toppurnyt april 2008

6
Frijsenborg Frijsenborg skovturen
skovturen
Fortalt af Assa, en af de deltagende heste
Jeg havde godt hørt noget om, at min ejer
havde meldt os til en skovtur i midten af
marts måned, men tænkte at det nok var en
fejl, nu hvor jeg havde været rigtig træls at
læsse et par gange J Men nej – hun havde
meldt os til – og hun skulle endda selv køre
mig.
Da søndagen kom, kunne jeg godt mærke, at
min ejer var noget nervøs – hun hævdede
godt nok, at det var fordi hun skulle køre med
hestetrailer for første gang – men jeg sørgede
nu lige for at drille lidt alligevel, mens hun
satte mordax i mine sko – gad ikke lige stå
helt stille som jeg plejer, men det lykkedes
hende da at få dem sat i alle 8. Så lagde hun
dækken på mig og jeg fik klokker på forbenene
og de der underlige ting, de kalder transportgamacher
– underlig ide, men hva’ – hvis
det kan gøre min ejer glad, så er jeg også
glad. Hun ville slet ikke selv gå med mig ud
til traileren, men fik min hjælperytter til at
trække mig op i traileren, hvor jeg selvfølgelig
gik op helt uden protester (selvom jeg
havde drillet gevaldigt, da hun havde øvet
med mig hjemme på gårdspladsen ).
Noget anspændt kom vi frem til Verner og
Jytte – eller det vil sige, det var kun min ejer,
der var anspændt, jeg havde hygget mig fint i
traileren med en masse hø, som jeg efter bedste
evne havde prøvet at fordele over hele
forenden af traileren, men min ejer havde
været noget nervøs over at skulle køre med
mig, men det gik fint – hun kører ganske fornuftigt,
men hun var vist glad for, at der lige
gik lidt tid før vi skulle ride, så hun kunne nå
at falde ned igen.
Jeg kom stille og roligt ud af traileren og blev
bundet til hegnet rundt om gårdspladsen sammen
med en masse andre heste (jeg sørgede
selvfølgelig også for lige at hilse højlydt på
alle, så de vidste at jeg nu var ankommet) og
jeg fik ”tøjet” af og blev striglet lidt. Så blev
vi alle sadlet op og Steen fortalte lidt om,
hvordan turen kom til at foregå på første
”sløjfe” bl.a. at tempoet ikke blev voldsomt
højt og at Jens nok nogle gange kom lidt
langt foran, men at han nok skulle finde tilbage
til os igen - og så red vi i et stille og roligt
tempo. Det var godt nok lidt svært kun at
skulle skridte, når vi nu var 20 heste, der ikke
rigtig kendte hinanden, og som alle mente, at
de kunne gå hurtigere end den foran, men der
var ingen, der fik lov til at løbe i forvejen, og
efterhånden faldt alle ind i den dobbeltkolonne
vi startede i.
Efter 10-15 min. kom der mere fart på feltet,
da vi satte i trav/tølt – det var lige noget der
passede mig – jeg elsker at løbe, men jeg har
dog lært ikke at komme for tæt på hesten foran,
også uden at min ejer behøver sidde og
hive i mig – noget har jeg da lært af alle vores
fællesture sidste år, selvom vi ikke kom med
på Vesterhavsturen.
Denne gang havde min ejer bundet en julesløjfe
fast på min SuperSele (en dims, der
skal holde min sadel tilbage og som bruges i
stedet for en halerem) fordi hun ikke gad blive
ved med at skulle sige, at jeg kunne finde
på at sparke, hvis de red for tæt på - og der
var da nogle stykker, der undrede sig over,
om vi havde fødselsdag eller havde glemt at
pille julepynten af, men jeg blev vist kendt
som ”hesten med sløjfen” på denne tur – men
det gør ikke noget, så længe man så husker,
hvorfor sløjfen er der. Og det gjorde de næsten
alle sammen – jeg var kun nødt til at
markere en enkelt gang eller to.
Vi red stille og roligt på denne tur (i forhold
til sidste gang jeg var med på en Frijsenborg
tur med Jens som forrytter – pyh, jeg er helt