Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar - BAR Handel

Tag vare på...
Sikkerhedsorganisationens
opgaver, roller og ansvar
Branchevejledning

Forord
På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning
er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd
(BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
for detailhandelsområdet (BAR
Handel).
BAR Handel har til formål at medvirke ved
løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen
i virksomhederne inden for detailhandelen.
BAR Handel giver konkret vejledning om
aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for branchen i form af f.eks. branchevejledninger,
kampagnemateriale og afholdelse
af temadage.
BAR Handel er sammensat af repræsentanter
for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer
inden for detailhandelsområdet.
Holdningerne, der udtrykkes i BAR
Handels forskellige former for vejledning,
viser disse parters fælles opfattelse af, hvad
der er god arbejdsmiljøstandard inden for
branchen.
Arbejdstilsynet har BAR Handels branchevejledninger
til gennemsyn. Arbejdstilsynet
finder denne vejledning i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningen.
BAR Handel vil gerne rette en særlig tak til
de butikker, som har bidraget med citater
og inspiration til denne branchevejledning.
Indhold
Et godt arbejdsmiljø er
til alles fordel ..................................1
Opgaver og ansvar i
arbejdet med arbejdsmiljø ......... 2
Medarbejderen, arbejdslederen
og arbejdsgiveren .................... 2
Sikkerhedsorganisationen ................... 3
Butikken og sikkerhedsorganisationensarbejdsmiljøopgaver
................................ 4
Løbende opmærksomhed
på arbejdsmiljøet ................................. 4
Gennemførelse af Arbejdspladsvurdering
.............................................. 5
Inddragelse af arbejdsmiljø
i planlægningen .......................... 6
Undersøgelse af eventuelle
arbejdsskader ....................................... 7
Sikkerhedsorganisationens
mødeaktivitet .................. 9
Sikkerhedsgruppens møder ................ 9
Sikkerhedsudvalgets møder ................ 9
Hovedsikkerhedsudvalgets
møder .................................................... 9
Butikken og sikkerhedsorganisationens
samarbejde ...... 10
Hvor er der mere viden
at hente? ........................................ 12
Anden relevant litteratur ............ 14

Et godt arbejdsmiljø
er til alles fordel
Derfor vil mange også gerne være med til at sikre det gode
arbejdsmiljø – men hvor skal der tages fat - og hvem skal
gøre hvad?
Alle butikker uanset størrelse har ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver.
Det drejer sig om følgende opgaver:
Vær løbende opmærksom på
arbejdsmiljøet
Inddrag arbejdsmiljø i
planlægningen
Samarbejdet om opgaverne skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere
og medarbejdere.
I større butikker skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, der består af repræsentanter
fra butikken, som skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø.
Denne branchevejledning henvender sig til butikker, der har en sikkerhedsorganisation.
Vejledningen beskriver butikkens arbejdsmiljøopgaver, og hvem i butikken der skal varetage
opgaverne, herunder hvilken rolle arbejdsgiveren, arbejdslederne, medarbejderne og
sikkerhedsorganisationen har.
Hent mere hjælp i BAR Handels branchevejledninger
om arbejdet med arbejdsmiljø
Gennemfør Arbejdspladsvurdering
(APV)
Undersøg eventuelle
arbejdsskader
I tilknytning til denne vejledning har BAR Handel udarbejdet to branchevejledninger,
som giver yderligere vejledning og inspiration til butikkens arbejde med arbejdsmiljø:
”Sikkerhedsorganisationens opbygning” giver uddybende viden om, hvordan butikken
opretter en sikkerhedsorganisation.
”Succes med arbejdsmiljøarbejdet” giver uddybende råd om, hvordan der kan skabes
engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og
butikken generelt.
1

2
Opgaver og ansvar
i arbejdet med arbejdsmiljø
Det er en fælles opgave at sikre det gode arbejdsmiljø – at tage vare
på hinanden og et godt samarbejde er forudsætninger for det gode
arbejdsmiljø
”Som sikkerhedsrepræsentant
er jeg
særlig opmærksom
på arbejdsmiljøet,
men alle i butikken
siger til, hvis der er
noget, der ikke er i
orden. Alle har ansvar
for, at arbejdsmiljøet
er godt.”
John Wedberg,
sikkerhedsrepræsentant,
Matas
Sikkerhedsorganisationen spiller en central
rolle i samarbejdet om arbejdsmiljø og løsningen
af butikkens arbejdsmiljøopgaver.
Men at sikre et godt arbejdsmiljø er ikke
kun en opgave for de få udvalgte i sikkerhedsorganisationen.
Erfaringer viser, at arbejdet med arbejdsmiljø
fungerer bedst, hvis der i butikken er
en fælles positiv holdning til arbejdsmiljøet
og et samarbejde herom, som fungerer i
dagligdagen.
Alle i butikken bør derfor se det som en
fælles opgave at sikre et godt arbejdsmiljø,
og alle skal kende sin rolle og sit ansvar i
forhold til arbejdsmiljøet.
Medarbejderen, arbejdslederen
og arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven
det overordnede ansvar for et sikkert og
sundt arbejdsmiljø, men den enkelte medarbejder
og arbejdsleder har også et ansvar
i forhold til arbejdsmiljøet.
Medarbejderen
Medarbejderne skal være med til at sikre
det gode arbejdsmiljø ved at overholde
arbejdsmiljøloven og de regler og anvisninger,
der eventuelt er i butikken, samt
ved at tage ansvar for sig selv og kollegerne.
Er der arbejdsmiljøforhold, der ikke er i
orden, skal medarbejderne give arbejdslederen,
arbejdsgiveren eller sikkerhedsorganisationen
besked herom.
Arbejdslederen
Arbejdslederen har ansvaret for, at arbejdsmiljøet
er i orden inden for det område,
denne leder, og skal deltage i samarbejdet
om arbejdsmiljø.
Får arbejdslederen kendskab til arbejdsmiljøforhold,
der ikke er i orden, og som
arbejdslederen i samarbejde med medarbejderne
ikke kan rette op på, skal arbejdslederen
give arbejdsgiveren eller sikkerhedsorganisationen
besked herom.
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar
for, at arbejdsmiljøet er i overensstemmelse
med arbejdsmiljøloven og er ansvarlig for,
at der bliver etableret et samarbejde om
arbejdsmiljø i virksomheden, herunder sikkerhedsorganisationen.

Sikkerhedsorganisationen
Hvem der gør hvad i sikkerhedsorganisationen
i forhold til arbejdsmiljøopgaverne er
afhængig af sikkerhedsorganisationens
form og således individuelt fra butik til
butik, men overordnet er rollefordelingen
følgende:
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen er det centrale omdrejningspunkt
i det praktiske arbejde med
arbejdsmiljøopgaverne i det område, sikkerhedsgruppen
dækker.
Har butikken ikke et sikkerhedsudvalg,
varetager sikkerhedsgruppen også sikkerhedsudvalgets
rolle.
Sikkerhedsudvalget
Sikkerhedsudvalget planlægger og koordinerer
butikken/butikkernes arbejde med
arbejdsmiljø. Udvalget bør undgå at blive
en ”klagecentral” eller et sted, hvor der bliver
behandlet enkeltsager, men bør koncentrere
sig om de overordnede principper og
rammer for sikkerhedsgruppernes arbejde.
Sikkerhedsudvalget skal ikke udføre det
praktiske arbejde, men skal dog løbende
inddrages, hvis der er problemer, som sikkerhedsgruppen
ikke kan løse.
Udvalget skal også inddrages, hvis der er
problemer af mere generel karakter, eller
hvis der skal tages beslutninger, som ligger
uden for sikkerhedsgruppens kompetenceområde.
F.eks. beslutninger, der overskrider
sikkerhedsgruppens aftalte budgetramme,
eller hvis der skal træffes en central beslutning
om tiltag.
Den daglige sikkerhedsleder
Den daglige sikkerhedsleder handler på
sikkerhedsudvalgets vegne mellem møderne
i udvalget. Det indebærer, at det er sikkerhedslederen,
der i praksis skal sikre, at
de beslutninger, der bliver taget i sikkerhedsudvalget,
bliver realiseret.
Hovedsikkerhedsudvalget
Hovedsikkerhedsudvalget tilrettelægger de
overordnede rammer for butikkernes arbejde
med arbejdsmiljø, herunder planlægning
og koordinering af sikkerhedsudvalgenes
arbejde.
Hovedsikkerhedsudvalget har ingen opgaver
i forhold til det praktiske arbejde med
arbejdsmiljø, men bør inddrages, hvis sikkerhedsudvalgene
registrerer problemer af
mere generel karakter, eller hvis der skal
træffes en central beslutning om tiltag.
”Det er sikkerhedsorganisationensfornemste
opgaver at
sørge for at komme
problemerne i forkøbet
og gøre alle i
butikken ansvarlige
for at finde løsninger
på de ting, som løbende
opstår.
Det er en fælles opgave.Sikkerhedsorganisationen
skal få
gjort op med myten
om, at den skal være
en klagecentral for
medarbejderne.”
Frank Christensen,
økonomidirketør,
TOP-TOY A/S
3

4
Butikken og sikkerhedsorganisationens
arbejdsmiljøopgaver
Butikkens overordnede arbejdsmiljøopgave er at sikre det gode
arbejdsmiljø, herunder at overholde arbejdsmiljøloven
”Det gode arbejdsmiljø
er ofte nemmere
at opnå, hvis
arbejdsmiljøopgaverne/problemerne
på
arbejdspladsen får
opmærksomhed så
tidligt som muligt.”
Peter Elsborg, sikkerhedsrepræsentant,
Sibas ComputerCity
”APV har gjort, at vi
er blevet mere opmærksomme
på,
hvad der i hverdagen
sker rundt omkring,
og at vi prøver
at få løst problemerne
med det
samme.”
Mikael Schaub,
varehuschef, Sibas
ComputerCity
Alle butikker uanset størrelse har, ifølge
arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver.
Det drejer sig om følgende opgaver:
Vær løbende opmærksom på arbejdsmiljøet
Gennemfør Arbejdspladsvurdering
(APV)
Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen
Undersøg eventuelle arbejdsskader
I de følgende afsnit beskrives arbejdsmiljøopgaverne
nærmere, og hvad sikkerhedsgruppen/-erne
og sikkerhedsudvalget skal
gøre i forhold til opgaverne.
Sikkerhedsgruppens/-ernes og sikkerhedsudvalgets
opgaver og ansvar er også listet i
et skema bagerst i vejledningen.
Hovedsikkerhedsudvalget er ikke nævnt i
skemaerne og de følgende afsnit, da udvalget
skal koncentrere sig om de overordnede
rammer for arbejdet med arbejdsmiljøopgaverne.
Løbende opmærksomhed
på arbejdsmiljøet
I butikken skal der føres kontrol med, at
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarlige.
Kontrol betyder ikke, at arbejdsmiljøet konstant
skal overvåges, men at butikken bør
have en ”fornemmelse” af, hvordan det står
til med arbejdsmiljøet.
Det indebærer, at der bør være løbende
opmærksomhed på arbejdsmiljøet, herunder
om butikken overholder arbejdsmiljøloven,
og om der er ved eller er opstået
arbejdsmiljøproblemer inden for følgende
områder:
● Fysiske forhold, f.eks. oprydning, varme/
kulde, træk, fugt, belysning, støv, støj,
gulvbelægning, pladsforhold og indretning
● Ergonomiske forhold, f.eks. gentagne
løft, tunge løft, skub/træk og arbejdsstillinger
● Psykiske forhold, f.eks. voldsrisiko, alenearbejde
og chikane/mobning
● Kemiske og biologiske forhold, f.eks.
stoffer og materialer, bakterier og svampe,
rengøring og hudgener
● Ulykkesfarer, f.eks. sikkerhed under brug
af maskiner, skæreredskaber og tekniske
hjælpemidler, intern transport og færdsel

Den løbende opmærksomhed gør det samtidig
nemmere at opdatere og gennemføre
APV, som blandt andet omfatter en kortlægning
af nævnte arbejdsmiljøforhold.
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen er ikke ”politipatrulje”,
men bør i sit daglige arbejde holde et
vågent øje med, om arbejdsmiljøloven bliver
overholdt, og om der er ved eller er
opstået arbejdsmiljøproblemer.
Det er ikke ensbetydende med, at sikkerhedsgruppen
skal kigge medarbejdere og
ledere efter i sømmene eller ”opsøge” problemer,
men at de skal have ”fingeren på
pulsen” med hensyn til arbejdsmiljøet og
reagere, hvis der er opstået, eller er ved at
opstå problemer.
Sikkerhedsudvalget
Da sikkerhedsudvalget bør koncentrere sig
om de overordnede principper og rammer
for sikkerhedsgruppernes arbejde, har
udvalget i praksis ikke nogen opgave i forhold
til den løbende opmærksomhed på
arbejdsmiljøet.
Udvalget bør selvfølgelig inddrages, hvis
der er problemer, som sikkerhedsgruppen
ikke kan løse, problemer af mere generel
karakter, eller hvis der skal tages beslutninger,
som ligger uden for sikkerhedsgruppens
kompetenceområde.
Gennemførelse af
Arbejdspladsvurdering
Alle butikker, der har medarbejdere, skal
gennemføre en Arbejdspladsvurdering
(APV), som er et simpelt værktøj, der giver
overblik over, hvordan det står til med
butikkens arbejdsmiljøforhold - hvad fungerer
godt, og hvor er der eventuelle problemer.
Et overblik, der også gør det nemmere
at planlægge og prioritere arbejdsmiljøtiltag
i sammenhæng med butikkens øvrige
aktiviteter, drift og udvikling.
APV er et lovgivningskrav, men der er
metodefrihed. Det vil sige, at lovgivningen
ikke stiller krav om, hvordan APV’en skal
gennemføres. APV’en skal dog indeholde:
● Kortlægning af arbejdsmiljøforholdene
– har vi nogle arbejdsmiljøproblemer?
● Vurdering af problemerne
– hvad er årsagen til problemerne, og
hvordan kan vi løse dem?
● Handlingsplan for løsning
– hvordan, hvornår og af hvem skal
problemerne løses?
● Opfølgning på løsningerne
– er problemerne blevet løst?
”Når vi gennemfører
APV, er det også
noget, vi tager op på
morgenmøderne.
Jeg og butikschefen
skriver ned, hvilke
forhold i butikken
vi ønsker at forbedre.
Disse forhold bliver
diskuteret igennem
på et morgenmøde.
Derudover ligger
APV-mappen altid
fremme, så alle, der
har lyst, kan tage et
kig i den.”
John Wedberg,
sikkerhedsrepræsentant,
Matas
5

6
”Der er planer om,
at butikken skal
udvides, så jeg har
foreslået, at der gøres
plads til et andet
pauserum, hvor der
er mere plads, ro og
fred. Indtil da prøver
vi at undgå unødvendig
trafik i pauserummet.
F.eks. har
vi rykket kundebestillingerne
ud af pauserummet,
og mobiltelefonen
må man
tjekke et andet sted.”
Carsten Henriksen,
butikschef,
Sportmaster
En APV skal ikke munde ud i en omfattende
dokumentation. Omfanget afhænger af
mange faktorer, blandt andet af arbejdsmiljøproblemernes
art, alvor og omfang. F.eks.
vil en APV, hvor arbejdsmiljøproblemerne
bliver løst under kortlægningen, ofte være
kortfattet.
Når APV’en er gennemført én gang, skal
den efterfølgende opdateres, når der sker
væsentlige ændringer, som har en betydning
for arbejdsmiljøet, f.eks. ved om- eller
nybygninger.
En APV skal dog gennemføres hvert 3. år,
men når APV’en er gennemført én gang og i
de mellemliggende år er blevet opdateret,
er dette ikke en omfattende opgave, da
eventuelle arbejdsmiljøproblemer allerede
står i APV-handlingsplanen.
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen spiller en central rolle i
arbejdet med APV, da den varetager det
praktiske arbejde med hensyn til kortlægning,
vurdering, handlingsplan og opfølgning
inden for det område, sikkerhedsgruppen
dækker.
Sikkerhedsudvalget
Sikkerhedsudvalget opstiller de overordnede
rammer for APV-arbejdet, f.eks. valg af
metode, plan og måde for gennemførelse.
Sikkerhedsudvalget deltager også i APV’ens
mere besluttende faser, hvis der er problemer
af mere generel karakter, eller hvis der
skal tages beslutninger, som ligger uden for
sikkerhedsgruppens kompetenceområde.
Få mere uddybende information om, hvordan
APV’en kan gennemføres i praksis i
BAR Handels branchevejledninger om APV.
Inddragelse af arbejdsmiljø
i planlægningen
For fortsat at sikre det gode arbejdsmiljø og
en mindre omfattende APV skal arbejdsmiljøaspekter
inddrages allerede under
planlægningen af ændringer i butikken,
som kan få betydning for arbejdsmiljøet,
f.eks.:
● Udvidelse og ombygning af butikken
● Anskaffelse og ændringer af maskiner
og tekniske hjælpemidler
● Indkøb af stoffer og materialer
● Ændringer i arbejdsgange og arbejdsmetoder
På denne måde sikres et bedre beslutningsgrundlag
og hermed færre fejlinvesteringer,
arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader.
Arbejdsmiljøforhold, der ikke er taget
højde for i planlægningsfasen, er som regel
langt dyrere at ændre bagefter – hvis de
overhovedet kan ændres.

Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen skal inddrages i planlægningen
af væsentlige ændringer, der har
betydning for arbejdsmiljøet. Sikkerhedsgruppen
kan bidrage med sin viden om
arbejdsmiljø, inden der tages endelige beslutninger,
som vil få betydning for arbejdsmiljøet
i det område, sikkerhedsgruppen
dækker.
Sikkerhedsgruppen kan bidrage med sin
viden ved f.eks. at deltage på møder om
eventuelle ny- og ombygninger eller ved
møder med leverandører. Sikkerhedsgruppens
medlemmer skal ikke være eksperter,
men kan være med til at sætte fokus på
arbejdsmiljøforhold allerede i planlægningsfasen.
Sikkerhedsudvalget
Hvis der er tale om større planlægningsopgaver
eller opgaver, som er generelle for
hele butikken/alle butikkerne, har sikkerhedsudvalget
til opgave at deltage i planlægningsfasen.
Det er en god idé at høre sikkerhedsgruppernes
eller sikkerhedsudvalgets mening
tidligt i planlægningsfasen, så fejlinvesteringer
undgås.
Undersøgelse af eventuelle
arbejdsskader
Er uheldet ude, og der sker en arbejdsskade,
skal årsagen findes. En hurtig konklusion
vil ofte være, at det var et hændeligt
uheld, men det er vigtigt at undersøge årsagen
nærmere.
Når årsagen/-erne er fundet, ved man ofte,
hvilke forhold der skal ændres for at undgå
samme type arbejdsskade fremover.
En arbejdsskade (arbejdsulykke/arbejdsbetinget
lidelse) skal anmeldes. Arbejdsulykker
skal dog kun anmeldes, såfremt personen
ikke er i stand til at arbejde mindst en
dag, ud over den dag skaden skete. Arbejdsulykker
anmeldes af arbejdsgiveren til
Arbejdstilsynet, forsikringsselskabet og
Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsbetingede
lidelser anmeldes af egen læge.
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser
af arbejdsskader i det område,
gruppen dækker, og formidle det videre til
arbejdsgiveren. Ofte er det sikkerhedsgruppen,
der tager kontakt til den, der er kommet
til skade, og andre, der har været til
stede, for at finde årsager/-erne til skaden.
”Sikkerhedsgruppen
har været med til at
udarbejde nogle
klare regler for brugen
af stableren på
lageret. Alle er gode
til at følge reglerne,
og på den måde
undgår vi skader.”
Jørgen Sørensen,
varehuschef, Føtex
7

10
Ud fra en vurdering f.eks. af den enkeltes
Ud fra en vurdering f.eks. af den enkeltes
adfærd, virksomhedens procedurer og indretningen
af arbejdspladsen kan årsagen/erne
ofte findes. Sikkerhedsgruppen kan
samle information om disse forhold og være
med til at finde løsninger på problemet,
så en lignende arbejdsskade ikke sker igen.
Sikkerhedsgruppen bør også undersøge, om
der er andre steder i butikken, hvor lignende
arbejdsskader kan ske.
Derudover bør sikkerhedsgruppen finde en
person, der sørger for, at løsningen bliver
gennemført, og at der sker en opfølgning på,
om løsningen har afhjulpet problemet.
Det er en god idé at sætte fokus på tilløb til
arbejdsskader, så der kan blive rettet op på
eventuelle forhold, inden skaden sker.
Sikkerhedsudvalget
Sikkerhedsudvalget skal sikre, at årsagen
til eventuelle arbejdsskader bliver undersøgt,
og at der bliver gennemført tiltag, der
kan forhindre gentagelser.
Derudover skal udvalget årligt udarbejde
en oversigt over eventuelle arbejdsskader.

Sikkerhedsorganisationens
mødeaktivitet
Mange arbejdsmiljøspørgsmål og opgaver afklares på uformel vis i
dagligdagen, men der skal også holdes formelle møder i sikkerhedsorganisationen
Sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget
og hovedsikkerhedsudvalget skal ifølge
arbejdsmiljøloven holde et vist antal møder
for at sikre, at arbejdsmiljøopgaverne bliver
gennemført.
Sikkerhedsgruppens møder
Der er ingen krav om møder i sikkerhedsgruppen.
Det er dog en god idé at afsætte
tid i kalenderen en gang imellem for at
sikre, at arbejdsmiljøopgaverne bliver gennemført
tilfredsstillende.
Sikkerhedsudvalgets møder
Sikkerhedsudvalget skal holde møde fire
gange årligt. To gange om året samles sikkerhedsudvalget
med sikkerhedsgrupperne.
Alle i butikken/-erne skal gøres bekendt
med dagsordenen senest 10 dage før et
møde.
Desuden skal udvalget afholde ekstraordinære
møder, hvis der i butikken/-erne sker
en alvorlig arbejdsskade. Der kan også indkaldes
til ekstraordinært møde, hvis formanden
skønner, det er nødvendigt, eller
hvis mindst to medlemmer af udvalget
ønsker det.
Ved hvert møde skal sikkerhedsudvalget
udarbejde et skriftligt referat, som sendes
til butikkernes ledelse, sikkerhedsorganisationens
medlemmer, den daglige sikkerhedsleder,
eventuelle tillidsrepræsentanter
og samarbejdsudvalg.
Hovedsikkerhedsudvalgets møder
Der er ikke noget krav om mødeaktivitet i
hovedsikkerhedsudvalget. Det er op til den
enkelte butik at planlægge behovet for
dette.
I BAR Handels vejledning ”Succes med
arbejdsmiljøarbejdet” kan der hentes yderligere
inspiration om effektive møder i sikkerhedsorganisationen.
9

10
Butikken og sikkerhedsorganisationens
samarbejde
”Sikkerhedsorganisationen
har en
balanceret forståelse
for både medarbejderne
og for ledelsen
og betragter medarbejderne
og ledelsen
som grundlaget for
realistiske problemløsninger.”
Flemming Lüttge,
sikkerhedsrepræsentant,
Bauhaus
En formel organisation som sikkerhedsorganisationen
fungerer bedst, hvis der i
butikken er en fælles positiv holdning til
arbejdsmiljøet og et samarbejde herom,
som fungerer i dagligdagen.
Sikkerhedsorganisationen kan være med til
at skabe denne fælles positive holdning
ved at informere alle i butikken om, hvad
sikkerhedsorganisationen laver, og hvordan
medarbejdere og arbejdsledere kan bruge
sikkerhedsorganisationen.
Derudover bør sikkerhedsorganisationen
inddrage medarbejdere og arbejdsledere i
arbejdet med arbejdsmiljøopgaverne.
En udveksling af ideer og løsninger giver
sikkerhedsorganisationen et bedre beslutningsgrundlag
og sikrer et større engagement
i arbejdsmiljø blandt medarbejderne
og arbejdslederne.
Læs mere i BAR Handels branchevejledning
”Succes med arbejdsmiljøarbejdet”
om, hvordan der kan skabes et engagement
og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i
sikkerhedsorganisationen og butikken
generelt.

12
Hvor er der mere viden
at hente?
Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljøproblemer
løses, men det er en god idé at
have en vis grundlæggende viden om
arbejdsmiljø. Viden om arbejdsmiljø fås
gennem deltagelse på f.eks. den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse, men også gennem
arbejdsmiljøloven, branchevejledninger,
bøger, tidsskrifter og hjemmesider.
Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet
www.barhandel.dk
BAR Handel giver konkret vejledning om
aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for branchen i form af f.eks. branchevejledninger,
kampagnemateriale og afholdelse
af temadage.
Holdningerne, der udtrykkes i BAR
Handels forskellige former for vejledning,
viser organisationernes fælles opfattelse af,
hvad der er god arbejdsmiljøstandard
inden for branchen.
Organisationerne
Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer
har hver især kompetence til
at rådgive om arbejdsmiljø. Rådgivningen
sker gennem personlig kontakt, kurser og
skriftligt materiale.
Arbejdstilsynet
www.at.dk
Arbejdstilsynet er den danske myndighed
på arbejdsmiljøområdet, som fører tilsyn
med virksomhederne og udgiver information
om arbejdsmiljø.
Informationen kan rekvireres på Arbejdstilsynets
hjemmeside, hvor også arbejdsmiljøloven,
bekendtgørelser og Arbejdstilsynets
vejledninger (At-vejledninger) findes.
I arbejdsmiljøloven findes de generelle
bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er
bindende for butikkerne. Det kan medføre
straf, hvis reglerne overtrædes. Loven er
udmøntet i bekendtgørelser, der også er
bindende for butikkerne. Det kan medføre
straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes.
At-vejledninger beskriver, hvordan
Arbejdstilsynet tolker bekendtgørelserne.
Vejledninger er ikke bindende for butikkerne,
men de bygger på love og bekendtgørelser,
der er bindende. Arbejdstilsynet vil
ikke foretage sig mere i de situationer, hvor
f.eks. en butik har fulgt en At-vejledning.
At-vejledninger erstatter de tidligere Atanvisninger
og At-meddelelser.

Arbejdsmiljørådets Service Center
www.asc.amr.dk
Hos ASC kan der købes bøger, pjecer og
videoer om arbejdsmiljø.
ASC udgiver blandt andet ”Det ny ABF”
med informationer om nye bekendtgørelser,
At-vejledninger og andet nyt inden for
arbejdsmiljøområdet. ASC udgiver også
bladet Arbejdsmiljø, der indeholder aktuelle
artikler om arbejdsmiljø.
Hos ASC findes også en opdateret liste over
anerkendte udbydere af den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse.
Konsulentvirksomheder
I nogle tilfælde kan der være arbejdsmiljøproblemer,
som kan være svære at løse,
enten fordi de stiller krav om en særlig
ekspertise, eller fordi der mangler nye
synsvinkler og ideer på problemstillingen.
I sådanne tilfælde kan det være relevant at
hente hjælp udefra. Mod betaling er det
muligt at rekvirere sagkyndig bistand hos
forskellige konsulentvirksomheder, f.eks.
Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivende
ingeniører, arkitekter, teknologiske serviceinstitutter
og arbejdsmedicinske klinikker.
15

14
Anden relevant
litteratur
Love, bekendtgørelser og vejledninger
www.at.dk
● Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
784 af 11. oktober 1999 om lov om
arbejdsmiljø, samt ændringer der følger
af lov nr. 437 af 10. juni 2002
● Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde,
samt ændringer der følger af bekendtgørelse
nr. 491 af 20. juni 2002
● At-anvisning nr. 6.1.0.4 af april 1999 om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Branchevejledninger
www.barhandel.dk
● BAR Handels branchevejledning om
APV ”APV? – der kan man bare se!”
● BAR Handels branchevejledning om
APV ”APV-abc”
● BAR Handels branchevejledning om
”Sikkerhedsorganisationens opbygning”
● BAR Handels branchevejledning om
”Succes med arbejdsmiljøarbejdet”
Andet
● Retningslinjer for virksomhedsaftaler
● Aftaler om oprettelse af sikkerhedsorganisationer
● Relevante overenskomster

Tjek www.barhandel.dk

16
Sikkerhedsgruppens
opgaver og ansvar
Generelt
Løbende
opmærksomhed
på arbejdsmiljøet
Gennemførelse
af APV
Inddragelse
af arbejdsmiljø
i planlægningen
Undersøgelse af
evt. arbejdsskader
Information
og rådgivning
om arbejdsmiljø
Samarbejde om
arbejdsmiljø
● Udføre det praktiske arbejde med arbejdsmiljøopgaverne i det område, sikkerhedsgruppen
dækker, jf. nedenfor
- Varetage sikkerhedsudvalgets opgaver, hvis der ikke er et udvalg
● Holde et vågent øje med, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og om der er ved eller
er opstået arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder:
- Fysiske forhold
- Ergonomiske forhold
- Psykiske forhold
- Kemiske og biologiske forhold
- Ulykkesfarer
● Bringe forhold i orden, som ikke stemmer overens med arbejdsmiljøloven, eller som
kan forringe arbejdsmiljøet. Eventuelt standse arbejdet, hvis der er tale om betydelig
overhængende fare, som ikke kan afværges med det samme
● Varetage det praktiske APV-arbejde med hensyn til kortlægning, vurdering, handlingsplan
og opfølgning
● Bidrage med viden om arbejdsmiljø under planlægning af væsentlige ændringer, der har
betydning for arbejdsmiljøet. F.eks. ved:
- Udvidelse og ombygninger
- Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler
- Indkøb af stoffer og materialer
- Ændringer i arbejdsgange og arbejdsmetoder
● Deltage i undersøgelse af arbejdsskader og informere arbejdsgiveren herom
● Ændre forhold, som har været årsag til skaden, så lignende skade ikke sker igen
● Orientere medarbejdere og arbejdsledere om sikkerhedsgruppens arbejde
● Rådgive medarbejdere og arbejdsledere om arbejdsmiljø
● Motivere medarbejdere og arbejdsledere til en adfærd, der fremmer arbejdsmiljøet
● Holde sikkerhedsudvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige forhold
● Samarbejde med medarbejdere og arbejdsledere om arbejdsmiljøopgaverne
● Samarbejde med sikkerhedsudvalget
● Holde møde med sikkerhedsudvalget to gange årligt
● Inddrage sikkerhedsudvalget, hvis der er problemer, som sikkerhedsgrupperne ikke kan
løse. Inddrag også udvalget, hvis der er problemer af mere generel karakter, eller hvis
der skal tages beslutninger, som ligger uden for sikkerhedsgruppens aftalte kompetenceområde
● Være kontaktled mellem medarbejdere/arbejdsledere og sikkerhedsudvalget

Sikkerhedsudvalgets
opgaver og ansvar
Generelt
Løbende
opmærksomhed
på arbejdsmiljøet
Gennemførelse
af APV
Inddragelse
af arbejdsmiljø
i planlægningen
Undersøgelse af
evt. arbejdsskader
Information
og rådgivning
om arbejdsmiljø
Samarbejde om
arbejdsmiljø
● Planlægge og koordinere arbejdet med arbejdsmiljø, herunder de overordnede principper
og rammer for sikkerhedsgruppernes arbejde
● Sikre, at de beslutninger, sikkerhedsudvalget har vedtaget, bliver gennemført
● Sikre, at sikkerhedsgrupperne har en løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet inden
for følgende områder:
- Fysiske forhold
- Ergonomiske forhold
- Psykiske forhold
- Kemiske og biologiske forhold
- Ulykkesfarer
● Sikre, at forhold, som ikke stemmer overens med arbejdsmiljøloven eller som kan forringe
arbejdsmiljøet, bliver bragt i orden
● Opstille de overordnede rammer for APV-arbejdet, f.eks. valg af metode, plan og måde
for gennemførelse
● Deltage i de mere besluttende faser i APV’en, hvis der er problemer af mere generel
karakter, eller hvis der skal tages beslutninger, som ligger uden for sikkerhedsgruppens
aftalte kompetenceområde
● Deltage i større planlægningsopgaver og i planlægningen af opgaver, som er generelle
for hele butikken/alle butikkerne
● Sikre, at årsagen til eventuelle arbejdsskader bliver undersøgt, og at der bliver gennemført
tiltag, der kan forhindre gentagelser
● Udarbejde en årlig statistik over arbejdsskader
● Oplyse medarbejdere og arbejdsledere om, hvem der indgår i sikkerhedsorganisationen,
herunder at udarbejde en plan over sikkerhedsorganisationen
● Informere sikkerhedsgrupperne om de overordnede principper og rammer for gruppernes
arbejde
● Videregive information og viden om arbejdsmiljø til sikkerhedsgrupperne
● Informere sikkerhedsgrupperne om arbejdsmiljøforhold og –problemer, der er generelle
for butikken/butikkerne
● Samarbejde med sikkerhedsgrupperne
● Inddrages, hvis der er problemer, som sikkerhedsgrupperne ikke kan løse. Inddrages
også, hvis der er problemer af mere generel karakter, eller hvis der skal tages beslutninger,
som ligger uden for sikkerhedsgruppens aftalte kompetenceområde
● Holde møde fire gange årligt og to gange årligt med sikkerhedsgrupperne
17

Har butikken oprettet en sikkerhedsorganisation og ønsker uddybende viden om, hvem
der gør hvad i forhold til butikkens arbejdsmiljøopgaver, kan der hentes råd og vejledning
i denne branchevejledning.
Branchevejledningen sætter fokus på sikkerhedsorganisationen, medarbejderne, arbejdslederne
og arbejdsgiverens opgaver og ansvar i forbindelse med arbejdsmiljøet.
BAR Handel
Fællessekretariatet www.barhandel.dk
Dansk Handel & Service
Vester Farimagsgade 19
1506 København V
Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80
E-mail: info@barhandel.dk
Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne:
BAR Handel
Arbejdstagersekretariatet
HK/HANDEL
Weidekampsgade 8
Postboks 470
0900 København C
Tlf.: 33 30 47 48
E-mail: arbejdstager@barhandel.dk
Sekretariatet for ledere
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf.: 32 83 32 83 - Fax: 32 84 32 84
E-mail: lederne@barhandel.dk
Branchevejledningen kan købes hos:
Arbejdsmiljørådets Service Center
Tlf.: 36 14 31 31
ASC varenummer: 21 20 10
www.arbejdsmiljoebutikken.dk
Layout: Gorm Larsen & Partners
Tryk: 1. udgave, 1. oplag 2002. ISBN 87-988102-8-6
541-458
Arbejdsgiversekretariatet
Dansk Handel & Service
Vester Farimagsgade 19
1506 København V
Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80
E-mail: arbejdsgiver@barhandel.dk
HK-varenummer: 4405050039