Mulighedskatalog Qaqortoq_Del 2_v7

2 DEL 2:

STEDSANALYSE

(2/2)

Hvad er de mere præcise forhold for de udvalgte emner?

Hvordan hænger de forskellige potentialer, udfordringer og ressourcer sammen?

Hvilke forhold er det vigtigst at beskytte og at udvikle?

Mulighedskatalog Qaqortoq Emma Ragnhof Sommer 2022

Del 2/4 Version 7

INDHOLD

2 Del 2: Stedsanalyse (2/2)......................................................................................................... 2-1

2.1 Snapshot Sommer 2022 .................................................................................................... 2-4

2.2 Introduktion til Del 2 .........................................................................................................2-5

2.3 Fokus: Institutioner for børn og unge ............................................................................... 2-9

2.3.1 Folkeskolen ............................................................................................................... 2-10

2.3.2 GUX ........................................................................................................................... 2-12

2.3.3 Sulisartut Højskoliat ................................................................................................. 2-14

2.3.4 Ungdomsklubben ...................................................................................................... 2-16

2.3.5 Qajaq-klubben ........................................................................................................... 2-18

2.4 Fokus: Skønhed i det offentlige rum ............................................................................... 2-20

2.4.1 Arkitektur .................................................................................................................. 2-21

2.4.2 Fodgængervilkår ...................................................................................................... 2-23

2.4.3 Bænke ....................................................................................................................... 2-29

2.4.4 Sanering ................................................................................................................... 2-33

2.5 Fokus: Udvalgte foregående og pågående projekter ....................................................... 2-35

2.5.1 Tissaluttoq (Springvandet) ...................................................................................... 2-36

2.5.2 Klatrevæggen ............................................................................................................ 2-37

2.5.3 Vandkulturhuset ...................................................................................................... 2-40

2.5.4 Lufthavnen ............................................................................................................... 2-42

2.5.5 Sammenligning af de fire projekter ......................................................................... 2-43

2.6 Analyse ............................................................................................................................ 2-44

2.6.1 Cold open .................................................................................................................. 2-47

2.6.2 Kriterier ..................................................................................................................... 2-55

2.7 Delkonklusion/Recap ...................................................................................................... 2-56

2.8 Bilag til Del 2 .................................................................................................................... 2-57

2.8.1 Liste af kriterier ........................................................................................................ 2-57

2.8.2 Prompts .................................................................................................................... 2-58

2.8.3 Fokus – Kredsretten ................................................................................................ 2-60

2.8.4 Interviews ................................................................................................................. 2-64

2.8.4.1 Metode til interviews ............................................................................................ 2-64

2.8.4.2 Interview – Nikolaj Lønstrup (Ungdomsklubben) .............................................. 2-65

2.8.4.3 Interview - Minik Schmidt (Kirken, lokaludvalget) ............................................. 2-66

2.8.4.4 Interview - Naja Motzfeldt .................................................................................... 2-67

2.8.4.5 Interview - Lena Pedersen.................................................................................... 2-69

2-2


Del 2/4 Version 7

2.8.4.6 Interview - Stinus Silassen (GUX) ....................................................................... 2-70

2.8.4.7 Interview - Pilutannguaq Løvstrøm Hammeken (Kulturforvaltning) .................. 2-72

2.8.4.8 Interview - Eigil-Kielsen Davidsen (Sulisartut Højskoliat) .................................. 2-73

2.8.4.9 Interview - Lasse Gustavsen (tidl. Kulturforvaltning, Rock House) ..................... 2-74

2.8.4.10 Interview - Karin Hansen (Folkeskolen) ........................................................... 2-75

2.8.4.11 Interview – Qajaq-klubben ................................................................................ 2-77

2.8.4.12 Interview - Rainer Permien .............................................................................. 2-78

2.8.4.13 Aka Høegh og Ivars Silis ................................................................................... 2-80

2.8.5 Noter fra del 2 (overvejelser om del 2-4) ................................................................. 2-82

2-3


Del 2/4 Version 7

2.1 SNAPSHOT SOMMER 2022

De første planlagte cruiseskibe aflyses og udskydes på grund af is. Kommunen reagerer på hærværk

ved at indlede en parnerskabsaftale med politiet. Future Greenland afholdes 17.-18. maj i Nuuk,

hvor borgmester Stine Egede svarede på spørgsmålet ”Hvad ville i tilbyde en investor med 500

mio. til rådighed?” at investeringer i luft-, vej- og havne-infrastruktur var af største interesse. Ugen

efter afholdes lufthavnsdialogmøde 2.0, som målrettes byens erhvervsliv. Der er ikke blevet udgivet

nogen referater af mødet. 31. maj ophører de foreningsbaserede sportsaktiviteter i hallen, og den

sovende sommerperiode hvor kommunen ikke prioriterer at betale foreningernes leje af hallen

begynder. En betydelig andel af byens indbyggere bruger meget af sommerens fritid væk fra byen,

og tager enten på ferie i udlandet, i det øvrige af landet og besøge venner og familie, eller ud og

nyde naturen i det øvrige af Kujalleq med overnatning hytte, i telt eller på båd.

Starten af juni markeres med en fest, da Karl Lynge, den kendte harmonikamusiker og underviser

på højskolen, fejrer 80 års fødselsdag i Katersortarfik, byens historiske forsamlingshus fra 1937, til

dans og musik hele aftenen. Lufthavnsbyggeriet når en milepæl d. 9. juni, hvor de canadiske

maskiner kører i land til en stemning af spændt begejstring. 21. Juni fejres nationaldag til musik på

torvet, og musik i hallen hele aftenen – Simon Lynge laver en sidste optræden før sin afrejse, og

Silamiut lukker festen for et talstærkt publikum. Første cruiseskib anløber d. 26. juni, og bliver

dermed det første cruiseskib i Qaqortoq i tre år; det første cruiseskib efter Covid.

Første weekend i juli afholdes fåreholdergeneralforsamling og musikfestival Narsap Ilua, men

afkortes med en dag på grund af overlap med årets konfirmationer. Samme weekend er der

masseskyderi i Fields i København. Resten af sommeren er en af de største historier i de danske

medier at drikkevandet i flere dele af landet er forurenet PFAS. I mellemtiden er der en anden body

of water som modtager opmærksomhed i Qaqortoq: Springvandet har fødselsdag, og fejres fredag

d. 29. juli. Weekenden fortsætter med live musik i Rock House både fredag og lørdag aften, og

weekenden efter spiller Miké Thomsen i byen for første gang siden han rejste i foråret.

3. august er Inugssuk og Sissami ramt af hærværk, og den mest populære kommentar er at ”Dette

er et råb om hjælp, de har brug for professionel hjælp”. Midt august starter det nye skoleår for

diverse uddannelser i byen, og sportsaktiviteterne i hallen genoptages efter deres sommer-hiatus.

Byen er fuldtallig igen.

Figur 2-1 t.v: Torvet på nationaldagen. t.h: Silamiut i timersortarfik senere om aftenen. Fotos: Gert Hansen

2-4


Del 2/4 Version 7

2.2 INTRODUKTION TIL DEL 2

Stedsanalysen blev indledt i Del 1, hvor der blev lavet en overfladisk beskrivelse af eksisterende og

historiske forhold. Stedsanalysen fortsættes her i Del 2, hvor der laves en mere dybdegående

beskrivelse af udvalgte emner indenfor eksisterende og historiske forhold.

Del 1

Fase: Åben

videnssøgning

Produkt:

Stedsanalyse

1/2

Del 2

Fase: Fokuseret

videnssøgning

Produkt:

Stedsanalyse

2/2

Del 3

Fase: Åben

løsningssøgning

Produkt:

Mulighedskatalog

1/2

Del 4

Fase: Fokuseret

løsningssøgning

Produkt:

Mulighedskatalog

2/2

Det endelige produkt af Del 2 er et bud på de vigtigste værdier, potentialer og udfordringer i byen.

De bruges både som prompt til at brainstorme løsninger i Del 3, samt til at udgøre kriterierne til

multikriterievurdering af løsningerne i Del 4. Det kan visualiseres som følger:

Værdier

Udfordringer

Potentialer

Prompt &

Kriterier til multikriterievurdering

Kriterierne udvælges ud fra en analyse af samtlige af de værdier, potentialer og udfordringer, som

er blevet samlet under stedsanalysen. Derfor er Del 2 struktureret som følger:

Udvalgte emner

i fokus

(Dataindsamling

fortsat fra Del 1)

Analyse

Samlede kriterier,

Prompt

til løsninger i Del 3

(Delkonklusion)

Læsere som allerede har læst version 1 af Del 1 bør være opmærksomme på at Del 2 publiceres

sammen med en revideret version af Del 1.

2-5


Del 2/4 Version 7

Udvalgte emner i Fokus

I slutningen af Del 1 blev der foreslået en række emner at undersøge og beskrive nærmere i Del 2.

Listen er blevet samlet og udvidet i omfang som følger:

Institutioner

for børn og unge

Gastronomi

Skønhed i

det offentlige rum

Foregående og

pågående

projekter

Folkeskolen Spiseoplevelser Arkitektur Springvand

GUX

Hverdagsmadkultur

Sanering

Klatrevæg

Sulisartut Højskoliat

Stier og bænke Vandkulturhus

Ungdomsklubben Startups Lufthavn

Qajaq-klubben

Allorfik

Afgrænsning

Der er lavet en vis afgrænsning, både i omfang (bredde) og i detaljegrad (dybde), for at undgå at

kataloget bliver uendelig langt, og tager uendelig lang tid at skrive. De emner som er fravalgt, og

som dermed ligger udenfor scope af det øvrige af dette mulighedskatalog, er:

• Nærmere forhold for uoptimerede centrale bygninger – Det kan undersøges nærmere i del

4, hvis det er relevant.

• Boliger – fravalgt for prioritering af tid og for læser-retention. Det vurderes at risikoen for

spildt potentiale ved at udelade emnet er lille, da der er veletablerede institutioner som

arbejder med området. Emnet er desuden lovmæssigt og økonomisk tungt, og det er

sandsynligt at eventuelle løsninger er lang tid om at udvikle, implementere, og se resultater

af. Der synes desuden ikke at være nogen akutte bolig-problemer i byen, og der er

boligbyggeri i gang. Derfor udsættes emnet til et evt. senere mulighedskatalog. 1

• Erhvervsfiskeri – Fravalgt for prioritering af tid. Det vurderes at risikoen for spildt

potentiale er lille, da der er en veletableret kultur og veletablerede institutioner som

arbejder med erhvervsfiskeri.

• Øvrigt erhverv, derunder turismeudvikling – Fravalgt fordi erhvervet selv, GE og ISG

allerede arbejder med ervhervsudvikling, og det derfor er sandsynligt at de fleste ”frugter er

plukket”. ISG beskriver desuden i deres årsrappoerter at nogen af byens andre forhold er

begrænsende for erhvervsudviklingen. Dette projekt kan derfor følge ISG’s anbefaling ved

at kigge væk fra erhverv.

• Sundhedsvæsnet – Et vigtigt men tungt område, som allerede har veletablerede

institutioner dedikeret til området.

• Øvrige uddannelser – Der er som nævnt i Del 1 flere forskellige uddannelser i Qaqortoq og

omegn (f.eks. Inuili i Narsaq) men for at begrænse projektets omfang, fokuseres der kun på

folkeskolen, GUX og højskolen her.

• Gastronomi, Allorfik, musik-miljøet – Har forsøgt at etablere kontakt, men har været

uheldig med timing i en længere periode, så for at kunne holde fast i deadline er disse

emner udeladt; de bliver måske tilføjet i en senere fase af projektet.

Til dataindsamling under denne del er der blandt andet blevet foretaget 11 interviews, som kan

læses i deres fulde længde i bilag.

1 …men der var problemer. Boliger og bygninger til pasningsinstitutioner er blevet rangeret som et af de mest

akut relevante emner for byens videre udvikling; læs videre for at lære mere.

2-6


Del 2/4 Version 7

Metode til dataindsamling

I denne del, ulig sidste del, er der lavet interviews, både med borgere og nøglepersoner for de

forskellige emner. Flere af emnerne er udenfor mit fagområde som ingeniør og byplanlægger, og

nogen af emnerne er meget komplekse. Folkeskolen, eller uddannelsessystemet generelt, er et

eksempel på et komplekst emne, et såkaldt wicked system. For personer som ikke er fagfolk

indenfor et komplekst emne, kan problemerne i systemet virke cykliske. I en debat som er drevet af

ikke-fagfolk omtales komplekse systemer ofte som cykliske:

”Hvad er problemet? Hvilket led skal vi fixe for at bryde cyklussen?”

Det kan illustreres med en normal retorik omkring f.eks. folkeskolen:

Dårligt ry

Afledte

problemer

Ressource

stærke

aktører

flytter

Niveauet

falder

Niveauet

udfordres

Men denne cykliske reduktion er absurd, da der er mange flere faktorer, som alle skal være opfyldt

til enhver tid. Et udpluk af faktorer er:

Godt ry

Opbakning

fra

forældre

Gode

lærere

God

ledelse/

arbejdsklima

Velforberedte

elever

God

folkeskole

Gode

materialer

Gode

forhold

2-7


Del 2/4 Version 7

De forskellige faktorer kan uddybes med så mange forgreninger at grafen begynder at ligne en

massiv trækrone. Hvad værre er, kan der også tegnes så mange effekt-tråde, at papiret bliver sort,

og informationen effektivt er 0 igen. Dette betyder at systemet i praksis virker som en blackbox:

Tiltag

B

Tiltag

A

Effekt

A

Tiltag

C

?

Effekt

B

Tiltag

D

Effekt

C

Figur 2-2 Hvordan skal man regne ud hvilke tiltag har haft hvilke effekter, når mange ting virker sammen?

I dette tilfælde må man opgive at tænke på ét problem eller én løsning, og i stedet have mange

faktorer i sinde. Dette perspektiv-skift kan understøttes med det retoriske trick:

Der findes ikke wicked problemer, kun wicked muligheder!

Derfor har jeg ikke forsøgt at analysere institutionerne udenfor mit fagområde, f.eks. folkeskolen,

og den er på ingen måder undersøgt i dybden i dette projekt.

I stedet læner de mere komplekser emner i projektet sig op ad ekspertisen fra relevante

fagpersoner. Det gennemgående spørgsmål har været:

”Hvad har din institution brug for, for at kunne gøre det den gør bedre?”

Når svaret ligger udenfor institutionen selv, er der mulighed for at medvirken i mulighedskataloget

kan bidrage til at møde behovet.

2-8


Del 2/4 Version 7

2.3 FOKUS: INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE

Institutioner for børn og unge blev vurderet i Del 1 til at være et særligt interessant emne, fordi

Qaqortoq er en uddannelsesby, men det er alment kendt at folkeskolen har et så dårligt rygte at

mange familier vælger at flytte væk fra Qaqortoq og til Nuuk eller Danmark af denne grund alene.

Dette leder til et systematisk dræn, som sætter et loft på gennemsnitsancienniteten og hiver

dermed bunden ud af lokal videns- og netværksopbygning.

Børn- og unge-området er desuden et bredt område, som mange er interesserede i og hvor der er

en bred vifte af parametre som påvirker trivslen, så der er en chance for at det er præcis den type

emne der kan indgå konstruktivt i et dokumentations- og dialog-stykke, som Mulighedskataloget.

Figur 2-3 Qaqortoq er speciel ved at have et gammelt og centralt område kun med uddannelser og kollegier

(til venstre i billedet: folkeskolen, GUX, biblioteket, ungdomsskolen og kollegierne bagerst mod søen).

Området grænser op til byens charmerende bycentrum, og de to områder er adskilt af floden som løber gennem byen.

Dette, sammen med byens rige kulturliv ift. dens størrelse, er en god start for en attraktiv studieby.

2-9


Del 2/4 Version 7

2.3.1 Folkeskolen

Folkeskolen, Tasersuup Atuartia (”Storesøen skole”) ligger centralt, i mellem elven og GUX.

Citaterne i afsnittet er fra viceinspektør Karin Hansen.

Figur 2-4 Tasersuup Atuarfia. Foto fra kommunens hjemmeside

Generelt

Skolen er en af landets største skoler, og havde sidste år en elever nok til 47 lærere og 4 vikarer.

Mange børn går i skole om morgenen, nogen cykler, og nogen bliver kørt. Udviklingen har i flere år

været at et stigende antal bliver kørt. Der er flere bygninger som samles om en skolegård med

legeplads. Der er en midlertidig ordning for at lokaler i kælderen bliver brugt til børnepasning pga.

skimmelsvamp-sanering på børnehaven.

Ny ledelse overfor stædige udfordringer

I 2021 anerkendte daværende formand for skole, daginstitutions- og innovationsudvalget, Bibi

Kielsen, en række udfordringer i skolerne i Kujalleq. Dette sætter konteksten for skolens

nuværende ledelse. Skolens inspektør har været ansat siden oktober sidste år, og viceinspektøren

har været ansat i to år. Sammen har de erfaring med både undervisning og ledelse i Narsaq,

Sisimiut og Ilulissat. Skolen har længe haft et dårligt ry, og især har den forrige ledelse været under

meget kritik. Den siddende ledelse nævner samarbejde og arbejdsmiljø som en af de udfordringer,

de har haft fokus på at løfte så hurtigt som muligt: ”Vi har især været optagede af at gøre

samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige ansatte bedre. Vi har for eksempel set at

det gav en ærgerlig dynamik at skolen havde mange små lærerværelser, hvor de forskellige

lærerværelser begyndte at have mindre fællesskabsfølelse med det øvrige af skolen. Derfor har vi

samlet alle lærerværelserne til ét lærerværelse, for at bakke op om en fællesskabskultur, både i

pauserne og indenfor arbejdstid. Arbejdsklimaet er så vigtigt. Vi er så glade for at det ligner at

det har virket allerede, for her til sommer har vi kun haft én lærer som sagde op, og det var fordi

vedkommendes kæreste ville til Danmark. Ellers har det længe været normen at der var 4, 6 eller

8 lærere som sagde op i sommerferien. Det ser vi som en stor succes.”

Flaskehalse udenfor skolen

Men det er ikke alle udfordringer som ledelsen kan løse alene. Karin anerkender at en

velfungerende folkeskole hviler på et komplekst system af faktorer, også faktorer som ligger

udenfor skolen selv. ”Hvis jeg skulle nævne en akut flaskehals lige nu er det nok garanteret

2-10


Del 2/4 Version 7

dagpleje for de lærere, som selv har børn som skal passes. Jeg tror det får dem til helt kategorisk

til at vælge Qaqortoq fra, og det er ærgerligt, for jeg tror det kunne have mange positive effekter

at få unge lærere ind. Vi kan tydeligt se vi får flest jobansøgninger fra ældre lærere.”

Et ideal om lærere i forskellige aldre

Karin uddyber hvorfor det er positivt at modtage ansøgninger også fra yngre lærere: ”Jeg tror at en

af mange fordele ved yngre lærere er at eleverne er mere tilbøjelige til at støde på yngre lærere

ude rundt omkring i byen. Ældre har det med at blive mere stillesiddende, og ikke gøre så meget

brug af byens muligheder. Men unge mennesker, i 20’erne og 30’erne, de laver jo ofte alt muligt,

og hvis de unge kan se deres lærere gøre det, så kan forholdet og undervisningen og

kompetenceopbygningen gå op i en højere enhed. Det kan også få de unge til at sige ”okay, så vil

jeg også gå til håndbold” eller hvad det er. Lærere er potentielle forbilleder. Det er en spildt

mulighed hvis de ”bare” bliver set som kedelige lærere.”

Et ideal om højere gennemsnitsanciennitet

Hvis dagplejen er flaskehals for at rekruttere unge lærere, så er boliger måske flaskehals for at løfte

gennemsnitsancienniteten: ”Den næststørste udfordring lige nu er nok også at der mangler

attraktive boliger. Jeg tror at som de er nu, så er der mange der tolererer at bo i dem i et par år

max, men så rejser de videre, for så kan de få betalt deres flytning. Det er jo så billigt. Så kan

man flytte efter hvor der er mest spændende, frem for hvor man har lyst til at bo i mange år.”

Mulig win-win ved aftenskolehold som appellerer til unge

Skolen har som mange andre bygninger haft problemer med hærværk, som sker ”Der hvor der ikke

er noget at lave, og på de tidspunkter hvor der ikke er nogen. Det er en anden grund til at jeg tror

aftenskole kunne være godt; så kan de unge komme og se at her er nogen, og så kan det være at

de vælger at komme ind i stedet for at smadre vinduer.” Aftenskolen appellerer primært til

voksne, og foregår på GUX. Men Karin er positiv for at bruge folkeskolens lokaler, og at appellere

til unge: ”Jeg tror at ungdomsklubben er rigtig gode til at engagere unge til og med 7. klasse, men

den kan ikke rigtig nå dem fra 8. klasse og op. Det er måske heller ikke idealet at de skal gå i

ungdomsklub. Når børn er så store – det kan jeg da huske fra min egen ungdom – så er det sjovt

at melde sig til aftenskolehold, der matcher ens interesser.”

Tilføjelser fra anonym lærer om IT-redskaber og gruppearbejde-faciliteter

En anonym lærer udtrykker to ønsker fra sin undervisning: ”Jeg har oplevet at klasselokalerne

bliver højlydte når eleverne laver opgaver. Nogen af eleverne som gerne vil have ro, kommer til

mig og spørger: ”Må jeg sætte mig ud på gangen og arbejde?” Men der er ikke særligt gode

møbler ude på gangene. Uanset larm i klassen tror jeg det er godt for deres koncentration at

kunne gå et andet sted hen og lave opgaver, når de har modtaget undervisning. Så kan de komme

ind i deres egen verden, og man kan komme rundt og give dem individuel opmærksomhed.”

Figur 2-5 Fælles-områderne er generelt meget tomme, og faciliterer ikke opgaveregning eller andre typer ophold.

2-11


Del 2/4 Version 7

Vedkommende tilføjer: ”Desuden tror jeg et computerlokale ville gavne rigtig meget. De har

iPads, men hvis de bruger computere, kan de få erfaring med office-programmerne: word,

powerpoint, excel. Som det er nu, er der mange elever som først begynder at lære officeprogrammerne

i gymnasiet. Der er et kæmpe spring i deres computer-egenskaber, som nok

skyldes at det er forskelligt om eleverne har computere derhjemme. Det synes jeg er en skam. Da

jeg var ny, skulle de lave en præsentation, og så sagde jeg ”lad os bruge powerpoint!” og så

kiggede de på mig og jeg indså at de ikke ved hvad powerpoint er. De plejer bare at google

billeder, printe dem, og hænge dem på plancher. Jeg synes de skal kunne have mulighed for at

gøre dele – være kreative og sanselige med hænderne, og lege med funktionerne på computeren.”

2.3.2 GUX

GUX er gymnasiet for hele Kommune Kujalleq. Hovedbygningen fremstår som en af de mere

moderne bygninger i byen, og hovedbygningen er attraktivt placeret nær kollegier og midtby.

Citaterne i afsnittet er fra forstander Stinus Silassen.

Aulaen

Aulaen, det største og mest centrale rum i bygningen, får meget naturligt lys, og udgør et flot rum

at samles i. Det er en af byens mulige forsamlingssteder, og bliver brugt til borgermøder og

koncerter.

Figur 2-6 Dimittender i 2021. Foto: Susanne Heilmann

2-12


Del 2/4 Version 7

Fagrum

Der er musikrum, som bliver brugt meget. Der er et IT-rum som ikke bliver brugt, men Stinus

Silassen fortæller at han tror det ville virke godt som studierum. Der er kreativt rum til maling.

Figur 2-7 Rummet og udsigten til kreative fag er måske ikke det mest inspirerende...

Manglende gruppearbejde

Der er flere muligheder for at sidde og lave gruppearbejde eller fordybe sig alene, men ingen af de

forskellige steder bliver brugt særligt meget. Der er en kultur for at gå fra skolen så snart sidste

undervisning stopper: ”Noget af det vi som ny ledelse på CAK fokusere på, er at skabe et mere

appellerende studiemiljø, som tilskynder til, at elever og personalet har lyst til at opholde sig på

skolen udenfor normal arbejdstid.” Stinus har flere forslag til områder som kunne forbedres, som

kan læses i interviewet i bilag.

Ingen kantine

GUX-bygningen har ikke egen kantine. Historisk har GUX haft en aftale med sømandshjemmet,

men sømandshjemmet findes ikke i byen længere. GUX har også en bygning med faciliteter som

potentielt kunne tages i brug til kantine, men bygningen ligger 800 m væk, hvilket er en af flere

udfordringer til at bruge den som kantine til frokost. Sinus fortæller: ”Da GUX-bygningen i sin

helhed blev bygget om og blev moderniseret fik vi at vide at ”siden I ikke har en kantine nu, så

har I jo ikke brug for en, så I får ikke en. […] Eleverne går til Pisiffik, og køber mad som ikke er

særlig sund. […] Når elever eller personale går til Pisiffik, samles de ikke om spisning på samme

måde som hvis der var et fælles spisested, så det er lidt en spildt mulighed. Spisning er jo en god

anledning til at samles.”

2-13


Del 2/4 Version 7

2.3.3 Sulisartut Højskoliat

Qaqortoq er hjem for en af Grønlands to højskoler. Sulisartut Højskoliat har fandtes siden 1977, og

ligger ved siden af timersortarfik, ved søen, og har flere tilknyttede dorms. Årgangen efteråret 2022

starter på 55 elever. Citaterne i afsnittet er fra forstander Eigil Kielsen Davidsen.

Formål

Højskolen har som andre højskoler ikke eksamener, men handler om den grundtvigske idé at lade

eleverne vokse som mennesker under fælles, kreative, stimulerende rammer, og således blive bedre

udrustet både til uddannelse og til livet. Mange af eleverne søger højskoleophold flere gange, enten

flere gange i Qaqortoq, eller først i Qaqortoq og så i Sisimiut, hvilket er en lille fiasko ift. målet at

det gerne allerede med ét ophold skal virke som et skridt mod videre uddannelse.

Aktiviteter

”Siden vi er en højskole, har vi ikke tavle-undervisning. Vi har workshops i stedet for, og så

bruger vi aktiviteter til at berige elevernes ophold. I stedet for at have noget vi kalder kulturfag,

har vi workshops med kunst, maleri, håndværk. Udeliv handler om at vandre langt, og orientere

sig, enten ved at bruge gps- eller kompas-navigation. Vi har også strik og syning. Musik er også

interaktivt: det er lige fra at lære at spille instrumenter, skrive sange, og optage den og lave

musikvideo til. Vi bruger kulturaften til at vise det, som højskoleeleverne har lavet gennem deres

forløb. Det er en af de positive aktiviteter at samles om. Vi har planer om at holde kulturaften

igen i november. Vi har også planer om at lave halloween-fest til oktober. Det har været meget

populært førhen.”

Figur 2-8 Bål, vinterbadning, musikopvisninger på torvet og på alderdomshjemmet, etablering af kikkert i fjeldet...

Højskoleopholdet er rigt på oplevelser. Foto: Højskolens facebookside

2-14


Del 2/4 Version 7

Figur 2-9 Fysisk nærvær. Foto: Højskolens facebookside

Eigil tilføjer: ”Eleverne, som har outdoor-fag, er seje. De vinterbader, og så laver de

cirkeltræning, som de selv designer, med dæk udenfor. De kan rigtig godt lide at træne ude. Der

er også noget træningsudstyr nede ved siden af kunstgræsbanen, men det er alt for let. Det er slet

ikke udfordrende nok for dem.”

Figur 2-10 De alt for lette fitnessredskaber ses til venstre i billedet.

De ville måske være velegnet til ældre, men der kommer ikke så mange ældre forbi her.

Bygninger

Bygningerne er en af udfordringerne for højskolen: ”B-794, B-795 og B-796 er ikke i brug og skal

rives ned, og så har vi søgt om at få en ny bygget som kollegiet oppe på Qummut. Vi har ikke selv

økonomien til det, så vi har ansøgt ved Selvstyret. De vil gerne overtage bygningerne og sørge for

bygningernes nedrivning og genetablering, hvis vi ansøger om at få noget af udgiften dækket ved

Villum eller Maersk, så det har vi gjort. Der har for nylig været fremskridt i sagen, så det bliver

måske snart. Bag dem er b-1230 og b-885. De er stadig i brug, men de er ikke tidssvarende, de er

fra en gang i 60’erne. [...] Vi har også soveværelser i hovedbygningen, som er mere tidssvarende.

Vi fik badeværelset, gulv i første etage, samt gulv og loft i stuen renoveret for nogen år siden på

grund af en vandskade som skete i sommerferien mens ingen var her. Men ydervæggene trænger

til at blive renoveret. Også skuret på bagsiden skal genetableres.”

2-15


Del 2/4 Version 7

2.3.4 Ungdomsklubben

Klubben er for unge ml. 8-21 år. Citaterne i afsnittet er fra Nikolaj Lønstrup, som er leder af

klubben. De forskellige aldersgrupper bruger klubben på forskellige tidspunkter:

Tid Hvem

9-13 4 - 10 klasse

13-17 4.-6. klasse

17-19 Lukket

19-23 6. klasse - 21 år

*Fredag & lørdag 19:00 til 24:00. Lukket søndag, undtagen når klubrådet holder frivilligt åbent.

Bygning

Bygningen er en samling af ældre, forbundne bygninger, og nogen af rummene har dårlig luft.

Kommunen har i år afsat 1 mio. kr. til at udarbejde et projekt til renovering/ombygning af klubben.

Figur 2-11 Klubben er en samling af ældre, forbundne bygninger

Klubben indeholder en række rum, der er dedikeret til forskellige aktiviteter:

Rum Status Aflåst? Note

Musik-øvelokale Funktionelt Åbent Musiklokalet er ikke kun for børn og unge men

også for alle i byen

Inersuaq (stort

multirum)

Kiosk Funktionelt Åbent

Kreativt rum Funktionelt Låst*

Sløjd/værksted Funktionelt Låst*

Film/hygge-rum Delvist funkt. Åbent Slappe af rum + Nyt film-rum

Funktionelt Åbent Har blå/hvide vægge og et lidt ”sterilt” udtryk,

som klubben gerne vil male i levende farver.

Indspilnings Funktionelt Låst

Studio

LAN/PC-rum Delvist funk. Låst Computerne er offline men kan bruges, næste

mål er at nå E Sport for hele kujalleqs klubber

Flere depoter Funktionelt Låst 1 depot er lavet om til 2 så der kunne laves

Studio rum

Kontor Funktionelt Låst

”Låste” rum låses op når de er i brug, således at børn/unge kun er der under opsyn.

2-16


Del 2/4 Version 7

Fælles brug af musik-øvelokale

Dem som bruger musiklokalerne mødes også hver mandag. Nikolaj oplever at kulturen for at bruge

musiklokalerne er god, og at de generelt bliver behandlet med respekt. Musiklokalerne bliver

desuden udlånt i aftentimerne efter henvendelse (på tlf. 64 24 72), og også her oplever han at der er

en god kultur for at behandle lokalerne og instrumenterne godt.

Tidsplan

Anvendelsen af rummene sker i vist omfang efter en plan:

Tid Hvem man tir ons tor fre lør*

9-13 4 - 10 klasse

13-17 4.-6. klasse Kreativ

Klubrådsmøde

Musikmøde

Film Disko Personalemøde

Disko

Stoledans

Disko

Stoledans

17-19 Lukket

19-23 6. klasse -

21 år

Kreativ

Musikmøde

Klubrådsmøde

Film Disko Disko Disko

Som udgangspunkt er inersuaq (det store rum) altid i brug, her er tennis og energisk leg. Men

nogen gange bliver de trætte, og kommer og beder om historier. Nikolaj fortæller:

”De unge elsker gys og gyserhistorier. De vil hele tiden lære noget. De kommer og spørger, når de

er trætte imellem leg og musik, ”lad os hygge” og så det de helst vil høre, er qivittoq

(spøgelseshistorier).”

Arrangementer

Foruden de ugentlige aktiviteter, er der også aktiviteter på årsbasis. Flere af dem initieres af

klubrådet:

• Musik-arrangementer

• Udklædningskonkurrencer og spøgelsesrute til halloween.

Ledelse

Nikolaj har været klubleder siden januar. Han har forskellig relevant erfaring, blandt andet ved at

lave musik-camps i Nuuk og i Tasiilaq. Han er desuden aktiv musiker, hvilket kan mærkes i

hverdagen i klubben. Han siger blandt andet om sit virke: ”Noget af det jeg er særligt optaget af, er

at opdage og udvikle talenter.” Der bliver spillet meget musik på klubben, men der er også andre

kreative aktiviteter og fordybelse.

De har flest ufaglærte medarbejdere, og den sidste nye ansatte er socialhjælper.

2-17


Del 2/4 Version 7

2.3.5 Qajaq-klubben

Klubben har 426 likes, og ca. 30-40 aktive medlemmer. Der er 50 medlemmer, som har meldt sig

ind i år. Der er flere børn hvis forældre er støtte-medlemmer. I år var ca. 30 medlemmer fra

klubben med til GM i Ilulissat. Klubben er både for børn og voksne, men er især målrettet børn og

unge. Klubben har et aktivt fællesskab. Klubben har 40 års jubilæum om 2 år.

Da Abel og Sorpa flyttede fra Ilulissat til Qaqortoq i 2012, var der 13 medlemmer i klubben, og 10

som deltog i GM. Siden er antallet steget til 30-40 tilmeldinger om året. I 2019 var der 94

medlemmer. I det år foregik GM i Qaqortoq, hvor 44 medlemmer fra klubben deltog. Der var pause

under corona, og klubben kan godt mærke at viljen er lidt mindre end den var før.

Aktiviteter

Foruden qajaq-roning, er klubben aktiv ved f.eks:

- Qajaq-byggeri – ca. 3-4 personer kan bygge samtidig, og der er ofte andre som gerne vil

være i klubben samtidig bare for hyggens skyld.

- Pagaj-byggeri - Klubben låner Tasersuup Atuarfias sløjdlokaler til at lave pagajer. Når de

låner sløjd-lokalet skal de bære materialer fra klubben og tilbage igen, hvilket er lidt tungt.

Derfor har da ansøgt om at få en container umiddelbart udenfor skolen, så de ikke skal

bære det så langt.

- Indendørs reb-træning – Klubben låner skolens gymnastiksal til at lave reb-træning.

- Udendørs reb-træning – Klubben har fået sponsoreret et stativ til udendørs rebtræning,

men stativet er desværre ødelagt.

- Aktiviteter omkring klubhuset – Hvis det er godt vejr når klubben har været aktiv, er der

flere som svømmer i havnen og griller udenfor klubhuset.

- Aktiviteter for at samle penge – Klubben rejser penge på flere måder. De har samlet flere

penge ved at samle skrald for virksomheder i byen. Et år deltog de i en skraldeindsamling,

hvor der blev samlet 2 tons skrald i alt.

- Frivillighed til arrangementer – Klubben arbejder ved Lions Club arrangementer. Til

nationaldagen havde de bagt kage, som blev delt ud ved springvandet på torvet. De

arrangerer som udgangspunkt to koncerter i timersortarfik i løbet af efteråret.

Klubhuset er åbent alle dage. Efter sneen smelter om foråret, er klubben åben næsten hver dag

hvor vejret er godt.

Figur 2-12 Grill udenfor selvom det er regnvejr. Foto: Sorpa Jakobsen

2-18


Del 2/4 Version 7

Klubhus

Qajaq-klubben er den eneste fritidsklub i byen med eget klubhus. Bygningen er fra 1945, og er i

dårlig stand:

• Regn drypper fra taget når det regnet,

• Taget hænger,

• Oliefyret gik i stykket til vinter (men er ordnet nu),

• Strømmen går når medlemmerne kommer til at tænde for mikroovn, elkedel og

kaffemaskine samtidig.

• Bygningen er ved at være for lille. Når klubben mødes for at forberede sig til at arrangere

efterårskoncert, mødes de i det gamle sømandshjem, for der er flere siddepladser.

Således føles bygningens stand som en begrænsende faktor for klubbens virke. Klubben har forsøgt

over flere gange at få et nyt klubhus, men vejledningen har ind til videre været ufrugtbar.

Figur 2-13 Gulvet er vådt fordi det har regnet gennem taget.

Flere kan ikke lide at være her længe ad gangen, fordi luften er dårlig

Figur 2-14 Borgmesteren ønsker qajaq-klubben tillykke efter deres præstationer til GM i Ilulissat

2-19


Del 2/4 Version 7

2.4 FOKUS: SKØNHED I DET OFFENTLIGE RUM

Skønhed i det offentlige rum kan virke som en ekstravagant interesse der optager dem som ikke

har noget rigtig værdifuldt at tage sig til, men det er vigtigt af flere grunde, for eksempel:

• Giver personer lyst til at være der - Æstetik i byrummet påvirker hvor mange spontane og

planlagte møder og ophold som sker i byrummet, hvilket har stor effekt på trivslen af dem

som bor der. For mange personer, især dem som ikke har familie i byen, kan oplevelserne i

det offentlige rum være forskellen mellem at føle sig hjemme eller føle sig fremmed i byen.

• Giver byen en følelse af identitet - Historisk arkitektur giver identitet, og anerkendes bredt

som vigtig at bevare, og kan bruges som inspiration til retningslinjer for fremtidigt byggeri.

Derfor er det beskrevet i det følgende. Underemnerne er arkitektur, fodgængervilkår, bænke, og

sanering (dvs. opbevaring i de åbne rum).

Figur 2-15 Arkitektur, fodgængervenlighed, bænke, for ikke at nævne kunst, kultur, fællesskab, trivsel...

Mange forskellige ting går op i en højere enhed på torvet på nationaldagen. Foto: Gert Hansen

Figur 2-16 "Prinsessen", en af de mest fotograferede veje i Grønland.

2-20


Del 2/4 Version 7

2.4.1 Arkitektur

Som nævnt i del 1, har Qaqortoq en attraktiv arkitektonisk profil. Arkitekturen er beskrevet f.eks.

”Julianes-Haab – Qaqortoqs bebyggelseshistorie 1775-1950”, og læsere henvises igen til Google

Street View for sammenligning. Arkitekturen i byen er opsummeret i følgende hovedtræk:

• Historiske bygninger - Der er mange historiske bygninger. Bymidten har flere fredede og

bevaringsværdige bygninger, og omkring bymidten er der en høj densitet af historisk

interessante selvbyggerhuse, som viser en speciel og velbevaret selvbyggerkultur.

• Historiske haver – Flere af de gamle boliger har også gamle haver, omkranset af stakitter

som når op til hofterne. Stakitterne tillader at forbipasserende kan nyde haverne og livet i

dem, såvel som at havernes brugere stadig kan holde øje med hvem der passerer forbi,

samtidig med at de føler haven som deres eget rum. Arkitekter omtaler dette som de

attraktive ”semi-private rum”, som har manglet fra nybyggeri under højmodernismen.

Figur 2-17 Man kan sidde næsten helt privat på terrassen foran dette hus

• Kunst og grønne områder i byen – Qaqortoq har flere arealer som er friholdt til natur,

deriblandt arealet omkring floden, som løber gennem midten af byen. Byen tilføres magi

med de mange stenskulpturer fra Sten og Menneske, som er spredt i byen.

Figur 2-18 For eksempel den tillokkende sten, de tre piger læner sig ad udenfor Kûnguaq

2-21


Del 2/4 Version 7

• Stimulerende fodgængeroplevelser – Arkitekturen spiller en stor rolle for at gøre

fodgængeroplevelsen positiv. Dette er beskrevet nærmere i næste underkapitel.

• Stagnerende bymidte – Bymidten er beskrevet i Del 1. Den virker godt i forhold til mange

andre grønlandske bymidter, men den bærer i stigende grad præg at passive facader og

anvendelser ift. bygningernes oprindelige udformning, hvilket leder til deaktivering:

o Sissami er blevet lukket af mod elven (Figur 2-19).

o Hudplejeproducenten Inuacare er mindre interaktiv end bageren, som lå der før.

o Jysk har et højt dagligt besøgstal, men facaden er delvist lukket ift. bygningens

o

oprindelige facade (Figur 2-19).

Den gamle politistation, som har været offentlig service og derved levede op til

delområdeplanen, er erstattet af det rådgivende ingeniørfirma Masanti, som dermed

er den eneste center-bygning hvis anvendelse er i direkte konflikt med lokalplanen.

o Over sommeren er den sorte bygning (umiddelbart bag springvandet i Figur 2-15)

overgået til kultur- fritids- og skoleforvaltningen, men det er ikke sikkert hvor længe

den bliver ved med at være der.

Figur 2-19 Sissami (venstre) og Jysk (højre) –

I dag lever de op til lokalplanens krav om centerformål, men facaderne er blevet mindre åbne.

2-22


Del 2/4 Version 7

Cookie-cutter nybyggeri – Nogen af de nyeste prominente bygninger er f.eks. kredsretten og

punktboligerne på Qummut. Punktboligerne er ikke tilpasset byens arkitektoniske identitet, og

følger samme design som det samtidige byggeri i f.eks. Nuuk, og har en hård overgang mellem

privat og offentligt rum, hvilket er en af flere elementer som giver indtryk af at de er dårligt

gennemarbejdet. Kredsretten er tilsvarende lavet efter et design, som er så dårligt tilpasset byen, at

den opleves som ikke at være tilpasset overhovedet. Den er beskrevet nærmere i bilag (2.8.3).

Figur 2-20 t.v.: Kredsretten, indviet i 2017. t.h.: Hård grænse mellem privat og offentligt rum på Qummut.

2.4.2 Fodgængervilkår

Det er forklaret i Del 1 hvorfor fodgængertrafik er vigtigt: det er en naturlig måde at få motion, det

virker afstressende, og i en lille by er det en måde at møde kendte ansigter spontant i hverdagen.

Man kan starte med at spørge: er Qaqortoq fodgængervenlig eller ej?

Figur 2-21 Trappe mellem Aaninngivit og Augo Lyngesvej.

Skraldespanden kan ses på siden af trappen, og bænken er skjult bag det grønne. Foto: Gert Hansen

2-23


Del 2/4 Version 7

Rejser til fods og i bil dominerer – Der er ingen tvivl om at rejser til fods og i bil udgør størstedelen

af alle rejser i byen. Taxa rangerer også højt, især til at transportere sig selv og varerne hjem fra

indkøbsture, eller til ture der er lidt for besværlige når der er nyfalden sne, som ikke er ryddet

endnu. Cykler, el-scootere og bussen er mindre anvendte alternativer.

Fodgængervilkår i forhold til Nuuk og København - Relativt til Nuuk eller København foregår en

stor del af bevægelserne til fods frem for i bil; de siger ”selvfølgelig er Qaqortoq fodgængervenligt.”

Fodgængervilkår i forhold til Narsaq og andre steder i Kujalleq – Personer fra Narsaq eller andre

steder i Kujalleq siger (ligeså selvfølgeligt som Københavnere og Nuumiuter) at ”selvfølgelig er

Qaqortoq ikke fodgængervenligt.” Der foregår flere rejser til fods I Narsaq og nok de fleste beboede

steder i Kujalleq, end i Qaqortoq. Også bakker/trapper gør at Qaqortoq er mindre fodgængervenlig

end Narsaq, som er meget flad i forhold. Flere personer som er vokset op i Qaqortoq siger det

samme; ”Men kan mærke at der er kommet flere biler på vejene, og de er begyndt at dominere.”

Un-asking the question - Dette betyder at man kan diskutere uendeligt om Qaqortoq er

fodgængervenligt i absolutte termer, men hvorfor skal man også det? I stedet kan man kigge på

hvilke tracéer virker godt, hvilke kunne være bedre, og hvordan bil-adfærden kan justeres.

Topografi har begrænset biltrafik - Figur 2-21 er et eksempel på en af byens mange trapper med

en tilknyttet skraldespand og bænk. Den giver fodgængere mulighed for at slå genvej mellem

vejene, og dermed bevæge sig mere direkte rundt i byen, end biler der skal samme vej. Denne høje

forekomst af trapper og stier som slår genveje på tværs af veje er et resultat af byens relativt

bakkede topografi, da vejene er nødt til at sno sig rundt for at undgå for høje stigninger. Dette

sætter en naturlig begrænsning på hvor meget bilerne kan favoriseres i transportinfrastrukturen.

Trapper er ikke the be-all-end-all - Trapperne skal dog vedligeholdes, er arbejdsintensive at rydde

for sne, og når byen over tid breder sig over et større et areal vil der opstå rejser som bliver for

lange til fods selvom tracéet er behageligt. I dag siger mange at ”Hvis man bor på Qummut er det

2-24


Del 2/4 Version 7

måske bedst at have bil.” Det nye boligområde Qummut er byens mindst attraktive sted at gå til og

fra ift. til resten af byen, både på grund af afstand fra bycentrum, højde (Qummut = ”toppen”) og

ikke mindst at på en del af strækningen er der ikke noget alternativ til at gå langs den nok mindst

behagelige vej i byen: Lang, lige, og hurtigere trafik end noget andet sted i byen – mange bilister

bruger strækningen som en sjælden mulighed for at komme op og runde 60 km/t (Figur 2-22).

Figur 2-22 Adgangsvej fra den nyeste del af byen. Bakken til venstre for den lille blå bygning bliver brugt af nogen som

sti, for at skyde genvej og undgå at færdes nær bilerne. Men det er kun for de adrætte, og her er glat i sne eller regn.

Qummut er således et specielt tilfælde af mangel på et attraktivt alternativ til transport i bil. Et

andet sted, som kan virke trist, er vejen nedenfor hotellet, foran havnen (Figur 2-23).

Figur 2-23 Mand med trillebør, set fra hotellet.

Umiddelbart et trist billede, men er der et problem, og hvis ja: hvad skulle løsningen være?

Manden med trillebøren har en fodgængeroplevelse, som er træls pr. alle parametre i ”Byer for

Mennesker”: Tracé uden kurver, industrielle proportioner, ingen andre fodgængere, ingen

2-25


Del 2/4 Version 7

adskillelse fra hurtig forbipasserende trafik. ”Byer for mennesker” foreslår at etablere en alternativ

rute til fodgængere… ret meget som i Figur 2-24:

Figur 2-24 Asfalteret fodgængertracé mellem hotellet og havnen udgør et alternativ til at gå langs containerne.

Stien er markeret i hvidt. Kunne man etablere et alternativ med lidt færre trin vha. en trappe foran Saga tours?

Dette er et argument for at strækningen faktisk ikke er problematisk ift. fodgængervilkår.

”Det triste billede” er dog stadig relevant for en dialog i byen: Er udsigten grim?

Note om strukturplan og mixed use areas

I strukturplanen er det foreslået at ”sanere” området ved at flytte industri ud af det gamle

Qaqortoq, og evt. inddrage havnen til bycenter-formål ved at gøre RAL-bygningen til kulturhus. På

denne måde er kommunen som kommuner er flest: Mange kommuner har siden højmodernismen

fokuseret byudvikling omkring arealplaner, med en særlig favorisering af rigid adskillelse af bolig,

erhverv, og centerområder.

Dette står i kontrast til gamle byer, som ofte har mere bløde overgange mellem forskellige typer

anvendelser, og i nogen af dem får man indtrykket at blandet anvendelse (”mixed use areas”)

indenfor en grænse har mange positive effekter. Med udgangspunkt i dette case er fordelene ved at

bevare havnen som den er, og således bevare området som et mixed use area:

• Allerede en populær udsigt fra hotellet - Udsigten fra hotellet udgør en af byens populære

udkigsposter. Her er både kig til natur såvel som til virksomhed på havnen, og

kombinationen er måske mere populær end natur alene?

• Glæden ved at se på andre i arbejde - Flere steder i byen grænser de mest populære

opholdssteder op til erhverv. Erhvervet genererer naturligt liv, og der opstår et positivt

feedbackloop af personer som standser op, falder i tale, kigger på, og ender med at gøre

længere ophold. Effekten af dette er især stærk på brættet og torvet.

• Superkort trafik-kæde – Transporten af gods fra havnen til f.eks. fiskefabrikken, Jysk og

Pisiffiks fryselager er meget kort, og hvis havnen flyttes ud af byen skal der i stedet ske

transport af varer ved at køre hele vejen fra udenfor byen, og ind i bymidten.

• Autenticitet og historie som attraktion – For dem som er vant til at leve helt afskærmet fra

industri (ofte personer som er vokset op i større byer) kan industri virke chokerende grimt

2-26


Del 2/4 Version 7

med de rustne og u-ornamenterede store flader og maskiner. Men for de personer som

forstår det bare lidt, enten gennem deres interesse, eller ved selv at være vant til at færdes

ved det, eller ved at arbejde med det, føles det hjemligt og ægte, og at fjerne det fra

hverdagen kan synes som et forsøg på at rejse en kunstig facade.

• Alternativet – Mixed use med naturlig, alsidig brug i hverdagen står i kontrast til

designerede kultområder: Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, men hvem føler sig

hjemme i et stort, nyopført kulturhus hvor en af byens essentielle organer plejede at være?

Figur 2-25 En af byens mest populære udsigter hele året rundt.

Man kan endda tage skoene af og smække fødderne op. Ville det blive bedre ved at forvise RAL?

Figur 2-26 Sarfaq Ittuq i havn

2-27


Del 2/4 Version 7

Figur 2-27 Et andet eksempel på et pragmatisk forhold i den gamle midtby.

Hvad er der at sige om pragmatik, erhverv, autenticitet, skønhed, fredning og udvikling her?

Foto: Sarah Woodall, ISG

Ændrede fodgængervilkår i Qaqortoq

Lena Pedersen udtaler om emnet:

”Den øgede bilkultur er et problem. For ikke så mange år siden føltes vejene som fodgængernes

areal. Det er ret nyligt, at vejene er begyndt at føles, som om de tilhører bilerne først. Det føles

ikke så sikkert at gå på vejene mere. Mange børn bliver kørt i skole nu, det gjorde de ikke før. Det

synes jeg er ærgerligt. Jeg er glad for stierne i byen, især dem som er genveje væk fra vejene, men

også dem langs vejene. Vi må forbedre forholdene for fodgængere, måske man kan udvide vejene

med naturlige fodgængerarealer.

Os som går forbi hinanden i hverdagen, kender hinanden. Man lærer hinanden at kende, og

vedligeholder bekendtskaber, på en helt anden måde, når man går.

Jeg kender en ældre dame, til hendes 80-års fødselsdag sagde hun:

”I mange år har min verden ikke været meget større end gåturen mellem mit hjem og butikken.

Men alligevel kender jeg så mange og se hvor mange der er kommet til min fødselsdag!”

Det synes jeg beskriver det meget godt.”

2-28


Del 2/4 Version 7

2.4.3 Bænke

Byen har mange gode bænke, men der er plads til forbedring.

Den gode bænk - Bænke er en billig måde at øge brugen af de offentlige rum. De er gode hvis de er

placeret hvor der ikke er for meget støj, især fra trafik, eller for meget vind, hvor der er sollys, og

hvor der er god udsigt, enten over natur eller mennesker – eller bedst, begge dele. Ved trapper er

de nødvendige for at ældre kan gøre hvil, og gode bænke kan gøre forskellen om de går ud eller ej.

Figur 2-28 Muligheder for ophold, både korte og længere ophold, giver en mere behagelig fodgængeroplevelse. Det er

særligt inviterende at gøre ophold hvor der er andre mennesker, eller i det mindste statuer af mennesker...

Foto: Lutti Knudsen

Figur 2-29 Bænk af kunstneren Jeppe Gitz-Johansen. Kunstnerens intention var at bænken skulle tilbyde hvil til de

ældre på vej op til kommunen. Kommunen flyttede bænken til poppellunden, men blev flyttet tilbage efter kunstnerens

protest, fordi bænken ved poppellunden ikke tjente sit formål til at tilbyde tiltrængt hvil midtvejs på de mange trapper.

Kilde: Dan Ullerup, museumsleder

2-29


Del 2/4 Version 7

Figur 2-30 Bænken ved Århusvej har blik over havet, heliporten, og det friholdte natur-areal ved slugten

Bænke som et sommerfænomen – Mange af byens bænke bliver fjernet om vinteren for ikke at

blive ødelagt af sneryderen. De bliver placeret igen om foråret. I vinterperioden er sunde, unge

mennesker tilbøjelige til at gå uden at gøre ophold, og de ældre og gangbesværede er mere

tilbøjelige til undgå at gøre ærinder, bruge bus/taxa, eller rollator så de kan hvile sig under turen.

Figur 2-31 Dette billede er taget samme dag, som bænkene blev sat ud igen om foråret.

Der er ingen tvivl om at torvet som opholdssted har været savnet igennem vinteren.

Potentialer for flere bænke - Byen har mange bænke, både ved udsigter, trapper, og pladser, men

der kan være flere. Den ved Kimmernat er ødelagt, og det er sandsynligt at dens manglende halvdel

er savnet blandt dem som kommer forbi i hverdagen. Mange hviler på den efter de er kommet op

ad trapperne eller bakken fra midtbyen, og den står da også dejligt væk fra vejen, med dejlig udsigt,

og en dejlig masse forbipasserende mennesker at se og hilse på, især omkring fyraften.

2-30


Del 2/4 Version 7

Figur 2-32 Kimmernat-bænken savner kærlighed. Foto: Gert Hansen

Høeghs plads er et sted som godt kunne bruge en bænk. Der er flittigt brugt bænke langs stien

nedenfor, men ingen på pladsen. Containerne er ingen attraktion, men der kommer mange gående

forbi, hvilket er attraktivt. Biltrafik er tilpas langt væk til at samtaler kan føres komfortabelt.

Figur 2-33 Over Høeghs plads, mod centrum...

Figur 2-34 …Over Høeghs plads, mod Kongebroen.

2-31


Del 2/4 Version 7

Fremmarch af bænke - Der er på et tidspunkt indenfor de seneste 10 år blevet udskiftet bænke på

torvet: Hvor de før var simple som skamler, er de nu blevet udskiftet med frokostbænke. Gad vide

hvis idé det var, og om man havde forudset hvor populære frokostbænkene ville blive?

Figur 2-35 Bænkene på torvet som de så ud før

Figur 2-36 Frokostbænkene udnyttet til max kapacitet på torvet på nationaldagen i år. Sagde træerne lige bang?

Udviklingen minder om fremmarchen af café-miljøer i Skandinavien i 70’erne: Mange troede at

fænomenet med at sidde ude på café kun kunne høre middelhavet til, for klimaet i Skandinavien

var for koldt. Men med ly for vind, masser af sol, magelige stole og eventuelt tæpper var der mange

timer om året hvor caféerne kunne servere udendørs – og således eksploderede antallet af caféer

med udepladser i Danmark, Norge, Sverige og Island. Caféerne langs gågader med et højt antal

forbipasserende er nu dem der lader til altid at være fyldt i højsæsonen. Lyder det som Qaqortoq?

2-32


Del 2/4 Version 7

Figur 2-37 I vindstille vejr kan efterårets eftermiddagssol varme betragteligt. Foto: Gert Hansen

2.4.4 Sanering

Sanering er ligesom bænke et område hvor en lille forskel kan have en stor effekt – både for det

værre og det bedre. Sanering er særligt relevant i nyopstartet frivilligt byudviklingsarbejde, da det

er en af relativt få måder, passionerede aktører hurtigt kan få en følelse af at udrette noget. Dette

står i kontrast til indledende projektarbejde, som ofte kan komme til at føles som tom snak og

ubesvarede e-mails, hvilket kan dræbe motivationen.

God sanering – God sanering tjener især to formål: bæredygtig skraldehåndtering, og

vedligeholdelse af en visuelt appellerende by.

Tradition for fælles skraldeindsamling i Grønland - Fælles skraldeindsamling er da også en af de

aktiviteter, det meste af Grønland engagerer sig i som forberedelse til nationaldagen. I Qaqortoq

sker den fælles skraldeindsamling gerne til Earth Day, som ligger tidligere på året da sneen i

Qaqortoq smelter tidligere hernede, og således blotter vinterens forblæste affald før på året.

Sanering i Qaqortoq – Kommunens Tekniske forvaltning tager sig af skraldehåndtering i

Qaqortoq. Byen har et forbrændingsanlæg som er etableret for at byen kan komme af med affald

ved at brænde det som kan brændes, og sejle det ud som ikke kan brændes. Derfor er der fire ikkebrændbare

fraktioner: glas, metal (med miljøbobler placeret rundt i byen), miljøfarligt (miljøkasser

hos borgerne) og hårde hvidevarer. Og de to brændbare: stort brændbart, og husholdningsaffald.

Imidlertid er kildesorteringen sket med begrænset succes, og meget metal og glas kommer stadig i

forbrændingsanlægget, hvilket leder til periodiske stop for at fjerne slagge-ophobning (Figur 2-38).

2-33


Del 2/4 Version 7

Figur 2-38 t.v: Slagge, et klistret (når varmt) restprodukt som ophobes i forbrændingsanlæg når f.eks. glas og metal

forsøges forbrændt. Foto: Wikipedia. T.h: ”bobler” til glas og metal.

Anlægget er dog ude af drift efter en længere periode med periodiske stop, og det er planlagt at

forbrændingsanlægget som skal servicere Qaqortoq fremover skal være i Nuuk eller i Sisimiut. Det

er planlagt at de skal opføres i 2024. Ind til da pakkes affald og sejles til Danmark til forbrænding.

Genanvendelse – Byens har ingen genbrugsstation. Byen har en lille Røde Kors, som ligger i den

gamle badeanstalt (stenhuset foran Pisiffik). Der er desuden et aktivt marked for salg og bytte på

facebook, som beskrevet i Del 1. Det vil sige at der er en delvist uudnyttet niche for genanvendelse.

Det er oplagt at udnytte pga. dyr transport, og kan være en mulighed for fællesskabsskabende og

kompetenceopbyggende aktiviteter. Men opbevaringsplads og udgifter til administration er

begrænsende faktorer.

Kosmetik – Qaqortoq har for nogen år siden været kåret som Grønlands smukkest sanerede by,

men det er gået ned ad bakke siden. Lena Pedersen bemærker:

”Jeg synes vi skal være bedre til at respektere naturen i og omkring byen. Der er for meget

skrald, og ting får lov at stå. Containere og gamle både. De tager udsigt, og nogen af dem

blokerer for en f.eks. en dejlig vandresti. Affald som ikke er pakket forsvarligt og bare kan flyve

væk, eller bliver taget af fuglene.”

Et af problemområderne er ”dumpen”, og flere af områderne mellem dumpen og byen, som er det

første indtryk når man ansejler Qaqortoq. Også ved heliporten er der et område med

langtidsopbevaring. Ved vandsøen er der et område som er problematisk ift. drikkevandssøen, og

det er planlagt at der skal graves en rende for at lede overfladevandet i floden frem for i søen. Der

er flere steder med containere og langtidsopbevarede både i byen. En vis mængde både er

forventelig i en bådby, men der er en meget gradvis overgang fra ”forventelig opbevaring” til

”livstidsprojekt med ejere som er i Danmark/har travlt/er ældre”.

Fællesskabs-skabende aktivitet for naturen – Som sagt organiserer kommunen skraldeindsamling

til Earth Day. Sidste år arrangerede Qajaq-klubben sammen med Lena Pedersen desuden en

skraldeindsamling udenfor byen. Lena fortæller: ”Sidste år arrangerede de en dag hvor vi sejlede

ud langs kysten og samle skrald ind, frivilligt. Det var en rigtig dejlig dag, både for børn og

voksne. Det føltes godt at gøre noget for naturen. Mere af det!”

2-34


Del 2/4 Version 7

2.5 FOKUS: UDVALGTE FOREGÅENDE OG PÅGÅENDE PROJEKTER

Projekter blev beskrevet overfladisk i Del 1. Aktuelle projekter er interessante for at forstå kontekst

(f.eks. den kommende lufthavn), og foregående er interessante at lære af: Hvad har virket godt?

Hvad skulle måske gøres anderledes? Således kan de inspirere fremtidige projekter.

Hvad er projekter – Projekter er defineret som et stykke arbejde, som har en start og en slutning –

således er det forskellige fra f.eks. rutinearbejde og vedligeholdelsesarbejde. Projekter kan være så

forskellige at det ikke giver meget mening at sammenligne dem. De varierer i abstrakthed, i

nyskabelse, i tid, i omkostning, i kompleksitet…

Sammenligning for inspiration - ...Alligevel kan det være interessant at prøve at sammenligne

projekterne i og omkring Qaqortoq, for at se om forstå bedre hvorfor de har haft succes eller

hvorfor de er blevet glemt/udsat. Fire projekter bliver sammenlignet med følgende parametre:

SPRINGVAND KLATREVÆG VANDKULTURHUS LUFTHAVN

Konkret? ? ? ? ?

Målbart

? ? ? ?

mål?

Personligt? ? ? ? ?

Pris? ? ? ? ?

Realiseret? ? ? ? ?

Succesfuldt? ? ? ? ?

Figur 2-39 ø.t.v: Render af lufthavn. Illustration: Kalaallit Airports. nederst: foto af Poul Hard

2-35


Del 2/4 Version 7

2.5.1 Tissaluttoq (Springvandet)

Det ikoniske Tissaluttoq som udgør center-stykket for den elskede plads blev opført i 1932 af Pavia

og John Høegh, som mindesmærke til de navne som står skrevet på kanten: Anders Olsen, H.J

Rink, CN Hauge, Knud Rasmussen, J. Daugaard-Jensen, Poul Ibsen, Th. Stauning, Hans Hedtoft,

Henrik Lund og Knud Oldendow.

En gammel tradition - Springvandet følger en gammel tradition for at fejre personer ved at

investere i hyldende kunst på et centralt sted i byen. Dette minder om en Europæisk tradition hvor

rigmænd har investeret deres velstand ved at lave vandkunst og herlige parker, for at cementere

deres reputation som velhavende. I dag er parkerne historiske, og bliver nydt af offentligheden.

Således har kunst længe været brugt til at hylde mennesker, og vandkunst specifikt til at sprede et

billede af overflod og velvære, til de efterfølgende generationers fornøjelse.

Figur 2-40 Det ikoniske mindesmærke: Pavia & Jakob Høeghs springvand. Foto: Gert Hansen

Et pragteksempel på forankring til sted, tid, og mennesker – Arkitekter og ingeniører bliver

undervist i værdien af lokal forankring i byggeprojekter, men i mange projekter (som for eksempel

beskrevet i bilag – Kredsretten, er den lokale forankring ofte et så underarbejdet område af

projektet, at ”forankringen” i højere grad virker som en bizar misforståelse af hvad end den

forsøger at henvise til. Springvandet er et pragteksemplar på vellykket lokal forankring:

• Idéhaver og designer er lokal,

• Udførende er lokal,

• Materialerne er i det lokale sillisit (”Igaliku sten”),

• De ornamentale fisk på toppen er en reference til det nu forgangne lysthus ved Tasersuaq.

• Springvandet har også temporal kontekst ved at indvielsen skete ved 100-års jubilæet for

kirken.

Succesfuldt projekt? - Både som mindesmærke, som kunst, som samlingspunkt, som open ended

projekt med potentiale for merværdi og afledte effekter må springvandet siges at være en bragende

succes; nu er springvandet selv blevet til et ikon, som byen fejrer fødselsdag for.

2-36


Del 2/4 Version 7

2.5.2 Klatrevæggen

Som beskrevet i Del 1, er klatreklubben blandt de populære og voksende sportsklubber i Qaqortoq.

Klatreklubben blev lavet i slutningen af 2020. Initiativet blev taget af Eik Kolstrup (norsk læge på

kontrakt på sygehuset) og hans hustru, som gik sammen med Ejvind David Jeremiassen

(kontorleder Inuplan Qaqortoq), om at lave klubben med formålet at:

Klatrevæggen er blevet udvidet flere gange siden opstarten, og de håber på at udvide mere, klatre

mere udenfor, på sigt at have baner som er certificeret forskellige sværhedsgrader, såvel om at

sende medlemmer til konkurrencer.

Figur 2-41 Forskellige aldre, forskellige sværhedsgrader. Foto: klubbens facebookside

2-37


Del 2/4 Version 7

Projektopstart

Eik og Ejvind kombinerede deres ressourcer til opstart af klubben: De havde god forståelse for de

tekniske elementer af at etablere en klatrevæg, og de kendte en klatreklub i Norge hvor de fik

udstyr sendt fra. Eik havde lav tolerance for de bureaukratiske udfordringer, hvilket Ejvind til

gengæld havde højere tolerance for:

Ejvind fortæller: ”Jeg tror det hjalp at jeg vidste hvem på kommunen vi skulle tale med, hvordan vi

skulle spørge, og at vi skulle forvente noget ventetid. Mange ved ikke hvem de skal spørge, og det

kan også være svært at spørge på den rigtige måde, og så tager det også bare noget tid, det skal man

være klar på. Der er nogen formelle krav som gør, at det tager tid.”

Figur 2-42 "Det er ikke meget arbejde, men vi skal ha papirene i orden!"

- Hvor mange ved hvordan man starter en forening? Kommunen har en vejledning.

2-38


Del 2/4 Version 7

Succesfuldt projekt?

Klatreklubben er populær, hvilket blandt andet fremgår af de billeder som bliver lagt op på

klubbens facebookside efter hver session. Den er blevet udvidet flere gange siden, og medlemmerne

efterspørger at faciliteterne udvides yderligere. Den har mange afledte effekter, som er svære at

måle: klatring opfylder behov for motion, afslapning, socialt samvær, netværk. På en måde er den

en succes så længe den findes. Et emne som derfor er interessant at holde øje med, er: Hvordan

sikres det at den holder ved? Hvem skal overtage hvis dem som administrerer det nu, ikke vil

længere? Dette er af afgørende vigtighed for klubbens fortsatte succes som projekt.

Figur 2-43 Lørdag aften (19-21) d. 27. august, kort efter det nye hold højskoleelever er kommet til byen, kommer en stor

gruppe af dem til klatring. Det er en af få alkoholfri aktiviteter og fælles væresteder en lørdag aften.

Figur 2-44 Én mand på væggen, 12 i rummet. Hen mod slutningen af en aften er mange trætte i fingre og underarme,

men det betyder ikke at man går. Mange sidder og taler, eller finder på andre typer underholdning; ”afledte effekter”.

2-39


Del 2/4 Version 7

2.5.3 Vandkulturhuset

Vandkulturhuset var et idéprojekt, som Kommune Kujalleq sendte i arkitekt-konkurrence. Det

vindende hovedprojekt havde en estimeret anlægsomkostning på 96 mio., og fondsøgningen var i

gang i 2008, da finanskrisen ramte, og projektet gik i stå. Siden har der været debat om flere

kulturhuse, og kulturhus er stadig et mål i den gældende planstrategi.

Idé

I planstrategien fra 2004 hintes der til et muligt vandkulturhus. Planafdelingen udtrykker visioner

for rammerne for kultur: ”Der skal opføres og indrettes nye og tidssvarende faciliteter”. Også

borgerne udtrykker behovet i fordebatten, og nævner svømmehal som en mere specifik version af

samme behov: ”For at beholde de unge mennesker og resten af kommunens borgere, bør der

etableres svømmehal eller andre aktiviteter for børn, unge og voksne!”, ”Kommunen mangler en

svømmehal. Flere gange har der været borgermøder, hvor emnet har været på dagsordenen, og

hver gang har det trukket fulde huse. Det må være et udtryk for at der er et stærkt ønske hos

borgerne”. Dette kan sættes i perspektiv til at svømmehaller også er et populært emne i Ilulissat og

Sisimiut, samt at svømmehallen i Nuuk er en af byens store attraktioner for borgerne.

Idéen vokser

Denne ambitiøse vision om at kombinere kulturhus og svømmehal konkretiseres som et forslag om

at placere bygningen ved Timersortarfik og Højskolen, og der foreslås en bred fane af oplagte

synergier/mer-effekter: ”samarbejde mellem idræt og højskole, kongresser, konferencer, mulighed

for teater, koncerter, biograf...” Den sidste vision som nævnes om kulturhuset i planstrategien er:

”Som noget unikt er det planen at skabe et miljø i foyeren, hvor mange kulturretninger kan mødes,

og hvor borgerne naturligt søger hen, når de ønsker at få en god oplevelse.” Disse visioner var

udgangspunkt for oplægget til projekt-konkurrencen, hvor det vindende projekt har en anslået

anlægsomkostning på 96 mio. Fondsøgningen pågår.

Figur 2-45 Skitse af vandkulturhuset fra DAI-gruppens idé-projekt

2-40


Del 2/4 Version 7

Projektet strander og emnet degenererer til idé-stadiet

Finanskrisen rammer under fondsøgningen, og projektet bliver en af mange bristede drømme. 14

år senere er der stadig ikke bygget hverken kulturhus eller svømmehal. Borgere udtrykker stadig

hyppigt drømme om svømmehal, og kommunens forslag til kulturhuse har taget flere former siden

– f.eks. kombineret kommunekontor og kulturhus i den aktuelle planstrategi. Behovet for

samlende rammer for kultur og rutinemæssige aktiviteter for unge er bredt anerkendt som ligeså

stort som nogensinde før.

Succesfuldt projekt?

Projektet blev aldrig bygget, hvilket er en fiasko i sig selv. Men projektlederne kunne ikke forudse

finanskrisen, hvilket bør mildne kritikken af projektlederne. Dog kan man stadig spekulere:

Hvor godt ville det have været hvis det var blevet bygget? Hvor godt ville det tjene formålet for

fællesskabs-skabende rammer? Med sin beliggenhed bygger projektet for eksempel ikke videre på

bymidten. Hvor mange spontane møder er spildt ved at placere bygningen ved Timersortarfik frem

for ved bymidten? Hvor god er forankringen egentlig? Hvor meget styrkes de tvær-demografiske

møder? Hvor godt passer den i arkitekturen? Vandkulturhusprojektet giver indtryk af at være så

bredt at det næsten er overvældende at forestille sig, men disse punkter virker

undergennemarbejdet.

Hæmsko for fremtidige projekter?

En anden fiasko er at der endnu ikke er noget kulturhus, på trods af at det er bredt anerkendt at

der er stadig er behov for samlende rammer for kultur. Kan det være at det færdigudviklede projekt

har afholdt efterkommere fra at genoverveje hvad et godt kulturhus kunne være, og hvordan det

kunne blive realiseret – måske for mindre end 100 mio.?

Figur 2-46 Udpluk af projektmateriale tilknyttet vandkulturhus-projektet: fondsøgning, konkurrence-oplæg,

konkurrence-projekter og vindende projekt videreudviklet til hovedprojekt med tidsplan og driftsplan.

2-41


Del 2/4 Version 7

2.5.4 Lufthavnen

Lufthavnen er et åbenlyst eksempel på et pågående projekt som er relevant. Den nævnes af ISG og

kommunen som gamechanger. Deloitte har anslået anlægspris på 1 mia. 44 mio. kr, som Selvstyret

betaler med indtægter fra bla. Tusass, air Greenland og loddefiskeri.

Historie – Der har været tale om lufthavn siden 80’erne. Tilbage i 2004 blev der afsat 1 mio. kr.

alene til forarbejdet til at undersøge mulige placeringer til lufthavn i Qaqortoq, som skulle indgå i

en rapport som skulle præsenteres for landstinget. I planstrategien fra 2004 fremgår det at allerede

dengang beklagede borgere sig over ”ikke at have samme fordelagtige rejsetilbud som andre

kommuner af tilsvarende størrelse”. Senere er der udarbejdet materiale om emnet af blandt andre

selvstyret, kommunen og trafikstyrelsen 2 . Lufthavnen er endelig under konstruktion, i forbindelse

med udvidet lufthavn i Ilulissat og en udvidet lufthavn i Nuuk.

Store infrastrukturinvesteringer – Store infrastrukturinvesteringer har potentiale for paradigmeændrende

effekter, og bliver til tider kaldt for gamechangere. De har anlægsomkostninger der kan

være over flere hundrede millioner kroner, og en forventet tilbagebetalingstid på ofte over 20 år.

Historisk er denne type investeringer ofte initieret af virksomheder; mange togspor er blevet anlagt

af råstofselskaber (f.eks. togsporene i Norge og USA – kun i Norge er de overgået i stor stil til

persontransport), og både minevirksomheder og maritime fragtvirksomheder har præcedens for at

anlægge havne. Vandkraftværk er historisk set verden over blevet etableret i et samarbejde mellem

stater, forsyningsvirksomheder og virksomheder. Og det er ikke et særsyn at se lufthavne etableret

med henblik på turisme-udvikling.

Et tveægget sværd - Infrastruktur-investeringer er en måde at gøre transport mere effektiv, og

dermed transport (enten persontransport eller materialetransport, eller begge dele) mere

kompetitivt. Dette er den positive version; en negativ version er at sige at infrastrukturinvesteringer

gør det lettere at udnytte ressourcer. Infrastrukturens design og drift er af afgørende

betydning for hvor stort afkastet til lokalsamfundet er, og hvordan det fordeles. Der er eksempler

på byer i Afrika som har sagt ja til at lade kinesiske selskaber bygge togspor i forbindelse med

minedrift, under den tro at togsporene ville kunne bruges til persontransport i landet. Men

togsporene ledte direkte fra minen til havet, udenom byen. På denne måde kan man sige at

ressourcen, før togsporene blev anlagt, var ”beskyttet” ved hjælp af sin geografiske isolation fra den

globaliserede verden.

Succesfuldt projekt? – Det er en succes at det bliver bygget. Det er ikke sikkert hvad effekten bliver,

og planerne er ved at blive udviklet i højere detaljeniveau. Der har været holdt ét borgermøde, hvor

der ikke blev givet referat. Kommunen har ikke meldt ud om planer om flere borgermøder.

2 En opsummering kan læses under kapitel 6 og 7 i Selvstyrets idéoplæg på kalaallit airports hjemmeside.

2-42


Del 2/4 Version 7

2.5.5 Sammenligning af de fire projekter

Der kan gøres følgende overvejelser:

• Er det lettere at få finansieret større projekter hvis målene er målbare?

• Kan kulturelle projekter blive realiseret selvom deres mål ikke er veldefinerede/målbare?

• Er kultur-projekter mere tilbøjelige til at blive succeser hvis de er stærkt lokalt forankret?

Springvand v. Vandkulturhus - Springvandet kan sammenlignes med vandkulturhuset fordi

begge er målrettet kulturel berigelse. De er konkrete ved at være fysiske bygninger, men deres mål

(kulturel berigelse) er ikke særligt målbart. Dette har højst sandsynligt været en af grundene til at

vandkulturhuset ikke blev realiseret i 2008, og stadig ikke er blevet prioriteret. Springvandet havde

derimod et mindre budget, som blev mødt af lokale, som fik det realiseret ved eget initiativ. Den

lokale støtte kan have været forårsaget af at springvandet er stærkt lokalt forankret på mange

måder, hvilket står i kontrast til vandkulturhuset, som i høj grad blev håndteret af kommunen og

udenbys arkitektfirmaer med relativt lille lokal inddragelse.

Lufthavn v. Vandkulturhus v. Tissaluttoq (springvandet) -Lufthavnen har mange af de

samme udfordringer som vandkulturprojektet: dyrt at anlægge, en lang liste af ønskede funktioner,

svag lokal identitet, og ingen lokale figurer særligt forbundet med det. Den store forskel er at hvor

vandkulturhuset ikke er blevet bygget, er lufthavnen nu under konstruktion. Det er bredt

anerkendt at der er brug for både lufthavn og kulturhus, og alligevel bliver lufthavn bygget først

selvom det har en anslået anlægningsomkostning der er 14 gange højere (100 mio. vs. 1.4 mia.)

Hvordan kan det være? Et muligt svar er at effekterne af lufthavnen er mere målbare. Hvor

fordelene ved lufthavnen kan beskrives som mindskede flytider og rejseomkostninger, både for

herboende og turister, er fordelene ved kulturhuset mere flygtige: velfærd, kultur, fritid. Det er

forventeligt at et kulturhus og velfærd har mange positive afledte effekter, og det er muligt at de er

større end dem fra lufthavnen, men de to projekters ”strategier” for at opnå udvikling er så

forskellige at sammenligning ikke falder de fleste ind – for slet ikke at tale om hvordan man skulle

gøre det, hvis man ville lave en samfundsøkonomisk sammenligning. Man kan også sammenligne

ved at spørge: Har springvandet virket som en gamechanger?

Klatrevæggen og springvandet v. store projekter og politiske projekter

Klatrevæggen og springvandet er eksempler på at et projekt kan godt være en succes selvom det

ikke har et målbart mål, hvis bare det ikke koster for meget og er lokalt forankret; hvis det kan

startes og er en god idé, skal det nok blive en integreret del af byens liv.

KONKRET

PROJEKT?

MÅLBART

MÅL?

SPRINGVAND VANDKULTURHUS LUFTHAVN KLATREVÆG

Delvist

Delvist

(konkret bygning,

(væg+

mindre konkret

forening)

anvendelse)

Nej

(hyldest af

mennesker,

samlingspunkt)

Svært

(kun svært målbare;

generel trivsel,

kultur)

Delvist (målbare:

økonomi, forventede

tilflyttere, forventede

rejsetider og

rejseomkostninger)

PERSONLIGT? Nej Nej

PRIS?

96 mio. 1,44 mia.

REALISERET?

SUCCESFULDT? Ikke bygget Vi får se…

Nej

Nej

2-43


Del 2/4 Version 7

2.6 ANALYSE

I analysen behandles det indsamlede data for at kunne fokusere eventuelle indsatser:

Hvilke problemer og potentialer skal adresseres eller udnyttes for at maksimere effekten på byens

udvikling, og hvilke værdier er det mest vigtigt at beskytte?

Mange analyser sker ved først at opdele data i emner, og derpå gå i dybden med de forskellige

emner. Kommunalt arbejde, derunder kommunal byplanlægning, foregår ofte på denne måde:

Først opdeles arbejdet i områder, der reflekterer de forskellige forvaltninger, og dernæst arbejdes

der i dybden indenfor de forskellige områder. Dette føles for de fleste som en mere intuitiv måde at

arbejde, og det er en af flere grunde til at det er populært at strukturere arbejde sådan.

Men rækkefølgen kan også være omvendt; man kan starte med at dykke ned et mere eller mindre

vilkårligt sted, og så følge med strømmen ind til man til sidst har været godt omkring – og derpå

opdele det man har set i emner. En fordel ved at starte med at gå i dybden og først senere opdele

arbejdet i forskellige emner er at man undgår de fejl som er forbundet med kategorisk tænkning.

For eksempel bliver man mere tilbøjelig til at opdage effekter som går på tværs af emner – både

synergier og konflikter. Derfor, og for variationens skyld, er opdelingen i denne analyse udskudt til

senere. Dette valg er bakket op af talemåden:

”Using the same kind of thinking that created the problem is not going to solve the problem”

Før analysen er der to snacks:

1. Resume af emner, som blev nævnt under dataindsamlingen

2. 0-scenarie, som sætter potentiel udvikling i perspektiv til mangel på samme

Figur 2-47 Arssarnerit (”nordlys”) før analysen for lige at trække vejret i hovedet...

2-44


Del 2/4 Version 7

Resume af dataindsamling

Dataindsamlingen har som sagt været fokuseret omkring fællesarealer, kultur og fritid, og ikke på

erhverv. Der har været fokus på bygninger til fælles anvendelse, men ikke til bolig.

Indenfor de emner er der samlet en række værdier og udfordringer. Et retorisk trick er at samle

dem som potentialer. Den uredigerede liste kan læses i bilag.

Potentialer

Værdier Udfordringer

Attraktiv bymidte

(torvet, springvandet, historiske bygninger)

Høj udbredelse af stærke sociale netværk

Natur indenfor rækkevidde

Fodgængervenlig by

Gode vilkår for

spontane udendørs møder i dagligdagen

Muligheder for uddannelse

Stærk idrætsforeningskultur

Stærk kunst-kultur, især musikkultur

Hyppige events, især live musik

Meget historisk arkitektur

Gode vilkår for småbørnsfamilier

Stagnerende/

faldende befolkningstal

Høj flyttefrekvens

Ikke-attraktiv folkeskole årsag til fraflytning

Få unge lærere

Ikke pasningsgaranti for tilflyttere

Renoveringsefterslæb i børnehaver

Lavt fremmøde til møder ml. skole/forældre

Umotiveret hærværk

Aktiviteter for unge i aftentimerne

(som ikke er idræt) savnes

Værested til at slappe af i hverdagen savnes

Kulturhus/værested savnes

Svækket kommune/

borger-kommunikation

…

o-scenarie

Et 0-scenarie er et subjektivt forsøg på at forestille sig hvad der sker, hvis udviklingen fortsætter

som planlagt, eller hvis udviklingen sker uden yderligere planlægning. Scenariet er meget

uvidenskabeligt, men det kan læses kritisk som inspiration.

Læsere kan evt. prøve selv at forestille sig et 0-scenarie.

2-45


Del 2/4 Version 7

Hvad blev der af lufthavnen som gamechanger? - Lufthavnen giver nogen arbejdspladser, men

uden attraktiv folkeskole vil ressourcestærke voksne stadig flytte væk for mere attraktiv skole for

børn. Dette giver systematisk loft af vidensniveau og manglende kontinuitet i indsatser. Der vil

således trods lufthavnen fortsat være en udbredt følelse af at ting går i stå, og de problemer som

synes stædige nu vil fortsætte med at virke stædige. Dette kan have en selvforstærkende kollektivt

deprimerende effekt, da lufthavnen har været omtalt positivt som ”gamechanger”.

Fortsat splittelse mellem Qaqortoq og Nuuk/Danmark - Mange Qaqortormiutter forventes fortsat

at være splittet mellem at bo i Danmark eller Nuuk og Qaqortoq, og stigende madpriser, elpriser,

frygt for epidemier, isolation, og savn af familie og natur, vil stadig trække mod Qaqortoq. For

mange mennesker trækker faktorerne job, folkeskole, sundhedssystem, i retning af Danmark og

Nuuk, og for nogen er der storbyappeller som også savnes i Qaqortoq: Kultur, pizza kl 2 om natten,

brunch søndag formiddag, svømmehal, biograf, alsidige muligheder for at spise ude... Qaqortoq har

endnu svært ved at konkurrere med storbyer på disse områder.

Fortsat uddannelses- og kulturby, men med generationskløft, og trætte ildsjæle - Der vil på den

lyse side fortsat være en underbelly af unge og ældre ildsjæle, både på grund af tilhørsforhold og

uddannelser, deriblandt højskolen. Men uden rum til at mødes i hverdagen på tværs af

generationer vil der fortsat være en generationskløft, og kontinuiteten i kulturen vil derfor være in

limbo. Der vil være fænomenet ”ildsjæle”, som per definition har en oplevelse at at arbejde alene,

uden systematisk støtte.

Nuuk-ificering - Hvis bygningsreglementet ikke ændres, vil det øvrige boligbyggeri sandsynligvis

følge samme tendenser som dem i Nuuk, og byens identitet vil således gradvis udvandes yderligere,

og mere vil forventes at ligne Qummut, som siges at ligne Nuuk. Hvis der ikke tages beslutninger

for fremtidens transportinfrastruktur og investeres målrettet i alternativer til biltrafik i takt med at

byens areal vokser, vil biltrafik formodes at dominere til en grad hvor det sker på bekostning af

øvrige transportformer. Dette formodes at have en negativ effekt på fællesskab og kultur i byen, da

bil er den mindst interaktive form for transport.

Døde områder efter anvendelses-sanering nær bycentrum - Hvis industrihavnen som foreslået i

strukturplanen flyttes væk fra nuværende RAL og ud på den anden side af halvøen, vil der skulle

tages bevidste valg for at den eksisterende industrihavn ikke dør eller opleves som performativ. Der

er mange eksempler på negative effekter af at ombygge gamle byområder med nærhed af kultur og

erhverv (”100%-arealer”) til hårdt segregerede zoner, især at gøre det med ét slag frem for at gøre

det gradvis i takt med behov for plads til de behøvede funktioner.

Færre spontane sociale interaktioner i hverdagen - Facaderne i midtbyen er blevet mere og mere

lukkede - også funktionerne mindre interaktive. Også de sociale interaktioner i hjemmene bliver

mindre frekvente: det har været normalt at komme på uanmeldte besøg hos venner og familie i

hverdagen, men tallet er på vej nedad. Forøget indbyggertal, lav gennemsnitsanciennitet, 40 timers

arbejdsuger, dårligere forgængervilkår, og færre semiprivate rum i boligmassen fremskynder denne

tendens.

”Det bliver snart ligesom i Nuuk,” siger man og sukker.

2-46


Del 2/4 Version 7

2.6.1 Cold open

- De to proxyer

I begge ISGs beretninger nævnes det som et centralt symptom på at noget er galt. I Kujalleq Nutaaq

står det på første side: Befolkningstallet. Alle de andre mål giver indtryk af at have som end goal at

løse dette problem: Befolkningstallet må aldrig falde, kun vokse. Det er ikke overraskende at

befolkningstal er en central bekymring. Globalt er stigende befolkningstal et problem, men

kommunalt bliver det ofte brugt som proxy for et sundt lokalsamfund, og et faldende tal er også en

sikker indikator for at noget er galt. Men befolkningstilvækst kan ikke stå alene.

Hvis befolkningsvækst er ying i kommunale visioner over hele verden, så er skattepligtig indkomst

yang. De to proxyer for udvikling: befolkningstal og erhverv. De er nævnt hånd i hånd flere steder,

som den hellige gral som bruges tautologisk i kommuneplanlægning i hele verden: ”erhvervet skal

bruges til at give tilflyttere, så vi får befolkningstilvækst, og så har vi opnået udvikling”.

Det kræver ikke meget indsigt eller eftertanke at indse at en befolkningstilvækst der er nået

gennem målrettet udvikling af erhverv kan være en ikke-bæredygtig udvikling. Det er faktisk

næsten garanteret at ske på bekostning af dem som bor der allerede, og på bekostning af andre

værdier foruden erhverv, hvis de ikke også prioriteres. Det er derfor planstrategien har en fast

mængde forskellige emner, og derfor der er en fast mængde kommunale arbejdsområder. De bliver

også nævnt som vigtige i Kujalleq Nutaaq. Men de er underrepræsenteret i de indsatser som er

synlige nu, og i meget af den offentlige debat. Det giver indtryk af at der er konsensus om at ”hvis vi

bare sikrer erhverv, så kan alt det andet komme efter... Erhverv er jo trods alt grundlaget for alt

andet indkomst. Med erhverv er der skattekroner i kommunekassen, og så kan vi købe os til lige

hvad vi har brug for...”

Borgere beklager sig. Kulturen, velfærden, ”alle pengene går til turisme, og vi lider.” Det ses i hele

Grønland. De andre ting skal prioriteres. Effekterne ved at lade være er svære at måle, men de er

der, og de er mange. Kultur kan hurtigt gå tabt, men det tager lang tid at genopbygge.

Dette leder til første kriterie til at brainstorme idéer i Del 3, og til at vurdere dem i Del 4:

Kriterie #1:

Sikrer løsningen målrettet udvikling foruden erhverv og befolkningstilvækst?

Geografisk isolation – a glitch or a feature?

Lufthavnen nævnes som gamechanger. Den er et forsøg på at “følge med”. Nuuk får en, Ilulissat får

en, og med mindre der laves investeringer i transportinfrastrukturen, kan Kujalleq ikke følge med.

Uden en kortere transportkæde er Qaqortoq ikke kompetitivt - med mindre byen tilbyder en bedre

vare eller en bedre lokation, som kan kompensere for prisen for transport, i tid og i penge.

Veludviklet transportinfrastruktur muliggør mange ting. Men konkurrence på præmis med resten

af verden er et tveægget sværd. Transportinvesteringer initieret i tæt samarbejde med erhverv har

historisk ledt til effektiv ekstrapolering af ressourcer (udnyttelse), og effekten er særligt stærk i

forbindelse med havne og togspor lagt i forbindelse med miner, men effekten kan også ses i

forbindelse med at udvikle turisme gennem lufthavne. Gevinsten af investeringen når ikke den

gennemsnitlige indbygger med mindre der kæmpes for det. Der er borgere som beklager sig, især

som svar på medier, men dialogen strander for den gennemsnitlige borger ved borgermødet.

Kriterie #2:

Bidrager løsningen til at gennemsnitlige borgere får vinding af lufthavnen,

eller bidrager løsningen til at den gennemsnitlige borger kan kæmpe succesfuldt for at få det?

2-47


Del 2/4 Version 7

Man kan spørge: hvis Qaqortoq kunne tænde for en kvantetunnel så man kunne hoppe direkte til

New York eller London, ville vi så gøre det? Hvad ville effekten være? Det rejser tanker om hvor

meget af identiteten er et resultat af den geografiske afstand fra resten af verden - både i km, men

også i tid og i penge. Hvor tæt hænger det sammen med det, som befolkningen – også dem som er

midlertidigt bosat udenfor Qaqortoq - værdsætter ved Qaqortoq nu, og som giver byen robusthed:

Sproget? Interne konkurrencevilkår? Kultur? Rousseau ville sige at we are rushing headlong into

our chains. Hvis ikke der gøres målrettede indsatser for at gøre effekten af lufthavnen positiv, er

det næsten garanteret at den vil ende med at have en stribe af negative effekter.

Kriterie #3:

Bidrager løsningen til bevaring af værdier der ellers er truede af udvikling af lufthavnen?

Tilflytning v. Retention

Hvorfor er det vigtigt at fokusere på at mindske udskiftningen i beboere, frem for at fokusere på

tiltrækning alene? I mange erhverv i hele Grønland er høj udskiftning accepteret som en kronisk

tilstand. Den store ulempe finder sted på længere tid, som opsummeret tidligere: ”[Den høje

flyttefrekvens] leder til et systematisk dræn, som sætter et loft på gennemsnitsancienniteten og

hiver dermed bunden ud af lokal videns- og netværksopbygning.” Det er ikke nødvendigvis målet

at alle skal bo her eller arbejde i samme stilling i en livstid, men at løfte andelen af personer som

bor her fra under 2 år og op til 5-8 år, forventes at have flere effekter:

• Økonomi - Det er dyrt på mange måder at udskifte medarbejdere. Både flytningen

(flybilletter og flyttegods) er en fast udgift, men også under oplæringsperioden er der lavere

gevinst end når medarbejderen har mere erfaring. Fejl i oplæringsperioden, eller ved

manglende overlevering, leder i bedste tilfælde til innovationer, men mere ofte til spildtid,

og i værste tilfælde til alvorlige fejl, med udbedringer som også genererer udgifter.

• Større feasible solution space - Mange løsninger kræver en brugskultur for at have optimal

effekt, eller for at være funktionelle overhovedet. Uden kultur er det kun ”grove” og

”formelle”, ”stive” løsninger som fungerer. Attraktive byer har en høj grad af kultur

omkring løsninger, hvilket opnås blandt andet gennem systematisk overdragelse, gerne fra

en person som har høj anciennitet, til flere sæsoner af tilkommere. Dette står i kontrast til

lineær overlevering, dvs. fra person a->b->c. Et eksempel er lejrskolen – Arne Kyed løftede

niveauet over en lang årrække, men efter bare to generationers udskiftning af

medarbejdere med under 2 års anciennitet, degenererede niveauet betragteligt.

• Mere samarbejde – I en by hvor der er en antagelse om at de fleste kender hinanden, og

bliver ved med at kende hinanden, er der en større del af indbyggere som føler socialt

ansvar, og som forstår hvilke forhold der er at vedligeholde og respektere, og således

samarbejder på forskellige måder. En ny tilflytter kan have gode intentioner men sænke

niveauet af samarbejde alene ved ikke at forstå forholdene. En systematisk udskiftning af

beboere ændrer således kulturen mod mindre samarbejde. Men samarbejde er noget af det

som løfter en by fra at være beboelig til at være attraktiv, og det er et af de forhold som har

været truet i længere tid i Qaqortoq. Kulturen for samarbejde diskuteres nærmere senere.

• Tryggere børn – Langtidsrelationer påvirker børn positivt, og det er sundt for børn at have

flere nære forhold end kun deres forældre. Øvrig familie, kammerater, venlige gamle nabokoner,

pædagoger og lærere kan være vigtige figurer i børns liv, og kan hjælpe med at

aflaste forældre. I en by med lav gennemsnitsretention vil risikoen for at disse forhold

splittes ved at den ene part flytter, være øget.

Kriterie #4:

Leder løsningen til højere retention af borgere?

2-48


Del 2/4 Version 7

Uddannelse for retention

Ønske om bedre folkeskole lader til at være en dominerende årsag til fraflytning fra byen. Der er

familier som er glade for at bo her, men som vælger at flytte herfra specifikt i jagt på mere attraktiv

folkeskole. Uddannelse har også været nævnt meget i kommunale dokumenter, og i ISG’s

Kujallermi Inuunerinneq (årsberetning fra 2021, ”det gode liv i Kujalleq”) uddybes befolkningstalproblemet

specifikt som et tab af ressourcestærke borgere, og af unge familier eller potentielle

familier. Det er anerkendt som en begrænsende faktor (efter erhvervsudvikling og

transportinfrastruktur). Men alligevel synes indsatserne for attraktiv uddannelse sporadiske i

forhold til fokus på f.eks. erhvervsudvikling. Man kan spørge: hvorfor er det vigtigt at skabe en by

som er attraktiv for familier og for uddannelse? Uddannelse giver store udgifter, og genererer ikke

direkte skatteindtægt som f.eks. erhverv. Af denne grund er det ikke overraskende at det ikke bliver

prioriteret ligesom lufthavn og erhverv. Er det så slemt hvis de selektive familier flytter til Nuuk

eller Danmark for folkeskolerne der? På det korte sigt er det ikke slemt. Der bliver tiltrukket andre

demografiske grupper i stedet for, især personer som gerne vil have arbejdserfaring og oplevelser –

således kan byen godt komme i mål om tilflytning og kvalificeret arbejdskraft uden at kunne

tilbyde en attraktiv folkeskole. Men på længere sigt er der en stribe af positive effekter af også at

kunne tilbyde velfungerende uddannelser:

• Højere retention – Folkeskolen er en af de primære årsager til fraflytning fra byen, og er

dermed en af de store årsager til lav gennemsnitsretention.

• Alsidig demografi, levende kultur, afledte effekter…

Kriterie #5:

Leder løsningen mod at skolen bliver tilvalgt af flere forældre?

Dynamik omkring folkeskole (og andre komplekse systemer)

Folkeskolen, eller uddannelsessystemet generelt, er et komplekst emne, et såkaldt wicked system.

Til at starte med kan systemer virke cykliske, og i debatten er de ofte omtalt på denne måde: ”Hvad

er problemet? Hvilket led skal vi fixe for at bryde cyklussen?”. Det kan illustreres:

Dårligt ry

Afledte

problemer

Ressource

stærke

aktører

flytter

Niveauet

falder

Niveauet

udfordres

Men denne cykliske reduktion er absurd, da der er mange flere faktorer, som alle skal være opfyldt

til enhver tid. Et udpluk af faktorer er:

2-49


Del 2/4 Version 7

Godt ry

Opbakning

fra

forældre

Gode

lærere

God

ledelse/

arbejdsklima

Velforberedte

elever

God

folkeskole

Gode

materialer

Gode

forhold

De forskellige faktorer kan uddybes med så mange forgreninger at grafen begynder at ligne en

massiv trækrone. Hvad værre er, kan der også tegnes så mange effekt-tråde, at papiret bliver sort,

og informationen effektivt er 0 igen. Dette betyder at systemet i praksis virker som en blackbox:

Tiltag

B

Tiltag

A

Effekt

A

Tiltag

C

?

Effekt

B

Tiltag

D

Effekt

C

Figur 2-48 Hvordan skal man regne ud hvilke tiltag har haft hvilke effekter, når mange ting virker sammen?

I dette tilfælde må man opgive at tænke på ét problem eller én løsning, og i stedet have mange

faktorer i sinde. Dette perspektiv-skift kan understøttes med det retoriske trick:

Der findes ikke wicked problemer, kun wicked muligheder!

2-50


Del 2/4 Version 7

Derfor har jeg ikke forsøgt at analysere folkeskolen, og den er på ingen måder undersøgt i dybden i

dette projekt. I stedet læner de mere komplekser emner i projektet sig op ad ekspertisen fra

relevante fagpersoner. Det gennemgående spørgsmål har været ”Hvad har din institution brug for

for at kunne gøre det den gør bedre?”. Når svaret ligger udenfor institutionen selv, er der mulighed

for at medvirken i mulighedskataloget kan bidrage til at møde behovet.

Wicked muligheder udenfor Tasersuup Atuarfia (folkeskolen)

Viceinspektøren for Tasersuup Atuarfia udtrykker to flaskehalse for skolens udvikling: En

flaskehals for retention af lærere er gode boliger. Dette er under konstruktion, så det medtages ikke

i det øvrige af projektet. Viceinspektøren vurderer, at en anden flaskehals for udvikling er at

rekruttere flere yngre lærere. Hun specificerer, at pasningsgaranti er flaskehals for at appellere til

dem.

Kriterie #6:

Leder løsningen mod pasningsgaranti?

Wicked muligheder udenfor GUX

GUX er tilsvarende et komplekst system, hvor en relevant fagpersons ekspertise er blevet brugt til

at indhente anbefalinger. Stinus Silassen efterspørger især to ting. Som nævnt i stedsanalysen har

GUX ingen kantine, og eleverne har en frokost-kultur for at købe varm mad i Pisiffik:

Kriterie #7:

Giver løsningen attraktive frokost-tilbud til GUX-elever?

Kriterierne for attraktiv mad kan uddybes som: sund, billig, hurtig at købe, spist i fællesskab, og

tæt på, så de ikke skal skynde sig for at nå tilbage i klasselokalet tide. Som nævnt i stedsanalysen

har eleverne også en kultur for at forlade GUX så snart undervisningen ophører, og ikke benytte

faciliteterne til gruppearbejde. Stinus efterspørger derfor at se mere gruppearbejde udenfor

undervisningstid. Løsningen kan både være ved at skabe bedre rammer på GUX, og udenfor GUX:

Kriterie #8:

Giver løsningen bedre rammer for gruppearbejde udenfor undervisningstid?

Dette leder til næste punkt... (næste side)

2-51


Del 2/4 Version 7

Eqqissisimaarfik (Fælles rum til at være) eller kulturhus

Foruden rum til gruppearbejde på GUX, er det også oplagt at skabe andre rum for unge til at være i

hverdagen. Hvis rummet ikke er på et sted som udelukkende er dedikeret til studerende (som

fællesrummene på et kollegie), men derimod er et sted hvor der kommer personer i andre

aldersgrupper eller som læser på andre uddannelser/arbejder i andre erhvverv, er der mulighed for

udvidelse og vedligeholdelse af netværk udenfor de studerendes klasse, hvilket virker berigende for

alle som er involveret. Et værested til både unge og andre aldersgrupper, hvor der er plads til

fordybelse, er efterlyst på forskellige måder:

• Eksplicit ønske fra GUX-studerende – De studerende på GUX har bedt om et værested.

Dette er særligt ønsket af de studerende som bor på kollegiet på Qummut, så de har et

alternativ til at tage direkte hjem efter endt undervisning.

• Lokalplan – Der er forskellige punkter som synergerer med et fælles værested:

o

”Der bygges broer mellem førskolealder-folkeskolen-ungdomsuddannelserne” – En

måde at bygge bro er at skabe rum hvor de forskellige uddannelsestrin fysisk

sameksisterer i hverdagen, evt. ser hinanden lave lektier...

o ”Indføre udviklende og mere målrettede aktiviteter i børne- og ungdomsklubber” –

Hvis målet er udviklende aktiviteter, er rammer til fordybelse og tvær-demografisk

kontakt del af en mulig løsning.

o

”Ældrerådgivere skal medvirke til en god og indholdsrig alderdom og øge ældres

deltagelse i samfundet” – Hvis målet er indholdsrig alderdom og øget deltagelse, er

rammer til længere ophold og tvær-demografisk kontakt del af en mulig løsning.

• Forebyggelse af hærværk – I det omfang hærværk skyldes at unge savner et sted at være, er

et værested del af en mulig løsning.

• Mere fællesskab i hverdagen – Især for dem som bor på Qummut, er der så lang vej mellem

bycentrum og hjem, at det kan føles uoverkommeligt at tage ud igen efter man er kommet

hjem fra arbejde/studie. For dem vil det skabe en dejligere hverdag at have et sted at tage

hen direkte efter arbejde/studie. Dette kræver at der er åbent man-fre, at der altid er plads,

at der er mageligt, og ikke for dyrt – evt. ingen forventning om at der købes noget.

Kriterie #9:

Udgør løsningen et fælles værested (Eqqissimaarfik) eller kulturhus til hverdagsbrug?

For et sådant værested vil kriterierne være: centralt, gode adgangsforhold, åbent mindst man-fre,

mange pladser, mageligt (evt. indbydende at tage skoene af, forskellige typer sidde-muligheder, evt.

muligheder for udstrækning og aktivering af core-muskler efter allerede at have siddet mange

timer i løbet af dagen), roligt (for fordybelse), intimt (for nærvær), billigt/gratis, ingen

udskænkning, evt. opbevaring af skoletasker, evt. gode faciliteter til at medbringe små børn. Dette

uddybes senere, og bliver emne for mere diskussion, da det er komplekst, og bliver bedre med mere

inddragelse. Det vil være åbenlyst for de fleste at central placering af et værested betyder placering

nær torvet, og ikke f.eks. ved Timersortarfik.

Dette leder til første værdi... (næste side)

2-52


Del 2/4 Version 7

Værdi - Torvet

Dette veldefinerede bycentrum er et privilegie, som mange grønlandske byer ikke har, og det er

værd at bevare og udvikle omkring. Det er del af identiteten, og det giver værdi både til højtider og

til hverdag. Qaqortoq har ikke et fælles værested eller kulturhus som er bredt anvendt i hverdagen

– ikke som Katuaq i Nuuk eller Taseralik i Sisimiut. Men alligevel er der i højere grad her (end

måske i Taseralik og Katuaq) fællesskab på torvet. Det er rum for spontane møder i hverdagen,

hvor man kan se på mennesker, se hinanden i øjnene, genkende hinanden, hilse, og gøre ophold.

Dette opfylder et basalt behov i hverdagen, især for dem som ikke har familie her, men også for

dem som har. Det skal beskyttes. Dette er første åbenlyse værdi:

Kriterie #10:

Beskytter og udnytter løsningen det eksisterende bycentrum (torvet/elven/brættet)?

Det kan værnes om ved at øge mængden af personer som går forbi torvet og gør ophold, såkaldte

spontane møder, hvilket er en værdi i sig selv:

Værdi – Spontane møder i hverdagen

I Qaqortoq, såvel som i mange mindre byer, sker der en betydelig mængde spontane møder af

kendte ansigter i hverdagen. Dette giver en følelse af fællesskab, som er vigtig især for dem som

ikke har familie i byen, eller som lige er flyttet til, og kan gøre forskellen mellem om de føler sig

hjemme eller som fremmede i byen. En by som faciliterer spontane møder i hverdagen står i

kontrast til:

• Byer der er så store at det er usandsynligt at man ser nogen man kender ud af alle de tusind

mennesker man passerer,

• Byer som mangler offentlige og semi-private rum til ophold og rekreation,

• Byer som er designet omkring transport i bil, hvor man enten ikke genkender dem man

passerer, eller ikke har change for at standse op.

Bil og taxa bruges dog til en stadig voksende andel af alle ærinder, og nybyggeri mangler semiprivate

rum og attraktive alternativer til transport i bil, hvilket begge virker hæmmende for

spontane møder i hverdagen.

To specifikke under-kriterier er:

Kriterie #11:

Faciliterer løsningen spontane møder i hverdagen?

Kriterie #12:

Leder løsningen til øget fodgængervenlighed?

Kriterie #13:

Udgør løsningen et offentligt rum til ophold eller et semi-privat rum?

Værdi – Natur indenfor rækkevidde

En anden kvalitet ved Qaqortoq er at naturen er så tæt på, at det er let at komme ud i naturen til

hverdag. Dette er både ved at havnen er central, og ved at der er naturområder i og omkring byen.

Kriterie #14:

Leder løsningen til at natur fortsat er indenfor rækkevidde?

2-53


Del 2/4 Version 7

Værdi in limbo - Kultur for frivillighed

Qaqortoq har været kendt som en by med et rigt kulturliv – måske det rigeste i Grønland under

”Qaqortoqs quldalder” i 90’erne - men kulturlivet giver indtryk af at være på et historisk lavpunkt.

Både de kommunale og de private indsatser lader til at være degenereret over flere år til et hidtil

uset minimum. Nogen initiativer blev sat på pause under covid, og er endnu ikke blevet genoptaget.

Initiativer giver indtryk af at være sporadiske. Der tales om ildsjæle, som føler at de kæmper alene

og at det kun er et spørgsmål om tid før de mister motivationen. Hvad er der sket? Pilutannguaq,

leder af kultur- og fritidsforvaltning pointerer: Der er en tendens til at personer ophører med at

ville arbejde frivilligt når de hører kommunen er involveret; ”de vil betales – forståeligt nok”.

Forrige fritidsleder Lasse Gustavsen beskriver en oplevelse af at kulturen var velfinansieret i en

periode, men at budgettet gradvist blev mindsket. Dette blev efterfulgt af en periode hvor aktører

sagde ”før fik vi penge for det, men hvis vi ikke gør det, gør ingen det – så vi gør det.” Men det var

kun et spørgsmål om tid før motivationen løb tør, og aktiviteterne ophørte.

Det virker som et umuligt problem for begge parter.

Og det er et helt klassisk Prisoner’s Dilemma.

Det er grundstenen i Game Theory, og det har en løsning.

Men først: Hvordan svarer kulturen for frivillighed til et prisoner’s dilemma?

Under ”Guldalderen” var systemet i en tilstand af gensidigt samarbejde, men af flere grunde er det

degenereret til gensidig modvilje. Paradokset er at ingen af parterne er tilfredse – både kommunen

og borgerne anerkender det som attraktivt at have et rigt kulturliv - men ingen af agenterne kan

forestille sig at genskabe den tilstand, de var tilfredse med; aktør 1 (kommunen) afventer at aktør 2

ofrer sig selv, medens aktør 2 (borgerne) ligeledes afventer at aktør 1 ofrer sig selv. Til tider ofrer

den ene part sig, men bliver ikke belønnet af den anden part: Når individuelle ofrer sig, føler de sig

ikke anerkendt, eller føler sig alene. Når kommunen ofrer sig ved at øge budgettet, tager borgere

betaling for givet og nægter at agere frivilligt; så det er kun et spørgsmål om tid før de agerer

egoistisk igen.

Således er systemet låst i en sup-optimal tilstand af manglende samarbejde.

Prisoner’s dilemmaet har én løsning: Hvis der skal genetableres en stabil tilstand af gensidigt

samarbejde, skal begge aktører føle at de bliver belønnet for deres indsats. Kommunen skal kunne

øge budgettet uden frivilliges bidrag svinder ind; og frivillige skal kunne bidrage uden de føler at de

kæmper alene, eller bliver taget for givet. Løsningen er pr. definition at genforhandle den sociale

kontrakt for deltagelse i kulturlivet:

Kriterie #15:

Leder løsningen til en genforhandling af den sociale kontrakt for Qaqortoqs kulturliv?

Hvad vil det sige? Der skal forventningsafstemmes gennem dialog, for eksempel borgermøder.

Løsningen kan ikke komme fra den ene part alene. Det vil kun virke hvis der sker en gensidig

forhandling mellem borgere og kommunen. Den resulterende plan for at opretholde kulturlivet,

”Den Sociale Kontrakt”, vil kræve gensidig transparens: borgerne skal kunne se hvad kommunen

bidrager med, og kommunen skal kunne se hvad borgerne bidrager med. Værktøjer kan involvere:

Arbejdsgrupper, organisationsdannelse, budgetter, tidsskrifter, video-reportage, flere

kulturpriser… Forholdene under ”Qaqortoqs guldalder” kan bruges som inspiration. Forholdene

fra ”Qaqortoqs guldalder” beskrives i et bilag til Del 3, med beskrivelser fra Aka Høegh og Ivars

Silis.

2-54


Del 2/4 Version 7

2.6.2 Kriterier

Kriterierne, som blev formuleret under analysen, er blevet grupperet som følger. Der er formuleret

ét hovedemne til at forme debatten, og fire instrumentale hovedemner, såkaldte ”hårde nødder”.

En uredigeret liste af værdier og udfordringer kan læses i bilag.

Overensstemmelse

med planstrategi &

koalitionsaftale

Overensstemmelse

med ISG’s

anbefalinger

Højere retention

af borgere

(Udvikling foruden erhverv

og befolkningstilvækst)

Kulturhus

Attraktiv folkeskole

Social kontrakt for

kultur og

frivillighed

Værested i

hverdagen

Flere yngre lærere

Bedre ry

Transparens

omkring

kunstneres

indsatser

Central placering

Pasningsgaranti

Transparens

omkring frivilliges

indsatser

Velforankret

byggeprojekt

Transparens

omkring

kommunens

indsatser

& Diverse

Bedre vinding af lufthavn for

den gennemsnitlige borger

Hverdagsværested for

forskellige aldersgrupper

Attraktive frokost-tilbud

til GUX-elever

Bedre bycentrumsdynamik Rammer for gruppearbejde Flere spontane møder

i hverdagen

Bevaring af værdier der

er truede af udvikling/

Synergi med

eksisterende værdier

Liv ved

torvet/elven/brættet

Stærkt socialt

fællesskab

Natur indenfor

rækkevidde

Skønhed i

det offentlige rum

Musikkultur

Fodgængervenlighed

2-55


Del 2/4 Version 7

2.7 DELKONKLUSION/RECAP

Der er i dette katalog blevet fokuseret på kultur, fritid og skole; erhverv er blevet prioriteret

mindre da det allerede er et område som tager meget opmærksomhed i den offentlige debat, og der

er veletablerede institutioner som arbejder målrettet med erhverv.

Der er blevet identificeret en række positive egenskaber ved byen, og der er blevet tegnet et billede

af forskellige tendenser i byens udvikling, Én tendens, som er blevet identificeret som vigtig, men

som ikke optager meget opmærksomhed direkte, er den høje flyttefrekvens. Det har en stribe

negative effekter, og det anbefales at både borgere og kommunen udvider deres interesse fra at

bekymres om befolkningstal, og til også at kere om flyttefrekvens; det vil sige retention

af herboende borgere såvel som retention af fremtidige tilflyttere.

De øvrige mål som er blevet formuleret er instrumentale for at sænke flyttefrekvensen. Til det er

der er mange kriterier; nogen er ”stædige”, men der er også ”lavt hængende frugter”. Der er

desuden blevet identificeret ”fire hårde nødder”:

Attraktiv

folkeskole

Velforankret

kulturhus

Pasningsgaranti

for

tilflyttere

Social

kontrakt

for kultur

&

frivillighed

De fire hårde nødder bruges som inspiration til det løsningsorienterede arbejde, som finder sted i

de sidste to dele af mulighedskataloget; stedsanalysen slutter, og mulighedskataloget

begynder at leve op til sit navn!

To emner som - trods der ikke er blevet arbejdet målrettet med dem - anerkendes som

problematiske, men som udelades for at overholde deadline, er erhvervsudvikling og

renoveringsefterslæb. Der vil stadig indgå idéer i del 3 om disse emner, men de vil ikke

diskuteres i Del 4 da der ikke er formuleret kriterier som omhandler dem. De kan diskuteres i

eventuelle borgermøder afledt af mulighedskataloget, men de er ikke i fokus i analysen her. Læsere

opfordres igen til at være aktive: Lav egen informationssøgning, læs interviews og noter i bilag, læs

lokalavisen, deltag i den faglige diskussion. Kataloget bliver bedre jo flere deler deres mening.

I næste del arbejdes der ligesom i Del 1 åbent; hvor Del 1 handlede om åben informationssøgning,

handler del 3 om åben løsningssøgning. Der skal samles en oversigt over alle de forskellige

idéer, byens indbyggere har til byen. Der skal tænkes kreativt. Det bliver sjovt.

SLUT DEL 2

2-56


Del 2/4 Version 7

2.8 BILAG TIL DEL 2

2.8.1 Liste af kriterier

Kriterie #1:

Sikrer løsningen målrettet udvikling foruden erhverv og befolkningstilvækst?

Kriterie #2:

Bidrager løsningen til at gennemsnitlige borgere får vinding af lufthavnen,

eller bidrager løsningen til at den gennemsnitlige borger kan kæmpe succesfuldt for at få det?

Kriterie #3:

Bidrager løsningen til bevaring af værdier der ellers er truede af udvikling af lufthavnen?

Kriterie #4:

Leder løsningen til højere retention af borgere?

Kriterie #5:

Leder løsningen mod at skolen bliver tilvalgt af flere forældre?

Kriterie #6:

Leder løsningen mod pasningsgaranti?

Kriterie #7:

Giver løsningen attraktive frokost-tilbud til GUX-elever?

Kriterie #8:

Giver løsningen bedre rammer for gruppearbejde udenfor undervisningstid?

Kriterie #9:

Udgør løsningen et fælles værested (Eqqissimaarfik) eller kulturhus til hverdagsbrug?

Kriterie #10:

Beskytter og udnytter løsningen det eksisterende bycentrum (torvet/elven/brættet)?

Kriterie #11:

Faciliterer løsningen spontane møder i hverdagen?

Kriterie #12:

Leder løsningen til øget fodgængervenlighed?

Kriterie #13:

Udgør løsningen et offentligt rum til ophold eller et semi-privat rum?

Kriterie #14:

Leder løsningen til at natur fortsat er indenfor rækkevidde?

Kriterie #15:

Leder løsningen til en genforhandling af den sociale kontrakt for Qaqortoqs kulturliv?

2-57


Del 2/4 Version 7

2.8.2 Prompts

”Prompts” er en slags oplæg, der skal få modtageren til at tænke kreativt på løsninger. En god

prompt er tilpas åben til at få modtageren til at tænke kreativt, og tilpas konkret til at få

modtageren til at adressere den rigtige problemstilling.

Der laves prompts til forskellige målgrupper.

Målgruppe: Alle

• Åbne

o Hvad er din vision for Qaqortoq?

o Hvad er dine drømme om din fremtid?

o Hvad savner du fra fortiden?

o Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne lave i Qaqortoq?

o Hvilke bygninger savner du i Qaqortoq? Hvor skulle de være?

• Fokuserede

o Kulturhus/værested

• Hvilke funktioner og aktiviteter kunne du tænke dig i et kulturhus?

• Hvor kunne du godt tænke dig et kulturhus?

o Attraktiv folkeskole

• Hvad er dine tanker om Tasersuup Atuarfia?

• Hvad ønsker du af en folkeskole til dine børn?

• Hvad skulle der til før du ville have dine børn gik i skole her?

o Pasningsgaranti

• Forslag til at opnå pasningsgaranti?

o Social kontrakt for kultur og frivillighed

• Hvilke ønsker har du til dialogen mellem kommunen og det offentlige?

Har du nogen forslag til hvad skulle gøres anderledes?

• Har du forslag til hvordan kulturlivet i Qaqortoq kan styrkes?

• Agerer du som frivillig?

• Hvis ja: Hvad driver dig?

• Hvis ja: Har du overvejet at stoppe?

• Hvis nej: Hvad ville give dig mere lyst til at agere som frivillig

• Hvad tror du ville give andre mere lyst til at agere som frivillig?

• Synes du, du har overblik over hvordan kommunen støtter kultur?

Hvordan vil du helst informeres?

• Ønsker til kommunens hjemmeside/facebook/brug af opslagstavler?

o Diverse

• Idéer til at få det bedste ud af lufthavnen?

• Idéer til hvordan man kan komme tættere på naturen i sin hverdag?

• Idéer til at gøre bycentrum endnu bedre?

• Idéer til frokost-tilbud til GUX-elever?

2-58


Del 2/4 Version 7

Målgruppe: GUX

Den fokuserede del af prompten til de studerende fokuserede på rum og aktiviteter (wishes for

activities, ideas for buildings), da det i løbet af stedsanalysen er blevet vurderet at der mangler rum

og aktiviteter for de unge.

Mødet blev holdt på engelsk og på grønlandsk.

De studerendes svar er inkluderet i Del 3, og kan læses på facebook.

2-59


Del 2/4 Version 7

2.8.3 Fokus – Kredsretten

Kredsretten er en kontroversiel bygning, som mange reagerer stærkt negativt på: ”Den passer ikke

ind”, ”Allerede da fundamentet stod færdigt kunne jeg se den ville blive alt for stor”, nogen

konspirerer at ”Den er et tyndt camoufleret hint for at vise magt fra Selvstyret og Danmark”.

Per denne parameter er kredsretten et fejlet projekt. Hvad er historien bag?

Ikke den eneste nye kredsret – Kredsretten er en af fire kredsretter, som blev opført omkring 2013-

2017. De er tegnet af det danske arkitektfirma ERIK, og projekteret i samarbejde med Masanti. De

andre tre er i Nuuk, Sisimiut og i Ilulissat, og de følger de samme retningslinjer til central

placering, farve, udformning og beklædning, som forklares at være hensyn til ”Det udfordrende

grønlandske klima”. Alle bygninger tager hensyn til klimaet på samme måde ved at have

”vedligeholdelsesfri facader”: metalvinduer, og varmebehandlet træ som beklædning.

Arkitektens tanker om tilpasning i Qaqortoq - På arkitektens hjemmeside kan man læse

arkitektens overvejelser om Kredsrettens udtryk: ”[bygningen] placerer og indskriver sig i naturlig

sammenhæng med den øvrige bebyggelse […] der ligger en række boligbebyggelser, som den nye

bygning i sin placering, skala og geometriske udformning, lægger sig i forlængelse af. […]

Bygningen er udformet som en længebygning i én etage med udnyttet tagetage.”

Idéen at følge formen på længebygningerne er måske inspireret af delområdeplanen:

Kommunens intentioner om tilpasning (Delområdeplan) – Kredsretten er placeret på delområde

200-A2- Aaninngivit. Området er præget af to typer boliger: gamle enfamiliehuse i én etage med

udnyttet tagetage (dem som Kredsretten angiveligt ligner i udformning) og nyere to etagers

etageboliger. Kredsretten ligger på grænsen af de to områder. Det kan læses i delområdeplanen, at

kommunen har intentioner om at denne stil skal bevares: ”Nyt byggeri kan opføres som

fritliggende og tæt/lav bebyggelse i indtil 1½ etage. Dog kan etagebebyggelsen på Majavej fornys

med etagebyggeri i op til 3 etager.”

Borgernes oplevelse om tilpasning (En uheldig hybrid) - Arkitektfirmaet har taget det interessante

valg at udnytte muligheden for at bygge i to fulde etager, men at imitere rammerne til små 1½etages

huse (lokalplan b2-1, rammeområde b2.):

• ”Stk. 6.1 – Bebyggelsens ydervægge skal opføres af træbeklædning og males i farverne enten

gul, blå, rød eller grøn. Vinduer, vindueskanter og sternbrædder males hvide.

Farvesætningen på det enkelte hus med disse farver skal aftales med

2-60


Del 2/4 Version 7

kommunalbestyrelsen.” Dette har arkitektfirmaet afveget fra ved at bruge røde vinduer og

lade træet stå ubehandlet, hvilket ”patinerer flot”. Borgerne er uenige, da der formes sorte

plamager fra bunden på grund af fugt.

• ”Stk. 6.2 – Tagene skal være dækket af sort tagpap”

• ”Stk. 6.3 – Tagene skal være symmetriske saddeltage og må godt have kviste.”

• ”Stk. 6.4 – Taghældningen skal være mellem 35 og 45 grader.”

Således kombinerer de idéerne til to helt forskellige typer bygninger, og får derved en bygning der

slet ikke ligner nogen af delene. De tegner desuden et hus som måske kunne klare forholdene i

Qaanaaq, og således passer det ”I det udfordrende Grønlandske klima”, men bliver upassende i

Qaqortoq. Der er flere valg som virker uheldigt sammen:

• Minimalisme - ERIK bestræber sig som mange andre arkitekter på et minimalistisk udtryk,

hvilket sammen med den sprængte skala fjerner bygningen sig så meget fra de 1½-etages

boliger som angiveligt er inspiration, at det for de fleste slet ikke er genkendeligt at

kredsretten skal ligne en af områdets charmerende 1½-etages boliger.

• Facade vender væk fra vejen – Når man kan passere en bygning mange gange uden at lære

hvad den er til, bliver den afvisende og obskur, i stedet for transparent og ærlig.

• Sprængt skala – Bygningen skal forestille en 1½-etages bolig, men er måske fem gange så

stor i volumen. Dette, sammen med bygningens nærhed til bymidten og til vejen, gør at

bygningen føles voldsom.

• Passiv facade - Resultatet af den sprængte skala uden detaljer er at facaden er passiv, og

virker som en ”død” bygning på lokationen.

• Lavt besøgstal - Dette er kombineret med det lave daglige besøgstal, som gør at bygningen

ikke kun er død ift. forbipasserendes ophold og visuel stimulation, men også ift. besøgende.

Sammenligning med Nuuk og Ilulissat - Nuuk er allerede præget af broget nybyg, og her ligger

Kredsretten blandt andre nye bygninger, så her var ikke nogen byggetradition at respektere. I

Ilulissat giver bygningen heller ikke indtryk af at passe ind, men her ligger den tilpas langt væk fra

vejen til ”kun” at skæmme udsigten fra de omkringliggende boliger. I Qaqortoq ligger bygningen

derimod meget tæt på vejen, og som forbipasserende får man en følelse af at befinde sig tæt under

en bygning der næsten virker intimiderende i hvor hårdt og afvisende den troner ud mod vejen.

Dette kan være grunden til at mange lader til at have en stærkt følelsesmæssig reaktion på

bygningen; hvis den havde været placeret i udkanten af byen, eller længere væk fra eksisterende

fodgængertraceer, havde flere nok tolereret den.

2-61


Del 2/4 Version 7

Konklusion – Arkitekten har tydeligvis gjort sig umage, og følger delområdeplanen kreativt. Men

bygningen er stadig voldsomt upopulær. Den er hermed et eksempel på mange danske

arkitektfirmaers mislykkede forsøg på at lave en bygning som opleves af de forbipasserende som

visuelt attraktiv. Der er mange gode idéer, men udførelsen falder helt til jorden. Man kan forstå på

lokalplanen at det er meningen det ikke skal ske, men sådan kan der være huller; det viser sig at det

er indviklet at lovgive om nye bygningers udformning. Mulige tilføjelser for at forebygge

tilsvarende situationer kunne være, at nye bygninger nær/i boligområder i Qaqortoq skal opfylde:

• Idéforslag/dispositionsforslag/forprojekt i høring blandt lokale.

• Færre dispensationer fra træk som følger den dominerende byggestil: udhæng, hvide sterne

og vinduer, facade-fladen skal være i mindst to niveauer, pigmenteret malet træfacade.

• Krav til at tegningerne involverer et render eller skitse af hvordan bygningen ser ud for en

forbipasserende fodgænger. Dette er blandt løsningsforslagene mod ”umenneskelig”

arkitektur i Byer for Mennesker.

• Begrænsning på bygningens højde ift. den vinkel, der dannes med tilstødende vejes

vejmidte. Dette er et supplement til regel om afstand til vej, og max etagehøjde, og er en

måde at prøve at opnå mere aktive facader og bygninger som ikke troner voldsomt mod

gående.

• Måske vi bare skal håbe på at der i fremtiden er flere grønlandske arkitektfirmaer som

vinder i stedet for danske…

Dette er stof til eftertanke og dialog.

Figur 2-49 Den ligner de andre kredsretter, men her kunne det være en UFO som var landet: Passiv facade uden noget

at gribe i, uden tilhørsforhold. En uncanny super-sized imitation af enfamilieboligerne ved siden af.

2-62


Del 2/4 Version 7

Figur 2-50 "Dødt rum"

Figur 2-51 Hvad er formålet med halvmuren i beton?

Også beton-væggen rundt om bygningen vidner om en manglende forståelse for bygningens kontekst. Hvis bygningen

alene ikke dræbte rummet omkring sig, er en halvmur i beton rundt om en parkeringsplads sikker på at gøre det.

Ingen andre steder i byen lukkes arealet rundt om en bygning af som her (med undtagelse af hoftehøje stakitter som

omkranser gamle haver). I det øvrige af byen færdes man som i det åbne land i det at man frit kan forme stier hvorend

terrænet tillader det, hvilket gør så byrummet som udgangspunkt har en følelse af fælles ejerskab.

Figur 2-52 Før kredsretten: Teltplads.

2-63


Del 2/4 Version 7

2.8.4 Interviews

2.8.4.1 Metode til interviews

De interviews som blev udført under Del 2 er her løst transskriberet i vilkårlig rækkefølge. De er

teknisk set interviews fordi de blev holdt med en gensidig forståelse for at hensigten med dem var

at bruge dem til Mulighedskataloget, men nogen af dem blev ført så åbent, at de havde karakter af

åbne dialoger.

Nogen af de interviewede henvendte jeg mig til. Nogen havde jeg fået af vide af andre, jeg burde

tale med. Endnu andre henvendte sig til mig, efter jeg lavede et opslag om at jeg søgte personer,

som ville interviewes.

2-64


Del 2/4 Version 7

Nogen af de interviewede stillede jeg målrettede spørgsmål til. Andre talte jeg helt åbent med. Jeg

forsøgte at stille åbne spørgsmål om både dem selv, deres opfattelse af fortiden, nutiden, og deres

idéer til fremtiden:

• Hvilken tilknytning har du til byen?

• Hvad har fået dig til at flytte til/fra byen?

• Hvad er du glad for nu?

• Hvad synes du er problematisk nu?

• Er der noget du savner fra fortiden?

• Er der noget du synes har ændret sig til det bedre igennem tiden?

• Har du nogen idéer til tiltag?

• Er der nogen andre du synes jeg burde tale med?

2.8.4.2 Interview – Nikolaj Lønstrup (Ungdomsklubben)

Interview holdt d. 17/6. Klubben er for unge ml. 8-21 år. De har flest ufaglærte medarbejdere, og

den sidste nye ansatte er socialhjælper.

Jeg talte med klublederen, Nikolaj Lønstrup, som har været klubleder siden januar. Han har

forskellig relevant erfaring, blandt andet ved at lave musik-camps i Nuuk og i Tasiilaq. Han er

desuden aktiv musiker, hvilket kan mærkes i hverdagen i klubben. Han siger blandt andet om sit

virke: ”Noget af det jeg er særligt optaget af, er at opdage og udvikle talenter.” Der bliver spillet

meget musik på klubben, men der er også andre kreative aktiviteter og fordybelse.

Klubben indeholder en række rum, der er dedikeret til forskellige aktiviteter:

Rum Status Aflåst? Note

Musik-øvelokale Funktionelt Åbent Musiklokalet er ikke kun for børn og

unge men også for alle i byen

Inersuaq (stort

multirum)

Funktionelt Åbent Har blå/hvide vægge og et lidt ”sterilt”

udtryk, som klubben gerne vil male i

mere levende farver.

Kiosk Funktionelt Åbent

Kreativt rum Funktionelt Låst*

Sløjd/værksted Funktionelt Låst*

Film/hygge-rum Delvist funkt. Åbent Slappe af rum + Film rum, som lige er

blevet færdigt

Indspilnings Studio Funktionelt Låst

LAN/PC-rum Delvist funk. Låst Computerne er offline men kan stadig

bruges, næste mål er at nå E Sport for

hele sydgrønlandske klubber

Flere depoter Funktionelt Låst 1 depot er lavet om til 2

Så der kunne laves Studio rum

Kontor Funktionelt Låst

”Låste” rum låses op når de er i brug, således at børn/unge kun er der under opsyn.

Nikolaj har fået frie hænder af ledelsen, og har blandt andet taget initiativ til at ændre mange af

rummene siden sin start i januar, og har for eksempel været travl ved at rydde op i flere af de rum

på overetagen, som har været anvendt som depot. Et af depot-rummene er gjort til et studie til at

optage musik, hvilket er meget populært. Oprydningen og omstruktureringen er en proces, som

kan kan se ved at der er enkelte ting som ikke ligger på sin plads.

Klubben følger ca. følgende skema:

2-65


Del 2/4 Version 7

Tid Hvem man tir ons tor fre lør*

9-13 4 - 10 klasse

13-17 4.-6. klasse Kreativ

Klubrådsmøde

Musikmøde

Film Disko Personalemøde

Disko

Stoledans

Disko

Stoledans

17-19 Lukket

19-23 6. klasse -

21 år

Kreativ

Musikmøde

Klubrådsmøde

Film Disko Disko Disko

*Fredag & lørdag 19:00 til 24:00 . Lukket søndag, undtagen når klubrådet holder frivilligt åbent.

Til klubrådsmødet bliver der lavet planer, ca. for et par uger frem. Klubrådet er udgjort af unge,

som har meldt sig frivilligt. De laver mange arrangementer, og har mange idéer.

Dem som bruger musiklokalerne mødes også hver mandag. Nikolaj oplever at kulturen for at bruge

musiklokalerne er god, og at de generelt bliver behandlet med respekt. Musiklokalerne bliver

desuden udlånt i aftentimerne efter henvendelse (på tlf. 64 24 72), og også her oplever han at der er

en god kultur for at behandle lokalerne og instrumenterne godt.

Der bliver støttet op om arrangementer.

Det er et tæt samarbejde m forældrene og skolen. Politiet kommer og laver oplæg om rygestop og

tandhygiejne.

Klubben laver arrangementer til højtider, for eksempel udklædningskonkurrencer og spøgelsesrute

til halloween.

”De unge elsker gys og gyserhistorier. De vil hele tiden lære noget. De kommer og spørger, når de

er trætte imellem leg og musik, ”lad os hygge” og så det de helst vil høre, er qivittoq

(spøgelseshistorier).”

Kioskens overskud bliver brugt til at købe ting. I kiosken kan man få mad, snacks, og låne ting, så

som ketsjere og instrumenter.

2.8.4.3 Interview - Minik Schmidt (Kirken, lokaludvalget)

Interview holdt d. 20/6. Minik henvendte sig forud for opslaget, om at han gerne ville fremlægge

projektet for lokaludvalget. Vi var enige om at vi skulle tale på et tidspunkt.

Minik er født i Qaqortoq, hvor han boede ind til konfirmationsalderen. Han er flyttet tilbage til

Qaqortoq for 5 år siden. Minik er præst, og er formand for lokaludvalget. Der er flere præster i

familien, og han er særligt optaget af velgørende arbejde.

”Jeg husker Qaqortoq som at det plejede at være Grønlands Paris. Et kultur-centrum. Det er gået

ned ad bakke siden midten af 90’erne, hvor Aka Høegh rejste bort. Vi kæmper stadig for kulturen,

men det føles stadig som om det slet ikke er hvad det har været”

”Jeg synes det kunne være fedt at have et lysshow på vandtårnet, til at lyse lidt op i de mørke

måneder. Jeg har spurgt om et tilbud, men ikke fået svar. Jeg ved ikke om det ville være dyrt.

Jeg er også interesseret i en Qivittoq-statue ude i fjeldet. Det kunne være fedt.

Jeg er også optaget af at finde ud af, hvad man kunne bruge heliporten til. Man kunne bygge nogen

spændende ting der. Men jeg afventer og ser om den bliver købt af nogen som bare vil fortsætte

2-66


Del 2/4 Version 7

med at bruge den som heliport. Desuden tror jeg at naboerne ville være kede af hvis der blev bygget

noget, som tog deres udsigt.

En svømmehal kunne være godt. De har lige fået en container-svømmehal i Ittoqqortorimiit,

hvilket viser at det behøver ikke være meget dyrt eller stort.

Jeg synes også der mangler et sted, hvor arbejdsløse kan komme og bruge deres tid konstruktivt.

Lidt ligesom kofoeds skole. Det skal ikke bare være et sted hvor man kan sove og tage imod

almisser. Det giver værdi og selvtillid at bidrage selv, og være aktiv i et fællesskab. Der kunne også

være kurser.

Kirken er gammel, og den er ikke særlig veludformet ift. til handicappede. Det er ærgerligt.

Vi har en kummefryser, hvor man kan donere mad. Den har været populær. Især håber vi, at dem

som fanger sæler for pelsen men som ikke har tilladelse til at sælge sæl på brættet, donerer deres

fangst. Det er desværre ikke så mange der gør det. Jeg kan godt forstå at det er de færreste, der vil

gå besværet igennem at donere sælen i kummefryseren. De er trætte når de kommer i havn, og vil

gerne bare direkte hjem. Det tager jo også tid at skære den op. Hvis der var et slagteri som var

åbent om aftenen, kunne det måske gøre forskellen. Det er ærgerligt, at man regulerer så stramt for

at undgå bijobbere. Man siger man vil beskytte fangerne, men der er næsten ikke nogen fangere

tilbage. Det leder ofte bare til spild. Flere skindsælgere flår sælerne et godt stykke udenfor byen

hvor ingen ser dem, fordi de ellers bliver sure over at sælkødet går til spilde.

Vi har 150.000 kr om året til rådighed i lokaludvalget. Alle kan ansøge om støtte til ting, og hvis tre

eller flere stemmer for, så går forslaget igennem. ”

2.8.4.4 Interview - Naja Motzfeldt

Interview udført d. 21/6. Naja henvendte sig efter at have set det opsøgende opslag. Naja er vokset

op i Qaqortoq, og har boet i København de sidste 8 år imens hun har læst en bachelor i grønlandske

og arktiske studier (tidligere ”eskimologi”). Vi talte hjemme hos hende, sammen med hendes 4

måneder gamle datter. Vi fik te og hjemmebagte småkager.

Fjernere netværk i Danmark - ”Jeg værdsætter at jeg føler mig hjemme her. Jeg har familie,

jeg har et netværk. I København kunne jeg føle mig alene hver dag, især under covid-nedlukningen,

hvor alle prioriterede at være sammen med deres allernærmeste omgangskreds. Så blev jeg valgt

fra. Det var ret ensomt.”

Bevidste valg omkring alkoholkultur - ”Det chokerede mig at komme tilbage og se hvor højt

alkoholforbruget egentlig er. Det tror jeg ikke jeg rigtig lagde mærke til før jeg flyttede væk. Jeg tror

også det er ekstra synligt for mig, nu jeg bor så tæt på Rock House. Jeg synes det er ærgerligt, at de

har den trang. Jeg tror det har noget at gøre med at dulme en smerte. Som ung drak jeg, men jeg

synes, jeg drak så jeg hyggede mig. For eksempel ville vi tage til søen og lave bål og spille musik,

måske bade, og så blev der da også drukket lidt. Det var enormt hyggeligt. Men jeg drikker ikke

længere, det kan jeg mære er bedre for mit psykiske helbred. Jeg har skullet lære hvordan jeg

hygger mig i et selskab når jeg er den eneste, som ikke drikker. Jeg har vendt det til noget positivt:

jeg kan være den som kører andre hjem, og jeg kan være en rolig, tryg og positiv tilstedeværelse for

de andre. Og jeg kan huske hvad der skete dagen efter!”

Manglende kulturcenter - ”Jeg kan tydeligt huske en vision om et kulturcenter, fra da jeg var

ung. Det var noget med at kombinere hallen og højskolen og puilasoq (vandkulturhuset, projekt

afbrudt i 2008 pga finanskrise). Det er aldrig blevet til noget, tydeligvis. Men jeg synes stadig der

mangler et sted, hvor folk kan samles, gerne hele døgnet rundt. Her er mange talenter, men de er

spredt.”

2-67


Del 2/4 Version 7

Frivilligt initiativ - ”Jeg synes jeg kan mærke, der er en forventning om at det offentlige sætter

rammerne til forskellige ting. Jeg kan godt savne at folk selv sætter rammerne, og samler sig,

sætter noget i gang. Jeg ved at da min far var ung, var der tombola nede ved torvet. Det tror jeg var

sat i gang af nogen danskere som arbejdede her. Hvad hvis nogen af idrætsklubberne kunne gøre

det samme? De kunne evt. bruge det til at samle penge ind til deres rejser, og de har jo et stærkt

fællesskab allerede. Jeg forestiller mig de godt kan samarbejde om at organisere nogen ting.

Apropos det, så ved jeg at der har været sådan ”smagsprøver” på at være med i idrætsklubber til

vinterfestivaler. Det har virket rigtig godt. Ellers kan det godt være lidt overvældende at komme ind

i en eksisterende sporstklub hvor alle kender hinanden.”

Savner bedre kildesorteringsvilkår - ”Jeg savner gode fysiske rammer for at man kan lave

kildesortering af sit affald. Jeg ved der er bobler til metal og glas, men kan vi ikke få dem endnu

tættere på? Jeg var så glad for at sortere i København, og jeg ved at det går rigtig godt i mange af

kommunerne omkring København. Jeg tror det er fordi de er gode til at gøre det nemt, det skal

bare være nemt!”

Brugervenlige, gennemarbejdede hjemmesider - ”Jeg synes det er ærgerligt, at det er så

svært at finde nøglepersoner på kommunens hjemmeside. Det plejede at være nemmere at finde

kontaktoplysninger til specifikke personer. Jeg tror de har fjernet det på grund af spam eller

hacker-problemer. Generelt savner jeg nogen af de offentligt, digitale services, de har i Danmark.

Skat og borgerservice virkede rigtig godt. Der er en god og let forståelig brugerflade hvor man har

mulighed for at indtaste mange forskellige ting selv, og alting er vel forklaret med de der små

spørgsmåls-bokse, som man kan holde musen over. Her er der mange funktioner som mangler,

eller som er dårligt forklaret. Det betyder at der er mange situationer hvor man er nødt til at møde

fysisk op selv.

Også sygevæsnet er presset, men det er jo selvstyret som styrer de penge... man kan let se at der

systematisk er blevet skåret i velfærden. Det ærgrer mig.”

Kredsrettens arkitektur - ”Jeg er ikke glad for kredsretten. Den er alt for stor, man kunne se

det allerede da fundamentet stod færdigt. Den bliver bare grimmere og grimmere. Jeg har ikke set

den så meget indvendig, men jeg ved der er noget flot kunst derinde. Jeg synes også det er

ærgerligt, den er så centralt placeret. Hvis den var mindre centralt placeret, kunne man holde det

lidt privat, at man har et ærinde derinde. Men når den er der, kan alle se man går derind. Jeg synes

også at den nye politistation er lidt ærgerlig. Når man kommer ind i venteværelset, er det lidt

ligesom at stå i en pølsevogn. Man kan set ikke se ind i kontorerne, og hvad foregår der ovenpå? I

den gamle politistation var det mere tydeligt, der kunne man se hen over kontorpladserne når man

kom ind. Det kunne jeg godt lide.”

Fodgængervilkår - ”Jeg kunne godt tænke mig et større bil-løst område, og flere bænke og mere

legeplads ved elven, eventuelt af lokal sten. Jeg har hørt snak om en bro ved Pisiffik. Det kunne jeg

godt være tilhænger af. Jeg ser også frem til industri-sanering efter den nye lufthavn. Jeg synes det

er så ærgerlig, at det første man ser, når man anløber Qaqortoq udefra, er dumpen og alt det

byggeaffald og sådan. ”

Ældre i byen - ”Jeg ved at alderdomshjemmet kører med de ældre til torvet, så de kan være der et

stykke tid, og så hjem igen. Det kan jeg godt lide. Jeg kunne godt savne at vi blev endnu bedre til at

fobinde de ældre med de yngre. Der er jo også mange yngre som godt kunne mangle et større

netværk af ældre venner.”

2-68


Del 2/4 Version 7

2.8.4.5 Interview - Lena Pedersen

Interview udført fredag d. 24/6. Lena henvendte sig efter at have set opslaget, og vi mødtes på

Jaaraatooq og gik senere hjem til hende, hvor hun serverede hjemmelavet fiskesuppe. Vi delte

stuen med hendes hund Sara, og sad ved hendes stuebord, hvorfra vi havde udsigt til vandet.

Lena voksede op i Qaqortoq. Hendes far er murermester/entreprenør, og har været med til at

bygge blandt andet kirken, fabrikken, murstenshuse (hvoraf nogen i dag er træbeklædte), og

stensætninger, veje.

Lena flyttede til Danmark som 15 årig, fordi hele familien flyttede. Hun tog realeksamen i

Nordsjælland og familien flyttede til Grønland igen. Lena rejste siden for diverse uddannelser. Hun

har aldrig set sig selv som værende flyttet væk fra Grønland; perioderne i Danmark var et led i de

uddannelser, hun havde sat sig for. Lena er uddannet køkkenassistent, hospitalsøkonoma og har

taget ernæringsdiplomuddannelse.

Hun arbejder nu som deltidsansat kostvejleder/diætist på regionssygehuset, og sidder i bestyrelsen

for INK, Inuussutissalerisut Neisassalerisullu Kattuffiat og er næstformand i Grønlands

Økonomaforening og er næstformand i Levnedsmiddelsskolen Inuilis bestyrelse. Har desuden sit

eget firma og kan undervise i ernæring, sundhed og bæredygtighed på levnedsmiddelområdet eller

fremme sund levevis for enkeltklienter eller familier.

På Lenas facebookside kan man se at hun er interesseret i naturen og naturlig levevis, har blandt

andet kæmpet mod uran-udvinding, går ind for ”Slow Living”, har vandret en del i sydgrønland og

gået Camino i Portugal og Spanien.

Hvilke problemer oplever du nu?

”Jeg synes vi skal være bedre til at respektere naturen i og omkring byen. Der er for meget skrald,

og ting får lov at stå. Containere og gamle både. De tager udsigt, og nogen af dem blokerer for en

f.eks. en dejlig vandresti. Affald som ikke er pakket forsvarligt og bare kan flyve væk, eller bliver

taget af fuglene. For få år siden var Qaqortoq kendt som Grønlands reneste by.

Jeg tror meget af skraldet er et resultat af en ret ny forbrugerkultur. Der er flere som vil have bil,

større tv, de nyeste mobiler, nyt tøj hele tiden. Det med tøjet er heldigvis på vej tilbage i den rigtige

retning.

Måske man kunne komme noget af affaldsproblematikken til livs ved at stille mærkede

affaldscontainere op. Én for metal, én for glas, én for træ, én for genbrugsegnet affald el.lign.

Jeg har aldrig været særlig tiltrukket af materiel overflod. Måske fordi jeg har haft en følelse af, at

have nok. At det at have mere, ikke giver lykkefølelse i sig selv.”

”Karrierekulturen ærgrer mig. Det at begge forældre arbejder så meget. Vi er ellers et naturfolk,

som er gode til at samle forråd, fiske, gå på jagt og samle bær og planter. Nu mindskes tid og

overskud til det. Vi har måske for travlt med at imitere udviklingen i resten af verden.”

”Jeg værdsætter naturområderne i og omkring byen. Området foran heliporten, ned mod vandet –

der er så smukt. Jeg går ofte ture der eller finder naturstier i byen. Man skal ikke gå langt ud fra

byen, så er man ude i naturen. Det er dejligt både sommer og vinter. Elsker at gå i naturen med

børn og hunde.

Jeg kan også finde på at tage ud med en ven og overnatte under åben himmel. Det behøver ikke

tage mere en en halv time at gå for at være væk fra byen. Så vidunderligt, at naturen er så tæt på”.

”Den øgede bilkultur er et problem. For ikke så mange år siden føltes vejene som fodgængernes

areal. Det er ret nyligt, at vejene er begyndt at føles, som om de tilhører bilerne først. Det føles ikke

så sikkert at gå på vejene mere. Mange børn bliver kørt i skole nu, det gjorde de ikke før. Det synes

2-69


Del 2/4 Version 7

jeg er ærgerligt. Jeg er glad for stierne i byen, især dem som er genveje væk fra vejene, men også

dem langs vejene. Vi må forbedre forholdene for fodgængere, måske man kan udvide vejene med

naturlige fodgængerarealer.

Os som går forbi hinanden i hverdagen, kender hinanden. Man lærer hinanden at kende, og

vedligeholder bekendtkaber, på en helt anden måde, når man går.

Jeg kender en ældre dame, til hendes 80-års fødselsdag sagde hun:

”I mange år har min verden ikke været meget større end gåturen mellem mit hjem og butikken.

Men alligevel kender jeg så mange og se hvor mange der er kommet til min fødselsdag!”

Det synes jeg beskriver det meget godt.”

”Den kommende lufthavn vil skabe forandring i byen. Jeg håber ikke vi bliver invaderet af turister

således at byen og området omkring byen vil blive invaderet af masseturisme. Vi skal helst ikke

miste det rolige naturlige grønlandske præg. Jeg kan godt lide at tænke på turismeaktiviteter, som

jeg selv ville have lyst til at prøve. Jeg ville kede mig, hvis jeg skulle gå efter en guide, som fortæller

alt om byen og området for mig. Der skal være plads til at udforske og indsnuse alt selv. F.eks.

kunne man eskorteres af en lokal til et sted, men så vil jeg også have lov at undersøge stedet selv.

En fisker kunne sejle/os mig i en åben båd til Akia, og jeg selv kunne få lov at gå rundt lidt alene, i

mit eget tempo og også sammen med få andre. Måske kunne man fiske på vejen og tilberede fisken

over et ildsted i naturen. Har set fiskere sejle turister ud til et lille isfjeld, for at røre ved det og tage

billeder. Det er en simpel og naturlig måde, at få en oplevelse på. Kunne man også gøre det endnu

mere simpelt med at udleje robåde og nogle redningsveste?”

”Qajaq-klubben er dejlig. Børn og voksne ser ud til at hygge sig med at være aktive. Sidste år

arrangerede de en dag hvor vi sejlede ud langs kysten og samle skrald ind, frivilligt. Det var en

rigtig dejlig dag, både for børn og voksne. Det føltes godt at gøre noget for naturen. Mere af det!

Noget som kan rettes op er forholdene uden for klubben. Der ligger natrenovationsposer udenfor

klubben, ved siden af og nærmest i elven. Sådan noget skæmmer.”

”Jeg har en datter, som bor i Aarhus. Jeg besøger hende og hun besøger mig, hun vil hellere bo der.

Det respekterer jeg.

I min fritid bruger jeg en del tid sammen med venner, børn og unge. Der er en pige, som lige var

flyttet til Qaqortoq, da hun så min hund, blev vi venner. Da hun kom til byen, var hendes

grønlandske sprog ikke så godt, nu snakker hun flydende grønlandsk. Jeg er også venner med en

stor dreng, som lige er blevet konfirmeret. Vi går ture sammen her udenfor, og nyder de små

stykker natur der er bare få minutter væk. Vi samler bær, leger med hundene, snakker. Kan godt

lide dialoger hvor man ikke snakker hele tiden men holder naturlige pauser hvor man kan være

stille i et par sekunder/minutter. Og lade blikket vandre ud mod fjeldene.”

”Jeg synes det er dejligt at se når de unge folder sig ud i byen. Det er dejligt at se dem hygge sig og

tage plads til arrangementer, og sige ”det er mit liv, og det er min by”. Sådan som jeg ser det, så

tilhører Qaqortoq alle dem der bor her, og det er ligemeget om de lige er flyttet her til, om de har

boet her før, eller har boet her hele deres liv. Alle skal føle der er plads til dem. Især elsker jeg at se

børnefamilier som ønsker at bo her.”

”De unge tror jeg vil være meget mere kreative til at finde ud af sjove måder at være sammen på. I

stedet for almindelige legepladser kunne man finde på klatremure på bebyggelser der er der i

forvejen eller noget med at gå ud på en gennemsigtig gangbro eller noget helt vildt som et legenet

under en bro. Eller en svævebane i naturen!”

2.8.4.6 Interview - Stinus Silassen (GUX)

Interview udført 9/8-22. Stinus Silassen er forstander for GUX.

2-70


Del 2/4 Version 7

Anvendelse af aula – ”Vi har dialog med kulturforvaltningen. Vi har sagt til dem at de godt må

bruge aulaen til koncerter, det skal bare ikke være hård rock som bliver til vilde fester, som kræver

vagter. Samarbejdet begrænses i første omgang udelukkende til koncertarrangementer og ikke

f.eks. politiske møder.”

Mindre alkohol – ”Vi har foreslået at der ikke skal drikkes alkohol til introfesten, men at 1. g’ernes

første fest med alkohol er til halloween. Det er samme idé som den, som bliver diskuteret om

gymnasiefesterne i Danmark. Vi ønsker dog at GUX-lærerrådet og elevrådet kommer med deres

input sådan at vi får en bred debat om emnet på skolen.

Bedre placeret rygeareal – ”Vi kunne godt tænke os at arealet mellem GUX og Studenterhuset ikke

bliver brugt til rygning, både fordi vores studenterhus nu er flyttet således at pladsen man på GUX

har anvist til rygning ligger foran indgangen til det nuværende studenterhus, og fordi der er

folkeskolelærere, som kommer over og står der og ryger. Kommune Kujalleq har indført forbud

mod at ryge i arbejdstiden. Folkeskoleeleverne kan se folkeskolelærerne gå over til GUX for at ryge.

Det er et ærgerligt forbillede. ”

Bedre gruppearbejde-steder – ”Vi har nogen forskellige steder, jeg tror kunne blive bedre til

gruppearbejde og studiearbejde, både i og udenfor undervisningstimerne. Som det er nu, så

forsvinder eleverne fra skolen ligeså snart sidste klokke ringer. Noget af det vi som ny ledelse på

CAK fokusere på, er at skabe et mere appellerende studiemiljø, som tilskynder til, at elever og

personalet har lyst til at opholde sig på skolen udenfor normal arbejdstid.

• Aulaen kunne blive mere rar at sidde i, hvis det blev afskærmet lidt. Lige nu føler man sig

overvåget når man sidder der: alle kan se en, fra alle sider, også oppefra.

• Vi har også en krog til gruppearbejde, men den bliver aldrig brugt. Jeg tror det kunne

indrettes bedre.

• Vi har også et ønske om at oprette et studiecenter på skolen. Hvordan dette skal indrettes

og hvor det skal ligge, ønsker vi en dialog med underviserne og eleverne om via GUXlærerrådet

og elevrådet.”

Bedre spise-muligheder i frokostpausen – ”GUX har ikke en kantine. Eleverne går til Pisiffik, og

køber mad som ikke er særlig sund. Jeg tror det ville være godt, hvis vi som skole hjalp de unge

med at få bedre spisevaner. Vi har p.t. en morgenmadsordning som vi overvejer at modificere

sådan at eleverne går mindre ned til Pisiffik og køber usund mad og samles mere om sund mad på

skolen. Vi kunne godt tænke os, at vi elever og personale også havde mulighed for at spise sund og

nærende frokost på skolen fremfor den nuværende situation, hvor størstedelen af eleverne tager til

Pisiffik for at købe mindre sund mad. En sund kost er jo vigtigt af mange grunde. Når elever eller

personale går til Pisiffik, samles de ikke om spisning på samme måde som hvis der var et fælles

spisested, så det er lidt en spildt mulighed. Spisning er jo en god anledning til at samles. På et

tidspunkt havde vi en aftale med sømandshjemmet om at de kunne spise der, men så lukkede

sømandshjemmet. Vi har desuden en bygning (den som ligger ved alderdomshjemmet), som har

industrikøkken og som er indrettet som café, men p.t. er dette køkken ikke i brug. Da GUXbygningen

i sin helhed blev bygget om og blev moderniseret fik vi at vide at ”siden I ikke har en

kantine nu, så har I jo ikke brug for en, så I får ikke en. Det eneste vi har nu i GUX-bygningen, er

en lille café, men der kan man ikke købe rigtig mad, for der er jo ikke noget køkken.”

2-71


Del 2/4 Version 7

Figur 2-53 Bygningen, som måske har potentiale som kantine, ligger 800 m væk fra GUX-hovedbygningen.

Renovering/nedrivning – ”Vi har nogle forskellige bygninger som har nogle problemer. Den gamle

del af handelsskolen har problemer med kloakken, så der er en del af lokalerne vi ikke bruger fordi

der lugter ubehageligt. Der er også nogle af kollegierne, som er dårligt isolerede og derfor er rigtigt

dyre at opvarme. Vi har suppleret dem med el-opvarmning. Vi har meddelt dette til Selvstyret, men

der er ikke tegn på at det bliver prioriteret.”

Asfalt-reparation-ansvar – ”Asfalten udenfor handelsskolen trænger til reparation to steder, og vi

er ikke enige med kommunen om hvem der skal betale for det, så det bliver ikke fikset, men det er

et problem.”

2.8.4.7 Interview - Pilutannguaq Løvstrøm Hammeken (Kulturforvaltning)

Interview holdt d. 10/8. Pilu har været kultur- og fritidsleder i tre år, og er med i det populære

band Small Time Giants. Forvaltningen er nyligt blevet slået sammen, så nu omfatter forvaltningen

både kultur, fritid, undervisning. Freddy Christensen (fagchef) er også med til snakken.

Jeg læste i Kujataamiu (lokalavisen) at der var et seminar for kulturarrangører, og at der var

enighed om at kultur bør sidestilles med erhverv. Blev der foreslået nogen løsninger til hvordan

arbejdet kan fremmes?

”Ja, vi efterlyste at kultur skal sidestilles med erhverv. Vi blev enige om at udarbejde en rapport at

aflevere til kulturministeren. Jeg ville synes det kunne være fedt hvis noget af det vi kunne få ud af

det var en national kultur-organisation. Lige nu er det super hårdt at være kunstner, og måske det

kunne gøre det lidt nemmere.”

Budget - ”Jeg var overrasket over at lære at Kujalleq er den kommune, hvor kulturforvaltningen

har det mindste budget til arrangementer. Vi har allerede brugt mere end halvdelen. Vi brugte

300.000 bare på nationaldagen. Det løber hurtigt op, især når folk vil betales, og det vil de altid når

de hører kommunen er involveret. Men jeg kan godt forstå det, hvis jeg skulle holde et arrangement

som kunstner, ville jeg da også betales.”

Lokaler - ”Vi har talt med GUX om at vi kan bruge deres aula til optrædener, hvis bare musikken

ikke er for vild. Det er dyrt at leje hallen. 22.000 pr. dag, og den er for stor til de fleste

arrangementer.”

Oplæring af lydteknikere - ”Vi mangler næsten altid lydteknikere til arrangementer. Det tager

flere år at blive lydtekniker, men det helt basale med bare at lære at koble højttalere op så der

kommer lyd ud af dem, det kan man godt lære på et par dage. Derfor var der en uge hvor vi rejse

2-72


Del 2/4 Version 7

rundt i Narsaq, Nanortalik og her i Qaqortoq, hvor vi brugte et par dage alle steder og havde

workshop. Det har været en kæmpe succes.”

Frivillige andetsteds – ”Man ser også at kunstnere nogen gange optræder frivilligt, for eksempel

på højskolens kulturaften. Jeg ved ikke om de fik betaling til Narsap Ilua, så vidt jeg forstår var det

næsten bare én mand som arrangerede det. Der er nogen der gerne arbejder frivilligt, men jeg har

det som om det er mindre end der har været før. Det er lidt som om kulturen for frivillighed er

svækket.”

Idéer til investeringer - ”Vi har nogen idéer til anlæg og faste installationer. Vi kan godt lide

Søren Mortensens idé om skateboardbane nede foran timersortarfik, ved siden af kunstgræsbanen.

Der er meget uudnyttet areal, og det virker ikke så godt med de få træningsmaskiner som står der.

Der kunne også være parkour, bmx-bane, eller sådan militær træningsbane. Og et sted for voksne

at sidde ved siden af hallen og se på deres børn. Vi har ansøgt om vejledning fra et ingeniørfirma.”

Opsøgende dialog - ”Jeg savner årlige borgermøder. Jeg har kun været til ét. Det er som om

dialogen ikke bliver taget så seriøst.”

2.8.4.8 Interview - Eigil-Kielsen Davidsen (Sulisartut Højskoliat)

Interview holdt d. 11/8. Eigil har været forstander siden 2018, men har været ansat ved højskolen

siden 2004. Højskolen har pt. 55 elever. Højskoleophold er fra februar til juni, og igen fra august til

december. Der er ca 200 ansøgninger til hver opstart, og en del af eleverne har gået på højskole før,

enten her i Qaqortoq eller i Sisimiut. Det undrer Eigil, for ”Det er jo meningen at højskoleopholdet

skal gøre dem parate til at komme videre. Jeg synes vores vejledere er gode, det er dem som skal

vejlede eleverne i videre uddannelsesforløb.”

Angående bygninger - ”B-794, B-795 og B-796 er ikke i brug og skal rives ned, og så har vi søgt

om at få en ny bygget som kollegiet oppe på Qummut. Vi har ikke selv økonomien til det, så vi har

ansøgt ved Selvstyret. De vil gerne overtage bygningerne og sørge for bygningernes nedrivning og

genetablering, hvis vi ansøger om at få noget af udgiften dækket ved Villum eller Maersk, så det har

vi gjort. Der har for nylig været fremskridt i sagen, så det bliver måske snart.

Bag dem er b-1230 og b-885. De er stadig i brug, men de er ikke tidssvarende, de er fra en gang i

60’erne.

Vi har også bygninger i Alluitsoq, som vi er i dialog med Selvstyret om de vil overtage. Det er måske

20 bygninger, og en af dem er kirken. De er bevaringsværdige.

Vi har også soveværelser i hovedbygningen, som er mere tidssvarende. Vi fik badeværelset, gulv i

første etage, samt gulv og loft i stuen renoveret for nogen år siden på grund af en vandskade som

skete i sommerferien mens ingen var her. Men ydervæggene trænger til at blive renoveret. Også

skuret på bagsiden skal genetableres.”

Angående aktiviteter – ”Siden vi er en højskole, har vi ikke tavle-undervisning. Vi har

workshops i stedet for, og så bruger vi aktiviteter til at berige elevernes ophold.

I stedet for at have noget vi kalder kulturfag, har vi workshops med kunst, maleri, håndværk.

Udeliv handler om at vandre langt, og orientere sig, enten ved at bruge gps- eller kompasnavigation.

Vi har også strik og syning. Musik er også interaktivt: det er lige fra at lære at spille

instrumenter, skrive sange, og optage den og lave musikvideo til.

Vi bruger kulturaften til at vise det, som højskoleeleverne har lavet gennem deres forløb. Det er en

af de positive aktiviteter at samles om. Vi har planer om at holde kulturaften igen i november. Vi

har også planer om at lave halloween-fest til oktober. Det har været meget populært førhen.”

2-73


Del 2/4 Version 7

Angående mad – ”Køkkenet kan lave laktosefri og vegansk mad, og en betydelig del er lokale

råvarer. Vi har også vores helt egne kartofler og æg. Forleden havde vi 16 på en dag, fra vores 19

høns. Vi har haft et problem med løsgående hunde, som dræbte to høns. Vi har også set en ræv,

men den lader til at være mere interesseret i noget andet i byen, måske skrald.”

Praktisk – ”Vi har fire undervisere. Det er gratis for eleverne at gå her, og Selvstyret betaler hele

opholdet. Det har ikke altid væres sådan. Vi bliver betalt pr. elev, og får mindre, når de dropper ud,

så vi gør vores bedste for at beholde dem. Det kan blive en udfordring at motivere dem til at møde

op til workshops, hvis de først har fået for vane at blive væk.”

Ude-fitness – ”Eleverne, som har outdoor-fag, er seje. De vinterbader, og så laver de

cirkeltræning, som de selv designer, med dæk udenfor. De kan rigtig godt lide at træne ude. Der er

også noget træningsudstyr nede ved siden af kunstgræsbanen, men det er alt for let. Det er slet ikke

udfordrende nok for dem.”

2.8.4.9 Interview - Lasse Gustavsen (tidl. Kulturforvaltning, Rock House)

Interview d. 13. August, på Hinnarissuasik.

Lasse Gustavsen er og har været meget aktiv i Qaqortoqs erhverv og kultur, har været kommunens

kulturleder, og har sammen med sin bror Jim Riis arbejdet især meget indenfor restauration og

musik. Jim er medejer af Arctic Café i dag der huser Hinnarissuasik og Rock House Qaqortoq, som

Lasse driver og ønsker om at overtage på sigt.

”Vi startede nok café-miljøet med byens første café, Arctic Café, i ca. år 2000. Foruden den havde

byen bare haft en restaurant/pub, som fandtes siden 50-60’erne, så dens historie er lidt før min tid.

På det tidspunkt var der ikke rigtig nogen kultur for at spise ude, og det var lidt som om byen ikke

var klar, så det gik ikke så godt med den i starten. Arctic Café fik en anden ejer, da min bror tog til

Danmark og studerede. Ham der overtog Arctic Café, lavede den til værtshus. Men så rejste Jim

tilbage, og kom tilbage ind i branchen. Da det hele udviklede sig havde vi på et tidspunkt flere

bygninger – Der var skipperkroen og Nanoq. Vi udviklede os og lavede 2 bygninger til værtshuse. I

perioden fik vi også hotellet, som vi løftede fra 0 stjerner til 4 stjerner på få år. Vi prøvede at

kombinere værtshuset her med mad, og det kunne faktisk godt løbe rundt, men det blev meget

besværligt at få ansat en leder der kan drive det selvstændigt. Dengang havde vi også åbent ned til

stuen, så man kunne stå her på første sal og se ned på scenen, ligesom på det gamle

forsamlingshus, Katersortarfik. Men det skete fra tid til anden at fulde folk smed flasker ned på

scenen, så vi endte med at lukke åbningen mellem de to etager. Det var også et stort rum at holde

styr på, hvor det kræver færre på vagt hvis man bare kan have et mindre rum åbent. Jeg tror det

sker en gang hver anden måned at størrelsen føles som flaskehals, hvilket er meget tilpas. Det skal

ikke være større.”

”Da jeg var kulturleder, startede vi med at have et rigtig godt budget, og vi spurgte os selv om ”hvad

kan vi gøre som hele Grønland taler om?”. Vi havde flere arrangementer som kom i Sermitisaq og

Qanorooq, for eksempel X-factor for hele kommunen med finale i Nanortalik og 3000 kr

førstepræmie under kommunen. Og under ansættelse under min bror dannede vi Crosscart hvor

Prins Henrik indviede banen. Vi hyrede også store musiknavne. Udover grønlandske navne havde

Bonnie Tyler et år, hvilket vi vidste gav underskud, men vi havde hjertet i det, og der kom rigtig

mange. Vi havde Bony M året efter, hvor der også kom rigtig mange. Nu har vi en rutine at bruge

jævnligt lokale navne, med vi får også kendte navne ind to gange om året, hver februar og

september. Vi hyrer ofte kopibands, for eksempel Bamse og Kim Larsen. Det falder i god jord.”

”Det er ærgerligt når arrangører kun fokuserer på musik når de laver noget indenfor kultur/fritid.

Der kan også laves workshops. Vi havde workshops med stuntmen som underviste i deres fag, og

2-74


Del 2/4 Version 7

børnene elskede det. Musikere laver kurser for indspilning og lign. Når jeg kombinerer noget

sammen er det altid mange fremmødte.

”Hvis man starter noget, er det smart at gøre det så småt som muligt, og man gør det nemmere for

sig selv hvis det er er noget folk kender, i stedet for noget helt fremmed. Hvis det er helt fremmed,

falder det enten aldrig i god jord, eller tager flere år før det får fodfæste. Jeg prøver på ikke at

bekymre mig om underskud de første to år af opstarten af noget nyt, hvad end det er en

virksomhed eller et arrangement. Folk skal lige nå at lære at det findes, og lære det at kende. Jeg

synes det er ærgerligt når folk giver op for hurtigt. Jeg ved andre etablissementer kæmper lidt, men

de holder ved. Jeg tror nok det skal komme til at køre rundt hvis de tror på det.”

”I mit virke under kommunen gjorde jeg umage for at skabe opmærksomhed om arrangementer. Vi

havde skilte der kunne stå selv, de stod rundt omkring i byen, for eksempel ved heliporten og andre

steder for at folk ved at der sker noget. I Sermitsiaq avisen var der også synlighed. Det tror jeg

virker bedre end små skilte i butiksvinduer.”

”Det var spændende at få Stine Egede som borgmester der siger at ”samarbejde ml. musikere/

kommunen/private virksomheder” skal være mere åbent. Kulturafdelingen under kommunen og os

havde rigtig mange planer sammen. Men så kom corona, og det er som om vi ikke er helt kommet i

gang igen.”

”Så da jeg var kulturleder, blev budgettet mindre og mindre. Til sidst var der et arrangement med

for få penge, så gik jeg direkte fra kommunens administration og ned i Brugseni og Pisiffik, og fik

gavekurve, som blev brugt som betaling til kunstnerne, som optrådte til arrangementet. Jeg selv

optrådte, og mine medarbejdere fik ingen løn for det, for det meste havde de jo også hjertet med. Vi

ofrede os, det tror jeg at man må gøre nogen gange, men det er svært, for man prøver jo at leve af

det.”

”Under kommunen lavede vi en opsamlings-cd med kunstnere herfra, Aniaamiit, med 10 sange,

tror jeg.”

”I mit arbejde under min bror holdt vi op med at give sponsorater, og begyndte i stedet at samle

pengene, 50.000 kr i en fond, som blev givet til de mindstbemidlede ved juletid. Det har Lions Club

og Røde Kors overtaget nu.”

”Under min ansættelse i kommunen ville vi faktisk gerne lave kulturhus i den gamle elværk, men vi

hørte at den er fredet? Den kunne ellers være fed til kulturhus. God størrelse og god placering.”

2.8.4.10 Interview - Karin Hansen (Folkeskolen)

Interview foretaget 15/08. Karin Hansen har været folkeskolens viceinspektør i to år, og har også

arbejdet i folkeskolen i Narsaq (5 år) og tidligere i Ilulissat (4 år), hvor hun har undervist og været i

ledelsen.

Jeg har læst i Sermitsiaq at Bibi Kielsen ville lave en rapport som kortlagde udfordringerne i

folkeskolerne i Kujalleq. Kender du noget til hvad der er blevet noteret i den?

Garanteret dagpleje er flaskehals for yngre lærere - ”Jeg kender ikke til indholdet i rapporten,

men jeg synes jeg har en god forståelse for udfordringerne som relaterer sig til skolen her i byen.

Der er rigtig mange faktorer som spiller ind, men hvis jeg skulle nævne en akut flaskehals lige nu er

det nok garanteret dagpleje for de lærere, som selv har børn som skal passes. Jeg tror det får dem

til helt kategorisk til at vælge Qaqortoq fra, og det er ærgerligt, for jeg tror det kunne have mange

positive effekter at få unge lærere ind. Så længe dagplejen er så usikker som den er nu, får vi flest

jobansøgninger fra ældre lærere.”

2-75


Del 2/4 Version 7

Attraktive boliger den næststørste udfordring - ”Den næststørste udfordring lige nu er nok også at

der mangler attraktive boliger. Jeg tror at som de er nu, så er der mange der tolererer at bo i dem i

et par år max, men så rejser de videre, for så kan de få betalt deres flytning. Det er jo så billigt. Så

kan man flytte efter hvor der er mest spændende, frem for hvor man har lyst til at bo i mange år.”

Der er tegn på at ændringer i ledelsen har forbedret arbejdsmiljøet – ”Vores ledelsesteam tror på

udvikling frem for afvikling, så vi prøver så godt vi kan at bygge videre på noget eksisterende frem

for at starte noget nyt helt fra bunden. Vi har især været optagede at gøre samarbejdet og

kommunikationen mellem de forskellige ansatte bedre. Vi har for eksempel set at det gav en

ærgerlig dynamik at skolen havde mange små lærerværelser, hvor de forskellige lærerværelser

begyndte at have mindre fællesskabsfølelse med det øvrige af skolen. Derfor har vi samlet alle

lærerværelserne til ét lærerværelse, for at bakke op om en fællesskabskultur, både i pauserne og

indenfor arbejdstid. Arbejdsklimaet er så vigtigt. Vi er så glade for at det ligner at det har virket

allerede, for her til sommer har vi kun haft én lærer som sagde op, og det var fordi vedkommendes

kæreste ville til Danmark. Ellers har det længe været normen at der var 4, 6 eller 8 lærere som

sagde op i sommerferien. Det ser vi som en stor succes. Jeg synes desuden de lærere vi har, er gode.

Især dem som har været skeptiske ved forandringerne, de har været søde til at lytte til hvorfor vi

syntes forandringerne var en god idé, når vi forklarede vores tankegang.”

Indeklima og maling er ønsker til budgettering - ”Vi er ved at lave budgetønsker til næste år, og et

af vores ønsker er ventilation. Indeklimaet er for dårligt, og vinduer er ikke nok. Snart er det også

for koldt til at have vinduerne åbne hele tiden. Vi har brug for aktiv ventilation, hvad end det er

central eller decentral. Der trænger også til at blive malet. Væggene ser så brugte ud med alle de

ting der har været hængt op og taget ned, og det er så trist at kigge på. Vi kunne godt tænke os det

blev malet med en lys farve i stedet for hvid, som er så sterilt. Det kunne være en god måde at

stimulere børnene.”

Forebyggelse af hærværk – ”Skolen bliver også udsat for hærværk. Det er især ruder, som bliver

smadret i weekenderne og ferierne. Der hvor der ikke er noget at lave, og på de tidspunkter hvor

der ikke er nogen. Det er en anden grund til at jeg tror aftenskole kunne være godt; så kan de unge

komme og se at her er nogen, og så kan det være at de vælger at komme ind i stedet for at smadre

vinduer. Det er om at få den der snebold til at rulle frem i stedet for tilbage. Når det er sagt tror jeg

stadig godt det kunne være godt med panservinduer. Der kan jo også komme end fodbold på ruden

ved en fejl. De er dyre, men det er en god investering.”

Manglende aktiviteter for unge i 8.-10. klasse – ”Jeg tror at ungdomsklubben er rigtig gode til at

engagere unge til og med 7. klasse, men den kan ikke rigtig nå dem fra 8. klasse og op. Det er

måske heller ikke idealet at de skal gå i ungdomsklub. Når børn er så store – det kan jeg da huske

fra min egen ungdom – så er det sjovt at melde sig til aftenskolehold, der matcher ens interesser.

Aftenskolen nu er kun om vinteren, og den er målrettet voksne. Men jeg tror godt at der kunne

laves hold for unge, fordi der er nok masser af voksne som gerne ville tjene en ekstra skilling på at

undervise lidt om aftenen. Spansk, håndarbejde, kunst, skrivning, sløjd, noget med fordybelse –

lige nu er der så mange tilbud til idræt og musik, men der mangler noget lidt mere roligt.”

Unge lærere som forbilleder – ”Jeg tror at en af mange fordele ved yngre lærere er at eleverne er

mere tilbøjelige til at støde på yngre lærere ude rundt omkring i byen. Ældre har det med at blive

mere stillesiddende, og ikke gøre så meget brug af byens muligheder. Men unge mennesker, i

20’erne og 30’erne, de laver jo ofte alt muligt, og hvis de unge kan se deres lærere gøre det, så kan

forholdet og undervisningen og kompetenceopbygningen gå op i en højere enhed. Det kan også få

de unge til at sige ”okay, så vil jeg også gå til håndbold” eller hvad det er. Lærere er potentielle

forbilleder. Det er en spildt mulighed hvis de ”bare” bliver set som kedelige lærere.”

2-76


Del 2/4 Version 7

2.8.4.11 Interview – Qajaq-klubben

Interview foretaget 28/8-22. Med Abel Jakobsen, Sorpa Jakobsen og Rosa Svendsen.

Klubben har 426 likes, og ca. 30-40 aktive medlemmer. Der er 50 medlemmer, som har meldt sig

ind i år. Der er flere børn hvis forældre er støtte-medlemmer. I år var ca. 30 medlemmer fra

klubben med til GM i Ilulissat. Klubben er både for børn og voksne, men er især målrettet børn og

unge. Klubben har et aktivt fællesskab.

Da Abel og Sorpa flyttede fra Ilulissat til Qaqortoq i 2012, var der 13 medlemmer i klubben, og 10

som deltog i GM. Siden er antallet steget til 30-40 tilmeldinger om året. I 2019 var der 94

medlemmer. I det år foregik GM i Qaqortoq, hvor 44 medlemmer fra klubben deltog. Der var pause

under corona, og klubben kan godt mærke at viljen er lidt mindre end den var før.

Klubben har 40 års jubilæum om 2 år.

Aktiviteter

Foruden qajaq-roning, er klubben aktiv ved f.eks:

- Qajaq-byggeri – ca. 3-4 personer kan bygge samtidig, og der er ofte andre som gerne vil

være i klubben samtidig bare for hyggens skyld.

- Pagaj-bygning - Klubben låner Tasersuup Atuarfias sløjdlokaler til at lave pagajer. Når de

låner sløjd-lokalet skal de bære materialer fra klubben og tilbage igen, hvilket er lidt tungt.

Derfor har da ansøgt om at få en container umiddelbart udenfor skolen, så de ikke skal

bære det så langt.

- Indendørs reb-træning – Klubben låner skolens gymnastiksal til at lave reb-træning.

- Udendørs reb-træning – Klubben har fået sponsoreret et stativ til udendørs rebtræning,

men stativet er desværre ødelagt.

- Aktiviteter omkring klubhuset – Hvis det er godt vejr når klubben har været aktiv, er der

flere som svømmer i havnen og griller udenfor klubhuset.

- Aktiviteter for at samle penge – Klubben rejser penge på flere måder. De har samlet flere

penge ved at samle skrald for virksomheder i byen. Et år deltog de i en skraldeindsamling,

hvor der blev samlet 2 tons skrald i alt.

- Frivillighed til arrangementer – Klubben arbejder ved Lions Club arrangementer. Til

nationaldagen havde de bagt kage, som blev delt ud ved springvandet på torvet. De

arrangerer som udgangspunkt to koncerter i timersortarfik i løbet af efteråret.

Klubhuset er åbent alle dage. Efter sneen smelter om foråret, er klubben åben næsten hver dag

hvor vejret er godt.

Klubhus

Bygningen står på havnen. Bygningen blev opført i Narsarsuaq i ca. 1945, og den blev flyttet til

Qaqortoq i ca. 1960, hvor den har været brugt til blandt andet værksted. Qajaq-klubben begyndte

at leje bygningen i 2008, og i 2016 købte kommunen huset til foreningen.

Bygningen har utæt tag, så gulvet bliver vådt når det regner. Strømmen kortslutter, når man

kommer til at bruge elkedel, kaffemaskine og mikroovn samtidig. I vinters var oliefyret i stykker, så

bygningen var for kold at være i. Det er blevet repareret nu.

Bygningen står på en grund, hvor fodprintet er begrænset.

Når klubben mødes for at forberede sig til at arrangere efterårskoncert, mødes de i det gamle

sømandshjem i stedet for i klubben, for der er flere siddepladser.

2-77


Del 2/4 Version 7

2.8.4.12 Interview - Rainer Permien

Interview foretaget 12/9-2022. Rainer Permien har været i Grønland i mere end 40 år, og har haft

et alsidigt arbejdsliv. Han er nu pensioneret, men har et aktivt virke ved bland andet at være

medlem af Lions Club, og hyppigt at skrive læserbreve i lokalavisen Kujataamiu.

Om det frivillige velgørenhedsarbejde ved Lions Club - ”Det ærgrer mig, når vi kommer ud for at

nogen regner med at Lions Club tjener penge. Det gør vi ikke. Vi er non-profit, og alt overskud fra

vores arrangementer går til vores formål. Alt arbejde i Lions Club er frivilligt. Der er ikke løn. Vi

betaler kontingent for overhovedet at være med i klubben. Man kan læse om os på vores

hjemmeside, og i vores pjece. Det er en verdensomspændende organisation, som især hjælper børn.

Det er også det vi har fokus på her, men vi er aktive på forskellige måder. For eksempel…”

Udlåner lokaler til foreninger – ”Jeg har været med til at arrangere at Usisaats lokaler lånes ud til

Lions Club, og andre foreninger. Foreningerne kan bruges vores lokaler til bestyrelsesmøder, og til

at opbevare ting, for eksempel mapper med mødereferater. Små ting som at skulle opbevare en

mappe med mødereferater derhjemme, og bære den med til møder når de afholdes hjemme hos

forskellige medlemmer, det er med til at virke drænende, især når det er noget man gør frivilligt.

Ved at udlåne mødelokaler og depoter, er vi med til at lette byrden en lille smule. Vi har lavet en

aftale med dem som afholder maraton, med tennisklubben, og med det kvindekor som måske

starter op. Deres interesse er et udtryk for at der mangler lokaler til sådan noget. Det er ikke

optimalt at vi gør det her i Usisaats lokaler, men det er bedre end ingenting. Et forsamlingshus eller

kulturhus til formålet ville være endnu bedre, men det har vi jo ikke”

Legeplads-projekt – ”Lions Club er passionerede omkring at etablere en legeplads i ”hullet”. Vi har

konstateret at der er et udpræget behov, da der er børn som for at komme til den nærmeste

legeplads krydser en vej med tung trafik, som netop er drejet om hjørnet der. Det hjælper ikke, at

der ved vejen er placeret skure, som mindsker overblikket yderligere. Det betyder at børnene har

grund til ofte at krydse vejen, og at de kan gøre det uden at blive set i god tid af bilister. Vi ved at

der har været tæt på at ske uheld før, og det er kun et spørgsmål om tid før det går galt. Mange

andre steder i byen er der legepladser placeret sådan at børn kan komme til dem uden at skulle

krydse en vej. Vi vil gerne bidrage, så børnene her også kan komme til en legeplads uden at krydse

en vej. Der er et potentiale for yderligere udendørs rekreation i området, og man kunne udvide det,

så det rekreative område også strakte sig til Nipinngaaq, hen til broen. Vi kalder det et kreativt

område. Der kunne være synergi ved at ældre kunne komme her og se på børn i leg. Det ville give

glæde for mange mennesker. Vi er beredte på at håndtere finansiering af projektet, og henvende os

til entreprenører om at udføre arbejde gratis. Men vi er gået i stå ved kommunen. Vi kan ikke få

arealtildeling. Vi får at vide at området er til oplæg af både, og at vi må finde et andet sted.”

Savner kommunikation fra kommunen – ”Jeg har boet her en del år nu, og for mig ligner det at

kommunikationen helt systematisk går i stå ved kommunen. Det er på flere måder:

• Fra kommunen til alle borgere – Den offentlige kommunikation fra kommunen og ud er

mangelfuld. Der er mange som har indtryk af at der slet ikke sker noget bag kommunens

døre. Kommunen skyder sig selv i foden ved at lade det være den dominerende opfattelse.

Jeg, og andre erhvervsdrivende, savner at høre hvad kommunen laver. Hvad bruger

medarbejderne deres hverdag på? Hvilke projekter er i gang? Hvilke visioner er der? Der

skal være transparens om kommunens proces, så erhvervsdrivende kan prøve at koordinere

deres initiativer med kommunens arbejde. Det er okay hvis der er kommunale visioner og

planer som ikke bliver til noget. Sådan er det bare. Men vi skal inddrages i processen! Ellers

går det i stå.

2-78


Del 2/4 Version 7

• Fra kommunen til individuelle borgere – Der er for mange mails som forbliver ubesvaret.

Jeg har prøvet det selv flere gange. Jeg kender personer, som griner hvis man siger de må

henvende sig til kommunen, for de tænker at man ligeså godt kan lade være.

• Proaktiv kommunikation fra kommunens erhvervsafdeling til erhvervsdrivende - Skulle

der ikke være en kommunal medarbejder som helt systematik opsøgte erhvervsdrivende og

spørge om hvad der rører sig? Ikke kun ISG. Vi skal have etableret en ping-pong-effekt.

• Kommunikation internt mellem ISG & kommunen – Kommunikationen internt mellem

ISG og kommunen giver indtryk af at være mangelfuld. Jeg har oplevet at kommunikere

med ISG om kommunens måde at udvikle erhverv, og så få at vide at ”det er fint, det kan du

selv tage videre til kommunen.” Burde det ikke være dem, som gør det? Det er nogen år

siden nu, og jeg ved der har været udskiftning i de ansatte, så jeg håber det er blevet bedre.”

Savner at kommunen signalerer at de er ”open for business” – ”Kommunen burde agere som

motor for erhvervet, og give puf i ryggen der hvor der er brug for det. En god kommunal

erhvervsafdeling virker lidt som en motor. I stedet går initiativ i stå ved kommunen. Der er en

udpræget følelse af at der bare bliver gået rundt om den varme grød. Konkret savner jeg:

• Arealmodning. Kommunen har i længere tid ikke kunnet anvise arealer til erhverv. Det ville

være attraktivt hvis de kunne anvise areal. De siger der ikke er penge til byggemodning,

men det må prioriteres. Erhverv er jo grundstenen.

• Bygninger til lån for nye virksomheder – Nye virksomheder har ikke nogen muligheder for

at låne bygninger. Hvad skal de så gøre? Det gør opstarten tungere.

• Solidaritet med virksomheder i kommunen – Det er sket flere gange, at virksomheder

udenfor kommunen vinder forskellige opgaver der har været i licitation, eller hvor

kommunen bare har indhentet tilbud. Kan vi ikke fremover indføre krav i licitationer for at

give virksomheder i kommunen en fordel, frem for kun at vurdere på tilbudspris? Og når

der indhentes tilbud, så vælge lokale virksomheder selvom deres pris er lidt højere? Det

ville have en række positive afledte effekter at handle med virksomheder i kommunen frem

for udenfor kommunens grænser. For entreprenører betyder det for eksempel at de vil få

mere at lave, og så have nemmere ved at tilbyde lærepladser. Vi mangler jo lærepladser til

unge. Det ville også lede til højere skatteindtægt.”

Forskellige idéer – ”Jeg har fremlagt flere forslag, som dels er mine egne, og dels er fra

erhvervsforum som gik i opløsningen nogen år før kommunesammenlægningen i 2009. Det er

forskelligt om der er kommet svar:

• Forbedret hjemmeside – Jeg beklagede mig over at kommunens hjemmeside fremstod

gammeldags. De har givet den et mere moderne udtryk nu, men informationen er stadig

mangelfuld.

• Forum – Jeg savner et forum til dialog mellem kommunen og borgerne. Der har været

borgermøde, men det skal være meget oftere, måske ligefrem rutinemæssigt. Det giver en

følelse af kontakt, og det virker gensidigt oplysende.

• Paraply-organisation for foreninger – En paraply-organisation kunne koordinere events,

evt. holde events sammen… Det kunne lede til at aktiviteterne her var mindre sporadiske.

• Container-havn – Der har længe været behov for en større containerhavn. Jeg ved at der er

tegnet en containerhavn på den anden side af halvøen i kommunens strukturplan, men

hvor mange år er der til at det blive realiseret?

• Toldfrit område til at konkurrere med Island – Vi har lokationen til det. Hvorfor skulle vi

ikke have det?

• Brint-energi. Vi har talt om det her og i Nuuk, og nu gør de det i Nuuk. Hvorfor gør vi det

ikke her?

2-79


Del 2/4 Version 7

• Element-fabrik til element-byggeri (både i beton og i træ, dvs. færdiglavet, isoleret og med

installationer af vand / el og andet til parcelhus-byggeri) – De har det i Nuuk, men

transporten er dyr, elementer kan blive beskadiget under transport hertil, og kvaliteten er

ikke imponerende. Kunne vi ikke have en fabrik her? Måske det kunne lede til at få lukket

bygninger hurtigere. Det er uimponerende hvor hurtigt vi får dem lukket her. Tilbage i

80’erne i Nuuk så jeg et arkitektfirma som solgte skalerbare enfamiliebolig-løsninger, og de

kunne lukkes på én dag.

• Re-evaluering af affaldsstrategi – Hvad med afbrænding af brændbart affald, hvor

spildvarmen bruges til at opvarme drivhuse i Narsaq? Ja, vi har forskelligt mad, men med

drivhuse kunne det blive til et rigtigt spisekammer. De har det i Hamborg, for eksempel.

Kæmpestore drivhuse lige udenfor forbrændingsanlægget…”

Folkeskolens niveau har været godt – ”Folkeskolen er ikke god. Men det plejede den faktisk at

være, en gang i 90’erne. Min søn gik på skole her, og da vi flyttede til Nuuk, opdagede vi at han var

et år fremme i forhold til dem i hans nye klasse i Nuuk. Det er lige omvendt nu. Jeg tror at en af de

ting som løftede niveauet var, at rektoren havde en aftale med GU om at lærerne på GU også

underviste på Tasersuup Atuarfia. Men sådan er det ikke mere, og det kan ikke genskabes, for nu er

undervisningssproget ændret fra dansk til grønlandsk, og det taler gymnasielærerne ikke.”

2.8.4.13 Aka Høegh og Ivars Silis

Interview foretaget 6/8-2022.

Ivars Silis fortæller om Qaqortoqs kulturelle guldalder: Forrige projekter, kulturuger/midsommerfestuger,

”i al korthed vil jeg beskrive det som et samarbejde mellem Århus (som

var venskabsby) og Qaqortoqs dygtigeste borgmester, Henrik Lund. Der kom kunstnere fra Århus,

især fra musikhuset, men også fra andre steder i norden. Og Henrik Lund, han var et multitalent,

han led ikke af mindreværdskomplekser, og dét med rette: idérig, en formidabel taler, belæst,

karismatisk. Og hans politik var som borgmester, først og fremmest, han var ikke partipolitisk!

Tiltagene havde til fælles at de skulle være til glæde for alle. Det betød at der blev arrangeret

begivenheder, og at lokale kom til begivenhederne, og at begivenhederne ikke kun var i Qaqortoq,

men også i bygderne, i alderdomshjem og så videre. Kulturen, for at sætte det i perspektiv, så kom

politikere og forstandere til middag herhjemme...”

Eksempler på figurer:

- Højskolen havde en dynamisk ledelse. Jeg ved slet ikke hvem der er leder nu. Der var

såkaldt højskoleturisme, en del af dem var det grå guld fra Danmark, det var en succes, nu

skal jeg sige dig hvad hemmeligheden bag succesfuld turisme er: turisterne skal få mere end

de er blevet lovet i reklamerne. Der skal være overraskelser. Det med billeder af isbjørne,

det er et faux pas, det ser de aldrig, jo...

- Museumslederen var en god fundraiser. Vi var sammen om at lave specielle t-shirts at

sælge. Aka fandt på grønlands længste ord, det er bare eksempler...

- Vi skrev en turistavis, og det grå guld i folkeskolen – de var mange af dem forbundet til

fagforbund – de udgav dem, så alle de gode idéer var sikre på at få opmærksomhed i den

avis.

- En anden kulturperson er mig (Silis), jeg satte ord på hvad der skete, jeg skrev også i

avisen...

- Vi havde en backing group af journalister...

- Rasmus Lyberth...

- Så fagbevægelser kom til Qaqortoq, på højskole....

- GUX var også engang udadvendt...

2-80


Del 2/4 Version 7

Arrangementer

- Når der blev lavet nybyggeri, blev lokale kunstnere inddraget. Arkitekterne stod ikke alene.

Aka lavede farvevalg til bygningerne på Kimmarnat, og stenen.

- På hojskolen blev der lavet grillaparty med kranse af heliumballoner, bare se billederne. Det

blev til befolkningens fest.

Generelt vil jeg sige om de forskellige institutionsleder at man skal være åben for idéer, man skal

ikke være kontrær eller arbejdssky.”

Aka Høegh ærgrer sig over udviklingen i byens skønhed: ”Hvem har fjernet forhøjningen om

springvandet? Det var så yndigt. Hvorfor trækkes vandet til springvandet fra elven, i stedet for fra

Nipinngaaq? Den blå ledning i elven er så grim.”

”Os fra Qaqortoq var så vrede over at stenpakhuset skulle rives ned. Vi protesterede flere gange,

med fakler. Det føltes som en hetz mod vores smukke bycentrum.”

Aka fortæller om idéer til bygninger: ”Vi må genopføre stenpakhuset, evt. i stedet for den gamle

politistation. Det er blevet så flot i Sisimiut og Maniitsoq, hvor de her gjort det. Stenene til

stenpakhuset ligger i en brun bygning ude ved Tasersuaq, jeg har gået forbi flere gange og set at

dørene stod åbne, jeg bliver så bange for at stenene bliver stjålet.”

”Vi kan lave tilbygningen til kirken: der blev tegnet en tilbygning så det kunne ligne en domkirke.”

Om udsmykning: ”Det ville være flot med flere sten rundt om bygninger, og haver. Min far lagde

sten langs kirken og sagde: ”man gør mennesker rolige når man gør det roligt i naturen.”

”Jeg går rundt i byen og finder problematiske områder, ”for at redde byen”. Det gør jeg selv. Jeg

har fotos. Især har jeg tænkt på:

• Kredsretten, hjørnet – man kunne male fugle

• Adminstrationsbygningen, hjørnet – også fugle her

• Den hvide mur ud mod trappen, mellem kirken og adminstrationsbygningen. Her kunne man

male striber inspireret af nationaldragten…Jeg har betonmaling!

”Hvorfor er det ingen bænke på Høgehs Plads? Der skal da være siddepladser! Så kan man sidde

der i fred og ro.”

”Vores politikere lader til at tro at man kan spare kultur væk, men kultur og erhverv hører

fuldstændigt sammen. Churchill har sagt det samme: Da han blev spurgt om man ikke kunne spare

kulturen for at finansiere krigsteknik, svarede han nej! Man kan ikke spare kulturen væk!”

2-81


Del 2/4 Version 7

2.8.5 Noter fra del 2 (overvejelser om del 2-4)

• Perspektivering – hvilke emner kunne undersøges dybere?

o Bygninger

• D&V-planer – er der nogen tendenser? Systematisk fond-søgning?

• Kortlæg & offentliggør efterslæb af kommunalt- og selvstyreejede bygninger

(+ centrale privatejede bygninger?)

• Undersøg evt. plan for masse-skimmelsvampsanering samt energirenovering

& centralventilation (med varmepumper og større varmtvandstanke?)

• Boligejerdynamik – lejeboliger, selv-ejede boliger, andelsboligforeninger

• Produktions- og forbrugstal for solenergi og varmepumper i Qaqortoq

• Effekten af prinsessen. Something to aspire to/den amerikanske drøm?

• Feasibility study – lifte (urban gondolas/skylifts/metro cable);

særligt relevant i bakkede byer

o Foregående projekter

• Hvad er historien om de tidligere fælles væresteder?

• Katersortarfik – hvordan har det været brugt før i tiden?

• Det brune hus ved borgmestertrappen?

• Kulturhuset ved timersortarfik?

• Spejderhytten?

• Hvordan foregik tombola?

• Hvilke offentlige/velgørende projekter har borgere foreslået

kommunen/Lions Club/fonde?

• Hvilke feedback-loops var der i 80’erne/90’erne omkring kunst?

• Hvordan plejede aktiviteterne omkring Kunungguaq at være?

o Humanities

• Subjektiv oplevelse af leveforhold – Qaqortoq v..

• Nuuk

• Narsaq

• København

• Stikord: ”er her en fremtid”, ”sker der noget”, familie, socialt

netværk, økonomi, karriere, fritid

• Generationelle variationer i frivillighed/arbejde for

fællesskabet/identitet/demokratisk kultur

• Sprog

o Planlægningsparadigmer

• Zoning

• Trafiksanering (historisk, 60’erne-20’erne)

• Milepæle i befolkningstal og areal

• Tærskel fra

[arbejde/skole->hjem->ud->hjem]

falder ud af det feasible vindue til

[arbejde/skole->?->hjem]

(Qummut approksimerer tærskel?)

o Løsninger?

• Planlægning omkring enrichment

• Mekanisme til omprioritering i bycentrum i takt med udvidelse -

2nd use som indikator for gentrificering?

o Delområder

• Hvad er behov for legepladser/udendørs rekreation?

2-82

Mulighedskatalog Qaqortoq_Del 2_v7

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?