September 2008 - Danmarks Optikerforening

TEMANUMMER: optikkæderne 

Den METODISKE 

markedsleder 

FRIVILLIGKÆDE med 

funklende service 

NR.5 

FREMSTORMENDE kapitalkæde 

med frivilligt præg 

PROVO med optikgigant 

i ryggen

model: skaga 2403 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com 

GENUINE SCANDINAVIAN EYEWEAR SINCE 1948 

photo: ulrika.g

AUGUST 2008 

Fokus på optikere og optik 

OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på kædernes øgede dominans på det danske marked. 

Udenlandske investorer har på kort tid købt sig til store markedsandele på det danske optikmarked, 

og det er vel blot en naturlig udvikling i en verden, hvor landegrænser spiller en mindre 

og mindre rolle for kapital og arbejdskraftens bevægelighed. 

Globalt set er hele branchen i vækst bl.a. fordi, der bliver flere og flere ældre, der stilles større 

krav til synet og det at have et godt syn hele livet, er et af de vigtigste parametre for livskvalitet. 

Derfor hører investeringer i vores branche til i kategorien af de sikre investeringer. 

Danmarks Optikerforening ser det ikke som sin rolle, at blande sig i, hvem der ejer de enkelte 

forretninger. Det er vores rolle at bidrage til at styrke den faglige udvikling ved at følge udviklingen 

i de lande, vi sammenligner os med og hele tiden at være på forkant med udviklingen. 

Optikeren udgør, sammen med den almen praktiserende læge og øjenlæge, det primære øjensundhedstilbud, 

og tendensen over de seneste mange år er, at borgerne i stigende grad opsøger 

optikeren med synsplejerelaterede gener bl.a. fordi, der er for få øjenlæger. 

Mere end 90% af alle synsanalyser finder sted hos optikeren. Det betyder, at rigtig mange 

mennesker betror optikeren at passe på deres syn. Det er et stort ansvar, og det skal optikeren 

være bevidst om – uanset ejerforhold. 

Optikere har været autoriserede siden 1994, og som det fremgår i en af artiklerne inde i 

bladet, har det nok være med til at forhindre brancheglidning til stor glæde for fagets traditionelle 

udbydere. 

Men det er vigtigt at holde fokus på, at autorisationen er indført for at beskytte forbrugeren. 

På en nat gik faget fra blot at være brillehandlere til at være en del af sundhedssektoren. – 

Det forpligter. 

I autorisationen pålægges det optikeren og kontaktlinseoptikeren at følge udviklingen indenfor 

sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for udøveren. 

Ved brug af apparatur skal optikeren og kontaktlinseoptikeren opfylde de til enhver tid af 

myndighederne stillede krav til uddannelse, erfaring mv. 

For Danmarks Optikerforening er udvikling, efteruddannelse og certificering nøgleordene for 

at leve op til optikerens ansvar i dagens samfund. Vi står som garant for, at optikeren er den 

faglige samarbejdspartner indenfor øjenhelse, der sikrer, at kunderne trygt kan overlade synsanalysen 

til optikeren. – Uanset ejerforhold. 

Per Michael Larsen 

Formand 

LEDEREN 

3

OPTIKEREN NUMMER 5 · 2008 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Per Michael Larsen 

KAPITALKÆDERNES BETINGELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

DEN METODISKE MARKEDSLEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..8 


FREMSTORMENDE KAPITALKÆDE MED FRIVILLIGT PRÆG . . . . . 11 


FRIVILLIGKÆDE MED FUNKLENDE SERVICE . . . . . . . . . . . . 16 


PROVO MED OPTIKGIGANT I RYGGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 


STORDRIFTSFORDELE UDEN BINDINGER . . . . . . . . . . . . . . . 26 


FRYGTLØS SELVSTÆNDIG HIGH END-OPTIKER . . . . . . . . . . 30 


INVITATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

KAPITALOPKØB EN CHANCE FOR DE FRIVILLIGE KÆDER .40 

Christina Frost 

INNOVATION SKAL LEDE TILVÆKSTEN I BRANCHEN . . . . . 42 

Anita Hermelin 

IKONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Marie Nielsen 

ØJENKOMPLIKATIONER HOS FYNSKE 

TYPE 1 DIABETIKERE GENNEM 35 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Jakob Grauslund 

SILMO ØGER SERVICEN FOR DE BESØGENDE . . . . . . . . . . . 50 

Bjarne Hansen 

SÅDAN FORETAGES OPMÅLING AF MONTERINGSHØJDE .53 

Bjarne Hansen 

OPTI ‘09 SATSER PÅ KVALITET OG UDVIKLING . . . . . . . . . . 54 

Bjarne Hansen 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

INDHOLD 

5

FAGLIGT STOF 

6 

Kapitalkædernes betingelser 

Kapitalkæder, frivilligkæder og optikbutikker, der indgår i indkøbssamarbejder, sad i 2007 på en samlet 

andel af optikmarkedet på 94 procent. Samtidig tegnede frivilligkæder og indkøbssamarbejder sig 

sidste år for 51 procent af det totale antal optikbutikker. I dag er det kapitalkæderne, der både driver 

den største omsætning og har flest butikker. 

Af Claus Suk Young Jacobsen 

Optikeren sætter i denne udgave fokus 

på hele spektret af kæder. Vi har bedt 

topledere i Synoptik, Profil Optik, Louis 

Nielsen, Nyt Syn og Opto Gruppen give 

deres bud på strategier og fremtidsplaner. 

De følgende artikler vil give et detaljeret 

indblik i kædernes overvejelser 

og kommentarer til den generelle 

konkurrencesituation. 

I forlængelse af artikelserien om optikerkæderne 

bringer vi et interview med 

Klaus Berthelsen, der i næsten et årti 

har drevet Amati Optic i Store 

Kongensgade som selvstændig optiker 

uden nogen form for indkøbsfællesskab. 

Thiele ønskede som den eneste store 

kæde ikke at medvirke. 

Frihed er et sejlivet koncept 

Kapitalkædernes visioner vil i stigende 

grad komme til at præge det danske optikmarked, 

ikke mindst i kraft af solide 

indkøbsfordele gennem de internationale 

butiksnetværk. Men for de udenlandske 

ejere er det stadig afgørende at 

tillade et betydeligt frirum for det oprindelige 

brand og en vis grad af uafhængighed 

i virksomhedskulturen. 

Danske optikere forventer en høj grad af 

medbestemmelse, og forbrugernes velkendte 

loyalitet overfor deres optiker 

afhænger i høj grad af det personlige 

servicekoncept. 

Med optikermangel og rift om de dygtigste 

optikere er der over hele linjen 

fokus på fastholdelse af medarbejdernes 

loyalitet og engagement. Tilsammen gør 

det frihed og indflydelse i optikerleddet 

til sejlivede koncepter – egenskaber, der 

typisk forbindes med selvstændige 

optikere, frivillige kæder og indkøbssamarbejder. 

Det rejser spørgsmålet: Er det kapitalkæderne, 

der sætter betingelserne på 

det danske optikmarked, eller er det optikmarkedet, 

der sætter betingelserne 

for kapitalkæderne? 

Kunder har ikke tydelige præferencer 

En undersøgelse udført for Opto 

Gruppen viser, at forbrugerne ikke har 

taget entydig stilling for eller imod 

kæder – de ser forskellige fordele ved at 

handle i en kæde eller hos en uafhængig 

optiker. 

Samtidig viser Synoptiks undersøgelser, 

at danske optikbutikker er meget lidt 

differentierede. 

Derfor spiller kædernes branding i denne 

fase en markant rolle, sammen med 

mere kontante konkurrenceparametre 

som pris, beliggenhed, service, rådgivning 

og købsoplevelse. 

På trods af kapitalkæderne generelt 

større omsætning og effektivitet er der 

stadig et betydeligt rum for selvstændige 

optikere og såkaldte frivillige kæder, 

specielt i kraft af de faktorer, der 

differentierer optikbranchen fra den 

øvrige detailhandel. 

Ligesom autorisationen i høj grad blokerer 

brancheglidning, især på markedet 

for kontaktlinser, spiller den faglige profil 

og personlig service en markant rolle 

i udvælgelsen af optiker og i forhold til 

kundernes loyalitet overfor den enkelte 

butik.

Har du brug for ny inspiration? 

Bliv en del af Nyt Syn og få adgang til landets 

største udvalg af mærkevarer samt en markedsføring, 

der skaber god trafi k i butikken. 

Vi har indgået aftale med den dygtige fodboldspiller 

“Mini Ronaldinho”, og han vil derfor præge 

vores markedsføring til børn i 2008. 

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 39 

5220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk 

Herudover besøger Dennis Knudsen fortsat Nyt Syn 

butikkerne - og giver vores kunder gode råd om 

valg af briller, styling og makeup. 

Kontakt adm. direktør Jarl Riise på tlf. 6155 2788 

eller mail til jr@nytsyn.dk og hør mere om dine muligheder 

hos Nyt Syn.

FAGLIGT STOF 

8 

Den metodiske 

markedsleder 

Synoptik er kommet ud af det, der internt betegnes som en ”midtvejskrise” - udviklingen er vendt og 

de sidste par år har de økonomiske resultater været positive. Nu er det tid til at skue fremad og 

iværksætte en ny marketingstrategi. I første omgang skal udvalgte ”ambassadør-butikker” teste nye 

koncepter baseret på omfattende forbrugeranalyser. En af hovedkonklusionerne er, at Synoptiks personale 

og ikke mindst optikerne skal genvinde styrke i kundeorienteringen. 


Det er ikke ny viden, at når nye kunder 

opsøger optikeren, oplever mange et 

psykologisk ubehag, der kan sammenlignes 

med at gå til lægen eller tandlægen. 

Synsprøven foregår i et dunkelt rum 

fuld af instrumenter, og de fleste forbrugere 

aner ikke, hvad optikeren egentlig 

foretager sig med dem i stolen. 

”Når du som forbruger kommer ind og 

sidder i et mørkt rum og får taget en 

synsprøve, så er der altså mange, der 

oplever, at sveden begynder at pible 

frem. Det er en grundlæggende forbrugerindsigt, 

som vi har genopdaget betydningen 

af. Det gælder om, at fastholde 

det professionelle og kompetente 

fokus samtidig med at kunderne føler 

sig trygge og tilpas.”, siger Synoptiks nye 

marketingdirektør, Mette Dyhr. 

Forbrugernes vægring overfor synsprøve-situationen 

er bare en af de opdagelser, 

Synoptik har genopdaget betydningen 

af i kraft af en række kundeog 

forbrugerundersøgelser foretaget 

gennem de seneste år. 

Analyserne har udmøntet sig i en ny og 

gennemgribende marketingstrategi, der 

skal revitalisere Synoptiks servicekoncept 

ved at gøre købsoplevelsen rarere og 

mindre kliniske: 

”Det er en genoplivning af det tidligere 

mere serviceorienterede koncept, der har 

kendetegnet Synoptik. Det er en måde 

at sætte service på agendaen igen”, siger 

Mette Dyhr. 

Optikere skal i dialog med kunden 

Krisen med røde tal på bundlinjen har 

ført til selvransagelse, der i første omgang 

har udmøntet sig i udskiftninger på 

lederplan og en intens indsats for at reparere 

de økonomiske nøgletal. 

”De seks år, hvor Synoptik gav underskud, 

kalder vi midtvejskrisen. Ofte når man 

kommer ud af sådan en krise, så er man 

også stærkere end man var før, og det er 

den følelse, vi har nu”, siger Mette Dyhr. 

Synoptiks turn-around har skabt den 

nødvendige basis for en revitalisering, der 

først og fremmest handler om at få en 

mere forbrugerorienteret indfaldsvinkel 

til rollen som optiker: 

Butikkerne bliver indrettet efter et shop-ishop 

koncept, der inddeler butikslokalet i 

seks forskellige afsnit. Synsprøverummene 

bliver redekoreret, så de er en kende mindre 

kliniske, blandt andet med smartere, 

mere caféagtige stole. 

Samtidig skal optikerne skal blive bedre 

til at møde kunderne på deres betingelser 

og guide dem gennem hvert trin i synsundersøgelsen. 

Til den brug har Synoptik 

udviklet en ny håndbog, der opererer 

med fire karakter-roller for kunder, baseret 

på kundens behov. 

Tanken er, at Synoptiks optikere atter 

skal blive bedre til at læse kunderne og 

møde dem på deres betingelser, hvad 

enten de har svært ved at forlige sig 

med deres behov for synskorrigering eller 

stræber efter at gøre brillen til et 

fashion statement.

Salgsassistenter uddannes som stylister 

Konceptet med de grundlæggende personlighedstyper 

blandt brille- og kontaktlinsebærere 

er beskrevet i bogen 

”Synspunkter – en guide til briller, linser 

og dig...” som i første omgang er til intern 

brug i butikkerne, men også er tiltænkt 

en rolle som introduktion til nye 

kunder. 

Det handler om at afmystificere optikerens 

rolle. Det faglige fundament skal 

være en selvfølgelig basis, men kunderne 

skal opleve imødekommenhed og personligt 

engagement. 

”Vi er jo som udgangspunkt ikke nogen, 

folk opsøger af egen fri vilje”, som 

Mette Dyhr udtrykker det om optikerbranchen 

generelt. 

Som en del af den ny måde at forholde 

sig til kunden på skal modeelementet 

også indarbejdes som et fast element i 

butikkernes service og kundernes forventninger 

til Synoptik. 

Salgsassistenter i Synoptik bliver sendt 

på efteruddannelse i styling for at optage 

en bred vifte af viden om æstetiske 

kundskaber om styling, design, kunst og 

farver. 

”Det er en af de forbrugerindsigter, vi er 

nået frem til, at forbrugerne også ser 

moderådgivning som en basal del af vores 

service. For os er det vigtigt, at alle 

vore butikker kan tilbyde denne form for 

styling. Det er vigtigt at møde kunderne 

der, hvor de er og ikke bare at sælge op 

til den dyreste brille”, siger Mette Dyhr. 

Modemærker er ikke afgørende 

I spidsen for de nye tiltag står tre testbutikker 

i Hillerød, Aalborg og Odense, 

der samtidig indgår i en gruppe af ambassadørbutikker. 

De skal gradvis rulle 

konceptet ud, før det implementeres i 

samtlige af kædens 111 butikker i 

Danmark. 

Butikken i Hillerød er allerede indrettet 

efter det nye shop-i-shop koncept, der 

placerer afdelinger for læsebriller, kontaktlinser, 

internationale og internationale 

mærkevarer omkring en skranke i 

midten. 

Samtidig får en Robert D, Synoptiks eget 

mærkevarestel, en central placering i 

både butikkerne og Synoptiks markedsføring. 

Navnet er afledt af Robert Delfer, 

grundlæggeren af Sygekassernes Optik, 

der siden kom til at hedde Synoptik. 

”Vi bliver noget skarpere i vores markedsføring 

og slår mere direkte på Synoptik og 

på vores værdier for at give det kvalificerede 

kendskab til Synoptik, som vi kan se 

kunderne i høj grad mangler”, siger Mette 

Dyhr. 

Synoptiks forbrugerundersøgelser peger 

på, at det ikke er afgørende for et flertal 

af brillekunder at have adgang til de dyre 

franske og italienske mærkevarestel. 

Marketingdirektør Mette Dyhr. 

”Der er meget fokus på modepositionen, 

og den position beviser du ved at have 

modemærkerne. Dette er vigtigt også 

for os, men det er mindst lige så vigtigt 

at vise, at vi er danskernes primære optikerkæde 

gennem et bredt sortiment 

inklusiv vores eget Robert D, siger Mette 

Dyhr og peger på, at kun en lille andel 

af danskerne er parat til at betale for de 

dyre stel. 

”De store, anerkendte brands gør jo 

også, at man virkelig får sig hægtet på 

det niche-marked, hvor kunder vil give 

4000 for brillen alene”, siger Mette Dyhr. 

”Vi sætter mere fokus på vore egne 

mærker end på de internationale mærkevarer. 

Men vi ved godt, at det er vigtigt 

at vi har de mærker i vores markedsføring, 

og derfor har vi dem også 

udstillet og fremhævet i vores butikker.” 

FAGLIGT STOF 

9

FAGLIGT STOF 

10 

Ikke altid udsalg 

Synoptik er opmærksom på risikoen ved 

at køre tilbudskampagne på tilbudskampagne, 

som kan placere et brand i den 

helt modsatte grøft: 

”Vi skal finde et ben at stå på. Hvornår 

er vi selv med til at drive et marked, der 

forventer rabatter hele tiden? Hvor går 

vores grænser der?” siger Mette Dyhr. 

Synoptiks nye marketingdirektør kommer 

direkte fra en stilling i Irma, hvor 

hun sammen med Irmas ledelsesgruppe 

var med til at vende Irmas historiske 

krise. 

”Dengang discount-sektoren kom på 

dagligvaremarkedet med Netto og Fakta 

var man jo klar til som kunde at handle i 

papkassebutikker og acceptere udsolgte 

varer, fordi det er billigt”, siger Mette 

Dyhr og sammenligner det med 

Synoptiks skisma i forhold til Louis 

Nielsen: 

”Nu er der én discountspiller på optikmarkedet, 

og så kan vi sammenligne 

med, hvor mange der er på dagligvarehandelen. 

Hvis man ikke gør noget, så 

kan antallet af spillere eksplodere. 

Spørgsmålet er, om du gør det på deres 

præmisser, eller har du et fundament, 

der med fordel giver dig mulighed for at 

holde fast ved professionalitet, faglighed 

og service”. 

Succes afhænger af 

medarbejderenggement 

En væsentlig hovedkonklusion i 

Synoptiks undersøgelser er, at branchen 

er meget lidt differentieret. Forbrugerne 

har ofte har svært ved at placere de forskellige 

optikbutikker. 

”Vi kan de samme ting og ligger ofte de 

samme steder, og der er ingen, der helt 

klart og konsistent er ude at sige: Det er 

det, vi står for. Det er det, du kan forvente 

her”, siger Mette Dyhr. 

Mette Dyhr opfatter det som Synoptiks 

primære styrke, at virksomheden er funderet 

i solide værdier og rummer megen 

historik at bygge videre på, for eksempel 

ved hjælp af Robert D-brandet. 

”Det er i højere grad at være tro mod 

Synoptiks værdier end kun at fokusere 

på prisen”, siger Mette Dyhr og fortsætter: 

”Jeg har set mange eksempler på, at 

man har forsøgt at revitalisere et brand, 

fordi det var smart, eller fordi man syntes, 

det var det man gerne ville være eller 

burde være – det er bare meget sjældent, 

det lykkes. Det er vigtigt, at man 

som virksomhed er tro mod sig selv og 

mod sin kultur”. 

Når Synoptik går i gang med den samme 

øvelse afhænger resultatet i høj grad af 

at strategierne fra hovedkontoret også 

flyder helt ud i alle hjørner af organisationen 

og kommer til at gennemsyre 

medarbejdernes adfærd: 

”Med hensyn til servicekonceptet i optikerdelen, 

så er det som alle andre steder 

i detailhandelen. Det, der i sidste ende 

tæller er, hvordan dine medarbejdere har 

det. Vi har det motto, at ”glade medarbejdere 

giver glade kunder”. Så vi arbejder 

i høj grad med at involvere medarbejderne 

gennem information og 

uddannelse. Det er også ekstremt vigtigt 

i denne sammenhæng, for erfaringerne 

siger, at man kan lave nok så smarte reklamekampagner, 

men i sidste ende er 

det medarbejderne, der afgør, om det 

har været en god oplevelse”, siger Mette 

Dyhr og fortsætter: 

”Det ultimative mål i vores verden er, at 

du ude i de enkelte butikker får en form 

for selv-ledelse baseret på vore værdier. 

Synoptik har så mange gode medarbejdere, 

positive værdier og så meget historik 

at bygge videre på, at jeg tror på, at 

det lykkes.”

Fremstormende kapitalkæde 

med frivilligt præg 

Det bliver sværere at være selvstændig optiker, spår direktør for Profil Optik, Jørgen Nielsen. Med 502 

butikker i Norden i kraft af det nye nordiske samarbejde, Optical Fashion Group, er det Profil Optiks erklærede 

målsætning at intensivere konkurrencen på indkøbsvolumen allerede fra 2009. 


Der gik et lettelsens suk gennem de 

forsamlede butiksindehavere, da tilbuddet 

fra Synsam og Alipes blev lagt frem 

for de tidligere ejere i Profil Optiks butikker 

den 7. juli sidste år. Det spiller en 

rolle, at der er en velrennomeret optikerkæde 

med i den ejergruppe, der har 

overtaget Profil Optik. 

Reaktionen fra de tidligere indehavere, 

hvoraf 83 procent stemte for opkøbet, 

var: Det var en god kombination. 

”Valget er faldet ud fra mange forskellige 

kriterier. Det er både noget med 

pris og måden at overtage på og alt 

mulig andet. Vores nye medejer, Alipes, 

er en af verdens dygtigste og mest professionelle 

detailvirksomheder”, siger 

direktør i Profil Optik, Jørgen Nielsen. 

For Profil Optik er det imidlertid vigtigt 

at signalere, at den nye kapitalkæde 

bærer et stærkt præg af frivillighed. 

Jørgen Nielsen påpeger, at de ansatte 

på hovedkontoret såvel som størstedelen 

af de tidligere indehavere er blevet 

i kæden. 

”Generelt set er meget ansvar lagt over 

på os selv”, siger Jørgen Nielsen. ”Vi 

køber for eksempel ikke centralt ind til 

alle vore butikker. Det er lagt decentralt. 

Vi sidder ikke her centralt og bestemmer, 

om de enkelte butikker skal 

sponsere den lokale fodboldklub, eller 

hvad det er. Det er stadig en decentral 

beslutning”. 

FAGLIGT STOF 

11

FAGLIGT STOF 

12 

Samtidig har Profil Optik bevaret muligheden 

for at være frivilligt medlem i 

kæden, hvadenten det er med en optionsordning 

eller på de gamle betingelser. 

”Vi er lidt en skabskapitalkæde her i 

starten”, siger Jørgen Nielsen. 

Direktørerne har en ”driftspistol for 

panden” 

Jørgen Nielsen ser tre væsentlige, indbyrdes 

forbundne opbruds-tendenser i 

den danske optikerbranche: Med 

Specsavers, Pearl og Catella’s indmarch 

er opkøbsrunden slut, i hvert fald i 

denne omgang, og nu handler det om 

kædernes evne til at præstere indtjeningstal, 

der kvalificerer til gensalg. 

”For Dem, der ikke er blevet solgt eller 

købt nu, er det for sent. Toget er kørt. 

Hvem skulle købe en mindre kæde i 

Danmark uden en nordisk platform, man 

kan springe videre til. Det kan jeg simpelt 

hen ikke se”, siger Jørgen Nielsen 

om de udenlandske kapitalfonde. 

I den nærmeste fremtid rettes fokus på 

intensiveret konkurrence på indkøbssiden 

med adskillige store spillere med en 

nordisk platform. Det fører i Jørgen 

Nielsens optik til sværere forhold for 

både frivillige kæder og de cirka 15 procent 

af danske optikere, der vælger at 

stå helt på egne ben – og samtidig varer 

det ikke længe, før det også er forbi for 

selvstændige optikere at sælge til kæderne. 

For Profil Optiks hovedkontor er det en 

nøglestrategi at skrue op for konkurren-

cen på indkøbsvolumen i kraft af Optical 

Fashion Group, der fra et kontor i baghuset 

til Profil Optiks hovedkontor i 

Hedehusene koordinerer indkøb for 

Profil Optik- og Synsambutikker i hele 

Norden. 

Mod udgangen af januar 2009 er det 

nye Profil Optik parat til at operere fra 

en fælles nordisk platform med 502 butikker, 

en omsætning på 3,2 milliarder 

svenske kroner og en markedsandel på 

26 procent i Skandinavien. 

”Nu er vi færdige med, at det er leverandørernes 

marked. Nu vil vi gerne 

sætte os for bordenden i forhold til tidligere 

tider, hvor det er leverandørerne, 

der har siddet for bordenden”, erklærer 

Jørgen Nielsen og fortsætter: 

”Nu skal man finde ud af som leverandør, 

om man vil handle med 500 butikker, 

de stærkeste og bedste butikker i 

Skandinavien, og om man vil sælge varer 

til dem eller ej. Og hvis ikke vi kan finde 

en vej sammen med leverandøren, som 

er fornuftig for begge parter, så melder 

vi bare tingene af. Så mister man 500 

forretninger overnight.” 

Profil Optiks direktør ser den skærpede 

konkurrence på volumenindkøb som den 

absolut væsentligste markedstendens – 

og som et krav, der nødvendigvis stilles 

samtlige kædedirektioner i kraft af de 

udenlandske investorers interesser: 

”Vi er presset til i vores business case at 

skulle generere drift fra day one. Jeg går 

ud fra, at Ulrik Bülow, min kollega i 

Synoptik, og Mads Nygaard i Specsavers 

Louis Nielsen også har en driftpistol for 

panden. Så vi har ikke noget valg, når vi 

går ud til vores leverandørmarked.” 

”Dommedag for optikerbranchen” 

De egentlige kæder havde i 2007 en 

samlet omsætning på 1,7 milliarder kroner, 

svarende til cirka 50 procent af 

branchens samlede omsætning. De frivillige 

kæders andel af branchens butikker 

udgjorde 51 %, men det tal er nu tippet 

over til fordel for kapitalkæderne. 

“Det bliver rigtig svært som selvstændig 

optiker, der ikke har nogen tilhørsforhold 

at gå ind på dette marked”, siger 

Jørgen Nielsen, som råder nye optikere 

med ambitioner om at starte for sig selv 

til at tænke sig om en ekstra gang: 

”Der vil altid være et marked for selvstændige 

optikere. Det kan være på 

grundlag af, at de ligger i et heldigt område 

og har skabt et fundament, der gør, 

at de kan tjene penge. Men når du går 

ind og kigger på deres driftsmæssige resultater, 

så siger de det hele.” 

Profil Optik kører med en af landets 

højeste bruttoavancer og har været i 

stand til at forhøje prisen per solgt brille 

med 3000 kroner i en periode der har 

været præget af priskrig. 

”Konkurrencestyrelsen sagde for fem år 

siden, at der ikke var nogen konkurrence 

på optikermarkedet. Prøv at spørge nu, 

om der er konkurrence”, siger Jørgen 

Nielsen. 

”Hvis du så kommer ud i en tid, hvor 50 

procent af de leverandører, du plejer at 

arbejde med, bliver revet væk under dig 

– fordi der kommer nogle større kræfter, 

der lukker dem af på markedet, og fordi 

der der er andre, der køber linser 40-50 

procent billigere end dig – så kan du 

ikke konkurrere”, siger Jørgen Nielsen og 

fortsætter. 

”Det er nogle markedsmekanismer, der 

kommer til at bestemme, om du lykkes. 

Det kan godt være, du lykkes som menneske, 

men hvad hjælper det, hvis du 

ikke tjener nogen penge?” 

Det er kun 6 procent af branchens samlede 

omsætning, der ligger ude hos de 

helt selvstændige optikere. Men i Jørgen 

Nielsens optik vil også de frivillige kæder 

komme i klemme, når Profil Optik skruer 

op for konkurrencen på indkøbsvolumen 

fra en nordisk platform: 

”Når vi beslutter os for, at Gucci kun 

skal ligge hos os, så kan du spørge medlemmet 

af Opto Gruppen og Nyt Syn, 

hvad han så vil gøre. Det er derfor, det 

bliver dommedag i optikbranchen. De 

bliver chokerede, dem der er frie fugle, 

over hvilke forhold der bliver styret af 

dem selv – på lang sigt.” 

Frihed er et vigtigt signal 

Med i dag 125 butikker i Danmark, en 

omsætning på 850 millioner og en nordisk 

struktur, der fra 2009 vil give Profil 

Optik adgang til at forhandle aftaler for 

502 butikker i Skandinavien – 155 i 

Sverige, 83 i Norge og 144 i Finland – 

ser Profil Optik sig selv som den store 

vinder i de seneste års opkøbsrunde i 

den danske optikerbranche. 

”Profil Optik A/S, den evne vi har haft til 

at være koncept-styret frivillig kæde har 

altid været at drifte og udvikle. Derfor 

har vi taget førertrøjen som frivillig 

kæde i Danmark”, siger Jørgen Nielsen. 

Profil Optik er stadig ude efter at lukke 

handler med butiksindehavere, der vil 

slutte sig til kædens sejrstog. Profil 

Optik holder to døre åbne i kraft af det 

koncept, der betegnes som ”en frivillig 

kapitalkædestruktur”: 

”Vi har to ben. Vi har et kapitalben, hvor 

vi ejer butikkerne, og så har vi et medlemsben, 

som vi altid har haft”, siger 

Jørgen Nielsen. 

FAGLIGT STOF 

13

FAGLIGT STOF 

14 

30 butikker er stadig frivillige medlemmer 

af Profil Optik. Det gælder blandt 

andet de 25 tidligere Nyt Synbutikker i 

BE Holding, som har status af associerede 

medlemmer af Profil Optik indtil 

2010, hvor salget er fuldt gennemført. 

”Den sidste del er medlemsbutikker, og 

der har vi sagt: Hvis du har været med- 

Direktør Jørgen Nielsen 

lem og glad for at være medlem, og du 

ikke vil sælge din forretning, så smider 

vi ikke nogen på porten her. Du fortsætter 

i din gamle spilleklub, og der får du 

alle de fordele, du plejer og driver din 

forretning, som du altid har gjort. Hvis 

du over tid synes, du vil sælge, så lad os 

snakke om det. Hvis du over tid ikke vil 

sælge, så kan du fortsætte med at være 

medlem”, siger Jørgen Nielsen. 

Den oplagte risiko i forbindelse med opkøb 

– at en kæde ændrer sig for meget 

til at fastholde både kunder og medar- 

bejdere – gør det vigtigt at signalere en 

høj grad af frihed i forhold til både drift, 

markedsføring og butiksindretning. 

”Overordnede retningslinjer bliver i princippet 

lagt strategisk her i huset. Den 

lokale succes er det den lokale butikschef 

som er 100 procent ansvarlig for. 

Det er den lokale butikschef, der har ansvaret 

og kompetencen, og derfor står 

man og laver de samme ting, som man 

ville have gjort, hvis man var selvstændig 

ejer af sin butik”, siger Jørgen 

Nielsen og fortsætter: 

”Havde vi været en rigtig kapitalkæde i 

vor adfærd, så havde der siddet en indkøber 

og købt ind her. Nu går vi på 

messe, og så kommer den enkelte forretning 

og køber ind i det koncept, der 

kunne hedde Ørgren for eksempel.” 

Medarbejdere tror på gensalg 

I den nuværende struktur har butikscheferne 

stadig ansvaret for indkøb under 

de rammer, der udstikkes fra centralt 

hold. Profil Optiks indretningskoncept 

ligner også de frivillige kæders, idet målet 

er individualitet – der må ikke være 

to ens forretninger. 

”Det er ud fra denne her frihed, som vi 

er sikre på er vigtig som butikschef... at 

man har sit eget liv, sin egen butik og 

sin egen lokale drift. Det tror vi er meget 

vigtigt”, siger Jørgen Nielsen og 

påpeger, at medarbejderne i Profil Optiks 

hovedkvarter er blevet, og at stort set 

alle de tidligere indehavere er blevet 

som butikschefer i konverteringsfasen. 

”De har alle sammen reinvesteret i det 

nye selskab, hvilket vil sige at de tror på 

exit igen om fem år, med en kapitalgevinst 

en gang til”, siger Jørgen Nielsen. 

I det mindste på kort sigt ser Profil 

Optik franchise-konceptet såvel som den 

strategiske fastholdelse af en høj grad af 

frihed for butiksindehavere som ”livsvigtige” 

for kæden, der i ti år som frivillig 

kæde ikke har set en eneste udmeldelse, 

men kun noteret fremgang. 

”Vores frivillige kædemedlemsskab er 

med garanti det stærkeste, der er på 

markedet, og det vil det også være fortsat. 

Det er derfor vi i de sidste mange år 

har været i stand til at opbygge en frivillig 

kæde, der har været i stand til at 

sætte sig til salg – og blive solgt”, siger 

Jørgen Nielsen. 

Og der er tilsyneladende mange, der 

gerne vil være med på vognen. Allerede 

per 1. september i år er Profil Optik 

oppe på 145 butikker – kun fem butikker 

fra den overordnede målsætning på 

150 butikker på landsplan.

FAGLIGT STOF 

16 

Frivilligkæde med 

funklende service 

Kapitalfonde presser butikkerne til at optimere deres omsætning og indtjening, og det går helt 

automatisk ud over medarbejdernes engagement og forbrugernes oplevelse af service, mener 

direktør i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn – Danmarks sidste frivillige kæde – er udfordringen 

at videreudvikle et nichemarked på styrker som kvalitet, nytænkning og service. 


Kapitalfonde presser butikkerne til at 

optimere deres omsætning og indtjening, 

og det går helt automatisk ud over 

medarbejdernes engagement og forbrugernes 

oplevelse af service, mener direktør 

i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn 

– Danmarks sidste frivillige kæde – er 

udfordringen at videreudvikle et nichemarked 

på styrker som kvalitet, nytænkning 

og service. 

Direktør Jarl Riise 

For optikerbranchen betyder introduktionen 

af kapitalfondenes logik på det 

danske marked mere fokus på bundlin- 

jen og mindre opmærksomhed på forbrugerne. 

Samtidig bliver planlægningen 

mere kortsigtet, ofte koncentreret om 

næste exit, og det går ud over innovationen. 

Så skarp er dommen fra Nyt Syns nye 

direktør, Jarl Riise, der kommer fra køkkenkæden 

Invita og er bragt ind i 

Danmarks sidste frivillige optikerkæde 

for at sikre en nicheposition på markedet. 

”Jeg tror ikke på kapitalkæder, for de 

formår ikke at skabe nogle oplevelser for 

kunderne”, siger Jarl Riise lige ud. 

Han forudser, at alle kapitalkæderne bliver 

nødt til at sænke priserne og gå på 

kompromis i forhold til den ombejlede 

position på det marked, der hedder midhigh 

end. 

”Jeg ved godt, hvordan de regner: De 

starter nede på bundlinjen og så regner 

de baglæns ud fra, hvor meget der skal 

stå nede på den. Og så siger man som 

direktør – uanset hvad kæden hedder – 

at du skal gøre sådan og sådan. Og det 

bliver enden på det”, siger Jarl Riise. 

Danmarks bedste servicekoncept 

Jarl Riises kone er optiker, og den vej 

gennem har han indirekte fået kendskab 

til optikerfaget gennem 20 år. I Jarl 

Riises optik er kapitalfondenes indmarch 

en ulempe for branchen og ikke mindst 

forbrugeren: 

”Kapitalfondene ejer typisk deres virksomheder 

i 3 til 7 år. Inden for den periode 

er det almindeligt, at der sker en 

exit, og så er det videre til næste ejer. 

Derfor kommer der et enormt pres på 

indtjeningen fra dag et. Det, der er så 

vigtigt at notere sig – og det der ikke er 

godt for forbrugeren i sådan et kapitalfond-system 

– er, at kapitalfonden ikke 

har forbrugerens interesser med i beregningerne. 

De har deres egne målsætninger 

og interesser. Jo hurtigere du kan 

lave en exit, desto bedre forretning er 

det, så de er lige glade med, om de skal 

skumme fløden i et eller to år. Så kommer 

der så et nyt ejerskab, og så får de 

så pisken en gang mere.” 

I værste fald kan den proces gå ud over 

den traditionelt store tillid til optikeren 

og sætte skub i brancheglidningen. 

Omvendt åbner det også mulighed for, 

at frivillige kæder kan differentiere sig 

endnu bedre på områder som butiksindretning, 

kundeservice og kvalitet. 

Som frivillig kæde er Nyt Syn i stand til 

at rumme højt individualiserede koncepter 

som for eksempel Øjencenter Nord i 

Hjørring og Øjenlægens Optik i 

Brønshøj, der begge er ejet af øjenlæger 

og har øjenlægeklinik og optikervirksomhed 

i direkte forlængelse – måske 

det bedst integrerede samarbejde mellem 

de to sundhedsfaglige professioner 

til dato. 

”I alt det, vi arbejder med, vurderer vi på 

baggrund af, hvad der er bedst for forbrugerne. 

”Min påstand er, at hvis man 

skaber den optimale oplevelse for kunderne, 

så kommer du også til at tjene 

penge på det”, siger Nyt Syns nye direktør, 

Jarl Riise. 

En ny analyse fra Retail Institute 

Scandinavia af 100 butikskæder i ti forskellige 

brancher – fra radio-tv og supermarkeder 

til byggemarkeder og isenkram 

– opnår optikbranchen hele tre

placeringer på top ti. 

Nyt Syn er med en tredjeplads placeret 

som den bedste optiker på top ti, kun 

overhalet af Irma og Hi-Fi-Klubben. 

Det er områder som inspiration, kvalitet, 

prisniveau, service, overskuelighed, 

image og udvalg, der til sammen danner 

det, der kaldes forbrugerens overordnede 

indtryk af butikskæderne. 

Når det gælder service alene får Nyt Syn 

samtidig Retail Institutes ord for, at de 

er nummer et. 

Nyt Syn ekspanderer igen 

Nyt Syn har ellers levet en stormombrust 

tilværelse med forskellige partnerskaber. 

For nylig tilbagekøbte Nyt Syn 

sine aktier fra samarbejdet med 

Synoptik Holding, og før det – i 1999 – 

forsøgte Profil Optik og Nyt Syn at indlede 

et samarbejde ved at danne Optik 

Danmark A.M.B.A. 

På det seneste har udmeldingen fra Nyt 

Syns nye direktør været, at Nyt Syn er 

en frivillig kæde og skal blive ved med 

at udvikle sig ved at tilbyde et medlemsskab, 

hvor overskuddet ikke skal deles 

med en kapitalfond. 

”Det, der er hamrende vigtigt i en frivillig 

kæde, hvor der er forskellige interesser, 

er at vi ror i samme retning. Det er 

udfordringen. Men det er nemmere nu, 

end tidligere da vi nu er enige om strategien”, 

siger Jarl Riise. 

Boldsen-Eriksen Holdings exit til Profil 

Optik har reduceret Nyt Syn med 25 butikker, 

og yderligere to Nyt Syn butikker 

har fulgt samme vej. Dermed er Nyt Syn 

gået fra 98 butikker til 71, men Jarl Riise 

regner med snart at være tilbage på vej 

mod de 100 butikker i den landsdækkende 

kæde. 

”Vi har fået seks nye butikker ind i år, og 

vi har en pipeline på omkring ti butikker, 

vi arbejder på at få ind i øjeblikket”, siger 

direktør Jarl Riise, der tager udmeldelserne 

med sindsro: 

”De havde et ønske om salg, og det 

havde de andre ikke, så derfor skete der 

en exit. Det er fair nok.” 

Jarl Riise er opmærksom på den skærpede 

konkurrence på volumenindkøb, 

men opfatter ikke de eftertragtede 

mængderabatter som afgørende. 

”Vi er kendt for i Nyt Syn at have gode 

indkøbspriser. Det er ikke altid sådan, at 

bare man har størrelsen med sig, så har 

man også bedre priser fra leverandører”, 

siger Jarl Riise, der mener at forhandlinger 

også drejer sig om godt købmandsskab. 

”Det er ikke alle forhandlinger, der styres 

af et Excel-regneark.” 

Leverandørerne har samtidig en interesse 

i at samarbejde med de frivillige kæder, 

hvor risiko-spredningen er større i forhold 

til kapitalkæderne. 

”Jeg har den holdning, at vi lever af hinanden. 

Vi er et team. Det er ikke for at 

tegne et lyserødt billede, men for at understrege, 

at det handler om at lave 

win-win situationer og helst win-winwin, 

for vi skal have kunden med også”, 

siger Jarl Riise og fortsætter: 

”Der er jo leverandører, der ikke vil 

handle med kapitalkæder.” 

Nyt Syn søger nicheposition 

Nyt Syn er netop i færd med at færdigforhandle 

en aftale om et hot mærkevarestel, 

som den frivillige kæde bliver den 

eneste kæde i Danmark, der fører. 

FAGLIGT STOF 

17

FAGLIGT STOF 

18 

”Mærkevarens styrke kommer jo i høj 

grad an på, om markedsføringen trækkes 

af celebrities, og det gør den med 

dette mærke”, siger Jarl Riise. 

80 procent af Nyt Synbutikkers indkøb 

der foretages gennemfaktureres i kædekontoret, 

men der er frihed for medlemmerne 

til at købe ind, hvor de vil. 

”Det er en af de helt store styrker for en 

frivillig kæde. I kapitalkæder vil det 

være langt mere styret, fordi de kun 

handler med dem, de har centralt tilrettelagte 

samhandelsaftaler med”, siger 

Jarl Riise. 

Strategien i Nyt Syn er overordnet set at 

positionere sig på markedet som en niche-virksomhed, 

der differentierer sig på 

kvalitet, nytænkning og et solidt servicekoncept. 

Jarl Riise ser situationen som 

fordelagtig for Nyt Syn, idet kapitalkædernes 

styrke også er deres største svaghed: 

”For kapitalkæderne handler det om at 

bevare engagementet ude i butikkerne. 

Det er deres udfordring. Og den øvelse 

er ekstremt svær, når kunderne er vant 

til at opleve en optiker, der er ekstremt 

engageret. Nu trækker de skiltene ind 

fra gaden fem minutter før, de lukker, 

hvorimod før det var en halv time efter 

lukketid. Vi sikrer engagementet hos 

medarbejderne ved at lægge stor vægt 

på medarbejder trivsel og medindflydelse 

og ikke mindst personlige udviklingsmuligheder”, 

siger Jarl Riise. 

Han mener, at kunderne med det samme 

kan mærke, om de ansatte i butikken er 

motiverede eller ej. Netop svækkelsen på 

service kan blive det, der berøver kapitalkæderne 

deres kant i forhold til high 

end-segmentet. 

”Vi opfatter det sådan, at Nyt Syn ligger 

i toppen af midtersegmentet og dækker 

helt op i den højeste klasse”, siger Jarl 

Riise og sammenligner den efterstræbte 

position med Apple’s nichemarked. 

”Det er kunden, vi skal leve af, og det 

bedste for kunden er ikke nødvendigvis 

det billigste. Hvis du kun er fokuseret på 

din dækningsgrad i alt, hvad du foretager 

dig, så kommer du ind i en konflikt, 

hvor du ikke tilbyder kunderne det bedste”. 

”En frivillig kæde kan tænke langsigtet” 

Jarl Riise forudser, at kapitalkæderne 

kommer til at ligne hinanden mere og 

mere. Handlefriheden er begrænset, og 

det er meget vanskeligt for kædekontorets 

direktion at se ud over optimeringen 

af det næste nøgletal. 

”Frivillige kæder kan tænke langsigtet. 

Det kan en kapitalkæde ikke. Når jeg så 

hører nyopdigtede begreber som en ”frivillig 

kapitalkæde” er det allerede en bekræftelse 

på, at man har behov for at 

sminke konstruktionen. Det er dem, der 

sidder oppe i toppen med regnemaskinen, 

der bestemmer. Kapitalfondens ejer 

er i princippet fuldstændig ligeglade 

med, om det er en optikerforretning eller 

en tøjforretning”, siger Jarl Riise. 

I Nyt Syn sidder distriktscheferne dog 

parat med regnemaskinen for at vejlede 

de enkelte butikker om, hvordan de kan 

optimere driften. Regnskabstallene bliver 

analyseret og holdt op med kædens balanced 

scorecard, men det er stadig 

rådgivning på helt frivillig basis. 

Jarl Riise understreger samtidig, at Nyt 

Syn er i gang med en lang proces, der 

kræver en transformation af medlemsbutikkernes 

ledelse, først og fremmest i 

kraft af kædens kursusprogram. Salg, ledelse, 

økonomi og faglig optometri skal 

ruste indehavere og butiksansatte til at 

kunne sikre ”landets bedste kvalitet og 

service.” 

”Det er ikke nok, at karosseriet er flot. 

Der skal også være en lækker motor i”, 

som Jarl Riise udtrykker det.

PRODESIGN DENMARK 

T: 3698 2800 

E: INFO.DK@PRODESIGNDENMARK.COM 

WWW.PRODESIGNDENMARK.COM 

MODEL 1363 c6511

FAGLIGT STOF 

20 

Provo med optikgigant 

i ryggen 

Nu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optikergigant Specsavers havde i tankerne, 

da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. De andre kæder kommer til at revidere deres gammeldags servicekoncepter, 

mener direktør Mads Nygaard. 


Nu er tiden kommet til at rulle de planer 

ud, som den britiske optikergigant 

Specsavers havde i tankerne, da de i 

2005 opkøbte Louis Nielsen. De andre 

kæder kommer til at revidere deres gammeldags 

servicekoncepter, mener direktør 

Mads Nygaard. 

Hverken vækststrategien, den aggressive 

prispolitik eller den pågående tone i 

markedsføringen har ændret sig med 

Specsavers overtagelse af Louis Nielsen i 

2005. 

Om noget er Louis Nielsen blevet en 

endnu mere selvbevidst optikerkæde 

med det erklærede mål at åbne 9 nye 

butikker i regnskabsåret 2008/2009 og 

nå op på 65-70 butikker i 2010/11. 

I dag har kæden 48 butikker i Danmark, 

så der er tale om cirka 50 procent vækst 

over to år, hvis det går som planlagt. 

Samtidig har Specsavers muliggjort 

større volumen og mængderabatter på 

indkøb, nye aftaler om mærkevarestel og 

topprofessionel faglig efteruddannelse 

af optikere. 

Louis Nielsen hævder, at de i dag sælger 

40 procent af alle briller i Danmark og 

dermed er den kæde i Danmark, der sælger 

flest briller. Det følger af 2 for 1 

konceptet, der har sat skub på volumen 

og øget udskiftningsfrekvensen. 

“Mere end 30 procent af den samlede 

volumen i Danmark kommer gennem 

Louis Nielsen, og det er fortsat vort mål 

at være danskernes foretrukne optiker. 

Vi ønsker selvfølgelig også at have den 

største omsætning, men det er ikke vort 

primære mål. Vort mål at tilbyde briller 

og kontaktlinser til en rimelig pris”, siger 

Mads Nygaard, der har været administrerende 

direktør i Louis Nielsen siden 

Specsavers overtagelse. 

I løbet af de første to år i Specsavers er 

der blevet lagt 16 nye butikker til Louis 

Nielsen-kæden. 

Det danske marked kræver særlige 

hensyn 

Nu er tiden kommet til at gøre opmærksom 

på nogle af de forandringer og forbedringer, 

kunder i Louis Nielsen kan 

opleve i forbindelse med Specsavers 

overtagelse. Logoet er blevet ændret, og 

butikkerne indrettes i stigende grad i 

tråd med Specsavers grafiske linje og visuelle 

design. 

”Part of the Specsavers Group” er blevet 

hæftet på Louis Nielsens logo navn, og 

dermed stopper det, i hvert fald indtil 

videre. Specsavers har af respekt for Louis 

Nielsens brand og de særlige markedsforhold, 

der gør sig gældende i Danmark, 

holdt sig tilbage i de seneste to år. 

Forsigtigheden kommer blandt andet til 

udtryk i et noget besynderligt syn, når 

man besøger Specsavers internationale 

hjemmeside, www.specsavers.com. Her 

står der Specsavers ud for links til samtlige 

lande, hvor Specsavers har butikker 

– England, Irland, Holland, Sverige, 

Norge, Finland, Spanien og Australien – 

mens der ud for Danmark står Louis 

Nielsen. 

Specsavers – den største privatejede optikerkæde 

i verden – har med andre ord 

tilsidesat hensynet til enhed i branding 

til fordel for nationale hensyn. I andre 

lande har Specsavers integreret nye virksomheder 

og partnere langt hurtigere 

end det er sket i Danmark. 

”Hvert land er forskelligt. Specsavers 

ved, at lokalt ejerskab er fundamentet 

for succes. Det har ingen værdi at nedbryde 

de faktorer, der var årsag til den 

oprindelige succes”, som Julie Perkins, 

der er International Development 

Director i Specsavers koncernen og landechef 

for Specsavers i Holland, udtrykker 

det. 

Risikoen på et marked som det danske 

med så høj en koncentration og forbrugerloyalitet 

er at den udenlandske ejer 

går ind og afskærer forbrugerne fra et 

brand, der allerede er rodfæstet i deres 

bevidsthed. 

”Specsavers er en virksomhed, der altid 

holder sig til sin mission og værdier. Det 

er ikke en supertanker, der kommer ind 

og knuser en succes. Vi ankommer og 

spørger: Hvordan kan vi støtte den succes, 

der allerede er. Derfor har det eksi-

steret som Louis Nielsen i to år. Brandet 

må holdes i live, men nu er det på tide 

at fortælle, hvordan de to brands kan 

støtte hinanden”, siger Julie Perkins. 

Julie Perkins er datter af Specsavers engelske 

grundlæggere og indehavere, 

Doug og Mary Perkins. Ægteparret 

Perkins er selv uddannede optikere og 

vedligeholder stadig deres autorisationer 

og deres fagkundskaber ved at deltage i 

de kurser, der indgår i Specsavers efteruddannelsesprogram. 

Recession og priskrig gavner Louis 

Nielsen 

I skarp kontrast til et ry som lavpriskæde 

er Specsavers på flere områder dybt engageret 

i vedligeholdelse og udvikling af 

optikbranchens faglige profil. 

For eksempel accepterede Specsavers en 

langsommere indrykning i Holland, fordi 

de fastholdt et krav om at alle deres 

synsprøver skulle foretages af autoriserede 

optikere. Julie Perkins var personligt 

involveret i lobbyisme i Holland for at få 

autorisation på optikervirksomhed. 

I sin tid var Specsavers banebrydende i 

England ved at åbne op for, at udøvere 

af synsprøver også måtte sælge briller. 

På grund af udmeldelsen af Danmarks 

Optikerforening i 1995 har Louis Nielsen 

været tvunget til at gå deres egne veje – 

det har blandt andet gjort kæden til den 

første danske kæde, der handlede direkte 

på det internationale marked og 

drevet hovedkontoret til at etablere 

Louis Nielsen Academy, der nu videreføres 

med ressourcer fra Specsavers i 

ryggen. 

I Danmark varetages efteruddannelse i 

optometri blandt andet af den engelske 

professor, Steve Parrish. Senest har Louis 

Nielsen sendt samtlige af deres optikere 

og elever på et endagskursus i spaltelampeundersøgelser. 

”Uddannelsen har tidligere været mere 

leverandørdrevet, men nu har vi mulighed 

for at bruge mere uafhængige undervisere”, 

siger Mads Nygaard. 

Louis Nielsens direktør mener, at Louis 

Nielsens ry som discountkæde er en misforståelse. 

”Vi lægger vægt på at være fagligt funderede 

og innovative”, siger Mads 

Nygaard, der foretrækker betegnelsen 

”value-for-money”-optikere: 

”Vi forsøger altid at levere til den lavest 

mulige pris. Men hvis du kigger på kvaliteten 

af vore synsprøver og de produkter, 

vi sælger, så er den nøjagtig lige så 

høj som i de andre kæder.” 

Også mærkevarer indgår i priskrigen 

Udover image-fornyelsen medfører integrationen 

med Specsavers også større 

udvalg af produkter, hurtigere leverance 

og øget professionalisme som følge af 

en generelt stærkere forsyningskæde. 

I kraft af Louis Nielsens traditionelle positionering 

på markedet og et boost fra 

Specsavers internationale struktur – der 

muliggør håndtering af den volumen 

som 2 for 1 tilbuddet kræver – og aftaler 

på mærkevarer som Tommy Hilfiger, 

Ralph Lauren og Red and Dead, føler 

Mads Nygaard sig rimelig godt med på 

banen. 

”Vi holder fast ved den klare, gennemsigtige 

prispolitik. Det nye er det videre 

spektrum af modestel. Vi trækker jo på 

erfaringer fra andre markeder og designer 

over hele verden på sammenlignelige 

markeder”, siger Julie Perkins. 

FAGLIGT STOF 

21

FAGLIGT STOF 

22 

Administrerende direktør Mads Nygaard. 

Specsavers sidder på over 1.000 butikker 

i Europa og satser i øjeblikket på ekspansion 

i Norden, Australien og New 

Zealand. Specsavers har netop opkøbt 

optikerkæden Tähti Optikko i Finland, 

der har et netværk af næsten 130 butikker, 

selv om det ikke er alle der følger 

med i handelen. Specsavers har over 

1000 partnere og franchisetagere i 

England, Irland, Holland, Sverige, Norge, 

Finland, Spanien og Danmark. 

I begyndelsen af 2008 gik Specsavers ind 

i Australien og regner med at have omkring 

150 butikker i denne verdensdel 

inden årets udgang. 

”Vi er jo i den unikke situation, at 

Specsavers er vant til at excellere i en 

konkurrence-situation, hvor prisen er et 

afgørende parameter”, siger Mads 

Nygaard koldsindigt om de andre kæders 

satsning på volumenindkøb. 

Louis Nielsen placerer sig som den eneste 

danske kæde helt ude til venstre på 

Gallup Marketings prisindex. 

"Prisbillige kæder belønnes oftest med 

stor tilfredshed blandt forbrugerne og 

dermed en stærk position på markedet," 

skrev Retail Institute Scandinavia, da 

Louis Nielsen blev kåret som Danmarks 

stærkeste brand foran giganter som 

Ikea, Netto og Harald Nyborg. 

”Vi er jo ubetinget nummer et på prisen, 

og det er jo en dejlig ting, når vi nu er 

inde i en recession”, siger direktør Mads 

Nygaard. 

Louis Nielsens direktør ser den væsentligste 

forandring på optikmarkedet dels 

som en følge af den priskrig, som Louis 

Nielsen om nogen har været med til at 

sparke i gang, og dels de udenlandske 

kapitalfondes indmarch: 

”Ved sådan nogle opkøb mister kæderne 

jo noget af det gamle servicekoncept, 

hvor man sidder længe og snakker med 

gamle fru Hansen, for det er der ikke 

længere tid til, nu hvor indehaveren er 

butikschef”. 

”Klassens frække dreng” 

vil være markedsleder 

Kæderne går i disse dage på skovhugst 

blandt uafhængige optikere. Sharedventure 

modellen er den foretrukne metode 

til at føre Louis Nielsens ekspansionsplaner 

ud i livet. Julie Perkins 

beskriver Specsavers som en virksomhed, 

der generelt udvikler sig mere i retning 

af ”en organisation, hvor man kan blive 

partner.” 

Partnerskabsmodellen er blevet afprøvet 

af 12 optikere, og ifølge administrerende 

direktør Mads Nygaard er der aftaler sat 

op med yderligere ti partnere. Og der 

kommer henvendelser fra interesserede i 

andre kæder, der ønsker at “blive herre i 

ejet hus”, som Mads Nygaard udtrykker 

det. 

På Louis Nielsens hjemmeside annonceres 

der i den sædvanlige udfordrende 

tone efter 28 optikere, der vil være partnere 

i kæden – det sker under overskriften: 

”Kære optiker. Her er hjemmesiden 

din chef nok gerne vil blokere adgangen 

til.” 

En partner i Specsavers Louis Nielsen får 

adgang til hele Specsavers maskineri: 

udviklingsteam, HR, Finance, Retail, ITafdeling, 

indrettere og egne håndværkere, 

samt kundeservice, markedsføring 

og indkøb. 

”Vi har planer om at blive markedsleder i 

Danmark”, står der sort på hvidt under 

overskriften ”Ti gode grunde til at starte 

egen butik som partner i Specsavers.” 

Louis Nielsen omsætter for mere end 

400 millioner kroner om året og sælger 

hvert år over 250.000 briller og omkring 

25 millioner kontaktlinser.

FAGLIGT STOF 

25

FAGLIGT STOF 

22 26 

Stordriftsfordele uden 

bindinger 

For Opto Gruppens kædekontor handler det om at skaffe fordele ved stordrift uden at tvinge 

medlemmer ind i en organisationsstruktur, der hæmmer butikkernes individuelle handlefrihed. 


For Opto Gruppens kædekontor handler 

det om at skaffe fordele ved stordrift 

uden at tvinge medlemmer ind i en organisationsstruktur, 

der hæmmer butikkernes 

individuelle handlefrihed. 

Et stykke udenfor Vejle ligger Opto 

Gruppens kædekontor i en villa tilhørende 

kædechef Jeanet Lehmbeck. Fra 

hendes hjemmekontor styres en forening, 

der omfatter videndeling, markedsføring 

og fælles indkøb for de 131 

danske optikere, som er medlem af foreningen. 

Når Jeanet Lehmbeck går til forhandlingsbordet 

med leverandører er det 

imidlertid på vegne af 520 optikere i 

Danmark, Sverige, Norge og Finland. 

”Det er klart, at når vi går ud og forhandler 

for over 500 butikker, så er det 

nogle andre aftaler vi får, end når man 

sidder med 131”, siger Jeanet Lehmbeck, 

der har stået i spidsen for Opto Gruppen 

i ti år. 

Dengang Jeanet Lehmbeck begyndte 

som forretningsfører for Opto Gruppen 

talte den 16 medlemmer. Siden er den 

vokset støt. Fra 2002-2008 har foreningen 

lagt omkring 8-9 butikker til hvert 

år i en meget støt rate. 

Udenlandske opkøb udløste nordisk 

samarbejde 

Særlig franske Pearls opkøb af Synoptik 

og engelske Specsavers opkøb af Louis 

Nielsen har været med til at sætte turbo 

på udviklingen i Opto Gruppen, først og 

fremmest den nordiske del af samarbejdet, 

Nordic Optical Alliance (NOA). 

NOA består af Opto-gruppen, svenske 

Optiserve, norske C-Optikk og en ny 

finsk gruppe, der blandt andet består af 

optikere, der ikke gik med, da Tähti 

Optikko-kæden for nylig blev købt af 

Specsavers. 

Med den nye nordiske struktur – planlagt 

siden 2000 men for alvor søsat i 

2006 – kan Opto Gruppen sikre sine 

medlemmer indkøbspriser, der matcher 

den nye intensiverede konkurrencesituation. 

Opto Gruppen forhandler altid aftaler 

på alle de nordiske butikkers vegne. 

Andre stordrift-fordele som samfakturering, 

koncepter for afbetalingsordning 

og brillegaranti, samt en bred vifte af 

professionelt producerede markedsføringskoncepter 

har i lang tid været en 

del af Opto Gruppens tilbud. 

En væsentlig forskel i forhold til kapital- 

kæder – på godt og ondt – er dog, at 

frivillige kæder ikke kan tillade sig til at 

slutte aftaler, hvor der stilles krav om 

afsætning af en bestemt volumen. 

”Vi har det princip, at de har frihed til at 

vælge – det er absolut vores slogan. Vi 

vil gerne have, at de har frihed til at 

drive deres egne forretninger. Derfor siger 

vi ikke, at de skal købe sådan og 

sådan. Men de gode aftaler gør, at medlemmerne 

vælger de leverandører, der er 

indgået aftaler med. Det er mere gulerod, 

end det er pisk”, siger Jeanet 

Lehmbeck. 

Frivillige kæder beskytter vækstlaget 

På flere måder er de frivillige kæder 

med til at beskytte optikerbranchens 

vækstlag, hvor en stor del af innovationen 

finder sted. 

Mange specialklinikker, der falder udenfor 

kædernes traditionelle virkeområder, 

ser en fordel i at være medlem af Opto 

Gruppen, hvor der er plads til originale 

butikskoncepter. 

”Mange af vores medlemmer er utrolige 

drivkræfter for branchen. De laver nogle 

meget specielle butikker. Vi har nogle 

rigtigt dygtige faglige folk hos os, og 

det er folk, der ikke kan være i kæderne”, 

siger Jeanet Lehmbeck. 

De mest proaktive selvstændige optikere 

kan udvikle prototyper på nye forretningsformer, 

der på langt sigt kan øge 

markedet for alle branchens spillere. 

Det handler især om at udvikle ”det 

tredje produkt”, altså de salgs- eller serviceydelser, 

der rækker udover det traditionelle 

salg af briller og kontaktlinser.

”For mig er hovedvægten på at løfte 

hele markedet”, siger Jeanet Lehmbeck. 

”Der er et stort marked, som stadig kan 

udvikles. Der er en tendens til, at vi alle 

sammen sidder og kigger på vores skiver, 

men hele lagkagen kan godt blive 

større.” 

Faglighed i kommercialitetens tidsalder 

I øjeblikket er der modstridende tendenser 

på spil: Uddannelsesreformen lægger 

op til en øget vægt på optikerens faglighed, 

især den sundhedsfaglige profil, 

men opkøbene presser branchens aktører 

i retning af konkurrence på priser og volumen. 

Jeanet Lehmbeck mener, at kampen om 

markedsandele internt i branchen kan 

føre til et fokus på kommercielle krav til 

skade for branchens faglige profil. 

”Der er mange kæder, der nu skal have 

bevist nogle resultater overfor deres aktionærer. 

På hele branchens vegne kan 

jeg være lidt bange for, at man presser 

så meget på med volumen, at alle får 

lidt for travlt til at nå deres salgstal. Det 

kan gå ud over det faglige.” 

Kapitalkædestrukturen er et fænomen, 

der præger hele detail-handelen, men 

Jeanet Lehmbeck advarer mod at sammenligne 

briller og kontaktlinser med 

hårde hvidevarer eller radio- og TVbranchen. 

”Forskellen på optikerbranchen i forhold 

til andre markeder og det, der gør at vi 

ikke har set mere brancheglidning, er at 

vi har autorisationen. Hvis du ikke havde 

autorisationen, så var det salget givet 

frit for lang tid siden. Det er autorisationen, 

der binder det, fordi der indgår 

øjenhelse og faglige undersøgelser, der 

skaber en høj grad af troværdighed om 

optikerne”, siger Jeanet Lehmbeck. 

Det personlige service-koncept lever 

Overordnet set mener Jeanet Lehmbeck, 

at de selvstændige optikere står ganske 

stærkt i konkurrencen med de fremstormende 

kapitalkæder. 

”Det vælter ind med nye små optikere, 

som starter op”, siger Jeanet Lehmbeck 

FAGLIGT STOF 

23 27

FAGLIGT STOF 

28 

og påpeger, at flere af disse optikervirksomheder 

i løbet af få år når op på 

en betydelig omsætning. 

Ifølge Jeanet Lehmbeck har det at gøre 

med de nyuddannede optikeres høje 

karriere-forventninger og krav om selvstændighed, 

men også med et udpræget 

ønske blandt forbrugere om service og 

individualitet i købsoplevelsen. 

”Vi tror på den selvstændige butik, og vi 

oplever, at mange forbrugere har kædelede. 

De vil stadig gerne have en personlig 

relation og ikke bare en butikschef”, 


En undersøgelse fra 2007 udført for 

Opto-Gruppen af A&B Analyse viser, at 

forbrugerne har et ret klart billede af 

fordele og ulemper ved at handle hos en 

optikerkæde eller hos en selvstændig 

optiker: 

Hos uafhængige optikere oplever forbrugeren 

større engagement fra optikerens 

side, bedre kundebetjening, større 

personligt kendskab til kunden og i et 

vist omfang lavere priser. 

Lavere priser ligger helt i top hos kæderne 

som konkurrence-parameter, og 

kunderne lægger også vægt på et større 

produktudbud, samt bedre reparationsservice 

og garantiordning. 

Undersøgelsen er udført blandt 6500 

danskere over 16 år, vægtet på køn, alder 

og geografi til at matche den statistiske 

fordeling i den danske befolkning. 

Den altoverskyggende konklusion er, at 

langt størstedelen af forbrugerne er lige 

glade om de handler i en kædebutik som 

hos en optiker, der ikke er medlem af en 

kæde. 

Stordrift med trimmet administration 

Opto Gruppens kædekontor fungerer efter 

et unikt princip, der holder de administrative 

udgifter trimmet til et absolut 

minimum, og kædekontoret fordeler 

hvert år overskuddet mellem butikkerne 

i forhold til indløbsvolumen. 

Det koster et engangsbeløb på 17.500 

kroner at blive optaget, men foreningen 

har ikke noget kontingent, og det spiller 

også en rolle i forhold til medlemmernes 

evne til at modstå nedgangstider. 

Kædechef Jeanet Lehmbeck 

”Hvis der kommer en recession, hvem er 

det så, der kan sulte? Vores medlemmer 

har ikke de der par hundrede tusinder, 

de skal betale i kontingent. De kan nok 

også downscale, hvorimod en kapitalfond, 

hvadenten den hedder Pearl eller 

Catella, vil blive ved med at kræve det 

samme afkast. Så skal du have volumen 

ud, og så er der kun en parameter at 

flytte på, og det er at sætte prisen ned”, 


Kædekontoret består af kun to ansatte, 

men er alligevel i stand til at tilbyde en 

lang række stordriftsfordele: Medlemmer 

opnår solide rabatter fra volumenindkøb 

og får adgang til færdigproduceret markedsførings-materiale, 

der kan downloades 

fra intranettet og tilrettes lokale 

kampagner. 

Opto Gruppens intranet rummer også et 

åbent forum, hvor medlemmerne kan 

dele erfaringer eller trække på den 

rådgivning, der kommer fra kædekontoret. 

”Alle medlemmer kan gå ind og skrive på 

vort forum, men vi er også meget proaktive. 

Kædekontoret går for eksempel 

ud og beskriver interessante cases, for 

eksempel fra Sverige og Norge”, siger 

Jeanet Lehmbeck. 

En udpræget demokratisk struktur 

Mens andre kæder er ude for at lukke de 

sorte huller på deres interne landkort 

gør Opto Gruppen ikke noget for aktivt 

at rekruttere medlemmer. Foreningen reagerer 

på henvendelser – ofte fra butiksindehavere, 

der fortæller at en af de 

store kæder forsøger at vride armen 

rundt på dem ved at true med at placere 

butikker i lokalområdet. 

For at blive optaget som nyt medlem af 

Opto Gruppen skal butikken anbefales af 

nogen, der allerede er medlem, og det 

nye medlemskab bliver drøftet på en 

høring, hvor der bliver taget stilling til 

alle relevante indsigelser. 

Opto Gruppen – den ene af to store frivillige 

kæder i Danmark – er udpræget 

demokratisk, styret af medlemmernes 

behov og ønsker. Hvert år indsamles feedback 

fra medlemmerne via et spørgeskema, 

og ifølge kædechef Jeanet 

Lehmbeck er medlemmerne overordentligt 

tilfredse.

BBGR 

NetWork 

Lige så god ved computeren 

som ved første tee 

Fleksibelt progressivt arbejdsglas til en konkurrencedygtig pris

FAGLIGT STOF 

30 

Frygtløs selvstændig 

high end-optiker 

Tid til kunden, personlig service og et eksklusivt image er tilstrækkeligt til at holde en optikervirksomhed 

godt gående i konkurrencen med kæderne, når fundamentet er i orden. Klaus Bertelsen er ikke 

bange for presset fra kæderne, selv om han godt kan mærke, det er blevet sværere at lave de gode 

aftaler på indkøb. 


En god beliggenhed i Store 

Kongensgade, strengt målrettet markedsføring 

og personlig service er 

grundstenene i Amati Optic, der siden 

1999 har serviceret kunder med 

særligt fokus på design og kvalitet. 

”Vi har valgt at koncentrere vores 

markedsføring et sted i stedet for at 

flakke rundt, for at kunne holde fokus”, 

siger Klaus Berthelsen. ”Vi henvender 

os meget specifikt til et service-minded 

publikum, der interesserer 

sig for design og kvalitet.” 

Fra begyndelsen var Amati Optic produkt 

af en meget bevidst beslutning 

at placere sig helt oppe i toppen af 

pris-indexet. 

”Vi har en høj gennemsnitspris per 

brille, og det skyldes, at vi bruger meget 

tid til kunden. Vi sælger ofte også 

to briller til samme kunde. Det tror 

jeg, vi kan, fordi vi bruger tid på kunden. 

De siger tit til os, at de ikke føler, 

de bare er et nummer i rækken her”, 

siger Klaus Berthelsen. 

Indehaver Klaus Berthelsen 

Tidligere har Amati Optic uden held 

forsøgt at ekspandere, men dette har 

ikke fået Klaus Berthelsen til at opgive 

tanken om at udvide med flere butikker. 

Samtidig har han sagt nej til henvendelser 

fra kæder, der er interesserede 

i at købe eller indlemme Amati 

Optic i deres koncept. 

”Det er meget flatterende, men jeg 

holder af selv at klare tingene”, siger 

Klaus Berthelsen. ”For mig handler det 

om at blive ved det, du er god til. Det 

mener jeg virkelig: Hold snuden i jorden 

og vær tro mod det, du går i gang 

med.” 

Nogle kunder er trætte af kæderne 

Klaus Berthelsen frygter ikke, at han 

må dreje nøglen om på grund af intensiveret 

konkurrence. Han udelukker 

ikke, at han vil sælge sin forretning, 

men han vil i hvert fald ikke sælge ud 

af ren panik. 

”Jeg har to muligheder, enten at gå 

med i kæderne og yde alt, hvad jeg 

kan der, eller stå for mig selv – og der 

mener jeg stadig, at jeg har noget at 

bidrage med, som de ikke kan”, siger 

Klaus Berthelsen og fortsætter: 

”Jeg er ikke bange. Jeg er af naturen 

ikke bange. Man skal ikke være bekymret, 

men udvise agtpågivenhed 

overfor sine konkurrenter.” 

Mange nye kunder i Amati Optic kommer, 

fordi de er trætte af kæderne og 

søger en mere eksklusiv købsoplevelse. 

Derfor mener Klaus Berthelsen, at den 

danske optikerbranche om fem-ti år 

vil se ud stort set som i dag, i hvert

fald når det gælder de uafhængige 

optikeres andel. 

”Det må være forudsætningen for alle 

at drive en god butik, have en god 

service og levere varen. De optikere, 

der er nødt til at lukke, er dem som 

alligevel ville være lukket”, siger Klaus 

Berthelsen. 

Volumenaftaler stresser selvstændige 

Profil Optik kommer i slutningen af 

2009 på banen med en nordisk indkøbsstruktur, 

der dækker over 500 butikker, 

og Louis Nielsen har i kraft af 

Specsavers lavet aftaler om mærkevarer 

som Tommy Hilfiger og Ralph Lauren. 

Når optikerkæder forsøger at lukke 

markedet af, særligt på mærkevarestel, 

opleves det som et irritations-moment. 

”Jeg kan da godt mærke, at det er blevet 

sværere at få de gode aftaler hjem i 

forhandlingerne med leverandørerne”, 

siger Klaus Berthelsen. 

Det betyder, at der er kunder, der er interesserede 

i at købe dyre briller, der 

bliver sendt videre til for eksempel 

Synoptik. 

”Hvis en kunde insisterer på Chanel, så 

må jeg sige: Det kan jeg simpelt hen 

ikke købe hjem i og med, at Synoptik 

har eneforhandling på det. Men hvis 

det er en helt speciel Gucci model, de 

har i tankerne, så kan jeg godt skaffe 

den”, siger Klaus Berthelsen og 

fortsætter: 

”Jeg var en af de første, der virkelig 

kørte frem med Versace, men de blev så 

købt af Luxottica. Dermed røg den forhandling. 

Så prøver vi med Prada, og så 

bliver det også købt af Luxottica. Det er 

da irriterende, at hver gang man har 

fundet et mærke, hvor man gør en indsats, 

så er der en risiko for, at Luxottica 

eller en anden står og jonglerer med en 

kæmpecheck”. 

Det er Synoptik, der i praksis har sat sig 

på at forhandle Luxottica-produkter. 

Det nære samarbejde mellem Synoptik 

og Luxottica går helt tilbage til 

1960’erne, hvor Synoptik hed 

Sygekassernes Optik. Dengang blev 

Sygekassernes Optik lagt på is ved, at 

andre optikere boycottede leverandører, 

hvis de solgte til det uglesete optikerkoncept. 

Sygekassernes Optik var derfor nødt til 

at gå ud og slutte aftaler med andre 

leverandører og valgte bland andre det 

nystartede lille firma Luxottica, der så 

gik hen og udviklede sig til verdensleder 

på modebrands, i første omgang i 

kraft af at tegne megabrandet Armani. 

Umuligt helt at sætte sig på mærkevarer 

For mange selvstændige optikere er 

løsningen at stræbe efter at være på 

forkant med nye mærker og udvikle 

samarbejde med de leverandører, der 

undgår at vikle sig ind i særaftaler med 

kapitalkæder. 

”Som kunde kan man godt lide noget 

specielt, noget som andre ikke lige har. 

Derfor kan det ikke lade sig gøre at 

lukke markedet af på mærkevarer. Mikli 

har jo formet sit koncept netop for at 

undgå fjendtlig overtagelse”, påpeger 

Klaus Berthelsen, der hvert år rejser til 

to-tre messer for at se de nyeste kollektioner. 

”Det er nødvendigt, hvis man skal være 

først med nye produkter. Og jeg kan 

godt lide at være på forkant. Jeg tror, 

man får et bedre sortiment – man kan 

tit og ofte købe varer, som man ikke 

kan få gennem agenterne, fordi de ikke 

køber hele kollektionen hjem. På messerne 

kan du se det hele”, siger Klaus 

Berthelsen. 

Jet-settets konstante behov for at differentiere 

sig fra masserne skaber konstant 

rotation på high-end markedet. 

”Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan 

lade sig gøre at lukke af for leverandørerne. 

Der er en konflikt mellem 

individualitet og særaftaler med leverandørerne. 

Vil du det ene, så må du 

give køb på det andet”, siger Klaus 

Berthelsen. 

Han ser det som en risiko for kæderne, 

hvis de begynder at sætte sig mellem 

to stole, hvor de både vælger det billige 

og high-end: 

”Det vigtigste er at fokusere. Uanset 

om man er high-end eller low-end 

handler det om at fokusere på en bestemt 

målgruppe i stedet for at sætte 

sig mellem to stole. Jeg mener, det er 

vigtigt at vælge side.” 

FAGLIGT STOF 

31

NYHED! 

Blink så forstår du

4 ud af 5* foretrækker DAILIES ® AquaComfort Plus 

DAILIES ® AquaComfort Plus modvirker komfortproblemer – de mest almindelige problemer linsebærere har med deres linser. 

For at bevise, hvor bekvemme DAILIES ® AquaComfort Plus er, har vi ladet DAILIES ® -brugere prøve og sammenligne nye 

DAILIES ® AquaComfort Plus med DAILIES ® . Resultatet er entydigt: 83% foretrækker DAILIES ® AquaComfort Plus når det 

gælder komfort. 

1. SMØRER 

HPMC (hydroxypropyl-methylcellulose) 

Et afprøvet smøremiddel, 

som giver komfort fra første øjeblik. 

Her ser du hvorfor: 

Nye DAILIES ® AquaComfort Plus genfugtes ved hvert blink – ca. 14.000 gange pr. dag. Kun DAILIES ® AquaComfort Plus har 

en unik tredobbelt virkende fugteffekt som smører, genfugter og frisker op for optimal komfort fra morgen til aften. 

* Ciba Vision. Data on File 2007. 

2. GENFUGTER 

PEG (polyethylenglycol). 

Et vandbindende fugtmiddel, som 

sammen med PVA genfugter linsen 

hele dagen. 

3. FRISKER OP 

PVA (polyvinylalkohol) Et forbedret 

fugt middel, der aktiveres ved blink og 

som giver komfort til sidst på dagen.

Invitation to the NCC in Copenhagen 

Nordic Contact Lens Congress 

15. -16. November 2008 

Radisson SAS Scandinavia Hotel 

Amager Boulevard 70 

2300 København S. 

With great help from sponsors we are able to 

present a fantastic program with the theme: 

From the age of nine to ninety in two days

LECTURE PROGRAM 

Pauline Cho 

Myopia: A global concern, its progression and orthokeratology. 

Prevalence of myopia in children is increasing, particularly in Asian countries. The quest for a good myopic control treatment has led to a lot of studies on 

different treatments, ranging from spectacles to pharmaceutical drugs. The introduction of sophisticated instruments, better lens material and lens designs 

have also led to a revived interest in Orthokeratology, which is mainly used for myopic control in some countries. How effective are these treatments for 

myopic control? 

Orthokeratology: Ocular changes and good clinical practice. 

Overnight orthokeratology is mainly used for myopic control in children in many Asian countries. What are the long-term ocular changes associated with this 

treatment? Is this treatment safe? This presentation will review ocular changes in a group of children wearing ortho-k lenses. Clinical pearls for the practitioners 

who wish to incorporate ortho-k in their practices will also be presented. 

Contact lens practice: The problem with non-compliance and contamination. 

Risk of ocular infection in contact lens wearers has been shown to be associated with poor compliance with care routines. Non-compliance is therefore a 

problem which is seen as a critical issue, perhaps more so with the introduction of overnight orthokeratology for children. This presentation will review recent 

research into non-compliance and contamination in contact lens and lens accessories. 

Caroline Christie 

Kids, teens, tweens and contact lenses 

This presentation aims to provide delegates with an understanding of the opportunities that exists within the 6-18 years age group to boost confidence, performance 

and satisfaction by means of contact lens fitting. Advice on communication techniques for this particular group of patients including their parents 

is also seen as key to success and will be shared. 

Discussion on “What is the Best?” contact lens option, daily disposable, soft 2-weekly through monthly and planned replacement to the latest silicone hydrogels 

for flexi wear!, GPs and orthokeratology will be addressed. 

Recent research and clinical evidence on whether GP lenses really do reduce the progression of myopia will be reviewed. 

Finally new research findings that investigate issues like compliance in these younger age groups, fitting time and complication rates will also presented. 

Clinical management of the dry eye: Pills, potions or lotions? 

The signs, symptoms and reasons for dry eye are multifactorial and the management depends on numerous factors including the contact lens (material, 

design and wearing schedule), the care system, the environment and not least the patient (blink pattern, tear film, ocular physiology, medication, age & even 

diet). 

Once environmental conditions have been optimised and any underlying lid disease controlled artificial tear supplements are often the next management 

choice. A large variety of over-the-counter drops are available. Each commercially available formulation is slightly different and depending upon which component 

of the natural tears is most deficient, some solutions may be more suitable for any one individual than others. 

However whatever management plan is decided upon patient education is key since many of the management strategies rely on patient compliance. 

Kathy Dumbleton 

Drop-out: Reasons why, and what to do about it. 

The number of lapsed contact lens wearers is approximately 1/3 the number of current contact lens wearers. This lecture will discuss the key reasons for 

discontinuation and offer practical tips for refitting lapsed wearers and techniques for improving retention. Particular emphasis will be given to discomfort 

and visual complaints in current and lapsed lens wearers and the diagnosis and treatment of contact lens and non-contact lens related problems. 

Contact lens solutions – Problems and Problem Solving 

Solutions are required to clean, disinfect and condition the contact lenses that they are used with while maintaining compatibility with both the lens material 

and the ocular surface. Successful contact lens wear requires careful choices in lens material and solution combinations. This presentation will review some 

of the problems which can be associated with inappropriate solution choice and poor compliance and suggest strategies to maximize patient success with 

contact lens wear. 

Contact lens materials: Is the news all good? 

Recent years have seen many changes in the contact lens materials we are able to offer our patients in order to improve comfort and maintain corneal physiology. 

In addition, many manufacturers are now incorporating supplemental additives into their lenses and packaging. 

This presentation will review the unique characteristics of these new additions to the contact lens arena and highlight findings associated with their use in 

clinical practice. 

Roberto Frederici 

Corneal topography 

Gerard Cairns 

Contact lens correction for presbyopia 

Contact lens correction of presbyopia is a sophisticatedproblem which requires a sophisticated solution. There are several methods of correction available 

to practitioners, all of which have strengths and weaknesses. With consideration given to the optical system of the eye, and also taking into account binocular 

vision, these methods of contact lens correction will be explored to determine the effectiveness of each. Theoretical optical design, combined with clinical 

trail results, are explored to provide insight into achieving greater success in presbyopic contact lens fitting. 

Peter Unsbo 

Spherical aberration in the human eye – is it good or bad? 

Spherical aberration is the largest higher-order aberration in the human eye and it is the only aberration with a nonzero population average. Furthermore, in 

contrast to other aberrations such as, e. g., coma, spherical aberration can be corrected by rotationally symmetric optical surfaces. These facts form the 

basis for an increasing number of optical products on the vision care market which manipulate the spherical aberration in the eye. This seminar will give a 

background on spherical aberration and state of the art aberration measurements in the human eye. Different aspects of ocular spherical aberration will be 

reviewed and the implications and possible visual benefits of correcting, or even inducing, spherical aberration will be discussed. 

Hans Bleshøy 

Special CL designs 

When patients experience problems with inadequate vision, a reduction in wearing time or poor lens comfort, it may be the time to look for a special lens design. 

During the lecture we will identify the patients who may benefit from special lens designs, and examples will be given on the possible outcome in these 

cases. We are likely to encounter these patients in larger numbers in the future.

Saturday 15th November 2008 

Main program 

09.00-10.00 Registration 

10.00-10.15 Opening remarks 

10.15-11.00 1 Caroline Christie Kids, Teens, Tweens and Contact Lenses 

11.00-11.20 Break - Exhibition 

11.20-12.05 2 Roberto Federici Corneal Topography 


12.25-13.10 3 Pauline Cho Myopia: The Global Concern, its Progression and Orthokeratology 

13.10-14.30 Lunch - Exhibition 

14.30-15.15 4 Kathy Dumbleton Contact Lens Materials: The Good, The Bad and the Ugly 


15.35-16.20 5 Kathy Dumbleton Contact Lens Solutions: Problems and Problem Solving 


16.45-17.30 6 Pauline Cho Contact Lens practice:The problem with non-compliance and contamination 


17.50-18.35 7 Kathy Dumbleton Drop-Out: How Many. The Reasons Why. What can be Done 

19.30 Cocktails 

20.00 Dinner & dance 

Sunday 16th November 2008 

09.00-09.45 8 Pauline Cho Orthokeratology: Ocular Changes and Good Clinical Practice 


10.05-10.50 9 Peter Unsbo The Good and Bad about Spherical Aberrations in CL 


11.10-11.55 10 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia 

11.55-13.00 Lunch - Exhibition 

13.00-13.45 11 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia 

13.45-14.00 Break 

14.00-14.45 12 Caroline Christie Lens Care Products and Dry Eyes 

14.45-15.15 13 Hans Bleshøy Special Lens designs 

15.15 Closing remarks 

ASSISTENTKURSUS 

Assistenterne er frontlinjen i butikken. Det er utroligt vigtigt, at den første kontakt giver et godt indtryk. Assistenten kommer dagligt i 

kontakt med personer, der henvender sig med et konkret problem. 

Kurset her er designet til at optimere assistentens kommunikations teknik. Kurset udruster assistenten til at kunne besvare spørgsmål 

og afdække synsbehov indenfor fritidsaktiviteter, arbejde, rejser osv., som kunden ikke er klar over, at der findes en optimal løsning på 

– ”noget som man bare har accepteret gennem mange år”. 

Kurset bliver gennemført af de to meget erfarne undervisere, der begge har mange års erfaring bag sig og som ved, hvad de taler om: 

Nis Jacobsen og Jørn Lund Christensen. 

Lørdag den 15. november 2008 

15.00-15.30 Registrering 

15.30-18.30 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen 

Søndag den 16. november 2008 

09.30-12.00 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen

Fill in this form and send to: 

Danmarks Optikerforening, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Telephone no. +45 45 86 15 33 (kl. 9-15) / fax. +45 45 76 65 76 

e-mail: do@optikerforeningen.dk. 

Payment: 

Pay by cheques to Danmarks Optikerforening or by bank transfer via the Internet. 

Bank account #: 50321223724 IBAN#: DK6350320001223724 Swift: JYBADKKK – Remember to 

write your name on the payment. 

All prices are incl. VAT Registration fee is non-refundable. 

Please book me on the Nordic Contact Lens Congress 2008 

Name: 

Adress: 

Postcode: 

Country: 

Telephone no.: 

e-mail: 

Tick the box 

Congress registration fee 

Full congress package includes: All lectures, lunch Saturday and Sunday, coffee/tea in breaks, dinner and 

party Saturday evening. 

1914,- d.kr. (members of DO/DOKS and contact lens associations in Norway, Sweden, Iceland and Finland) 

2914,- d.kr. (non members) 

" 

Signing up for membership in Danmarks Optikerforening 

If you are not already a member, we offer you the congress at the low price, if you sign up as a member now. 

If you have any questions about being a member of DO, as an employed optometrist, contact: 

Steen Saust: steen@optikerforeningen.dk or by telephone: +45 70 20 99 98 

1562,50 d.kr. incl. VAT (one year of personal/private membership) 

Hotel accommodation 

For hotel reservations, contact the hotel directly. 

Konferencehotel: 

Radisson SAS Scandinavia Hotel 

Amager Boulevard 70, 2300 København S. Telephone: +45 38 15 65 00, fax: +45 33 96 55 00 

www.radissonsas.com. If you chose to book this hotel, remember to mention this number: “A 141108 

DAN”, when you make the reservation. In order to get the following prices. 

Standard twin-room used by one person/ two persons, with breakfast: 1295,- d.kr./1395 d.kr. 

The hotel can only guarantee room availability for reservations completed before August 15th. 

Alternative hotels/hostel: 

Hotel CABINN City 

Mitchellsgade 14, 1568 København V. telephone: +45 33 46 16 16, fax: +45 33 46 17 17 

e-mail: city@cabinn.com hjemmeside: www.cabinn.com/kbh/city , Cabinn booking no.: 285674 

Single-room with breakfast: 595,- d.kr. ---- Double-room with breakfast: 715,- d.kr. 

Danhostel Copenhagen City 

H.C.Andersens Boulevard 50, 1553 København. Telephone: +45 33 18 83 32, fax: +45 33 11 85 88 

e-mail: copenhagencity@danhostel.dk hjemmeside: www.danhostel.dk 

1-4 pers. room: 720,- d.kr. 

Guestcard: 35,- d.kr. per nightBreakfast: 65,- d.kr. 

Check out: www.visitcopenhagen.com

CV 

Pauline Cho PhD 

Dr Pauline Cho obtained her Bachelor of Optometry from the University of New South Wales and her PhD from the University of Bradford. 

She also obtained her Master in Professional, Vocational and Higher Education at The Hong Kong Polytechnic University in 2003. She is 

currently an Associate Professor of the School of Optometry at The Hong Kong Polytechnic University. She has been lecturing Contact 

Lens Practice for many years and was the recipient of a Department’s Teaching Excellence Award in 2002. She is a Fellow of the American 

Academy of Optometry, a member of the International Society for Contact Lens Research, and a member of the International Editorial 

Board of the Contact Lens and Anterior Eye. Her main research interests are contact lenses and tears, and she has published over 80 

contact lens- and tears-related papers. 

Caroline L Christie BSc (Hons) FCOptom DipCLP 

Caroline graduated with a first class honours degree from Glasgow Caledonian University. She has held the posts of senior optometrist in 

the Contact Lens Department of Moorfields Eye Hospital, visiting lecturer / tutor at both City and East London College and City University 

London and professional services management roles within the CL industry and for the David Clulow group of practices. 

In September 2007 Caroline was appointed Associate Director of Contact Lenses at City University, London teaching both under and post 

graduate level contact lenses and allied subjects. She holds a Fellowship in Low Vision and the Diploma in Contact Lens Practice. 

In 2007 Caroline took on the newly created role of Education Consultant for the British Contact Lens Association. 

Caroline has lectured extensively in the UK, Europe and Asia writing numerous CET articles for journals as well as recording and filming 

distance learning DVD for the profession. She is the co-author of the text book Clinical Optics and Refraction and is currently co-writing 

along with Judith Morris the Advanced Contact Lens Manual due for publication early 2008. 

Kathy Dumbleton BSc(Hons) MSc MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLA 

Kathy Dumbleton graduated from the University of Wales, completed her pre-registration year at Moorfields Eye Hospital in 1985 and 

received her MSc from the University of Waterloo, Canada in 1988. She is a diplomate of the Cornea and Contact Lens Section of the 

American Academy of Optometry, a fellow of the British Contact Lens Association, a council member of the International Society for Contact 

Lens Research and on the board of directors of the American Optometric Foundation. Currently she is a Senior Clinical Scientist at 

the Centre for Contact Lens Research, University of Waterloo. She is also the moderator of the “Question and Answer” panel of www.siliconehydrogels.org 

and a frequent contributor to the web site. She has published widely in refereed journals and professional publications 

and has presented papers and given invited lectures and continuing education courses at conferences worldwide. Her research interests 

include the ocular response to contact lenses, silicone hydrogel materials, visual performance, and the measurement of ocular discomfort. 

Roberto Federici 

Roberto Federici has been part of the Optikon group for many years. He is involved with development of ophthalmic scientific instruments, 

and is known for his expertise with mapping of the corneal contour as well as analysing the topography for use in contact lens 

fitting. 

Gerard Cairns PhD 

Gerard Cairns graduated from Glasgow Caledonian University in Scotland. Having worked in practice as an optometrist in Scotland and 

New Zealand, he changed to hospital practice and later started as a Research Fellow at University of Auckland. He was awarded his PhD 

from there in 2005. Soon after he was invited to join the research and development department at B&L in Rochester as Manager Of Clinical 

and Scientific Affairs for Global Vision Care. His duties involve overseeing field clinical trials in addition to bringing clinical representation 

to various research and development teams. 

Gerard has lectured and presented at many international conferences and meetings across the globe. 

Peter Unsbo, PhD, Associated Professor 

Peter received his PhD in physics in 1995 at the Royal Institute of Technology (KTH), Stockholm, Sweden. He was appointed associate 

professor and director of studies for the KTH part of the new university-level Optometry education in Sweden in 1998. His research focus 

is on ocular aberration measurements and image quality in the eye. The main interest has been optical corrections for enhanced peripheral 

vision in eyes with macula degeneration, but more recently also image quality with contact lenses and different IOL designs. The 

results have been presented in over 30 scientific publications and Peter has given many invited talks and seminars in visual optics. In 

February 2007 Peter was awarded The Arnberg prize by the Royal Swedish Academy of Sciences for his interdisciplinary research. 

Hans Bleshøy PhD 

Hans received his BSc in optometry from CITY University in London 1980, and obtained registration and licensed to practice optometry in 

UK 1981. He spent the period 1980-1987 as a contact lens practitioner at Moorfields Eye Hospital, and was a research Fellow Moorfields 

Eye Hospital & City University 1981-1988. In 1990 he was awarded his PhD at City University. He was awarded the first research award at 

ISCLR in Spain and has held numerous positions in practice and academia. He was president of the International Association for Contact 

Lens Educators (IACLE), Europe 1991-93, Contact lens educator in Denmark and Sweden 1981-98 and Norway 1999-2002. He was Head 

of Professional Service & Clinical Trials Nordic for CIBA Vision 1997-1998, and has been Consultant to the Swedish Optometric Scientific 

Advisory Board, and presently to the Danish Patient Complaint Department. He has authored of several optometric papers and articles, 

and is a frequent lecturer at conferences worldwide. 

Presently in private optometric practice in Denmark, 1989-1997, and from 1998 until present, where his main time is spent with special 

contact lens fitting and clinical trials.

FAGLIGT STOF 

36 40 

Kapitalopkøb - en chance 

for de frivillige kæder 

Kapitalkæderne er ved at sætte sig på detailhandelen i Danmark. For nylig blev også Babysam købt af 

kapitalfonden Polaris. Den skærpede konkurrencesituation får dog ØnskeBørns direktør til at se nye 

muligheder for de frivillige kæder - hvis de handler hurtigt. 

Af Christina Frost 

Kapitalfondenes indtog gennem de sidste 

to år i dansk detailhandel, får medierne 

til at spå om de mindre kædersog 

de selvstændige butikkers snarlige 

død. Men den pessimisme står direktør i 

den frivillige kæde ØnskeBørn, Lars 

Elsborg, helt uforstående overfor. 

”Det undrer mig, at man kun fokuserer 

på de gevinster, de opkøbte kæder 

stræber efter. Ingen omtaler de enorme 

udfordringer, der kan holde dem underdrejede 

i en lang periode. Og ingen 

spørger de andre frivillige kæder, hvorfor 

de efter grundig research vælger 

IKKE at sælge eller forberede sig til 

salg.” 

Vigtigste våben er solidaritet 

To dage før Lars Elsborg skulle sætte sig 

i direktørstolen hos ØnskeBørn, blev 

Polaris´opkøb af konkurrenten BabySam 

offentliggjort. Lars Elsborg kom da 

netop fra Intersport, hvor han bl.a. 

havde haft som opgave at gøre kæden 

klar til salg og skabe rammerne for den 

efterfølgende drift som kapitalkæde. 

”Det er i virkeligheden to sider af 

samme sag: Du er først salgsklar, når du 

tjener gode penge og din organisation 

er på plads. Men på det tidspunkt kan 

du også spørge dig selv, om du vil 

sælge eller høste den langsigtede fortjeneste 

selv. 

Min opgave her i ØnskeBørn er at overbevise 

kædens 26 selvstændige 

købmænd om, at de faktisk vil tjene 

mere ved at udvikle deres egen butik 

end ved at sælge den og score engangsgevinsten. 

Vi skal flyve i samlet formation - så 

Babysam i fremtiden får svært ved at 

gå på strandhugst og opkøbe 

ØnskeBørn-butikker i de byer, som kæden 

endnu ikke har på landkortet. Vores 

vigtigste våben i denne kamp er vores 

interne solidaritet – og evnen til at 

agere i det lokale marked i de enkelte 

byer.” 

Direktør Lars Elsborg, ØnskeBørn 

Identitet til salg 

En frivillig kæde er også et identitetsskabende 

fællesskab. Den er opstået 

som del af den danske selvstændighedskultur, 

mener Lars Elsborg. Men når 

man sælger sit livsværk til en kapitalkæde, 

vil man typisk være bundet til 

butikken i 6 til 12 måneder som butikschef 

uden beføjelser. Derefter er man 

fri - på godt og ondt. 

”De her købmænd blev oprindeligt butiksejere 

for selvstændighedens skyld. 

De har med rette en enorm stolthed, og 

butikkerne er en del af deres identitet. 

Et salg betyder, at de skal give afkald 

på den del af identiteten, og det er 

mange faktisk ikke rede til, når det 

kommer til stykket.”

Kapitalkæderne bliver indadvendte 

Når en tidligere frivillig kæde bliver opkøbt, 

vil den vende sig indad i en periode, 

hvor man skal opbygge en helt ny 

organisation og finde nye roller til alle. 

Det betyder, at kæden vender sit fokus 

væk fra markedet og mod interne forhold 

i en periode. Det giver de resterende 

frivillige kæder et værdifuldt 

spillerum. 

”Man vil uvægerligt se en personaleflugt 

fra de kapitalopkøbte kæder på 

leder- og mellemlederniveau, bl.a. fordi 

beslutningskraften trækkes væk fra butikken. 

Det er en helt naturlig proces, 

som de ikke kan bremse – og en helt 

unik chance for os: Vi bliver attraktive 

for branchens bedste folk, som hos os 

kan få nye muligheder i forbindelse 

med glidende generationsskifter. Og når 

kapitalkæderne som led i standardiseringen 

af deres vareudbud siger farvel 

til 2. og 3. leverandører, kommer de 

også til os. 

Så mens kapitalkæden ligger underdrejet, 

skal vi handle hurtigt: Vi har mange 

udviklingsparametre at arbejde med – 

bl.a. e-handel, indkøbssamarbejder med 

andre frivillige kæder (i Ønskebørns 

tilfælde er det oplagt med BabyVest og 

Kære Børn) og samarbejde med andre 

kæder på tværs af landegrænser. 

Vi mener, vores positionering med fokus 

på grundig rådgivning er rigtig, og vi 

tror på, vi kan ekspandere os ud af den 

skærpede konkurrencesituation. ” 

Historisk periode for dansk detailhandel 

Lars Elsborg tøver ikke med at kalde de 

sidste to år for en historisk periode for 

dansk detailhandel. Og han mener, det 

er alt for tidligt at spå noget som helst 

om butiksdød eller lignende. 

”Vi har set to år med markante opkøb. 

De tidligere ejere af opkøbte butikker 

har haft konkurrenceklausuler, som begynder 

at udløbe nu. Du har altså en 

flok driftige og dygtige handelsfolk – 

med lommen fuld af penge – som nu er 

stillet frit. Det er vel næsten utænkeligt, 

at de ikke skulle gå ind i nye projekter. 

Så kapitalkæderne kan også 

regne med modstand fra den kant.” 

Baggrund om ØnskeBørn: 

ØnskeBørn er en frivillig kæde af 26 

specialbutikker indenfor baby- og 

børneudstyr. 

Kæden prioriterer en høj service, hvor 

forbrugerne får kompetent rådgivning 

af personalet. 

På sigt arbejder kæden hen imod en 

samarbejdsmodel med opdeling af leverandører 

i partneraftaler, anbefalede leverandører 

og aftaleleverandører – i 

ønsket om at opnå indkøbsfordele og 

samtidigt bevare den enkelte butiks 

særkende og lokale præg. 

ØnskeBørn er et kædekoncept under 

administrationsselskabet Barntex, der 

også rummer kædekonceptet Seeds. 

FAGLIGT STOF 

37 41

FAGLIGT STOF 

42 

Innovation skal lede 

tilvæksten i branchen 

”Mennesker vil se, og vi gør det muligt. Ved innovativ forskning, opdaterede løsninger og et stærkt 

samarbejde mellem branchen, optikere, øjenlæger og slutbrugere, kan vi alle tjene på den tilvækst, 

og de udfordringer vi nu står overfor”, siger Jerry Ostrov, CEO, Bausch & Lomb Incorporated. 

Af Anita Hermelin, Bausch & Lomb 

Oversat af Inger Jansen 

”Bausch & Lomb venter en tid med 

stærk fokus på tilvækst. Men som vi ser 

det, er det noget, der kan gavne alle i 

branchen, og alle som har tilknytning til 

den,” sagde Jerry Ostrov, da han talte til 

deltagerne på BCLA’s kongres i 

Birmingham i foråret, og fortsatte: 

”Det er ikke et nulvækst-spil, hvor vi 

stjæler markedsandele fra hinanden. Det 

er en mulighed – og et ansvar – for at 

levere innovative løsninger til millioner 

af patienter/kunder over hele verden, og 

når vi gør det, kan vi samtidig forbedre 

deres liv dramatisk. 

De stærke tilvækst- og udviklingsmuligheder 

har allerede tiltrukket investorernes 

interesse. De ser kompetencen og 

potentialet i branchen, og det øgede behov 

for nye løsninger indenfor øjenhelseområdet. 

I Kina og i Østeuropa øges efterspørgslen 

til øjenpleje og på markeder, 

hvor vi allerede er etablerede, findes et 

massivt behov for udvikling og 

forbedring. Hvordan skal denne tilvækst 

så se ud? Det handler for størstedelen 

om innovation og samarbejde. 

Innovativt produktdesign skaber ikke 

bare bedre produkter for slutbrugerne, 

men også bedre forretning for øjenlæger 

og optikere. En innovativ ånd inden for 

en virksomhed eller en hel industri stimulerer 

til endnu flere nye opdagelser. 

Innovation skaber innovation. 

Innovation er hjertet i holdbar tilvækst 

indenfor al industri. Om den drives af 

forskning eller udvikling, af markedet 

eller noget helt andet, spiller ingen rolle. 

Hvordan den ser ud? Den er vi – og I – 

fælles om at udforme.” 

Han pointerer også, at det vil kræve udbygget 

samarbejde og kommunikation, 

mellem patient og øjenlæge, optiker og 

kunde, og mellem øjenlæger, optikere og 

producenter. 

”Vi skal udvikle produkter, som forbrugerne 

behøver og vil have. 

Samarbejde og kommunikation får 

markedet til at vokse. Vi skal også 

hjælpe forbrugerne med at forstå, hvilke 

muligheder de har. Og her skal vi have 

praktikerne med på toget, så de kan uddanne 

kolleger. Det skulle gerne resul- 

tere i at forbrugerne bliver informeret/oplyst 

på en bedre måde. 

I Bausch & Lomb fortsætter vi arbejdet 

med at hjælpe praktikere til at etablere 

en dybere relation til sine patienter og 

kunder, med klinisk information og incitament 

for værdifulde samtaler mellem 

optikere og kunder og mellem øjenlæger 

og patienter. 

Vi vil gerne, at alle skal være involverede, 

for at se mulighederne, samtidig 

som vi skal balancere med de risici, 

der findes. Vi vil gerne, at brugerne skal 

forstå vejen til et bedre syn. 

Endelig skal vi arbejde hårdt, men også 

være tålmodige. Tilvækst tager tid, det 

sker ikke i løbet af natten,” siger Jerry 

Ostrov.

MODE 

44 

IKONER 

Brigitte Bardot, Terry Richardson eller Buddy Holly? Denne sæson handler det om, hvem dine yndlings 

ikoner er, når du vælger brilledesign. 

Af Marie Nielsen, 

tekstforfatter og chefredaktør 

på modemagasinet, The Vision 

Det er sjældent, at man ser navne som 

Truman Capote, Woody Allen, Sophia 

Loren, Yves Saint Laurent og Dalai 

Lama i samme sætning. Ikke desto 

mindre hører de alle til kategorien 

ikoner – og alle er de kendte for at gå 

med briller. Faktisk er brillen så stor en 

del af deres identitet, at man kan have 

det uskyldige glas mistænkt for at 

være x-faktoren i deres bomstærke 

image. Så når du skal vælge dit nye 

brillestel, er det en god ide at være på 

forkant med ”who is who” af fortidens 

brilleikoner, før du går ned til din lokale 

forhandler. Inden for modeverdenen 

ses samme trend. De største designfirmaer 

hylder kendisser, filmhelte 

og heltinder fra 1950-60erne i efterår/vinter 

kollektionerne, som er 

smækfyldte med inspiration og referencer 

til gamle filmklassikere og stilikoner. 

Den stærke identitet, det stilrene 

tidsløse look, der kendetegner et 

ægte ikon, er det de største modehuse 

stræber for at gøre til deres mærkevare. 

De firmaer, der kan tilskrives at 

være succesfulde, er fx Bottega Veneta 

og Louis Vuitton, der er kendt for deres 

klassiske næsten ikon-agtige looks 

og styles. Hos Bottega Veneta kaldes 

taskelinien endda for ”Icons”. Ligesom 

vi ser Hermès mest eftertragtede designertaske, 

opkaldt efter ikonet Jane 

Birkin. Så det er ingen tilfældighed at 

brilledesignet nu også hylder ikonerne. 

Briller er identitetsskabende – og jo 

længere det samme stel bliver på 

næsen, jo stærkere en identitet synes 

at tone frem. Men kan man gå så 

langt at påstå, at det er brillen, der 

skaber stilikonerne? Når man ser på 

rækken af ikoner, der bærer briller, 

kan man let komme i tvivl. 

HELHEDSINDTRYK 

Udviklingen af ikon-bevidstheden er 

international og kan ses hos brilledesignfirmaer 

som fx Mykita, der har 

opkaldt hvert stel efter et fornavn på 

nogle af verdens største stjerner. Fx 

lancerer firmaet et nyt rundformet aviator-stel 

inspireret af primadonnaen, 

Sophia Loren, ideel til den luksuriøse 

solferie i Cannes eller til den fødte 

storby-shopper. Eller hvad med et 

Terry stel? Et sejt look til den stilbevidste 

city mand, inspireret af modefotografen 

Terry Richardson. Han er 

indbegrebet af et råt, ”lige på” udtryk 

både foran og bag ved linsen. Eller 

hvad med et par Woody specs? 

Inspireret af Woody Allen’s intellektuelle 

evergreens: De overdimensionerede 

pantomime briller. Brillefirmaet 

Mykita har sågar et nyt design dedikeret 

til Hans Højhed Dalai Lama, der 

hedder Tenzin (hvilket er Lamaens fornavn). 

Når det gælder det rette valg 

af designerbriller, bør man se på helheden 

indenfor moden, stilen og historien 

bag det stel, man vælger. 

Selvfølgelig skal stellet komplimentere 

ens ansigtsform, type og personlige 

stil. Men det skader ikke at være på 

fornavn med stjernerne og bekendt 

med det historiske perspektiv bag det 

brille-look, man vælger. Så her er et 

kig på nogle af historiens mest kendte 

briller og deres ikoner. 

ROCK N’ ROLL BRILLEN 

Buddy Holly var den første rock n’ roll 

stjerne, der optrådte med sine briller 

på i slutningen af 1950erne. Faktisk 

blev det tykke sorte stel en del af den 

unge musikers rock n’ roll image og 

banede vejen for stellets store popularitet 

i 60erne. Og lige siden Buddy 

Hollys alt for korte musikkarriere, (han 

døde i en flyulykke kun 22 år gammel) 

har mange store rockstjerner kopieret 

det eftertragtede look. Måske mest 

bemærkelsesværdigt af ikoner som 

Roy Orbison (bedst kendt for sangene 

Pretty Woman og Only The Lonely) og 

navnlig Bob Dylan, der tog 

rockstjerne-looket til nye højder med 

de rå Rayban Wayfarers solbriller i 

starten af 60erne. Ja, Hr. Dylan er nok 

grunden til, at vi de seneste år har set 

en kæmpe genoplivelse af det fashionable 

Wayfarer-stel. De bæres (foruden 

af alverdens teenagere) af folk i 

alle aldre – og ikke bare i sort, de fås i 

alle regnbuens farver. Så hvis du er typen, 

der går efter et klassisk look fra 

50erne, så er et stilrent Rayban stel 

med hvid skjorte og en let strikket 

cardigan lige i øjet. 

Af andre, der har gjort sig bemærket 

med den tykke ramme om øjnene, kan 

bl.a. nævnes den karismatiske engelske 

filmskuespiller, Michael Caine og den 

verdenskendte amerikanske skuespiller 

og filminstruktør, Woody Allen. På sin

Terry Richardson Den amerikanske fotograf 

Terry Richardson er et cutting edge 

ikon, kendt for sin provokative stil med 

meget seksuelle billeder, ofte med sig selv 

i forgrunden. Buddy Holly Buddy Holly var en pioner in- 

vis fortjener Woody en guldmedalje 

for at vise klodens halvkiksede intellektuelle 

typer, hvilket look der til en 

hver lejlighed repræsenterer klassisk 

charme og god stil. Mange husker sikkert 

også Nana Mouskouri, der må siges 

at have været forud for sin tid, da 

det først var ca. 30 år efter, hun begyndte 

at bære de tunge firkanter i 

starten af 70erne, at det ”nørdede” 

look blev højeste mode for kvinder. 

Hun fortjener virkelig ikonstatus for 

sin vedholdenhed med at beholde looket 

med midterskilning og sorte kassebriller 

i over fire årtier. 

BLING BLING 

Formen er et og alt, når det kommer 

til det feminine stel. Vor tids berømtheder 

fra Britney Spears, Paris Hilton 

og Madonna til J-Lo, Angelina Jolie og 

Posh Spice elsker at gå med de store 

afrundede brillemodeller, enten "wraparounds" 

eller variationer af aviatorstellet. 

Solbrillen er nærmest blevet en 

fast del af popstjernernes identitet, et 

ikon i sig selv, når man konstant er i 

paparazziernes søgelys. Og looket er 

nemt at kopiere, som det ses på hovedgaden, 

hvor store globale modekoncerner 

som H&M, Topshop, Zara 

etc. der ligger i mellemsektoren, spytter 

kopier af designermodeller ud i 

stor stil hver sæson. Aviator-stellene 

varierer i størrelse og form, men ken- 

Sophia Loren Femme fatale, sexbombe og 

den for rock n’ roll. Selvom hans karriere 

kun varede halvandet år på grund af hans 

alt for tidlige død, anerkendes han som en 

af de største kreative genier i tidlig rock 

n’ roll. 

detegnet er så meget "flashy bling" i 

form af diamanter og ægte krystaller 

mærker som fx Gucci, Dior og Dolce & 

Gabbana kan komme af sted med at 

inkludere i designet. Selv herrerne har 

deres version i de klassiske sorte 

”wrap-arounds”. Et look som forsangeren 

Bono (fra bandet U2) gjorde til sit 

varemærke i starten af 1990erne på 

bandets world tours. Nogle husker 

måske det billede, der cirkulerede i 

verdenspressen, hvor Bono giver 

Paven, John Paul II. sine solbriller på 

et besøg til Vatikanet. Hvis du er mere 

til det funky cool look, så er de runde 

aviators, som bl.a. Tom Cruise bar i filmen 

Top Gun, eller Peter Fonda bar i 

kultfilmen Easy Rider lige noget for 

dig. 

DIVA LOOKET 

Scandinavian Eyewears svenske designer 

Oscar Magnusson har skabt en sofistikeret 

og feminin brillekollektion til 

den moderne forbruger. Inspirationen 

er hentet fra både smukke former og 

materialer såvel som specielle stemninger, 

men fælles for alle designs er 

enkle detaljer og rene linjer. Form, individualisme 

og funktion er særligt 

vigtigt for Oscar Magnusson. I kollektionen 

genfindes den klassiske runde 

form, samt en del af det stramme og 

sofistikerede udtryk fra 1950’erne og 

60’erne, med enkle detaljer og rene 

modeikon. Den italienske skuespiller 

Sophia Loren har mange attributter, især 

et skarpt øje for at vælge fashionable 

stilrene brillestel. 

linjer. Fx ses brillen Vajra til kvinder, 

som er navngivet efter ordet ”diamant” 

på sanskrit. Navnet refererer til 

de smukke krystaller på stellet, bl.a. 

acetat, metal og Swarowski krystaller. 

Tilsammen giver de et sofistikeret og 

elegant indtryk for det perfekte diva 

look. 

Ellers vil kvinderne altid have de klassiske 

”katteøjne” at falde tilbage på, 

hvis alt andet skulle fejle. Tænk Grace 

Kelly, Audrey Hepburn og Sophia 

Loren. Det populære katte-øjne-stel 

(”cat eyes”), også kaldet sommerfuglestellet 

for dets vinge-agtige form, er 

på vej tilbage og bør klart overvejes, 

hvis du går efter det ultimative diva 

look. Forestil dig, at du sidder i en 

åben Cadillac med et silketørklæde 

bundet om håret og rød læbestift på. 

Så enkelt kan det gøres! 

DE REVOLUTIONÆRE RUNDE 

Siden de allerførste briller så dagens 

lys for ca. 1.000 år siden, har brillen 

udviklet sig fra at være en udelukkende 

praktisk foranstaltning til at 

være et yderst trendskabende og forskønnende 

objekt. Designet er naturligvis 

alfa omega i denne udvikling. 

Hver form har sine associationer, historiske 

referencer og undertoner, som 

det ofte kan være svært at komme 

udenom. 1970erne og hippiestrømningerne 

vendte op og ned på den ellers 

MODE 

45

MODE 

46 

Woody Allen 

Den excentriske New Yorker, skuespilleren 

Woddy Allen har banet vejen for de mere 

”nørdede” typer, med sit klassiske look. 

så fine stramme klassiske mode fra 

50-60erne. Nu skulle designet matche 

de store silhuetter (som trompetbukser, 

posede ærmer, bluser og kjoler). 

Og brillen voksede til kæmpe store 

runde eller ekstremt små runde stel. 

Inden for glamrocken så vi fx Elton 

John i alt fra ekstravagante stjerneformet 

briller til pink pels og glitterkasser. 

Heldigvis var det en periode i sangerens 

liv, som gik over rent 

modemæssigt. 

Den udvikling, vi ser i øjeblikket, er at 

designerne leger med formgivningen 

og referencerne, velvidende at forbrugerne 

vil have et personligt twist på 

det originale look. Men en form, der 

er næsten umulig at bære for selv det 

bedst egnede og erfarne brilleansigt, 

er det kuglerunde stel. Kun ganske få 

personligheder, som Gandhi, Benjamin 

Franklin og Albert Einstein er sluppet 

nogenlunde afsted med det ”runde 

look”. Af nyere tid kan nævnes Janis 

Joplin, Ozzy Ozbourne og nok det aller 

Dalai Lama 

Tibetanernes religiøse og politiske overhoved, 

Dalai Lama bærer et klassisk brillestel. 

største ikon vi kender, der nærmest 

har patent på looket, er musikeren, 

John Lennon. Da de små glas landede 

på hans lange næse, var han allerede 

et kæmpe ikon, hvilket også har medvirket 

til ikoniseringen af brillerne. Så 

det bedste råd til dig, hvis du tænker 

på, at kaste dig ud i dette look, er at 

være sikker på, at du har nok personlig 

karisma til at løfte dette stel. Og så 

vil jeg helt klart anbefale "New Yorker 

looket" med en rå cowboyvest, stribet 

t-shirt, jeans og klassiske Converse 

støvler i modsætning til hippie-looket 

med lilla tørklæder bundet om håret, 

mangefarvet prints og turkissmykker. 

Vi har alle hang til at identificere os 

med berømthederne. Om det er ren 

idolisering eller blot et ubevidst ønske 

om, at ligne sit idol i håb om, at der 

måske falder lidt stjernestøv af på en 

selv. Så er tiden altså inde: De klassiske 

brille-ikoner er kommet for at 

blive. Hvilket ikon vil du ligne?

FAGLIGT STOF 

48 

Øjenkomplikationer hos fynske 

type 1 diabetikere gennem 35 år 

Af Jakob Grauslund, læge, ph.d.-studerende 

Indledning 

Det skønnes, at knap 230.000 danskere i 

dag lider af diabetes – et tal der forventes 

fordoblet i løbet af de næste tyve år. Den 

store synder er danskernes ændrede livsstil 

med usund kost, overvægt og manglende 

motion. Disse omstændigheder kan ofte 

lede til type 2 diabetes, som udgør 90% af 

alle diabetestilfælde. 

Da type 1 diabetikere generelt er yngre og 

har færre følgesygdomme end type 2 diabetikere, 

er det oftest lettere at følge disse 

patienter i langtidsundersøgelser, hvilket 

netop er en disciplin vi i Danmark mestrer 

på grund af vores mange registre, der bevirker, 

at vi i undersøgelsesøjemed har mulighed 

for at følge patienterne i mange år, 

selv hvis de flytter eller skifter navn. 

Øjet – det udsatte organ 

Den høje blodsukkerkoncentration ved diabetes 

skader kroppens mikrovaskulatur, 

hvilket især har betydning for øjnene, som 

er det organ, der oftest rammes af diabetiske 

komplikationer. Især nethinden er 

sæde for diabetiske forandringer (retinopati). 

De vigtigste risikofaktorer for udviklingen 

af retinopati er dårlig regulering af 

blodsukker og blodtryk samt især lang diabetesvarighed. 

Initialt ses non-proliferativ retinopati, som 

hyppigst viser sig som små blødninger i 

nethinden (BILLEDE 1), men senere kan tilstanden 

udvikle sig, og synet kan komme i 

fare. 

Man skelner mellem to typer af synstruende 

nethindeforandringer. Ved proliferativ 

retinopati (BILLEDE 2) dannes nye kar 

på nethinden, og ved maculopati (BILLEDE 

3) ophobes væske i området nær macula, 

hvor øjet har sit skarpsyn. Proliferativ retinopati 

kan medføre synstab, da de nydannede 

kar er skrøbelige og kan give ophav 

til blødninger eller nethindeløsning, 

og ligeledes kan maculopati svække synet 

pga. forstyrrelse af de tætsiddende sanseceller 

i macula. 

For at sikre diabetespatienter det bedst 

mulige syn er det vigtigt med regelmæssige 

øjenundersøgelser og – såfremt der 

fremkommer synstruende nethindeforandringer 

– at forebygge synstab med laserbehandling. 

Billede 1. Let non-proliferativ retinopati 

med spredte små blødninger 

(mikroaneurismer). 

Billede 2. Proliferativ retinopati med 

karnydannelse fra papillen. 

Billede 3. Diabetisk maculopati med 

væskeansamling omgivet af hårde 

ekssudater ved macula. 

Verdens længste øjenundersøgelse af 

type 1 diabetikere 

Siden 1973 har vi fulgt alle 727 type 1 

diabetikere, der boede på Fyn på daværende 

tidspunkt. Det er en fordel, at 

undersøgelsen er populationsbaseret, da 

mange undersøgelser udelukkende inkluderer 

patienter, som i forvejen er 

kendt i sygehusregi. Herved risikerer 

man, at overestimere det undersøgte, da 

det er kendt, at sygehuspatienter generelt 

har en højere komplikationsrate. 

Vores patienter blev undersøgt i 1981, 

og vi har nu foretaget en opfølgende 

undersøgelse af de patienter, som fortsat 

er i live og bosiddende i Danmark. Ud af 

de 315 overlevende patienter har 255 i 

det forløbne år deltaget i en undersøgelse 

på Øjenafdelingen på Odense 

Universitetshospital. 

Det er ved undersøgelsen påvist, at 97% 

af patienterne har udviklet retinopati, 

hvoraf de 52% har udviklet synstruende 

komplikationer og er derfor blevet laserbehandlet 

på mindst et øje. 45% har 

non-proliferativ retinopati på et eller 

begge øjne, og kun 3% af alle patienter 

har helt undgået øjenforandringer efter 

mindst 35 års sygdom. 

Mange blinde 

Trods laserbehandling er 7,5% af patienterne 

blevet blinde siden 1981. Det er 

især de patienter, der allerede havde 

synstruende komplikationer i 1981, der 

efterfølgende har mistet synet. Således 

blev 14% og 16% af patienter med hhv. 

proliferativ retinopati og maculopati 

blinde, og patienter, der både havde 

proliferativ retinopati og maculopati i 

1981, havde næsten 9 gange så stor risiko 

for at blive blinde som patienter, 

der var øjenraske på daværende tidspunkt. 

Endvidere havde værdien af langtidsblodsukkeret 

(HbA1c) betydning for den 

efterfølgende risiko for blindhed, som 

steg 69% for hver procent stigning i 

HbA1c. Den største risiko for blindhed 

optræder mellem 20 og 40 års diabetesvarighed, 

hvor 73% af de patienter, der

mistede synet siden 1981, blev blinde. 

Generelt var der lidt flere mænd, der 

mistede synet, og mændene blev endvidere 

blinde i en tidligere alder end kvinderne. 

I FIGUR 1 ses antallet af blinde patienter 

inddelt efter hvilket år, patienterne mistede 

synet. Der var især mange, der 

blev blinde i 1980’erne. Forhåbentlig et 

tegn på, at forekomsten af blindhed er 

faldende blandt type 1 diabetikere. 

En høj overdødelighed 

Diabetes øger også risikoen for tidlig 

død. Vores patienter havde over 3 gange 

så stor mortalitet som resten af befolkningen. 

Det er især i de tidlige år, man 

er udsat som diabetiker. Blandt patienter 

mellem 30 og 39 år var dødeligheden 

9,8 gange så høj som i resten af befolkningen, 

hvilket naturligvis også skal ses i 

lyset af en generelt meget lav dødelighed 

i befolkningen i denne aldersgruppe. 

Vi fandt endvidere, at de patienter der 

havde proliferativ retinopati i 1981 ikke 

blot havde en større risiko for blindhed, 

men også en højere dødelighed. Blandt 

disse patienter var blot 34% i live 25 år 

senere i modsætning til 63% og 55% 

blandt patienter med hhv. ingen retinopati 

og non-proliferativ retinopati 

(FIGUR 2). Det viste sig, at især patienter, 

som både havde proliferativ retinopati 

og nyrekomplikationer havde en meget 

dårlig prognose. Blandt disse var kun 

22% fortsat i live 10 år senere. 

Sluttelig fandt vi også en sammenhæng 

mellem blindhed og død. Patienter, som 

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere: 1981-2006. 

mistede synet, havde 45% større risiko 

for at dø efterfølgende, og blandt de 

blinde patienter, som døde, gik der gennemsnitlig 

kun 7 år fra synet forsvandt 

til døden indtraf. 

Fremtiden 

Diabetes er en alvorlig sygdom – både 

for synet, men også for antallet af leveår. 

Da antallet af diabetikere er hastigt 

stigende i hele den vestlige verden 

kan man frygte, at vi indtil videre kun 

har set toppen af isbjerget. Heldigvis har 

flere undersøgelser vist, at udviklingen 

af komplikationer falder i takt med den 

tiltagende bedring af behandlingen. For 

at forhindre synstab og blindhed anbe- 

Antal nyregistrerede blinde 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

1982 

1983 

1984 

1985 

fales alle diabetikere en stram regulering 

af blodsukker og blodtryk – og ikke 

mindst regelmæssige øjenkontroller på 

sygehuset eller hos de praktiserende 

øjenlæger. Især er det vigtigt at tilskynde 

nydiagnosticerede type 2 diabetikere 

til at opsøge en øjenlæge, da 

mange type 2 diabetikere allerede har 

øjenkomplikationer på diagnosetidspunktet. 

Det er vigtigt, at der også i de kommende 

år forskes intensivt i diabetes og 

sygdommens indvirkning på nethinden 

og synet. Kun herved kan de diabetespatienter 

få den bedste behandling, og 

flest mulige kan bevare synet trods diabetes. 

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere med debut før 1973 

1986 

1987 

1988 

1989 

Overlevelse hos fynske type 1 diabetikere i 

henhold til retinopatistatus i 1981. 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

År 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

FAGLIGT STOF 

49

FAGLIGT STOF 

50 

Silmo øger servicen 

for de besøgende 

Af Bjarne Hansen 

Silmo er toneangivende inden for scenografi 

og design, og der forventes 45.000 

besøgende i år. Messen er på trods af sin 

størrelse meget overskuelig, Og der vil 

være særlige områder for udvalgte produkter 

som sport, børnebriller og svagsyn. 

Silmo byder i år gæsterne velkommen 

med servicebusser i lufthavnene Charles 

de Gaulle og Orly samt på den berømte 

togstation Gare du Nord. Ligeledes vil « 

Silmo Help » bistå de besøgende ved 

messeudgangen og hjælpe med at finde 

taxi, metro etc.. Dermed har messen 

valgt at signalere, at det skal være nemt 

at komme til og fra messen alle dagene. 

Sidste år var der næsten mere fokus på 

strejke i de offentlige transportsystemer 

end på trends inde i hallerne. Det bliver 

anderledes i år. 

Rammerne i Porte de Versailles er uændrede, 

men åbningdagene er ændret, så 

messen nu er fra torsdag den 30. oktober 

til søndag den 2. november. Årets 

modemæssige højdepunkt, Silmo d’Or, 

der er en helt unik og stemningsfuld begivenhed, 

holdes holdes på messens 

første åbningsdag torsdag. 

SILMO har foretaget store forbedringer 

på hjemmesiden med et helt nyt intuitivt 

og brugervenligt menusystem. 

Forsiden og grafikken er overskuelig og 

effektiv for brugerne. Hjemmesiden, der 

året rundt opdateres med de nyeste 

brancheoplysninger, er et uundværligt 

værktøj for udstillere og besøgende, når 

besøget på SILMO skal forberedes og organiseres. 

www.silmo.fr 

Messerejser: Mangaard Travel Group 

kan tilbyde billige messerejser til Paris 

fra Kastrup med mulighed for tilslutning 

fra Tirstrup og Aalborg – med 

eller uden hotelovernatninger. Kontakt 

Lotte Sand på tlf. 86 75 48 41 eller 

mail: lotte@mangaard-travel.dk

Sådan foretages opmåling 

af monteringshøjde 


Der er næsten ligeså mange måder at 

opmåle monteringshøjde på, som der er 

optikere. Det fungerer udmærket, når 

det er optikeren selv, der både opmåler 

og monterer brillen. Situationen er helt 

anderledes, når opgaven er delt ud på 

flere personer. Det kan stadig fungere så 

længe begge arbejdsprocesser sker i butikken, 

så kan man lave lokale standarter. 

Det bliver straks mere kompliceret, 

når værkstedsopgaverne placeres ude af 

huset. Her er det nødvendigt med en 

entydig måde at kommunikere indbyrdes 

på. 

Box-mål 

Heldigvis behøver optikerne ikke bruge 

tid på at udvikle et nyt sprog til at kommunikere 

pupildistance og læsehøjde på. 

Det er opfundet, og det hedder Box-mål. 

Allerede i 1962 enedes man på verdensplan 

om den fælles standard. 

Monteringshøjden skal altid 

måles fra stellets bund. 

B 

B/2 

B/2 

Monteringshøjden skal altid måles fra 

stellets bund (det dybeste sted – der 

ikke nødvendigvis er et punkt lodret under 

pupillen) og ikke fra stellets kant. 

Dvs. at det er glassets størrelse inklusiv 

en eventuel facet, der gemmes i stellet, 

der er udgangspunkt for målet. 

Figur 

Nødvendigheden af at have en standard 

er aktualiseret af to væsentlige årsager. 

Dels vælger flere og flere optikere at 

lægge værkstedsopgaverne ud af huset, 

og dels betyder retrostilen, at McArthur 

brillen og andre spændende faconer 

nødvendiggør, at målene foretages de 

rigtige steder i brillen. I årene med de 

smalle rektangulære briller har der ikke 

været de store forskelle på, om målet 

blev taget det ene eller andet sted i brillen. 

Stadigvæk fortjener kunderne, at brille- 

BOX-SYSTEM 

DS/EN ISO 8624 

Radieskema 

H V 

A D 

glassene fungerer optimalt uanset stelfacon. 

Ved høje styrker er det ligeledes 

nødvendigt med monteringshøjde ved 

asfæriske enkeltstyrkeglas. Fælles for 

alle typer er, at stellet tilpasses inden, 

der tages mål til monteringshøjde. 

Stelstørrelse 

Der også en international standard for 

størrelsesangivelse på stel. Den tager udgangspunkt 

i Box-systemet. 

Stelstørrelsen angives som boxbredde på 

glas og afstand mellem glas (næsebro). 

Næsebroen er defineret, som den korteste 

afstand imellem de to glas. Desværre 

bakker stelfabrikanterne ikke op om 

denne standard, det ville have gjort det 

lidt lettere for værkstederne. I praksis 

betyder det dog ikke noget for kvaliteten 

af opmålingen. Optikeren skal blot 

måle selv. 

A: Box bredde B: Box højde D: Box afstand mellem glassene (Bro). DBL = Distance Between Lenses 

FAGLIGT STOF 

53

FAGLIGT STOF 

54 

Opti ’09 satser på 

kvalitet og udvikling 


München er den tredje største messeby 

inden for optik i Europa. Byen er fodboldby 

nr. 1 i Tyskland, men byen er 

også center for teknologi, forskning og 

udvikling. Selve München er med sine 

mange spændende arkitektoniske bygninger 

og grønne områder et besøg 

værd. 

GHM, Gesellchaft für Handwerksmessen 

og den optiske branche har ambitioner 

om at gøre Opti til en førende fagmesse, 

hvor optikerne tilbydes faglige input 

samtidig med, at de kan se det sidste 

nye i mode og teknologi. 

I 2008 var der 18.800 besøgende, hvoraf 

de 15,6% var fra udlandet. Det var en 

fremgang af udlændinge på næsten 

50% og arrangørerne forventer en yderligere 

stigning i 2009. Arrangørerne satser 

på de nære markeder, Skandinavien 

og de nye EU lande. 

Messen finder sted i dagene fra den 23. 

– 25. januar 2009 i Neue Messe 

München. 

www.opti-munich.com 

opti-Box 

I trendhallen vil der være et særligt område med 

fokus på de nye unge designfirmaer. Centralt i 

området vil der være nyskabelsen: die opti-Box. 

Det er små stande på 3 x 3 meter, der henvender 

sig til helt nye firmaer (maksimum 2 år), der tester 

et nyt mærke for første gang. Her er det produktet, 

der er i centrum, og det er ikke nødvendigt at 

bruge mange ressourcer på udstillingsmateriale. 

Standlejen er til en attraktiv lav pris. 

Opti-Boxen bliver mødestedet mellem de nye designere 

og optikere, der skal se, hvad der er på vej.

BRANCHENYT 

56 

Branchenyt 

Norsk Selskap for Optometri 

inviterer til Seminar og den 32. Skandinaviske Optometrikongress 

31. oktober - 2. november 2008 

Syndromer 

Dette temaet dekker et område som har vært lite påaktet innen vårt fagfelt. Samtidig er det 

grunn til å anta at synsproblemer, som er vanligere blant personer med spesielle diagnoser 

enn andre, i mindre grad blir tatt høyde for. Det finnes et utall syndromer som har større eller 

mindre optometriske og visuelle kjennetegn og problemstillinger. Kan vi nok om disse? 

Hva skal vi alltid vurdere når vi får inn et barn med Downs, og hvordan forholder vi oss til en 

person som ikke kan snakke? 

Vi er stolte over å kunne presentere 3 meget kapable foredragsholdere: 

Prof. Dominick Maino (Illinois/Madrid), redaktør av ”Optometry & Vision Development” og 

utgiver av ”Diagnosis and Management of Special Populations” (Mosby’s optometric problemsolving 

series), anerkjent optometrist og foreleser som har viet mye av sin tid til disse problemstillingene. 

Prof. Ola Skjeldal (Universitetet i Oslo), barnenevrolog på Rikshospitalet og en av Nordens 

største kapasiteter på området, i følge sikre kilder også en svært god foreleser! 

Øyelege dr. med. Olav H. Haugen (Haukeland, Bergen) trenger neppe noen nærmere presentasjon 

innenfor våre fagfelt. Denne gangen vil han snakke mest om sin forskning i forhold til 

Downs syndrom. 

Velkommen til en spennende helg på Leangkollen hotell og konferansesenter, 1370 Asker v/Oslo 

Norsk Selskap for Optometri har gleden av å invitere til Seminar og Skandinavisk 

Optometrikongress 2008, den 32. i rekken av kongresser som har blitt arrangert vekselvis i 

Sverige, Danmark og Norge. 

Bettina Kinge dr.med. Mest kjent for sitt store bidrag til myopiforskning, vil gi oss en 

faglig ”matpause” ved å åpne søndagens sesjon med forelesning om syn og ernæring. 

Påmeldingsfrist: 15. september! 

Påmelding sendes til NSO v/ Britt Lavik. Vangenspissen 9, 2212 Kongsvinger 

E-post: brilavik@online.no Job 0047 62 88 29 99 / Pr. 0047 62 81 58 30

Branchenyt 57 

Nyt ansigt hos Alivestyle 

Alivestyle udvider aktiviteterne. Kim Ravn træder ind i firmaet som partner til Karsten Laugesen 

og Lars Rindebæk. Kim har stor erfaring som salgschef i den skandinaviske brillebranche. 

Firmaet markedsfører kollektionerne Mykita, Paul Frank, MunicEyewear, Yves Cogan, Tom Davies 

og Götti Switzerland. Derudover kreerer Alivestyle marketingkampagner og events til optikere, 

der gerne vil vække opsigt i markedsføringen. I samarbejde med professionelle web designere har 

firmaet sammensat et nyt koncept, der skræddersyer og opdaterer hjemmesider til optik butikker. 

www.alivestyle.dk 

Ny produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S 

Optometrist Cecilia Bjørkdahl er tiltrådt som 

produktchef hos HOYA. Cecilia kommer fra en 

tilsvarende stilling i Hoya Lens Sweden AB, hvor 

hun har arbejdet siden 1999. Udover stillingen 

som produktchef i Danmark er Cecilia med i 

Hoya’s product planing gruppe - et samarbejde 

på europæisk plan mellem de dygtigste produktchefer. 

Cecilia, der er svensker og bor i 

Limhamn, er uddannet som optometrist i Valby 

og har taget afsluttende kontaktlinsekurs i 

Randers. 

BRANCHENYT

KALENDER 

58 

Kalender 

3. – 5. OKTOBER 2008 

International Vision Expo West 

The Sands Expo Center, Las vegas 

www.visionexpowesr.com 

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008 

SILMO 2008 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris Promosalons. 

Tel. 33936266. www.silmo.fr 

2. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for 

øjenlæger og optikere. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. NOVEMBER 2008 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

www.hkopticalfair.com 

19. - 22. OKTOBER 2008 

SILMO 2008 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris Promosalons. 

Tel. 33936266. www.silmo.fr 

2. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. NOVEMBER 2008 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

www.hkopticalfair.com 

23.-25. JANUAR 2009 

OPTI MUNICH 2008 - 10th. 

International Optics and Eyewear 

Exhibition. New Munich Trade Fair 

Centre, Munich. 

6. – 9. MARTS 2009 

MIDO 2008. International messe for 

optik, optometri og oftalmologi 

Rho-Pero Udstillings kompleks 

www.mido.it 

Kursuskalender 

Tilmelding til kurser til: Britt Winkler 

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 

E-mail: Se under kurset 

16. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00 

Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelse 

Teknisk Erhvervsskole Center 

2000 Frederiksberg 

bw@optikerforeningen.dk 

17. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00 

Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelse 

Optikerhøjskolen 

8900 Randers C 


17. SEPTEMBER 2008 

1-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne Hansen 

Villa Blide, Ballerup 

Dansk ErhvervsOptik 

deo@optikerforeningen.dk 



Villa Blide, Ballerup 





Byggecentrum, Middelfart 



6. OKTOBER 2008 





20. OKTOBER 2008 KL. 19.00 

Fremtidens Brilleglas? 

Teknisk Erhvervsskole Center 

2000 Frederiksberg 


21. OKTOBER 2008 KL. 19.00 

Fremtidens Brilleglas? 

Optikerhøjskolen 

8900 Randers C 


31. OKTOBER - 2. NOVEMBER 2008 

Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32. 

Skandinaviske Optometrikongress 

Tilmelding inde i bladet 

8. – 9. NOVEMBER 2008 

Lys og kommunikation ved synsvanskeligheder. - seminar ved 

Foreningen Af SvagsynsSpecialister 

Hotel Storebælt, Nyborg 

www.svagsyn.net 


Nordisk Kontaktlinse Kongres 

Tilmelding inde i bladet 


Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat 



deo@optikerforeningen.dk

Adresser og telefonnumre OPTIKEREN 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Dorthe Stadsgaard 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, 

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56 

e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk, 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2008) 

udkommer 28.10.2008. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 12.09.2008. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

04.10.2008. 

ADRESSER 

59

September 2008 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?