at lade det op 

om natten, og når så jeg vågner om 

morgenen, kan jeg trække strøm fra 

mit batteri frem for at skulle betale 

2 kr. pr. kW," forklarer Karsten 

Bjævertoft. Solceller producerer 

meget lidt strøm om natten, men 

her er prisen på strøm fra elnettet 

typisk billigst. Det betyder, at når 

mørkere tider banker på døren, kan 

Karsten Bjævertoft, og Lars Velbæk, 

der også har et batteri, lade sit 

batteri op til en billig pris. 

Om de vil dække 100 procent af 

husenes strømproduktion til efterår 

og vinter, er formanden ikke sikker 

på: 

"Vi ved ikke om de vil producere 

nok, men vi er spændte. Det 

afhænger jo af solen. Men det kan jo 

godt være, at det kun er 8-9 kW om 

dagen til vinter. Vi må se," fortæller 

Lars Velbæk. 

At få en god pris i hus 

Det er populært at få solceller, men 

som regel en dyr affære. Alligevel 

har foreningen betalt kontant 

for solcelleprojektet. Det var kun 

muligt, fordi foreningen har en 

rigtig god økonomi: 

"Vi skylder stort set ingen penge 

væk. Jeg tror det er 5 eller 6 

millioner kroner vi skylder væk. 

Fortsættes 

For Lars Velbæk, der har i alt 14 

solceller og et batteri på 10 kW, 

og altså en anden løsning end 

standarden for foreningen, betyder 

skiftet til solceller en rigtig lav 

energiregning her til sommer: 

Sælg ekstra strøm tilbage til elnettet 

Man kan sælge den ekstra strøm, som ens solcelleanlæg 

producerer tilbage til elnettet – og det er faktisk ret nemt. 

Når man først har valgt en produktionselleverandør, klarer 

denne salg og køb af strøm for dig. 

"Jeg bruger næsten ingen strøm fra 

elnettet af. Jeg tror, at jeg førhen 

brugte omkring 400 eller 500 kW 

om måneden fra elnettet af og nu 

bruger jeg 50 kW, fra elnettet af." 

Sælger man strøm tilbage til elnettet, er kun de første 7.000 kr. 

skattefrie. Sælger man for mere, skal man betale skat af 

60 procent af sit salg. Bor man to sammen, kan man 

sammenlagt sælge for 14.000 kr. skattefrit. 


Side 25


Og det er egentlig kun på grund af, 

vi fik skiftet vinduer på alle husene," 

fortæller Lars Velbæk og fortsætter: 

"Der var jo længe en negativ 

rente. Og har man en million 

kroner på en bankkonto, kan det 

ikke betale sig, at man lader dem 

være. Så det gav mening for os. Vi 

udvidede vores kassekredit en lille 

smule og så har vi sagt, at vi ikke 

igangsætter projekter af nogen 

art i år og en del af næste år. Og så 

får vi på den måde pengene hjem 

igen for solcelleprojektet. Så det 

gør jo egentlig, at det som sådan 

ikke har kostet os noget. Alle har 

samme husleje som før, men får så 

den fortjeneste der nu er i det her 

projekt – en nedsat energiregning. 

Så det er en jo positiv ting." 

Foreningen gav 2,5 millioner kroner 

for solcelleprojektet – "en rigtig god 

pris," siger formand Lars Velbæk, 

der forhandlede sig frem til den: 

"Vi indhentede flere tilbud, men 

forhandlede selvfølgelig også. 

Det var ikke bare at sige ja. Så ja, 

vi fik en rigtig god pris og et godt 

samarbejde med Viasol ud af det." 

Det er sådan, at den producerede 

strøm, man ikke får brugt og ikke 

lagrer på sit batteri, sælger man til 

elnettet. Det lyder muligvis teknisk, 

men det er det langt fra, erfarer de 

to herrer: 

"Man skal være tilknyttet en særlig 

produktionselleverandør, der kan 

varetage salg og køb af ens strøm," 

fortæller Karsten Bjævertoft og 

tilføjer, at når man er tilknyttet en 

produktionselleverandør, skal man 

ikke gøre mere selv. 

Der går sport i den 

Der er for tiden mange, der 

dagligt følger de aktuelle 

elpriser og planlægger deres 

brug af opvaskemaskinen og 

vaskemaskinen derefter – men ikke 

hos Kratlodden, der bruger løs af 

den grønne strøm. Og selv når de 

bruger løs, bruger de kun en brøkdel 

af al den strøm, solen producerer, 

når solen skinner. 

"Der er ikke nogen i foreningen, der 

længere står op om natten og vasker 

tøj," fortæller Karsten Bjævertoft 

og fortsætter: "Nu bruger vi gerne 

løs af strømmen om dagen." Lars 

Velbæk tilføjer: 

"Ja, og førhen kiggede vi jo tit i apps, 

der følger strømmen. Det gør vi 

ikke mere… For nu er det ligegyldigt. 

Dem, der ikke har batteri tilknyttet 

sine solceller, gør bare tingene om 

dagen, og det fungerer så godt.” 

Alligevel har de ikke helt lagt 

telefon og app fra sig. De kan nemlig 

følge strømmens flow fra solcelle til 

batteri, bolig og elnet på en app. 

"Appen fortæller mig, at der lige nu 

kommer 2,6 kW strøm igennem 

fra mine solceller. Jeg bruger 0,2 

kW lige nu, mit batteri er på 100 %, 

og fordi jeg ikke bruger min strøm 

selv lige nu og mit batteri er opladt, 

sælger jeg strøm til elnettet. 

2,4 kW strøm sælger jeg lige nu. 

Og det sker af sig selv," fortæller 

Lars Velbæk, mens han viser os 

rundt i telefonappen. Begge har 

en klar fornemmelse af, at alle 

i foreningen kan begå sig i og 

synes om appen, for "den er rigtig 

brugervenlig" som formanden siger. 

Mens snakken går om den handy 

app, fortæller de to herrer, at der 

næsten går sport i at følge den: 

"Vi sidder og følger vores 

strømforbrug dagligt," siger de 

næsten i kor og griner, mens Lars 

Velbæk følger op: "Man sidder jo og 

kigger på appen tit. Der går jo sport i 

at se, at jeg får en masse ud af mine 

solceller." 

Et succesfuldt 

solcelleprojekt 

Det er soleklart, at solcelleprojektet 

er en succes. Det er kun to en halv 

måned siden, at alle i andelsboligforeningen 

kunne tage solcellerne 

i brug, men ifølge Lars Velbæk og 

Karsten Bjævertoft, er der stor begejstring 

blandt alle i foreningen. 

"Når vi går tur her på græsvolden, er 

dét, alle taler om, solcelleanlæggene," 

fortæller Karsten Bjævertoft – og 

heldigvis har andelshaverne kun 

ros til den grønne energiforbedring. 

Side 26 


KLIMASEKTION: Intro 

Bygninger med lang 

levetid og plads til mange 

Den grønne tænketank Concito har i en rapport fra august 

2023 opdelt Danmarks udledning af CO 2 

i kategorier 

såsom tøj, fødevarer og bolig. Byggeriet af boliger er den 

tredjestørste udleder af CO 2 

, og sammen med 'El & Varme', 

står boligen for 22 procent af Danmarks udledning af CO 2 

. 

Flere undersøgelser viser, at danskerne gerne vil bo i store 

boliger og de må også gerne være nyopførte. Tænketanken 

Concito peger derfor på, at vi i Danmark skal se på, hvordan 

udviklingen mod større og større boliger bliver vendt med 

tanke på klimabelastningen. De mindre huse skal ikke altid 

rives ned, så der bliver plads til større boliger. 

Derfor kan man med fordel kigge mod landets 

andelsboligforeninger. Her er nemlig rigtig mange gode 

eksempler på, hvordan den eksisterende boligmasse kan 

optimeres, vedligeholdes, energiforbedres og renoveres, så 

bygningen er i god stand og er tilpasset nutiden. Samtidig 

er andelsboligforeningerne også gode eksempler på, at det 

gode liv også kan leves, selvom boligens kvadratmeter ikke 

overstiger 200 kvadratmeter. 

I denne klimasektion af AndelsboligNyt ser vi nærmere 

på, hvordan andelsboligforeninger kan renovere og 

optimere deres bolig med fokus på boligens energiforbrug. 

Brancheeksperter deler ud af deres gode råd til foreninger, 

der vil energioptimere foreningen ved at benytte indsigter 

fra energimærket, udskifte vinduerne, isolere på loftet eller 

installere solceller. Der er også gode råd og erfaringer fra en 

andelsboligforening, der har udskiftet de gamle oliefyr med 

varmepumper. Og så er der gode råd til de foreninger, der vil 

søge om tilskud til energirenoveringer. 

PF 

Klimasektion 

Side 1

KLIMASEKTION: Eksperternes råd til energioptimering 

4 brancheeksperter giver 

deres råd til energioptimering 

af foreningen 

Mange af landets andelsboligforeninger drømmer om at energiforbedre ejendommen. 

Energioptimering fører typisk til et mindre energiforbrug og en mindre varmeregning 

– og kan øge værdien af foreningens andele. Vi har forhørt os hos en række 

brancheeksperter fra forskellige faggrupper, og i artiklen her samler vi eksperternes 

råd til andelsboligforeninger med planer om energirenovering. 

TEKST: MICHELLE NIELSEN OG MARIA CARLSEN 

Energiforbedringer, særligt de større, kan koste en del, 

men faktisk kan de ofte betale sig. Men inden I går 

i kast, bør I undersøge om I skal starte det ene eller 

andet sted. Og her kan et energimærke være et godt 

udgangspunkt. Det fortæller energikonsulent og ekspert 

fra Norca ApS, Chris Skaarup: 

"Et energimærke er jo et godt udgangspunkt, når 

foreningen gerne vil energiforbedre, fordi det 

opstiller nogle forslag til rentable energiforbedringer. 

Og der følger estimerede priser med, så man kan 

tænke forbedringerne ind i budgettet." Rentable 

energiforbedringer er de forbedringer, der vil kunne 

betale sig på kort eller længere sigt. 

Når en energikonsulent fra Norca ApS udarbejder 

et energimærke, kigger vedkommende foreningens 

ejendom efter i sømmene: 

"En energikonsulent kommer ud, og kigger på en masse 

forhold, herunder isolering og varmeinstallationer. 

Vedkommende kigger på små og større parametre, der 

kan gøre en forskel. Selv helt små ting, som for eksempel 

belysning i opgangen, tager vi med. Der er mange, der 

allerede har det, men har man gamle pærer, vil man 

anbefale, at man skifter til LED-pærer. Så kan der i 

rapporten, foreningen får, stå noget om pumperne inde 

i varmeinstallationerne, som egentlig skal skiftes ud. At 

der er en lille ventil eller noget, som skal skiftes. Det er 

små ting, men der kan man alligevel spare. Vi tager alt 

med, der kan spare foreningen energi," forklarer 

Chris Skaarup. 

Chris Skaarup, 

Energikonsulent, Norca ApS 

Energimærket er et krav ved salg af boliger, og derfor 

har mange foreninger et energimærke i forvejen. Men 

har foreningen udført ombygninger, efter det blev 

udarbejdet, er det muligt, at foreningen får et mere 

retvisende billede med et nyt. 

Kombiner energimærket og 

vedligeholdelsesplanen 

Energikonsulenten anbefaler, at man får udarbejdet 

et energimærke i kombinationen med, at man får 

udarbejdet sin vedligeholdelsesplan. 

"Når vi udarbejder et energimærke, kommer vi 

og undersøger ejendommen og udarbejder på den 

baggrund en rapport, som foreningen så får. Men 

vedligeholdelsesplanen inkluderer vejledning, så der 

gennemgår vi alle tingene i den sammen, og kombinerer 

man de to ting, vil vi naturligvis kigge på energimærket 

og forslagene i den, og sige ’er der måske nogle af de her 

projekter, som kunne være interessante for jer’ samt 

tage priserne fra energimærket og føre dem med ind i 

det 10-årige budget i vedligeholdelsesplanen. Det kunne 

også være at vedligeholdelsesplanen viser, at taget er 

i dårlig stand, og derfor skal skiftes inden for 5 år, og 

ligger der så et forslag i energimærket om efterisolering 

af skråvæggene, så kan man jo passende kombinere de 

to projekter," fortæller energikonsulenten. 

Side 2 

Klimasektion

Mangel på isolering og utætheder i 

andelsboligforeningens tag kan føre til et større 

varmetab – og det kan tit mærkes på varmeregningen. 

Men at skifte hele foreningens tag er en tung post, 

og der skal ofte mere end små utætheder til, før man 

snakker om tagskift. Men vil man som forening gerne 

komme unødigt varmetab til livs, er der muligheder. 

Det fortæller tagekspert, Rasmus Andersen fra 

Tømrermester RFA ApS: 

Rasmus Andersen, 

Indehaver, Tømrermester RFA ApS 

"Om efterisolering er muligt, afhænger af om, der er 

loftrum eller loft til kip i foreningens ejendom. For er 

der loft til kip, er der ikke så meget at gøre. Her ville 

man oftest skulle lægge et nyt tag. Men er der loftrum, 

er det ret nemt. Der består efterisolering blot af, at man 

lægger mere isolering på loftet." 

"Vi anbefaler foreninger, at de undersøger om 

efterisolering kan betale sig. Det kan det tit. Varme 

søger automatisk opad og er ejendommens tag ikke 

ordentligt isoleret, kan man miste rigtig meget af 

varmen. Og generelt har mange af de gamle tage bare 

dårlig isolering." 

Til foreninger, der har loft til kip, er løsningen som sagt 

typisk et nyt tag – og så er det om at isolere ordentligt, 

fortæller Rasmus Andersen. Eksperten tilføjer, at 

mange faktorer har betydning, når det kommer til valg 

af isolering – og derfor anbefaler han, at man forhører 

sig hos en tagekspert, som kan komme og besigtige 

foreningens tag. 

Som tommelfingerregel hedder det, at efterisolering ofte 

kan betale sig, når isoleringstykkelsen er på 175 mm 

eller derunder. Anbefalingen lyder, at man isolerer, så 

isoleringstykkelsen kommer op på minimum 300 mm. 

Men tageksperten gør opmærksom på, at efterisolering 

for nogle foreninger ikke er muligt: 

Et tagudskift er et stort, 

og dyrt, projekt, så sørg for, 

at I isolerer godt, så I ikke 

skal ud i at efterisolere. 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 3


Det er populært at udskifte 

vinduerne blandt foreninger 

– og der kan være en del at 

spare på både energiforbruget 

og varmeregningen. 

Et populært renoveringsprojekt blandt landets 

andelsboligforeninger er at skifte de gamle vinduer 

ud. Og det forstår man godt. Nye vinduer reducerer 

støjgener, tilføjer nyt liv til facaden – og er de utætte, 

så slipper I for at skulle fjerne dug i karmen morgen og 

aften. Taler man energiforbedringer, er der typisk også 

meget at hente. Det fortæller tømrermester Martin 

Frederiksen fra virksomheden Tømrermester Martin 

Frederiksen ApS. 

"Energivinduer, der typisk er 3-lags ruder, isolerer bedst 

og har derfor et lille varmetab. Og der er meget at hente 

her, når man sammenligner nye og gamle vinduer. 

Tager man 10 år gamle 2-lags vinduer, ryger omkring 

30 % af varmeregningen ud via vinduerne. Men 

tager man 3-lags vinduer ryger kun 5 til 7 % af 

varmeregningen ud," fortæller vindueseksperten. 

Han forklarer også, at der i energiruder er en tynd 

metalbelægning i det ene lag glas, som lader solens 

stråler trænge igennem, men reflekterer varmen tilbage 

i rummet. Metalbelægningen sørger på den måde for, 

at mere af varmen holdes indenfor. 

Martin Frederiksen, 

Indehaver, Tømrermester Martin Frederiksen ApS 

At vælge de rigtige materialer 

Når det kommer til rammerne, er der flere materialer 

at vælge imellem. Man skelner mellem rammer i træ, 

træ/alu (aluminium), aluminium og plast. Vil man vælge 

rammer efter klimaaftryk, skal man gå efter særlig en 

løsning, fortæller eksperten: 

"Når det kommer til klimapåvirkning, er træ typisk 

det rammemateriale, der udleder mindst CO 2 

. Træ er 

jo et naturligt materiale, og nedbrydningen af det er 

nemmere ift. for eksempel nedbrydningen af materialer 

som PVC, man ser i plastrammer. Men det er vigtigt 

at huske på, at man alt afhængig af træmateriale skal 

male eller bruge træbeskyttelse med mellem 5 og 10 års 

mellemrum, så vinduerne holder så længe så muligt." 

Fortsættes 

Side 4 

Klimasektion

Annonce 

FÅ 

RÅDGIVNING 

OG 

GRATIS 

Ring på 

EFTERSYN 

4141 0815 

WWW.VILEA.DK 

4,8 

på 3byggetilbud.dk 

Gratis forundersøgelse 

Nye ventilationsanlæg 

Udskiftning af ældre motorer 

Fuld service på anlæg 

DUKA-ventiler 

Projektering og planlægning 

Fordelene ved at optimere ventilationen 

i jeres ejendom er mange! 

Hos Vilea er vi specialister i ventilation i 

andelsboligforeninger. Vi ved nemlig hvor stort 

et uforløst potentiale af klimaoptimering, der 

findes i foreningerne, og hvor mange fordele 

og besparelser I går glip af. 

Vi tilbyder altid en gratis forundersøgelse 

til eftersyn og energioptimering af jeres 

ventilationsanlæg. Samtidig løfter vi gerne 

hele processen, hvor vi blandt andet udregner 

forbrug, tilbagebetalingstid og tilpasser 

løsningen i forhold til jeres beboerdemokrati 

og fastlagte rammer. 

Gode grunde til at optimere ventilationen: 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

Mindsk energispild: Hvis en motor er beskidt, 

så bruger den mere energi, og det koster dyrt 

Undgå et dårligt indeklima, der kan give 

beboere hovedpine, kvalme, træthed m.m. 

Minimér risikoen for skimmelsvamp og fugt 

Bidrag til den grønne omstilling med 

DUKA-ventiler i jeres ejendom 

Kort tilbagebetalingstid ved udskiftning af motor. 

I nogle tilfælde kun 1 års tilbagebetalingstid 

Læs mere på www.vilea.dk 

KLIMAOPTIMERING 

Mindsk energispild: 

Hvis en motor er beskidt eller 

gammel, bruger den mere 

energi og det koster dyrt. 

www.vilea.dk 

Tlf.nr.: 4141 0815 | Stovbyvej 15, 2610 Rødovre | kontakt@vilea.dk | CVR: 43126563


Antallet af andelsboligforeninger, der får øjnene op 

for muligheden for at få solceller på taget, er stigende. 

Og med god grund. Solceller er en ubegrænset kilde til 

grøn energi, tilbagebetalingstiden er kort og anlægget 

kræver stort set ingen vedligeholdelse. Til gengæld kan 

det bedst svare sig at investere i dem, hvis strømmen 

bliver brugt, når den bliver produceret. Medmindre man 

selvfølgelig investerer i et batteri. 

Når andelsboligforeninger investerer i solceller, er der 

en række muligheder og regelsæt at tage stilling til, 

når man bor flere sammen i en ejendom eller forening. 

Hos DKTV har de stor erfaring med boligforeninger, og 

kan levere et bredt sortiment af solceller, invertere og 

batteriløsninger. 

Lars Gyldenholm, 

El Chef, DKTV 

"Der er også mulighed for integrerede solceller. Det 

bliver nogle rigtig flotte løsninger, men for at der er 

god økonomi i det, siger vi som tommelfingerregel, at 

foreningen skal have udsigt til en tagrenovering inden 

for de kommende ti år. I de tilfælde kan det økonomisk 

betale sig at gå efter en model med integrerede solceller." 

Rådgivning og beregninger i den 

indledende fase er altafgørende 

Hos DKTV går de i det hele taget meget op i at 

hjælpe foreninger med at beregne, hvilke løsninger 

og muligheder, der er for en andelsboligforening, 

der skal have opsat solceller på taget. Og så påpeger 

de vigtigheden af at gå i dialog med en professionel 

rådgiver helt fra start: 

Foto: DKTV A/S 

"Start med at få lavet et møde med en professionel 

samarbejdspartner, som kan give jer en helt 

initial vurdering af mulighederne for, hvad for 

en solcelleløsning, I kan få. Få en umiddelbar 

overslagsberegning på, hvor god en idé det er. Hvis I 

har det, så har I også en ramme at arbejde indenfor. Og 

så hvis I går videre derfra, så skal I sørge for at få fat 

i nogen, der faktisk har en kompetent rådgivning at 

tilbyde," siger El Chef Lars Gyldenholm fra DKTV. 

"Relativt tidligt i processen kigger man på 

tagkonstruktion, taghældning og placering i forhold 

til solen: Hvad giver bedst mening for foreningen 

at vælge i forhold til deres tag og tagflade? Og hvad 

giver samtidig bedst mening i forhold til deres 

forbrugsmønster?" siger El Chef Lars Gyldenholm 

fra DKTV. 

Solceller monteres ofte 

på boligforeningens tag. 

Lars Gyldenholm uddyber, at foreningen skal beslutte 

om de eksempelvis ønsker en løsning med integrerede 

solceller eller ej? 

"Det er helt basalt et valg mellem de solceller, som de 

fleste kender, som er de påmonterede solceller, og de 

integrerede solceller. De påmonterede solceller bliver 

skruet ned igennem tagpladerne. Og det er klart den 

billigste løsning - umiddelbart investeringsmæssigt. 

Men æstetisk er det ikke altid den pæneste løsning," 

siger El Chefen og uddyber: 

Foto: DKTV A/S 

Side 6 

Klimasektion

KLIMASEKTION: Nye varmepumper i A/B Gartnervænget 

Stig Holten og formand 

Bente Hagen Jensen. 

De er 'in' for tiden: 

Sådan blev en defekt 

vandtank til otte nye 

varmepumper 

Varmekilder er et varmt emne blandt landets andelsboligforeninger, og mange, der 

drømmer om at skifte til en mere energirigtig varmekilde, kigger på varmepumper som ny 

varmekilde. Vi besøger derfor A/B Gartnervænget, en lille jysk andelsboligforening, der i 

2018 fik opsat varmepumper efter et gammelt oliefyr gik i stykker. Her får vi gode råd, 

der kan hjælpe andre foreninger med et varmepumpeprojekt på trapperne. 

TEKST: MICHELLE NIELSEN | FOTOGRAFI: EIK FRANKSDOTTIR MIKKELSEN 

På en våd sommerdag drog 

AndelsboligNyts udsendte 

til den lille, smukke landsby, 

Laven, der ligger nær Silkeborg. 

I landsbyen, der er kendt som 

Danmarks eneste bjerglandsby, bor 

der knap 400 mennesker, og her 

kender alle hinanden. Det fortæller 

Bente Hagen Jensen og Stig Holten, 

som vi besøger til en god snak om 

varmepumper. 

Bente Jensen er formand for 

A/B Gartnervænget, en lille 

andelsboligforening, der i 2018 

fik opsat varmepumper efter et 

gammelt oliefyr gik i stykker. Og bor 

man i en lille bjerglandsby, er der 

ingen udsigter til fjernvarme, så når 

ens varmeform står af, må man ty 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 7


til en anden løsning. Løsningen blev 

varmepumper til foreningen, der 

blev stiftet i 1996 og består af otte 

velholdte huse på en og samme vej 

– fire på den ene side af vejen og fire 

på den anden. 

På denne kølige sommerdag, i ly for 

regnen på parrets terrasse, fortæller 

Bente Jensen, og hendes mand, 

Stig Holten, os om foreningens 

varmepumpeprojekt. Med kaffe, 

hjemmebrygget hyldeblomstsaft og 

pandekager på bordet, deler parret 

ud af deres råd og erfaringer. 

En defekt vandtank blev til 

otte varmepumper 

En defekt vandtank blev starten på 

foreningens varmepumpeprojekt. 

Vandtanken tilhørte Bente Jensen 

og Stig Holten, der kontaktede 

Jens, en beboer i foreningen, som 

ifølge formanden 'er den mest 

tekniske' af dem alle. Men Jens 

kom hurtigt frem til, at der skulle 

en fagmand til. Så parret fik fat i en 

fagmand, men der var dårligt nyt: 

Varmepumpen kan 

'skjules' på mange 

måder. 

Vandtanken var ikke til at redde. 

Det gamle oliefyr var simpelthen 

så gammelt, at det ikke var muligt 

at skaffe nye dele til det. Så Bente 

Jensen og Stig Holten skulle på 

udkig efter en ny varmekilde. Men 

bor man i en andelsboligforening, 

er det ikke alle beslutninger, man 

lige træffer selv. Når det kommer til 

alt det ydre vedligehold af boligen 

skal foreningen og bestyrelsen 

inddrages. 

Bente Jensen fik derfor indkaldt til 

bestyrelsesmøde, og her drøftede 

beboerne, om det kun var det ene 

fyr, de skulle udskifte, eller om 

de skulle udskifte alle oliefyr på 

én gang. De blev hurtigt enige 

om at udskifte alle fyrene, for 

når alle husene er i samme stand, 

er de nemmere at sammenligne 

ved vurdering af dem. Et 

bestyrelsesmøde blev til flere, og 

efter et par møder om finansiering 

og løsning, blev det besluttet, at 

der skulle opsættes luft til vandvarmepumper 

i alle husene. 

"Vi kom ret hurtigt frem til, at 

vi skulle skifte til varmepumper. 

Egentlig talte vi om varmepumper 

allerede inden vores vandtank gik i 

stykker, så det var en let beslutning. 

Vi kunne jo se, at der ikke var en 

fremtid i oliefyr," fortæller Bente 

Jensen og tilføjer: 

"Og når man er en lille forening, 

som vi er, er kommunikationen 

nemmere. Der er ikke så mange, 

der ikke ser sin mail eller siger, 'at 

det har de ikke hørt om'." 

På en officiel generalforsamling 

stemte alle ‘ja’ til varmepumper, 

og sådan blev det besluttet, at otte 

moderne varmepumper skulle 

erstatte de gamle oliefyr, der 

daterede tilbage fra 1996 - året, 

foreningen blev stiftet. 

Research og planlægning 

skal der til 

At få varmepumper sker ikke fra 

den ene dag til den anden – og 

så alligevel. Installationen af en 

varmepumpe tager omkring to og 

en halv dag, og lige præcis to og 

en halv dag tog installationen af 

parrets varmepumpe, husker Stig 

Holten, og fortæller, at det, der tager 

mest tid, er alt det, der kommer 

inden installationen, nemlig 

planlægningen. 

Så efter afstemningen og otte 

ja’er, gik flere beboere i kast og 

researchede en masse selv. Googler 

man varmepumper, kommer der 

tusindvis af resultater frem. Nok 

til, at man mister pusten. Men ikke 

hos beboerne i A/B Gartnervænget, 

der søgte løs efter informationer 

om varmepumper, såvel som 

varmepumpevirksomheder. 

Side 8 

Klimasektion

Bente Jensen og Stig Holten er glade 

for deres placering af varmepumpens 

udedel. Her står den ikke i vejen – og 

parrets høns, der er naboer til den, har 

nu heller ingen klager til den. 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 9


Nogle beboere har placeret 

deres varmepumpe hvor 

olietanken stod. 

Men på nettet eksisterer så mange 

informationer, at man, som Stig 

Holten så fint siger det, "simpelthen 

må tage et valg." Og det gjorde de. 

Det blev besluttet, at foreningen 

skulle indhente tilbud fra tre 

varmepumpefirmaer, og til de tre 

virksomheder stillede foreningen et 

særligt krav: Virksomhederne skulle 

kunne fremvise varmepumperne ‘in 

action’ eller arrangere, at beboerne 

kunne gæste kunder af dem for at 

kunne se dem, imens de var i gang. 

"Vi landede på et lokalt firma fra 

Silkeborg, som i dag er opkøbt af OK. 

Det var nogle yderst kompetente 

folk, der virkelig forstod sig på det, 

de snakkede om. Den konsulent, 

som kom ud, var rar og fornuftig, 

og selvom han jo lidt skulle sælge 

os en bestemt varmepumpe, var det 

ikke det, der fyldte," fortæller Bente 

Jensen og fortsætter: 

"Og så sørgede firmaet for, at vi 

kunne komme ud og se, og høre, 

varmepumper ude hos kunder." 

Flere i foreningen er det, Bente 

Jensen og Stig Holten kalder, 

lydfølsomme, og derfor var det 

vigtigt for dem, at de kunne få 

lov til at se, eller nærmere høre, 

varmepumperne, mens de var i 

gang. De var nemlig bekymrede 

for støjen. Beboerne besøgte to 

kunder af varmepumpefirmaet og 

kunne hurtigt se en sammenhæng: 

Små varmepumper støjer, større 

varmepumper støjer ikke. Beboerne 

besluttede på den erfaring, at der 

skulle opsættes større varmepumper 

på boligerne i den lille forening. 

Varmepumpefirmaet sørgede 

selvfølgelig for, at varmepumperne 

fik den rette dimensionering. 

Faktisk sørgede virksomheden for 

alt, fortæller Bente Jensen. Fra 

vandtanken gik i stykker til alle otte 

varmepumper var opsat, gik der 

under et halvt år. 

Varmepumpeprojektet blev 

et entrepriseprojekt 

Foreningen ønskede ikke selv at 

skulle ringe rundt til montører og 

vvs-installatører m.v. og planlægge, 

at først skulle den ene på projektet, 

så den anden og så endnu en. 

Foreningen stillede derfor som 

betingelse, at varmepumpefirmaet 

skulle stå for alt. Firmaet tog 

udfordringen op – og spørger man 

parret, klarede de den til UG. Det 

eneste de ikke sørgede for var 

at bortskaffe alle delene fra de 

otte oliefyr – for foreningen fik 

selv solgt de otte olietanke til en 

landmand. Det gik heldigvis ret 

nemt for sig, fortæller Bente Jensen. 

Men ellers sørgede varmepumpevirksomheden 

faktisk for det hele, 

fortæller Bente Jensen: 

"De sørgede for, ja, alt. Alt fra at 

vejlede om varmepumperne til at 

opsætte dem og tilslutte dem. Og 

de sørgede for at lukke hullerne 

i tagene efter skorstenene, der jo 

hørte til oliefyrene. Skorstenene 

Side 10 

Klimasektion

skulle jo væk. Og de gik så langt, at 

de undersøgte, om de kunne skaffe 

de samme tagsten, som dem, der 

allerede lå der. Det kunne de." 

Tilbage i 2018 var det, som det er i 

dag, muligt at få et offentligt tilskud 

til en pumpe, men dengang skulle 

man ikke selv søge – det klarede 

varmepumpevirksomheden nemlig 

for foreningen. Bente Jensen 

husker det som 'dejlig nemt'. Parret 

fortæller, at det alt i alt var dejligt 

nemt at få opsat varmepumperne 

på grund af den løsning, foreningen 

valgte – nemlig den at få 

varmepumpevirksomheden til at stå 

for det hele. 

forbedring, der øger værdien af 

boligerne. 

Varmepumperne sparer 

beboerne på 

varmeregningen 

Foreningen nyder rigtigt godt 

af varmepumperne. De sørger 

nemlig for, at der altid er rigelig 

varme i hjemmene og så sparer 

varmepumperne beboerne mange 

penge på varmeregningen. Noget, 

beboerne naturligvis er begejstrede 

for. 

"De fleste af beboerne har sparet 

25 procent årligt på varmeregningen. 

For Bente og mig er 

det lidt en anden sag, for vi har 

brændeovn," fortæller Stig Holten. 

Bente Jensen fortsætter: 

"Ja, og så jublede flere af os også 

lidt, fordi vi slap for oliefyrene af 

miljømæssige hensyn." 

For skifter man fra et gammelt 

oliefyr til en ny varmepumpe, er 

Fortsættes 

Et lån skulle der til 

"Det er foreningen, der står for alt 

det ydre, for det er jo sådan det er 

at bo i en andelsboligforening. Og 

det er jo en forbedring af husene. Så 

det var foreningen, der finansierede 

varmepumperne," fortæller Bente 

Jensen. Men der skulle et lån til: 

Varmepumpedelen 

som står i bryggerset 

er let tilgængelig. 

"Der stod ikke en million kroner på 

vores konto, så vi skulle tage et lån," 

siger Bente Jensen og tilføjer, at der 

blev talt om finansiering på flere 

møder, for tager man et lån, falder 

værdien af andelene. Men alle var 

enige om, at det var det, foreningen 

skulle. 

Foreningen kunne presse 

varmepumpefirmaet lidt på prisen i 

og med de købte otte varmepumper 

på én gang, men der var ikke tale 

om en større rabat: 

"Jeg tror, de gik 25.000 kroner 

ned på otte pumper," fortæller 

Bente Jensen og tilføjer, at de 

betalte omkring 125.000 kroner 

pr. varmepumpe. Det vil sige godt 

og vel en million kroner for hele 

varmepumpeprojektet. Men som 

Bente Jensen siger, er de jo en 

Klimasektion 

Side 11


der som regel meget at spare på ikke 

kun varmeregningen men ligeså 

på CO 2 

-kontoen – og en hel del 

endda. For skiftet betyder typisk en 

CO 2 

-reduktion på helt op til 50 til 80 

procent. 

Hos A/B Gartnervænget 

sidder de godt på 

erfaringerne 

Beboerne skulle lige vænne sig til, 

at de ikke længere skulle skrue på 

termostaterne på radiatorerne, 

men på varmepumpedelen i 

bryggerserne – men det gik hurtigt. 

Og ellers passer varmepumperne 

sig selv: 

"De kører af sig selv, og vi mangler 

ikke varme. Heller ikke, når det er 

rigtig koldt. De mærker efter på 

luftens temperatur, og regulerer 

sig derefter. Om sommeren lukker 

de ned. Så der må være et godt 

styringssystem i dem," fortæller 

parret, der tilføjer at beboerne "alt i 

alt er rigtig glade." 

Der skal dog ske et årligt eftersyn af 

varmepumperne – det eksisterer der 

nemlig et lovkrav om. 

Der er sket en masse på 

varmepumpe-fronten siden 2018, 

men da vi spørger parret, om de har 

et godt råd til andelsboligforeninger, 

der drømmer om varmepumper, 

står det klart, at de sidder rigtig godt 

på erfaringerne. 

"Et godt råd er at få en virksomhed 

til at stå for det hele, for det 

gør det langt nemmere. Og vær 

opmærksom på lyden. Vores 

erfaring er, at større varmepumper 

ikke støjer, men det gør de små," 

lyder det fra parret, der i dag ikke 

mærker til støjgener. 

"Og så anbefaler vi, at man 

undersøger, om der er en anden 

forening i nærheden, der har 

varmepumper, som foreningen 

kan besøge og høre i virkeligheden. 

På den måde får man en god 

fornemmelse for pumperne. Der var 

nogle, der kontaktede os fra Them 

for at høre om de måtte komme 

forbi og se vores varmepumper," 

fortæller formanden. Og det måtte 

de selvfølgelig gerne, for hos A/B 

Gartnervænget er tanken, at man 

da selvfølgelig hjælper hinanden 

– om det er naboer, landsbyens 

indbyggere eller andre af landets 

andelsboligforeninger, der har brug 

for et godt råd eller to. 

A/B Gartnervængets 8 andele 

ligger på Himmelbjergvej i 

Laven ca. 10 km fra Silkeborg. 

Side 12 

Klimasektion

KLIMASEKTION: Energirenoveringspuljen 

Det er muligt at søge tilskud 

til forbedring af foreningens 

klimaskærm blandt andet i 

form af energirigtige vinduer. 

Den store guide til 

energirenoveringspuljen 

Har I hørt om energirenoveringspuljen – en tilskudspulje, der er målrettet 

energiforbedringer af landets helårsboliger? Fra energirenoveringspuljen vil det være 

muligt at søge om tilskud til forbedring af boligens klimaskærm og optimering af 

boligens drift, og andelsboligforeninger er selvfølgelig berettiget til at søge om tilskud 

fra puljen. Vi dykker ned i alt det, vi ved om energirenoveringspuljen her. 

TEKST: MICHELLE NIELSEN 

Har I i andelsboligforeningen gjort jer tanker om 

mulige energiforbedringer af jeres bygning? 

Så er I ikke alene. Energiforbedringer er 

populære, og det samme er de offentlige tilskudspuljer, 

som boligejere, herunder andelsboligforeninger, 

kan få tilskud til energiforbedringer fra. I 2023 

har to tilskudspuljer, varmepumpepuljen og 

energirenoveringspuljen, erstattet den tidligere 

bygningspulje. Mens man fra varmepumpepuljen kan få 

tilskud til en af to typer af varmepumper, kan man fra 

energirenoveringspuljen få tilskud til forbedringer af 

boligens klimaskærm og optimering af boligens drift. 

En del af Energiaftalen 2018 

Bygningspuljen, som i år er blevet til varmepumpepuljen 

og energirenoveringspuljen, stammer fra Energiaftalen 

2018. Puljens formål var at reducere det samlede 

energiforbrug og omstille varmeforsyningen i 

landets helårsboliger. Det har varmepumpe- og 

energirenoveringspuljen nu til formål. Bygningspuljen 

gav tilskud til tre forskellige typer forbedringer af 

boligen, nemlig skift af varmekilde, forbedring af 

boligens klimaskærm og optimering af boligens 

drift, men det er som sagt i 2023 fordelt mellem 

varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen. 

Fortsættes 

Klimasektion 

Side 13


Husk de fem krav 

Som andelsboligforening er I berettiget til at søge tilskud 

fra energirenoveringspuljen, men der er i alt fem krav, 

som I skal opfylde for at kunne søge: 

1. Bygningen skal være en helårsbolig – og det 

opfylder de fleste foreninger heldigvis. 

2. Bygningen skal være af energimærkning E, F eller 

G. Søger I om forbedring af klimaskærmen, må 

der ikke være udført ændringer på klimaskærmen 

siden energimærkningen blev udarbejdet. På 

samme vis må der ikke være udført ændringer på 

bygningens ventilerede eller opvarmede arealer, 

når I søger om optimering af bygningens drift. Et 

energimærke er gyldigt i 10 år. 

3. Det er først, når I har tilsagn til tilskud, at I må 

igangsætte projektet. Er I allerede i gang eller har I 

gennemført projektet, kan I ikke få tilskud. 

4. Har I fået tilskud til samme projekt på et tidligere 

tidspunkt, kan I ikke få tilskud igen. 

5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed, der har et 

gyldigt CVR-nummer. 

Er der momspligt på jeres adresse? Så skal I vedlægge en 

de minimis-erklæring til jeres ansøgning. Modtager man 

de minimis-støtte, må beløbet, man har modtaget i de 

seneste tre regnskabsår, ikke være på mere end 

200.000 EUR. 

Har I ikke brugt jeres tilsagn fra 2022? 

Så kan I nå det endnu. Energistyrelsen, 

der administrerer tilskudspuljerne til 

energiforbedringer, oplyser nemlig, at 

mange boligejere stadig har et gyldigt 

tilsagn til rådighed. Har I afsluttet 

jeres projekt, er det om at få søgt om 

udbetalingen heraf – man har nemlig 

kun 30 dage til at søge, når ens projekt er 

færdigafsluttet (dette gælder for ansøgere 

af bygningspuljen 2022). Men det er om at 

være tålmodig, for der er op til 6 måneders 

behandlingstid som følge af mange 

ansøgninger om udbetaling. 

Tidslinie: 

Hvor mange penge er der i bygningspuljen? 

Finansloven for 2021 afsatte flere midler til at søge om tilskud til energiforbedringer, hvilket 

også øgede midlerne til Bygningspuljen. Følgende beløb er foreløbigt tildelt til bygningspuljen: 

2022 

375 mio. kr. 

2024 

315 mio. kr. 

2026 

200 mio. kr. 

2021 

675 mio. kr. 

2023 

320 mio. kr. 

2025 

230 mio. kr. 

Her er det meningen, at 70 procent af 

pengene skal gå til varmepumpepuljen og 

de resterende til energirenoveringspuljen. 

Side 14 

Klimasektion

Alt du skal vide om energirenoveringspuljen 

Det er som sagt muligt at få tilskud til forbedringer af 

bygningens klimaskærm og optimering af bygningens 

drift. Se nederst, hvad I kan få tilskud til. 

Hvor meget er der i tilskud? 

Midlerne i Energirenoveringspuljen fordeles efter først 

til mølle-princippet, så vil foreningen være sikker på at 

få tilsagn til tilskuddet er det om at være hurtig, når en 

pulje åbner. 

bygninger, der har BBR kode 140-160 afhænger af 

m 2 opvarmet areal, der søges om tilskud til. Denne 

information baseres på energimærkningens data. 

Ansøgerprocessen som forening 

Man søger via Energistyrelsens hjemmeside, 

sparenergi.dk, på ansøgerportalen, og her skal man 

bruge et NemLog-in. Når man søger på vegne af en 

forening, skal man vedhæfte flere dokumenter, 

og det er derfor om at være forberedt. 

Tilskuddets størrelse afhænger af energiforbedringsprojektets 

karakter og omfang, og beregnes på 

grundlag af satser, der er fastsat for de enkelte 

tiltag. Satserne tager udgangspunkt i estimerede 

markedspriser. Tilskuddet kan maksimalt være på 

15 procent af de estimerede markedspriser for det 

enkelte tiltag. Beregnes det samlede tilskudsbeløb for 

energiforbedringsprojektet til at være under 5.000 

kroner, ydes der ikke tilskud. 

Der er forskellige satser til hhv. tiltag, der vedrør 

bygningens klimaskærm og tiltag, der vedrører 

bygningens drift. For tiltag, der vedrører bygningens 

klimaskærm, afhænger satserne af type af forbedring. 

Det samme gælder for tiltag, der vedrører bygningens 

drift – men der er en krølle, som I som forening skal 

være opmærksom på. For når det kommer til satserne 

for etablering af varmegenvinding, afhænger satserne 

af bygningens BBR kode. For bygninger, der har BBR 

kode 110-132 samt 185 og 190 afhænger satsen af 

de eksisterende markedspriser, mens satserne for 

Ansøger, der søger på vegne af foreningen, skal 

vedhæfte disse dokumenter: 

› Fuldmagt fra den/de tegningsberettigede i 

foreningen. 

› Ansøgererklæring fra den/de tegningsberettigede 

i foreningen. 

› Dokumentation på de tegningsberettigede 

i foreningen, for eksempel et 

generalforsamlingsreferat. 

› Foreningens vedtægter, der omfatter foreningens 

tegningsregler. 

› Anden dokumentation, der kunne være af 

relevans. 

Som sagt skal man, når man ansøger, ligeledes vedhæfte 

et gyldigt energimærke i ansøgningen, samt oplyse om 

foreningen har modtaget de minimis-støtte i de seneste 

tre regnskabsår. 

Fortsættes 

Tilskud til forbedringer af bygningens klimaskærm: 

Tilskud til optimering af bygningens drift: 

› Isolering 

- Udvendig isolering af ydervæg 

- Efterisolering af tag og loft 

- Efterisolering af terrændæk 

- Konvertering af krybekælder til terrændæk 

› Mekanisk ventilationsanlæg 

› Vandbårent rumvarme 

› Vinduer 

- Udskiftning af eksisterende 

ovenlysvinduer, facadevinduer og 

forsatsrammer 

- Etablering af nye forsatsrammer 

Hertil er det muligt at få tilskud til ens 

eksisterende energimærke, når man 

søger og får tilskud til et eller flere 

andre projekter. Det er dog kun muligt, 

når ens samlede tilskud fra puljen er 

på mellem 5.000 og 10.000 kroner. 

Klimasektion 

Side 15


Ligesom med vinduer er det 

muligt at søge tilskud til forbedring 

af foreningens klimaskærm blandt 

andet i form af facadeisolering. 

Til jer, der får tilsagn 

I må først igangsætte projektet, når I har fået tilsagn til 

tilskud. Går I i gang, inden I får tilsagn, mister I retten til 

tilskud. Hertil skal arbejdet udføres af en virksomhed, 

der har et gyldigt CVR-nummer. 

Får I tilsagn, har I 2 år til at afslutte projektet samt 

søge om udbetaling af tilskuddet. Når jeres projekt er 

færdigafsluttet, har I 60 dage til at søge om udbetaling 

af tilskuddet. Har I tilsagn til flere energiforbedringer, 

anses de som et samlet projekt. Det betyder, at I først 

skal søge om udbetaling, når sidste projekt er udført. 

Millioner af kroner ender ikke i 

lommerne på boligejerne 

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at ikke 

engang halvdelen af de knap 1,3 milliarder 

kroner, der var i bygningspuljen tilbage i 

2020, 2021 og 2022 er endt hos boligejerne, 

som ellers fik tilsagn. Der er forskellige 

årsager hertil. Kigger man på tallene for 

2020, har 20 procent af dem, der fik tilsagn, 

ikke søgt om udbetaling. 46 procent fik 

delvise udbetalinger, mens 9 procent fik 

afslag på ansøgningen. 

Side 16 

Klimasektion

Populære renoveringsprojekter i 2023 

Top 5 renoveringsprojekter 

i 2023 

I andelsboligforeninger er løbende vedligehold og renovering af ejendommen 

afgørende for at sikre, at beboerne kan fortsætte med at nyde deres boliger i gode og 

trygge rammer. Dette indebærer ofte renoveringsprojekter, der kan forbedre boligernes 

værdi, energieffektivitet og generelle beboerkomfort. Vi har analyseret data fra 

modtagne opgaver fra andelsboligforeninger indsendt til Andelsportal.dk i årets 

første otte måneder. Her lister vi de fem henvendelser, der er mest udbredte. 

TEKST: FIE RUELØKKE 

N 

år man er boligejer, skal man passe, vedligeholde 

og til tider renovere sin bolig – og det gælder 

selvfølgelig også, når man er andelsbolighaver. 

Men når man bor i en andelsboligforening, 

er det ikke altid at vedligeholdelsesansvaret 

falder på andelshaveren, men foreningen. Som 

tommelfingerregel hedder det, at andelshaveren har 

vedligeholdelsespligten for alt indenfor boligens fire 

vægge (dog med visse undtagelser), mens foreningen har 

pligten for alt andet. Men hvilke slags vedligeholdelsesog 

renoveringsopgaver er det så, at andelsboligforeningerne 

særlig går i kast med? Det dykker 

vi ned i her, hvor vi gennemgår de top fem mest 

populære renoveringsprojekter for 2023 blandt 

andelsboligforeninger. 

Fortsættes 


Side 27

Populære renoveringsprojekter i 2023 

5. 

4. 

Malerarbejde 

Maleren er en eftertragtet håndværker, og lander 

derfor på femtepladsen. Der er stor efterspørgsel inden 

for malerområdet, men hvilke maleropgaver optræder 

oftest i andelsboligforeninger? 

Maleren hjælper ikke 

kun med inden- og 

udendørs malerarbejde, 

for foruden at stryge 

malerpenslen, tager 

han eller hun gerne 

spartlen i hånden 

og sætter tapet, filt 

og væv op. Populært 

malerarbejde for 

foreninger indebærer 

maling af facader 

og maling af vinduer, døre og opgange. En malers 

professionelle tag på arbejdet, kan sikre foreningen et 

nyt, flot udtryk indvendigt såvel som udvendigt. 

Elinstallatører 

Mange andelsboligforeninger og andelshavere 

har fået øjnene op for elinstallationerne i boligen 

og får derfor udskiftet den blinkende pære og 

generelt optimeret 

elinstallationerne. 

Flere har fået den lyse 

idé bl.a. at få etableret 

ladestandere, etableret 

belysning og udskiftet og 

optimeret eltavler. 

Typisk kræver 

andelsforeninger at 

man får udført et el-tjek 

ved salg. Dette tjek er 

med til at sørge for, at 

man har en vurdering 

af elinstallationernes 

tilstand i forbindelse med 

en eventuel overdragelse 

af en andelsbolig. 

3. 

Murerarbejde 

Har jeres facade også trængt til et ansigtsløft? Det har 

mange af landets andelsboligforeninger i hvert fald, 

hvorfor murerarbejdet i 2023 har ramt tredjepladsen. 

Udover at der har været stor efterspørgsel på 

facaderenovering og -isolering, har udbedring af 

murværk også været i høj kurs. 

Uanset hvad opgaven indebærer, 

er der ingen tvivl om at en 

murermester kan varetage alle 

former for renoverings- og 

byggearbejde på facader, 

der omfatter brugen 

af mursten, fliser 

og arbejde med 

mørtel og puds. 

Det kommer ikke 

som en overraskelse, at murerarbejdet indtager en 

tredjeplads, for mureren har et alsidigt arbejde og er 

derfor eftertragtet blandt andelsboligforeninger, der 

har brug for en håndværker til vedligeholdelses- eller 

renoveringsprojektet. 

2. VVS-arbejde 

Handler det om vand, varme, 

ventilation eller sanitetsteknik, så 

er det en VVS’er du skal have fat 

i. Måske du allerede har haft en 

VVS’er ude og fikse dine rør? Hvis 

ikke, kan vi i hvert fald oplyse 

om at VVS-arbejde er den anden 

mest efterspurgte opgave fra 

andelsboligforeningerne. 

Det er i særdeleshed fjernvarmeanlæg, 

vandrør, varmtvandsbeholdere, varmevekslere, 

faldstammer, stigstrenge og varmeanlæg, der får 

andelsboligforeningerne til at sende bud efter 

en VVS'er. 

Side 28 


1. 

Tømrerarbejde 

Trods andelsboligforeningernes store efterspørgsel på 

mange forskellige renoveringsprojekter, er der ingen 

tvivl om, hvilken branche der er førende. Tømrerarbejde 

har nemlig overhalet alle og ligger som nummer et på 

listen over de mest efterspurgte renoveringsopgaver i 

2023 i andelsboligforeningerne. 

Hvilke opgaver skruer tømrerne oftest sammen? Det 

kan slås fast, at de førende typer af tømreopgaver i år 

2023 blandt andelsboligforeningerne, er udskiftning 

af døre, vinduer, og tag. Netop indebærer det at eje en 

bolig, at man jævnligt skal renovere den for at holde den 

vedlige. Det er dermed vigtigt at sætte sig ind i, hvilke 

renoveringer der er nødvendige for din boligtype – og 

det har mange andelsboligforeninger haft en tømrer til 

at hjælpe dem med i 2023, hvorfor netop denne branche 

placerer sig øverst på ranglisten. 

Annonce 

Administration i særklasse? 

Vælg Aurora Administration – det lille kontor 

med den store service 

Aurora Administration har 25 års erfaring i administration 

– vi har derfor den rette indsigt i alt, der angår økonomi, 

planlægning og ledelse af den daglige drift i andelsboligforeninger. 

Vi dækker 

hele landet. 

Ring på 

2980 6064! 

Vi prioriterer en god dialog og sørger for, at I har nem 

adgang til al information, så I let og ligetil kan tilgå alle 

foreningens dokumenter. 

Daglig bogføring 

Lønningsregnskab 

Forbrugsregnskaber 

Forsikringssager 

Budgetudarbejdelse og opfølgning 

Indkaldelse til generalforsamling 

Deltagelse i ordinær generalforsamling 

Korrespondance generelt 

www.aurora-administration.dk 

Tlf.: + 45 2980 6064 | post@aurora-administration.dk 

Drejervænget 8, 5610 Assens | CVR: 31253578

Annoncer 

Der er grønt potentiale 

i alt det røde 

Flyt din bolig ind i fremtiden 

Danske boliger står for over 20% af vores samlede 

energiforbrug. Det kan der heldigvis laves om på. Med 

en energiforbedring kan du nemlig flytte din bolig ind i 

fremtiden og gøre noget godt for din varmeregning her 

og nu, for boligens værdi på lang sigt og for klimaet for 

altid. 

I Danske Bank kan vi hjælpe dig med at komme fra 

tanke til handling og få et attraktivt boliglån til energiforbedringer. 

Kom bedre på vej på danskebank.dk/energiforbedring

Case: Renovering og forbedring 

Andelsboligforening bag vellykket 

renovering af bevaringsværdig 

ejendom fra 1906 

For tre år siden midt under coronanedlukningen blev en større renovering af en 

andelsboligforening på Nørrebro i København gennemført. Renoveringen af den 117 år 

gamle bevaringsværdige ejendom var omfattende, men resultatet er ikke til at tage fejl 

af. Ikke nok med at renoveringen blev indstillet til en renoveringspris, så blev de samlede 

omkostninger også lavere end først antaget. 

TEKST: MARIA CARLSEN | FOTOS: GAIHEDE 

n vedligeholdelsesplan blev Vedligeholdelsesplanen var 

E startskuddet, da A/B Falcken et vigtigt værktøj 

på Nørrebro i København gik i gang Med vedligeholdelsesplanen 

med en større renovering af deres 

ejendom fra starten af 1900-tallet. 

Andelsboligforeningen, der huser 

beboere i 40 andelslejligheder, 

bor i en ejendom, der er en 

bevaringsværdig bygning. 

Da andelsboligforeningen trængte 

til flere forskellige former for 

renovering, kontaktede bestyrelsen 

Gaihede, ingeniører & arkitekter, 

for at få udarbejdet en ti-årig 

vedligeholdelsesplan. 

"I vedligeholdelsesplanen stod det 

skrevet sort på hvidt, hvad der var 

kritisk og hvad der skulle laves 

inden for en fem-tiårig periode," 

fortæller Boye Schnack, der er 

formand i andelsboligforeningen. 

i hånden havde andelsboligforeningen 

et konkret værktøj, der 

kunne hjælpe dem med at prioritere 

i renoveringsopgaverne. 

"Det, der var kritisk, satte vi 

sådan set i gang så hurtigt, det 

overhovedet kunne lade sig," siger 

formanden. 

Udover de mest kritiske opgaver 

indeholdt vedligeholdelsesplanen 

også forslag om udskiftning af tag, 

forstærkning af tagkonstruktion, 

rensning og renovering af 

facader for og bag samt en 

vinduesudskiftning. Omfattende 

renoveringer, som var både 

nødvendige og dyre. 

"Vedligeholdelsesplanen var et godt 

argument på generalforsamlingen 

for at stemme renoveringerne 

igennem, Der er ikke nogen i 

bestyrelsen, som er håndværkere. 

Når vi ikke har det, så er der et stort 

behov for, at der er nogle eksperter, 

der håndterer tingene for os," 

fortæller han. 

Hvor: 

Nørrebro, København. 

Hvem: 

A/B Falcken med 

40 andelslejligheder. 

Hvad: 

Vedligeholdelsesplan, 

facaderenovering, 

udskiftning af vinduer, 

nyt tag og 

tagkonstruktion. 

A/B Falcken valgte at benytte 

Gaihede, som rådgivere, fordi de 

både havde ingeniører og arkitekter 

tilknyttet. En vigtig kombination 

ifølge formanden Boye Schnack, 

fordi de to faggrupper supplerer 

hinanden rigtig godt. 

Under budget 

A/B Falcken havde ikke en 

opsparing og skulle hente 

finansiering til renoveringsprojekterne 

ved et lån i banken. 

Fortsættes 


Side 31


Et sted mellem 17-18 millioner 

kroner lød budgettet for den store 

renovering på. 

"Vi vidste vi skulle låne et større 

millionbeløb, så vi lagde en 

plan for, hvad det ville kræve i 

huslejeindtægter på det tidspunkt. 

Og så regnede jeg mig frem til, at 

hvis vi steg cirka 8 procent hvert 

år frem til det år, hvor vi så gerne 

ville lave et facadeprojekt, så vi 

landede på den indtægt, der skulle 

til for at betale af på lånet" fortæller 

formanden Boye Schnack. 

"Det passede rimelig spot on, så der 

har ikke været huslejestigninger 

siden vi fik lavet facadeprojektet." 

Finansieringen var vellykket af 

flere årsager. A/B Falcken endte 

faktisk også med at bruge færre 

penge end renoveringen først var 

budgetteret til. Ca. 15 millioner 

kroner endte det med at koste. 

"Der var ikke så mange uforudsete 

udgifter. Det hjælper altid rigtig 

meget på budgettet," siger han. 

Luften i budgettet betød, at 

foreningen kunne få genskabt friser 

og ornamenter, som den gamle 

ejendom oprindeligt var opført med. 

Renoverede under corona 

og lock down 

Andelsboligforeningens planlagte 

renovering skulle udføres i 

2020 samtidig med at der var 

corona lockdown i Danmark. 

Det var ikke det mest oplagte 

tidspunkt at beklæde bygningen 

med stilladser og presenninger, 

mens andelshaverne sad 

indendørs på hjemmekontorer 

og brugte det meste af deres tid i 

lejlighederne, men et flertal blandt 

beboerne var alligevel enige om, 

at de ikke kunne udskyde den 

planlagte renovering. 

"Det var rigtig uheldig timing, men 

flertallet stemte for, at det skulle vi 

simpelthen bare have kørt igennem. 

Og det gik jo heldigvis også godt," 

fortæller Boye Schnack. 

Hussvamp blev dækket af 

forsikringen 

Under renoveringsprojekter af det 

omfang, som A/B Falcken har fået 

udført, vil der ofte være bump på 

vejen. Hos A/B Falcken var det 

hussvamp, der befandt sig i en del 

af tagkonstruktionen og i nogle af 

de øverste lejligheder. De beboere, 

der boede i lejligheder påvirket 

af hussvamp skulle genhuses 

imens materialer med hussvamp 

blev fjernet. Hussvampen var en 

skade, som andelsboligforeningens 

forsikringsselskab dækkede. 

"En vigtig pointe, hvis man har 

et dårligt tag. På et eller andet 

tidspunkt er det så dårligt, at man 

ikke kan blive forsikret på det. 

Og så kan forsikringsselskabet 

sige, at skader som svamp skyldes 

manglende vedligeholdelse, så 

derfor dækker forsikringen ikke," 

siger Boye Schnack. Han fortæller 

også, at andelsboligforeningen var 

opmærksom på, at det kan være 

svært at bevare sin dækning på 

forsikringen og derfor havde det 

med som et argument for at få 

stemt renoveringen igennem på 

generalforsamlingen. 

Mere i støbeskeen 

Den succesfulde renovering af 

A/B Falckens ejendom har ikke kun 

efterladt tilfredse andelshavere og 

bestyrelse, den er rent faktisk også 

blevet indstillet til Renoverprisen i 

både 2022 og 2023. 

Det betyder dog ikke, at de læner sig 

tilbage hos andelsboligforeningen 

på Nørrebro. De har nemlig allerede 

bestilt en ny vedligeholdelsesplan 

og så skal de til at lave et helt særligt 

fugtsikringsprojekt: 

"For 10 år siden fik vi lavet 

nogle tiltag, der skulle sikre mod 

regnvand, men det har vist sig ikke 

at være tilstrækkeligt. Ejendommen 

ligger delvist over Ladegårdsåen, 

som går fra Nørrebro station og 

ned til Bispebuen. Så ejendommen 

står rent faktisk og sopper i det der 

mosevand," forklarer Boye Schnack. 

Løsningen er nogle særlige 

stålplader, der skal lægges ind i det 

murede fundament og beskytte 

mod det opstigende vand. 

"Hvis du cykler forbi i disse dage, så 

ser facaden nok ikke så pæn ud med 

store huller foran ejendommen, 

men det kan forhåbentligt hjælpe os 

med at vores flotte facade bliver ved 

med at se pæn ud fremover," 

slutter han. 

Side 32 



A/B Frødalen har gjort klar til 

el-bilernes indtog 

Hos A/B Frødalen er man sikker på, at el-biler er en del af fremtiden. Faktisk så sikker, at 

foreningen for et år tilbage fik opsat en ladestander, selvom ingen i foreningen ejede 

en el-bil. I dag har en enkelt beboer el-bil, men spørger man bestyrelsesmedlemmerne 

bag projektet, kommer der helt sikkert flere til i fremtiden. Og så er det godt at være på 

forkant og attraktiv for dem, der en dag flytter til med el-bil. 

TEKST: MICHELLE NIELSEN | FOTOS: POWER FUEL 

t oplæg til en temaaften 

E på Høje-Taastrup rådhus 

tilbage i 2021 satte gang i 

andelsboligforeningen A/B 

Frødalens ladestanderprojekt, for 

her fik bestyrelsesmedlemmerne 

Finn Bodholdt og Allan Hyldgaard, 

samt et tredje medlem, vækket 

interessen – og de besluttede sig 

for at tage ideen om en ladestander 

videre til foreningen. Men inden 

dette, søgte de vejledning hos 

en rådgiver, der blandt andet 

undersøgte mulige placeringer 

af ladestanderen, beregnede på 

afstanden mellem el-skab og p-plads 

m.v. Herefter deltog rådgiveren i 

et beboermøde, hvor Finn Bodholt 

og Allan Hyldgaard stak en finger 

i jorden hos beboerne. Men 

ikke alle var varme på ideen om 

ladestanderen til start, for hvorfor 

skulle foreningen bruge penge på 

en ladestander, når nu ingen af dem 

ejede en el-bil? 

Hvor: 

Taastrup, Høje-Taastrup. 

Hvem: 

A/B Frødalen med 

18 rækkehuse. 

Hvad: 

Ladestanderprojekt. 

generalforsamling, der tidligere 

har vist lille interesse for projektet? 

Allan Hyldgaard forklarer: 

Men Finn Bodholt og Allan 

Hyldgaard var ret solgt på ideen, 

og valgte derfor at søge tilskud, 

for ”det skadede jo ikke, at vi gav 

det et skud,” som Finn Bodholdt 

siger. Det var, og er, nemlig sådan, 

at boligforeninger kan søge tilskud 

til installationen af ladestandere. 

Faktisk kan foreninger få tilskud 

på op til 25 procent af projektets 

udgifter. A/B Frødalen var blandt 

de foreninger, der fik tilsagn til 

tilskud – og så skulle foreningen 

igen snakke ladestanderprojektet 

igennem. Og det gjorde de på en 

generalforsamling. 

Opsætning af en ladestander 

skal stemmes igennem på en 

generalforsamling, og det blev 

det – med kun to stemmer i flertal. 

Men hvordan får man så solgt 

ideen om en ladestander til en 

"For at få tilslutning til etablering 

af lade standerne, tror jeg det var 

vigtigt, at projektet var ordentligt 

oplyst og gennemarbejdet samt 

det, at vi selvfølgelig samtidig 

kunne få et tilskud til etableringen. 

Endvidere gav vi udtryk for, at vi 

mente at vores forening fremadrettet 

ville være mere attraktiv for 

fremtidens beboere, der har en 

el-bil." 

Få en ekstern rådgiver 

på sagen 

Rådgiveren, som bestyrelsesmedlemmerne 

tidligt allierede sig med, 

var med i hele processen, 

fortæller Finn Bodholt og Allan 

Hyldgaard. 

Fortsættes 


Side 33


virkelig en stor hjælp. Han hjalp 

os igennem hele processen. Vi vil 

klart råde andre foreninger, der 

planlægger at få ladestandere, til 

at de får en rådgiver på, der kan 

vejlede dem," fortæller Finn Bodholt 

og Allan Hyldgaard. 

"Rådgiveren kontaktede Ørsted, 

der fik lagt flere ampere i el-skabet, 

som ladestanderen skulle tilsluttes 

til. Han kontaktede kommunen, 

der fik lagt informationerne i LERsystemet, 

som er et register, der 

fortæller om ledninger i offentlig 

vej osv. Det var også rådgiveren, der 

fandt 3 mulige operatører, hvoraf 

vi valgte Power Fuels produkt, 

fordi det matchede foreningens 

ønsker og behov bedst," fortæller 

Allan Hyldgaard. Og i og med, at 

Power Fuels produkt matchede 

foreningens ønsker bedst, blev 

Power Fuel valgt til som operatør. 

"Det var vigtigt for os, at det 

ikke ville koste os noget rent 

administrativt at have anlægget 

stående, for der var jo ikke nogen 

dengang, der ejede en el-bil. Og det 

kunne Power Fuel tilbyde os. Så det 

har ikke kostet os noget, at vi har 

haft ladestanderen til at stå i, ja, et 

år. Eller jo, prisen på installationen 

af anlægget, men ingen 

administrationsomkostninger," 

forklarer Allan Hyldgaard. 

Projektet tog omkring et år, men 

fordi ingen i foreningen ejede en 

el-bil, var der ingen grund til, at 

de skulle skynde sig gennem det. 

Og det var rart, forklarer de to 

bestyrelsesmedlemmer og tilføjer, 

at der var tid til, at de kunne vende 

alle sten og spørgsmål, der var 

omkring projektet. Og dét hjalp 

rådgiveren særligt med: 

"Vi er ikke ladestandereksperter, 

så vi kunne ikke tage os af alle 

de spørgsmål, som alle beboerne 

har haft på beboermøderne. Men 

det kunne rådgiveren, så han var 

En enkelt ladestander, 

men foreningen er klar til 

at få flere 

Løsningen blev til en enkelt 

ladestander med to stik. Og så er der 

forberedt til, at der en dag nemt kan 

sættes en ladestander til op. At lade 

sin el-bil er også nemt, forklarer 

de to bestyrelsesmedlemmer. Man 

bruger enten en brik eller Power 

Fuels app – begge dele løsninger, 

man knytter til sin egen konto. Lige 

pt har Allan, og ejeren af den nye 

el-bil, en brik. Allan Hyldgaard har 

haft sin brik, siden ladestanderen 

blev opsat, for skulle der komme 

nogen forbi, for eksempel gæster, 

der ønskede at lade, kunne de 

bruge hans brik. Men i og med, at 

brikken er tilknyttet Allans konto, 

er regningen endt hos ham, men 

"sådan er det jo, og så afregner man 

jo bare," fortæller han og tilføjer, at 

det dog ikke er sket mange gange. 

Får flere beboere el-bil, eller 

kommer der nye el-bilejere til, så er 

det nemt at få nye brikker igennem 

Power Fuel – eller bruge appen, 

såfremt de ønsker det. Og siden der 

er forberedt til, at der nemt kan 

opsættes en ladestander til, er den 

lille forening klar til at byde flere 

el-bilejere velkomne. 

I dag er ladestanderen i brug, den 

fungerer lige som den skal, og skulle 

der i fremtiden være noget, der 

driller, tager foreningen bare fat i 

deres operatør, Power Fuel. 

Side 34 


Annonce 

LHG – Service og 

vedligeholdelse under 

samme tag 

Mangler I en fast samarbejdspartner, der kan stå for 

andelsboligforeningens faste service- og vedligeholdelsesopgaver? 

LHG har stor erfaring indenfor en bred vifte af 

service- og vedligeholdelsesopgaver og kan helt 

sikkert også hjælpe jer med en gnidningsfri drift af 

andelsboligforeningen. 

Hos LHG sørger vi for at gøre vedligehold af 

ejendommen så let som mulig for jer – vi har nemlig alle 

kompetencer samlet under samme tag, så I kan læne jer 

tilbage og vide, at der bliver passer godt på ejendommen. 

Så hvis I er interesserede i en erfaren og dygtig 

samarbejdspartner til vedligeholdelsen, hvor alt samtidig 

er samlet under samme tag, så skal I ikke tøve med at 

kontakte LHG. 

Få et uforpligtende tilbud på en 

skræddersyet serviceaftale som 

fx kan indeholde: 

Feje- og vedligeholdelsesaftaler af 

jeres tagpap, epdm membraner og 

sedumtag 

Droneinspektion af svært 

fremkommelige steder – et billigt 

alternativ til stilladsopsætning 

Autoriseret el-tjek 

Gennemgang af bl.a. låse, 

dørautomatikker, alarmer og 

videoovervågning 

Gennemgang af døre og vinduer 

Gennemgang af træværk og andre 

udsatte bygningsdele 

Gennemgang af tagrender og 

nedløb inklusiv rensning 

Gennemgang af vådrum 

Gennemgang af køkkener 

Gennemgang af indvendige døre 

Vi tilbyder også: 

Gratis beredskabsaftale med 

vores faste samarbejdspartner 

inden for skadeservice, samt 

adgang til vores unikke akutnummer, 

som bl.a. minimerer 

tiden i telefonkøen, og sørger 

for, at LHG altid bliver tilknyttet 

skaden 

Alt indenfor renovering og 

entreprise opgaver 

www.lhg.dk | 7077 7272 

Tørringvej 17a, 2610 Rødovre og Juliesmindevej 21, 4180 Sorø 

CVR: 34732493

Renovering af andelsboligen 

Ombygning og renovering 

af andelsboligen 

Når du planlægger ombygning af din andelsbolig, er det vigtigt at overholde byggeloven 

samt de specifikke regler og vedtægter, der gælder for din andelsboligforening. Det er 

nødvendigt at undersøge, hvilke forbedringer og ændringer du har tilladelse til at udføre 

i din bolig, og i hvilke tilfælde du skal ansøge om byggetilladelse. 


Mange andelsboligforeninger har til huse 

i ejendomme, der blev opført i starten af 

1900-tallet. Nogle andelsboligforeninger er 

dog placeret i mere moderne bygninger og de enkelte 

andelshavere kan have planer om at udvide eller 

ændre indretningen. Men hvad er de nødvendige 

retningslinjer, man skal være opmærksom på i denne 

sammenhæng? 

Hvilke ombygninger kan udføres i en 

andelslejlighed eller -bolig? 

"Hvis vi lige vælter en væg og laver et nyt køkkenalrum 

her – og i samme ombæring udvider badeværelset lidt." 

Som andelshaver kan du have ønsker om at ændre på 

visse aspekter af din andelsbolig og dens faciliteter og 

med god grund. 

Det er vigtigt at bemærke, at du som andelshaver har 

mulighed for at udføre forbedringer i din andelsbolig, 

selvom du teknisk set ikke ejer den. Dog kræver 

det, at du først får tilladelse fra bestyrelsen i din 

andelsboligforening, før du påbegynder større former 

for ombygning. 

Hvis der kræves byggetilladelse fra kommunen, vil du 

også skulle fremlægge en fuldmagt fra bestyrelsen i 

din forening som en forudsætning for at opnå denne 

byggetilladelse, da andelsboligforeningen er den 

tinglyste ejer af ejendommen. Ligeledes skal 

bestyrelsen ofte have en kvittering efter anmeldelsen 

har fundet sted. 

Når det kommer til forbedringer af en andelslejlighed, 

er der flere regler og bestemmelser, som du skal 

overholde. Disse inkluderer byggeloven, lokale byplaner 

og kravene i bygningsreglementet. 

Byggeloven er den overordnede lovgivning på området 

for byggeri, mens bygningsreglementet indeholder 

detaljerede retningslinjer og krav til byggeri. 

Meld renoveringen til bestyrelsen 

3 uger inden 

I mange andelsboligforeningers vedtægter (og i 

standardvedtægten for private andelsboligforeninger) 

er du berettiget til at anmelde planlagt ombygning 

skriftligt til bestyrelsen senest tre uger, før du går i gang 

med arbejdet. 

Bestyrelsen har mulighed for at indgive indsigelse inden 

for tre uger efter din anmeldelse. Hvis dette sker, er du 

forpligtet til at udskyde projektet, indtil der er opnået 

enighed med bestyrelsen, eller det er blevet fastslået, at 

bestyrelsens indsigelse er ubegrundet. 

I nogle andelsboligforeninger kan der være ekstra regler 

og krav vedrørende ombygninger eller ændringer, så det 

er en god idé at læse og forstå foreningens vedtægter 

og eventuelle husregler, før du går i gang med en 

ombygning. Hvis du er usikker på noget, bør du altid 

kontakte bestyrelsen for rådgivning. 

Hvornår skal private andelshavere indhente 

en byggetilladelse? 

Mange forbedringer og ændringer, som du ønsker at 

foretage i din andelsbolig, falder ind under kategorien 

'mindre byggearbejde' og kræver ikke en byggetilladelse 

fra kommunen. Der er heller ikke behov for en 

ibrugtagningstilladelse i sådanne tilfælde. Disse tæller 

ofte både renovering af køkken, badeværelse og 

ændring af ikke-bærende vægge. 

Side 36 


Renoveringsprojekt 

i 

kikkerten? 

Få 3 tilbud på 

jeres opgave. 

Enhver anden form for ændring eller 

ombygning kræver både en byggetilladelse og en 

ibrugtagningstilladelse fra kommunen. F.eks. kræver 

det byggetilladelse, hvis du opsætter en altan eller 

sammenlægger to andelsboliger. Hvis du planlægger 

at ændre en bærende væg, skal du ligeledes indhente 

statiske beregninger fra en ingeniør for at afgøre, 

hvilke forstærkninger der er nødvendige for at bevare 

bygningens strukturelle integritet. Disse statiske 

beregninger skal vedlægges din ansøgning 

om byggetilladelse. 

Hvor skal du ansøge om byggetilladelse til 

ombygning af en andelslejlighed? 

Du ansøger om en byggetilladelse i den kommune, 

hvor dit byggeprojekt planlægges at blive udført. 

Ansøgningen om byggetilladelse foregår elektronisk 

via Byg & Miljøs officielle hjemmeside. I din ansøgning 

om byggetilladelse bliver du anmodet om at vurdere og 

tage stilling til alle relevante aspekter vedrørende dit 

ønskede byggeprojekt. 

Eksempler på renovering, der ikke 

kræver byggetilladelse 

› Køkkenrenovering (udskiftning af 

elementer i det eksisterende køkken). 

› Flytte køkkenet til et andet rum i boligen. 

› Skillevægsændringer (ikke-bærende/ 

stabiliserende vægge, når alle 

opholdsrum fortsat har vinduer direkte 

til det fri). 

› Nedsænke lofter. 

› Blænde døre inde i lejligheden. 

› Renovering, udvidelse eller flytning af 

dit badeværelse, så længe det ikke 

involverer ventilation eller ændringer i 

de fælles vandinstallationer. 

› Male vægge eller behandle dem. 

Husk fuldmagten fra andelsboligforeningens bestyrelse, 

når du indsender ansøgningen. 

Fortsættes 


Side 37

Renovering af andelsboligen 

Hvor stor en værdi har ombygning i en 

andelsbolig? 

Når du foretager ændringer og ombygninger i 

andelsboligen, har du ofte mulighed for at inkludere 

den værdi, der er blevet fastlagt for disse forbedringer, 

i den samlede værdi af din andelsbolig. Dog er der 

flere aspekter, du skal være opmærksom på, når du 

vurderer disse forbedringer. Allerede i processen med 

at udføre forbedringerne er det vigtigt at sikre, at du 

har tilstrækkelig dokumentation til rådighed, som 

kan anvendes den dag, du beslutter dig for at forlade 

andelsboligen. 

Hvis du en dag skal sælge din andelsbolig, er det 

nødvendigt at evaluere både forbedringer og eventuelle 

mangler i boligen. Vurderingen kan blive foretaget 

enten af andelsboligforeningen selv eller ved hjælp af 

en professionel vurderingsmand. Den professionelle 

vurderingsmand fastlægger værdien af de udførte 

forbedringer baseret på de omkostninger, du har haft i 

forbindelse med disse forbedringer. Når den oprindelige 

værdi er fastlagt, sker der en gradvis nedjustering af 

værdien af forbedringen, hvilket kaldes afskrivning. 

Afskrivning indebærer en nedskrivning af værdien 

på grund af naturlig værdiforringelse. Det er 

obligatorisk at foretage afskrivninger på forbedringer, 

men der er ingen faste regler for, hvilken specifik 

afskrivningsmetode andelsboligforeninger skal 

anvende. Afskrivningskurven kan variere fra forening 

til forening. Der er forskel på, hvor hurtigt de forskellige 

forbedringer afskrives. Hårde hvidevarer afskrives 

typisk over 10 år, mens renovering på et badeværelse, 

som eksempelvis opsætning af fliser afskrives over 

30 år. 

6 trin til at søge byggetilladelser 

1. Gå til din kommunes hjemmeside og 

find formularen. 

2. Udfyld ansøgningsformularen. 

3. Vedhæft de nødvendige dokumenter. 

Disse kan omfatte plantegning, 

fuldmagt fra andelsboligforeningen og 

eventuelle statiske beregninger. 

4. Indsend ansøgningen. Vær opmærksom 

på, at der muligvis kan opkræves et 

gebyr herfor. 

5. Meld opstart af arbejde, når 

ansøgningen er godkendt. Afslut og 

meld færdiggørelse, når du er færdig 

med projektet. 

strid med byggeloven. Størrelsen af bøderne kan variere 

afhængigt af alvorligheden af din overtrædelse. Hvis 

du fortsætter med at ignorere kommunens påbud eller 

bryde lovgivningen, kan kommunen vælge at udføre de 

nødvendige ændringer eller rettelser på din regning. 

Dine handlinger kan også have konsekvenser i 

din andelsboligforening, hvor bestyrelsen har ret 

til at kræve, at du bringer andelsboligen tilbage til 

dens tidligere tilstand eller lovligt ombygger den i 

overensstemmelse med foreningens vedtægter. 

Endelig, i ekstreme tilfælde, kan bestyrelsen og 

medlemmerne af andelsboligforeningen beslutte at 

ekskludere dig som andelshaver, især hvis du gentagne 

gange overtræder reglerne eller vedtægterne. 

Konsekvenser af at overtræde love og 

regler for ombygning af andelslejligheder 

Når du overskrider de juridiske retningslinjer og 

forskrifter for ombygning af din andelslejlighed, kan 

det medføre en række potentielle konsekvenser. Disse 

konsekvenser omfatter: 

For det første kan kommunen udstede et påbud 

gennem andelsboligforeningen, hvis de opdager, 

at din ombygning ikke er i overensstemmelse med 

lovgivningen. Dette påbud forpligter dig til at rette op på 

de ulovlige ændringer inden for en fastsat tidsramme. 

Derudover kan du risikere at blive pålagt bøder, hvis 

du ikke overholder kommunens påbud eller udfører 

ombygning uden den nødvendige tilladelse, hvilket er i 

For at undgå potentielle juridiske problemer og de 

deraf følgende konsekvenser er det afgørende at 

overholde lovgivningen og de regler, der er fastsat af 

din andelsboligforening, når du planlægger og udfører 

ombygninger i din andelslejlighed. Hvis du er i tvivl 

om reglerne eller kravene, er det altid en fornuftig 

beslutning at søge rådgivning fra en byggerådgiver eller 

kontakte din andelsboligforenings bestyrelse. 

Side 38 


Annonce 

Altaner opsat med 

respekt og omhu 

Prøv vores 

prisberegner på 

henckelhus.dk 

Skal din andelsboligforening have opsat en eller flere altaner? 

Så er Henckelhus måske det rigtige firma for jer. Henckelhus er et velrenommeret 

altanfirma, der blandt andet hjælper andelsboligforeninger med at realisere deres 

altandrømme. Med mange års erfaring fra branchen ved vi, hvordan vi kommer i 

mål med et godt altanprojekt. Indehaver Jacob Henckels unikke og omhyggelige 

proces er afgørende for at sikre, at ethvert projekt udføres med tilfredshed hos 

både kunde og firmaet selv. 

Hos Henckelhus hjælper vi også gerne med at opsætte en enkelt eller to altaner, 

hvis det er det, der er behov for. 

Opsætning af altaner med respekt for ... 

... Ejendommens udtryk og arkitektur 

... De beboere, der bor i ejendommen 

... Håndværket og håndværkerne 

... Kundens ønsker og drømme 

Web: www.henckelhus.dk 

Adresse: Jernbanevej 13, 4720 Præstø 

Telefon: 24 24 76 37 

E-mail: mail@henckelhus.dk 

VI GØR OS UMAGE

Annonce 

Gør din telefon 

til dørtelefon 

“Kan man få det som app”? Det spørgsmål hører vi 

ofte, når det drejer sig om dørtelefoner. 

For uanset om man skal lukke mormor ind 

mens man står i køen nede i supermarkedet, eller 

bare ikke gider rejse sig fra sofaen for kæresten der, 

igen, har glemt sin nøgle, så er det bare mere enkelt 

at lade dørtelefonen gå direkte til mobilen. 

Svaret på spørgsmålet er i øvrigt ja. Man 

kan godt få dørtelefonen som app. Dér får man 

det endda med videofeed. Så kan selv ikke danske 

popstjerner være i tvivl om, hvem der står derude og 

banker på. 

Er det løsningen til jeres ejendom? Så giv os 

et kald på 35 39 39 39. Så skal vi nok hjælpe med at 

finde det helt rigtige system til jer.

3 populære emner på Andelsportal.dk 

3 emner som optager 

landets andelshavere 

På Andelsportal.dk får redaktionen ofte spørgsmål om alt 

fra forbedringer af andelsboligen til bestyrelsens ansvar 

eller nye lovforslag, der vedrører prissætningen af 

andelsboliger. Vi har samlet nogle af de emner, som vi 

får mange henvendelser om for tiden. 

Dette magasin er sendt 

i tryk 6/10-23 og der er i skrivende 

stund intet nyt i de verserende 

sager. På Andelsportal.dk opdaterer 

vi løbende, når der er 

nyt i sagerne. 


Hvad gør vi med fastfrysningen? 

Efter indførelsen af det såkaldte 

Blackstone-indgreb, har det 

siden den 1. juli 2020 ifølge 

Andelsboligforeningslovens 

§ 5, stk. 3 været tilladt for 

andelsboligforeninger at bevare 

deres valuarvurdering, forudsat 

at den blev indhentet før den 

1. juli 2020 og var under 18 

måneder gammel på det tidspunkt. 

Fastholdelsen af den gamle 

valuarvurdering er blevet kendt 

som en fastfrysning og mange af 

landets andelsboligforeninger har 

valgt at benytte sig af muligheden. 

Ejendomsmarkedet har oplevet 

prisændringer siden 2020 – både 

fald og stigninger. Derfor ved nogle 

foreninger også, at værdien af deres 

forenings fælles ejendom er steget – 

i nogle tilfælde endda markant. 

Derfor spekulerer flere på, om 

det er blevet tid til at sige farvel 

til fastfrysningen og i stedet lade 

markedet afgøre, hvad prisen på 

ejendommen skal være? 

Farvel til forsikring om 

prisfald? 

Fastfrysningen kan ses som en 

gratis beskyttelse mod nedgang i 

priserne. I en artikel i Berlingske 

foreslår Rasmus Juul-Nyholm, 

som er bestyrelsesformand og 

medejer af administrationsselskabet 

Cobblestone, at foreningerne 

beslutter sig for en procentstigning 

og slipper fastfrysningen, når en ny 

vurdering kommer over det niveau: 

"Min vinkel vil være en 

værdistigning på minimum 

ti procent, og er det en forening med 

en sårbar økonomi eller mange nye, 

skal det nok være mere end det," 

siger han til Berlingske 

28. maj 2023. 

Blev foreningens ejendom 

eksempelvis vurderet til 100 

millioner kroner i 2020, mens 

den aktuelle markedspris, som 

er inkluderet i regnskabet, viser, 

at ejendommen nu er steget 

til 110 millioner kroner, så kan 

andelskronen opjusteres. 

Andelskronen beregnes typisk ved 

at tage udgangspunkt i værdien af 

den fælles ejendom og fratrække 

gæld samt hensættelser. 

Ingen fortrydelsesret 

Der kan være forskellige behov 

i foreningerne og nogle, der 

gennemgår en større renovering 

kan eksempelvis have en anden 

bevæggrund. Jan Hansen fra ABF 

udtaler: 

"Det kan eksempelvis være, at 

foreningen gerne vil sætte et større 

renoveringsarbejde i gang, og man 

kan se, at andelskronen ellers vil 

falde." 

Siger man farvel til fastfrysningen 

er det for altid – der er ingen 

fortrydelsesret på beslutningen. 

Det er derfor en rigtig god idé, at 

beslutningen om at sige farvel til 

fastfrysningen er velovervejet. 

Foreningen kan passende søge 

rådgivning til beslutningen – både 

hos deres valuar, finansielle rådgiver 

eller administrationsselskab. 

Side 42 


Ejendomsvurderinger af andelsboligforeningernes 

ejendomme 

De offentlige ejendomsvurderinger 

har været på alles læber den 

senere tid. Skat har udsendt 

foreløbige ejendomsvurderinger 

til private boligejere, og ejendomsvurderingerne 

har betydning for, 

hvad den private boligejer skal 

betale i skat. Men hvordan er det 

nu for andelsboligforeningerne og 

andelshaverne? Skal de også betale 

boligskat? 

Andelsboligforeninger og deres 

medlemmer bliver ikke beskattet 

ud fra bygningernes værdi. Dette 

skyldes, at andelshavere ikke 

ejer selve boligen, men kun har 

ret til at bruge den. Foreningen 

betaler kun grundskyld, som er en 

skat på grunden (også kendt som 

ejendomsskat). 

De opdaterede boligskatteregler 

vil dog også have indflydelse 

på andelsboligforeningerne. 

Andelshavere vil blive påvirket 

af de nye vurderinger og 

ejendomsskatter i det omfang, 

andelsboligforeningerne bliver 

berørt af eventuelle stigninger i 

grundskylden. 

485.000 erhvervsejendomme 

– herunder også ejendomme 

som udlejningsejendomme og 

ejendomme med andelsboliger – 

først begynde at blive sendt ud i 

begyndelsen af 2025. Dermed er 

de skudt et år i forhold til det, der 

tidligere var meldt ud. 

Hvad skal andelsboligforeningerne 

gøre, 

imens de venter? 

Selvom der ikke er foretaget 

nye vurderinger, skal 

andelsboligforeningerne stadig 

betale deres grundskyld. Betalingen 

baseres på den nuværende 

vurdering, hvor foreningen 

fortsat betaler en bestemt 

procentdel af grundværdien i skat. 

Grundskyldspromillen fastsættes af 

den kommune, hvor foreningen er 

beliggende. 

Andelsboligforeninger klassificeres 

som sagt som erhvervsejendomme 

og får derfor ikke tilbudt en ordning, 

hvor stigningerne i grundskylden 

kan fryses. Samtidig modtager de 

ikke en fast skatterabat på samme 

måde som boligejere. Denne rabat 

bliver gradvist reduceret år for år, 

indtil foreningen betaler den fulde 

grundskyld i overensstemmelse med 

de nye regler. Som følge heraf stiger 

skatten, som andelsboligforeningen 

betaler, gradvist år for år, i takt med 

at rabatten falder, hvilket til sidst 

fører til, at andelshaverne står med 

regningen. Det skriver Nykredit. 

"Når de nye ejendomsskatter 

træder i kraft for erhverv, må 

skattebetalingen hvert år stige 

med op til 4,75 procent af den fuldt 

indfasede grundskyld. Bor du i en 

andelsboligforening, der får en stor 

skatterabat pga. højere grundskyld, 

når de nye regler træder i kraft, 

skal du altså ikke frygte, at hele 

den højere grundskyld skal betales 

med det samme. Der bliver tale om 

en gradvis stigning i takt med, at 

skatterabatten falder i værdi, men 

der bliver formentlig for mange 

andelshavere tale om stigende 

grundskyld mange år fremover," 

siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom 

i Nykredit. 

Fortsættes 

Hvornår ved andelsboligforeningerne, 

hvad de skal 

betale i grundskyld? 

Det vil tage endnu et par år, før 

andelsboligforeningerne i landet 

får præcise oplysninger om, hvor 

meget de skal betale i skat af deres 

grundværdier, også kendt som 

grundskyld. Andelsboligforeninger 

bliver nemlig betragtet som 

erhvervsejendomme og ifølge 

Vurderingsstyrelsen, der står 

for at lave vurderinger af alle 

ejendomme og grunde i landet, 

vil vurderingerne af landets 


Side 43

3 populære emner på Andelsportal.dk 

Hvor bliver lovforslag om prissætning af 

andelsboliger af? 

Regeringens planlagte lovforslag om 

prissætning af andelsboliger, som 

forventedes fremsat i februar i år, 

er stadig ikke blevet præsenteret. 

Det resulterer i usikkerhed, og 

tålmodigheden blandt landets 

andelsboligforeninger er ved at 

slippe op. I juni udskød SVMregeringen 

lovforslaget endnu en 

gang. Vi giver en status her. 

Landets andelshavere har måttet 

udvise en betydelig mængde 

tålmodighed i løbet af de seneste 

år. Værdiansættelsesprincipperne 

for ejendomme tilhørende 

andelsboligforeninger har været 

præget af usikkerhed i over 

ti år på grund af "lovmæssig 

fornyelse". Problemerne begyndte 

tilbage i 2013, da de offentlige 

ejendomsvurderinger blev 

udskudt på ubestemt tid på 

grund af fejl. I februar 2021 blev 

de offentlige vurderinger af 

andelsboligforeningers ejendomme 

helt afskaffet. 

Erstatningsloven, der 

udeblev 

En erstatningslov skulle 

træde i kraft for de offentlige 

ejendomsvurderinger, men det 

var først i sommeren 2022, 

at daværende boligminister 

Christian Rabjerg kunne 

fremsætte et lovforslag (kendt 

som L32) med nye forslag til 

værdiansættelsesprincipperne i 

andelsboligloven. Forslaget blev 

fremsat den 5. oktober 2022, men 

blev derefter sat på hold, da der kort 

efter blev udskrevet folketingsvalg. 

I februar 2023 blev det annonceret, 

at den nye SMV-regering ville 

fremsætte lovforslaget i sin 

oprindelige form allerede den 

11. februar. Dette blev bekræftet 

i lovkataloget 'Forventede 

fremsættelser i den resterende 

del af folketingsåret 2022-23', som 

Statsministeriet udsendte den 

9. februar 2023. 

Men lovforslaget kom ikke og 

i et skriftligt svar til 

Andelsportal.dk meddelte Social-, 

Bolig- og Ældreministeriets 

presseafdeling følgende: 

"Lovforslaget vedr. andels- 

boliglovens værdiansættelsesprincipper 

blev fremsat 5. oktober 

2022, men bortfaldt som følge af 

udskrivelsen af folketingsvalget. 

Social-, Bolig- og Ældreministeriet 

har ikke mulighed for at oplyse 

nærmere om, hvornår en eventuel 

fremsættelse af lovforslaget vil finde 

sted." 

Valuarvurderinger med tre 

års gyldighed 

L32 havde som sit centrale punkt en 

udvidelse af gyldighedsperioden for 

valuarvurderinger. Denne periode 

skulle forlænges fra 18 måneder til 

42 måneder. Baggrunden for denne 

ændring var at skåne de mindre 

andelsboligforeninger, der ønsker at 

skifte til valuarvurdering fra årlige 

opdateringsudgifter. 

Ud over at forlænge gyldighedsperioden 

for valuarvurderinger 

inkluderede L32 også en årlig 

nettoprisindeksering af de 

offentlige ejendomsvurderinger for 

andelsboliger. De vurderinger, der 

ikke har været opdateret siden 2012, 

skulle justeres årligt for at tage 

højde for inflationen og sikre, at den 

seneste offentlige vurdering ikke 

mister sin værdi over tid. 

Især det aspekt, der 

vedrørte forlængelsen af 

valuarvurderingsperioden, blev 

kritiseret, da markedsværdien 

af ejendomme kan ændre sig 

betydeligt over tre år. 

Bliver tidligst i efteråret 

Både Moderaternes boligordfører 

Nanna W. Gotfredsen og 

Socialdemokratiets boligordfører 

Thomas Monberg, har nu bekræftet 

beslutningen om at udsætte det 

længe ventede lovforslag, men 

uden at melde en konkret dato for 

fremsættelsen. 

Nanna W. Gotfredsen forklarede 

udsættelsen med, at der stadig 

er mange faktorer, der er under 

afklaring. I en udtalelse til 

Berlingske har hun sagt: "Der er 

mange hensyn og interessenter, 

og der er stadig flere, der skal 

inddrages og høres i den 

kommende tid." 

Thomas Monberg forklarer også 

udsættelsen over for Berlingske 

og siger: "Vi har haft det til 

diskussion, men det er blevet 

udskudt igen, fordi vi arbejder med 

den lille boligaftale, som vi lige har 

præsenteret, før vi kaster os over 

den store boligaftale." 

Han tilføjer, at de planlægger at 

genoptage diskussionen til efteråret. 

Ifølge boligordføreren er planen 

på det tidspunkt også at drøfte 

en model for 'spekulationsfrie 

andelsboliger', en variation af 

almene boliger. 

Andelsboligforeningernes 

Fællesrepræsentation (ABF) har 

mange gange været ude at kritisere 

udsættelsen. 

Side 44 


FAQ 

FAQ 

FAQ: Kan man omdanne 

andelsboliger til ejerboliger? 

Andelsboligforeninger kan have mulighed for omdannelse til ejerboliger. 

Dog er der en række præmisser og regler for, hvornår dette er muligt. 

TEKST: NICOLE MIKKELSEN 

Hvorfor ønsker nogen at omdanne 

andelsboligforeningen til ejerboliger? 

Der kan være flere årsager hertil. Det kan være ønsket 

om at frigøre sig for de økonomiske begrænsninger, 

så som regler om maksimalpriser og muligheden for, 

at beboerne personligt kan investere i ejendommen. 

Ønsket om selvbestemmelse hos andelshaverne, er også 

en drivkraft, som får nogle andelsboligforeninger til at 

omdanne deres andele til ejerboliger. 

andelsboliger, som ligger horisontalt på jorden, og ejes 

af andelsboligforeningen, må konverteres til ejerboliger, 

blot ved at foreningen beslutter dette. 

Kan alle andelsboligforeninger omdannes 

til ejerboliger? 

Nej. Der foreligger forbud mod omdannelse af specifikke 

ejendomme, som huser andelsboligforeninger. 

Dette gælder: 

Er det juridisk muligt at omdanne 

andelsboligforeningen til en ejerforening? 

Ja, men der er forskellig lovgivning på området, alt efter 

hvilken type andelsboligforening, der er tale om. Er det 

en etageejendom foreligger der stram lovgivning for, om 

ejendommens andele må omdannes til ejerlejligheder. 

Er der derimod tale om en andelsboligforening 

bestående af huse er det langt lettere. Dette skyldes, at 

» Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt den 1. juli 

1966 eller tidligere. 

» Ejendomme, som ejes af private andelsboligforeninger. 

» Landbrugsejendomme. 

Fortsættes 


Side 45

FAQ 

Dog kan bygninger som er påbegyndt opførelse 

den 1. juli 1966 eller tidligere, som tilhører private 

andelsboligforeninger, med undtagelser opdeles, hvis 

det fremgår af reglement og loven, at dette er muligt. 

Huse er lettere at omdanne til ejerboliger 

For enfamilieshuse, rækkehuse og dobbelthuse 

er det nemmere at konvertere andelsboligerne til 

ejerboliger. Dette skyldes, at disse hustyper ligger 

horisontalt på jorden, og reglementet lyder at sådanne 

andelsboliger, som dertil ejes af foreningen, kan 

omdannes til ejerboliger. Hvis der desuden er tilladelse 

ifølge lokalplanen samt byggetilladelse, kan boligerne 

udstykkes til enkeltstående boliger. 

Hvordan foregår omdannelsen af 

andelsboliger til ejerboliger? 

Selve opløsningen af andelsboligforeningen er reguleret 

af andelsboligloven samt andelsboligforeningens 

vedtægter. Beslutningen om omdannelsen træffes 

på generalforsamlingen ved et kvalificeret flertal. 

Vedtægterne skriver desuden ofte, at der skal udpeges 

to likvidatorer til omdannelsen, samt en revisor og en 

ejendomsmægler. 

Likvidatorerne er almindeligvis advokaten, som agerer 

rådgiver i omdannelsen og andelsboligforeningens 

formand. Deres vigtigste funktion er at afvikle 

foreningens aktiver og forpligtigelser. Dette kalder 

man likvidation. 

Revisoren står for at opstille selve likvidationsregnskabet 

og bistår rådgivning i forbindelse med at 

likvidatorerne udfører likvidationen. 

Ejendomsmægleren anvendes til at værdiansætte 

ejendomme for at bevise at omdannelsen kan opnå de 

indtægter, der kræves for at indfri foreningens lån og 

øvrige forpligtigelser. 

Hvad med foreningens statslige lån? 

Ud over likvidationen, skal andelsboligforeningen 

i forbindelse med omdannelsen også betale 

statsstøttelånet tilbage, hvis foreningen har sådan 

et. Det kan hænde at lånenes størrelse er så store, 

at det ikke er en økonomisk fordel at gennemføre 

omdannelsen alligevel. 

Kan en del af andelsboligforeningen blive 

til ejerboliger? 

Ja. Hvis andelsboligforeningen ønsker at opføre 

boliger i ejendommens tagetage, kan disse omdannes 

til ejerlejligheder. Dette sker via udstykning og salg, 

af lejlighederne som ejerlejligheder. Processen kan 

foretages også selvom bygningen er fra 1. juli 1966 

eller før. Dog skal man være opmærksom på at 

man ved sådan en løsning får en ejerforening, som 

andelsboligforeningen bliver medlem af. 

Andelsboligloven § 7, stk 2: 

Stk. 2. Forslag om salg af fast ejendom 

eller om foreningens opløsning kan 

kun vedtages gyldigt med et flertal på 

mindst fire femtedele af samtlige mulige 

stemmer. Er ikke mindst fire femtedele af 

samtlige mulige stemmer repræsenteret på 

generalforsamlingen, men opnås et flertal 

på fire femtedele af de repræsenterede 

stemmer for forslaget, kan der indkaldes 

til en ny generalforsamling, og på denne 

kan forslaget endeligt vedtages med 

et flertal på mindst fire femtedele af de 

repræsenterede stemmer, uanset hvor 

mange stemmer der er repræsenteret. 

Side 46 


Annoncer 

Branchepartnere på Andelsportal.dk 

Vi har en eksklusiv udvalgt gruppe af branchepartnere, der er eksperter i netop deres felt. 

De tilbyder relevant rådgivning, services eller ydelser til andelsboligforeninger og andelshavere 

– og er specialister i branchen 

Altaner 

Belysning 

Flot udført arbejde. Håndværkerne 

Døre 

var hurtige og flinke og spurgte ind til 

hvordan vi gerne ville have opgaven 

udført. Hele vejen meget tilfredse. 

– Bo 

Dørtelefoni 

Ejendomsadministration 

Helt igennem fantastisk, og dybt professionelt, og med 

et personligt touch. Morten, og ja, grundet TMT’s måde at 

omgåes kunderne på, er vi nu på fornavn, ydede en ikke kun 

fantastisk service, men var også yderst flexibel, da vi undervejs 

i projektet kom med ændringer, på trods af at jeg ved TMT er 

booked op over begge ører.(...)“ 

– Tommy M. 

Finansiering 

Gårdmiljø 

Faldstammer 

Ladestandere 

4,9 

Solceller 

Tagrenovering 

Vedligeholdelsesplan 

og energimærkninger 

Vinduer 

TMT ApS 

Stevnsvej 87, 4600 Køge | Telefon: 2424 2706 | E-mail: morten187@sol.dk | www.tmt-byg.dk 


Side 47

Annonce 


Altan.dk sikret 

— for både kunder 

og medarbejdere 

Drømmer du også om altan? 

Læs mere på www.altan.dk 

Med den nye ejerkreds’ indtrædelse 

er der skabt sikkerhed bag 

virksomhedens store ordrebeholdning. 

Det har været afgørende for den nye 

ejerkreds, at der blev handlet hurtigt, 

så usikkerheden for medarbejderne 

og kunderne fjernes og erstattes af 

sikkerhed og tilfredshed. 

Selvkørende teams 

Når et team fra Altan.dk går i gang med 

arbejdet, starter en byggeleder projektet 

op, men derefter er teamet i princippet 

selvkørende og tager al kommunikationen 

med beboere, beboerformand og eventuel 

byggerådgiver m.fl. ”Vi har selvfølgelig 

vores byggeleder i ryggen, hvis der dukker 

noget op, der er uden for vores entreprise,” 

pointerer Nicolas. Han har arbejdet i otte 

år for Altan.dk og har rigtig gode erfaringer 

med samarbejdet med beboerne. 

”Hvis samarbejdet går godt, som det 

næsten altid gør, får projektet et virkeligt 

godt og smidigt forløb. Så vi bestræber os 

derfor altid på at få etableret et rigtigt godt 

samarbejde med beboerne fra start af,” 

fastslår han. Og med udsigten til, at Altan. 

dk fortsætter, kommer han og de andre 

medarbejdere i virksomheden til at skabe 

mange nye gode samarbejdsforhold i både 

København og i resten af Danmark. For der 

er stadig rigtig mange, der drømmer om at 

få et uderum, hvor de kan nyde det gode 

udeliv samtidig med, at de bor i storbyen. 

Totalleverandør 

Med Altan.dk som leverandør af jeres nye 

altaner, får I en samarbejdspartner med 

enorm erfaring fra flere tusinde altanprojekter. 

Foruden den store erfaring, kan I 

også nyde godt af vores enormt gennemtestede 

proces, hvor vi tager hånd om alt fra 

første besigtigelse, myndighedsbehandling 

til selve monteringsarbejde.

Har I brug for en stabil samarbejdspartner? 

Så er Korsholm Byg A/S den ideelle løsning! 

Korsholm Byg A/S udfører alle typer tømreropgaver bl.a.: 

Tag- og vinduesudskiftning 

Facadebeklædning 

Nye gulve og lofter 

Løbende vedligeholdelse 

Større projekter – også totalentrepriser 

Vores motto er: 

kvalitetshåndværk til tiden 

– det lever vores dygtige 

medarbejdere op til, og det har 

de gjort i 25 år. 

Vi har flere andelsboligforeninger 

og boligforeninger som tilfredse 

kunder, hvor vi udfører både de 

store opgaver og den løbende 

vedligeholdelse. 

Har I brug for et uforpligtende 

tilbud så: 

Ring til Simon på 2013 8312 

eller skriv til os på: 

simon@korsholmbyg.dk 

Simon Christoffersen 

Mail: simon@korsholmbyg.dk 

Tlf.: 2013 8312 

Adr.: Pileløkken 3, 5450 Otterup 

Web: www.korsholmbyg.dk

Træt bare 

ved tanken? 

Med det elektroniske låsesystem fra iLOQ slipper du for besværet med at udskifte låse 

og bestille nye nøgler. Den elektroniske nøgle kan bare kodes ud af systemet, så den ikke 

bliver misbrugt af andre. Det er nemt, sikkert og fleksibelt. Og så slipper du for at bestille 

nye nøgler til hele opgangen. Igen. 

Læs mere om alle fordelene ved et elektronisk låsesystem på mejlshede.dk

Nøglen til 

fremtiden er her 

iLOQ er en revolution inden for låsesystemer, 

som streaming var det for filmbranchen. 

Bedre brugeroplevelse og større fleksibilitet er vejen 

frem – også inden for sikring af hjemmet. Og du 

går ikke på kompromis med hverken sikkerhed eller 

pris, tværtimod er iLOQ’s elektroniske låsesystemer 

netop tilpasset de behov, vi har som udlejere, boligejere 

og boligforeninger anno 2023. 

En fuldt programmerbar lås og nøgle sikrer både et 

højt permanent sikkerhedsniveau og gør det nemt og 

billigt, hvis uheldet er ude. 

Smider du en nøgle væk, programmeres den ud 

af systemet, så den ikke kan bruges igen. Skal 

du bruge en ny nøgle, gøres den kompatibel med 

den eksisterende lås. Og vil du undgå det store 

nøglebundt, kan en enkelt nøgle programmeres til at 

passe til alle tilgængelige låse. Og endelig behøver 

det ikke engang være en nøgle, som man kender den. 

Alt efter ønsker og behov, kan det nemlig være en 

fysisk nøgle eller blot en brik, PIN-kode eller app på 

telefonen. 

Det elektroniske låsesystem er oplagt til boligforeninger, 

hvor mange nøgler hver eneste dag skal 

tilgås forskellige låse. Med iLOQ’s produktsuite kan 

du nemt og hurtigt ændre låsesystemerne, uden at 

skulle ud og genere brugerne, og desuden er det 

muligt at se, hvem der har tilgået hvilke døre. Ved 

mistanke om ubudne gæster giver det således et 

hurtigt overblik over, hvilke nøgler der muligvis er 

blevet brugt af de forkerte. 

I vælger selv, om bestyrelsen skal varetage systemet, 

eller om I vil overlade det til os og dermed skrive de 

vante, besværlige mellemregninger ud af ligningen. 

Hos Mejlshede er vi specialiserede i at installere og 

drifte iLOQ systemer, og vi hjælper gerne dig med at 

få adgang til den smarteste nøgle i bundtet. 

Se meget mere på mejlshede.dk og kontakt 

os for et uforpligtende tilbud.

AndelsboligNyt Efterår 2023

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?