OPTIKER søges - Danmarks Optikerforening

Nr. 6 · November 2006 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

1-day hydrogel 

Sfæriske hydrogel 

Asfæriske hydrogel 

Toriske hydrogel 

Toriske hydrogel 

Premium sfæriske 

hydrogel 

Premium hydrogel 

Premium silikone 

hydrogel 

“har løsningen” 

Et udsnit af CooperVisions fremgangsrige kontaktlinser 

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse 

Månedslinse med kvalitet og komfort Månedslinse med kvalitet, komfort og UV-beskyttelse 

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort 

og optimeret optik 

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv 

prismeballast. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25 

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv 

prismeballast. Cyl -2,75, -3,25, -3,75 

Premium asfærisk månedslinse med øget komfort, lavere 

dehydrering og optimeret optik 

Premium torisk månedlinse med stabilitet, 

mindre dehydrering og øget komfort 

Traditionelle linser Lunelle 

ES70 

Torique RX 

Torique Standard 

Premium silikone hydrogel månedlinse med høj ilttransmissibilitet, 

mindre belægningsgrad, optimeret 

optik, ”round-edge” og exceptionel komfort 

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse 

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort, 

optimeret optik og ”round-edge” 

Månedslinse med komfort og uniform horisontal 

tykkelse for øget stabilitet. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25 

Premium månedlinse med stabilitet, mindre 

dehydrering og øget komfort 

Premium multifokal månedslinse med øget komfort, 

specifi kt design og øget synsskarphed 

Proclear 

Sphere 

Tailor-Made Toric 

Nu forstår I sikkert, hvorfor vi siger: vi har løsningen! 

CooperVision Nordic AB Ågatan 26 A 431 35 Mölndal 

Tel: 80 88 47 75 Fax: 80 88 47 74 

orders@coopervision.dk

JANUAR 2007 

Kommunalreformen i luften 

Her fra årsskiftet er den nye kommunalreform en realitet. Borgerne vågnede 

d. 1. januar op til et forandret Danmark. Nogle kommuner har i overgangsfasen 

trukket stikket ud, således at alle de nye systemer og rutiner kunne komme på 

plads. 

Meningen med det hele er, at borgerne skal opleve et mere tidssvarende og effektivt 

møde med det offentlige i nærområdet - at de senere års krav om borgerorientering 

og effektivitet skal gå op i en højere enhed ved en reform af de gamle primærkommunale 

og amtskommunale enheder. 

Der har fra sundhedsprofessionelle og fra patientforeninger lydt bekymrede røster 

om kommunalreformens konsekvenser for de svageste grupper i samfundet. 

På vores område drejer det sig om personer med alvorlige syns- og/eller kommunikationshandicap. 

Driften af landets synscentraler overgår fra amterne til de nye 

regioner. Synscentralernes kerneopgaver består i udredning, rådgivning, vejledning 

og undervisning for bedst muligt at kunne kompensere for den nedsatte 

synsfunktionsevne. 

For os har det været væsentligt at pege på, hvordan overgangen kan sikres uden 

negative konsekvenser for landets svagtseende. Derfor har vi, blandt andet i et 

høringssvar til Socialministeriet tidligere opfordret til, at bevillingskompetencen 

ikke lægges over til de nye storkommuner, men i stedet opretholdes af kommunikationscentralerne/synscentralerne. 

Vi har i den forbindelse lagt vægt på nødvendigheden 

af, at borgerne også efter reformen fortsat har adgang til svagsynsoptik i 

nærmiljøet. For den svagtseende borger er det afgørende, at den pågældende stadig 

har adgang til lokale optikere med særlig indsigt i svagsynsområdet. Derfor vil 

en centralisering af området, f.eks. ved at svagtseende kun kan henvende sig ét 

sted i hver region eller storkommune, indebære en forringelse af tilbuddet til borgere 

med svagsynsproblemer. 

Det er derfor væsentligt at fastholde en målsætning om at arbejde helhedsorienteret 

med henblik på at bruge og kombinere alle muligheder inden for lovgivningen 

til at sikre et sammenhængende og målrettet svagsynstilbud til borgerne. 

Det fremherskende hovedhensyn på svagsynsområdet i den nye reform må fortsat 

være at sætte borgeren i centrum og sikre, at den enkelte får de ydelser, som i 

henhold til lovgivningen bedst og billigst kompenserer den enkelte for funktionsnedsættelsen. 

Vi ønsker alle et godt nytår! 

Thomas Mosfeldt 

Direktør 

L e d e r 

OPTIKEREN 1 . 2007 3

NUMMER 1 · 2007 

OPTIKEREN 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Thomas Mosfeldt 

BRÆNDSTOFFET TIL OPTIKERBILEN . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Ole Luk Sørensen 

FRA BRILLEABE TIL CLUBKID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Vibe Dabelsteen 

SILMO 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Bjarne Hansen 

PRESBYOPI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Claus S. Jørgensen 

PRESBYOPI – DEN STORE UDFORDRING 

FOR KONTAKTLINSEOPTIKEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Steen Pedersen 

OPLEVELSE TIL KUNDERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Ole Luk Sørensen 

COOPER VISION SATSER PÅ 

KONTAKTLINSEOPTIKERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Bjarne Hansen 

SYNSPROBLEMER VED SKÆRMEN . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Torben Helstrup 

SYNSEFFEKTIVITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Karsten H. Nielsen 

NYT FRA UDLANDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Jette Møller 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Brændstoffet til optikerbilen 

Læs side 6 

Silmo 2006 

Læs side 16 

Fra brilleabe til Clubkid 

Læs side 10 

Oplevelse til kunderne 

Læs side 28 

I n d h o l d 


OPTIKEREN 1 . 2007 

6 

F a g l i g t s t o f 

Faglighed og ansvar: 

Brændstoffet til optikerbilen 

Birger B. Larsen har som optometrist for længst taget hul på fremtiden. 

Den nyeste viden, teknik og et fagligt samarbejde med øjenlæger skal ruste 

optikerbranchen til nye tider 

Af Ole Luk Sørensen 

”Hej Birger” råber børnene uden for 

Slots Optik i Randers. Mange af Birger 

B. Larsens kunder er kommet hos ham 

igennem mange år. Først kom de sammen 

med forældrene, og i dag kommer 

de forbi med deres egne børn i 

hånden. Loyaliteten hos kunderne har 

Birger B. Larsen opbygget gennem en 

vedvarende lyst til at udfordre sig selv 

til fordel for optikerfaget - og dermed 

kunderne. 

Han har siden 1978 haft forretningen 

i det centrale Randers, været formand 

for Danmarks Optikerforening i 

årene 1997 til 2003 - hvor han blandt 

andet var med til at skubbe den kommende 

Professions Bacheloruddannelse 

for optometrister i gang - og er 

stadig en ivrig debattør på emnet om, 

hvor optikerfaget skal bevæge sig hen 

i årene fremover. Birger B. Larsens 

motto kunne være ”det går godt, men 

det kunne gå meget bedre.” Står det til 

Slots-optikeren, så skal kunderne i 

fremtiden nyde større gavn af optikernes 

faglige viden. 

- Idealbilledet om ti år vil være, at vi 

har et ”Vision Center.” Der går du ind 

og møder specialiserede folk, både optikere 

og øjenlæger - kontaktlinse-specialister, 

svagsyns-specialister og optometrister 

med synstræning. I butikken 

vil der desuden være et stort udbud af 

kvalitetsstel. Det faglige og merkantile, 

alt under ét tag. Det ville for mig 

være det ideelle, siger Birger B. Larsen. 

Og han har noget at have sine forhåbninger 

i. Ventetiden til en undersøgelse 

hos øjenlægen har aldrig været 

længere, og med den nye optometristuddannelse 

vil det fremover være 

endnu mere oplagt for optikerne at 

supplere øjenlægerne i deres arbejde, 

end tilfældet er i dag. Samtidig lurer 

faren for, at nogle 

af optikernes gamle kerneområder er 

ved at blive udhulet. 

- Hver dag bliver der gjort indhug i 

Ifølge Birger B. Larsen kan optikerne meget mere end 'kun' at sælge briller. I fremtiden skal optikerens faglige kompetencer fylde mere.

det marked, vi selv føler, optikerne 

sidder godt og solidt på. Briller og 

kontaktlinser kan købes på nettet. Ja, 

selv Føtex og Brugsen sælger kontaktlinser, 

og væskerne kan hentes i Matas. 

Problemet er, at det går så godt, at 

vi måske ikke opdager skiftet, før det 

er for sent, siger Birger B. Larsen. 

- Vi kører derudad, men en bil kører 

kun godt, indtil der ikke er mere 

brændstof. Det 

nye brændstof er 

mere end nogensinde 

vores faglighed. 

Vi skal leve af 

vores faglighed, 

ikke bare vores 

materialer, og lære 

at tage penge for vores faglige ydelser 

og know-how. 

Birger B. Larsen er da også en af 

de forholdsvis få optikere, der i dag 

tager penge for synsundersøgelser. Og 

det gør han, fordi undersøgelserne er 

grundige. Selv siger han, at han blot 

henholder sig til §3 og §6 i Bekendtgørelsen 

om Optikervirksomhed, der 

kan koges ned til: Du må ikke levere 

briller til syge øjne. Men sidegevinsten 

på synsscreening er, at mange øjensygdomme 

opdages i tide: Grøn stær 

(glaukom), diabetes-relaterede øjensygdomme 

og AMD (Aldersrelateret 

Macula Degeneration, red.). 

- Når vi alligevel har kunden i stolen 

til en synstest med henblik på at få 

en brille og undersøger fundus (øjenbaggrunden), 

synsfeltet og måske supplerer 

med en trykmåling, så har vi 

faktisk et udmærket visitationssystem, 

siger Birger B. Larsen. 

- Og det burde være en standard, ligesom 

det burde være en standard 

med et Amsler-kort, så vi kan spotte 

kunder med begyndende AMD. Hvis 

du ikke leder, så finder du heller ikke 

noget. Så hvis du kun leder efter, at 

fru Nielsen skal have et par stærkere 

briller, jamen så finder du heller ikke 

andet. 

Øjenlæge i samme bygning 

’’ Hver dag bliver der gjort 

indhug i det marked, vi 

selv føler, optikerne sidder 

godt og solidt på ’’ 

Hvis Birger B. Larsen under en øjenundersøgelsestø- 

der på en våd AMD 

eller en anden alvorlig 

øjenlidelse, 

tager han straks 

kunden ved 

hånden og går op 

til øjenklinikken, 

der ligger på anden sal i samme bygning 

som Slots Optik. Eller til en anden 

øjenlæge, hvis kunden foretrækker 

det. Siden 1995 har Birger B. 

Larsen haft et tæt, fagligt samarbejde 

med forskellige øjenlæger, og i 2003 

begyndte det nuværende samarbejde 

med Peter 

Thornval, øjen- 

lægen på anden 

sal. Der har aldrig 

været kroner og 

ører mellem parterne, 

men det faglige 

udbytte har 

været stort, og 

Birger B. Larsen er 

ikke bange for det ansvar, der følger 

med ordningen. 

- Det er vigtigt, at jeg ikke misbruger 

øjenlægens tillid til mig. Jeg kan 

ikke bare gå op ad trappen og sige: 

Fru Jensen her har grå stær, hun skal 

til nu. Der ligger et ansvar hos mig, 

ligesom der ligger et ansvar hos den 

’’ Vi skal leve af vores faglighed, 

ikke bare vores 

materialer, og lære at tage 

penge for vores faglige 

ydelser og know-how ’’ 

klinikdame, der tager telefonen i hans 

klinik og skal sortere i, hvad der er alvorligt, 

og hvad der kan vente, siger 

Birger B. Larsen. 

- Når klinikdamen spørger, hvornår 

patienten skal til, og jeg siger i dag, så 

bliver det i dag. Hvis det er et tilfælde, 

der godt kan vente til øjenlægen har 

tid, så siger jeg det. Hun ved, at jeg 

har sorteret. Ansvaret for det ligger i 

direkte forlængelse af min faglighed. 

Og jeg må sige, at jeg endnu ikke har 

fået skæld ud, siger Birger B. Larsen 

og smiler beskedent. 

Samarbejdet med øjenlæge Peter 

Thornval er på det seneste blevet udvidet 

til også at omfatte 'faglige aftener'. 

Personale fra øjenklinikken og 

Slots Optik underviser i hinandens 

områder. Sidst gjorde Birger B. Larsen 

rede for, hvad synsundersøgelsen går 

ud på, og øjenlæge Peter Thornval berettede 

om de øjenlidelser, det altid er 

vigtigt at fange allerede i dørslusen eller 

telefonen - ikke bare på klinikken, 

men også hos opti- 

keren. Gennem de 

faglige aftener bliver 

de to personalegrupper 

klogere 

på hinandens felter. 

Birger B. Larsen er 

generelt meget optaget 

af, at optikerne 

som professionelle 

”dørvogtere” hele tiden bliver 

bedre til at spotte kunder med øjensygdomme 

og lave en ordentlig henvisning 

til øjenlægen. 

- Mange optikere er berøringsangste 

i forhold til at stille en diagnose. 

Erfaringen har lært mig, at lægen og 

øjenlægen ikke har noget imod, at 




8 


Synsfeltscreening hos Slots Optik/OPTO Synscenter i Randers. Resultat af synsfeltscreening: Synsfeltudfald på klient med normale 

tryk. Alligevel har klienten Glaukom. 

man giver dem et fingerpeg om, hvad 

der kunne være galt med en klient, siger 


- Kigger vi på det ude i landet, så 

tror jeg, at der er et ganske godt forhold 

mellem optikere og øjenlæger. 

Øjenlægerne kunne engang imellem 

bare godt tænke 

sig en mere velunderbyggethenvisning, 

end den de 

får i dag, når en 

optiker henviser til 

dem. Det efterlyser 

de faktisk. 

Øjenlægerne 

har i årenes løb generelt været nervøse 

for, at optikerne med tiden bevæger 

sig længere og længere ind på det 

sundhedsfaglige område med diagnosticering 

og behandling, men Birger B. 

Larsen har aldrig hørt dårligt om sit 

samarbejde med Peter Thornval fra 

andre øjenlæger. 

Efterhånden er det en offentlig hemmelighed, 

at Birger B. Larsen har både 

kompetencen og apparaterne til også 

at visitere de mere vanskelige tilfælde. 

Flere læger og optikere i og omkring 

Randers henviser da også næsten dagligt 

klienter til Slots Optik. Når Birger 

B. Larsen modtager en henvisning fra 

en læge, så får lægen altid en skriftlig 

rapport tilbage uanset problemets 

størrelse, så læge, optiker og evt. øjenlæge 

er klar over, hvem der tager sig 

af hvad. Ifølge Birger B. Larsen er 'fru 

Nielsen' nemlig ligeglad med, hvem 

der løser problemet, bare det bliver 

løst. 

'Maskinparken' i Slots Optik er 

både atypisk og dyr, indrømmer Birger 

B. Larsen, men beslutningen om at 

’’ Så hvis du kun leder 

efter, at fru Nielsen skal 

have et par stærkere briller, 

jamen så finder du heller 

ikke andet ’’ 

investere i godt apparatur blev taget 

for længe siden for netop at kunne arbejde 

grundigere med øjenundersøgelserne. 

Prioriteringen har vist sig at 

være god, for kundekartoteket vokser 

i takt med Slots Optiks gode ry. 

- Det er et spørgsmål om holdning. 

Instrumenterne kan 

faktisk være skyld 

i, at en handel stopper, 

før den er kommet 

i gang - men 

hensynet til kunderne 

kommer altså 

først, siger Birger B. 

Larsen. 

- Hvis man sælger et par nye briller 

til en kunde, der i stedet skulle have 

haft en henvisning til en øjenlæge, så 

er den altså gal. 

Første del af drømmen 

Hvis et Vision Center, hvor kunder og 

klienter betjenes og behandles af optikere, 

optometrister og øjenlæger, er 

selve drømmen, så er den nye Professions 

Bacheloruddannelse efter 

Birger B. Larsens opfattelse opfyldelsen 

af første del af drømmen. Han synes, 

den eksiste- 

rende uddannelse 

er på et fagligt meget 

højt niveau, 

men ser alligevel 

frem til de muligheder, 

den nye uddannelse 

åbner op 

for med forskning, 

indsamling af data 

og overbygning med master-uddannelse. 

- Vi har en god og flot uddannelse 

allerede i dag. Problemet er bare, at 

’’ Hvis man sælger et par 

nye briller til en kunde, der 

i stedet skulle have haft en 

henvisning til en øjenlæge, 

så er den altså gal ’’ 

den ligger i et erhvervsmæssigt regi. 

Fordelen ved den nye uddannelse og 

det akademiske regi er, at så taler vi 

samme sprog som vore medspillere, 

nemlig øjenlægerne. Og taler man 

samme sprog, så kommunikerer man 

selvfølgelig bedre, siger Birger B. Larsen. 

I fremtiden vil der komme studerende 

ud med nye holdninger til faget, 

mener han. De vil efterspørge specialisering 

og udfordringer, hvilket vil 

stille større krav til branchen, både 

ude i optikerkæderne og de enkelte 

små forretninger. Med den nye uddannelse 

vil der med tiden også komme 

en større ansvarsfølelse over for den 

visuelle behandling. Til gengæld ser 

Birger B. Larsen også muligheden for, 

at optikerne i fremtiden kan komme til 

at spille en større rolle i sundhedssystemet. 

Hvis branchen formår at stå 

sammen. 

- Vi står stadig på dørtrinnet. 

Drømmen er, at al visuel visitering 

skal forgå hos optikeren. Det handler 

om uddannelse, efteruddannelse 

og samarbejde på tværs af kæder, 

påpeger Birger B. Larsen. 

- I dag er der en manglende kommunikation 

mellem 

kæderne om de faglige 

spørgsmål. 

Uanset hvad kæderne 

hedder, så 

kører de deres egne 

kurser og tilbud til 

deres medlemmer. 

Det er efter min 

mening en stor fejl. 

Vi skal trække på samme hammel, og 

det kan kun ske ved tværkædelig 

kommunikation og udvikling. 

På spørgsmålet om de små optikere

skal frygte den 'nye tid', hvis de fx er 

uddannet for mange år siden, svarer 

Birger B. Larsen: Uddannelse, efteruddannelse 

og kurser. Selv har han i årenes 

løb flittigt gjort brug af tilbud om 

efteruddannelse i form af kurser. Han 

savner bare, at faget tager pointsystemet 

og de point, optikeren får tildelt 

for at have undervist eller deltaget i 

efteruddannelse og kurser, langt mere 

alvorligt. Det ville gavne både kunderne 

og optikerne selv, hvis der var 

mere åbenhed omkring, hvilke kompetencer 

optikerne har. 

- Jeg synes, det er sørgeligt, hvis optikerne 

ikke får sig taget sammen til at 

tage på kursus. På et tidspunkt er toget 

jo kørt. Når det første hold er færdig 

på den nye uddannelse, så vil der 

komme et naturligt pres på de gammeldags 

optikerforretninger. De unge 

vil prøve kræfter med det, de har lært, 

siger Birger B. Larsen. 

- Hvis konkurrenten henne på hjørnet 

bliver mere vaks og prøver nye 

veje, så forsvinder kunderne jo derind. 

Birger B. Larsen appellerer til sine 

kolleger om at tage hul på fremtiden 

allerede i dag. Han mener, at optikere 

og øjenlæger burde samarbejde i faglige 

teams i den udstrækning, det 

overhovedet kan lade sig gøre - for 

der er hele tiden nye ting at gå i gang 

med. 

- Hvorfor gøre dagligdagen mere 

kedelig, end nødvendigt er, siger 


- Arbejdet skal være inspirerende, 

og vi skal have nogle udfordringer. Jeg 

glæder mig hver morgen, hvor jeg 

sætter nøglen i døren her i forretningen, 

og tænker: Hvad mon der venter 

mig i dag? ■ 

Optometrist Birger B. Larsen 

Birger B. Larsen 

Medl. af Optikerforeningens Sundhedsfaglige Taskforce (udformer det 

sundhedsfaglige og sundhedspolitiske grundlag for foreningens udadvendte 

aktiviteter). 

Sagkyndig for Forbrugerstyrelsen. 

Nævnsmedlem i Patientklagenævnet. 

Fmd. for lokalafd. af Værn om Synet 

Tidl. fmd. for Danmarks Optikerforening, 1997-2003 

De fire 'folke-øjensygdomme': 

AMD: Cirka 2000 personer i Danmark rammes hvert år af AMD 

(Aldersbetinget Macula Degeneration). 

Grå stær: Kan bl.a. opstå pga. alder eller diabetes - kan ubehandlet udvikle 

sig til Grøn stær. 

Grøn stær (Glaukom): Ifølge Dansk Glaucom Forening har 30-50.000 mennesker 

i DK sygdommen, men kun halvdelen har fået stillet diagnosen. 

Diabetes-relaterede øjensygdomme: Ca. 25.000 lider af Type-1 diabetes, ca. 

140.000 har fået konstateret Type-2 diabetes (lige så mange tilfælde vurderes 

ikke-opdaget) og ca. 500.000 danskere har forstadier til Type-2 diabetes. 

Professions Bacheloruddannelse for Optometrister: 4-årig uddannelse 

med 2 1/2 år på skole (inkl. afsluttende bachelorprojekt) og 1 1/2 år i 

praktik. Det første hold begynder august 2007. 




10 


Fra Brilleabe 

til Clubkid 

Vibe Dabelsten 

Af Vibe Dabelsteen / Fashion Director, 

Vs. Magazine 

Betragt dogmet om brillen som fast 

påhæng for de nørdede og intellektuelle 

som ikke-eksisterende. De unge 

trendsættere og fashionfolket har i 

højere grad end nogensinde fået 

øjnene op for briller som en beklædningsgenstand 

og et bevidst valg. 

Branchen er så småt ved at gøre det 

samme. 

Enhver dansker med respekt for sig 

selv har mindst tre-fire forskellige solbriller 

derhjemme. Det samme er langt 

fra gældende, når vi taler om almindelige 

briller. Opfattelsen af briller som 

en statisk og klassisk brugsgenstand 

har været udbredt i mange år, og 

selvom udformningen og designet er 

blevet opprioriteret gennem længere 

tid, har modeverdenen og ungdommen 

aldrig rigtig bidt på. Ikke før nu. 

Vi skal over Atlanten og 20 år tilbage 

i tiden for at finde roden til en 

hastigt voksende brilletrend blandt de 

unge og trendsættende i Europas modemetropoler. 

Tilbage i slutfirserne opstod 

der i New York en gruppe af 

unge klubgængere, der blev kendt for 

deres vilde og opsigtsvækkende kostumer. 

Clubkids, som de blev kaldt, 

blev i løbet af kort tid en international 

trend, der fik stor indflydelse på de 

unges påklædning verden over. 

Clubkids har nu fået et kæmpe 

comeback - især i London, men også i 

København og andre storbyer stormer 

de frem. Modemagasiner skriver om 

dem, designerne lader sig inspirere af 

dem, og de sidder på forreste række til 

de store catwalk shows. Og briller, 

dem kan de slet ikke få nok af. Det 

være sig med og uden styrke - og med 

og uden glas. Moderedaktør Katrine 

Agger fra det danske blad Cover: 

– Ungdommen befinder sig nu på et 

sted, hvor det klikker at være helt udklædningsagtig. 

Ligesom i 80'erne 

med clubscenen, hvor man dyrkede 

'Dame Edna-briller', briller med simili 

og andre udskejende kreationer, er der 

nu tale om det ultimative koketteri, 

hvor de unge simpelthen dyrker dét at 

iføre sig briller. 

Clubkids'nes brille-fetish er del af en 

større tendens mod et mere brilledomineret 

gadebillede. De unge og 

trendsættende synes i højere grad at 

gøre brillen til en mode ting og ikke 

noget, der er forbeholdt klassens brilleabe 

eller Kloge-Åge. 

Eksempler på Clubkids, vilde og spektakulære, som de er. 

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG 

Katrine Agger: 

– I en tid, hvor vi fokuserer så meget 

på det visuelle og så lidt på det intellektuelle, 

er det spøjst, at en ting som 

brillen, der jo traditionelt set udstråler 

intellekt, bliver taget op, som den gør. 

Det er det omvendte spil på intellektet, 

fordi det i virkeligheden er fuldstændigt 

hjerneblæst og sjovt, at man 

uden synsproblemer vælger at iføre 

sig briller, endda uden glas. Jeg selv 

kunne finde på at tage et par briller 

på, bare for at have dem på. Jeg har 

ingen synsproblemer. Jeg tror tiden er 

til, at jo mere ”clash” og outreret, desto 

bedre. 

En designer som Linda Farrow, der i 

70'erne var kendt for sine skøre og ekstravagante 

briller med overdrevne 

stel og glas, har da også startet en reproduktion 

af sine modeller tilbage fra 

slut 70'erne, som i dag ligger i høj kurs

landt de unge og modeinteresserede. 

Og flere af de designere, der henvender 

sig til de unge trendsættere, har 

fulgt trop; senest den norske designduo 

Moods of Norway, der har designet 

en brillekollektion, hvor motiver af 

traktorer kombineres med farven rosa. 

Det er skørt, farverigt og frem for alt 

iøjnefaldende. 

Briller på hovedet 

Brillernes stigende popularitet blandt 

de unge skyldes til dels clubkids'nes 

trendsættende effekt, men i høj grad 

også den generelle modetendens 

blandt de unge, der i højere grad spiller 

på iscenesættelsen og dét at blive 

set frem for at gemme sig væk. 

En virksomhed, der har fået øjnene 

op for denne igangværende udvikling, 

er Synoptik, der i samarbejde med 

Danmarks Designskole i dette efterår 

valgte at rette fokus på brillemode for 

unge. Med 25.000 kroner som gevinst 

udstedte de konkurrencen 'Briller på 

hovedet', hvor designere fra henholdsvis 

Industriel Design og Beklædning 

på Danmarks Designskole skulle 

komme med deres bud på, hvordan 

brillemode blandt unge kunne gribes 

anderledes an. 

– Vi oplever, at de unge har et stort 

behov for selviscenesættelse, og da 

briller er meget synlige, er det indlysende, 

at briller kan være en væsentlig 

del af denne udvikling. De unge har 

blot ikke haft rigtigt øje for det endnu. 

Dette hænger måske sammen med, at 

briller de sidste 300 år har været glas 

med to stænger. For at være interessant 

for unge mennesker, skal man 

måske gribe det an på en mere spændende 

og outreret måde. Derfor har vi 

med denne konkurrence valgt at 

vende op og ned på briller som begreb,” 

fortæller Poul Kuhberg, PR-chef 

hos Synoptik. 

Snore som stænger 

Konkurrencen bød på mange forskellige 

og nytænkende bud. Der var alt 

fra læder-ombetrukne stel til briller 

med charms og i den mest spektakulære 

udformning en futuristisk brillehjelm 

lavet af ståltråd. 

Vinderne af konkurrencen, Sofia 

Ohlsson, Leena Lundgaard og Ulrik 

Martin Larsen, havde lavet en asymmetrisk 

brille opbygget af firkanter og 

i flere varianter - fra den helt enkle til 

den vilde couture model. De havde 

især leget med historiefortællingen i 

deres flotte sort/hvide videopræsentation, 

hvor firkanter flyver ind over et 

ansigt og danner forskellige brillekompositioner. 

Johnny Hamar Schmidt, optiker hos 

Synoptik og medlem af dommerkomiteen: 

– Det er befriende at se, hvordan 

vinderne har grebet det an rent markedsføringsmæssigt. 

De havde tænkt 

helt anderledes i forhold til markedsføring 

af briller, end vi gør. Der er vi jo 

lidt forudfattede, fordi vi har været i 

branchen i mange år. Her kommer 

nogle helt unge mennesker, der slet 

ikke kender branchen, og ser, hvordan 

man kan markedsføre de her produkter 

og tænke helt anderledes. Det er 

meget inspirerende for os. 

– Vinderen er en rigtig god repræsentant 

for vores krav til, at briller skal 

være blive mere populære og interessante 

for unge - ikke kun i forhold til 

produktet alene, men også i forhold til 

historien og ideen bag. 

Dem, der i følge dommerkomiteen 

havde vendt brillerne mest på hovedet 

og stadigvæk bevaret begge ben på 

jorden, var vinderne af 2. præmien, 

Elin Persson, Anna Gotha og Stine 

Prang. De havde helt fjernet stængerne 

til fordel for to snore med lodder. 

Ingen tvivl om, at deres løsning 

”I Would wear” 

1. præmievinderens brille fra 

Haute Couture til kommerciel 

produkt 

Fra oven: 

Haute Couture, Unika, Ready To Wear og 

Commercial heaven. 




12 


”Urban Eyes” 

2. præmievinderens brille hvor stænger 

erstattes af snore med udskiftelige lodder. 

var både original og grænseoverskridende, 

men det er samtidig et angreb 

på brillen som brugsgenstand. Som 

Elin Persson selv forklarer: 

– Ligesom Ipod-brugeren, der bærer 

forskellige elektroniske produkter på 

forskellige steder af kroppen, skal vores 

brille kunne bæres som en accessorie. 

Foran øjnene, hængende på tasken 

eller bundet rundt om hovedet. Med 

de mange valgmuligheder vil brugeren 

kunne individualisere sin brille, 

som ikke kun skal bruges som nytte- 

genstand, men også som pryd. 

At individualisere accessories, og 

derved vinde det unge publikum, er 

noget, som det eksklusive franske modehus, 

Hermès, kan tale med om. De 

sælger tørklæder til 2000 kroner stykket 

til de helt unge ved i deres markedsføring 

blandt andet at fokusere på 

selve anvendelsen af tørklædet. For 

Hermès er tørklædet ikke bare et tørklæde, 

men også et sjal, en sommertop, 

et bælte, en hovedbeklædning eller en 

hank på tasken. 

På samme måde behøver briller ikke 

kun at være et stykke industrielt design, 

men også en modeaccessorie 

med mange anvendelsesmuligheder. 

”Add” 

3. præmievinderens brille med udskiftelige 

charms på begge stænger. 

3. præmie vinderne Thomas Albertsen 

og Jonas Stengel havde ligeledes valgt 

at fokusere på brugerens mulighed for 

at individualisere sin brille. 

Inspirationen har de hentet i en af tidens 

helt store modediller blandt de 

unge - charmsarmbåndet, som er et 

armbånd med vedhæng – oftest af amulet 

karakter. Brillen fungerer præcist 

som armbåndet, hvor man kan udskifte 

de enkelte charms. 

– Meningen er, at man skal kunne 

skifte charms'ne på siden af brillen og 

på den måde personliggøre sin brille i 

forhold til sin påklædning. Man kan så 

købe de forskellige charms ved siden 

af og bytte dem med sine venner eller 

skifte dem efter humør. Vi har leget 

med tanken, at man går i byen en aften 

med ét par briller på og kommer 

hjem med nogle helt andre. 

At vælge brillen 

Fælles for alle designernes løsningsforslag 

er deres fokus på briller som 

en modegenstand. På samme måde 

har de alle valgt at lade deres brilledesign 

og markedsføring heraf læne sig 

op ad modeprincipper. Det være sig 

skiftende sæsoner, styling, ekstra tilbehør, 

eller som 1. præmie vinderen: at 

have en kollektion, der spænder fra


14 


”Moods of Norway” 

'Spotless eyewear' fra den norske designerduo Moods of Norway 

i samarbejde med Synoptik. 

haute couture til den helt enkle model. 

Thomas Albertsen: – Allerede nu, og 

sandsynligvis endnu mere i fremtiden, 

vil det at gå med briller handle om et 

decideret valg. Du kan jo til enhver tid 

vælge kontaktlinser, og du kan endda 

blive opereret ud af dine synsproblemer. 

Brillen bliver dermed i endnu 

højere grad en modegenstand mere 

end en brugsgenstand - man VÆLGER 

simpelthen at gå med briller, også 

selvom man ikke har behov for det. 

Og måske er det netop i de baner, 

man skal tænke i forhold til at ramme 

de unge. 

Unge elsker tøj og mode, og det skal 

jo ikke være som at gå til tandlægen, 

når man skal have et par nye briller. 

Det skal være som at købe et par nye 

støvler, hvor det er lysten og ikke nødvendigheden, 

der driver værket. I 

hvert fald ikke, hvis man skal tro og 

følge den tendens, der breder sig i øjeblikket. 

Et sådant skift i opfattelsen af brillen, 

fra at være brugsgenstand til mere 

og mere at blive en modeaccesorie, 

stiller imidlertid store krav til designet 

af brillen. Og ikke mindst til den 

måde, den bliver forhandlet på. For 

hvis man virkelig vil efterkomme ønsket 

fra de moderne forbrugere, dur 

det ikke med nutidens sterile forretningsindretninger, 

hvor alle vægge lig- 

Optiker søges til 

Øjenlægens Synscenter 

ner hinanden, og hvor opfattelsen af 

en optiker er en ældre mand i hvid kittel. 

Kompetencerne skal selvfølgelig 

være i orden, men hvis man vil nå 

igennem til de unge, skal optikernes 

image i høj grad støves af, og der skal 

lægges mere vægt på designet af både 

briller og butikker. Og for dem, der 

virkelig har ambitioner om at lade 

brillen blive en shopping-vare på lige 

fod med andre modeaccessories, må 

der tænkes langt mere i alternative 

baner, når det handler om at nå forbrugeren. 

Baner, der måske ikke nødvendigvis 

starter med et besøg hos 

optikeren – men som naturligvis ender 

dér. ■ 

Optiker søges til fuldtidsstilling, i vores butik centralt i Frederikssund. 

Butikken har fælles lokaler med øjenlæge, børnespecialist, og hørecenter med egen audiolog. 

Der er i dagligdagen et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. 

Du vil få en spændende og varierende arbejdsdag, med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. 

Der vil blandt andet være mulighed for at arbejde med fundusfoto/screening af diabetespatienter, 

samt uddannelse med certificering i brug af Retinalyze. 

Vi forventer at du er udadvendt, fleksibel, smilende og godt kan lide at give god service. 

Tiltrædelse efter aftale. 

Løn efter aftale. 

Skriftlig ansøgning sendes til: 

Øjenlægens Synscenter 

Att: Jens Thygesen · Falkenborggården 1 · 3600 Frederikssund

SOLA Compact ULTRA - et nyt kapitel indenfor kortzoneprogressive ! 

Førsteklasses optik - store komfortable synsområder - beregnet til dagens smalle 

brillestel. 

SOLA Compact Ultra har en progressionszone på kun 11 mm, minimale 

astigmatiske afbildningsfejl, og gir kunden harmoniske synsområder både på 

afstand, mellemafstand og på nært hold. 

Minimum monteringshøjde kun 13 mm! 

• Multi-design som sikrer maksimal synskvalitet i 

alle styrker 

• Minimale astigmatiske afbildningsfejl sikrer 

spontan tilvænning 

• Blødt design på afstand og mellemafstand gir 

maksimal synskomfort 

• Stort nærområde rigtigt placeret i brillestellet. 

Du behøver ikke at kompensere ved at forøge 

additionen. 

• Den korte progressionszone tillader montering 

på kun 13mm ned fra pupillen 

• Perfekt balance mellem styrke og astigmatisme 

SOLA Compact ULTRA har et meget blødt design og lav grad af astigmatisme i 

randområderne som gør det enkelt for øjnene at opnå komfortable binokulære 

forhold. 

En patenteret teknologi har gjort det mulig at eliminere distortionen som man 

oplever i mange progressive glas. Dette medfører at lige linjer forbliver lige. 

Velkommen til SOLA Compact ULTRA – kortzoneglasset som ikke indgår kompromisser!


16 


Af Bjarne Hansen 

Sidste weekend i oktober stod 

Paris i brillernes tegn. Straks i 

lufthavnen lægger gæsterne 

mærke til de store reklamer fra 

de førende brillemærker. På 

Champs Elyssee og i Metroen 

er det nemt at spotte, hvem der 

er kommet til byernes by for at 

se på briller. 46.645 gæster på 

messen fylder noget, selv i en 

storby 

2006 er et af de år, hvor der virkelig er 

nye trends. Brillerne skal generelt 

være større. Damebrillerne må gerne 

være feminine, og ædelmetallerne vinder 

frem. Årets Silmo viste nytænkning 

på flere planer. Det er i acetatfatninger, 

at farverigdommen florerer, 

men også de randfri briller bliver 

monteret med stænger i mange farver. 

Der er stadig et stort udbud i skrigende 

farvesammensætninger, men 

der er en udvikling på vej med mere 

afstemte farver. Det skal være synligt 

på en lækker og delikat måde. 

Ny teknologi vinder hele tiden frem. 

Der er nye teknikker til at samle brillerne 

uden brug af skruer, og der tænkes 

kreativt for at gemme skruer og 

hængsler. Designerne har mulighed 

for at bestemme udseendet uden at 

skulle være bundet af praktiske problemer. 

I metalstellene anvendes nu 

kemi i stedet for udfræsning til at lave 

mønstre i front og stænger. Det giver 

nye muligheder for spektakulære 

mønstre, samtidig med at resultatet er 

bløde afrundede kanter. Og ædelmetaller 

og naturprodukter vinder frem. 

Straks fra åbningen fredag var der 

run på de populære stande. Dansk design 

er populært i branchen, og de 

danske udstillere er righoldigt repræsenteret 

i trendafdelingen. 

Pro Design 

Pro Design satser med en ny linie i trendy design til kvinden, der gennem brillen 

ønsker at understrege sin feminine identitet. Fronten er stadig enkel i linjerne, 

den skal fremtræde som en del af ansigtet. 

Hvor Pro Design tidligere var fuld 

power på farverne, er de nu bløde og 

delikate. Det feminine kommer til 

udtryk i stængerne. 

Model Iris med blomster på stængerne 

var nomineret til den fornemme 

Silmo D'or pris i kategorien stil og design. 

Hængslet er gemt ved, at 

stangen overlapper fronten. 

Modellen med perlen 

har et ekstra feminint look. 

Inface 

Inface har succes med et bredt sortiment. Det er kvalitet i en typisk dansk stil 

med rene linjer, enkelthed og i mange farver. 

Face a Face 

Face a Face er specialister i avancerede acetatfatninger. 

Model Muses er lavet elegant med en svævende front, 

der hidtil kun har kunnet laves i metalstel. 

Den kræver et ekstra kik fra beskueren, 

så den er til personen, der gerne 

vil iagttages.

Charmant 

Charmants topmodel hedder Dresscode. 

Her er alle sejl sat til for at lave 

en brille i luksusudførelse. 

Materialerne er udelukkende acetat 

og titanium. Det betyder, at hængsler 

og indlæg i acetatfatningerne er udført 

i titanium. Stilen er klassisk sofistikeret 

og henvender sig til det publikum, 

der gerne vil udstråle stil uden at 

vække opsigt. 

Drescode laves med den patenterede 

T-Lock skrue indkapslet. 

Puma er det nye mærke hos Charmant. 

Serien er sporty uden at ligne sportsbriller. 

Lafont 

Hos Lafont gør fuldrandbrillerne 

come back. Modellerne er blevet større 

til glæde for brugere af progressive 

glas. LaFont blev hædret med Silmo 

D'or i kategorien solbriller. Mønsteret i 

brillen er lavet i en ny teknik. 

Inspirationen er hentet fra elektronikbranchen 

arbejde med bortætsning af 

overskydende materiale. 

Stilen går igen i brillekollektionen 

og virker opløftende på ansigtet. 

Guld og glamour 

Lindberg har spottet efterspørgslen for det glamourøse. Topkollektionen 

Lindberg Precious af 18 karat massive guld-, platin- og naturhornbriller 

rangerer blandt de absolut mest eksklusive og prestigefyldte kollektioner. 

Det minimalistiske letvægtsdesign er særdeles velegnet til ædelmetalbriller. 

Det lille materialeforbrug gør, at stellet ikke føles tungt, selv om der er 

tale om massivt 18 karat guld eller platin. 

Lindberg Precious findes i både 18 K (750) grønlandsk rød- og hvidguld 

samt i platin (950). Overfladerne kan være såvel højglanspolerede som 

matte eller hamrede. 

Den glamourøse løsning indeholder 

desuden individuelt 

indfattede, brillantslebne 

diamanter af højeste kvalitet: 

Top Wesselton VVS i brillefronten 

eller på stængerne. 

En særlig del af konceptet er 

de unikke naturhornsstænger, 

hvor 18 karat rød- og hvidguldsindlæg forbinder stængerne med 

hængslets og brillefrontens guldtrådsdele. 

Naturhornstængerne fremstilles bl.a. af vandbøffelhorn. Hver hornstang 

indeholder en enestående variation i farvens dybde og aftegninger. 

Alle delene til kollektionen er håndlavede i Danmark for at sikre den absolut 

bedste finish og kvalitet. 

Guldet, der anvendes i Lindberg Precious kollektionen, har sin helt egen 

historie. Den begynder i det arktiske nord, i Grønland, hvor råmalmen udvindes 

fra en af verdens mindste miner, derefter sejles malmen til Spanien, 

hvor den raffineres til det 

reneste finguld (24K). 

Lindberg besidder de eksklusive 

verdensrettigheder 

til at anvende dette guld 

som tråd og plade til brillefremstilling. 

FRA LINDBERG 





18 Mykita 

Mykita fra Berlin er en symbiose af industrielt design og elegance. Brillerne er i 

anderledes glasfaconer og samles uden skruer. 

Danish Eyewear 

Danish Eyewear har udvidet Jacob 

Jensen Rimless kollektionen med 

den elegante S-stang, fremstillet af 

let og stærkt titanium. Rimless leveres 

også med brede og tynde titanium 

stænger. 

Rim kollektionen, fremstillet af 

stabilt titaniumtråd, leveres nu 

også med acetatstænger i mange 

forskellige farver. 

Ørgreen Optics 

Ørgreen Optics har gjort det igen. Med de nye farver 

i den patenterede Elektroserie 

har de hentet inspiration fra 

en anden branche. 

Resultatet er briller i helt 

anderledes farver. 

Der er udvalgte modeller 

i Cut- og Airline serien, 

der har fået en ny overfladebehandling. 

Farverne changerer 

i lilla til blå, bronze til lilla og 

guld til champagne. Ørgreen har været på forkant 

med de lidt større briller. 

Bellinger Eyewear 

Bellinger Eyewear har tre nye koncepter 

med 60 nye stænger i Kamæleon 

serien. Firmaet har på kort tid opnået 

international succes med den brede 

farverige stang, mange nu efterligninger. 

For at forsætte med det unikke 

har Bellinger udviklet en acetatstang i 

et lag på lag udførelse og i egne acetatfarver. 

Det er en teknik, der er vanskelig 

at efterligne. 

Til herrerne er der nye større modeller 

i lidt mere afdæmpede farver end 

normalt for Bellinger. 

FLEYE 

FLEYE arbejder med naturmaterialer. Det er randfri briller i Yak-oksehorn og titanium. Brillerne laves i to udgaver. 

Enten titanium belagt med 24 karat rød- eller hvidguld eller i farve med indlagte similisten. Det er lette briller, der på 

én gang er minimalistiske og glamourøse.


20 


Presbyopi 

Af Claus S. Jørgensen, læge, PhD 

Øjenafdelingen, Århus Sygehus 

Begrebet presbyopi er kendt for de fleste 

mennesker som alderssyn. Det beskriver 

forandringer i øjets akkomodative 

egenskaber, noget der rammer os 

alle. Definitorisk gælder, at presbyopi 

er en tilstand, hvor den akkomodatoriske 

evne er svundet. Man kan anføre, 

at det biologisk set er et specielt fænomen, 

idet det formentlig er den eneste 

fysiologiske funktion, der går tabt, før 

den sidste tredjedel af livet begynder. 

Akkomodation er når øjet - med 

sine dertil specielt indrettede organer - 

foretager en dynamisk ændring af de 

brydende egenskaber. Øjet ændrer linsens 

form, således at det formår at 

ændre fokalpunktet fra fjern til nær. 

Presbyopi er således en tilstand, hvor 

en person ikke formår at bringe objekter, 

der er tæt på øjet, i fokus på retina. 

På trods af at mange mennesker oplever 

presbyopi som en hurtigt - og 

måske endda pludseligt - opstået tilstand, 

er det ikke tilfældet. Tabet af 

akkomodationsevne begynder allerede 

meget tidligt i barndommen. Når det 

kan opleves som pludseligt indsættende, 

er det fordi, øjets akkomodative 

styrke er så rigelig til at opfylde den 

enkeltes behov, at vi først bemærker 

presbyopien, når der resterer få dioptrier 

- altså når der ikke længere er akkomodativ 

kraft nok til fx at læse i 

normal afstand, og fx teksten er utydelig, 

fordi den ikke kan bringes i fokus. 

Fra barndommen har vi cirka 15 dioptrier 

at give af. Når vi kommer op omkring 

de 50 år, er der måske et par 

dioptrier tilbage, som helt forvinder, 

inden vi runder de 60 år. Det er interessant 

- og foreløbig uforklaret - at jo 

tættere mennesker lever på ækvator, 

desto tidligere indtræder presbyopien. 

Dyr har oftest en langt større akkomodationsstyrke 

og mister den heller 

ikke, som vi gør, når man lige ser bort 

fra fx primater, såsom aber. 

Hos mennesker er det linsen, der 

ændrer form, når der akkomoderes. 

Kort fortalt kontraheres musculus ciliaris, 

hvorved zonulære tråde, som er 

linsens ophængningsapparat, afslappes, 

og linsekapslens elastiske egenskaber 

bevirker, at linsen indtager en 

form med større forreste og bagerste 

kurvatur og dermed kraftigere brydning. 

Altså en proces, hvorunder aktive 

egenskaber i musklen udløser 

passive kræfter i linsen og øger dens 

brydende kraft. Spørgsmålet er nu, 

hvilke ændringer i øjets akkomodative 

strukturer, der afstedkommer den 

uundgåelige presbyopi. Svaret er formentlig, 

at flere faktorer gør sig gældende, 

idet man har påvist aldersbetingede 

ændringer i flere af 

akkomodations-apparatets enkeltstrukturer. 

Nogle af disse faktorer er 

ikke endeligt anerkendt som direkte 

kausalt bidragende til presbyopien, 

men må overvejes, da ændringernes 

grad følger presbyopiens grad. Et eksempel 

på disse er, at den bagerste tilhæftning 

af musculus ciliaris gradvist 

taber sin elasticitet og ændrer sin lejring 

i forhold til musklen - og dermed 

afstedkommer en besværet eller tabt 

akkomodation. En vis del af de zonulære 

tråde, der overfører kraft fra musculus 

ciliaris til linsekapslen og dermed 

har betydning for 

akkomodationen, skifter i nogen grad 

tilhæftningssted i forhold til linsen og 

kan derigennem påvirke linsen i både 

hviletilstand og under akkomodation. 

Flere studier, heriblandt danske, har 

vist, at linsekapslen med stigende alder 

tiltager i tykkelse og mister en del 

af sin ekstensibilitet - og således mindsker 

akkomodationsevnen. Gennem 

hele livet danner linsen nye linsefibre, 

hvilket via øget linsetykkelse og -kurvaturer 

også påvirker akkomodationen. 

Med alderen taber linsen sin evne 

til at forøge tykkelsen under den aktive 

akkomodation. Forskellige mekanismer 

kan bidrage til dette, herunder 

at linsens viskoelastiske egenskaber 

gradvist tabes; linsen bliver hårdere 

med alderen. Denne mekanisme er 

muligvis den vigtigste i processen hen 

imod presbyopi. Den har i mange år 

været kendt under betegnelsen 'linse 

sclerose'. Det er vigtigt at huske, at akkomodationen 

også tabes hos børn og 

unge med pseudophaki, altså en gan- 

Billede 1: Armene blir' for lange. 

Der er brug for læsebriller nu. 

Billede 2: Det hjalp. Læseafstanden er 

fornuftig. Måske mere lys ville gøre yderligere 

gavn. 

Billede 3: Tiden går og nu er læsbrillen 

blevet for svag til den pæne ældre herre. 

Billede 4: Myop. Hun slipper nok for 

læsebrillen.


22 


ske anden og ikke-fysiologisk mekanisme. 

Voksne taber også akkomodationsevnen 

som følge af pseudophaki 

efter almindelig cataract extraction eller 

clear-lens-extraction udført som fx 

behandling for excessiv myopi. 

Der eksisterer i litteraturen nogen 

forskel i opfattelsen af, hvornår i livet 

presbyopi er indtrådt. Nogle mener 

ved 50-års alderen, andre ved 60-års 

alderen, men som vi har set, er progressionen 

hen imod presbyopi en meget 

lang proces, og der er naturligvis 

også individuelle forskelle, altså 

spredning af data i opgørelserne. 

Sikkert er det, at vi møder den presbyope 

relativt tidligere, såfremt der også 

er hypermetropi - og senere, eller slet 

ikke, såfremt der tillige er myopi. Et 

sted mellem disse befinder sig den 

emmetrope. En hypermetrop har omkring 

40-års alderen mistet hele sin akkomodationsevne, 

og har sandsynligvis 

symptomer på presbyopi noget 

tidligere, hvorimod en myop har mistet 

sin akkomodation omkring 60-års 

alderen. Hvilke gener har den presbyope 

da? Typisk klages over vanskeligheder 

ved læsning og nærarbejde. 

Bogstaverne kan, udover at være 

uskarpe, flyde sammen og der kan 

forekomme kortvarige perioder med 

dobbeltsyn. Der kan være klager som 

træthedsfølelse i øjnene, en trykkende 

fornemmelse i øjenomgivelserne og 

måske endda hovedpine. 

Irritationsfornemmelse udgående fra 

øjet og endda konjunktival rødme forekommer 

også. Jo yngre personen er, 

desto mere sandsynligt er det, at der 

samtidig er hypermetropi, og da skal 

man være opmærksom på, at også afstandssynet 

kan være forringet. På 

øjenafdelingerne møder vi kun sjældent 

personer med presbyopi alene. 

Det skyldes nok, at tilstanden er ganske 

velkendt, og behandlingen hovedsagelig 

er optikerens opgave. Når vi 

møder patienter med presbyopi, kan 

de oftest fortælle, at de har brug for 

øget lysmængde, når der læses eller 

nærarbejdes - et fænomen som ikke alene 

kan tilskrives presbyopien, men 

også aldersbetinget nedsat lysfølsomhed. 

Anvendelse af øget lysmængde 

øger iøvrigt dybdeskarpheden hos den 

presbyope og kan lette symptomerne 

en smule. 

Behandling af presbyopi er læsebrille, 

nærtillæg i flerstyrkeglas eller 

flerstyrkeløsning i kontaktlinser. 

Fremtiden vil uden tvivl bringe nye 

behandlingsmuligheder med sig. 

Allerede nu er det fx muligt at indoperere 

progressive linser i øjet i forbindelse 

med cataract extraction, og anvendelse 

af intraokulære phake linser 

vil øge spektret af muligheder. 

Korrektion efter ”metoden” monovision 

er også mulig hos nogle, men den 

er ikke så udbredt i Danmark. Det bliver 

interessant at se, om de efterhånden 

meget store krav til helse og 

”kropsfunktionalitet” i al almindelighed 

også vil komme til at omfatte 

presbyopi. Der eksisterer for tiden ingen 

mulighed for at forebygge fænomenet. 

■


26 


Tilpasning af linser til presbyope 

kan være en udfordring 

for kontaktlinseoptikeren, men 

med de nye typer af kontaktlinser 

er der gode muligheder 

for kunderne. Det tager lidt tid 

- til gengæld er der store gevinster 

at hente for både kunden 

og optikeren 

Af optiker Steen Pedersen, 

Kontaktlinse Instituttet 

Presbyopi er et træls og forstyrrende 

element i hverdagen. Ustandselig skal 

man lede efter sine læsebriller eller 

virre med hovedet for at indstille sine 

progressive briller. Læsebriller, progressive 

briller eller kontaktlinser er et 

nødvendigt onde. 

Der er et stort og stigende potentiale 

af presbyope, blandt andet mange 

nuværende kontaktlinse- og brillebrugere, 

der leder efter en bedre løsning. 

Hos Kontaktlinse Instituttet er det vores 

oplevelse, at rigtig mange af kunderne 

bliver glade for en multifokal 

kontaktlinseløsning. 

Som optiker er udfordringen altid at 

få lavet en god løsning til kunden. 

Den presbyope kontaktlinsekunde har 

om nogen brug for optikeren og han 

kan ikke købe en holdbar kontaktlinseløsning 

- hverken på nettet eller i 

supermarkedet. 

Det tager tid at lave en prøvetilpasning 

på en presbyopi-kunde, så sørg 

for at have god tid. Linseforbruget kan 

være stort, så husk at tage både tid og 

linseforbrug i betragtning, når du fastsætter 

honoraret. 

Når du tilpasser kontaktlinserne, 

skal du tænke på, at der er kommet et 

langt større udvalg af kontaktlinser 

end tidligere. Så tænk kreativt, for mulighederne 

er dermed også langt 

større. Måske er det på tide at overveje 

en multifokal løsning. Glade og tilfredse 

brugere er som bekendt gode 

ambassadører. 

PRESBYOPI 

- den store udfordring for 

kontaktlinseoptikeren 

Muligheder for korrektion 

Den første mulighed for korrektion af 

presbyopi er selvfølgelig at beholde sit 

gode afstandssyn og derudover at anskaffe 

sig en læsebrille. Muligheden 

med læsebriller giver naturligvis et 

udmærket syn, men ofte er det netop 

brillerne, der opleves som et irritationsmoment 

for den presbyope kunde. 

Den anden mulighed er også en velafprøvet 

metode, nemlig monovision. 

Monovision kan bruges med alle slags 

linser, også med flerstyrkelinser i en 

eller anden blandform. Men Monovision 

har den sideeffekt, at mange, 

der sidder ved computer til hverdag, 

vil være generet af, at synet på mellemdistancen 

aldrig er optimalt. 

Den sidste mulighed er en ren multifokal 

løsning, og det er min erfaring, 

at en ren multifokal løsning rummer 

potentiale for den store del af kunderne, 

som netop udfører skærmarbejde 

dagligt. 

Udgangspunktet for synsprøven 

skal være åbent, hvilket vil sige, at 

man som optiker ikke på forhånd kan 

vide, hvilken løsning man ender med 

at anbefale kunden. I mange tilfælde 

ender det med en form for monovision. 

Ved brug for cylinderkorrektion 

er det faktisk den eneste mulighed. 

Kunden vil da se skarpt monokulært 

både på afstand og nær. Ved monovision 

er det vigtigt at kende det dominante 

øje. Det dominante øje finder 

man mest oplagt ved at sløre med 

+1.00 monokulært skiftevis højre/venstre. 

Det dominante øje vil fornemme 

mest slør på afstand. 

Tilpasning af monovision 

Nu ved du allerede, om kunden tolererer 

monovision, så du kan fortsætte 

ad den vej og tildele en addition på 

det ikke-dominante øje. 

Den objektive vurdering af visus 

måler du med tavlen på afstand og 

nær. Men det er mindst lige så vigtigt 

at give kunden en avis i hånden bagefter 

for skiftevis at læse og se ud på 

gaden. På den måde kan man undersøge 

de subjektive vurderinger af 

synsskarphed og rumopfattelse ved 

monovision. Husk at instruere i en 

god lang læseafstand, da det mindsker 

behovet for addition og giver bedre 

balance. 

I forbindelse med monovision er det 

også vigtigt at forklare kunden, at det 

ikke drejer sig om at se bedst muligt 

på afstand, men om at kunden kan 

læse, uden at det opleves sløret på afstand. 

Justering af styrken med 0.25 

kan betyde forskel på succes eller fiasko 

- eller sagt på en anden måde: 

Kan kunden læse eller ej? 

Fordelen ved monovision er, at du 

kan bruge alle slags linser. På den 

måde står monovision ikke i vejen for, 

hvilken linse du ellers vil tilpasse. 

I Kontaktlinse Instituttet har vi dog 

det indtryk, at mange kunder vil foretrække 

multifokale linser, ikke mindst 

de kunder, der sidder foran en computer 

hver dag. Fordelen ved den multifokale 

linse frem for en læselinse i en 

monovisionsløsning er nemlig, at de 

slører knap så meget på afstandssyn 

og forbedrer mellemafstande, som 

netop er den afstand, der kommer i 

brug ved skærmarbejde. 

Flerstyrke linsetyper 

Næsten alle flerstyrkelinser benytter 

sig af simultan-syn. Simultan-syn betyder, 

at man ser samtidigt gennem 

både linsens afstandsdel og nærdel. 

Fordelen ved kontaktlinser med simultansyn, 

frem for flerstyrke briller, er 

således, at man ser skarpt uanset blikretning.

Styrkerne er fordelt ud fra linsens 

centrum, fx i form af bifokale linser 

med styrken fordelt i ringe eller multifokale 

med gradvis stigende styrke. 

Bifokale linsers svaghed er mellemafstande 

på fx skærmarbejde, hvor 

multifokale ofte har deres styrke. 

Bløde multifokale linser findes med 

læsestyrken i centrum af linsen. Tilpasning 

ved hjælp af prøvelinser er afgørende, 

netop fordi styrken er flydende. 

Bløde multifokale linser findes 

ofte i både lav og høj addition, hvor 

lav addition giver det bedste syn på 

afstand. 

Formfaste multifokale laves enten 

med læsestyrken i centrum eller i periferien 

af linsen. Ved linser med læsestyrken 

i periferien skal linsen helst 

blive stående på øjenlågskanten og 

lade øjet se ned ved læsning og lige ud 

ved afstandssyn.. 

Endelig findes der rigtige bifokale 

og executive formfaste kontaktlinser. 

Alternerende linser fungerer grundlæggende 

som flerstyrke-briller. Princippet 

bag dem er altså velkendt, og 

jeg vil derfor ikke introducere dem 

yderligere her. Fordelen ved multifokale 

linser er, at man ser skarpt på alle 

afstande, især er mellemafstande tydelige, 

hvilket jo ikke er tilfældet ved 

monovision. Dog skal ”skarpt” tages 

med forbehold. En afstands-visus på 

6/6 forekommer sjældent med multifokale 

linser, visus 6/9 er mere almindelig. 

I tilpasningen er det derfor vigtigt 

at undersøge kundens subjektive 

synsindtryk. I min dagligdag på Kontaktlinse 

Instituttet forbavses jeg til 

stadighed over, hvor ofte kunden opnår 

”twenty/happy” på trods af, at 

han eller hun objektivt set ikke opnår 

fuld synsskarphed. 

Hvis det kniber med kundens afstandssyn 

fx på grund af cylinder, så 

er der mulighed for at prøve med en 

ren afstandslinse på det dominante 

øje. Det andet øje kan derefter tilpasses 

med sfærisk, torisk eller en multifokal 

linse. 

Optisk konstruktion 

Som optiker oplever man, at ikke to 

kunder ser ens med multifokale linser. 

Det er ikke kun tolerancen for slør, der 

er forskellig. Der er simpelthen forskel 

på, hvor godt man ser med multifokale 

linser. Netop fordi det på forhånd 

er så svært at vide, hvilken 

løsning der er den rigtige for den enkelte 

kunde, er det utrolig vigtigt at 

tage sig god tid og lytte til, hvad kunden 

fortæller om synsoplevelsen. Når 

man konstruerer en multifokal linse, 

kontrollerer man den sfæriske aberra- 

tion og præciserer den til styrke til forskellige 

afstande. De nyeste multifokale 

linser er så avancerede, at der er 

taget højde for, at den sfæriske aberration 

tiltager med styrken. 

Jeg forestiller mig, at man i fremtiden 

- ved at måle øjets sfæriske aberration 

ved hjælp af wavefront teknologi 

- kan designe en RX multifokal 

linse til kunden, der kan overvinde 

det faktum, at nogen ser bedre end andre 

med multifokale linser. Men indtil 

da må vi som optikere være opmærksomme 

og lyttende i vores tilpasning 

af kontaktlinser, så vi kan hjælpe flest 

mulige til et bedre syn. For har man 

først fået multifokale linser til at virke, 

er det befriende for kunden at kunne 

glemme alt om læsebriller og bare se. 

Vi kalder det livskvalitet. ■ 




28 


Af Ole Luk Sørensen 

Foto: Peter Nørby 

Det store lyse rum nærmest vælter 

kunderne i møde, når de træder ind i 

Brillehuset. Butik, synsprøve-afdeling, 

kontor og værksted er alt sammen fordelt 

rundt i det mere end 200 m 2 store 

og åbne forretnings-landskab. Mosaikker 

i harmoniske farver pryder søjler, 

rumdelere og borde til synstest-apparater. 

Indretningen indbyder direkte til 

en tur rundt i butikken: Omkring de 

buede udstillingsmontrer midt i rummet, 

langs montrerne foran de hvide 

loft til gulv-forhæng ude i siderne af 

rummet, eller frem mod den mosaikudsmykkede 

skranke, hvor personalet 

sidder og arbejder - hvis de ikke lige 

betjener nogle af de mange kunder i 

butikken. Selve skranken og reolerne 

på væggen bag er også buede. I det 

hele taget var buer og kurver et vigtigt 

udgangspunkt for, hvordan butikken 

skulle se ud. 

- Jeg har altid været fascineret af 

Operahuset i Sydney, som er utrolig 

Åbenheden omkring skranken er medvirkende til, 

at kunden nemmere skaber kontakt 

til den medarbejder han eller hun vil betjenes af. 

Oplevelse 

til kunderne 

Optometrist Christian Lind satser på en helt 

unik indretning af sin forretning i Kalundborg. 

Den nye stil har ikke kun vakt opsigt blandt 

kunderne i byen, men også i optikerbranchen i 

udlandet 

flot. Selvfølgelig er Operahuset lidt 

voldsomt, men buerne kan jeg godt 

lide. De satte det hele i gang, fortæller 

Christian Lind, optometrist og indehaver 

af Brillehuset. 

Den tanke var Michael Hvalsøe- 

Simonsen fra Butiks Forum i København 

enig i. Han er manden, der har 

designet, bygget og indrettet Christian 

Linds nye optikerforretning. 

- Vi stod med grundplanen og 

tænkte: Hold kæft, hvor er lokalet firkantet. 

Det må vi gøre noget ved. Så 

da kom buerne og kurverne ind i billedet, 

siger Michael Hvalsøe-Simonsen. 

Det nye Brillehuset åbnede den 1. 

september i NY2RV Shopping Center i 

Kalundborg. I 11 år lå den gamle forretning 

i en sidegade til gågaden, men 

pladsen her blev for trang til fem ansatte 

og et voksende kunde-klientel. 

Med en ny forretning, hvor opdeling 

og indretning af rummet skulle ske fra 

grunden, lå det lige for at skabe optikerens 

drømme-arbejdsplads. Christian 

Lind og Michael Hvalsøe-Simonsen 

gik radikalt til værks. Alt er nyt, 

unikt og håndbygget. Intet blev taget 

med fra den gamle forretning. 

- Vi vil give kunden en anderledes 

oplevelse. Og i den oplevelse skal der 

være en klar sammenhæng mellem 

faglig ekspertise, en smuk indretning 

og en god betjening, siger Christian 

Lind. 

Forrest i forretningen står montrerne. 

Her ligger hvert brillestel på 

sin egen lille træreol. Selv om der er i 

hundredvis af små brillereoler, så er 

overblikket optimalt. Kunden stirrer 

ikke ind i et uoverskueligt antal brillestel, 

der hænger få centimeter fra hinanden 

på et stativ, men på brillestel 

udstillet som på et galleri, hvor der er 

afstand mellem objekterne. Designet i 

indretningen lægger op til de udstillede 

varer, og de splinternye brilledesign 

giver fuld valuta tilbage. Christian 

Lind har bevidst valgt de mere 

konservative firmaer fra, som ikke var 

fornyende eller spændende nok. 

- Der er ikke nogen grund til, at vi 

fører de samme varer som i fx Synoptik, 

Profil Optik eller hos Louis 

Nielsen. Og det er ikke, fordi jeg vil 

gøre det her til mere, end det er, siger

Christian Lind. Kunderne skal bare 

kunne finde nogle andre varer her, 

end de kan i de øvrige optikerforretninger. 

Alle kan følge med 

Den smukke skranke med de blå, 

grønne og brune mosaikker står til 

højre, midtvejs inde i forretningen. 

Her tager personalet imod. Ganske 

vist er der et lille værksted ude bagved 

med en slibemaskine, hvor det arbejde, 

der sviner og larmer, bliver lavet. 

Resten af personalets håndværksmæssige 

arbejde foregår lige bag 

skranken. 

- Kunderne kan godt lide, at de kan 

følge med i arbejdet. Det var bare et 

spørgsmål om tilvænning for os hele 

tiden at blive kigget over skulderen, 

siger Christian Lind. 

I den gamle forretning lå kontor og 

værksted i tilstødende rum. Sådan er 

det ikke længere. 

- Hvis jeg skulle gå ud bagved for at 

skrue en skrue i, så blev jeg måske 

også nødt til at tage telefonen derude, 

forklarer Christian Lind. Og så tænker 

kunden: Nå, hvad sker der nu, hvor 

bliver han af? 

En anden fordel ved åbenheden 

omkring skranken er, at kunden med 

det samme skaber kontakt til den 

medarbejder, han eller hun gerne vil 

betjenes af. Det er en sidegevinst ved 

indretningen, som hverken Michael 

Hvalsøe-Simonsen eller Christian Lind 

havde forudset. 

- Når vi sidder nede ved den nye 

skranke, og der kommer en kunde 

ind, der gerne vil have taget en synsprøve, 

så har kunden inden for fem 

sekunder valgt den, der skal foretage 

synsprøven. Han kigger rundt og tænker: 

Han er for gammel, eller hun ser 

sød ud. Så kunden skaber kontakt 

med øjnene og helt uden at sige noget, 

fordi vi sidder i det åbne 'landskab' 

ved skranken. Så er det bare op til os 

at lukke øjne og ører op og komme 

kunden i møde, siger Christian Lind. 

De første måneder i forretningen 

har da også vist, at kunderne i 

Kalundborg og omegn gerne vil prøve 

noget nyt. Hvis der havde været en 

automatisk kunde-tæller ved døren, 

havde den sandsynligvis vist, at Brillehuset 

i dag har dobbelt så mange kunder 

som tidligere, vurderer Christian 

Lind. 

- Det betyder ikke, at vi har dobbelt 

så meget salg, men mange kommer 

ind for bare at kigge på forretningen 

og brillerne. Når de træder ind i lokalet, 

siger de: Hold da op, for en balsal. 

Hvor er her flot, fortæller Christian 

Lind. 

- De kan faktisk godt lide, at det 

hele rykker lidt og ikke bare er det 

samme kedelige. 

Christian Lind har det også fint 

med, at mænd og kvinder reagerer på 

forskellige detaljer ved den nye indretning: 

- Kvinderne kan godt lide mosaikkerne, 

og mændene styrer lige hen 

imod glasdørene og hængslerne, fordi 

det er så tjekket lavet, siger han. 

Interiøret i Brillehuset er usædvanligt 

for en optikerforretning, og 

kunderne er også benovede. Men ikke 

så benovede, at de spørger, hvad indretningen 

har kostet. Christian Lind og 

Michael Hvalsøe-Simonsen har været


30 


helt bevidste om, at forretningen 

skulle være smuk og et rart sted at opholde 

sig, men ikke måtte virke mondæn. 

- Det lå intuitivt i hele vores tilgang 

til projektet, siger Michael Hvalsøe- 

Simonsen. Jeg er en arbejdersøn fra 

Nordjylland, der er vokset op med 

jantelov. Hvis man blærer sig for meget, 

kan det let give bagslag. 

Christian Lind supplerer: 

- Kunderne synes, her er tjekket. 

Men de ved også, at det ikke har 

været så overdådigt dyrt, at det har 

indflydelse på prisen på deres brille. 

Og det er fint, for sådan hænger tingene 

jo heller ikke sammen. 

En ny faglig verden 

Ud over en mosaik-søjle halvvejs inde 

i forretningen og en rumdeler med 

lodrette, gennemsigtige glasplader er 

der intet, der adskiller butikken med 

brillestel, kasseapparat og skranke fra 

den mere optiker-faglige del med 

synstest-apparater og prøverum bagerst 

i det store lokale. Der er ingen 

forhindringer eller skilte med ”Hertil 

og ikke længere.” Alene ud fra indretningen 

fornemmer kunden, at her går 

man ikke op, medmindre der skal tages 

test eller prøver. 

- Kunderne må godt få oplevelsen 

af, at vi nu går ind i en ny verden, 

hvor vi ikke nødvendigvis har hvide 

kitler på, men hvor det er os, der sty- 

rer spillet. I 'forretningen,' hvor brillestellene 

er, er der fuld handlefrihed, siger 

Christian Lind. Men i den anden 

afdeling, er det os, der bestemmer. 

Lige uden for prøverummene bliver 

forprøverne taget. Udstyret koster 

flere hundrede tusinde kroner, men da 

hver forprøve kun tager ganske kort 

tid, er der ingen grund til at have flere 

eksemplarer af udstyret i selve prøverummene. 

Apparaterne står så langt 

væk fra butiksdelen, at kunden ikke 

føler sig generet. Et helt bevidst valg 

fra Michael Hvalsøe-Simonsens side: 

- Der skulle være en forskel på de to 

dele af forretningen. Derfor også funktionalismen 

og rumdeleren med glaspladerne. 

Når optikeren skal lave fx en 

trykmåling af øjet, så kan folk ikke 

lide, at andre kunder står lige ved siden 

af og kigger på. Mange oplever 

det som pinligt og flovt, når de bliver 

forskrækkede over at få et pust i øjet. 

Hos tandlægen får man jo heller ikke 

lagt bedøvelse ude i venteværelset. 

I alt er der tre prøverum til de 

mere specialiserede undersøgelser, et 

standard-rum til brilleudmåling, et 

kontaktlinserum og et svagsynsrum, 

hvor det er muligt at fjerne klientstolen, 

så handicappede kan blive siddende 

i deres egen kørestol. Ud af personalet 

på fem er de tre optikere, så 

Christian Lind vidste godt, at det er en 

luksus med tre prøverum. Til gengæld 

har det givet et godt 'flow' i betjenin- 

Den optiker-faglige afdeling af Brillehuset 

– med synstest-apparater og prøverum 

– ligger bagerst i forretningen. 

gen af kunder, der skal have taget en 

test, fordi der altid er et prøverum ledig. 

- Vi behøver ikke længere vente på, 

at en kollega bliver færdig i prøverummet. 

Det betyder faktisk meget - 

ikke mindst, fordi vi nu har fået meget 

mere at lave, siger Christian Lind. 

Hvert af de tre prøverum har de 

rette, men helt forskellige mål. De er 

lige lange, men ikke lige brede. Det 

var en af konsekvenserne af at bygge 

én lang buet væg med indgange til 

henholdsvis prøverum, lager og frokoststue. 

Selv glasdørene til de enkelte 

rum er buede - specialfremstillet i 

Tyskland. 

- Michael tegnede alle de her buer, 

der skulle være rundt omkring i butikken. 

Så skulle vi indrette de øvrige 

rum efter det - og det var faktisk 

svært, fordi alle rum blev skæve og 

skrå, fortæller Christian Lind. Så der 

var meget, der skulle gå op i en højere 

Michael-Hvalsøe-Simonsen og 

Christian Lind.


32 


enhed, men der blev tegnet nogle uger 

på det, og til sidst så var den der. Uanset 

hvilket prøverum, vi sætter os ind 

i, så får vi det samme resultat ud af 

det, og det er selvfølgelig vigtigt. 

Hvor ligger Kalundborg? 

Christian Lind har siden åbningen af 

det nye Brillehuset fået stor ros af kolleger 

og branchefolk fra hele Danmark. 

Flere har også været forbi for at 

kaste et 'smugkig' på den nye forretning 

og Michael Hvalsøe-Simonsens 

nytænkning for, hvordan en optikerforretning 

kan tage sig ud. Fra udlandet 

har der også været interesse. 

Brilleproducenten Alain Mikli har udbedt 

sig billeder af indretningen, og 

Zeiss har spurgt om lov til at lave en 

historie om Brillehuset i bladet Focus. 

På den nyligt overståede Silmo-messe, 

som Christian Lind var rejst til sammen 

med hele sit personale, viste redaktøren 

af et belgisk optikermagasin 

ligeledes stor interesse for den vestsjællandske 

forretning - efter forgæves 

at have ledt efter byen Kalundborg på 

et kort. 

Christian Lind er glad for den store 

opmærksomhed omkring Brillehuset. 

Og det går da også så godt, at hans 

Synsprøver foretages bagerst i det store åbne forretnings-landskab. 

eneste problem lige nu er at skaffe ekstra 

personale. Men først og fremmest 

var tanken med den usædvanlige indretning 

at skabe en unik og anderledes 

optikerforretning. Ikke kun for kunderne, 

men også for personalet. 

- Udgangspunktet var, at det bare 

skal se godt ud. Det var et 'must.' For 

kunden skal det være rart at blive 

synstestet og få briller hos os, og vi 

skal have en rar arbejdsplads, siger 

Christian Lind. 

- Når man tilbringer så mange timer 

i forretningen, så skal det også være et 

godt sted at være for de ansatte. Noget 

smukt, der holder længe. Vi skulle 

selv have en følelse af, at vi kan lide 

de rum, vi arbejder i. Og det er lykkedes 

over al forventning, synes jeg. ■ 

Indretning: 

Butiks Forum 

v/ Michael Hvalsøe-Simonsen 

www.butiksforum.dk 

Mosaik-udsmykning: 

Ellis Hinz-Berg


34 


CooperVision satser på 

kontaktlinseoptikerne 

Kontlinseoptikeren er nøglen til CooperVisions succes. Derfor er vægten lagt på et stort 

og bredt sortiment, der giver optikeren mulighed for individuelle løsninger 

Af Bjarne Hansen 

CooperVision har gennem en årrække 

været verdens største kontaktlinsefirma 

inden for bløde, toriske linser 

[korr. for bygningsfejl]. Gennem opkøbet 

af blandt andet Ocular Sciences 

er firmaet i dag verdens tredjestørste i 

bløde kontaktlinser. Filosofien er at 

have det bedste produkt i sin klasse og 

at understøtte optikeren i levering af 

den optimale, individuelle bløde linse. 

Uagtet hvilket mærke kunden efter- 

spørger, er det i den sidste ende optikeren, 

der afgør valget og står med ansvaret. 

Andrew Sedgwich, præsident for 

den europæiske division i Cooper- 

Vision, havde inviteret redaktørerne 

af de nordiske optiske magasiner til 

Southampton for at fortælle om CooperVisions 

fremtidsplaner og salgsfilosofi. 

”Vores primære mål er at hjælpe 

kontaktlinsetilpasseren til at skabe en 

god forretning. Optikerens succes er 

fundamentet for CooperVision succes. 

Det er en imponerende at se, hvor kompliceret og samtidig hurtigt produktion af endagslinser foregår. 

Vi anstrenger os for at have den bedste 

produkt-portefølje, om end vi ikke 

altid er først med de nye produkter,” 

sagde Andrew Sedgwich. 

Endagslinsen og silikone Hydrogellinser 

er eksempler på, at Cooper 

Vision ikke har været først på markedet. 

Men med de seneste opkøb af andre 

firmaer satses der nu i højere grad 

på endagslinser i højkvalitetsprodukter. 

En brugerundersøgelse foretaget af 

CooperVision i 2006 viser, at 61% af

Døgnbrug 

20% 

linsebærerne følger optikerens råd i 

valg af linse og kun 21% lader prisen 

bestemme valget. Kundens primære 

ønske er komfort hele dagen og allerhelst 

hele døgnet. 

Samtidig viser undersøgelsen, at 

kunder ønsker døgnbæring uden at 

sætte helbredet på spil. Hele 20% af 

linsebærerne svarer, at de lejlighedsvis 

sover med linserne på, selv om linsen 

ikke er beregnet til det. Og 79% ville 

sove med linserne på i en eller anden 

udstrækning, hvis det var sundhedsmæssigt 

forsvarligt. 

Det er den virkelighed, optikere og 

kontaktlinseleverandører må forholde 

sig til. Leverer optikeren ikke det ønskede 

produkt, vælger kunden briller 

eller måske den kirurgiske løsning i 

stedet for. 

Coopervision har erfaringen med individuelle 

løsninger fra den toriske 

linse og den progressive Proclear 

Multifocal. Det har samtidig skabt et 

kundeforhold til optikere, der satser 

på kvalitet i tilpasningen. 

Nye produkter 

Andrew Sedgwich forventer, at den 

eksplosive udvikling i design og materialer 

vil fortsætte. Biofinity er det nyeste 

topprodukt fra CooperVision. Det 

er en silikone hydrogellinse, hvor det 

er lykkedes at skabe en højvæskeholdig 

kontaktlinse med en høj Dk værdi 

(vandindhold på 48% og Dk = 160). 

Linsen introduceres på det nordiske 

marked i 2007. 

CooperVision forventer flere nyud- 

Er der et behov for døgnbrug? 

Hvordan bruges linser? Hvordan vil brugerne gerne anvende linserne? 

Dagbrug 

80% 

Døgnbrug 

79% 

viklinger i silikone hydrogelmaterialet 

i de næste år. Samtidig vil der komme 

nye design for at forbedre komforten. 

Et andet område for udvikling er 

den multifokale kontaktlinse. Her er 

Dagbrug 

21% 

der et stort kundepotentiale, der ikke 

ønsker at løse synsproblemet med briller. 

I 2008 kommer Biofinity i en multifokal 

udgave. ■ 




36 


Artiklen har tidligere været bragt i Optikeren, november 2006. Ved en fejl er dele af teksten ændret i forhold 

til det fremsendte materiale. Redaktionen beklager meget, og bringer her den originale tekst fra 

Torben Helstrup. Red. 

Synsproblemer ved skærmen 

Rapport fra det virkelige liv: Samsynsfejl, behandling og virkning 

Torben Helstrup, 

optometrist FCOVD 

Artiklen her, tager udgangspunkt i en 

intern undersøgelse i en stor dansk finansiel 

virksomhed. Medarbejdere 

med svigt i samsynsfunktionen er tilbudt 

samsynsbehandling. Efterfølgende 

er gennemført en spørgeskemaundersøgelse. 

Det nye og interessante er, at jeg 

overhovedet ikke har været involveret 

i evalueringsprocessen, kun præsenteret 

for slutproduktet. Resultatet kan 

betragtes som en ren brugerundersøgelse, 

og bemærkelsesværdigt nok, 

i god overensstemmelse med andre 

undersøgelser i samme boldgade. 

Af hensyn til informationsværdien 

for andre virksomheder og borgere beskrives 

feltet indledningsvist i et almindeligt 

dansk sprog, mens faglige 

kommentarer opsummeres bagerst i 

artiklen. 

Typer af synsfejl 

Som bekendt består meget arbejdsliv i 

dag foran en skærm. Almindeligt 

kendt er også, at aldersbetingede ændringer 

i øjnene medfører synsproblemer. 

Løsningen er skærmbriller, ofte 

med specielle zoner, hvor fokus passer 

til en ergonomisk god arbejdsstilling. 

Mindre kendt er det, at svigt i samsynsfunktionen 

(motoriske koordineringsfejl) 

kan afstedkomme hurtig udmattelse 

med afledt nedsat 

koncentrationsevne, hovedpine og generel 

uoplagthed. Afhængig af type og 

belastning, tillige en række symptomer 

i varierende styrke; sløring, dobbeltkonturering,svimmelhedsfornemmelse 

og lokal øjenirritation (tåreflod 

og røde øjne). 

Sortering af synsproblemer 

I aktuelle virksomhed er specielt tilknyttet 

optikerkonsulent (Peter Danner) 

til at vurdere medarbejdernes arbejdspladsindretning 

med tilhørende 

synskrav, øjensymptomer og brillebehov. 

Primært udspørges til klar symptomprofil. 

Efterfølgende vurderes 

øjnenes hvileleje ved tildækningstest 

og drejeevnen ved konvergensnærpunktstest. 

Begge meget hurtige og 

objektive tests. 

Medarbejderne rekvirerer konsulenten 

ved synsproblemer som herefter 

allokerer til skærmbriller, samsynstræning 

(eller begge dele), samt rådgiver 

om eventuelle behov for kontakt 

til ergoterapeut eller læge/øjenlæge 

m.v.. 

Forsøgsperiode 

I en forsøgsperiode, fra cirka midt 

2003 til midt 2005, fik jeg således 74 

personer med samsynsfejl løbende 

henvist af synskonsulenten (den diagnostiske 

kategori benævnes Konvergensinsufficiens). 

Alle er bankuddannet 

og bestrider synskrævende jobfunktioner. 

Langt hovedparten er i aldersgruppen 

30 til 50 år. Almindeligt 

brillebehov er som regel dækket 

(inklusive en lille gruppe med en 

usædvanlig brillehistorie). Alle har 

modtaget samsynstræning (Orthoptisk 

behandling / Visuel terapi) med et 

gennemsnitligt forløb på cirka 10 uger. 

I december 2005 evaluerede virksomheden 

virkningsgraden, ud fra 

egne forudsætninger, ved at formulere 

fem væsentlige spørgsmål til deltagerne. 

Besvarelserne ses i nedenstående 

skemaer (baseret på 68 tilbagemeldinger). 

Længst ophør efter terapi 

er altså ca. 2 år, og kortest ca. 1/2 år. 

Virksomhedens egen konklusion er, at 

resultaterne er særdeles tilfredsstillende 

og denne service fremover gjort 

permanent. 

Spørgeskemaundersøgelse 

Spørgsmål 1: Hvor lang tid kan du 

dagligt arbejde uden gener som 

hovedpine, øjensmerter, nedsat koncentration 

eller trætte øjne ved skærmarbejde? 

Spørgsmål 1: Før Efter 

træning træning 

Mere end 8 timer 3 % 29 % 

Mellem 6 og 8 timer 11 % 43 % 

Mindre end 6 timer 86 % 28 % 

Spørgsmål 2: Hvor ofte oplever du 

dobbeltsyn ved skærmarbejde? 



Aldrig 37 % 75 % 

Af og til 29 % 22 % 

Ofte, meget ofte 

eller hver gang 34 % 3 % 


sløret syn ved skærmarbejde? 



Aldrig 14 % 55 % 

Af og til 32 % 35 % 


eller altid 54 % 10 %


gener som smerter, ømhed, svie eller 

røde øjne ved skærmarbejde? 



Aldrig 28 % 49 % 

Af og til 17 % 42 % 


eller altid 56 % 9 % 

Spørgsmål 5: Hvordan oplever du 

din koncentrationsevne ved skærmarbejde? 



God 14 % 62 % 

Af og til dårlig 37 % 32 % 


eller altid dårlig 47 % 6 % 

Kommentar: 

Medarbejdernes egne kommentarer 

til træningen: 

Efter spørgeskemaet var der mulighed 

for at tilføje personlige kommentarer. I 

korthed, de er overordentlig positive, 

og naturligvis en stor glæde for mig at 

læse. Kun her vil jeg fremhæve, at 15 

personer tilkendegiver, at de nu har 

væsentlig mindre hovedpine end tidligere, 

og 3 af de 15 fremhæver yderligere, 

at de tidligere har haft svære eller 

hyppige hovedpinetyper. 

Konklusion: Bøtten vender 

Som det fremgår af skemaerne, er der 

store og massive skift før og efter 

træningsbehandling. Der er virkelig 

mulighed for at tærske langhalm her, 

men den overordnede tolkning er rela- 

tiv enkel og korteste beskrivelse er 

simpelthen, at bøtten vender. Nærlæses 

tallene yderligere ved hvert enkelt 

spørgsmål, er det tankevækkende, 

hvor store forskelle der kan registreres. 

Hvorledes personerne forskyder 

sig internt i grupperne ved vi intet 

om, men bundlinierne taler et meget 

tydeligt sprog. Bøtten er vendt. 

Ovenstående skal tolkes i lyset af, at 

syn og øjne jo ikke er de eneste trivselsfaktorer 

i hverdagen. 

Endvidere. Kombineres spørgsmål 1 

og 5; spørges i virkeligheden til noget 

omkring den samlede arbejdsindsats, 

effektivitet og præstation. Her er det 

velkendt at arbejdsmiljø generelt, psykiske 

faktorer, kolleger, arbejdstilrettelæggelse 

m.v. naturligvis spiller en 

stor rolle. 

Men det trænger altså overordentlig 

tydeligt igennem, at omtalte samsynsfejl 

har en massiv indvirkning i et arbejdsliv 

og hæmmer den oplevede effektivitet. 

Endvidere at vores mentale 

koncentrationsevne synes meget tæt 

knyttet til en normal eller ubelastet 

synsfunktion. 

Kombineres spørgsmål 2, 3, og 4; 

spørges til lokale synsforhold, som 

også er under væsentlig indflydelse af 

luftkvalitet, allergier og anden sygdom 

både lokalt og universelt. 

Men også her trænger det overordentligt 

tydeligt igennem, at omtalte 

samsynsfejl har en massiv indvirkning 

på den oplevede symptomprofil. 

Nedbrud af den normale synsautomatik, 

forårsaget af hurtig udtrætning, 

har en klar og direkte indflydelse på 

synskvaliteten. 

Omkring hovedpine, som jo helt givet 

er multifaktoriel, er det påfaldende, 

at en ret stor gruppe (22 %) 

spontant anfører, at de nu oplever en 

væsentlig lindring. Mange af deltagerne 

havde en årelang hovedpinehistorie 

med varierende lindrende behandlingsformer 

(fysioterapi, 

kiropraktik, massage, hovedpinepiller). 

Forholdet her, peger bestemt på 

en noget overset behandlingsmulighed 

ved hovedpinelidelser. 

Undersøgelsen følger ikke videnskabelige 

retningslinier. Til gengæld er typen 

den ultimative og barske forbrugerundersøgelse: 

Oplevede forbruger 

og virksomhed, at ”varen” blev leveret; 

og står resultaterne mål med omkostninger 

og tidsforbrug - og skal forholdet 

i øvrigt fortsætte uændret? 

Med plusser og minusser til modellen, 

måske en type undersøgelse andre 

faggrupper i øjenfagene også burde 

overveje at afprøve. 

Alt i alt. Resultaterne her er meget 

interessante, og peger på, at øjenfagene 

i Danmark måske bør overveje 

aktuelle rådgivning, når voksne personer 

rapporterer om vedvarende synsrelaterede 

problemer ved skærmarbejde. 

Markante udfald omkring 

koncentrationsevne, synskvalitet, udtrætningshastighed,øjen/pandehovedpine 

og nakkesmerter, ser ud til at 

udgøre væsentlige markører for symptomatiske 

samsynsfejl i forbindelse 

med skærmarbejde. 

Faglige kommentarer 

Samsynsfejl, eller motoriske koordinationsfejl, 

som vi kalder dem på dansk, 

kan helt klart skabe vederstyggelige 

symptomer. Der er mange af slagsen, 

og de har været kendt og anerkendt i 

meget lang tid. Frekvensen er heldigvis 

ikke så stor, men kategorien desværre 

derfor måske noget overset. 

Til gengæld ser fejltypen ud til at 

lave meget ravage for berørte personer 




38 


- inklusive lejlighedsvise overflødige 

skærmbriller, og i øvrigt udløse mange 

eller langvarige og nogle gange underlige 

behandlinger. For gruppen her, 

optræder virkeligt besværet i hverdagen, 

og synsfejlen konflikter med deres 

arbejdsliv. 

Alle personer i undersøgelsen kan 

placeres indenfor diagnosen ”konvergensinsufficiens”. 

En meget rummelig 

diagnose, men her primært omhandlende 

større grader af exofori og svag 

positiv fusionskonvergens (og i øvrigt 

normal stereopsisfunktion). Forekomsten 

i befolkningen skønnes at være 

omkring 5 %. 

OPTIKER 

søges 

Evt. deltid, 

gode arbejdsforhold 

til vor forretning 

i Rønde. 

Optikerne fra Stenvad Aps 

Rønde afdeling 

Hovedgaden 59 

Glesborg afdeling 

Torvet 14 

Tlf. 86 38 19 01 

I den faglige vurdering af spørgeskemaerne 

bør også medinddrages, at 

en lille gruppe (cirka 5 %) yderligere 

har delvise pareser (gamle skader), og 

i forvejen anvender prismekorrektion 

(som er justeret ved denne lejlighed). 

Tillige forekommer samtidigt anden 

erkendt sygdom og medicinering. 

Som fælles kriterium for tilbudt 

træningsbehandling, er, ud over klassisk 

vurdering, registrering af markant 

udslag i en konvergens-provokationstest: 

I almindelig læseafstand vurderes 

delelementer i konvergensevnen 

(akkommodationskonvergens, fusionskonvergens, 

suppressionsmønstre) 

med Vectogram nr. 12 (Basic fusion); 

subjektive respons registreres efter 

psykofysiske principper på Borg intensitetsskala, 

og såfremt væsentlige 

symptomer; kvalme, søsyge, svimmelhed, 

øjensmerter, aktuelle hovedpineprofil 

(eller afværgerespons) observeres 

kortere end 30 sekunder fra 

teststart ved en lille prismebelastning 

(< 5 PD BU), er konvergensfunktionen 

vurderet svækket og mulig symptomskabende 

ved synskrævende arbejdsfunktioner. 

Træningsbehandling er 

herefter tilbudt. 

Testtypen er ikke færdigudviklet, 

men ser lovende ud i henseende til at 

vurdere symptombilledet ved samsynsfejl. 

Interessant er også, at ca. 15 % af 

deltagerne tidligere har fået nogenlunde 

samme diagnose af øjenlæge og 

efterfølgende standardtræning med 

såkaldt Kleener-stav. Alle, uden undta- 

gelse angiver, at det var hårdt og 

måske hjalp lidt i starten. - Ligger nu 

år tilbage, og de vil ikke genoptage 

træningsteknikken, og betragter den 

som ubehagelig og virkningsløs i det 

lange løb. Angiveligt er alle uden opfølgning 

eller andre tilbud. 

Aktuel behandling er primært koncentreret 

omkring optræning af Positiv 

Fusionskonvergens samt indlæring af 

automatisk ubesværet fiksationsevne 

(bl.a. udtrykt ved høje værdier for refleksfusion 

og samtidig kapacitet til at 

løse mentale opgaver). Alle anvendte 

teknikker er med høj kontrol af feedback 

signalerne for akkommodation, 

fiksation og evt. suppression. Daglig 

hjemmetræning a cirka 10 minutter og 

4-5 konsultationer på klinikken. 

Også her angiver de fleste, at træningen 

er barsk eller ubehagelig i starten. 

Men det letter hurtigt, og før afslutning 

er væsentlige forbedringer i 

hverdagen allerede indtrådt. 

Træningsmetoden ser ud til at udvirke 

en høj succesrate hos voksne 

personer. Metoden er samtidig så forskellig 

fra gammeldags træning (bestående 

af variationer over blyant-tilnæsen 

typen), at tidligere fiaskoer nok 

bør tilbydes en ny træningsbehandling. 

Alt i alt. Undersøgelsen her peger 

på, at særlig sagkyndig ekspertise i 

registrering og behandling af symptomatiske 

samsynsfejl, kan skabe væsentlige 

og positive ændringer for omkring 

hver 20. person som har synskrævende 

jobfunktioner. ■


40 


Synseffektivitet 

Af Karsten H. Nielsen, 

faglig konsulent, F. A. Thiele A/S 

I det daglige arbejde er du helt sikkert blevet stillet over for 

spørgsmålet: ”Hvor mange procent syn har jeg?” De fleste 

tænker nok på, at når fx 6/24 svarer til 0,25, så må det også 

svare til 25% syn. Det er da også denne omregningsfaktor, 

de fleste benytter sig af. 

Imidlertid ved de fleste jo, at synet ved fx 6/12 i virkeligheden 

er langt bedre end svarende til 50%. Hvis synet kun 

var 50%, ville de fleste med denne synsstyrke være langt 

mere handikappede, end tilfældet er. 

Derfor er det nødvendigt at finde en mere beskrivende 

metode, når visus skal omregnes til procents syn. 

Der findes flere omregningsfaktorer, der omregner visus 

til procents syn. I USA er der, blandt andet til brug i forsikringssager 

og lignende, blevet anvendt en anden omregningsfaktor 

(Snell-Sterling værdien), der beskriver synseffektiviteten 

i forhold til visus baseret på følgende formel: 

Synseffektivitet: E= 0,836 (1/s - 1) x 100, hvor S=Snellen visus. 

(Shapero, 1971). 

Eksempel 1: visus = 6/12 =0,50 

E= 0,836 (1/o,50 - 1) x 100 = 0,836 1 x 100 =83,6% 

Eksempel 2: visus 6/30 = 0,20 

E= 0,836 (1/0,20 - 1) x 100 = 0,836 4 x 100 = 49%. 

Naturligvis er det ikke min mening, at man i hvert enkelt 

tilfælde skal fremlægge disse betragtninger for sine kunder. 

Imidlertid vil jeg gerne informere om, at procents syn ikke 

blot kan omregnes baseret på brøken for visus. 

Jeg håber, at disse betragtninger vil være dig til hjælp i dit 

daglige arbejde. 

Reference: 

Shapero, M. (1971): Amblyopia, Chilton Book Company, 

Philadelphia ■


42 Nyt 

N y t f r a u d l a n d e t 

fra udlandet 

Sverige overdrog præsidentposten til 

Island og Axel Örn Asraelson ved Nordisk 

Optikerråds møde den 26. maj i år 

Tekst og foto Paul Folkesson 

Oversat og redigeret af Jette Møller, 

Danmarks Optikerforening 

Det var helt specielt for Sverige at 

kunne overdrage formandsposten til 

Island, som blev optaget som observatør 

i Nordisk Optikerråd sidste gang, 

Sverige havde præsidentposten fra 

1996-1998. 

Islands største avis, Morgunbladid, 

bragte et interview med formanden 

for Sveriges Optikerforbund, Paul 

Folkesson, og Axel Örn Asraelson som 

den tiltrædende præsident. Artiklen 

blev publiceret om søndagen samme 

weekend og fik en fremtrædende placering 

på side 3 på trods af, at der på 

Storslagen natur 

samme tid var lokalvalg i Island. Det 

faktum, at Nordisk Optikerråd nu har 

Island som præsidentland, vejer tungt 

for islændingene i deres fortsatte bestræbelser 

mod en harmonisering af 

nordisk optometri. 

Nordisk Optikerråd dannedes tilbage 

i 1947 og har lige siden mødtes 

hvert år med overdragelse af præsidentposten 

mellem de nordiske lande 

hvert andet år. 

I vedtægterne for Nordisk Optikerråds 

første paragraf står som Rådets 

mål: Rådets målsætning er at fremme 

erfaringsudveksling imellem de nordiske 

landes optikerorganisationer samt 

at arbejde for en højnelse af fagets 

standard ved: 

- at arbejde for at forbedre optiker- 

/optometrist-uddannelsen og at 

samordne medlemmernes bestræbelser 

for at opnå den højeste 

europæiske kompetence, 

- at varetage optikernes interesser 

såvel fagligt som brancheøkonomisk, 

- at samarbejde med og påvirke nordiske 

og internationale myndigheder 

og organisationer såvel fagligt 

som erhvervspolitisk, 

- at efter anmodning herom at udpege 

medlemsorganisationer eller -repræsentanter 

til at repræsentere NOR 

ved internationale kongresser, 

- at behandle forslag, der fremlægges 

af medlemsorganisationerne.

Islændingene har inden for de seneste 

år opnået ret til at foretage synsundersøgelser. 

Det har været op ad bakke 

for islændingene for at få denne bemyndigelse, 

fordi optikerne ikke tidligere 

har måttet arbejde selvstændigt. 

Dette skyldes blandt andet, at der findes 

forholdsvis mange øjenlæger i 

Island, som er engageret inden for optikbranchen. 

Optikerne i Island er fortrinsvis 

uddannet fra skoler i Danmark 

og Norge, men nogle har også 

været i Sverige og Tyskland. Totalt set 

arbejder der 40 optikere, mens antallet 

af øjenlæger er højere. Befolkningstallet 

udgør 350.000. Tredive af optikerne 

har kontaktlinse-autorisation, og 

to har en mastergrad fra Norge. 

Nordisk Optikerråds 

møde 

Norge 

Norge har arbejdet meget for at opgradere 

den norske optikeruddannelse til 

samme niveau som Det Europæiske 

Diplom. Norges optikerforening har 

ansøgt om bemyndigelse til at udbyde 

masterkurser på Kongsberg, der tidligere 

er foregået på universitetet i 

Pennsylvania. Norske optikere har anmeldelsespligt 

for patienter, der ikke 

opfylder kørekortkravene. Norge benytter 

samme pointsystem ved videreog 

efteruddannelse som England. Det 

er et system, som Sverige også anvender. 

Det øger mulighederne for optikerne 

til at deltage i udenlandske kurser 

med samme pointinddeling. 

Danmark 

Danmark har nu godkendt en bacheloruddannelse 

fra august 2007. Ud- 

dannelsen indeholder to års teori og 

1 1/2 års praktik. Kontaktlinseuddannelsen 

ligger i grunduddannelsen. 

For de allerede uddannede optikere 

vil der blive udbudt efteruddannelseskurser. 

Der arbejdes på at samle Danmarks 

Optikerforening og DOKS i én 

forening fra 2007. 

Sverige 

Den svenske optikertitel har været beskyttet 

siden den 1. april 2006, hvilket 

Optikerförbundet har arbejdet for i 

mange år. Der er noteret en god tilstrømning 

af nye medlemmer efter 

vinterens informationsmøder rundt 

omkring i landet og en stor interesse 

for Optometridagen samt Optikerförbundetskompetenceudviklingsprogram, 

der startede op i foråret. 

Uddannelsesplanerne for Karolinska 

er blevet revideret og afspejler nu Det 

Europæiske Diplom. Uddannelsen 

kommer til at indeholde et fjerde masterår 

indeholdende specialer. Socialstyrelsen 

arbejder på en udredning af, 

hvorvidt optikeruddannelsens indhold 

stemmer overens med behovet i samfundet, 

og hvordan den muligvis vil 

kunne udvides. Det er en forandring, 

der kræver udvidede kompetencer hos 

optikeren. Udredningen er sat i stand 

på initiativ af Optikerförbundet. 

World Council of Optometry 

WCO beskriver ortoptistens arbejde 

som en naturlig del af optikerens virksomhedsområde, 

og i Norge arbejder 

man hen imod, at ortoptrien bliver en 

del af den norske optikers daglige arbejde. 

Fælles Nordisk Konference 

Hvis alt går efter planerne, vil der side- 

Rådet besøger en af Islands 

mange grotter. 

løbende med næste Optikerrådsmøde 

i Island den 2. juni 2007 blive gennemført 

en nordisk konference med deltagelse 

af spændende foredragsholdere 

fra alle de nordiske lande. Konferencen 

vil være åben for alle, der ønsker 

at deltage, og samtlige foredrag vil 

være pointgivende. ■ 

Hvert af de nordiske medlemslande 

besidder præsidentposten i to år, 

hvorefter den overgives til det næste land. 

Artikel i Morgunbladid. 

N y t f r a u d l a n d e t 



P r o d u k t n y t 

44 Branchenyt 

Rodenstock vinder 

Silmo d'Or med 

”Impression Mono” 

Rodenstock vandt for første gang ”Silmo 

d'Or” prisen i kategorien optik/glas med enkeltstyrke 

glasset ”Impression Mono”. 

Glassene fabrikeres under hensyntagen til 

kundens PD, toppunktsafstand, lodret og 

vandret vinkling. Bestillingen foregår online. 

Den nye generation af individuelle glas er 

uden mærkbare forvrængninger og giver en 

enestående synskomfort. Ingen glas overgår 

”Impression Mono” i æstetik, brugskomfort 

og synsoplevelse, og de er især overbevisende 

ved høje styrker. 

Glasset fås i en sportsudgave - ”Impression 

Mono Sport” - der især er velegnet til sportsbriller 

med kurvet front. Sportsudgaven bruges 

fortrinsvis i idrætsgrene, hvor udøveren 

skal være god til afstandsbedømmelse inden 

for et stort synsfelt. 

Sammenligning individualisering: 

Nedenstående eksempel: 

Sph.: +3,5 

Cyl.: +1,5 

Akse 35° 

Toppunktsafstand: 10 mm 

Horisontal vinkling: 10° 

- jo lysere den røde farve er, jo mindre er 

astigmatismen og des større er synsfeltet. 

Asfærisk enkeltstyrkeglas Impression Mono 

BBGR i Danmark 

BBGR har i mere end 20 år 

været repræsenteret på det 

danske marked med Bifo Optik 

som distributør. Fremover vil 

BBGR selv stå for markedsføring 

og distribution i Danmark. 

Jesper Troy, der i en 

årrække har arbejdet med 

Jesper Troy 

BBGR´s produkter, vil fremover servicere de 

danske kunder. 

Professor dr.med. Jan Ulrik Prause og formanden for Fondens bestyrelse, 

Rolf Kuhberg, overrækker hædersgaven. 

Hæderspris uddelt på 

Synoptik-Fondens seminar 

Søndag den 5. november afholdt Synoptik- 

Fonden sit 12. seminar. En årlig begivenhed, 

hvor alle øjenlæger og optikere i Danmark er 

indbudt. I år var seminarets emne nethindens 

iltforsyning. Emnet havde også sammenhæng 

med valget af årets hædersprismodtager, den 

islandske professor og overlæge dr.med. Einar 

Stefánsson. Han fik hædersprisen for at have 

gjort en fremragende indsats i udforskningen 

af netop nethindens iltforsyning. Dårlig iltforsyning 

er i de senere år kommet under mistanke 

som en af årsagerne til glaucom. 

Professor dr.med. Jan Ulrik Prause motiverede 

valget, inden Einar Stefánsson fik overrakt 

hædersgaven i form af en check på 100.000,dkr.


46 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

11.-14. JANUAR 2007 

OPTIK 2007. Svenska Mässan, Göteborg. 

SOLF. Tel. (+46) 8508 93800, 

Fax (+46) 8508 93801. 

E-mail: eva.peterson@branschkansliet.se 

www.stofair.se 

26.-28. JANUAR 2007 

OPTI MUNICH 2007 - 10th. International 

Optics and Eyewear Exhibition. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich. 

www.okmessen.com 

8.-10. MARTS 2007 

China (Shanghai) International Optics Fair 

2007. http://www.orientexhibition.com.hk 

10.-11. MARTS 2007 

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. 

www.drommesyn.dk 

23.-25. MARTS 2007 

International Vision Expo East 2007. 

Javitz Convention Center, NY, USA. 

www.visionexpoeast.com 

21.-23. APRIL 2007 

OptraFair, NEC, Birmingham. 

www.optrafair.co.uk 

4.-7. MAJ 2007 

MIDO Milano, tel:020 74 886 3103, 

E-mail: otsa@mantex.co.uk, 

http://www.mido.it/ 

10.-12. MAJ 2007 

EyeQuest. Rosemont, Illinois. USA. 

www.eyequest.com 

23.-27. FEBRUAR 2008 

EuroShop 2008, Düsseldorf. 

International udstilling om butiksindretning. 

www.euroshop.de 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 

7. & 8. FEBRUAR 2007 

Aftenmøder: Henvisning! Hvornår, hvorfor og til hvem. Ingebrett 

Mojord, Optm. M.Sc. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org 

24 - 25 FEBRUAR 2007. 

Foreningen af Svagsynsspecialister tilbyder i samarbejde med Statens 

Øjenklinik kursus i kontaktlinsetilpasning. Se kursus indhold på: 

www.svagsyn.net 

Kurset foregår på Statens Øjenklinik. Rymarksvej 1. 2900 Hellerup. 

10. MARTS 2007 

DOKS generalforsamling. http://doks.org 

20. & 21. MARTS 2007 

Aftenmøder: Visuel Rehabilitering. Steen Aalberg. TEC & RTS. 

DOKS. http://doks.org

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e 

O P T I K E R E N 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Direktør Thomas Mosfeldt, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70, 

Jens Melvej, tlf. 75 22 33 66. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: hh@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Henrik Hansen 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, 

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

REDAKTION: 


Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 62 20 96 99 / 45 16 26 99 

Fax: 62 20 96 98 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

Journalist: Ole Luk Sørensen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 96 

E-mail: ols@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Thomas Mosfeldt, direktør for 


ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 410,- excl. moms 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2007) 

udkommer 26.02.2007. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 08.01.2007. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

06.02.2007. 

K a l e n d e r e n

OPTIKER søges - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?